MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 307
Offentligt

ATMOSFÆRISK DEPOSITION 2016

NOVANA

Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

nr. 264

2018

AARHUS

UNIVERSITET

DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

[Tom side]

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

ATMOSFÆRISK DEPOSITION 2016

NOVANA

Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

nr. 264

2018

Thomas Ellermann

Rossana Bossi

Jesper Nygaard

Jesper Christensen

Per Løfstrøm

Christian Monies

Lone Grundahl

Camilla Geels

Ingeborg Elbæk Nielsen

Maria Bech Poulsen

Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab

AARHUS

UNIVERSITET

DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Datablad

Serietitel og nummer:

Titel:

Undertitel:

Forfattere:

Institution:

Udgiver:

URL:

Udgivelsesår:

Redaktion afsluttet:

Faglig kommentering:

Quality assurance, DCE:

Finansiel støtte:

Bedes citeret:

Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 264

Atmosfærisk deposition 2016

NOVANA

Thomas Ellermann, Rossana Bossi, Jesper Nygaard, Jesper Christensen, Per Løfstrøm,

Christian Monies, Lone Grundahl, Camilla Geels, Ingeborg Elbæk Nielsen og Maria Bech

Poulsen

Institut for Miljøvidenskab

Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ©

http://dce.au.dk

Februar 2018

Claus Nordstrøm, Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet

Vibeke Vestergaard Nielsen, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet

Miljø- og Fødevareministeriet

Ellermann, T., Bossi, R., Nygaard, J., Christensen, J., Løfstrøm, P., Monies, C., Grundahl, L.,

Geels, C., Nilesen, I. E., & Poulsen, M. B., 2017: Atmosfærisk deposition 2016. NOVANA.

Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. 66 s. – Videnskabelig rapport

fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 264.

http://dce2.au.dk/pub/SR264.pdf

Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse

Sammenfatning:

Kvælstofdepositionen til danske farvande og landområder er for 2016 beregnet til hhv. 73

og 57 ktons N. Beregningerne er foretaget med luftforureningsmodellen DEHM.

Kvælstofdepositionen til både vand- og landområderne er faldet med 35 % siden 1990.

Svovldepositionen til danske landområder er for år 2016 beregnet til ca. 8,5 ktons S.

Svovldepositionen er faldet med ca. 75 % siden 1990. Koncentrationer og depositioner af

tungmetaller (Cr, Mn, Fe, Ni, Cu, Zn, As, Cd og Pb) i 2016 adskiller sig ikke væsentligt fra de

seneste år. Koncentrationer og depositioner af tungmetaller er faldet til 15 – 60 % af

niveauet i 1990. Rapporten indeholder endvidere resultater fra måling af ozon og af

våddeposition af udvalgte miljøfremmede organiske stoffer.

Atmosfærisk deposition, luftkvalitet, kvælstofforbindelser, svovl, tungmetaller, deposition til

hav og land, emissionskilder, ozon, miljøfremmede organiske stoffer, skibstrafik

Majbritt Pedersen-Ulrich

Thomas Ellermann

978-87-7156-316-0

2244-9981

Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) som

http://dce2.au.dk/pub/SR264.pdf

Emneord:

Layout:

Forside Foto:

ISBN

ISSN (elektronisk):

Sideantal:

Internetversion:

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Indhold

Forord

Sammenfatning

Indledning

1.1

1.2

Overvågningsprogrammet

Vejret i 2016

Relevans

Målsætning

Svovldeposition i 2016

Atmosfærisk belastning af danske landområder

Grænseværdier for SO

til beskyttelse af vegetation

Udviklingstendenser for svovldepositionen og

koncentrationer af svovldioxid

Kvælstof

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

2.6

2.7

2.8

2.9

Relevans

Målsætning

Kvælstofdeposition i 2016

Atmosfærisk belastning af danske farvande

Atmosfærisk belastning af danske landområder

Kilder til kvælstofdeposition

Udviklingstendenser for kvælstofdepositionen

Grænseværdier for NO

til beskyttelse af vegetation

Ammoniak og naturmålestationerne

Svovl

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

3.6

Tungmetaller

4.1

4.2

4.3

Relevans

Målsætning

Tilstand og årsag

Ozon og vegetation

5.1

5.2

5.3

Relevans

Målsætning

Tilstand, udvikling og årsag

Deposition af miljøfarlige organiske stoffer

6.1

6.2

6.3

6.4

6.5

Relevans

Målsætning

Våddeposition af pesticider

Våddeposition af nitrophenoler

Våddeposition af PAH

Referencer

Bilag 1 Måleusikkerheder og detektionsgrænser for analyse af

miljøfarlige organiske stoffer

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Bilag 2 Udviklingstendenser for luftkoncentrationer og

våddeposition ved målestationerne

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Forord

Denne rapport udgives af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus

Universitet (DCE) som et led i den landsdækkende rapportering af det Nati-

onale program for Overvågning af VAndmiljøet og NAturen (NOVANA).

NOVANA er fjerde generation af nationale overvågningsprogrammer, som

med udgangspunkt i Vandmiljøplanens Overvågningsprogram blev iværksat

efteråret 1988. Nærværende rapport omfatter data til og med 2016.

Overvågningsprogrammet er målrettet mod at tilvejebringe det nødvendige

dokumentations- og videngrundlag til at understøtte Danmarks overvåg-

ningsbehov og -forpligtelser, bl.a. i forhold til en række EU-direktiver inden for

natur- og miljøområdet. Programmet er løbende tilpasset overvågningsbeho-

vene og omfatter overvågning af tilstand og udvikling i vandmiljøet og natu-

ren, herunder den terrestriske natur og luftkvalitet.

DCE har som en væsentlig opgave for Miljø- og Fødevareministeriet at bidrage

med forskningsbaseret rådgivning til styrkelse af det faglige grundlag for mil-

jøpolitiske prioriteringer og beslutninger. Som led heri forestår DCE med bi-

drag fra Institut for Bioscience og Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Univer-

sitet den landsdækkende rapportering af overvågningsprogrammet inden for

områderne ferske vande, marine områder, landovervågning, atmosfæren samt

arter og naturtyper.

I overvågningsprogrammet er der en arbejds- og ansvarsdeling mellem fag-

datacentrene og Miljøstyrelsen (MST). Fagdatacentret for grundvand er pla-

ceret hos De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

(GEUS), fagdatacentret for punktkilder hos MST, mens fagdatacentrene for

vandløb, søer, marine områder, landovervågning samt arter og naturtyper er

placeret hos Institut for Bioscience, Aarhus Universitet og fagdatacentret for

atmosfæren hos Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet.

Denne rapport er udarbejdet af fagdatacentret for luftkvalitet og er baseret på

fagdatacentrets overvågning af luftkvaliteten i Danmark.

Konklusionerne i denne rapport sammenfattes med konklusionerne fra de øv-

rige fagdatacenter-rapporter i ’Vandmiljø og natur 2017’, som udgives i et

samarbejde mellem DCE, GEUS og MST..

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Sammenfatning

Rapporten sammenfatter de vigtigste konklusioner fra Baggrundsovervåg-

ning af luftkvalitet og atmosfærisk deposition fra 2016. Overvågningen indgår

som en del af det Nationale Program for Overvågning af Vandmiljøet og Na-

turen (NOVANA). Rapporten opsummerer hovedresultaterne vedrørende

måling og beregning af atmosfæriske koncentrationer og depositioner af

kvælstof- og svovlforbindelser, udvalgte tungmetaller og miljøfremmede or-

ganiske forbindelser samt koncentrationer af ozon.

Kvælstofdepositionen til danske farvandsområder (105.000 km

) er for 2016

beregnet med luftforureningsmodellen DEHM (Dansk Eulersk Hemispherisk

Model) til 73 ktons N (6,9 kg N/ha) og til landområderne (areal 43.000 km

)

til 57 ktons N (13 kg N/ha). Den samlede kvælstofdeposition til vand- og

landområderne er på basis af overvågningsresultaterne vurderet til at være

faldet med ca. 35 % i perioden 1990-2016. Faldet i kvælstofdepositionen er

størst i den første del af perioden, mens den målte deposition har ligget på

omtrent samme niveau i de sidste knap ti år. Dog ses variationer fra år til år

på grund af ændringer i de meteorologiske forhold. Årsagen til faldet er re-

duktion i emissionerne på europæisk plan, herunder i Danmark.

Rapporten præsenterer resultater fra målinger af ammoniak på udvalgte na-

turmålestationer. Disse viser, at der ikke er sket målbare ændringer i ammo-

niakkoncentrationerne på naturmålestationerne i løbet af de sidste 10 år. End-

videre udføres detaljerede beregninger af kvælstofdeposition til udvalgte na-

turområder med lokalskalamodellen kaldet OML-DEP.

Depositionen af svovlforbindelserne til danske landområder er for 2016 be-

regnet med DEHM til ca. 8,5 ktons S. Baseret på signifikante fald i koncentra-

tioner og våddeposition vurderes det, at svovldepositionen er faldet med ca.

75 % siden 1990. Faldet i svovldepositionen er fortrinsvist sket i perioden frem

til 2001, hvorefter depositionen har været forholdsvis konstant indtil 2007,

hvor der igen observeres en tendens til en faldende svovldeposition. Faldet i

depositionen følger udviklingstendensen for de europæiske emissioner af

svovl. Faldet siden 2007 er for en stor del forårsaget af den faldende udledning

af svovl fra skibstrafik i danske farvande og et mindre fald i udledningerne

fra de landbaserede kilder. Modelberegninger har vist, at faldet i udlednin-

gerne fra skibstrafik efter 1. januar 2015 har resulteret i et ca. 15% fald i depo-

sitionen til danske landområder, og målinger har vist et fald i koncentratio-

nerne af svovldioxid på omkring 50 %.

Depositioner og koncentrationer af ni tungmetaller (krom (Cr), mangan (Mn),

Jern (Fe), Nikkel (Ni), kobber (Cu), zink (Zn), arsen (As), cadmium (Cd), og

bly (Pb)) i 2016 adskiller sig ikke væsentligt fra de seneste år. Over de seneste

26 år er der sket et fald i tungmetalniveauerne til mellem 15 og 60 % af ni-

veauet i 1990. Størst fald ses for bly og cadmium. For de fleste af tungmetal-

lerne har faldet været størst i perioden frem til sidste halvdel af 1990’erne,

hvorefter ændringerne har været forholdsvis små.

Ozonkoncentrationen i baggrundsområderne har ligget på omtrent samme

niveau siden slutningen af 1980’erne. Middel af AOT40 (mål for beskyttelse

af vegetation mod skader fra ozon) for perioden fra 2012-2016 ligger under

6.000 ppb·timer på alle baggrundsmålestationer (Ulborg, Keldsnor, Lille

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Valby/Risø). I 2016 er der dermed ingen overskridelse af EU’s målværdi for

beskyttelse af vegetation mod skader forårsaget af ozon. EU’s langsigtede mål

for beskyttelse af vegetation (3.000 ppb·timer) er dog overskredet, men denne

er endnu ikke trådt i kraft.

Måling af våddeposition af miljøfremmede organiske stoffer ved Sepstrup

Sande og Risø viser, at våddeposition af pesticider i 2016 lå på henholdsvis

omkring 170 µg/m

og 140 µg/m

(19 udvalgte stoffer), hvoraf over 60 % alene

stammer fra prosulfocarb. Våddepositionen af prosulfocarb i 2016 lå på ni-

veau med de tidligere år, og der kan ikke observeres en udviklingstendens.

Depositionen af nitrophenoler (6 stoffer) ved Sepstrup Sande og Risø lå på

hhv. 1500 µg/m

og 1100 µg/m

, og depositionen af PAH (Polycykliske Aro-

matiske Hydrocarboner, 18 stoffer) lå på hhv. 35 µg/m

og 62 µg/m

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Indledning

Delprogram for Luft under NOVANA rapporteres i to særskilte rapporter,

hvoraf nærværende rapport præsenterer resultaterne for 2016 omkring luft-

kvalitet og atmosfærisk deposition i relation til vandmiljø og naturen. Den

anden del af programmet omkring luftkvalitet i relation til sundhed og med

fokus på byerne rapporteres særskilt (Ellermann

et al., 2017).

Overvågningen udføres af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus

Universitet.

Delprogram for Luft viderefører mange af de elementer, som har indgået i de

tidligere versioner af luftovervågningsprogrammet og er baseret på integra-

tion af målinger og modelberegninger. I det nuværende program indgår såle-

des:

•

Bestemmelse af luftkoncentrationer og depositionsmængder af de kvæl-

stof- og svovlforbindelser, som er vigtigst i relation til eutrofiering og for-

suring.

•

Bestemmelse af luftkoncentrationer og depositionsmængder af en række

miljøfarlige tungmetaller.

•

Bestemmelse af luftkoncentrationer af ozon.

•

Omfattende beregninger af deposition af kvælstof og svovl på danske

land- og vandområder. Disse beregninger udføres med DEHM (Dansk Eu-

lersk Hemisfærisk Model).

•

Bestemmelse af våddeposition af miljøfremmede organiske stoffer (pesti-

cider, PAH og nitrophenoler).

•

Naturdelprogram med fokus på afsætning af kvælstof til følsomme natur-

områder. Denne del omfatter målinger af ammoniakkoncentrationer på en

lang række naturområder.

•

Naturdelprogrammet omfatter også modelberegninger af kvælstofdeposi-

tion til udvalgte naturområder. Disse beregninger foretages med høj geo-

grafisk opløsning, således at beregningerne kan tage højde for ammoniak-

depositionen fra kilderne i lokalområdet.

Resultaterne er præsenteret på en indikatoragtig form. Rapporten er derfor

kortfattet og omfatter kun hovedresultaterne fra overvågningsprogrammet.

Som udgangspunkt for den indikatoragtige præsentation af resultaterne gives

i dette kapitel en kort introduktion til overvågningsprogrammet. Herefter gi-

ves en kort beskrivelse af de meteorologiske forhold i Danmark i 2016, da

disse spiller en afgørende rolle for størrelsen af koncentrationer og depositio-

ner af luftforureningskomponenter.

1.1

Overvågningsprogrammet

Formålet med overvågningsprogrammet er dels at beskrive luftforureningen

over danske land- og havområder, dels at bestemme den atmosfæriske tilfør-

sel af eutrofierende, forsurende og miljøskadelige stoffer til danske økosyste-

mer. Resultaterne fra overvågningsprogrammet bruges til at beskrive den

geografiske og tidslige variation af luftforureningskomponenterne og giver

mulighed for at vurdere årsagerne til eventuelle ændringer. For at opfylde

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

målsætningen er hovedparten af overvågningsprogrammet rettet mod bag-

grundsområderne i Danmark (uden for byer og ikke tæt ved lokale kilder),

idet det er hensigten at måleprogrammet skal afspejle de regionale niveauer,

og ikke blot en enkelt nærved liggende kilde.

Overvågningsprogrammet har siden 1994 bygget på en kombination af må-

linger og modelberegninger for herved at styrke det faglige udbytte af pro-

grammet. Målingerne anvendes til beskrivelse af den aktuelle status for luft-

kvalitet og deposition, sæsonvariationer og udviklingstendenser. Modelbe-

regningerne anvendes til at ekstrapolere resultaterne fra målestationerne ud

til større geografiske områder og anvendes således til bestemmelse af deposi-

tionen til de enkelte farvands- og landområder. Modelberegninger benyttes

endvidere til bestemmelse af kildefordeling og det danske bidrag til depositi-

onen.

I 2016 bestod netværket af 8 større faste målestationer, hvor der blev målt:

•

Våddeposition af kvælstofforbindelser (ammonium og nitrat), sulfat og en

række udvalgte tungmetaller.

•

Koncentrationer af kvælstofforbindelser i gas- og partikelfase (ammoniak,

kvælstofdioxid, partikelbundet ammonium og sum af partikulært bundet

nitrat og salpetersyre) samt svovldioxid og partikulært bundet sulfat. End-

videre foretages på udvalgte målestationer specialmålinger af salpetersyre

og partikulært bundet nitrat samt af ammoniak og partikulært bundet am-

monium.

•

Koncentrationer af en række udvalgte tungmetaller på to af målestatio-

nerne.

•

Våddeposition af miljøfarlige organiske stoffer (MFS: pesticider, PAH og

nitrophenoler) på to målestationer.

•

Koncentrationen af ozon.

Programmet varierer på de enkelte målestationer.

Udover de større målestationer består måleprogrammet af en række mindre

målestationer med fokus på målinger af koncentrationerne af ammoniak og

ammonium i relation til den luftbårne kvælstofs påvirkning af kvælstofføl-

somme naturområder. I år 2016 bestod denne del af programmet af natursta-

tioner placeret på Idom Hede (hede) og Lille Vildmose (højmose), samt 15 na-

turstationer fordelt på kvælstoffølsomme naturområder rundt om i landet.

Placeringen af målestationerne og en oversigt over hvad der måles ved de

større faste målestationer i luftovervågningsprogrammet fremgår af figur 1.1

og tabel 1.1. Figur 1.2 viser eksempler på det måleudstyr, som anvendes på

målestationerne.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Anholt

Tange

Ulborg

Sepstrup

Lille Valby/Risø

Lindet

Pedersker

Keldsnor

100 km

Figur 1.1.

De faste større målestationer i Delprogram for luft under NOVANA.

Tabel 1.1.

Oversigt over målingerne på de faste større målestationer i Delprogram for Luft

under NOVANA.

Målestation

Anholt

Keldsnor

Lille

Valby/Risø***

Lindet

Pedersker

Sepstrup Sande

Tange

Ulborg

Uorganisk, Tungmetaller

Våddeposition*

Uorganisk, Tungmetaller

Uorganisk, Tungmetaller,

MFS

Uorganisk, Tungmetaller

Uorganisk, Tungmetaller, MFS

Filterpack

Filterpack, Denuder, Passiv

opsamler, NO

, O

Gas og partikler**

Filterpack, NO

, Denuder

Denuder, NO

, O

Filterpack, Denuder, Passiv

opsamler, NO

, O

Passiv opsamler

Uorganisk: N, S, Na, Cl, Mg, K og Ca. Tungmetaller: Cr, Ni, Cu, Zn, As, Cd, Pb og Fe.

MFS: Pesticider, PAH og nitrophenoler.

** Filterpack: NH

, SO

og partikulært N, S, Ni, As, Cd, og Pb. Tungmetallerne er kun

bestemt ved Anholt og Risø. Naturstation: Denuder: måling af NH

, HNO

og partikulært

og NO

. Passiv opsamler: NH

*** Målestationen ved Lille Valby blev juli 2010 flyttet 2 km vestover til Risø, hvor den blev

udvidet med ekstra målinger.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Ud over anvendelsen af måleresultaterne fra Delprogram for luft under NO-

VANA indgår de danske måleresultater i en række internationale monitering-

sprogrammer. Det drejer sig om følgende tre programmer:

•

Co-operative programme for monitoring and evaluation of the long-range

transmission of air pollutants in Europe (EMEP; European Monitoring and

Evaluation Programme), som fokuserer på den grænseoverskridende luft-

forurening i Europa.

•

Monitering under Oslo-Paris-konventionen (OSPAR) til overvågning af

luftforureningens belastning af Nordsøen.

•

Monitering under Helsinki-konventionen (HELCOM) til overvågning af

luftforureningens belastning af Østersøen.

For at sikre høj kvalitet af overvågningsprogrammet er Institut for Miljøvi-

denskab, Aarhus Universitet akkrediteret af Danak (akkreditering nr. 411) i

henhold til ISO 17025 til at udføre hovedparten af prøveopsamlingerne og

analyserne, som anvendes i forbindelse med overvågningsprogrammet.

Modelberegninger af luftkoncentrationer og depositioner foretages som alle-

rede nævnt med luftforureningsmodellen kaldet DEHM (Dansk Eulersk He-

misfærisk Model).

DEHM beregnes emission, luftbåren transport, kemisk

omsætning og afsætning af luftforurening i et tredimensionelt net af gitter-

celler. Emissionen af luftforureningskomponenterne er baseret på de natio-

nale emissionsopgørelser, og den luftbårne transport er beregnet på basis af

informationer om de meteorologiske forhold for det år, som der laves mo-

delberegninger for.

Figur 1.2.

Eksempler på udstyr på målestationerne. Til venstre: Filterpackopsamler til op-

samling af luftprøver. Opsamleren består af en filterholder (for enden af hver af de otte

arme) med tre filtre, som luften suges igennem, hvorved partikler og gasser opsamles og

separeres. Til højre: Nedbørsopsamlere til bestemmelse af bulkdeposition (dvs. våddepo-

sition plus et lille bidrag fra tørdeposition). Nedbørsopsamlerne består af et stativ, en tragt

og en opsamlingsflaske monteret forneden på tragten. Opsamlingsflasken er placeret i rør

for at beskytte mod sollys.

Beregningerne af deposition til danske land- og vandområder foretages med

en geografisk opløsning på 6 km x 6 km i det horisontale plan, som dækker

hele Danmark og de danske farvandsområder (undtagen den vestligste del af

Nordsøen, hvor den geografiske opløsning er på 17 km x 17 km). Vertikalt

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

dækker modellen de nederste 15 km af atmosfæren, som er opdelt i 29 lag af

gitterceller, hvor det nederste lag er relativt tyndt (12 m), hvorefter lagene sti-

ger i tykkelsen op til de øverste lag, som er relativt tykke (2000 m). Siden rap-

porteringen for år 2010 er der kun foretaget mindre justeringer af modellen.

Beregningerne for 2016 er udført med meteorologiske data fra den meteoro-

logiske model kaldet MM5 (Grell

et al., 1995),

som indgår i modelsystemet kal-

det THOR (Thor.DMU.dk). Til modelberegningerne anvendes emissionsop-

gørelser på 17 km x 17 km for hele Europa (Hertel

et al., 2002).

Disse er baseret

på EMEP´s emissionsopgørelser på 50 km x 50 km, en detaljeret opgørelse på

17 km x 17 km for EU’s landområde og en detaljeret opgørelse for Danmark

på 6 km x 6 km, som bl.a. indeholder placering af ca. 70 større punktkilder.

EMEP’s emissionsopgørelser omfatter desuden udslip fra skibstrafik. Bereg-

ninger for år 2016 er udført på basis af de nyeste tilgængelige emissionsdata,

som er sammenstillet ud fra nationale emissionsopgørelser for det foregående

år, dvs. 2015 for NH

, NO

og SO

, udarbejdet af DCE (Nielsen

et al., 2017).

Endvidere er der anvendt internationale opgørelser for år 2015, der er samlet

og distribueret af EMEP (EMEP,

2017),

og som omfatter både landbaserede

kilder og skibstrafik. Emissioner fra skibstrafik i de danske farvande er base-

ret på den danske skibsemissionsopgørelse for 2015, som er udarbejdet på ba-

sis af en tidligere emissionsopgørelse med geografisk opløsning på 1 km x 1

km (Olesen

et al., 2009).

Beregning af afsætning af kvælstof til udvalgte naturområder foretages med

modelsystemet kaldet DAMOS (Danish Ammonia Modelling System), som er

en kombination af DEHM og lokalskalamodellen OML-DEP (Operationel Me-

teorologisk Luftkvalitetsmodel til Ammoniakdeposition). Med dette model-

system beregnes afsætning af kvælstof med en geografisk opløsning på 400 m

x 400 m indenfor et område på 16 km x 16 km omkring det udvalgte natur-

område.

1.2

Vejret i 2016

De meteorologiske forhold spiller en stor rolle for koncentrationen af luftfor-

urening i Danmark og for hvor meget luftforurening, der deponeres til danske

land- og vandområder. Derfor opsummeres her nogle nøgletal for de mest

relevante meteorologiske forhold i 2016.

En af de vigtigste parametre for niveauerne af luftforurening er vinden, som

bestemmer, hvor luftmasserne kommer fra, og hvor hurtigt de bevæger sig.

For baggrundsområder i Danmark ses typisk høj luftforurening ved transport

af luft til Danmark fra Mellemeuropa, hvor emissionerne af luftforurening er

høj. Figur 1.3 viser vindroser for Kastrup, Karup og Beldringe lufthavne. Af

figuren ses, at de mest hyppige vindretninger i 2016 var vest til sydsydvest og

at vindrosen for 2016 i store træk minder om vindretningerne for perioden

1989-2015. Vindretningen i Danmark giver dog kun et fingerpeg om oprin-

delse af luftmasserne, idet transporten af luftforurening er et resultat af luft-

massernes samlede bevægelser igennem de døgn, som det har taget at trans-

portere luftforeningen til Danmark.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Figur 1.3.

Vindroser for Karup, Beldringe, og Kastrup. Til venstre vises gennemsnit for pe-

rioden 1989-2015, mens der til højre vises gennemsnit for 2016. Måling af vindretning er

udført af Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Udover vind påvirker nedbørsmængde, solar indstråling (angivet ved antal-

let af soltimer) og lufttemperatur (figur 1.4 A-C) også afsætningen af luftfor-

ureningskomponenter. Nedbørsmængden var relativt lav i 2016. Landsgen-

nemsnittet for nedbør i Danmark i 2016 var med 701 mm nedbør, som er 22 %

lavere end i 2015 (904 mm), 2 % lavere end normalen for 1961-1990 (712 mm)

og 6 % lavere end gennemsnittet for perioden 1989-2016 (749 mm) (Cappelen

og Jørgensen, 2007; DMI, 2017.

Nedbøren var ujævnt fordelt over året (figur 1.4

A). De mest markante afvigelser fra gennemsnitter var højere nedbør i april,

juni og juli og en væsentligt lavere nedbør i maj, august, september og decem-

ber. I 2016 var der som sædvanligt geografiske forskelle i nedbørsmængderne.

De største nedbørsmængder faldt som vanligt i den vestlige og sydlige del af

Jylland (700-900 mm), hvilket dog er markant mindre end i 2015. Til sammen-

ligning faldt der mellem 500 og 700 mm på store dele af Sjælland, Lolland,

Falster og Bornholm. Disse nedbørsmængder er baseret på Danmarks Meteo-

rologiske Instituts netværk af nedbørsmålestationer (DMI,

2017),

og de er kun

repræsentative for nedbør over land. De meteorologiske beregninger med den

meteorologiske model MM5 foretaget af DCE viser et tilsvarende billede af

fordelingen af nedbørsmængderne over land (figur 1.5). Beregninger af ned-

bør over hav viser tilsvarende et billede med betydeligt lavere nedbør over

vandområderne i 2016 end i 2015. Der er endvidere væsentlige geografiske

forskelle med størst nedbør i de vestlige farvande (Nordsøen, Skagerrak) og

mindre nedbør mod øst (Østersøen).

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

100

Nedbørsmængde, mm

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun Jul

Måned

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

18,0

16,0

Middeltemperatur,

14,0

12,0

10,0

8,0

6,0

4,0

2,0

0,0

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Måned

300

250

200

Soltimer

150

100

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Måned

Figur 1.4.

Månedlig nedbør (A); middellufttemperatur (B) og antal soltimer (C). Areal-

vægtede gennemsnit for Jylland og Øerne. Kurverne angiver resultater for 2016, mens

søjlerne angiver middel for 1989-2016. Data er fra

Cappelen og Jørgensen (2007) og

DMI (2017).

Den årlige middellufttemperatur i 2016 var 9,0

C og dermed på niveau med

2015 (9,1

C). Middeltemperaturen var 1,3

C over normalgennemsnittet for

1961-1990 på 7,7

C (DMI,

2017),

og 0,3

C højere end gennemsnittet (8,7

for perioden 1989-2016, hvor måleprogrammet har været i funktion (Cappelen

og Jørgensen 2007; DMI, 2017).

Ændringen i temperaturen over året svarede i

2016 i store træk til gennemsnittet for perioden 1989-2016, hvor den mest ty-

delige afvigelse var, at januar var koldere og december varmere end gennem-

snittet (figur 1.4 B). Antallet af soltimer (figur 1.4 C) var på 1690 timer, hvilket

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

er over normalen for perioden 1961-1990 (1.495 timer), men tæt på gennem-

snittet for perioden 1989-2016 (1.654 timer) (Cappelen

og Jørgensen 2007; DMI,

2017).

Links

Yderligere information om målestationerne:

http://envs.au.dk/videnudveksling/luft/maaling/maaleprogrammer/

Yderligere information om luftforureningsmodeller:

http://envs.au.dk/videnudveksling/luft/model/

Figur 1.5.

Nedbørsmængder beregnet med den meteorologiske model MM5 for 2015 (venstre) og 2016 (højre).

Nedbøren er angivet i mm. Nedbørsmængderne er primært beregnet af hensyn til modelberegningerne af luftkva-

litet og deposition, men giver også et overblik over de geografiske variationer i nedbøren.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

2.1

Kvælstof

Relevans

Deposition af kvælstof fra atmosfæren spiller en væsentlig rolle for den sam-

lede belastning af de danske farvande og naturområder med næringsstoffer.

Det er derfor et af hovedformålene for luftdelen af NOVANA at bestemme

den årlige deposition af kvælstof til vandmiljøet og landområderne. Det er

endvidere vigtigt at kende kilderne til kvælstofdepositionen og udviklings-

tendensen.

2.2

Målsætning

I Danmark og på europæisk plan er det en målsætning, at naturen ikke må

modtage mere luftforurening, herunder kvælstof, end den kan tåle. Via Vand-

rammedirektivet og Habitatdirektivet er EU’s medlemslande, inklusiv Dan-

mark, forpligtet til at sikre naturen, herunder beskytte mod skadelige effekter

som følge af kvælstofdeposition. Der er i Danmark ikke opstillet direkte mål-

sætninger for kvælstofdepositionens størrelse og ej heller nationale redukti-

onsmålsætninger. Derimod er der internationale målsætninger om reduktion

af kvælstofemissionen, hvilket vil føre til reduktion af afsætningen af kvæl-

stof. Danmark påtog sig via Gøteborg-protokollen og NEC-direktivet (Natio-

nal Emission Ceilings) en målsætning om at reducere emissionen af kvælsto-

filterne og ammoniak i 2010 med henholdsvis omkring 60 % og 43 % set i for-

hold til 1990. I 2012 er der blevet vedtaget en ny revideret Gøteborg-protokol

med forpligtelser til emissionsreduktioner for 2020. Danmark har i forbin-

delse med den reviderede Gøteborg-protokol forpligtet sig til at reducere

emissionen af kvælstofilterne og ammoniak i 2020 med henholdsvis 56 % og

24 % set i forhold til 2005, svarende til i alt omkring 71 % og 45 % set i forhold

til de danske udledninger i 1990. For EU’s medlemslande vil der samlet blive

tale om en reduktion på 40 % og 6 % for henholdsvis kvælstofilterne og am-

moniak set i forhold til 2005. Tilsvarende reduktionsforpligtelser er blevet

vedtaget i forbindelse med EU’s reviderede NEC-direktiv fra 2016 (EU, 2016).

2.3

Kvælstofdeposition i 2016

I 2016 blev den samlede deposition af kvælstof (våddeposition, der er afsæt-

ning med nedbøren, plus tørdepositionen, der er den direkte afsætning af par-

tikler og gasser) målt på fire målestationer, Tange, Ulborg, Anholt og Risø (fi-

gur 2.1). Målingerne viste, at den årlige deposition af kvælstof i 2016 i områ-

derne omkring hovedstationerne lå på 7,5-11 kg N/ha, hvilket i gennemsnit

er 7 % lavere end deposition til landområderne omkring målestationerne i

2015. Den lavere deposition skyldes hovedsageligt de meteorologiske forhold,

som resulterede i fald i både våd- og tørdepositionen. Depositionen til vand-

områderne ved Anholt lå på 5,3 kgN/ha, hvilket er 20 % lavere end i 2015.

De laveste depositioner til land blev bestemt på Anholt, Risø og Keldsnor

(Keldsnor kun våddeposition). Disse målestationer bliver kun udsat for be-

grænsede lokale landbrugspåvirkninger samtidigt med, at der er en lille våd-

deposition.

De højeste depositioner blev bestemt ved Lindet (kun våddeposition), Ulborg

og Tange. Ved disse målestationer er der høj emission af ammoniak fra nær-

liggende landbrugsområder. Samtidig hermed er målestationerne placeret i

Jylland, som modtager betydeligt større nedbørsmængder end den østlige del

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

af landet, hvilket medvirker til den større deposition i Jylland. Forskellen mel-

lem alle målestationerne er dog kun omkring 40 %.

Usikkerheden på bestemmelsen af den årlige kvælstofdeposition vurderes til

12-25 % for deposition til vandområderne og 27-43 % for deposition til land-

områderne. Årsagen til den relativt høje usikkerhed er, at den samlede kvæl-

stofdeposition bestemmes som summen af depositionen af en lang række

kvælstofforbindelser. Endvidere beregnes tørdepositionen ud fra målinger af

luftens indhold af kvælstofforbindelserne samt såkaldte tørdepositionshas-

tigheder. Der er stor usikkerhed ved denne metode, men det er den bedst eg-

nede metode i forbindelse med overvågningsprogrammet, da andre metoder

måleteknisk set er for komplicerede at gennemføre i regi af overvågningspro-

grammet.

Figur 2.1.

Kvælstofdeposition (kgN/ha) og nedbørsmængde (mm) ved målestationerne i

2016. Figuren angiver deposition til den gennemsnitlige landoverflade omkring målestatio-

nerne. Resultaterne fra Tange er baseret på kombination af målingerne ved Tange og

Sepstrup Sande (se Figur 1.1). Grundet revision af programmet indgår tørdepositionen ikke

længere ved Lindet og Keldsnor.

Links

Information om DCE’s luftmålestationer kan fås på:http://envs.au.dk/-vi-

denudveksling/luft/maaling/maaleprogrammer/

2.4

Atmosfærisk belastning af danske farvande

For 2016 beregnes en samlet deposition af kvælstof til de danske farvande på

73.000 ton N, hvilket med et samlet farvandsareal på 105.000 km

giver en

gennemsnitlig deposition på 6,9 kgN/ha (figur 2.2 og tabel 2.1). Depositionen

af kvælstof er kun omkring 2 % lavere end rapporteret for 2015 (75.000 tons

N) og omkring 18 % lavere end rapporteret for 2014 (89.000 tons N). Variatio-

nen mellem årene skyldes væsentligst de naturlige variationer i de meteoro-

logiske forhold, mens udledningerne til atmosfæren kun har varieret meget

lidt over de tre år. Ved målestationerne ses tilsvarende et lille fald i afsætnin-

gen (se Afsnit 2.7).

Depositionen varierer med en faktor to mellem de forskellige områder. Størst

deposition ses i de kystnære områder og fjorde, hvor afstanden til navnlig

landbrugskilderne er lille. Den højeste deposition på omkring 15 kgN/ha er

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

således beregnet for de kystnære områder omkring Als, mens den laveste de-

position på omkring 6 kgN/ha er beregnet for dele af Østersøen, Nordsøen,

og Skagerak. Endvidere ses en gradient med de højeste depositioner mod syd

og lavere depositioner mod nord. Dette skyldes indflydelse fra områder med

høje emissioner af kvælstof i landene syd for Danmark.

Figur 2.2.

Den samlede deposition af kvælstofforbindelser beregnet for 2016. Depositionen

angiver en middelværdi for felterne. For felter med både vand- og landoverflade vises altså

en middeldeposition for de to typer af overflade. Depositionen er givet i kg N/ha. Gitterfel-

terne er på 6 km x 6 km undtagen for den yderste del af domænet, hvor gitterfelterne er på

17 km x 17 km.

Tabel 2.1.

Den samlede kvælstofdeposition til de danske hovedfarvande beregnet for 2016. Tabellen angiver også deposition til

de svenske dele af Kattegat og Øresund.

Total deposition

Tørdeposition

Våddeposition

Total deposition

Areal

per areal

Hovedfarvand

1000 ton N

kgN/ha

Nordsøen – dansk del

6,5

6,7

48.754

Skagerrak – dansk del

1,1

5,6

6,8

6,5

10.329

Kattegat – svensk del

0,8

3,7

4,4

6,6

6.743

Kattegat – dansk del

2,7

9,2

7,1

16.830

Nordlige Bælthav

0,7

2,3

3,0

7,7

3.909

Lillebælt

0,7

1,7

2,4

2.171

Storebælt

1,0

3,0

4,0

8,9

4.519

Øresund - dansk del

0,2

0,8

1,0

7,3

1.336

Øresund - svensk del

0,1

0,6

0,7

7,3

950

Sydlige Bælthav - dansk del

0,6

1,7

2,3

9,1

2.547

Østersøen - dansk del

2,2

7,0

9,2

6,2

14.926

Alle danske farvandsområder

6,9

105.321

Usikkerheden på modelberegningerne vurderes til op mod

30 % for de åbne

farvande, mens usikkerheden kan være op mod

50 % for de kystnære om-

råder, fjorde, vige og bugter. Usikkerheden er vurderet på basis af sammen-

ligninger med målingerne i overvågningsprogrammet.

Links

Deposition af kvælstof til de enkelte farvande, fjorde, vige og bugter kan fin-

des på:

http://envs.au.dk/videnudveksling/luft/model/deposition/

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

2.5

Atmosfærisk belastning af danske landområder

For 2016 beregnes en samlet deposition af kvælstof til de danske landområder

på 57.000 tons N (tabel 2.2), hvilket er stort set uændret i forhold til 2015

(56.000 ton). Ved målestationerne blev der observeret et mindre fald (7 %) i

depositionen (Kapitel 2.3), som dog ikke er slået igennem på landsplan i mo-

delberegningerne.

Den gennemsnitlige deposition ligger på 13 kgN/ha, hvilket er over eller på

niveau med tålegrænserne for mange af de følsomme danske naturtyper f.eks.

højmoser 5-10 kgN/ha, lobeliesøer 5-10 kgN/ha, klit 10-25 kgN/ha og heder

10-25 kgN/ha (Skov- og naturstyrelsen,

2005).

Den årlige deposition varierer geografisk mellem omkring 5 kgN/ha og om-

kring 20 kgN/ha beregnet som gennemsnit for modellens gitterceller på 6 km

x 6 km (figur 2.2). Årsagen til den store variation er navnlig, at depositionens

størrelse afhænger af landoverfladens karakter og den lokale emission af am-

moniak og dermed af den lokale landbrugsaktivitet. På lokal skala kan der

derfor ses betydeligt større variationer end beregnet som gennemsnit for mo-

dellens gitterfelter på 6 km x 6 km. Endvidere spiller nedbørsmængderne også

en vigtig rolle for depositionens størrelse. Den største deposition beregnes

derfor til den sydlige del af Jylland (figur 2.2), hvor nedbørsmængden er stor,

og hvor husdyrproduktionen er høj, hvilket giver et ekstra bidrag som følge

af udledning af ammoniak fra husdyrproduktionen. Mindst deposition ses ty-

pisk for Sjælland og på nogle af de små øer, hvor der er langt til store kilde-

områder, og hvor nedbørsmængden er lav.

Usikkerheden på modelberegningerne vurderes til op mod

±40

% (for gen-

nemsnit af gitterfelterne). Usikkerheden er vurderet på basis af sammenlig-

ninger med målingerne i overvågningsprogrammet.

Links

Deposition af kvælstof til de enkelte regioner og kommuner kan findes på:

http://envs.au.dk/videnudveksling/luft/model/deposition/

Yderligere information om tålegrænser kan findes på:

http://envs.au.dk/videnudveksling/luft/effekter/natur/

Tabel 2.2.

Den samlede kvælstofdeposition til de danske regioner beregnet for 2016.

Tørdeposition

1000 ton N

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Sjælland

Hovedstaden

Hele Landet

4,4

7,8

8,4

3,6

1,3

Våddeposition

1000 ton N

5,2

9,8

4,7

1,5

Total deposition

1000 ton N

9,7

8,3

2,8

Total deposition per

areal kgN/ha

Areal

7.907

13.093

12.130

7.268

2.567

42.927

2.6

Kilder til kvælstofdeposition

Ved hjælp af modelberegninger er det muligt at estimere hvor stor en del af

depositionen i Danmark, som stammer fra henholdsvis danske og udenland-

ske kilder. Det er også muligt at skelne mellem deposition, som kan henføres

til emission i forbindelse med forbrændingsprocesser (f.eks. i forbindelse med

transport, energiproduktion, forbrændingsanlæg og industriproduktion) og

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

udslip, som kan henføres til landbrugsproduktion. Opdelingen i forbræn-

dingsprocesser og landbrugsproduktion baseres på, at emissionerne af kvæl-

stofilter udelukkende sker i forbindelse med forbrændingsprocesser, og at

emissionerne af ammoniak i praksis stammer fra landbrug, idet over 95 % af

emissionen af ammoniak i Danmark stammer fra landbrugsproduktion.

Beregningerne viser, at depositionen i Danmark kommer omtrent ligeligt fra

landbrugsproduktion og forbrændingsprocesser. I 2016 kom ca. 61 % og 39 %

af depositionen til landområderne fra hhv. landbrugsproduktion og forbræn-

dingsprocesser. For farvandene kom ca. 54 % og 46 % af depositionen fra hhv.

landbrugsproduktion og forbrændingsprocesser.

Udenlandsk forbrænding

Dansk forbrænding

Udenlandsk landbrug

Dansk landbrug

Kvælstofdeposition, kgN/ha

Nordsøen

Kattegat

N. Bælthav

Østersøen

Limfjorden

Alle farvande

Figur 2.3.

Gennemsnitlig kvælstofdeposition i 2016 til udvalgte danske farvandsområder

og Limfjorden opdelt på danske og udenlandske kilder samt opdelt på emissioner fra

forbrændingsprocesser og landbrugsproduktion.

Udenlandsk.-forbrænding

Dansk forbrænding

Udenlandsk.-landbrug

DK-landbrug

Kvælstofdeposition, kgN/ha

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Sjælland

Hovedstaden

Danmark

Figur 2.4.

Gennemsnitlig kvælstofdeposition i 2016 til de nye regioner og i gennemsnit

for hele landet (Danmark) opdelt på danske og udenlandske kilder samt opdelt på emis-

sioner fra forbrændingsprocesser og landbrugsproduktion.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Langt hovedparten af depositionen til de danske farvandsområder stammer

fra udenlandske kilder (figur 2.3). I gennemsnit er den danske andel af depo-

sitionen til de åbne danske farvande estimeret til kun at være på ca. 15% i

2016, mens den i 2014 og 2015 lå på henholdsvis 12 % og 14%. Disse små va-

riationer mellem årene skyldes naturlige variationer i nedbørsmængderne og

de øvrige meteorologiske forhold, som blandt andet giver variation i mæng-

den af våddeposition, som fortrinsvis kommer fra udenlandske kilder. Depo-

sitionen fra danske kilder stammer fortrinsvis fra tørdeposition. Den største

danske andel forekom i Nordlige Bælthav (25 %), Kattegat (24%), Lillebælt

(24%) og Storebælt (19%) og den mindste i Nordsøen (10%) og den danske del

af Østersøen (9%). For lukkede fjorde, vige og bugter kan den danske andel

være betydeligt større, hvilket skyldes den korte afstand til de danske kilder.

Et eksempel herpå er Limfjorden, hvor ca. 43 % stammer fra danske kilder.

Figur 2.3 viser endvidere, at de danske bidrag hovedsageligt stammer fra

emissioner fra landbrugsproduktionen, og at forskellen i den danske andel af

depositionen stort set kan forklares ved forskellene i bidraget fra landbruget.

Den danske andel af den gennemsnitlige kvælstofdeposition til de danske

landområder (figur 2.4) er større end for farvandsområderne. I gennemsnit

for landområderne er den danske andel estimeret til at være på ca. 34 %. Størst

dansk andel ses for Nord- og Midtjylland med 40-43% fra danske kilder, mens

den danske andel af depositionen i Hovedstaden kun er på ca. 20%. Når an-

delen fra danske kilder er størst i Nord- og Midtjylland skyldes det den store

husdyrproduktion i Jylland i kombination med de hyppige vindretninger fra

syd til vest og den relativt større afstand til områder med store emissioner i

landene syd for Danmark. På lokal skala kan den danske andel være væsent-

ligt større som følge af kvælstofdeposition fra f.eks. store lokale landbrug.

Links

Yderligere information om danske emissioner

http://envs.au.dk/videnudveksling/luft/Emissioner/

kan

findes

på:

2.7

Udviklingstendenser for kvælstofdepositionen

Figur 2.5 viser udviklingstendenserne i den gennemsnitlige deposition af

kvælstof beregnet som middel af resultaterne fra hovedmålestationerne. Re-

sultaterne viser, at der er sket et fald i kvælstofdepositionen til såvel de dan-

ske farvande som landområder på ca. 35 % siden 1990. Faldet i kvælstofdepo-

sitionen er størst i den første del af perioden, mens den målte deposition har

ligget på omtrent samme niveau i de sidste knap ti år.

Det vurderes, at resultaterne beskriver den generelle udviklingstendens for

Danmark som helhed. Lokalt kan der dog være betydelige afvigelser fra det

generelle billede. Årsag til dette er navnlig deposition af ammoniak, som ud-

gør en betydelig del af den samlede kvælstofdeposition og som varierer fra

område til område pga. den lokale landbrugsproduktion.

Den atmosfæriske kvælstofdeposition følger overordnet set ændringerne i

emissionerne af kvælstof i Danmark og de øvrige EU-lande (figur 2.5) og det

kan derfor konkluderes, at den observerede udvikling i kvælstofdepositionen

hovedsageligt er en konsekvens af reduktioner i emissionen af kvælstof.

Da hovedparten af kvælstofdepositionen stammer fra udlandet er reduktio-

nerne i de udenlandske kilder årsag til den største del af reduktionen. Faldet

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

i emissionen fra de danske kilder bidrager dog også til faldet i kvælstofdepo-

sitionen, navnlig for visse dele af Jylland, hvor omkring 45 % af kvælstofde-

positionen stammer fra danske kilder.

I figur 2.5 skelnes mellem deposition til farvandene og landområderne, hvil-

ket primært skyldes, at visse kvælstofkomponenter afsættes hurtigere til land-

områder (f.eks. på planter og jord) end til vandområder. Endvidere spiller

emissionen af ammoniak fra landbruget en langt større rolle for depositionen

til landområderne end til farvandsområderne. Årsagen til dette er, at ammo-

niak omsættes og deponeres hurtigt, således at ammoniak primært påvirker

landområderne, som generelt ligger tættere på kilderne end farvandene.

De meteorologiske forhold spiller også en betydelig rolle for udviklingen i

kvælstofdepositionen. I figur 2.5 ses betydelige variationer i kvælstofdeposi-

tionen fra år til år. Variationerne fra år til år skyldes primært variationer i de

meteorologiske forhold, hvilket f.eks. kan ses for 2014, som var rekordvarmt,

hvilket kan have været årsagen til den relativt set høje deposition. Navnlig for

deposition til farvandene ses betydelige variationer mellem årene. Årsagen til

dette er, at våddepositionen udgør 70-90 % af den samlede deposition til

vand, og at der i år med meget nedbør, som f.eks. 1999 og 2000, ses relativt

høj deposition sammenlignet med de øvrige år. Våddepositionen udgør kun

omkring halvdelen af den samlede deposition til landområderne, hvilket for-

klarer, at variationerne i nedbørsmængden normalt ikke slår så kraftigt igen-

nem på den samlede deposition til landområderne. Ændringerne fra 2013 til

2014 og fra 2014 til 2015 er dog en undtagelse fra dette billede, hvilket må

skyldes særlige meteorlogiske forhold i 2014, som har givet anledning til top-

pen i 2014.

De viste udviklingstendenser er baseret på beregninger af våd- og tørdeposi-

tion foretaget ud fra målingerne af koncentrationen af kvælstofforbindelser i

luften. Beregning af tørdeposition ud fra målte koncentrationer foretages med

samme tørdepositionsmodul, som anvendes i modelberegningerne.

Farvande

120

100

Indeks

120

100

EU-emission

Kvælstofdeposition

DK-emission

Land

1990

1992

1994

Kvælstofdeposition

DK-emission

EU-emission

1990

1992

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

1996

1998

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

2016

År

Figur 2.5

Udviklingstendenser for den samlede deposition og emission af kvælstof. Figuren til venstre viser tendenser for

udviklingen i depositionen til de indre danske farvande, mens figuren til højre viser tendenser for udviklingen i depositionen

til danske landområder. Alle værdier er indekseret til 100 i 1990. Udviklingstendenserne i deposition til landområder er

beregnet som middelværdi af resultaterne fra Anholt, Tange og Ulborg i perioden op til 2010. Efter 2010 er Risø inkluderet

i udviklingstendensen for derved at øge datarepræsentativiteten. Deposition til farvandene er baseret på resultaterne fra

Anholt og Keldsnor, som begge ligger placeret tæt ved kysten. For Keldsnor er tørdepositionen siden 2010 estimeret på

basis af denudermålinger med ugeopsamling. Enkelte manglende delresultater er skønnet f.eks. på basis af sammenlig-

ning med andre målestationer. Opgørelsen af emissionerne fra Danmark er fra DCE (Nielsen

et al., 2017)

og fra EU-

landene fra EMEP (EMEP,

2018).

2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

2.8

Grænseværdier for NO

til beskyttelse af vegetation

Gennem EU’s luftkvalitetsdirektiv (EC, 2008) er der fastlagt en grænseværdi

til beskyttelse af vegetation mod skadelige effekter relateret til NO

. Grænse-

værdien gældende uden for bymæssige områder er på 30 µg/m

som års-

middelværdi. Resultater for 2016 beregnet med luftforureningsmodellen

DEHM ses på figur 2.6. For størstedelen af landet ligger årsmiddelkoncen-

trationerne under 10 µg/m

, hvilket er langt under grænseværdien. Da

grænseværdien ikke gælder for bymæssige områder, er der ingen overskri-

delser af grænseværdien i 2016.

Figur 2.6.

Årsmiddelkoncentrationer af NO

i 2016 beregnet med luftforureningsmodellen

DEHM. Enhed er koncentrationen af NO

beregnet som NO

(µg NO

2.9

Ammoniak og naturmålestationerne

I 2004 blev der i regi af NOVANA-programmet startet målinger af kvælstof-

forbindelser med særligt henblik på at forbedre estimater for kvælstofbelast-

ningen af terrestriske naturområder. I løbet af programperioden er der i for-

bindelse med de tværgående projekter i NOVANA samt i regi af det terrestri-

ske delprogram blevet etableret målestationer til bestemmelse af langtidsmid-

delværdier (�½-1 måned) af ammoniakkoncentrationen på kvælstoffølsomme

lokaliteter. Data er dels brugt som information om koncentrationsniveauer på

de konkrete lokaliteter, dels til brug for modelvalidering.

Over årene er nogle målestationer nedlagt, mens andre er flyttet. I 2016 er der

målt ammoniakkoncentrationer på i alt 15 naturmålestationer, fordelt på lo-

kaliteter med hede, klithede, højmose, hængesæk og sure overdrev. Målin-

gerne på nogle af de sure overdrev er, i modsætning til hovedparten af de

øvrige lokaliteter, placeret nær marker og dermed også tættere på kildeområ-

der i forbindelse med udbringning af gødning.

Belastningen ses oftest i sammenhæng med ”tålegrænser” (Critical

Load),

hvor

forskellige naturtyper har forskellige tålegrænser, idet tolerancen overfor

kvælstofdeposition er forskellig. Det betyder, at når den atmosfæriske depo-

sition overstiger et givet naturområdes tålegrænse (opgives som et interval),

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

må det formodes, at depositionen forårsager væsentlig skade på naturområ-

det.

Der er en stigende international erkendelse af, at depositionsformen (våd- el-

ler tørdeposition) samt hvorvidt kvælstoffet afsættes i reduceret eller oxideret

form, har en betydning for effekten af afsætningen (sammenfattet af Nordin

et al., 2011). Dette tager tålegrænserne ikke højde for, idet de er baseret på den

samlede kvælstofbelastning. Depositionerne af de forskellige kemiske former

kan betyde noget for både graden af påvirkning og også hastigheden hvor-

med den sker, både på kort og lang sigt. Ammoniak kan have plantefysiolo-

giske effekter, idet gassen kan optages direkte gennem plantens spalteåbnin-

ger, mens effekten af ammonium og nitrat opløst i nedbør ofte går gennem

jorden og afhænger af jordtype og hvilke plantearter, der er til stede.

For ammoniak er der fastsat kritiske luftkoncentrationer (Critical Level), hvor

koncentrationer over disse grænser giver skade på naturområder. I 2010 blev

en revision af Critical Levels for ammoniak vedtaget i regi af Gøteborg-kon-

ventionen om langtransporteret luftforurening under UNECE (EMEP, 2010).

Ved denne revision er niveauet for skadevirkning sat væsentlig ned. Som års-

middelværdi er Critical Level (long term) for ammoniak sat til 0,8 µg NH

-N

-3

for lav og mosser samt økosystemer, hvor lav og mosser er centrale arter

og 2,5 µg NH

-N m

-3

(med et usikkerhedsinterval på 1,6-3,3 µg NH

-N m

-3

) for

højere planter på heder, overdrev og skovbundsflora.

Som led i den generelle bestemmelse af kvælstofbelastningen gennemføres

der langtidsmålinger af koncentrationen af gasformig ammoniak og salpeter-

syre samt partikulært ammonium og nitrat på en del af de faste stationer.

Langtidsmålingerne foretages som et supplement til filterpackopsamleren (se

afsnit 1.1). Fra og med 2010 er koncentrationsmålingerne af ammoniak/am-

monium med denudermetoden nedlagt på to stationer (Anholt og Lindet),

mens der er oprettet en station på Risø ved Roskilde. På Lindet er denuder-

målingerne erstattet af ammoniakmålinger målt med den passive diffusions-

metode, som også bruges på de ovenfor nævnte naturstationer.

Målinger i det faste netværk

Figur 2.7 viser ugemiddelværdier i 2016 af koncentrationen af gasformig am-

moniak og partikulært ammonium målt på Keldsnor og Risø. Generelt viser

de to stationer meget ens niveauer af både ammoniak og ammonium, hvilket

er i overensstemmelse med tidligere års resultater. De laveste ammoniakkon-

centrationer ses i vintermånederne, hvor niveauerne er nogenlunde som i vin-

terperioden i 2015. På både Keldsnor og Risø ses forårsmaksimum at optræde

i sidste halvdel af marts. Forårsmaksimum er dog ikke særligt markant. Tids-

punkt for forårsmaksimum svarer nogenlunde til 2015 og 2014, men ligger en

måned tidligere end i 2013. Det tidlige forårsmaksimum skyldes den milde

vinter 2015-2016 (afsnit 1.2) og dermed tidligere udbringning af husdyrgød-

ning. Herefter falder værdierne til et lidt lavere niveau hen over sommeren. I

august ses en mindre stigning i ammoniakkoncentrationerne, hvilket skyldes

udbringning af gødning. Herefter aftager koncentrationerne igen hen mod

vinteren, bl.a. fordi der i Danmark ikke må udbringes nogen former for hus-

dyrgødning i perioden fra 15. november til 1. februar. For ammonium ses lidt

mindre variation hen over året. Når koncentrationen ikke falder hen mod vin-

teren (ligesom for ammoniak), skyldes det langtransport af ammonium fra

udenlandske kilder. I 2016 ligger årsmiddelværdien på Keldsnor og Risø om-

kring 15% lavere end i 2015. For middel af alle målestationer ses derimod en

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

stigning på omkring 15%, hvilket navnlig hænger sammen med en stor stig-

ning i koncentrationerne målt ved Ulborg (Figur 2.8).

3,5

Ammoniak

3,0

Ammonium

Risø

Keldsnor

3,0

Risø

Keldsnor

2,5

Koncentration, µgN/m

2,0

1,5

Koncentration, µgN/m

01-01-2016

16-01-2016

31-01-2016

15-02-2016

01-03-2016

16-03-2016

31-03-2016

15-04-2016

30-04-2016

15-05-2016

30-05-2016

14-06-2016

29-06-2016

14-07-2016

29-07-2016

13-08-2016

28-08-2016

12-09-2016

27-09-2016

12-10-2016

27-10-2016

11-11-2016

26-11-2016

11-12-2016

26-12-2016

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

27-03-2016

11-04-2016

26-04-2016

11-05-2016

26-05-2016

10-06-2016

25-06-2016

10-07-2016

25-07-2016

09-08-2016

24-08-2016

08-09-2016

23-09-2016

08-10-2016

23-10-2016

07-11-2016

22-11-2016

28-12-2015

12-01-2016

27-01-2016

11-02-2016

26-02-2016

12-03-2016

07-12-2016

Figur 2.7.

Koncentration af gasformig ammoniak (NH

) og partikulært ammonium (NH

) målt på Keldsnor og Risø i 2016. Målin-

gerne fra Keldsnor (denuder) er ugemiddelværdier markeret med start for opsamlingsperiode. Dog er der enkelte perioder med

længere opsamlingsperiode. Målingerne fra Risø er opsamlet med filterpack-opsamler med døgnmiddelopsamling, som for sam-

menlignelighedens skyld er midlet til de samme perioder som anvendt på Keldsnor.

Figur 2.8 viser halvmånedsmiddelværdier af koncentrationen af ammoniak

målt i Ulborg 2004-2016. Årsmiddelværdien i 2016 er 0,88 µg NH

-N m

-3

, hvil-

ket er 66 % højere end i 2015. Der er en del variation mellem årene, hvilket

dels skyldes de naturlige variationer i de meteorlogiske forhold mellem årene

og dels variationer i landbrugsaktiviteterne i området omkring målestationen.

Det ses af figur 2.8, at der i perioden fra 2004-2011 er en tendens til et tretoppet

mønster med den mest markante top i forbindelse med forårsudbringning af

gødning og dernæst to toppe henover sommeren og det tidlige efterår, mens

vinterkoncentrationerne er markant lavere end resten af året. Forårsmaksi-

mum varierer fra første halvdel af april til første halvdel af maj i den første

del af perioden.

Perioden fra 2012 til 2015 varierer tydeligt fra den første del af perioden, idet

den markante forårstop mangler eller er blevet væsentligt mindre. Årsagen til

dette kan være de meteorologiske variationer, som giver stor variation fra år

til år, da emissionerne af ammoniak i forbindelse med forårsudbringning af

navnlig husdyrgødning vil variere meget som følge af variationer i de meteo-

rologiske forhold. Når ændringen er set i hele perioden 2012-2015, så tyder

det dog på, at meteorologien ikke er hoveårsagen til ændringen, hvilket indi-

kerer, at der formentligt er sket nogle omlægninger af landbrugspraksis

og/eller landbrugsaktiviteter i området (f.eks. tilsætning af syre i forbindelse

med udbringning af husdyrgødning. Syren binder ammoniak og nedsætter

fordampningen), som har ført til en mindre emission i forbindelse med for-

årsudbringning af gødning.

Variationerne for 2016 minder så igen om mønstret, som blev observeret før

2012. Årsagen til denne ændring kan være meteorlogi eller landbrugspraksis.

Koncentrationerne af ammoniak er i forhold til mange andre luftforurenings-

parametre meget påvirkelig af de meteorologiske forhold, hvilket blandt an-

det ses af forårsmaksimum, som varierer meget mellem årene (Figur 2.8). Det

er derfor endnu uvist, om den store stigning i koncentrationen fra 2015 til 2016

skyldes usædvanlige meteorologiske forhold, om der er tale om ændringer i

landbrugsaktiviteterne i området eller en kombination af begge dele.

22-12-2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

3,5

3,0

Ammoniak, µg NH

-N m

-3

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Figur 2.8.

Koncentrationer af gasformig ammoniak målt på Ulborg i perioden 2004-2016. Målingerne er halvmånedsmiddel-

værdier (markeret med start for opsamlingsperiode). De manglende data for december 2013 til marts 2014 skyldes storm-

vejret, som ødelagde målestationen i december 2013.

Naturstationer

I regi af det terrestriske delprogram under NOVANA blev der i slutningen af

2006 yderligere etableret 12 målestationer med passive diffusionsopsamlere

til bestemmelse af månedsmiddelkoncentrationer af ammoniak (beskrevet i

fokuspunkt 2,

Ellermann et al., 2009).

Denne aktivitet videreføres efter revisio-

nen af NOVANA under Delprogram for luft. Målemetoden blev valideret i

2004 (Andersen

et al., 2009),

men i 2009 var det af tekniske grunde nødvendigt

at ændre på metoden og dermed også den korrektion, som valideringen

havde vist. Dette blev gjort på baggrund af en validering gennemført i 2008.

Supplerende sammenlignende data fra 2009-2011 har imidlertid vist, at kor-

rektionen fundet i 2008 bør ændres. Det betyder, at alle data målt med de pas-

sive diffusionsopsamlere 2009-2013 nu er korrigeret med den nye validering.

For 2009 og 2010 data betyder det, at koncentrationen er korrigeret op med ca.

15 %. I det følgende præsenteres målingerne fra 2016 på stationerne med pas-

sive diffusionsopsamlere. Stationerne er inddelt efter naturtyperne hede/klit-

hede, højmose/hængesæk og sure overdrev. Placeringen af stationerne frem-

går af figur 2.9.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Figur 2.9.

Den geografiske placering af stationer, hvor der måles koncentrationer af ammo-

niak. De ”faste” stationer indgår i baggrundsovervågningen (afsnit 1.1). Lokaliteterne er

markeret efter naturtype.

På figur 2.10 ses koncentrationsmålingerne af ammoniak i 2016 på naturstati-

onerne. Øverst er det målingerne fra hede, som er stationerne Idom Hede,

Hammer Bakker, Randbøl Hede og Pedersker. I midten ses målingerne fra

højmoserne Storelung, Nybo Mose, Lille Vildmose og Holmegårds Mose samt

en hængesækslokalitet i Råbjerg Mose. Nederst på figur 2.10 vises målingerne

fra de sure overdrev Bisgydehøj, Diesbjerg, Nymølle Bæk, Langdal, Knurre-

vang og Åtte Bjerge.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Vestjylland (Idom Hede)

Bornholm (Pedersker)

Nordjylland (Hammer bakker)

Midtjylland (Randbøl Hede)

7,0

6,0

Ammoniak, µg N m

-3

5,0

4,0

3,0

2,0

1,0

0,0

01-01

31-01

01-03

31-03

30-04

30-05

29-06

29-07

28-08

27-09

27-10

26-11

26-12

Dato

Himmerland (Lille Vildmose)

Nordjylland (Råbjerg Mose)

Fyn (Nybo Mose)

Sydsjælland (Holmegaards Mose)

Fyn (Storelung)

7,0

6,0

Ammoniak, µg N m

-3

5,0

4,0

3,0

2,0

1,0

0,0

01-01

31-01

01-03

31-03

30-04

30-05

29-06

29-07

28-08

27-09

27-10

26-11

26-12

Dato

Sønderjylland (Åtte Bjerge)

Nordjylland (Nymølle Bæk)

Østjylland (Langdal)

Sydsjælland (Knurrevang)

Mols Bjerge (Bisgydehøj)

Sejrøbugten (Diesbjerg)

7,0

6,0

Ammoniak, µg N m

-3

5,0

4,0

3,0

2,0

1,0

0,0

01-01

31-01

01-03

31-03

30-04

30-05

29-06

29-07

28-08

27-09

27-10

26-11

26-12

Dato

Figur 2.10.

Koncentrationer af gasformig ammoniak i 2016 på en række naturlokaliteter

fordelt over landet. Målingerne er månedsmiddelværdier markeret ved midten af opsam-

lingsperioden. Øverst: Hede (Idom Hede: Månedsmiddelværdierne er midlet fra målinger

på halvmånedsbasis). Midt: Højmoser og hængesæk. Nederst: Sure overdrev.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

De to jyske overdrev Langdal og Åtte Bjerge og et sjællandske overdrev Knur-

revang (figur 2.10 nederst) viser de højeste forårskoncentrationer ift. de andre

lokaliteter. De høje forårskoncentrationer er forventelige, da lokaliteterne lig-

ger tæt på marker og derfor er mere påvirket af emissioner i forbindelse med

udbringning af gødning. Det varierer lidt fra år til år, hvor de største koncen-

trationer observeres, hvilket skyldes variationerne i de meteorologiske for-

hold og landbrugsaktiviteterne. Bisgydehøj i Mols Bjerge og Diesbjerg ved Se-

jerøbugten ligger ikke direkte ud til dyrkede marker og viser lidt lavere kon-

centrationsniveauer end de øvrige overdrev.

Alle stationerne har et forholdsvis ensartet sæsonmønster, omend der i 2016

er større forskel mellem stationerne end observeret tidligere. Stationerne med

de højeste koncentrationer (Langdal, Åtte Bjerge, Knurrevang) viser en tyde-

lig forårstop i forbindelse med udbringning af gødning på markerne i marts

og april. Forårstoppen på Storelung i maj ligger senere end sædvanligt. Kon-

centrationerne falder herefter i sommermånederne og i august-september ses

en lidt mindre top grundet efterårsudbringning af gødning. På stationerne

med de lave koncentrationer (Mols Bjerge, Råbjerg Mose, Pedersker) ses stort

set samme koncentrationsniveau i forbindelse med forårs- og efterårsud-

bringning af gødning. På alle stationerne er koncentrationerne lavest i vinter-

månederne grundet forbud mod udbringning af gødning og lav afdampning

fra gylletanke, stalde m.m. som følge af de lave vintertemperaturer. Forskel i

sæsonmønster og koncentrationsniveau afspejler i hvor høj grad stationerne

er påvirket af lokalt landbrug.

Tabel 2.3 viser årsmiddelværdier for de forskellige lokaliteter. De to jyske

overdrev Åtte Bjerge og Langdal har de højeste årsmiddelkoncentrationer,

mens Idom Hede og højmosen Storelung viser de næsthøjeste koncentrations-

niveauer. Råbjerg Mose og Hammer Bakker i Nordjylland, Bisgydehøj i Mols

Bjerge, Randbøl Hede i Midtjylland og Pedersker på Bornholm viser de lave-

ste koncentrationsniveauer.

Tabel 2.3.

Årsmiddelværdier for 2016 af ammoniakkoncentrationen på en række lokaliteter

med angivelse af naturtypen.

Årsmiddel

Lokalitet

Østjylland (Langdal)

Sønderjylland (Åtte Bjerge)

Vestjylland (Idom Hede)

Fyn (Storelung)

Himmerland (Lille Vildmose)

Sydsjælland (Holmegårds Mose)

Nordjylland (Nymølle Bæk)

Sydsjælland (Knurrevang)

Fyn (Nybo Mose)

Sejerøbugten (Diesbjerg)

Mols bjerge (Bisgydehøj)

Midtjylland (Randbøl Hede)

Nordjylland (Råbjerg Mose)

Nordjylland (Hammer Bakker)

Bornholm (Pedersker)

Naturtype

Surt overdrev (6230)

Tør hede (4030)

Højmose (7110)

Surt overdrev (6230)

Højmose (7110)

Surt overdrev (6230)

Tør hede (4030)

Hængesæk (7140)

Tør hede (4030)

koncentration

µg N m

-3

1,8

1,6

1,2

1,1

0,7

0,9

1,0

0,7

0,6

0,5

0,6

0,3

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

På hedelokaliteterne er årsmiddelværdierne i 2016 på niveau med niveauet i

2015. Ses koncentrationsniveauerne i forhold til Critical Level (EMEP, 2010),

er niveauet for laver og mosser (0,8 µgN/m

) overskredet på Idom Hede,

mens niveauet for de højere planter (1,6-3,3 µgN/m

) ikke er overskredet.

Niveauerne for højmoserne adskiller sig kun lidt mellem 2015 og 2016. Ses på

årsmiddelværdierne for højmoserne i forhold til Critical Level-niveauet for

laver og mosser (0,8 µgN/m

), så ligger Storelung i 2016 som den eneste over

niveauet, mens de øvrige ligger lige under Critical Level-niveauet.

Årsmiddelværdien i 2016 for overdrevslokaliteterne ligger også stort set på

niveau med niveauet i 2015, hvor den eneste markante ændring er en stigning

på ca. 23% ved Åtte Bjerge (Figur 2.12). Åtte Bjerge og Langdal ligger tydeligt

over skadesniveauet for laver og mosser, mens de øvrige sure overdrev ligger

på niveau med eller under Critical Level. Koncentrationsniveauet på Åtte

Bjerge og Langdal ligger omkring den nedre grænse af usikkerhedsintervallet

for skadeniveauet for højere planter (1,6-3,3 µg N/m

I 2016 lå årsmiddelkoncentrationerne ved Ulborg og Lindet på henholdsvis

0,88 og 1,2 µg N/m

, hvilker for begge lokaliteter er en stigning (se ovenfor)

Ved begge lokaliteter ligger koncentrationerne over niveauet for Critical Le-

vel for laver og mosser.

Figur 2.11 viser den tidslige variation i de månedlige koncentrationsniveauer

målt i 2007-2016 på otte af naturstationerne fra det terrestriske delprogram

(bemærk at opsamlingsperioderne er forskubbet en halv måned i 2012-2013 i

forhold til 2007-2011). Bortset fra enkelte yderpunkter (Diesbjerg oktober/no-

vember 2008, Storelung september/oktober 2008, Randbøl Hede januar/fe-

bruar 2010 og en række stationer i april 2008) er variationen i koncentratio-

nerne forholdsvis ensartet årene imellem på stationerne. På en del af målesta-

tionerne ses i 2016 et lavere forårsmaksimum end normalt, men det gælder

ikke alle målestationerne.

Figur 2.12 viser tilsvarende den tidslige variation i de månedlige koncentrati-

onsniveauer for de fire af overdrevsstationer, der alle ligger tæt ved land-

brugsområder. Her ses også, at variationen i koncentrationerne er forholdsvis

ensartet årene imellem på stationerne, men til forskel for de øvrige stationer,

ses ikke en tendens til lavere forårsmaksimum i 2016.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Pedersker (Bornholm)

5,0

Råbjerg mose (Nordjylland)

5,0

Ammoniak, µg N m

-3

2007

2008

2011

2014

2009

4,0

3,0

2,0

1,0

0,0

Ammoniak, µg N m

-3

2010

2013

2016

2012

2015

4,0

3,0

2,0

1,0

0,0

jan feb mar apr maj jun

jul aug sep okt nov dec

jan feb mar apr maj jun

jul aug sep okt nov dec

Bisgydehøj (Mols Bjerge)

5,0

Hammer Bakker (Nordjylland)

5,0

Ammoniak, µg N m

-3

Ammoniak, µg N m

-3

jan feb mar apr maj jun

jul aug sep okt nov dec

4,0

3,0

2,0

1,0

0,0

4,0

3,0

2,0

1,0

0,0

jan feb mar apr maj jun

jul aug sep okt nov dec

Randbøl hede (Midtjylland)

5,0

Diesbjerg (Sejerøbugten)

5,0

Ammoniak, µg N m

-3

4,0

3,0

2,0

1,0

0,0

jan feb mar apr maj jun

jul

aug sep okt nov dec

Ammoniak, µg N m

-3

4,0

3,0

2,0

1,0

0,0

jan feb mar apr maj jun

jul aug sep okt nov dec

Nybo Mose (Fyn)

5,0

Storelung (Fyn)

5,0

Ammoniak, µg N m

-3

4,0

3,0

2,0

1,0

0,0

jan feb mar apr maj jun

jul aug sep okt nov dec

Ammoniak, µg N m

-3

4,0

3,0

2,0

1,0

0,0

jan feb mar apr maj jun

jul aug sep okt nov dec

Figur 2.11.

Koncentrationer af ammoniak på en række stationer i årene 2007-2016. Målingerne er månedsmiddel

og markeret ved start, som er d. 15. i måneden i perioden fra 2007-2011 og d. 1. i måneden i 2012-2016.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Åtte Bjerge (Sønderjylland)

Langdal (Østjylland)

Ammoniak, µg N m

-3

Ammoniak, µg N m

-3

2009

2010

2012

2014

2016

jan feb mar apr maj jun

2011

2013

2015

jul aug sep okt nov dec

jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec

Nymølle Bæk (Nordjylland)

Knurrevang (Sydsjælland)

Ammoniak, µg N m

-3

Ammoniak, µg N m

-3

jan feb mar apr maj jun

jul aug sep okt nov dec

jan feb mar apr maj jun

jul aug sep okt nov dec

Figur 2.12.

Koncentrationer af ammoniak på fire overdrevsstationer beliggende tæt ved landbrug i årene 2009-2016.

Målingerne er månedsmiddelværdier og markeret ved start, som er d. 15. i måneden i perioden fra 2007-2011 og d.

1. i måneden i 2012-2016.

Målingerne af ammoniak har været foretaget på de samme målestationer i op

til 10 år. I figur 2.13 ses de målte koncentrationer i perioden fra 2007 til 2016,

hvor der på en række målestationer først er påbegyndt målinger i 2009 eller

2010. Først og fremmeset ses store år til år variationer på målestationerne,

hvilket hænger sammen med de naturlige variationer i de meteorologiske for-

hold og variationerne i landbrugsaktiviteterne. Dernæst ses stor forskel i ud-

viklingen på målestationerne. Nogle målestationer viser en tendens til en stig-

ning, mens andre viser samme niveau, og andre igen viser en tendens til et

fald. I figur 2.13 er der i tillæg angivet en beregnet gennemsnitlig udviklings-

tendens, som viser, at der ikke er sket en målbar ændring i koncentrationerne.

Dette er i relativ god overensstemmelse med ændringerne i de danske ammo-

niakemissioner, som viser et fald på kun 12 % i perioden fra 2007 til 2015 (Ni-

elsen et al., 2017).

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

2,5

Østjylland (Langdal)

Sønderjylland (Åtte Bjerge)

2,0

Vestjylland (Idom)

Fyn (Storelung)

Sønderjylland (Helmpolde)

Himmerland (Lille Vildmose)

Limfjorden (Holmkær)

Koncentration, µgN/m

1,5

Nordjylland (Nymølle Bæk)

Sydsjælland (Holmegaards Mose)

Østjylland (Ulvholm)

Sydsjælland (Knurrevang)

Fyn (Nybo Mose)

1,0

Sejerøbugten (Diesbjerg)

Midtjylland (Randbøl Hede)

Mols bjerge (Bisgyde)

Nordjylland (Hammer Bakker)

0,5

Møn (Ulvshale)

Nordjylland (Råbjerg Mose)

Bornholm (Pedersker)

Middel

0,0

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017

Figur 2.13.

Årsmiddelkoncentrationer af ammoniak i perioden fra 2007 til 2016 på en række naturlokaliteter fordelt over

landet. Middel repræsenterer et vægtet middel af den gennemsnitlige udviklingstendens for målestationerne, som har

været aktive fra 2007-2016.

Links

Kort over beregnet kvælstofdeposition kan ses på Danmarks Miljøportal.

Information om DCE’s luftmålestationer kan fås på:

http://envs.au.dk/vi-

denudveksling/luft/maaling/maaleprogrammer/

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

3.1

Svovl

Relevans

Deposition af svovl fra atmosfæren spiller en væsentlig rolle for den samlede

belastning af de danske landområder med forsurende stoffer. Det er derfor et

af formålene for luftdelen af NOVANA at bestemme den årlige deposition af

svovl til de danske landområder.

I Danmark og på internationalt plan er der vedtaget en række handlingspla-

ner for at reducere emission af svovl og dermed belastning af natur og vand-

miljø med de forsurende stoffer, der dannes som følge af emissionen af svovl.

Det er derfor relevant at følge tidsudviklingen i svovldepositionen for at

kunne vurdere effekten af disse handlingsplaner.

3.2

Målsætning

I Danmark og på europæisk plan er det en målsætning, at naturen ikke må

modtage mere luftforurening end den kan tåle, herunder svovl som forsu-

rende stof. Via Habitatdirektivet er EU’s medlemslande inklusiv Danmark

forpligtet til at sikre naturen, herunder beskytte mod skadelige effekter som

følge af deposition af forsurende svovlforbindelser. Der er i Danmark ikke

opstillet direkte målsætninger for svovldepositionens størrelse og ej heller di-

rekte reduktionsmålsætninger. Via målsætninger om reduktion af svovlemis-

sionen er der dog indlagt en form for indirekte målsætning om reduktion i

svovldepositionen. Danmark påtog sig via Gøteborg-protokollen og NEC-di-

rektivet (National Emission Ceilings) en målsætning om at reducere emissio-

nen af svovl i 2010 med 67 % set i forhold til 1990, hvilket er opfyldt. I 2012 er

der blevet vedtaget en ny revideret Gøteborg-protokol med forpligtelser til

emissionsreduktioner for 2020. Danmark har forpligtet sig til at reducere

emissionen af svovl i 2020 med 35 % set i forhold til 2005. For EU’s medlems-

lande vil der samlet blive tale om en reduktion på 59 %. Tilsvarende redukti-

onsforpligtelser er blevet vedtaget i forbindelse med EU’s reviderede NEC-

direktiv fra 2016 (EU, 2016).

3.3

Svovldeposition i 2016

Resultaterne i 2016 fra de danske hovedstationer viste, at den årlige deposi-

tion af antropogent (menneskeskabt) svovl og svovl fra naturlige kilder (ho-

vedsageligt havsalt) lå på 2,5-4,4 kgS/ha for deposition til landområderne (fi-

gur 3.1). Dette er i gennemsnit for hovedstationerne ca. 28 % lavere end i 2015.

Årsagen til faldet er hovedsageligt år til år variationer i de meteorologiske

forhold. Det store fald fra 2015 til 2016 skal ses i lyset af, at 2015 lå højt i for-

hold til niveauet de tidligere år, når det samtidigt tages med i betragtning, at

der 1. januar 2015 trådte et relativt skrapt krav til udledningerne fra skibstra-

fik i Nordsøen og Østersøen i kraft (figur 3.5). Derfor ligger 2015 højt, mens

2016 stemmer mere overens med forventningerne.

De højeste depositioner blev i 2016 bestemt ved Ulborg og den mindste depo-

sition ved Risø. Generelt er der dog lille forskel mellem depositionen til må-

lestationerne. Årsagen til dette er, at svovlforbindelserne kan transporteres

1000 km eller mere via luften, og de geografiske variationer er derfor jævnet

ud under den lange transport. En stor andel af svovlforbindelserne transpor-

teres til Danmark fra landene syd og vest for Danmark, hvilket sammen med

en høj nedbørsmængde er forklaringen på, at der måles høj vådafsætning af

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

svovl i den sydlige del af Jylland. Tørafsætning på Anholt skyldes formentligt

for en stor andel skibstrafik på Kattegat og havsalt. Tørafsætningen på Anholt

er stort set halveret fra 2014 til 2015, hvilket skyldes reduktion i udlednin-

gerne fra skibsbrændstof. Dette har også medført reduktioner i tørafsætnin-

gen på de øvrige målestationer.

Hovedparten af svovlforbindelserne stammer fra antropogen forbrænding af

fossile brændstoffer i forbindelse med transport, energiproduktion, industri

m.m. Resten stammer fra naturlige kilder, hvoraf sulfat fra havsalt er den vig-

tigste. Sulfat fra havsalt udgør således 25-50 % af den samlede svovldeposi-

tion; størst bidrag ses ved de kystnære stationer Ulborg og Anholt. Den rela-

tive andel af sulfat fra havsalt er stigende i takt med at det antropogene bidrag

falder, som følge af reduktionerne i udledningerne.

Usikkerheden på bestemmelsen af den årlige svovldeposition vurderes til 14-

28 %. Årsag til den relativt høje usikkerhed er, at den samlede deposition be-

stemmes som summen af våddepositionen af sulfat og tørdepositionen af par-

tikulært sulfat og svovldioxid. Endvidere beregnes tørdepositionen ud fra

måling af luftens indhold af svovlforbindelserne, og ikke ved en direkte de-

positionsmåling, som er meget ressourcekrævende. Der er stor usikkerhed

ved beregning af tørdeposition med denne metode, men det er p.t. den eneste

metode, som kan anvendes i forbindelse med overvågningsprogrammet.

Figur 3.1.

Svovldeposition (kg S/ha) og nedbørsmængde (mm) ved målestationerne i 2016.

Svovldepositionen er beregnet til den gennemsnitlige landoverflade omkring målestationen.

Nedbørsmængden er angivet i mm og depositionen er angivet i kgS/ha. Resultaterne fra

Tange er baseret på kombination af målingerne ved Tange og Sepstrup Sande (se Figur

1.1). Der bliver ikke målt tørdeposition ved Keldsnor og Lindet.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

3.4

Atmosfærisk belastning af danske landområder

Den samlede deposition af svovl fra antropogene kilder på danske landområ-

der er for 2016 beregnet på to forskellige måder. Den første er standardbereg-

ningerne, hvor de anvendte emissioner for 2015 benyttes, idet emissionerne

for 2016 endnu ikke er opgjort. I disse beregninger er der taget højde for ned-

sættelsen af svovlindholdet fra 1 % til 0,1 % i brændstof til skibstrafik i Nord-

søen og Østersøen, hvilket trådte i kraft den 1. januar 2015 (Ellermann et al.,

2015). Den anden beregning er foretaget med emissioner for 2015, men uden

reduktionen i udledningerne fra skibstrafik. Ved at sammenligne de to bereg-

ninger kan der beregnes et estimat af effekten af reduktionen af udlednin-

gerne fra skibstrafikken.

Standardberegningerne med emissioner for 2015 inklusiv reduktion i skibs-

emissionerne giver en samlet svovldeposition til landområderne på 8.500 tons

S. Beregningerne uden reduktion i skibsemissionerne giver en deposition på

10.000 tons S. Reduktionen af skibsemissionerne giver derfor anledning til en

reduktion af depositionen på omkring 15%. Modelberegningerne af depositi-

onen til danske landområder i 2016 med og uden reduktion i udledningerne

fra skibstrafik ses i figur 3.2. Reduktionen af skibsemissionerne ses tydeligst

ud over havområderne, men kan også ses for store dele af Jylland og det vest-

lige Sjælland. Den samlede deposition på danske landområder er fortsat om-

kring 60% højere end den danske emission af svovl. Denne lå i 2015på 5.400

tons S (Nielsen

et al., 2017).

Den gennemsnitlige årlige antropogene deposition af svovl ligger på ca. 2,7

kg S/ha (figur 3.2 og tabel 3.1), hvilket svarer til ca. 0,25 keq/ha. Til sammen-

ligning er tålegrænserne for forsuring på 0,9-2,4 keq/ha for overdrev, 0,8-2,7

keq/ha for løvskov og 1,0-4,1 keq/ha for nåleskov (Bak,

2003).

Skadelige ef-

fekter af forsuring afhænger dog af den samlede deposition af forsurende for-

bindelser, hvilket betyder, at deposition af sulfat fra havsalt, forsurende kvæl-

stofforbindelser og syreneutraliserende basekationer også skal tages med i be-

tragtning ved vurdering af svovldeposition i relation til tålegrænser.

Depositionen varierer kun lidt mellem de forskellige dele af landet, hvilket

hænger sammen med, at størstedelen af svovlen er transporteret til Danmark

fra landene syd og vest for Danmark, samt fra den internationale skibstrafik.

Beregninger med DEHM angiver, at de danske kilder på landsplan bidrager

med omkring 11 % af den samlede deposition i 2016. Dette er en stigning i

forhold til tidligere rapporteret (9% i 2015), hvilket skyldes nedsættelse af ud-

ledningerne fra international skibsfart i Nordsøen og Østersøen, da fald i

udenlandske kilder relativt set vil give en stigning i det danske bidrag. Det

danske bidrag varierer kun meget lidt mellem regionerne (8 – 10 %).

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Figur 3.2.

Den samlede antropogene deposition af svovlforbindelser beregnet for 2016 med

(øverst) og uden (nederst) reduktion i skibsemissionerne. Depositionen angiver en middel-

værdi for felterne; for felter med både vand- og landoverflade vises altså en middeldeposi-

tion for de to typer af overflader. Depositionen er givet i kg S/ha. Gitterfelterne er på 6 km x

6 km undtagen for den yderste del af domænet, hvor gitterfelterne er på 17 km x 17 km.

Den højere deposition i farvandsområderne skyldes skibstrafik. Den højeste deposition på

land ses i Fredericia og skyldes store udledninger fra raffinaderiet.

Deposition af svovl til de danske landområder beregnes med luftforurenings-

modellen DEHM. DEHM tager højde for den geografiske placering af kil-

derne til svovlforureningen, de meteorologiske forhold og de kemiske og fy-

siske omdannelser af svovl i atmosfæren. Modellen medtager ikke svovl fra

havsalt, som via vinden bliver ”blæst op” i atmosfæren. Målingerne af svovl-

deposition ved målestationerne viser, at havsalt bidrager med ca. 25-50 % af

den samlede antropogene og naturlige deposition.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Ud fra sammenligning mellem resultaterne fra målinger og modelberegnin-

ger estimeres usikkerheden for de enkelte regioner til at være op mod

±40

Tabel 3.1.

Den samlede antropogene svovldeposition til de danske regioner samt gennemsnit for landet beregnet for 2016.

Tørdeposition

Våddeposition

Totaldeposition

Areal

Total deposition

per areal kgS/ha

1000 ton S

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Sjælland

Hovedstaden

Hele landet

0,4

0,7

0,8

0,5

0,2

2,6

1,0

1,8

1,7

1,0

0,4

5,9

1,3

2,5

2,6

1,5

0,6

8,5

1,7

1,9

2,1

2,2

2,0

7.908

13.094

12.130

7.268

2.568

42.927

3.5

Grænseværdier for SO

til beskyttelse af vegetation

Gennem EU’s luftkvalitetsdirektiv (EC, 2008) er der fastlagt en grænseværdi

på 20 µg SO

for både års- og vintermiddelkoncentrationen (1. oktober til

31. marts) af SO

. Grænseværdierne er fastlagt for at beskytte vegetation mod

de skadelige effekter fra SO

. Målinger af SO

ved Anholt, Tange og Risø i

2016 viser en årlig middelkoncentration på mellem 0,2-0,3 µg SO

, hvilket

er mere end 50 gange mindre end grænseværdierne.

Luftforureningsmodellen DEHM anvendes til beregning af den geografiske

variation i koncentrationerne af SO

. Figur 3.3 og 3.4 viser henholdsvis års- og

vintermiddelkoncentrationerne. De højeste koncentrationer uden for byom-

råderne ses for vintermiddelkoncentrationerne ved de sydlige øer Langeland,

Falster og Lolland, hvor koncentrationerne ligger lidt under 1 µg SO

hvilket er omkring halvdelen af niveaet rapporteret tidligere. De relativt set

højere koncentrationer observeret disse steder skyldes dels langtransport fra

den nordlige del af Tyskland og Polen og dels indflydelse fra skibstrafik. Re-

duktionerne i skibstrafik fra 2015 har dog reduceret indflydelsen fra skibstra-

fik. De højere koncentrationer, som tidligere observeredes i forbindelse med

sejlruterne, er ikke længere nær så tydelige som hidtil.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Figur 3.3.

Årsmiddelkoncentration af SO

i 2016 beregnet med luftforureningsmodellen

DEHM med (øverst) og uden (nederst) reduktionerne af svovlemissionen fra skibstrafik i

Nordsøen og Østersøen. Enheden er µg SO

. Den højeste koncentration ses i Fredericia

og skyldes udledninger fra raffinaderiet. Bemærk forskel i farvekoden.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Figur 3.4.

Vintermiddelkoncentration (1. oktober – 31. marts) af SO

i 2016 beregnet med

luftforureningsmodellen DEHM med (øverst) og uden (nederst) reduktionerne i skibsemis-

sionerne. Enheden er µg SO

. Den højeste koncentration ses i Fredericia og skyldes

udledninger fra raffinaderiet. Bemærk forskel i farvekoden.

3.6

Udviklingstendenser for svovldepositionen og koncentra-

tioner af svovldioxid

Figur 3.5 viser udviklingstendenserne i den gennemsnitlige deposition af

svovl beregnet som middel af resultaterne fra hovedmålestationer. Resulta-

terne viser, at der er sket et meget betydeligt fald i svovldepositionen. Siden

1990 er depositionen reduceret med ca. 75 %. Det største fald er målt i perio-

den frem til 2000, hvorefter depositionen stort set har været på samme niveau

indtil 2007. Herefter ses igen et mindre fald i depositionen. Da faldet i depo-

sitionen er ens på målestationerne vurderes det, at resultaterne beskriver den

generelle udviklingstendens for Danmark.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Figur 3.5 viser også ændringerne i svovlemissionerne i Danmark og EU. Der

ses en tydelig korrelation mellem faldet i svovldepositionen og i emissio-

nerne. Navnlig ses meget god overensstemmelse mellem faldet i depositionen

og de samlede ændringer i emissionen i de 28 EU-lande, hvilket skyldes, at

langt størstedelen af depositionen stammer fra de europæiske lande syd og

vest for Danmark. Faldet i depositionen af svovl i Danmark skyldes derfor

hovedsageligt faldet i emissionerne på europæisk plan, mens reduktionen i

danske emissioner kun spiller en mindre rolle for reduktionen af svovldepo-

sitionen i Danmark. Til gengæld har reduktionen af de danske emissioner be-

tydning for afsætning af svovl i de lande, som modtager den langtransporte-

rede svovlforurening fra Danmark.

Udledningerne af svovl fra skibstrafik spiller også en rolle for deposition af

svovl i Danmark og denne rolle er blevet relativt mere betydende, fordi de

landbaserede kilder er blevet reguleret, mens reguleringen af udledningerne

fra skibstrafik tidligere var begrænset. Den Internationale Maritime Organi-

sation har vedtaget reguleringer af udledningerne af svovl fra skibstrafik med

en reduktion af svovl i brændstof fra omkring 2,7 % før 2007 til 1,5 % i 2007

gældende for Nordsøen og Østersøen, hvilket i denne sammenhæng dækker

alle de danske farvande. Fra 2010 er det tilladte svovlindhold yderligere re-

duceret til 1,0 %, og der er gennemført krav om anvendelse af brændstof med

0,1 % svovl i havne fra 1. januar 2010. Den 1. januar 2015 blev det tilladte

svovlindhold yderligere sænket til 0,1 % for Nordsøen og Østersøen (Eller-

mann et al., 2015).

Nedsættelsen af svovlindholdet i skibsbrændstof i 2007,

2010 og 2015 har givet en reduktion i luftens indhold af svovldioxid. Navnlig

ses en markant reduktion på omkring 50% i forbindelse med indførelse af

krav om 0,1% svovlindhold fra den 1. januar 2015 (figur 3.6).

Nedsættelse af svovlindholdet i skibsbrændstof og de dermed følgende re-

duktioner i luftkoncentrationerne af svovldioxid i Danmark er formentligt

også en af de væsentlige årsager til faldet i svovldepositionen fra 2007 til 2016.

Når det markante fald i skibsudledningerne i Østersøen og Nordsøen ikke

slår tydeligere igennem på depositionen, skyldes det, at størstedelen af svovl-

depositionerne er langtransporteret til Danmark. Depositionen stammer der-

for især fra kilder uden for Danmark, Nordsøen og Østersøen. Endvidere

kommer en relativt stor andel af svovldepositionen fra havsalt, hvilket også

er medvirkende til at ændringerne af skibsemissionerne ikke ses tydeligere.

Udover det generelle fald ses også en variation fra år til år. Årsagen til denne

variation er bl.a. ændringerne i de meteorologiske forhold, hvor store ned-

børsmængder giver høj deposition, og små nedbørsmængder giver lav depo-

sition. Endvidere bidrager år til år variationer i antal og styrke af storme også

til de observerede variationer fra år til år. Variationerne i de meteorologiske

forhold slår dog ikke så tydeligt igennem, som for kvælstofdepositionen (se

afsnit 2.5).

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

140

120

100

Indeks

Svovldeposition

DK-emission

EU-emission

1998

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

1990

1992

1994

1996

2014

År

Figur 3.5.

Udviklingstendenser for samlet deposition og emission af svovl. Alle værdier er

indekseret til 100 i 1990. Udviklingstendenserne i deposition til landområderne er beregnet

som middelværdi af resultaterne fra Anholt, Tange og Ulborg. Fra 2011 indgår Risø også i

tidsserien, da dette fortsat giver en sammenhængende tidsserie, og da der opnås en mere

geografisk dækkende vurdering af udviklingstendensen. Der er ikke data fra Ulborg i 2014

grundet stormskade på målestationen. Enkelte manglende delresultater er skønnet f.eks.

på basis af sammenligning med andre målestationer. Opgørelsen af emissionerne fra Dan-

mark er fra DCE (Nielsen

et al., 2017)

og fra de 28 EU-lande fra EMEP (EMEP,

2018).

3,0

2,5

Koncentration, µg/m

Koncentration, µgS/m

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

1989

Ulborg

Risø

Tange

Anholt

1994

1999

2004

2009

2014

Figur 3.6.

Udviklingen i luftkoncentrationerne af svovldioxid siden 1989. I 2015 faldt kon-

centrationerne med omkring 50% set i forhold til de tidligere fire år. Den relativt høje kon-

centration i 2014 skyldes blandt andet langtransport af svovldioxid fra udledninger fra lava-

området Holuhraun på Island (Ellermann et al., 2015).

Links

Deposition af svovl til de enkelte regioner og kommuner kan findes på:

http://envs.au.dk/videnudveksling/luft/model/deposition/

Yderligere information om tålegrænser kan findes på:

http://envs.au.dk/vi-

denudveksling/luft/effekter/natur/

Information om luftmålestationerne kan fås på:

http://envs.au.dk/videnud-

veksling/luft/maaling/maaleprogrammer/

2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

4.1

Tungmetaller

Relevans

Deposition af potentielt toksiske og carcinogene tungmetaller spiller en væ-

sentlig rolle for den samlede belastning af de danske farvande og landområ-

der med disse stoffer. Depositionen af tungmetaller kan forøge tungmetalind-

holdet i de øverste jordlag (0-20 cm). På lignende måde er den atmosfæriske

tungmetaldeposition til vandmiljøet i mange tilfælde betydelig i forhold til

andre kilder. Det er derfor et af formålene for luftdelen af NOVANA at be-

stemme deposition af en række udvalgte tungmetaller til de danske farvande

og landområder.

4.2

Målsætning

I Danmark og på europæisk plan er det en målsætning, at naturen ikke må

modtage mere luftforurening, herunder tungmetaller, end den kan tåle. End-

videre pålægger EU’s 4. datterdirektiv om bl.a. tungmetaller, (EC, 2005) med-

lemslandene at måle koncentrationerne i luften og depositionen af bl.a. arsen,

cadmium og nikkel med henblik på en samlet europæisk evaluering af den

mulige skadevirkning af disse stoffer i baggrundsområder.

4.3

Tilstand og årsag

Våddepositionen og den atmosfæriske koncentration af partikelbundne tung-

metaller har været målt henholdsvis siden 1990 og siden begyndelsen af

1980’erne på de danske målestationer. I 2010 blev antallet af målestationer re-

duceret, så der siden 2010 kun har været målt luftkoncentrationer af tungme-

taller ved Anholt og Risø (fra 2. halvår 2010), hvor der tidligere blev målt luft-

koncentrationer ved fem målestationer. Måleprogrammet for tungmetaller er

dermed mere spinkelt end tidligere, hvilket medfører relativt større usikker-

heder på depositionsestimaterne.

Den samlede deposition af tungmetaller (summen af tør- og våddeposition)

til de indre danske farvande og danske landområder kan estimeres ud fra må-

lingerne af våddeposition og beregning af tørdeposition ud fra målingerne af

atmosfærens indhold af partikelbundne tungmetaller. Den samlede deposi-

tion fremgår af tabel 4.1.

En stor del af de tungmetaller, som findes i atmosfæren og dermed deponeres,

kommer fra antropogene kilder udenfor Danmark. Sammenlignes de estime-

rede depositioner til de indre danske farvande og danske landområder med

de danske emissioner (tabel 4.1) ses, at de danske emissioner for de fleste af

de målte tungmetaller er mindre end depositionerne. Dette underbygger, at

det dominerende bidrag til depositionen er antropogene kilder i udlandet. Det

”naturlige” bidrag (i form af vindblæst støv o.l.) kan for nogle af tungmetal-

lerne dog også have betydning. Kobber (Cu) er en undtagelse fra dette. Her

er de danske emissioner på niveau med depositionerne.

Fra 2. halvår 2010 er der, som nævnt ovenfor, sket et skift i de målestationer,

som anvendes til bestemmelse af tørdepositionen af tungmetallerne. Skiftet i

målestationerne har ikke givet anledning til ændring i estimaterne for den

samlede deposition, hvilket skyldes, at tørdepositionen for hovedparten af

tungmetallerne kun udgør en mindre del af den samlede deposition og at skift

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

i målestationerne ikke har givet markante ændringer i niveauerne for luftkon-

centrationerne. Sidst nævnte hænger sammen med, at en stor del af tungme-

tallerne langtransporteres og derfor er relativt jævnt geografisk fordelt.

Figur 4.1.

Målestationer hvor der måles luftkoncentrationer og våddeposition af tungmetal-

ler i Danmark i 2016.

Depositionen af tungmetaller måles med bulkopsamlere (som for kvælstof,

sulfat m.m.), hvor tragten er eksponeret for nedfald hele tiden; altså også i

perioder, hvor der ikke er nedbør. Der er ikke foretaget målinger til en egent-

lig kvantificering af tørdepositionens andel af bulkprøverne. Tungmetaller af

antropogen oprindelse må forventes at være knyttet til partikler på 1 µm eller

mindre. For disse partikler vil depositionen til bulkopsamlerne være sammen-

lignelig med den tilsvarende deposition af partikulært nitrogen, som bidrager

med under 10 % af den våddeponerede svovlmængde. Det anses derfor at

spille en meget lille rolle, at målingerne af bulkdeposition omfatter en mindre

del tørdeposition, når øvrige usikkerheder på estimaterne af våddeposition

tages med i betragtning.

Store partikler af især ikke-industriel oprindelse, såsom partikler fra hav-

sprøjt, jordstøv samt biogene partikler (pollen o.l.), kan ved tyngdekraftens

påvirkning “falde” ned i bulkopsamleren. Heller ikke denne størrelsesfrak-

tion vil dog bidrage væsentligt. Tungmetalindholdet i disse materialer er lavt

og en del af de tungtopløselige stoffer i mineraler vil ikke blive tilgængelige

ved den prøveoplukningsmetode, som anvendes i overvågningsprogrammet.

Usikkerheden på estimaterne af den samlede deposition vurderes til

30-

50 %. Årsagen til den betydelige usikkerhed er først og fremmest, at de målte

tungmetalkoncentrationer, såvel i luft som i nedbør, er lave og tæt på detek-

tionsgrænsen. Der er derfor større risiko for fejl, som følge af kontaminering

af prøverne.

En anden årsag til den store usikkerhed på estimaterne af den samlede depo-

sition af tungmetaller er, at estimaterne baseres på beregning af tørdeposition

ud fra målingerne af atmosfærens indhold af partikelbundne tungmetaller.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Usikkerheden på estimering af tørdepositionen er derfor betydelig (op til

%). Tørdepositionen udgør imidlertid kun en lille del af den samlede deposi-

tion (ca. 10 % til vand og 20-30 % til land), hvilket betyder, at den store usik-

kerhed på tørdepositionsbestemmelsen ikke medfører samme store usikker-

hed på estimatet af den samlede deposition.

Endelig ”ekstrapoleres” resultaterne fra målestationerne til at dække de dan-

ske landområder samt de indre danske farvande, hvilket bidrager til usikker-

heden på estimaterne.

Tabel 4.1.

Årlig deposition estimeret fra målinger af bulk-opsamlet våddeposition på seks stationer i Danmark og tørdeposition

estimeret ud fra måling af luftkoncentrationerne på Anholt og Risø. Endvidere er deposition til landområder i Danmark og til de

indre danske farvande estimeret på basis af målingerne i 2016. Sidste kolonne viser den antropogene emission af tungmetaller

til atmosfæren fra danske kilder i 2015 (EMEP,

2018).

Estimeret deposition

Stof

Cr, chrom

Ni, nikkel

Cu, kobber

Zn, zink

As, arsen

Cd, cadmium

Pb, bly

Fe, jern

Deposition til land

µg/m

150

130

740

7000

610

36000

Emission

Danske kilder

ton/år

1,6

3,7

0,3

0,7

Deposition til

vand

µg/m

130

110

690

6900

580

34000

Landområder

(43.000 km

)

ton/år

300

1500

Indre farvande

(31.500 km

)

ton/år

220

1100

Udviklingen i luftens indhold af en række tungmetaller (målt på partikelform

og som våddeposition) er i forbindelse med NOVANA og dets forløbere ble-

vet målt siden 1989. Målingerne af luftens indhold af tungmetaller er endda

startet op allerede i 1979, således at der i dag findes 35 års målinger. Resulta-

terne af de mange års overvågning viser en tydelig reduktion i såvel luftens

indhold af tungmetaller som i våddepositionen af de viste tungmetaller (figur

4.2 og 4.3). De seneste 10 år er koncentrationer og våddeposition dog kun af-

taget svagt sammenlignet med tidligere, og for visse stoffer ses en tendens til

en svag stigning siden 2010. Dette gælder for våddeposition af Zn og luftkon-

centrationer af Cu, Ni og Cr.

Grundet revision af måleprogrammet er der sket et skift i de steder, hvor der

måles luftkoncentrationer. Før 2010 er udviklingstendensen baseret på et gen-

nemsnit af resultaterne fra Keldsnor og Tange, mens luftkoncentrationerne

efter 2010 er beregnet som gennemsnit af Anholt og Risø. Niveauerne før og

efter 2010 ligger på samme niveau, når de store usikkerheder på analyse af de

lave koncentrationer tages med i betragtning. Skiftet i målestationerne vil der-

for ikke få stor betydning på vurderingen af udviklingstendensen for måle-

stationerne. For cadmium (Cd) er der dog sket et markant skift. Dette skyldes

ikke skift i målestationerne, men skift til en ny og bedre analysemetode.

Variationen i depositionen fra år til år af et givent tungmetal afhænger af flere

faktorer. Den væsentligste faktor er de aktuelle emissioner fra de kildeområ-

der, der via den atmosfæriske transport bidrager med tungmetalnedfald over

Danmark. Denne emission har generelt været nedadgående de seneste årtier.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Mest markant er fjernelse af bly fra benzin og en generelt bedre rensning af

røggasser.

I figur 4.4 sammenholdes tilgængelige værdier for tungmetalemissioner fra

EU og Danmark (først tilgængelige fra 1990; EMEP 2015) med målingerne ved

de danske målestationer. For bly (Pb), cadmium (Cd) og zink (Zn) ses, at fal-

det i våddepositionerne og luftkoncentrationerne følger ændringerne i emis-

sionerne fra EU-landene, hvilket er forventeligt, da tungmetallerne for en stor

del langtransporters til Danmark fra store dele af resten af Europa. Ændrin-

gerne i danske emissioner spiller kun en mindre rolle for udviklingen i Dan-

mark.

For kobber (Cu) ses en uændret emission for EU-landene, mens der ses en

stigning for de danske emissioner. Udviklingstendens for våddeposition og

luftkoncentrationer følger i begyndelsen af 1990’erne ikke udviklingen i emis-

sionerne, men efter 1995 ligger luftkoncentrationer og våddeposition på et

stort set konstant niveau i overensstemmelse med det konstante niveau for

udledningerne i EU.

En anden årsag til variationerne i våddepositionen mellem årene er den aktu-

elle meteorologi. Selv om Danmark ligger i vestenvindsbæltet, er der en vari-

ation i vindmønstrene fra måned til måned og fra år til år. De nævnte to fak-

torer har både indflydelse på variationen i partikelkoncentrationerne og i våd-

depositionen.

For våddepositionen er der yderligere faktorer, der påvirker variationen.

Disse er mængden af nedbør, antallet af byger, nedbørsintensiteten samt i

hvilket omfang transport af luftmasser med høje koncentrationer af partikler

falder sammen med regnhændelser. Af disse grunde ses ofte en større varia-

tion fra år til år i våddepositionen end i den gennemsnitlige koncentration af

partikelbundne tungmetaller.

Med de lave koncentrationer af tungmetaller i nedbøren kan det endvidere

ikke undgås, at der lejlighedsvis sker en kontaminering. Specielt for Cu og Zn

findes ofte forhøjede koncentrationer i prøverne. Den høje deposition af Cu

og Zn i 1995 (figur 4.2) skyldes således sandsynligvis kontaminering. I målin-

gerne fra 2003 og 2007 ses for Cu ligeledes en højere deposition, når der sam-

menlignes med de foregående år. Det kan ikke udelukkes, at en del af forkla-

ringen på de høje depositioner også her kan skyldes kontaminering af prø-

verne.

4,0

3,5

3,0

2,5

Pb, mg/m

0,14

0,12

0,10

1,6

1,4

1,2

1,0

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

1990

Zn, mg/m

0,08

0,8

0,06

0,6

0,04

0,02

0,4

0,2

0,0

1995

2000

2005

2010

2015

1995

2000

2005

2010

2015

0,00

1990

Figur 4.2.

Tidsudvikling i årlig våddeposition over en 26-årig periode af Zn og Pb (venstre figur) og Cu og Cd (højre figur).

Enhed er mg/m

, hvilket svarer til kg/km

Cu, mg/m

Cd, mg/m

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

3,5

2,5

Pb, Zn, ng/m

Cr, Cd, ng/m

Cu, ng/m

1,5

0,5

1979 1983 1987 1991 1995 1999 2003 2007 2011 2015

År

4,5

1979 1983 1987 1991 1995 1999 2003 2007 2011 2015

År

350

300

250

200

150

100

Fei, ng/m

3,5

Ni, As, ng/m

2,5

1,5

0,5

1979 1983 1987 1991 1995 1999 2003 2007 2011 2015

År

Figur 4.3.

Udvikling af koncentrationer i luften af en række tungmetaller siden 1979. Kurverne repræsenterer gen-

nemsnit af målinger ved Keldsnor og Tange i perioden før 2010, mens 2011-2016 er beregnet som gennemsnit for

Anholt og Risø. Den sorte stiplede linje indikerer skiftet i målestationerne.

350

300

250

DK-emission

Pb - luftkoncentration

Pb - våddepostion

350

300

250

Cd - luftkoncentration

Cd - våddeposition

DK-emission

Indeks

200

150

100

EU-emission

200

150

100

EU-emission

1979 1983 1987 1991 1995 1999 2003 2007 2011 2015

År

1979 1983 1987 1991 1995 1999 2003 2007 2011 2015

År

350

Cu - luftkoncentration

300

250

200

150

100

1979

Cu - våddeposition

DK-emission

EU-emission

350

300

250

200

150

100

1979

Zn - luftkoncentration

Zn - våddeposition

DK-emission

EU-emission

Indeks

1983

1987

1991

1995

1999

År

2003

2007

2011

2015

Indeks

1983

1987

1991

1995

1999

År

2003

2007

2011

2015

Figur 4.4.

Målinger af våddeposition og partikelkoncentration i luften sammenlignet med emissioner fra Danmark

og EU-landene (EMEP, 2018). Alle resultater er normeret til 100 i 1990. Før 2010 er luftkoncentrationer beregnet

som gennemsnit af Keldsnor og Tange og efter 2010 er de beregnet ud fra gennemsnit af Anholt og Risø.

Links

Yderligere information om emissioner kan findes på:

DCE’s hjemmeside:

http://envs.au.dk/videnudveksling/luft/Emissioner/

Europæiske emissionsopgørelser for tungmetaller:

http://www.ceip.at/

Mn, ng/m

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

5.1

Ozon og vegetation

Relevans

I danske baggrundsområder er ozon den eneste luftforureningsparameter,

der ofte forekommer i koncentrationer, der har direkte toksisk virkning på

planter. Ozon er kemisk meget reaktivt og kan oxidere mange andre forbin-

delser i atmosfæren. Ozon reagerer også villigt med organiske forbindelser,

bl.a. cellemembraner i vores lunger eller i plantecellerne.

5.2

Målsætning

I Danmark og på europæisk plan findes der målsætninger for belastningen

med ozon for både skovøkosystemer og anden vegetation samt for mennesker

(EC, 2008). Der er fastsat en kritisk belastningsgrænse (critical level) for effek-

ter af ozon på væksten af træer og anden vegetation. Det er valgt at bruge et

index, der kaldes AOT40, som angiver den akkumulerede eksponering over

en tærskelværdi på 40 ppb ozon. Er der f.eks. i løbet af en dag målt tre time-

middelværdier af ozon, der overstiger 40 ppb, f.eks. 45, 50 og 55 ppb, bliver

dagens AOT40 = 5 + 10 + 15 = 30 ppb∙timer.

For bøg er der estimeret en kritisk

belastningsgrænse på 10.000 ± 5.000 ppb∙timer

i vækstsæsonen,

dvs. beregnet

for perioden april til september mellem solopgang og solnedgang (Käremlämpi

og Skärby, 1996).

Denne dosis forbindes med en reduktion i biomassetilvækst

på ca. 10 %. I forbindelse med EU’s luftkvalitetsdirektiv fra 2008 (EC, 2008) er

der fastsat en målværdi for AOT40 på 9.000 ppb∙timer (=18.000 µg/m

∙timer)

til beskyttelse af vegetation. Værdien skal beregnes for perioden maj til juli

for målinger fra kl. 8.00 til kl. 20.00. Den gælder fra år 2010 og skal beregnes

som middel af 5 år. Endvidere er der fastsat et langsigtet mål (long term tar-

get) for beskyttelse af vegetation på 3.000

ppb∙timer (=6.000 µg/m

∙timer). Det

er ikke fastlagt, hvornår dette skal gælde fra.

5.3

Tilstand, udvikling og årsag

Der måles ozonkoncentrationer i Ulborg, Lille Valby/Risø, Keldsnor og indtil

år 2000 også i Frederiksborg. Figur 5.1 viser årsgennemsnittet af koncentrati-

onen af ozon over en længere årrække på stationerne. I 2016 ligger årsgen-

nemsnittet på 57-61 µg/m

(svarende til 29-31 ppbv) med den højeste koncen-

tration i Ulborg. Der ses et lille fald fra 2015 til 2016, men over de seneste 10

år er der stort set uændrede årsmiddelkoncentrationer. Det ses, at koncentra-

tionen har en vis år til år variation, og at der de fleste år er en mindre forskel

på koncentrationsniveauet på de forskellige målestationer. I 2016 er der dog

stort set ingen forskel på koncentrationerne. Hovedparten af den ozon, der

findes i luften i Danmark, er kommet med luftmasser, der er transporteret til

Danmark fra navnlig den sydlige og centrale del af Europa, hvilket er forkla-

ringen på, at der er så lille forskel mellem målestationerne. I løbet af årene er

der en tendens til, at der er blevet mindre forskel mellem målestationerne end

tidligere, hvilket muligvis er en følge af, at NO

-emissionen er reduceret

blandt andet ved indførelse af skærpede emissionsnormer for køretøjer.

Siden målingernes start i 1990 ses endvidere en svag stigning i koncentratio-

nerne af ozon på målestationerne i Danmark. Der kan være flere årsager til, at

årsgennemsnittet af ozon ikke har en faldende tendens trods reduktioner i

emissionen af kvælstofoxiderne og de flygtige organiske forbindelser (eng.

volative organic compounds, VOC), der leder til ozondannelsen i den nedre

atmosfære. Ozon dannes ved en række fotokemiske reaktioner i atmosfæren

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

og en del varme somre har kunnet føre til øget fotokemisk aktivitet på euro-

pæisk plan. Forhøjede ozonkoncentrationer i Danmark er oftest forbundet

med luftmasser, der bringes ind over landet fra Centraleuropa, hvor der i in-

dustriområder og områder med høj befolkningstæthed og meget trafik kan

dannes høje ozonkoncentrationer. Også tørve- og skovbrande synes at have

betydning. Meteorologiske forhold har derfor stor indflydelse på ozonkon-

centrationen. Endvidere er den hemisfæriske baggrundskoncentration af

ozon stigende, bl.a. forårsaget af den økonomiske vækst og deraf følgende

stigning i trafik- og industriudledninger f.eks. i Kina. På lokalskala kan redu-

ceret emission af kvælstofoxider (NO og NO

) betyde en reduktion i nedbryd-

ningen af ozon via reaktionen med kvælstofmonooxid. Den mindre nedbryd-

ning af ozon fører til relativt højere ozonkoncentrationer end tidligere. Yder-

ligere har fordelingen mellem emission af kvælstofdioxid og kvælstofmono-

oxid fra trafikken ændret sig, idet en øget del udgøres af direkte emission af

kvælstofdioxid fra dieselmotorer. Dette fører til større ozonkoncentration,

fordi der er mindre kvælstofmonooxid tilstede til nedbrydning af ozon.

Årsmiddelværdi, µg/m

1988

Frederiksborg

Keldsnor

Ulborg

Lille Valby/Risø

1992

1996

2000

2004

2008

2012

2016

Figur 5.1.

Årsgennemsnittet af koncentrationen af ozon (enhed µg/m

) over en længere

årrække på stationerne Keldsnor, Frederiksborg, Ulborg og Lille Valby/Risø.

Figur 5.2 viser udviklingstendensen for AOT40-værdier beregnet for skov på

baggrund af målinger fra Ulborg, Frederiksborg, Keldsnor og Lille

Valby/Risø. For Keldsnors og Lille Valby/Risøs vedkommende er der ikke

tale om målinger over skov, men det vurderes, at de beregnede værdier er

repræsentative for skovområder tæt på disse målestationer. I 2016 ligger

AOT40-værdien for Keldsnor, Ulborg og Risø på mellem ca. 3.500 og 5.000

ppb∙timer.

Dermed

ligger alle målestationerne godt under den kritiske belast-

ningsgrænse for bøg på 10.000 ppb∙timer.

Betragtes AOT40-værdierne

over

en længere årrække (figur 5.2) ses, at AOT40 er varierende, og at flere af årene

har værdier over den kritiske belastningsgrænse. AOT40-værdierne har i de

seneste år ligget lavere end perioden før 2009 og med mindre variation mel-

lem årene.

AOT40 for vegetation beregnet i henhold til EU’s luftkvalitetsdirektiv (EC,

2008) er vist i figur 5.3. AOT40 beregnet på denne måde bliver mindre end

AOT40 til skov, hvilket skyldes, at beregningerne til vegetation foretages for

en kortere del af året end beregningerne til skov. Her ses ligeledes en stor år

til år variation, hvor de højeste værdier når 12.000 ppb∙timer,

hvilket er over

målværdien (en form for grænseværdi) på 9.000 ppb∙timer

(EC,

2008). I 2016

lå AOT40 ved Keldsnor, Ulborg og Risø mellem ca. 3.100 og 4.100 ppb∙timer.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Målværdien blev dermed ikke overskredet i 2016. Ved vurdering af overhol-

delsen af målværdien, skal der anvendes 5 års middelværdier af AOT40. For

alle målestationerne ligger middelværdien for 2012-2016 under målværdien,

og der er derfor ingen overskridelser af EU’s målværdi. Den langsigtede mål-

sætning på 3.000 ppb∙timer (EC, 2008) overskrides dog ved målestationerne

både i 2016 og som gennemsnit for de seneste 5 år. Denne målsætning er

endnu ikke trådt i kraft. Ligesom for AOT40 for skov ses en tendens til, at

AOT40 for vegetation i de seneste år har ligget lavere end perioden før 2009.

25000

Frederiksborg

Keldsnor

Ulborg

Lille Valby/Risø

20000

AOT40-skov;

ppb∙timer

15000

10000

5000

1988

1992

1996

2000

2004

2008

2012

2016

Figur 5.2.

AOT40-værdier for skov (enheden er

ppb∙timer) beregnet på baggrund af målin-

ger fra Keldsnor, Frederiksborg, Ulborg og Lille Valby/Risø. Ulborg og Frederiksborg er målt

over skov, mens de øvrige stationer er med for sammenligningens skyld. AOT40 er bereg-

net på basis af ozonmålinger mellem sol op- og nedgang i april til september.

16000

14000

Frederiksborg

Keldsnor

Ulborg

Lille Valby/Risø

AOT40-EU;

ppb∙timer

12000

10000

8000

6000

4000

2000

1988

1992

1996

2000

2004

2008

2012

2016

Figur 5.3.

AOT40-værdier for vegetation (enheden er

ppb∙timer) beregnet i henhold til EU’s

luftkvalitetsdirektiv (EC, 2008) for målestationerne Keldsnor, Frederiksborg, Ulborg og Lille

Valby/Risø. AOT40 er beregnet på basis af ozonmålinger i maj til juli fra kl. 8.00 til 20.00.

AOT40 beregnes også ved hjælp at luftforureningsmodellen DEHM. Figur 5.4

viser den geografiske variation i AOT40 beregnet i henhold til EU’s luftkvali-

tetsdirektiv (EC, 2008). Modelberegningerne viser en stigning fra 2015 til 2016

i lighed med resultaterne fra målingerne. For størstedelen af Danmark ligger

AOT40 under 10.000 µg/m

∙timer

svarende til under 5.000

ppb∙timer,

hvilket

er på niveau med resultaterne fra målingerne. I kystnære områder og på syd-

lige mindre øer ses generelt en højere AOT40 end midt inde over land. Over

alle landområderne

ligger AOT40 under målværdien på 9.000 ppb∙timer sva-

rende til 18.000 µg/m

∙timer.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Figur 5.4.

AOT40 beregnet med DEHM i henhold til EU’s luftkvalitetsdirektiv. Enheden er

µg/m

∙timer,

hvilket ganges med 0,5 for at komme til ppb∙timer.

Links

Information om ozon i relation til byerne kan findes i

Ellermann et al., 2016:

The Danish Air quality monitoring programme, Annual summary for 2015:

http://dce2.au.dk/pub/SR201.pdf

Aktuelle målinger af ozon kan findes

http://www.dmu.dk/luft/maaling/online/

via

DCE’s

hjemmeside:

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

6.1

Deposition af miljøfarlige organiske stoffer

Relevans

I overvågningsprogrammet indgår målinger af våddeposition af en række

miljøfarlige organiske stoffer: pesticider, nitrophenoler og PAH.

Pesticider i regnvandet kan potentielt påvirke flora og fauna i de danske na-

tur- og vandområder. Ved sprøjtning med pesticider kan disse overføres til

det atmosfæriske miljø dels ved aerosoldannelse, og dels gennem fordamp-

ning af stofferne fra jord og planteoverflader. De pesticider, der indgår i må-

leprogrammet, har alle en vis evne til at fordampe. Der analyseres for i alt 12

pesticider og 5 nedbrydningsprodukter af pesticider. En del af pesticiderne

anvendes fortsat i Danmark eller i vore nabolande.

Nitrophenoler er en gruppe organiske forbindelser, der dannes fotokemisk i

luften ved reaktion mellem kvælstofilter og aromatiske hydrocarboner (f.eks.

toluen og benzen). Både kvælstofilter og de aromatiske hydrocarboner udle-

des i forbindelse med forbrændingsprocesser (f.eks. biler og energiproduk-

tion). Nitrophenoler har en høj toksicitet for planter. To af nitrophenolerne,

DNOC (dinitro-o-cresol) og dinoseb (2-sec-butyl-4,6-dinitro-phenol), har tid-

ligere været anvendt i Danmark som ukrudtsmidler. Der analyseres i måle-

programmet for i alt 6 forskellige nitrophenoler.

Polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH) er en gruppe organiske for-

bindelser, der udledes til luften i forbindelse med forbrænding af fossile og

naturlige brændsler, f.eks. i biler og ved energiproduktion. PAH er kendt som

mutagene stoffer, som er mistænkt for at være kræftfremkaldende for dyr og

mennesker. PAH transporteres med luften fra kilderne til bl.a. naturområder,

hvor de bliver tør- og våddeponeret. PAH bindes til jordpartikler, hvor de

bliver svært nedbrydelige for mikroorganismer. Der analyseres i målepro-

grammet for i alt 22 forskellige PAH.

6.2

Målsætning

I Danmark og på europæisk plan er det en målsætning, at naturen ikke må

modtage mere luftforurening, end den kan tåle. Deposition af PAH indgår i

EU’s 4. datterdirektiv om arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polyaromati-

ske kulbrinter i luften (EC, 2005). Der er i direktivet ikke angivet nogen mål-

sætninger om størrelsen af depositionen af PAH. Der er heller ingen direkte

målsætning om størrelsen af deposition af pesticider og nitrophenoler.

6.3

Våddeposition af pesticider

Våddepositionen af pesticider måles på to stationer, Risø (Roskilde) og

Sepstrup Sande. Regnvandsprøver opsamles med wet-only-prøvetager og

analyseres efterfølgende for indholdet af 12 udvalgte pesticider og 5 nedbryd-

ningsprodukter herfra. De stoffer, der indgår i måleprogram, blev valgt i 2004

på basis af en pilotundersøgelse foretaget i perioden fra januar 2000 til juli

2001 (Asman

et al., 2005).

Der er ved valget af stoffer taget hensyn til, at stof-

ferne med en vis sandsynlighed kan findes i luften på gasform, partikulært

bundet eller opløst i regn- og skydråber. Endelig er der også taget hensyn til,

at visse analysemetoder omfatter mange miljøfremmede organiske stoffer på

en gang, således at antallet af undersøgte stoffer, maksimeres i forhold til de

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

økonomiske udgifter. Listen med pesticider er blevet revideret undervejs. Pe-

sticider, som ikke blev detekteret i de første 3-4 år, blev slettet af listen (chlo-

ridazone, fenpropimorph), mens prosulfocarb, som blev anset for at være re-

levant på grund af stoffets evne til fordampning blev tilføjet listen.

Prøverne er opsamlet over perioder på 2 måneder. I opsamlingsperioden op-

bevares prøverne koldt og mørkt inde i prøvetageren for at undgå afdamp-

ning og nedbrydning af pesticiderne. Depositionen pr. arealenhed er beregnet

på grundlag af den samlede nedbørsmængde og koncentrationen i det op-

samlede og analyserede regnvand. Tørdepositionen indgår ikke i målepro-

grammet.

Tabel 6.1 og Figur 6.1 viser en oversigt over våddepositionen målt i 2016 ved

Risø og Sepstrup Sande. Tabel 6.1 viser de stoffer, som blev fundet i 2016.

Stofferne atrazin, desethylatrazin, desisopropylatrazin, dichlorprop, hydro-

xyatrazin, hydroxysimazin, metamitron og mechlorprop blev ikke målt i kon-

centrationer over detektionsgrænsen. F

atrazin og simazin og de fire ned-

brydningsprodukter herfra hænger dette sammen med, at stofferne har været

forbudt i EU siden 2004.

I 2016 lå den samlede deposition af pesticider på henholdsvis 142 og 171

µg/m

for Risø og Sepstrup Sande (ved koncentrationer under detektions-

grænsen er bidraget til den samlede deposition sat til nul).

Terbutylazin og dets nedbrydningsprodukt desethylterbutylazin samt iso-

proturon og metazachlor er ikke godkendt til anvendelse i Danmark. Disse

stoffer må derfor antages at være transporteret luftbårent til Danmark fra ud-

landet.

De største bidrag til deposition af pesticider på begge lokaliteter kommer fra

prosulfocarb, pendimethalin, terbuthylazine og nedbrydningsproduktet

desethylterbuthylazin. Den højeste deposition af prosulfocarb og pen-

dimethalin sker i perioden september-oktober, hvor prosulfocarb er det pesti-

cid, som bidrager mest til depositionen.

Risø

110

100

Nedbør, mm.

Pesticider

Sepstrup Sande

300

250

200

150

100

110

100

Nedbør, mm.

Pesticider

300

250

200

150

100

Jan-Feb Mar-Apr Maj-Jun Jul-Aug Sep-Okt Nov-Dec

µg/m

nedbør, mm

Jan-Feb Mar-Apr Maj-Jun Jul-Aug Sep-Okt Nov-Dec

Figur 6.1.

Våddepositionen, µg/m

, af de fundne pesticider og nedbrydningsprodukter i 2016 målt over 2-måneders

perioder på Risø og Sepstrup Sande. Kurven angiver nedbørsmængde i den tilsvarende periode i mm.

nedbør, mm

µg/m

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Tabel 6.1.

Våddeposition i 2016 af pesticider målt på Risø og Sepstrup Sande (S.S.). Tabellen angiver kun de

pesticider, som blev fundet i 2016. Enhed: µg/m

. nd angiver at koncentrationen af det pågældende stof ligger

under detektionsgrænsen (bilag 1).

Jan-Feb

Risø

Desethylerbutylazine

Diuron

Ethofumesate

Isoproturon

MCPA

Metazachlor

Pendimethalin

Prosulfocarb

Terbutylazine

Sum

0,3

0,4

0,7

S.S.

0,3

0,6

Mar-Apr

Risø

0,4

0,5

1,2

2,1

S.S.

0,4

1,1

1,5

Maj-Jun

Risø

0,3

1,5

0,2

0,8

4,6

S.S.

1,3

0,4

9,4

Jul-Aug

Risø

1,3

1,5

0,7

0,3

0,6

4,4

S.S.

0,5

0,4

0,9

Sept-Okt

Risø

0,4

1,4

S.S.

0,2

1,5

Nov-Dec

Risø

1,3

S.S.

0,3

1,4

Årligt

Risø

0,4

0,3

3,0

0,4

4,4

114

5,4

142

S.S.

0,5

1,3

0,4

3,5

131

9,4

171

I Figur 6.2 ses udviklingstendensen for den årlige våddeposition af prosulfo-

carb, som har særlig interesse, fordi der i de senere år er fundet prosulfocarb

ved undersøgelser af økologisk producerede æbler. Over 95 % af den totale

årlige våddeposition af prosulfocarb sker i perioden september-december

(Tabel 6.1). Den højeste våddeposition sker i september-oktober, dvs. lige efter

sprøjtning i vintersæd. Der observeres relativt stor variation i våddepositio-

nen mellem årene, og set over hele perioden kan der ikke observeres en trend

(Figur 6.2). Våddepositionen i 2016 ligger højere end 2015.

Prosulfocarb anvendes hovedsagligt i vintersæd, korn (ca. 98 %), og arealet af

vintersæd er derfor et udtryk for, hvor store arealer, der sprøjtes med prosul-

focarb de enkelte år. I figur 6.2 vises arealer med vintersæd i henhold til op-

lysninger fra Miljøstyrelsen (2017). Der ses en relativt god sammenhæng mel-

lem variationerne i våddepositionen og arealerne omend faldet i areal fra 2015

til 2016 ikke modsvares af et fald i våddepositionen. Størrelsen af arealet tager

imidlertid ikke højde for de ændringer i sprøjtemetoderne, som er blevet ind-

ført i 2014.

Endvidere spiller nedbørsmængden generelt en stor rolle for mængden af

luftforurening, som våddeponeres. I figur 6.3 ses våddepositionen af prosul-

focarb på de to målestationer i september-oktober sammenholdt med ned-

børsmængderne i de samme måneder. For begge målestationer ses en relativt

god sammenhæng mellem våddepositionen og nedbørsmængderne, selv om

der også er perioder, hvor sammenhængen er mindre god. Det er ved denne

type analyser en begrænsning, at våddepositionen måles som gennemsnit af

to måneder, da opsamlingsperioden vil dække nedbørsepisoder både udenfor

og i de perioder, hvor prosulfocarb anvendes.

Det ser derfor ud til at mængden af våddeponeret proculforcarb afhænger af

såvel størrelsen af arealer med vintersæd og nedbørsmængderne i efteråret.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

200

180

160

140

120

100

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Sepstrup Sande

Risø

Areal

1600

1400

1200

Våddeposition, µg/m

800

600

400

200

Figur 6.2.

Årlig våddeposition (µg/m

) af prosulfocarb i Sepstrup Sande og Risø (2007-

2016), samt udviklingstendens for areal med vintersæd. Kun de år, hvor der foreligger re-

sultater for prøveopsamlinger i september-oktober og november-december, er medtaget i

figuren. Huller i tidsserien skyldes tekniske problemer med prøveopsamlingen (f.eks. ned-

brud på opsamler, frostsprængning af opsamlingsflasker) i perioden fra september til de-

cember.

120

100

Risø

Nedbør

400

350

300

Våddeposition, µg/m

200

150

100

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Sepstrup Sande

400

120

100

Våddeposition, µg/m

Nedbør

350

300

200

150

100

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Figur 6.3.

Våddeposition af prosulfocarb i september-oktober ved Risø (øverst) og Sepstrup

Sande nederst) sammenholdt med nedbørsmængden i samme periode.

Nedbør, mm

250

Nedbør, mm

250

Areal, 1000 ha

1000

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

6.4

Våddeposition af nitrophenoler

Våddepositionen af nitrophenoler måles på to stationer, Risø (Roskilde) og

Sepstrup Sande. Regnvandsprøver opsamles med wet-only-prøvetager og

analyseres efterfølgende for indholdet af 7 udvalgte nitrophenoler (Tabel 6.2).

Tørdepositionen indgår således ikke i måleprogrammet. Prøverne er opsam-

let over perioder på 2 måneder. I opsamlingsperioden opbevares prøverne

koldt og mørkt inde i prøvetageren for at undgå afdampning og nedbrydning

af nitrophenolerne. Depositionen er beregnet på grundlag af den samlede

nedbørsmængde og koncentrationen i det opsamlede og analyserede regn-

vand.

Figur 6.4 og tabel 6.2 viser resultaterne af måling af våddeposition af nitrop-

henoler i 2016, som lå på henholdsvis 1106 µg/m

og 1513 µg/m

for Risø og

Sepstrup Sande. Middelkoncentrationer og årlig deposition er sammenligne-

lige på de 2 stationer.

Risø

650

600

550

500

450

400

350

300

250

200

150

100

Jan-Feb

Mar-Apr

300

Nitrophenoler

Sepstrup Sande

650

600

550

500

450

400

350

300

250

200

150

100

Jan-Feb

Mar-Apr

300

Nitrophenoler

250

Nedbør, mm.

250

Nedbør, mm.

nedbør, mm

150

100

Maj-Jun

Jul-Aug

Sep-Okt

Nov-Dec

150

100

Maj-Jun

Jul-Aug

Sep-Okt

Nov-Dec

Figur 6.4.

Samlet våddeposition af nitrophenoler i 2016 målt over 2 måneders perioder, µg/m

. Kurven angiver nedbørsmængde

i de tilsvarende perioder i mm.

Tabel 6.2.

Våddeposition i 2016 af nitrophenoler målt på Risø og Sepstrup Sande (S.S.). Enhed: µg/m

. nd angiver at koncentra-

tionen af det pågældende stof ligger under detektionsgrænsen (bilag 1).

Jan-Feb

Risø

4-Nitrophenol

2,4-Dinitrophenol

2,6- Dinitrophenol

2,6-Dimethyl-

4-nitrophenol

3-Methyl-

4-nitrophenol

DNOC

Dinoseb

Sum

104

2.2

236

S.S.

186

1.5

308

Mar-Apr

Risø

210

8.9

349

S.S.

153

149

8.3

7.0

373

Maj-Jun

Risø

2.2

5.2

112

S.S.

3.9

2.6

5.2

9.2

114

Jul-Aug

Risø

3.0

4.4

7.4

8.9

163

S.S.

3.5

7.1

145

Sept-Okt

Risø

4.9

7.8

148

S.S.

108

7.1

8.1

244

Nov-Dec

Risø

2.4

S.S.

149

117

4.5

329

Årligt

Risø

525

265

152

1106

S.S.

672

536

121

106

1513

nedbør, mm

200

µg/m

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

6.5

Våddeposition af PAH

Våddepositionen af PAH måles på to stationer, Risø (Roskilde) og Sepstrup

Sande. Regnvandsprøver opsamles med wet-only-prøvetager og analyseres

efterfølgende for indholdet af 22 udvalgte PAH’er (Tabel 6.3), hvoraf ace-

napthen, dibenzothiophen, 3,6-dimethylphenanthren og perylen ikke blev

fundet i 2016. Tørdepositionen indgår således ikke i måleprogrammet. Prø-

verne er opsamlet over perioder på 2 måneder. I opsamlingsperioden opbe-

vares prøverne koldt og mørkt inde i prøvetageren for at undgå afdampning

og nedbrydning af PAH. Depositionen er beregnet på grundlag af den sam-

lede nedbørsmængde og koncentrationen i det opsamlede og analyserede

regnvand.

Figur 6.5 og tabel 6.3 viser resultaterne af måling af våddeposition af PAH i

2016, som samlet lå på henholdsvis 62 µg/m

og 35 µg/m

for Risø og

Sepstrup Sande. Den højeste deposition af PAH er observeret i perioden ja-

nuar-februar på Risø, hvilket formentligt hænger sammen med højere udled-

ninger i disse måneder som følge af, at det er de koldeste måneder på året.

Den lave våddeposition af PAH på Sepstrup Sande i perioden januar-februar

skyldes måske mindre bidrag fra forbrændingskilder fra f.eks. brændeovne.

Risø

100

PAH, total

Sepstrup Sande

300

250

100

PAH, total

300

250

Nedbør, mm.

µg/m

Jan-Feb

Mar-Apr

Maj-Jun

Jul-Aug

Sep-Okt

Nov-Dec

150

100

µg/m

nedbør, mm

150

100

Jan-Feb

Mar-Apr

Maj-Jun

Jul-Aug

Sep-Okt

Nov-Dec

Figur 6.5.

Samlet våddeposition af PAH i 2016 målt over 2 måneders perioder, µg/m

. Kurven angiver nedbørsmængde i de

tilsvarende perioder i mm.

nedbør, mm

200

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Tabel 6.3.

Våddeposition i 2016 af PAH målt på Risø og Sepstrup Sande (S.S.). Tabellen viser kun de stoffer, hvor der blev målt

deposition. Enhed: µg/m

. nd angiver at koncentrationen af det pågældende stof ligger under detektionsgrænsen (bilag 1).

Jan-Feb

Risø

Acenaphthylen

Anthracen

Benz(a)anthracen

Benz(a)pyren

Benz(e)pyren

Benz(ghi)perylen

Benz(b+j+k)fluoranthener

Chrysen+triphenylen

Dibenz[a,h]anthracen

Fluoranthen

Fluoren

Indeno(1,2,3-cd)pyren

1-Methylnaphthalen

2-Methylnaphthalen

2-Methylphenanthren

Naphthalen

Phenanthren

Pyren

Sum

Mar-Apr

Risø

S.S.

Maj-Jun

Risø

S.S.

Jul-Aug

Risø

S.S.

Sept-Okt

Risø

S.S.

Nov-Dec

Risø

S.S.

Årligt

Risø

5.2

0.4

1.0

0.9

2.5

3.4

7.6

5.7

0.4

10.7

1.4

3.7

0.5

0.4

3.1

8.2

7.0

S.S.

1.1

1.3

0.8

1.8

3.6

0.6

1.1

0.8

2.1

2.2

S.S.

2.8

0.8

1.3

4.0

1.6

8.2

0.6

1.1

0.4

4.8

6.6

6.8

5.6

2.4

0.4

1.0

0.7

1.5

2.4

5.0

4.1

0.4

4.6

0.4

2.6

0.5

0.4

1.1

2.5

3.3

1.8

0.3

0.5

1.1

1.6

3.0

0.4

1.1

2.3

2.0

0.7

1.0

1,7

0.5

0.8

1,3

0.7

0.5

1.0

1.6

0.3

0.9

1.6

1.3

0.3

0.4

1.1

1.2

0.2

1.7

1.9

1.1

0.3

0.9

0.2

1.0

0.6

1.1

0.9

1.5

1.4

2.0

1.5

1.2

Links

Yderligere information om opsamlings- og analysemetoder kan findes i Eller-

mann et al., 2005, Atmosfærisk deposition, 2004., Faglig rapport fra DMU nr.

555, Danmarks Miljøundersøgelser:

http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Pub-

likationer/3_fagrapporter/rapporter/FR555.PDF

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Referencer

Andersen, H. V., Geels, C., Løfstrøm, og Christensen, J. 2008: Slutrapport

”Ammoniakmålinger og modelvalidering” som en del af projektet: ”Optime-

ring af værktøj til sammenkædning af lokal og regional kvælstofdeposition

og kvælstofindhold i løv”:

http://www.dmu.dk/Overvaaning/NO-

VANA/Programbeskrivelse+del+3/Tværgående+-undersøgelser

Andersen, H.V., Løfstrøm, P., Moseholm, L., Ellermann, T., Nielsen, K.E. 2009.

Metodeafprøvning af passive diffusionsopsamlere til koncentrationsbestem-

melse af ammoniak. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, DK-

4000 Roskilde, Denmark. 42 pp. NERI Technical report no. 730

Asman, W.A.H., Jørgensen, A., Bossi, R., Vejrup, K.V., Mogensen, B.B. & Gla-

sius, M. 2005: Wet deposition of pesticides and nitrophenols at two sites in

Denmark: measurements and contributions from regional sources. Che-

mosphere 59, 1023-1031.

Bak, J. L. 2003: Manual vedr. vurdering af de lokale miljøeffekter som følge af

luftbårent kvælstof ved udvidelse og etablering af større husdyrbrug. Skov-

og Naturstyrelsen. 114 s.

Brandt J., Silver J., Frohn L.M., Geels C., Gross A., Hansen A.B., Hansen K.M.,

Hedegaard G.B., Skjøth C.A., Villadsen H., Zare A., Christensen J.H. 2012: An

integrated model study for Europe and North America using the Danish Eu-

lerian Hemispheric Model with focus on intercontinental transport of air pol-

lution. Atmos. Environ. 53:156-176. doi:10.1016/j.atmosenv.2012.01.011

Cappelen, J. og Jørgensen, B. V. 2007: Dansk vejr siden 1874 - måned for må-

ned med temperatur, nedbør og soltimer samt beskrivelser af vejret. DMI, Kø-

benhavn, Danmark. 11 s. – Teknisk rapport 07-02 samt tilhørende data under

No. 07-02 på:

http://www.dmi.dk/laer-om/generelt/dmi-publikationer/-

2013/

Christensen, J.H. 1997: The Danish Eulerian Hemispheric Model – a Three-

Dimensional Air Pollution Model Used for the Arctic. – Atmospheric Envi-

ronment 31(24): 4169-4191.

DCE 2018:

http://envs.au.dk/videnudveksling/luft/emissioner/air_pollutants/

DMI 2017:

http://www.dmi.dk/vejr/arkiver/maanedsaesonaar/

EC 2005: Directive 2004/107/EC of the European Parliament and of the Coun-

cil of 15 December 2004 relating to arsenic, cadmium, mercury, nickel and

polycyclic aromatic hydrocarbons in ambient air. Official Journal of the Euro-

pean Union L23/3.

EC 2008: Directive 2008/50/EC of the European Parliament and of the Coun-

cil of 21 May 2008 on ambient air quality and cleaner air for Europe. Official

Journal of the European Union L152/1.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Ellermann, T., Andersen, H.V., Bossi, R., Brandt, J., Christensen, J., Frohn,

L.M., Geels, C., Kemp, K., Løfstrøm, P., Mogensen, B.B., & Monies, C. 2006:

Atmosfærisk deposition 2005. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser, Fre-

deriksborgvej 399, DK-4000 Roskilde, Denmark. 66 pp. NERI Technical report

no. 595.

Ellermann, T., Andersen, H.V., Bossi, R., Christensen, J., Løfstrøm, P., Monies,

C., Grundahl, L.& Geels, C. 2012: Atmosfærisk deposition 2011. NOVANA.

Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. 82s. -Viden-

skabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 30.

http://www2.dmu.dk/Pub/SR30.pdf.

Ellermann, T., Bossi, R., Christensen, J., Løfstrøm, P., Monies, C., Grundahl, L.

& Geels, C. 2015: Atmosfærisk deposition 2014. NOVANA. Aarhus Universi-

tet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. 88s. -Videnskabelig rapport

fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 163.

http://www2.dmu.dk/Pub/SR163.pdf.

Ellermann, T., Andersen, H.V., Bossi, R., Christensen, J.H., Geels, C., Kemp,

K., Mogensen, B.B., Monies, C. 2009: Atmosfærisk deposition 2007. NO-

VANA. Danmarks Miljøundersøgelser, Frederiksborgvej 399, DK-4000 Ros-

kilde, Denmark. 96 pp. NERI Technical report no. 708.

Ellermann, T., Nøjgaard, J.K., Nordstrøm, C., Brandt, J., Christensen, J., Ket-

zel, M. & Jensen, S.S. 2012: The Danish Air Quality Monitoring Programme.

Annual Summary for 2011. National Environmental Research Institute, Ros-

kilde Denmark 61 p. - NERI Technical report No. 799.

Ellermann, T., Nygaard, J., Nøjgaard, J.K., Nordstrøm, C., Brandt, J., Christen-

sen, J., Ketzel, M., Massling, A. & Jensen, S.S. 2017. The Danish Air Quality

Monitoring Programme. Annual Summary for 2016. Aarhus University, DCE

– Danish Centre for Environment and Energy, 78 pp. Scientific Report from

DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 234.

http://dce2.au.dk/pub/SR234.pdf

EMEP 2010, LRTAP Convention 2010. Manual on methodologies and criteria

for modelling and mapping Critical Loads and Levels and air pollution ef-

fects, risks and trends. Chapter 3: Mapping Critical Levels for vegetation.

EMEP 2017: EMEP emissions database.

http://www.ceip.at/ms/-

ceip_home1/ceip_home/webdab_emepdatabase/ (tilgået januar 2018)

EMEP 2018: EMEP emissions database.

http://www.ceip.at/ms/-

ceip_home1/ceip_home/webdab_emepdatabase/ (tilgået januar 2018)

EU 2016: Directive (EU) 2016/2284 of the European Parliament and of the

Council of 14 December 2016 on the reduction of national emissions of certain

atmospheric pollutants, amending Directive 2003/35/EC and repealing Di-

rective 2001/81/EC ( 1 )

Official Journal of the European Union L344, vol. 59,

17 December 2016..

Geels C., Andersen H.V., Ambelas Skjøth C., Christensen J.H., Ellermann T.,

Løfstrøm P., Gyldenkærne S., Brandt J., Hansen K.M., Frohn L.M., Hertel O.

2012a: Improved modelling of atmospheric ammonia over Denmark using the

coupled modelling system DAMOS. Biogeosciences 9 (7):2625-2647

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Geels C., Hansen K.M., Christensen J.H., Skjøth C.A., Ellermann T., Hede-

gaard G.B., Hertel O., Frohn L.M., Gross A., Brandt J. 2012b: Projected change

in atmospheric nitrogen deposition to the Baltic Sea towards 2020. Atmos.

Chem. Phys. 12 (5):2615-2629

Grell, G. A., Dudhia, J. and Stauffer, D. R. 1995: A description of the fifth-

generation Penn State/NCAR Mesoscale Model (MM5), Mesocale and Mi-

croscale Meteorology Division, National Centre for Atmospheric Research,

Boulder, Colorado, NCAR Technical Note, NCAR/TN-398+STR, pp. 114.

Gyldenkærne, S., Ambelas Skjøth, C., Hertel, O. & Ellermann, T. 2005: A dy-

namical ammonia emission parameterization for use in air pollution models.

- Journal of Geophysical Research- Atmospheres 110(D7): D07108 pp.

Hertel, O., Ambelas Skjøth, C., Frohn, L.M., Vignati, E., Frydendall, J., de

Leeuw, G., Schwarz, U., & Reis, S. 2002: Assessment of the atmospheric nitro-

gen and sulphur inputs into the North Sea using a Lagrangian model. - Phys-

ics and Chemistry of the Earth 27, 1507-1515.

Kärenlämpi, L. & Skärby, L. (eds.) 1996: Critical Levels for Ozone in Europe:

Testing and finalizing the Concepts. -UNECE workshop report, University of

Kuopio, Finland.

Løfstrøm, P. & Andersen, H. V. 2007: Måling af ammoniak i nærheden af

stalde. – Vand og Jord, 1, 16-20.

Miljøstyrelsen 2017: Personlig kommunikation med Steen Marcher den 28. no-

vember 2017.

Skov- og naturstyrelsen 2005: Vejledning vedrørende sagsvurdering for lo-

kale miljøeffekter som følge af luftbårent kvælstof ved udvidelse og etablering

af husdyrbrug (rettelse 2005), Miljøministeriet, Skov- og naturstyrelsen.

https://www2.skovognatur.dk/Udgivelser/2003/87-7279-538-7/pdf/hele-

publ.pdf

Nielsen, O.-K., Plejdrup, M.S., Winther, M., Mikkelsen, M.H., Nielsen, M.,

Gyldenkærne, S., Fauser, P., Albrektsen, R., Hjelgaard, K., Bruun, H.G. &

Thomsen, M. 2017. Annual Danish Informative Inventory Report to UNECE.

Emission inventories from the base year of the protocols to year 2015. Aarhus

University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 475 pp. Scien-

tific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 222.

http://dce2.au.dk/pub/SR222.pdf

Nordin A., Sheppard L.J., Strengbom J., Bobbink R., Gunnarsson U., Hicks

W.K. & Sutton M.A. 2011: New science on the effects of nitrogen deposition

and concentrations on Natura 2000 sites, background document 5.1, Nitrogen

Deposition and Natura 2000, Science & practice in determining environmental

impacts. http://cost729.ceh.ac.uk/files/Nitrogen-Deposition-and-Natura-

2000-Full-Book.pdf

Olesen, H.R., Berkowicz, R. & Løfstrøm, P. 2007: OML: Review of model for-

mulation. National Environmental Research Institute, University of Aarhus. -

NERI Technical Report 609: 130 pp. (electronic).

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Olesen, H.R., Winther, M., Ellermann, T., Christensen, J. & Plejdrup, M. 2009:

Ship emissions and air pollution in Denmark. Present situation and future

scenarios. Report from Danish Environmental Protection Agency, Copenha-

gen, Denmark, Environmental project No. 1307, 2009, Miljøprojekt, 134 p.

http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2009/978-87-92548-77-

1/pdf/978-87-92548-78-8.pdf

Skjøth, C.A., Geels, C., Berge, H., Gyldenkærne, S., Fagerli, H., Ellermann, T.,

Frohn, L., Christensen, J.H., Hansen, K.M., Hansen, K., Hertel, O., 2011. Spa-

tial and temporal variations in ammonia emissions - a freely accessible model

code for Europe. Atmospheric Chemistry and Physics Discussions, Vol. 11,

Nr. 1, 2011, s. 2123-2159.

Skjøth, C.A., Hertel, O., Gyldenkærne, S. & Ellermann, T. 2004: Implementing

a dynamical ammonia emission parameterization in the large-scale air pollu-

tion model ACDEP. - Journal of Geophysical Research -Atmospheres 109(D6):

1-13.

Sommer, S.G., Østergård, H.S., Løfstrøm, P., Andersen, H.V., Jensen, L.S.

2009: Validation of model calculation of ammonia deposition in the neigh-

bourhood of a poultry farm using measured NH3 concentrations and N dep-

osition. - Atmospheric Environment (43), pp. 915-920.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Bilag 1 Måleusikkerheder og detektionsgrænser

for analyse af miljøfarlige organiske stoffer

Polære pesticider (med undtagelse af pendimethalin) analyseres under akkre-

ditering (Danak reg. no. 411). Detektionsgrænse og metodens usikkerhed for

disse stoffer fremgår af tabel A1. Detektionsgrænsen er bestemt som tre gange

standardafvigelse af otte overfladevandsprøver spiket til et niveau, der ligger

inden for fem gange den estimerede detektionsgrænse.

Måleusikkerheden er angivet som den procentuelle totale relative standard-

afvigelse på den bestemte koncentration (0,050 µg/l) ved et 95 % konfidensin-

terval. Proceduren for opsætning af usikkerhedsbudgettet er baseret på MO-

DUS-systemet, som er en fortolkning af GUM (Guide to the expression of

uncertainty in measurements) samt EURACHEM’s vejledning "Quantifying

Uncertainty in Analytical Measurements".

Pendimethalin og nitrophenoler analyseres med den samme metode som po-

lære pesticider. For disse stoffer er der også angivet detektionsgrænse og må-

leusikkerhed. Detektionsgrænsen er beregnet som tre gange standardafvi-

gelse på seks analyser af en standard på 0,010 µg/l.

Tabel A1.

Detektionsgrænser og måleusikkerhed for pesticider og nitrophenoler, som ana-

lyseres med LC-MS-MS. Stoffer der analyseres under akkreditering er mærket med *.

Stof

Atrazin*

Desethylatrazin*

Desethylterbuthylazin*

Desisopropylatrazin*

Dichlorprop*

2,6-dimethyl-4-nitrophenol

2,4-dinitrophenol

2,6-dinitrophenol

Diuron*

DNOC*

Ethofumesat*

Hydroxy-atrazin*

Hydroxy-simazin

Isoproturon*

MCPA*

Mechlorprop*

Metamitron*

Metazachlor*

3-methyl-2-nitrophenol

3-methyl-4-nitrophenol

4-nitrophenol*

Pendimethalin

Prosulfocarb

Terbutylazin*

Detektionsgrænse

µg/l

0,001

0,002

0,006

0,003

0,002

0,004

0,001

0,006

0,002

0,003

0,002

0,005

0,002

0,006

0,001

0,002

Måleusikkerhed %

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Bilag 2 Udviklingstendenser for luftkoncentrati-

oner og våddeposition ved målestationerne

1100

Anholt

1000

900

Våddeposition (kgN/km

) eller nedbør (mm)

800

700

600

500

400

300

200

100

1989

1994

1999

2004

2009

2014

1000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

1989

1994

1999

Keldsnor

1000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

2004

2009

2014

1989

1994

1999

Sepstrup

2004

2009

År

1100

1000

900

Våddeposition (kgN/km

) eller nedbør (mm)

800

700

600

500

400

300

200

100

1989

1994

1999

2004

2009

2014

1100

1000

900

800

700

600

500

400

300

200

1100

Pedersker

1000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

Lindet

100

1989

1994

1999

2004

2009

2014

Ulborg

1989

1994

1999

2004

2014

År

Figur A1.

Årlig våddeposition (kgN/km

) af ammonium (grøn) og nitrat (brun) siden 1989 samt nedbørs-

mængde (blå, mm). KgN/km

omregnes til kgN/ha ved at dividere med 100.

2014

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

1500

1400

1300

1200

Våddeposition (kgS/km

) eller nedbør (mm)

1100

1000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

1989

1994

1999

2004

2009

2014

1500

Anholt

1400

1300

1200

1100

1000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

1989

1994

1999

Keldsnor

1400

1300

1200

1100

1000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

Sepstrup

2004

2009

2014

1989

1994

1999

2004

2009

År

1500

1400

1300

1200

Våddeposition (kgS/km

) eller nedbør (mm)

1100

1000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

1989

1994

1999

2004

2009

2014

1500

Lindet

1400

1300

1200

1100

1000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

1989

1994

Pedersker

1400

1300

1200

1100

1000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

Ulborg

1999

2004

2009

2014

1989

1994

1999

2004

År

Figur A2.

Årlig våddeposition (kgS/km

) af sulfat (grøn) siden 1989 samt nedbørsmængde (blå, mm).

KgN/km

omregnes til kgN/ha ved at dividere med 100.

2014

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

4,0

Anholt

3,5

Tange

3,5

Keldsnor

3,0

Koncentration, µgN/m

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

1989

1994

1999

2004

2009

2014

0,0

1989

1994

1999

2004

2009

2014

0,0

1989

1994

1999

2004

2009

2014

År

4,0

Ulborg

3,5

Lindet

3,5

Risø

3,0

Koncentration, µgN/m

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

1989

1994

1999

1989

1994

1999

2004

2009

2014

1989

1994

1999

2004

2009

2014

År

Figur A3.

Årsmiddelkoncentrationer af kvælstofdioxid (rød), ammoniak (grøn), partikulært ammonium

(brun), og partikulært nitrat (blå). Målingerne ved Lindet og Frederiksborg er ophørt i henholdsvis 2009 og

2003. Målingerne med filterpackopsamler ved Keldsnor er ophørt i 2009 og videreført med denuder fra

2010.

2004

0,0

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

4,0

Anholt

3,5

Tange

3,5

Keldsnor

3,0

Koncentration, µgS/m

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

1989

1994

1999

2004

2009

2014

0,0

1989

1994

1999

2004

2009

2014

0,0

1989

1994

1999

2004

2009

2014

År

4,0

Ulborg

3,5

Lindet

3,5

Risø

3,0

Koncentration, µgS/m

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

1989

1994

1999

2004

2009

2014

0,0

1989

1994

1999

2004

2009

2014

0,0

1989

1994

1999

2004

År

Figur A4.

Årsmiddelkoncentrationer af svovldioxid (blå) og partikulært sulfat (grøn). Målingerne ved Kelds-

nor, Lindet og Frederiksborg er ophørt i 2010, 2009 og 2004.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

ATMOSFÆRISK DEPOSITION 2016

NOVANA

Kvælstofdepositionen til danske farvande og landområder

er for 2016 beregnet til hhv. 73 og 57 ktons N. Beregnin-

gerne er foretaget med luftforureningsmodellen DEHM.

Kvælstofdepositionen til både vand- og landområderne er

faldet med 35 % siden 1990. Svovldepositionen til danske

landområder er for år 2016 beregnet til ca. 8,5 ktons S.

Svovldepositionen er faldet med ca. 75 % siden 1990. Kon-

centrationer og depositioner af tungmetaller (Cr, Mn, Fe, Ni,

Cu, Zn, As, Cd og Pb) i 2016 adskiller sig ikke væsentligt fra

de seneste år. Koncentrationer og depositioner af tungme-

taller er faldet til 15 – 60 % af niveauet i 1990. Rapporten

indeholder endvidere resultater fra måling af ozon og af

våddeposition af udvalgte miljøfremmede organiske stof-

fer.

ISBN: 978-87-7156-316-0

ISSN: 2244-9981