MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 307
Offentligt

Grundvand

Status og udvikling 1989 – 2016

GEUS 2018

Redaktør:

Lærke Thorling

Forfattere:

Lærke Thorling

Claus Ditlefsen

Vibeke Ernstsen

Birgitte Hansen

Anders R. Johnsen

Lars Troldborg

Dato

26.feb. 2018

Rapporten kan hentes på:

www.grundvandsovervaagning.dk

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Forord

Denne rapportering om grundvandets status og udvikling er baseret på data indsamlet i perioden 1989 til

2016 som led i Den Nationale Grundvandsovervågning (GRUMO) og Landovervågning (LOOP). Grund-

vandsvandkvaliteten i vandværksboringerne fra de almene vandværker præsenteres med udgangspunkt i

boringskontrollen, der er en del af vandværkernes egenkontrol. Oplysninger om vandindvindingens stør-

relse rapporteres på basis af oplysninger fra indvindere af grundvand og overfladevand; vandværker, in-

dustrier, markvandere mv.

De indsamlede data er præsenteret i en række figurer og tabeller, der hvert år opdateres i den løbende

rapportering. Med udgangspunkt heri præsenteres supplerende resultater og konklusioner. Derudover

kan der være en uddybende datapræsentation i varierende omfang, typisk i form af et tema. Paradigmet

for rapporten er til dette års rapport blevet revideret. Det betyder blandt andet, at selve strukturen af

rapporten er ændret i forhold til tidligere. Selve hovedrapporten er forkortet og omstruktureret, og der er

oprettet tre appendiks, der indeholder baggrundsviden om metoder, stationsnet og anden nødvendig fag-

lig baggrundsviden. Den hidtidige resume-rapport er nu erstattet af en længere sammenfatning end hidtil

i kapitel 1, hvor også figurer, der findes i fagkapitlerne, optræder. Sammenfatningen vil kunne findes

som selvstændig fil i den elektroniske rapportering, som det var tilfældet med den tidligere resumérap-

port. Ikke alle emner rapporteres hvert år. Organiske mikroforureninger, sporstoffer, resultater fra redox-

boringerne samt en opdateret vurdering af grundvandets nitratindhold ud fra grundvandets opholdstid

ved brug af aldersdateringer indgår derfor ikke i dette års rapport.

Målgrupperne for denne rapportering er Regeringen, Folketinget og offentligheden samt de involverede

aktører i overvågningen, herunder Miljøstyrelsen, kommuner, vandforsyninger og Aarhus Universitet

(DCE).

Rapporten udkommer alene elektronisk på GEUS´ hjemmeside www.geus.dk.

Rapporten bygger på en række afsnit udarbejdet af medarbejdere ved GEUS, der har de pågældende fag-

områder som deres arbejdsområde:

Vandindvinding

Det Nationale Pejleprogram

Nitrat

Fosfor og andre Hovedbestanddele

Pesticider

Appendiks 1: Datagrundlag og metoder

Appendiks 2: Stationsnet

Appendiks 3: Grundvandets Strømning

Lars Troldborg

Claus Ditlefsen

Birgitte Hansen

Lærke Thorling

Anders R. Johnsen

Lærke Thorling

Vibeke Ernstsen

Lærke Thorling og Flemming Larsen

den nødvendige kildeangivelse anføres, enten i form af et link til GEUS hjemmeside

www.geus.dk

eller

www.grundvandsovervaagning.dk

ved en henvisning til denne rapport:

Thorling, L., Ditlefsen, C., Ernstsen, E., Hansen, B., Johnsen, A.R., & Troldborg, L., 2018: Grundvand.

Status og udvikling 1989 – 2016. Teknisk rapport, GEUS 2018.

ISBN Online: 978-87-7871-486-2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Indholdsfortegnelse

Forord ...................................................................................................................................... 2

Indholdsfortegnelse .................................................................................................................... 3

Sammenfatning ................................................................................................................... 4

1.1 Grundvandsressourcen og dens udnyttelse ............................................................................ 4

1.2

Nitrat .......................................................................................................................... 6

1.3

Pesticider ................................................................................................................... 11

1.4

Fosfor........................................................................................................................ 20

Formål ............................................................................................................................. 22

2.1 Retligt grundlag for overvågningen..................................................................................... 23

2.2 Rapportering af data fra grundvandsovervågningen .............................................................. 24

3 Vandindvinding og det Nationale Pejleprogram ........................................................................... 27

3.1 Vandindvinding ............................................................................................................... 27

3.2 Det nationale pejleprogram ............................................................................................... 31

4 Nitrat ................................................................................................................................... 38

4.1 Sammenligning af datasæt ............................................................................................... 38

4.2 Grundvandsovervågningen ................................................................................................ 41

4.3 Landovervågningen.......................................................................................................... 47

4.4 Vandværksboringer .......................................................................................................... 51

5 Pesticider ............................................................................................................................. 54

5.1 Grundvandsovervågningen ................................................................................................ 56

5.2 Vandværksboringer .......................................................................................................... 66

5.3 Grundvandsovervågning og boringskontrol: sammenligning af de hyppigst fundne stoffer i de to

overvågningsprogrammer. ..................................................................................................... 73

6 Fosfor .................................................................................................................................. 77

6.1 Grundvandsovervågningen ................................................................................................ 80

6.2 Landovervågningen.......................................................................................................... 80

6.3 Vandværksboringer .......................................................................................................... 82

7 Referencer ............................................................................................................................ 84

Appendiks 1: Datagrundlag og metoder ....................................................................................... 89

Appendiks 1.1: Analyseindsats og dataindsamling...................................................................... 89

Appendiks 1.2: Metoder til databehandling ............................................................................... 92

Appendiks 1.3: Repræsentativitet og bias ................................................................................. 95

Appendiks 2: Overvågningsdesign og stationsnet for grundvandsovervågningen ................................ 99

Appendiks 2.1 Det Nationale Pejleprogram.............................................................................. 100

Appendiks 2.2: Grundvandsovervågning - vandkvalitet ............................................................. 101

Appendiks 2.3 Vandværksboringer......................................................................................... 105

Appendiks 3: Grundvandets strømning og opholdstid ....................................................................108

Appendiks 3.1 Grundvandets hydrogeologi ............................................................................. 108

Appendiks 3.2 Grundvandets Opholdstid................................................................................. 114

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Sammenfatning

1.1 Grundvandsressourcen og dens udnyttelse

Indledning

De seneste 100 år har nedbørsmængden i Danmark været stigende. Nedbøren er således i den seneste

klimaperiode fra 1991 til 2015 steget 4,4 % i forhold til den sidste klimaperiode fra 1961 til 1990. I abso-

lutte tal er den gennemsnitlige årsnedbør de seneste 30 år steget med 33 mm, hvilket kan have medført

en højere grundvandsstand i dele af landet. Højere grundvandsstand må især forventes at optræde i om-

råder, der ikke er kunstigt drænet. I drænede områder vil en større nedbør især øge vandtilstrømningen

til vådområder via drænvandsafstrømningen. Overordnet har GEUS tidligere vurderet, at grundvands-

standen efter år 2000 er steget med op til 1-2 m primært som følge af øget nedbør, (se Thorling mfl.

2016), hvilket pejledataene fra 2016 generelt underbygger.

Drikkevandsforsyningen i Danmark er baseret på oppumpning af grundvand med Christiansø som den

eneste undtagelse, idet afsaltet havvand her også benyttes som drikkevand. Omkring 2.600 almene

vandværker står for hovedparten af grundvandsindvindingen til drikkevand. Derudover indvindes der

grundvand fra en række ikke-almene vandforsyninger, som hver forsyner mellem én og ni husstande.

Markvandingen udgør en stærkt svingende andel af den samlede oppumpning, og udgør i tørre år samlet

set knap halvdelen af den samlede oppumpning af grundvand i Danmark med meget store regionale for-

skelle.

Miljømål og formål med overvågningen af ressourcen

Grundvandsressourcen overvåges med henblik på en vurdering af den generelle vandbalance så det sik-

res, at udnyttelsen ikke overskrider den tilgængelige vandressource på langt sigt.

Datagrundlaget

Grundvandsstanden registreres under Det Nationale Pejleprogram med automatisk dataopsamling i ca.

150 pejlestationer, se figur 1. Opgørelsen over indvinding af grund- og overfladevand er baseret på et

udtræk fra Jupiter databasen pr. 1. april 2017. Udtrækket dækker perioden 1989 til 2016 med indberet-

ninger fra amterne frem til 2007 og herefter fra kommunerne.

Status og udvikling

Grundvandsstandens status og udvikling er vurderet ud fra lange pejleserier inden for fem geografiske

områder. Generelt viser data fra 2016 en ubrudt videreførelse af tendenserne fra de forrige år, både hvad

angår størrelsen af de årlige variationer og en fortsat svagt stigende tendens i vandspejlets beliggenhed i

perioden 2010 til 2016. Dette gælder dog ikke pejleboring 155.184 på Fyn, hvor vandspejlet i 2016 gene-

relt har været faldende. Dette skyldes muligvis lokale forhold, som har spillet ind i 2016, da en sådan af-

tagende tendens ikke ses i de øvrige ni pejleboringer på Fyn.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Figur 1.

Geografisk fordeling af boringer med en pejlestation i det Det Nationale Pejleprogram. Lyseblå

og rød signatur viser de pejleboringer der var aktive/ passive i 2016. En detaljeret præsentation af resultaterne

for de 5 pejlestationer med mørkeblå signatur kan findes i appendiks 2.

Figur 2 viser indvinding af grundvand med og uden markvanding for perioden 1989-2016. Den samlede

årlige indvinding (uden markvanding) var omkring 1990 på 700 mio. m

/år. Den faldt frem til 1999 til

omkring 500 mio. m

/år, og har en svagt faldende tendens i perioden 1999-2016 fra omkring 500 mio.

/år til ca. 475 mio. m

/år, og lå i 2016 på 472 mio. m

/år. Oppumpning til markvanding har de seneste

15 år ligget mellem ca. 100 og 300 mio. m³/år med store variationer fra år til år afhængigt af nedbørs-

mængden.

For de almene vandværker faldt indvindingen fra årene 1989 til 2000 fra omkring 600 mio. m

til 400

mio. m³/år. (Figur 19 i hovedrapporten). Derefter faldt forbruget langsommere, og lå i 2016 på ca. 370

mio. m

/år. Indvinding af grundvand til markvanding, gartneri og dambrug (kategorien ”Erhvervsvan-

ding”) var i 2016 omkring 236 mio. m³, hvilket er over medianen (210 mio. m³/år) for hele perioden

(1989-1616).

Vandforbruget for virksomheder med egen indvinding udviser en svagt faldende tendens fra 1989 til

2016, bortset fra et større forbrug i 2014, som svarer til medianen for hele perioden.

Indvindingen af overfladevand i Danmark er halveret i perioden 1989-2016 og ligger nu omkring 10 mio.

m³/år. Overfladevand indgår ikke i drikkevandsforsyningen.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Figur 2.

Den totale årlige grundvandsindvinding med og uden markvanding (1989-2016) baseret på ind-

berettede data. Data fra 2016 er justeret med skøn over manglende rapportering og er vist med nedtonede far-

ver.

1.2

Indledning

Nitrat

Nitrat i grundvandet er uønsket både af hensyn til drikkevandskvaliteten og på grund af risikoen for på-

virkning af det øvrige vandmiljø. Det skyldes, at nitrat i grundvandet kan bidrage til eutrofiering ved ud-

strømning til overfladevand, og at nitrat i drikkevandet kan være sundhedsskadeligt.

Miljømål og formål med overvågningen

Kravværdien til nitrat i såvel grundvand som drikkevand er både nationalt og i EU fastsat til 50 mg/l.

Omkring 16 % af Danmarks areal er i indsatsplanerne udpeget som nitratfølsomme indvindingsområder

(Miljø og fødevareministeriet, 2017d).

Datagrundlag

Der udtages vandprøver fra indtag fra tre forskellige typer af boringer: GRUMO-, LOOP- og vandværksbo-

ringer. GRUMO- og LOOP-boringerne dækker grundvandsdelen af det nationale overvågningsprogram

NOVANA. GRUMO-indtagene findes i grundvandsboringer med dybder ned til mere end 100 m u. terræn,

LOOP-indtagene er korte overfladenære boringer etableret for at følge udvaskning af nitrat til højtlig-

gende grundvand under dyrkede arealer. Data fra de aktive vandværksboringer stammer fra den lovplig-

tige boringskontrol.

I tabel 1 ses datagrundlaget til denne rapportering af grundvandets indhold af nitrat for perioden 2012-

2016. Der udtages hvert år sammenlagt omkring 3.000 vandprøver fra de tre typer af indtag. Der indgår

et varierende antal GRUMO-indtag fra år til år, da indtagene prøvetages med forskellig hyppighed.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Periode

Årstal

2012

2013

2014

2015

2016

2012-2016

GRUMO

Antal prøver

1.097

721

1.001

743

773

4.335

LOOP

Antal prøver

514

455

485

468

413

2.335

Vandværks-

boringer

Antal prøver

1.754

1.767

1.742

1.731

1.743

8.737

I alt

Antal prøver

3.365

2.943

3.228

2.942

2.929

15.407

Tabel 1.

Antal prøver analyseret for nitrat fra GRUMO-indtag, LOOP-indtag og aktive vandværksboringer

for hvert år og den samlede periode 2012-2016.

Status og udvikling

Figur 3 viser indholdet af nitrat i GRUMO- og LOOP-indtag samt aktive vandværksboringer, der er prøve-

taget i 2016. Nitrat er beregnet som årligt gennemsnit for de enkelte indtag. I omkring 18 % af GRUMO-

og 20 % af LOOP-indtagene lå nitratindholdet over 50 mg/l, mens der i under 1 % af indtagene i vand-

værksboringer var over 50 mg/l nitrat. I GRUMO- og LOOP-indtagene er nitratkoncentrationen mellem 25

og 50 mg/l i hhv. ca. 16 og 27 % mod blot 3,7 % i vandværksboringer. Nitratfrit grundvand (dvs. nitrat-

koncentration ligger under 1 mg/l) er fundet i ca. 45 % af GRUMO-, i ca. 23 % i LOOP-indtagene og i ca.

80 % af vandværksboringerne.

Figur 3.

Fordelingen af det gennemsnitlige nitratindhold 2016 i 773 GRUMO-, 92 LOOP-indtag og 1692

aktive vandværksboringer.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Figur 4 viser den geografiske fordeling af nitratindholdet i 2016 i GRUMO-indtag, hvoraf det ses, at nitrat-

indhold over kravværdien på 50 mg/l er fundet jævnt fordelt i hele landet.

Figur 4.

GRUMO. Nitratindholdet i grundvand i 2016 (773 GRUMO-indtag). Nitratindholdet er opdelt på

fire koncentrationsklasser. Indtag med den højeste koncentrationsklasse er vist øverst på kortet.

Figur 5 viser dybdefordelingen for nitrat i GRUMO-indtag prøvetaget i 2016 opdelt i 10 meters intervaller.

I de to øverste dybdeintervaller fra 0-20 meter under terræn (m u.t.) indeholder omkring 68 % af indta-

gene nitrat. I de øverste 10 m ligger nitratkoncentrationen over 50 mg/l i knap 20 % af indtagene, mel-

lem 25 og 50 mg/l i omkring 18 % af indtagene og mellem 1 og 25 mg/l i omkring 32 % af indtagene.

Koncentrationerne og deres indbyrdes fordeling er omtrent den samme i intervallet 10-20 m u.t., dog er

der flere indtag (ca. 24 %) med koncentrationer over 50 mg/l.

Dybdemæssig fordeling af det gennemsnitlige nitratindhold

GRUMO 2016

0-10

10-20

20-30

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

n = 205

n = 268

n = 124

n = 65

n = 36

n = 19

n = 16

n=8

n=3

n=2

n = 26

Dybde, m under terræn

30-40

40-50

50-60

60-70

70-80

80-90

90-100

>100

>50 mg/l nitrat

25-50 mg/l nitrat

1-25 mg/l nitrat

<= 1 mg/l nitrat

Figur 5.

GRUMO. Dybdemæssig fordeling til top af indtag i m u.t. af det gennemsnitlige nitratindhold i

2016 (772 GRUMO-indtag) opdelt i fire koncentrationsklasser. Rød signatur viser andel af indtag med koncen-

trationer over kravværdien på 50 mg/l. Antal indtag i hvert dybdeinterval er vist til højre for figuren.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Fra intervallet 20-30 m u.t. til 40-50 m u.t. ses et gradvist fald i de prøvetagede indtags nitratindhold,

der hovedsageligt skyldes naturlig nitratreduktion i grundvandsmagasinerne, hvilket også resulterer i, at

den relative andel af indtag i reduceret grundvand stiger med dybden (indtag med nitrat

≤1mg/l).

Der er

ikke påvist nitrat i koncentrationer over 50 mg/l dybere end 50 m u.t. i GRUMO-indtag og fra 80 m u.t.

ligger indholdet af nitrat under 1 mg/l. Bemærk, at antallet af indtag, der ligger dybere end 50 m u.t., er

meget lavt.

Figur 6 viser det iltholdige grundvands nitratindhold i GRUMO-indtag fra 1990-2016 i forhold til prøvetag-

ningstidspunktet. Figuren er baseret på det årlige gennemsnitlige nitratindhold pr. indtag. Det iltholdige

grundvands nitratindhold er vist som boksdiagrammer for hvert prøvetagningsår, hvor 10 %, 25 %, 50 %

(median), 75 % og 90 % fraktilerne samt gennemsnitsværdi (middelværdi) og kravværdi er vist.

Figuren viser nitratindholdet i grundvandet på prøvetagningstidspunktet og afspejler ikke en egentlig

tidslig udvikling af påvirkningen fra nitratudvaskningen. Det skyldes, at strømningstiden er fra få år og op

til 50 år før grundvandet når indtagene, således som dateringerne af grundvandet har vist.

Nitratindholdet i det iltholdige grundvand udviser alle år en stor spredning. Medianværdien ligger igen-

nem hele overvågningsperioden noget under gennemsnitsværdien, hvilket indikerer, at der forekommer

enkelte meget høje nitratværdier. De højeste median- og gennemsnitsværdier ses i 1996-1998.

De seneste 10 år har middelværdien af nitratkoncentrationerne i iltholdigt grundvand i forhold til prøve-

tagningsåret fluktueret omkring kravværdien på 50 mg/l, dog med flest årlige middelværdier under krav-

værdien og en tendens til at færre indtag viser meget høje koncentrationer (faldende 90 % fraktil).

Figur 6.

GRUMO. Tidsserie for nitrat i iltholdigt grundvand i GRUMO-indtag vist som boksdiagrammer for

hvert prøvetagningsår i perioden 1990-2016. Figuren er baseret på det gennemsnitlige nitratindhold pr. indtag

pr. år. Antal af indtag er angivet for hvert år.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Figur 7 viser den geografiske fordeling af nitratindholdet i grundvandet i aktive vandværksboringer gen-

nem de seneste fem år (2012-2016), beregnet som gennemsnittet for perioden 2012-2016 af det årligt

gennemsnit for nitrat i de enkelte indtag.

De højeste nitratkoncentrationer i vandværksboringer optræder især i Nordjylland, Thy, Himmerland og

på Djursland. Dette skyldes en ringe naturlig beskyttelse af grundvandsmagasinerne i disse områder som

følge af manglende beskyttende, lerede dæklag og en relativt dybtliggende nitratfront, som er den mak-

simale dybdemæssige udbredelse af nitrat i grundvandsmagasinerne.

Figur 7.

Boringskontrollen. Nitratindholdet i grundvandet i aktive vandværksboringer (5.951) fordelt på

fire koncentrationsklasser. Data viser gennemsnit pr. indtag for perioden 2012-2016. Der kan indgå boringer,

som ikke længere anvendes til drikkevandsforsyning. Indtag med den højeste koncentrationsklasse er vist

øverst på kortet.

Figur 8 viser dybdefordelingen af nitrat i aktive vandværksboringer i perioden 2012-2016. Nitratkoncen-

trationerne er lavere i vandværksboringerne sammenlignet med nitrat i GRUMO-indtagene (Figur 5). I de

aktive vandværksboringer blev der dog i 2012-2016 påvist nitrat med koncentrationer over 50 mg/l i en-

kelte boringer ned til 70-80 m u.t. Der er et gradvist fald i nitratindholdet ned til omkring 80 m u.t. Der

er fundet nitratkoncentrationer over 25 mg/l ned til de dybeste indvindingsboringer, dybere end 100 m

u.t.

Udbredelsen af nitrat på større dybder i vandværksboringerne kan forekomme mange steder, hvor nitrat-

holdigt grundvand som følge af pumpning trækkes ned til stor dybde i grundvandsmagasinerne. De gene-

relt lavere nitratindhold i aktive vandværksboringer, sammenlignet med nitratindholdet i GRUMO-indta-

gene, skyldes at vandværkerne undgår indvinding fra boringer, der ikke lever op til kravværdien (Schul-

lehner og Hansen, 2014 og DANVA, 2018)

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Figur 8.

Boringskontrollen. Dybdemæssig fordeling af det gennemsnitlige nitratindhold i 2012-2016 i for-

hold til top af indtag i m u.t. i 5.951 indtag fra aktive vandværksboringer opdelt i fire koncentrationsklasser.

Antal indtag i hvert dybdeinterval er anført til højre for figuren.

1.3

Indledning

Pesticider og deres nedbrydningsprodukter kan forekomme i grundvand som følge af erhvervsmæssig an-

vendelse eller håndtering af pesticider i skov- og jordbrug, fra virksomheders og privates anvendelse i

haver og anlæg samt fra ukrudtsbekæmpelse på befæstede arealer.

Pesticider

Miljømål og formål med overvågning

For enkeltstoffer af pesticider og nedbrydningsprodukter er kravværdien i grundvand og drikkevand fast-

sat til 0,1 µg/l, mens den for summen af enkeltstoffer er 0,5 µg/l. Grundvandet overvåges for dets ind-

hold af pesticider bl.a. for at sikre, at reguleringen af pesticidforbruget har de ønskede effekter.

Datagrundlag

I denne rapport indgår pesticidanalyser fra perioden 1990-2016 fra grundvandsovervågningen (GRUMO-

indtag) og grundvandsprøver fra aktive vandværksboringer (boringskontrol). Der har over årene indgået

et varierende antal stoffer i analyseprogrammet. En oversigt over analyseprogrammerne for grundvands-

overvågningen gennem årene fremgår af bilag 5.

Pesticider kan inddeles i tre grupper: godkendte, regulerede og forbudte pesticider, hvor det for regule-

rede pesticider gælder, at der efter den oprindelige godkendelse er indført begrænsninger på pesticider-

nes anvendelse af hensyn til beskyttelsen af grundvandet. De tilladte pesticider er således både de god-

kendte og de regulerede.

Ved opgørelser over pesticider tæller et indtag kun med i én koncentrationsklasse, selvom der er fundet

pesticider i forskellige koncentrationer i samme prøve fra et indtag. Hvis der mindst en gang i den rele-

vante periode er fundet mindst et stof >0,1 µg/l, tælles indtaget med som >0,1 µg/l, Hvis der kun er på-

vist stoffer i lavere koncentrationer tæller indtaget med i koncentrationsintervallet 0,01-0,1 µg/l. Indtag

uden fund klassificeres i gruppen ” ikke påvist”.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Status og udvikling i grundvandsovervågningen

Figur 9 viser den geografiske fordeling af pesticidindholdet i grundvandet i GRUMO-indtag i den seneste

treårsperiode 2014-2016, hvor de fleste indtag kan forventes at være analyseret mindst én gang. Det

fremgår af Figur 9, at der er fundet pesticider jævnt fordelt i hele landet.

Figur 9.

GRUMO. Pesticider og nedbrydningsprodukter i GRUMO-indtag prøvetaget i perioden 2014-2016

(753 indtag). Resultaterne er opdelt i tre koncentrationsintervaller, hvor mindst et pesticid er påvist mindst én

gang over kravværdien (>0,1 µg/l), mindst ét pesticid er påvist mindst én gang under kravværdien (0,01-0,1

µg/l), eller pesticider ikke er påvist. Indtag med den højeste koncentrationsklasse er vist øverst på kortet.

Figur 10 viser en dybdefordeling af pesticider i GRUMO-indtag, prøvetaget hhv. i 2016 og i treårsperioden

2014-2016. I 2016 blev der inden for hver af de anvendte dybdeintervaller påvist pesticider i 27-40 % af

de undersøgte indtag.

Det fremgår af Figur 10, at der med stigende dybde ned til og med 30 m u.t. er en stigende andel af

indtag med fund. Stigningen ses for såvel koncentrationer over som under kravværdien. Denne tendens

ses tydeligt i periodeopgørelsen for 2014-2016. Fra 30 m u.t. og derunder er der en faldende andel af

indtag med fund med stigende dybde. De fleste overskridelser af kravværdien forekommer ned til 40 m

u.t. Der er kun medtaget indtag med en dybde indtil 50 m u.t. for at sikre et tilstrækkeligt antal

observationer i hvert dybdeinterval.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

GRUMO. Dybdefordeling af pesticider og nedbrydningsprodukter, 2014-

2016

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Dybde i meter under terræn

0 til 10

>10 til 20

>20 til 30

>30 til 40

>40 til 50

>30 til 40

>20 til 30

>10 til 20

141

0 til 10

118

>0,1µg/l

0,01 til 0,1 µg/l

Ikke påvist

Antal indtag

Figur 10.

GRUMO. Dybdefordeling af pesticider i GRUMO-indtag, der er analyseret i 2016 og perioden

2014-2016. Resultaterne er opdelt i tre koncentrationsintervaller, hvor mindst et pesticid er påvist mindst én

gang over kravværdien (>0,1 µg/l), mindst ét pesticid er påvist mindst én gang under kravværdien (0,01-0,1

µg/l), eller pesticider ikke er påvist. Dybden angiver afstanden fra terræn til overkanten af indtaget. Antal

indtag i de forskellige koncentrationsklasser og dybder fremgår af tabellen under figuren.

Tidslig udvikling i forskellige dybder

De GRUMO-indtag, der indgår i grundvandsovervågningen, prøvetages med varierende hyppighed,

hvilket betyder, at effekten af de varierende prøvetagningsfrekvenser kan mindskes ved at beregne

periodeopgørelser for treårs-perioder, hvor næsten alle aktive GRUMO-indtag er prøvetaget mindst én

gang, og hvor indtag tæller med som værende påvirket af pesticider, hvis der mindst én gang enten har

været fund over detektionsgrænsen eller over kravværdien i tre-års perioden. Denne tilgang er anvendt i

Figur 11, som også er opdelt i dybdeintervaller, så effekter af stationsnettets varierende dybdefordeling

elimineres. Hvert år repræsenterer opgørelser for en tre-årsperiode (foregående, aktuelle og efterføl-

gende år).

Figur 11, øverste del, viser andele af GRUMO-indtag med fund under kravværdien (0,01-0,1 µg/l). Der er

kun medtaget indtag indtil 50 m u.t. for at sikre et tilstrækkeligt antal observationer i hvert

dybdeinterval. Frem til 2006 er der et mindre datamateriale for det øverste grundvand og derfor større

usikkerhed. Fra 2006 og fremefter indgår flere terrænnære indtag, hvilket afspejles i en tydeligt faldende

tendens for dybden 0-10 m u.t. for denne tidsperiode. Fra 10 til 50 m u.t. er der generelt stigende ten-

dens i denne tidsperiode, tydeligst i 30-40 m u.t.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Figur 11.

GRUMO. Tidslig udvikling i fund af pesticider og nedbrydningsprodukter i 10 m´s dybdeinterval-

ler. Hvert år repræsenterer opgørelser af andelen af GRUMO-indtag, hvor mindst ét stof er påvist mindst én

gang indenfor en treårs periode (foregående og efterfølgende år). Øverste figur viser udviklingen i andelen af

indtag med fund under kravværdien (0,01-0,1 µg/l). Nederste figur viser udviklingen i andelen af indtag med

fund over kravværdien (>0,1 µg/l). Dybderne angiver afstand fra terræn til top af indtag. Programperioder er

angivet med lodrette linjer. For hver programperiode indgår forskellige stoffer i analysepakken. For fund over

kravværdien er der kun tilstrækkelige data ned til 30 m u.t.

Figur 11, nederste del, viser andelene af indtag med fund over kravværdien (>0,1 µg/l). For fund over

kravværdien er der kun tilstrækkelige data ned til 30 m u.t. I det øverste grundvand 0-10 m u.t. er der

omkring år 2002 et skift fra stigende til faldende andele over kravværdien. I intervallet 10-20 m u.t. ind-

trådte skiftet fra stigende til faldende andele over kravværdien omkring 2006-2008. Faldet i andelen af

indtag over kravværdien i det øvre grundvand (0-20 m u.t.) kan betyde, at den samlede udvaskning af

pesticider har toppet. I intervallet 20-30 m u.t. ses der for de seneste ca. 15 år en generelt stigende ten-

dens for andelen af fund over kravværdien, sandsynligvis fordi pesticider fra de øvre lag udvaskes til

større dybde. De tidslige udviklinger er domineret af de hyppigst påviste stoffer, dvs. nedbrydningspro-

dukterne BAM og DEIA.

Når indtagene opdeles på dybdeintervaller, reduceres den usikkerhed, der ligger i varierende dybdeforde-

ling. På den anden side stiger den statistiske usikkerhed, da der indgår færre indtag i hvert dybdeinter-

val. Dette ses ved forholdsvis store udsving på kurverne for 30-40 m u.t. og især for 40-50 m u.t., idet

der er færrest indtag i disse dybder, samt mindst udsving på kurverne for 10-20 m u.t. og 20-30 m u.t.,

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

hvor de fleste indtag findes. Efter 2004-2005 steg antallet af terrænnære indtag og reducerede den stati-

stiske usikkerhed på dybdeintervallet 0-10 m u.t.

Figur 12 viser udviklingen i fund af pesticider i alle undersøgte GRUMO-indtag i enkeltår fra 2007 til 2016.

Figuren viser derudover periodeopgørelser for hhv. 1990-2016 og 2014-2016. Resultaterne for de enkelte

år afhænger af hvilke indtag, der indgår det pågældende år, da ikke alle indtag prøvetages hvert år. I

2016 blev der samlet fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter mindst én gang i 34 % af de under-

søgte GRUMO-indtag, og kravværdien på 0,1 µg/l var overskredet mindst én gang i 8,6 % af de prøve-

tagede indtag.

Det fremgår af Figur 12, at der i de seneste tre år (2014-2016) er påvist pesticider eller nedbrydnings-

produkter mindst én gang i omkring 43 % af de undersøgte indtag, hvoraf kravværdien var overskredet

mindst én gang i 13 % af indtagene. Periodeopgørelsen for 2014-2016 viser en større andel af fund end i

de enkelte år, hvilket skyldes, at koncentrationen i nogle indtag kan variere lige omkring detektionsgræn-

sen eller kravværdien, eller at nogle stoffer optræder i kortvarige pulse.

Figur 12.

GRUMO. Pesticider i grundvand fra GRUMO-indtag vist som andel indtag med fund for enkelte år

samt periodeopgørelser for andel indtag med mindst ét fund i perioderne 1990-2016 og 2014-2016. Antal

indtag i de forskellige koncentrationsklasser fremgår af tabellen under figuren.

Opgørelser for hele perioden 1990-2016 og for delperioden 2014-2016 viser, hvor stor en del af det over-

vågede grundvand, der er, eller har været, påvirket af pesticider. I hele overvågningsperioden (1990-

2016) er der påvist pesticider eller nedbrydningsprodukter mindst én gang i 50 % af alle de undersøgte

indtag, hvoraf der i 18 % var mindst én overskridelse af kravværdien på 0,1 µg/l.

Tilladte og forbudte pesticider fundet i Grundvandsovervågningen

Pesticider kan inddeles i tre grupper: godkendte, regulerede og forbudte, efter stoffernes status pr. 19.

juni 2017. De regulerede er i denne sammenhæng stoffer, hvor der efter den oprindelige godkendelse er

indført begrænsninger på anvendelsen for at beskytte grundvandet.

Med den seneste ændring af analyseprogrammet fra 2016 ff. repræsenteres de godkendte stoffer nu kun

af glyphosat og dets nedbrydningsprodukt AMPA, ligesom det var tilfældet i programperioden 2007-2010.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Glyphosat/AMPA er ikke repræsentative for de mange vidt forskellige godkendte stoffer. Godkendte stof-

fer er derfor ikke opgjort særskilt, men derimod sammen med de regulerede stoffer for at vise udviklin-

gen i tilladte stoffer, dvs. stoffer der har en lovlig anvendelse i dag.

Tabel 2 viser fordelingen af tilladte og forbudte stoffer opgjort for perioden 2014-2016. Mindst ét tilladt

pesticid eller nedbrydningsprodukt blev fundet mindst én gang i 7,4 % af de undersøgte indtag, mens

kravværdien på 0,1 µg/l var overskredet mindst én gang i 2,3 % af indtagene. Forbudte pesticider og

deres nedbrydningsprodukter blev fundet mindst én gang i 38 % af indtagene med en overskridelse af

kravværdien i ca. 10 %. Forbudte stoffer blev dermed fundet langt hyppigere end de tilladte stoffer,

hvilket til dels kan skyldes, at forbudte stoffer udgør den største andel af stoffer i analyseprogrammet.

Indtag

2014-2016

I alt

Tilladte stoffer

Forbudte stoffer

753

antal

Med fund

288

>0,1 µg/l

Indtag

andel (%)

Med fund

7,4

38,2

≥0,1

µg/l

2,3

10,4

Tabel 2.

GRUMO. Forekomst af tilladte og forbudte pesticider i GRUMO-indtag i perioden 2014-2016. Et

indtag kan indeholde både tilladte og forbudte stoffer, og det enkelte indtag kan derfor optræde i begge

kategorier. Indtagene er opdelt i indtag med mindst ét fund og indtag med mindst én overskridelse af kravvær-

dien (>0,1 µg/l). Den anvendte administrative status er pr. 19. juni 2017.

Figur 13 viser den tidslige udvikling i fund af tilladte og forbudte stoffer for de enkelte år med

udgangspunkt i den administrative status. Opgørelserne er baseret på antal prøver pr. år, fordi der kun i

enkelte tilfælde i denne periode er udtaget mere end én vandprøve pr. år pr. indtag. Det er overvejende

forbudte stoffer, der påvises. Andelen af prøver med tilladte stoffer toppede omkring 2009, hvor der var

relativt mange fund af glyphosat og AMPA, og har været stort set stabil fra 2012 og fremefter.

Figur 13.

GRUMO. Fordeling af tilladte og forbudte pesticider og nedbrydningsprodukter i GRUMO-indtag,

beregnet som andel prøver med fund pr. år. Programperioder er angivet med lodrette linjer, mens antal stoffer

i analyseprogrammet i hver periode er angivet over figuren.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Pesticider i vandværksboringer

Figur 14 viser den geografiske fordeling af pesticidindholdet i grundvandet i aktive vandværksboringer i

den seneste femårsperiode, hvor alle aktive indvindingsboringer kan forventes at blive prøvetaget mindst

én gang (2012-2016). Kortet viser, at der i hovedstadsområdet findes mange pesticider og nedbryd-

ningsprodukter (fortrinsvis BAM fra det nu forbudte aktivstof dichlobenil), men også at der er en over-

repræsentation af fund af pesticider og nedbrydningsprodukter i den del af Danmark, hvor befolknings-

tætheden er relativt stor, og der derfor er mange boringer. Disse områder er samtidig præget af lerede

aflejringer.

Figur 14.

Boringskontrollen. Pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandet i aktive

vandværksboringer (5897 indtag) i femårsperioden 2012-2016. Resultaterne er opdelt i tre koncentrationsinter-

valler, hvor mindst et pesticid er påvist mindst én gang over kravværdien (>0,1 µg/l), mindst ét pesticid er på-

vist mindst én gang under kravværdien (0,01-0,1 µg/l), eller pesticider ikke er påvist. De højeste koncentratio-

ner er afbildet øverst.

Der er forholdsvis få fund af pesticider og nedbrydningsprodukter i Vestjylland, hvor der ofte er tale om

meget dybe boirnger og dertil færre vandværksboringer på grund af en lavere befolkningstæthed.

Figur 15 viser andelen af pesticidfund for 2016 og perioden 2012-2016 i vandværksboringer mod dybden

målt som afstanden fra terræn til toppen af aktive boringers indtag. Antallet af undersøgte indtag i

intervallerne 0 til 10 m u.t. og 80-90 m u.t. var lavt for 2016, og derfor har opgørelserne for disse dybder

større statistisk usikkerhed. Den store stigning i andelen af indtag med fund i 0-10 m u.t. i 2016 (38 %

med fund,

n=48)

sammenlignet med opgørelsen for 2015 (28 % med fund,

n=29,

Thorling mfl., 2016)

skyldes derfor i højere grad statistisk usikkerhed fremfor reelle ændringer i pesticidforekomsten i det

øverste grundvand. I perioden 2012-2016 er stort set alle aktive vandværksboringer prøvetaget mindst

én gang til pesticidanalyse, og figuren for denne periode viser derfor dybdefordelingen korrigeret for

varierende prøvetagningsfrekvenser.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Dybdefordeling af pesticider og nedbrydningsprodukter, 2012-2016

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Dybde i meter under terræn

0 til 10

>10 til 20

>20 til 30

>30 til 40

>40 til 50

>50 til 60

>60 til 70

>70 til 80

>80 til 90

>80 til 90 >70 til 80 >60 til 70 >50 til 60 >40 til 50 >30 til 40 >20 til 30 >10 til 20

116

178

250

197

130

210

348

549

684

773

810

494

0 til 10

>0,1µg/l

0,01 til 0,1 µg/l

Ikke påvist

Antal boringer

Figur 15.

Boringskontrollen. Dybdemæssig fordeling af pesticider og deres nedbrydningsprodukter i

vandværksboringer. Øverst er vist data fra 2016, mens en periodeopgørelse for 2012 -2016 er vist nederst. Bo-

ringerne er opdelt i tre koncentrationsintervaller, hvor mindst et pesticid er påvist mindst én gang over krav-

værdien (>0,1 µg/l), mindst et pesticid er påvist mindst én gang under kravværdien (0,01-0,1 µg/l), eller pe-

sticider ikke er påvist (under detektionsgrænsen, typisk <0,01 µg/l). Dybden angiver afstanden fra terræn til

overkanten af filteret. Antal indtag i de forskellige koncentrationsklasser og dybder fremgår af tabellen under

figuren.

Figur 16 viser udviklingen i pesticidpåvirkningen af aktive vandværksboringer i perioden fra 1993 til

2016. For hvert år er resultaterne angivet for de aktive boringer, der blev undersøgt det pågældende år,

og figuren viser således også data fra boringer, der nu er lukkede, idet figuren bygger på data fra

tidligere års rapportering i modsætning til de øvrige præsentationer. Den stigende andel af boringer med

fund op gennem 90'erne skyldes en gradvis forøgelse af antal pesticider og nedbrydningsprodukter i

analyseprogrammerne. Fra omkring år 2000 til 2006 faldt andelen af vandværksboringer med fund af

pesticider, mens andelen siden 2006 har stabiliseret sig omkring 22-26 %.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Figur 16.

Boringskontrollen. Pesticidindholdet i grundvandet i vandværksboringer 1993-2016. Figuren vi-

ser status for vandværksboringer, der var aktive hvert af de viste år og bygger således på data fra forskellige

udtræk fra Jupiter, anvendt i den løbende rapportering. Figuren indeholder ikke de samme boringer fra år til år,

da der løbende lukkes eller etableres nye vandværksboringer. Boringerne er opdelt i tre koncentrationsinterval-

ler, hvor mindst et pesticid er påvist mindst én gang over kravværdien (>0,1 µg/l), mindst et pesticid er påvist

mindst én gang under kravværdien (0,01-0,1 µg/l), eller pesticider ikke er påvist (under detektionsgrænsen,

typisk <0,01µg/l). BEMÆRK: Her anvendes koncentrationsklassen

≥0,1

µg/l, da der her sammenlignes med

tidligere rapporters opgørelser. Antal indtag i de forskellige koncentrationsklasser fremgår af tabellen under

figuren.

Tabel 3 viser en opgørelse over fordelingen af tilladte og forbudte stoffer for de stoffer, der indgik i analy-

seprogrammet i 2016 (se Tabel 8). Mindst ét af de forbudte stoffer forekom mindst én gang i 17 % af de

undersøgte vandværksboringer, og i 2,0 % af vandværksboringerne var der mindst én gang en overskri-

delse af kravværdien på 0,1 µg/l. Mindst ét af de tilladte stoffer forekom mindst én gang i 4,4 % af de

undersøgte boringer, mens kravværdien var overskredet mindst én gang i 0,5 % af vandværksborin-

gerne. Det skal bemærkes, at et indtag kan indeholde både forbudte og tilladte stoffer. Det enkelte ind-

tag kan derfor optræde i begge kategorier. Summen af grupperne kan derfor ikke anvendes som mål for

den samlede fundprocent.

Boringer

2012-2016

I alt

Tilladte stoffer

Forbudte stoffer

5848

5886

antal

Med fund

258

1007

>0,1 µg/l

115

Boringer

andel (%)

Med fund

4,4

17,1

>0,1 µg/l

0,5

2,0

Tabel 3.

Boringskontrollen. Periodeopgørelse 2012-2016 for forekomst af tilladte og forbudte pesticider i

aktive vandværksboringer. Et indtag kan indeholde både forbudte og tilladte stoffer, og det enkelte indtag kan

derfor optræde i begge kategorier. Indtagene er opdelt i indtag med mindst ét fund og indtag med mindst én

overskridelse af kravværdien (>0,1 µg/l).

Fund af høje koncentrationer af regulerede stoffer kan stamme fra en mindre restriktiv anvendelse før

reguleringen fandt sted, men da opholdstiden af grundvand, der indvindes fra vandværksboringerne, ikke

er nøjagtigt kendt, kan disse forhold ikke kvantificeres. Ofte er der tale om lange filtre, hvor der forekom-

mer opblanding af grundvand med forskellige aldre fra forskellige dybder i grundvandsmagasinerne.

Vandets opholdstid i grundvandsmagasinerne er ofte længere end 15 år, når det indvindes, og det må

derfor forventes, at pesticider, som på nuværende tidspunkt er forbudte eller regulerede, stadig vil kunne

påvirke kvaliteten af grundvandet i år fremover.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

1.4

Indledning

Fosfor

Fosfor findes som en naturlig bestanddel i grundvand, idet det frigives fra sedimenterne, men det kan

også under særlige forhold udvaskes fra rodzonen. I lighed med nitrat kan fosfor i udstrømmende grund-

vand medvirke til næringsstofbelastning af vandmiljøet i åer, søer og havet.

Miljømål og formål med overvågningen

Der er ikke fastsat en kravværdi for fosfor i grundvand eller drikkevand. Hovedformålet med overvågning

af fosfor i grundvandet er at fastslå, om fosfor udvaskes fra landbrugsarealer til grundvandet og herfra

videre til overfladevand.

Datagrundlag

I 2016 er analyseret for såvel total-fosfor, P

tot

som uorganisk ortho fosfat, P

ortho

i 773 GRUMO-indtag,

hvoraf de 695 indtag også blev undersøgt i såvel 2015 som 2014. I alt 1127 indtag er analyseret i hele

programperioden 2011-2016 (Programperiode 2011-15 og overgangsåret 2016). I Landovervågningen

(LOOP) har både P

tot

og P

ortho

siden overvågningens start i 1989 været analyseret flere gange årligt i det

øvre grundvand i ca. 100 terrænnære LOOP-indtag, heraf 93 LOOP-indtag i 2016.

Tilstand

Figur 17 viser fordelingen af totalfosfor, P

tot

i samtlige indtag, som er analyseret i programperioden 2011-

2016. Figuren viser data fra GRUMO-indtag, LOOP-indtag og aktive vandværksboringer. For hvert indtag

er gennemsnitsværdien for perioden vist.

De maksimale værdier for P

tot

i perioden 2011-2016 er ca. 6, ca. 2,5 og knap 1 mg/l for hhv. grundvand i

GRUMO-indtag, aktive vandværksboringer og LOOP-indtag. Figur 17 anvender en logaritmisk skala til at

vise koncentrationerne, da der er mere end en faktor 1.000 til forskel på de højeste og de laveste kon-

centrationer. Det fremgår, at koncentrationerne i det øvre grundvand i LOOP generelt er lavere end i de

øvrige indtag, og at de aktive vandværksboringer har højere koncentrationer end GRUMO/LOOP-indtag,

idet der især er færre meget lave koncentrationer på vandværkerne.

Figur 17

Fordelingen af den gennemsnitlige koncentration af total-fosfor i alle analyserede indtag fra

GRUMO, LOOP og aktive vandværksboringer i programperioden 2011-16. Bemærk, at x-aksen er logaritmisk,

og koncentrationerne varierer med en faktor omkring 1000. Antallet af indtag fremgår af legenden.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Geografisk fordeling af fosfor i grundvandet

Figur 18 viser den geografiske fordeling af fosforindholdet i grundvandet i vandværksboringer. Fosforind-

holdet afhænger i høj grad af undergrundens geologiske sammensætning og kan relateres til de prækvar-

tære aflejringer, se Figur 61. Især kalkområderne træder frem med lave fosforindhold, se fx Djursland og

Møn. Det geologiske bidrag til grundvandets fosforindhold er særlig stort i reduceret grundvand, der ty-

pisk anvendes til vandforsyning, se Figur 24 og (Thorling mfl. 2013).

Figur 18.

Total fosfor (mg/l) i 5957 vandværksboringer. Gennemsnit for perioden 2012-2016, hvor alle

vandværksboringer kan forventes prøvetaget mindst én gang. Fosforindholdet afhænger i høj grad af geologien,

og kan relateres til undergrunden. Indtag med den højeste koncentrationsklasse er vist øverst på kortene.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Formål

Det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur, NOVANA

Den landsdækkende grundvandsovervågning, GRUMO, er en del af Det Nationale Overvågningsprogram

for Vandmiljø og Natur (NOVANA).

Formålet med grundvandsovervågningen er beskrevet i det program, der blev fastlagt for gennemførelse

af NOVANA i overgangsåret 2016 mellem programperioden 2011-15 og perioden 2017-21, (Naturstyrel-

sen og DCE 2016):



”Understøtte

den statslige forvaltning i forbindelse med grundvandets kvalitet og mængde i for-

hold til Vandplanarbejdet

Bidrage til at styrke det faglige grundlag for fremtidige internationale tiltag, nationale handlings-

planer, regional forvaltning og andre foranstaltninger til beskyttelse og udnyttelse af grundvands-

ressourcen, herunder bidrage til at udvikle forskellige værktøjer og tilvejebringe en bedre forstå-

else af sammenhængen mellem grundvand og overfladevand

Overordnet dokumentere effekten af vandmiljøplaner og andre miljøindsatser på grundvandsres-

sourcens kvalitet og størrelse - herunder om målsætningen er nået og om udviklingen går i den

ønskede retning

Fremskaffe den fornødne viden om status og udvikling i grundvandets kvalitet og kvantitet og om

årsagerne til ændringer, så der i fremtiden vil være tilstrækkelige vandmængder i de rette kvali-

teter til at dække både samfundets behov for vandforsyning og samfundets behov for vand i na-

turen for at opnå de ønskede miljømål

Løbende formidle resultaterne af grundvandsovervågningen mht. grundvandets kvalitet og kvan-

titet, nationalt og regionalt

Overvågningen af grundvandet skal desuden sikre viden om grundvandets tilstand og udvikling

med henblik på justering af vandværkernes boringskontrol. Grundvandsovervågningen skal der-

ved bidrage til at sikre grundvandet i en mængde og af en kvalitet, der er egnet til produktion af

drikkevand, som overholder de til enhver tid gældende kvalitetskrav.

Endvidere skal grundvandsovervågningen være med til at fremskaffe dokumentation til fremtidig

vurdering af pesticiders anvendelighed i dansk landbrug og i andre sammenhænge. Grundvands-

overvågningen supplerer således varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand

(VAP), som finder sted i 5 værkstedsområder med kontrolleret udbringning af pesticider og næ-

ringsstoffer.

”



Historik for grundvandsovervågningen, GRUMO

Det Nationale Overvågningsprogram for vand og Natur, NOVANA, som grundvandsovervågningsprogram-

met, GRUMO, er en del af, blev oprindelig iværksat som en del af den første Vandmiljøplan i 1987. Det

havde dengang to hovedformål: for det første at overvåge effekten af vandmiljøplanerne og de generelle

landbrugsreguleringer i forhold til næringsstofbelastningen (belastningen med fosfor og nitrat) af vand-

miljøet og for det andet at sikre forsyning af befolkningen med drikkevand af god kvalitet (Miljøstyrelsen,

1988).

Stationsnettet i GRUMO blev derfor designet med det formål at give et billede af grundvandets tilstand i

en række udvalgte oplande, GRUMO-områder, som blev vurderet at kunne repræsentere grundvandet i

hele landet. Programmet for GRUMO er siden tilpasset – og tilpasses fortsat løbende både på grundlag af

større viden og som følge af de varierende forvaltningsmæssige behov, herunder opfyldelse af forpligtel-

serne til at afrapportere efter EU-direktiver. Hvordan, denne tilpasning er sket, er beskrevet nærmere i

appendiks 2. Tabel 4 giver et overblik over de forskellige programperioder siden overvågningens start.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Periode

1988-1992

1993-1997

1998-2003

2004-2009

(2007-2009)

2010

2011-2015

2016

Tabel 4.

Programnavn

Vandmiljøplanens

overvågningsprogram

Vandmiljøplanens

overvågningsprogram

NOVA-2003

NOVANA

NOVANA 2011-2015

NOVANA

Antal år

(3)

Bemærkning

Etablering af

GRUMO-områder

Reference

Miljøstyrelsen, 1988

og 1989

Miljøstyrelsen, 1993

Miljøstyrelsen,

2000a

Strukturreform og

Midtvejsrevision

Forlængelse 1 år

DMU, 2004

DMU, 2007a,b

DMU 2010a,b

Naturstyrelsen, DMU

& GEUS, 2011

Forlængelse 1 år

Naturstyrelsen &

DCE, 2016

Historik for Det Nationale overvågningsprogram af Vand og Natur, NOVANA.

Hvad ændringer i overvågningsstrategien betyder for afrapportering af resultaterne fra overvågningen,

og hvordan dette er håndteret, er beskrevet i appendiks 2.

2.1 Retligt grundlag for overvågningen

Bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede

områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområ-

der.

Bekendtgørelsen (Miljø- og Fødevareministeriet, 2016) fastsætter regler for udarbejdelse af overvåg-

ningsprogrammer og for overvågning af vandforekomster og for internationale naturbeskyttelsesområder,

bekendtgørelsen indeholder også bestemmelser om klassificering af vandforekomster og om vurdering af

forekomsternes tilstand. Bekendtgørelsen gennemfører bl.a. bestemmelser i vandrammedirektivet (EU,

2000), grundvandsdirektivet (EU, 2006) og nitratdirektivet (EØF, 1991).

Drikkevandsbekendtgørelsen

Bekendtgørelsen (Miljø- og Fødevareministeriet, 2017e) fastsætter reglerne for de kvalitetskrav som drik-

kevandvand skal opfylde, og hvordan det kontrolleres, at kvalitetskravene overholdes. Denne kontrol om-

fatter både kontrol af vand, der transporteres og leveres af vandforsyningen og kontrollen af det vand,

der indvindes til drikkevand (boringskontrollen).

Miljøstyrelsen er ifølge drikkevandsbekendtgørelsen forpligtet til mindst én gang årligt at vurdere, om re-

sultaterne fra det nationale overvågningsprogram for grundvand GRUMO, giver grundlag for at justere

kravene til kontrol af drikkevand.

Drikkevandsbekendtgørelsen gennemfører bestemmelser i drikkevandsdirektivet (EU, 1998) og i vand-

rammedirektivet.

Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger

Bekendtgørelsen

(

Miljø- og Fødevareministeriet, 2017f) fastsætter bl.a. kravene til kemiske og mikrobio-

logiske analyser og de prøveudtagninger, der udføres som grundlag for myndigheders forvaltningsafgø-

relser efter miljølovgivningen og de kemiske analyser m.v., der gennemføres i offentligt finansierede

overvågningsprogrammer som NOVANA.

Bekendtgørelsen gennemfører bl.a. bestemmelser i drikkevandsdirektivet og i Kommissionens direktiv om

tekniske specifikationer for kemisk analyse og kontrol af vandets tilstand som omhandlet i vandrammedi-

rektivet.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

2.2 Rapportering af data fra grundvandsovervågningen

Samtlige rapporterede data er tilgængelige for offentligheden i den fællesoffentlige database Jupiter (Ju-

piter hjemmesiden, se litteraturlisten).

Rapport om grundvandsovervågning

Offentliggørelse af denne årlige overvågningsrapport sker ikke for at opfylde direktivkrav, men er en nati-

onal afrapportering for udvalgte stoffer, og den udgør en væsentlig del af den løbende nationale formid-

ling af oplysninger om grundvandets kvalitet og kvantitet. GEUS har som fagdatacenter for grundvand

siden 1990 udarbejdet en årlig landsdækkende rapport over resultaterne fra grundvandsovervågningen

(Grundvandsovervågningens hjemmeside, se litteraturlisten). Denne rapport bygger på data indsamlet til

og med 2016.

Siden 2005, der var det første rapporteringsår for NOVANA-programmet, er der rapporteret således, at

en række figurer og tabeller for vandbalance og for grundvandets indhold af nitrat og pesticider opdate-

res hvert år, typisk med figurer af generel, landsdækkende karakter. Der suppleres med relevante og ak-

tuelle figurer og diskussioner. Nogle emner rapporteres ikke hvert år, fosfor, organiske mikroforurenin-

ger, sporstoffer samt resultater fra redoxboringerne. Vurderingen af grundvandets nitratindhold ud fra

grundvandets opholdstid ved brug af aldersdateringer opdateres ca. 1 gang i hver programperiode. Ende-

lig kan forskellige temaer være uddybet enkelte år, det kan være i form af belysning af et særskilt emne

som fx perfluorerede stoffer eller i form af en mere omfattende bearbejdning af de faste emner.

Afrapportering til EU efter Vandrammedirektivet og grundvandsdirektivet

Data fra overvågningsprogrammerne anvendes (sammen med andre data) ved afrapporteringen til EU af

overvågning og vurdering af vandforekomsters tilstand efter vandrammedirektivet (EU, 2000) og grund-

vandsdirektivet (EU, 2006).

EU’s Vandrammedirektiv, der trådte i kraft i 2000, har blandt andet til formål at forebygge yderligere for-

ringelse, og beskytte og forbedre grundvandets tilstand med henblik på at ”opnå og bevare god tilstand i

grundvandet”. Efter vandrammedirektivet skal medlemsstaterne hvert 6. år udarbejde vandområdepla-

ner. Disse skal bl.a. indeholde og være baseret på vurderinger af grundvandsforekomsters kemiske og

kvantitative tilstand, vurderingerne gennemføres efter bestemmelser i både vandrammedirektivet og

grundvandsdirektivet. En grundvandsforekomst er en separat mængde grundvand i en eller flere grund-

vandsmagasiner, de danske grundvandsforekomster er (senest) afgrænset i 402 grundvandsforekomster

(Troldborg m.fl. 2014) forud for anden vandplanperiode (2015-21). Afgrænsningen af grundvandsfore-

komsterne har bl.a. betydning for den løbende tilpasning af stationsnettet i grundvandsovervågningen.

Afrapportering til EU efter Nitratdirektivet

Hvert fjerde år er Danmark forpligtet til at forelægge en rapport for EU-Kommissionen om status for gen-

nemførelse af nitratdirektivet. Rapporten skal blandt andet indeholde resultaterne af den overvågning,

der gennemføres efter direktivet (EØF, 1991). For så vidt angår nitratindholdet i grundvand, baseres af-

rapporteringen på data fra analyser af grundvand fra GRUMO-indtag. Den seneste rapportering efter Nit-

ratdirektivet er fra 2016 og dækker perioden 2012-2015. (Miljøstyrelsen, 2016).

Nitratdirektivet har til formål at nedbringe vandforurening forårsaget eller fremkaldt af nitrat, der stam-

mer fra landbruget, og at forebygge yderligere forurening af denne art. Direktivet forpligter Danmark til

at etablere et nitrathandlingsprogram, et program som i Danmark gælder i hele landet. Danmark har der-

for ikke udpeget specifikke sårbare zoner efter direktivet. Direktivet forpligter også til at ”gennemføre

passende overvågningsprogrammer med henblik på at vurdere effektiviteten af nitrathandlingsprogram-

met. Nitratindholdet i grundvand skal overvåges på udvalgte målesteder, som gør det muligt at fastslå

omfanget af nitratforureningen i vandet hidrørende fra landbrugsvirksomhed”.

Indberetning til EEA

GRUMO-data og data om oppumpede vandmængder indberettes til det Europæiske Miljøagentur (EEA)

ifølge en såkaldt EEA request. Data indgår i den internationale rapportering, som EEA forestår (EEA hjem-

mesiden, se litteraturlisten).

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Referencer: Formål

Dansk lovgivning mv.

Miljø- og Fødevareministeriet, 2017a: Lov om vandplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2017. (Tidligere lov nr. 1606

af 23. december 2013 om vandplanlægning med senere ændringer)

Miljø- og Fødevareministeriet, 2017b: Lov om miljømål m.v. for internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven), jf. lovbekendt-

gørelse nr. 119 af 26. januar 2017. (Tidligere lovbekendtgørelse nr. 1251 af 29. september 2016 og lovbekendtgørelse nr. 1531 af 8.

december 2015 af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder)

Miljø- og Fødevareministeriet, 2017c: Lov om vandforsyning mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 26. januar 2017. (Vandforsyningsloven).

(Tidligere lovbekendtgørelse nr.1204 af 28. september 2016, lovbekendtgørelse nr. 1584 af 10. december 2015)

Miljø- og Fødevareministeriet, 2017d: Lov om udpegning af drikkevandsressourcer, jf. lovbekendtgørelse nr. 246 af 15. marts 2017.

Miljø- og Fødevareministeriet, 2017e: bekendtgørelse nr. 1147 af 24. oktober 2017 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg

(Drikkevandsbekendtgørelsen). (Tidligere bekendtgørelse nr. 802 af 1. juni 2016 og bekendtgørelse 1310 af 25. november 2015)

Miljø- og Fødevareministeriet, 2017f: bekendtgørelse nr. 1146 af 24. oktober 2017 om kvalitetskrav til miljømålinger. (Analysekvalitetsbe-

kendtgørelsen).

(Tidligere bekendtgørelse nr. 914 af 27. juni 2016 og bekendtgørelse nr. 1903 af 29. december 2015)

Miljø- og Fødevareministeriet, 2017g: bekendtgørelse nr. 1625 af 17. december 2017 om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer,

overgangsvande, kystvande og grundvand. (Tidligere bekendtgørelse nr. 439 af 19. maj 2016 og bekendtgørelse nr. 1070 af 9. september

2015)

Miljø- og Fødevareministeriet, 2016: bekendtgørelse nr. 1001 af 29. juni 2016 om overvågning af overfladevandets, grundvandets og

beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder (Overvågningsbekendtgørelsen)

By og landskabsstyrelsen, 2010: Vejledning om indberetning og godkendelse af vandforsyningsdata. November 2010

EU direktiver

EU, 1991: Nitratdirektivet: RÅDETS DIREKTIV af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der

stammer fra landbruget

(91/676/EØF)

med senere ændringer.

EU, 1998: Drikkevandsdirektivet: RÅDETS DIREKTIV 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand

EU, 2000: Vandrammedirektivet: EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæg-

gelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger med senere ændringer.

EU, 2006: Grundvandsdirektivet: EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyt-

telse af grundvandet mod forurening og forringelse med senere ændringer.

EU, 2009: Analysekvalitetsdirektivet: KOMMISSIONENS DIREKTIV 2009/90/EF af 31. juli 2009 om tekniske specifikationer for kemisk

analyse og kontrol af vandets tilstand som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF.

Programbeskrivelser mv.

DMU, 2004: NOVANA, Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen. Programbeskrivelse. Faglig rapport fra DMU

nr. 495.

DMU, 2007a: NOVANA – det Nationale Program for Overvågning af Vandmiljøet og Naturen. Programbeskrivelse del 1, 2 og 3. Faglig

rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser nr. 495 og 508.

DMU, 2007b: Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen. Programbeskrivelse 2007-2009. Faglig rapport fra DMU

nr. 615, 2007.

DMU, 2010a: Program NOVANA 2010. Opdatering af faglig rapport nr. 615 fra DMU – Programbeskrivelse for NOVANA del 2. NOTAT,

31. maj 2010.

DMU, 2010b: DEVANO 2010. Decentral Vand og Naturovervågning. NOTAT, 31. maj 2010.

Miljøstyrelsen, 1988: Sammenstilling af det totale overvågningsprogram i henhold til vandmiljøplanen, okt. 1988

Miljøstyrelsen, 1989: Vandmiljøplanens overvågningsprogram. Miljøprojekt nr. 115, Miljøstyrelsen 1989

Miljøstyrelsen, 1993: Vandmiljøplanens overvågningsprogram 1993-1997. Redegørelse fra Miljøstyrelsen nr.2/1993, Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsen 2000a: NOVA-2003. Redegørelse nr. 1, 2000, Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsen, 2013a: Status and Trends of Aquatic Environment and Agricultural Practice in Denmark. Report to the European Com-

mission for the period 2008-2011. (83 pp)

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Miljøstyrelsen, 2014a: Redegørelse om jordforurening 2012. Redegørelse fra Miljøstyrelsen nr. 2, 2014

Miljøstyrelsen 2016: Status and trends of the aquatic environment and agricultural practice in Denmark. Report to the European Com-

mission of the period 2012-2015 in accordance with article 10 of the Nitrates Directive (1991/676/EEC). September 2016.

Naturstyrelsen og DCE, 2016: NOVANA 2016, Programbeskrivelse.

http://mst.dk/service/publikationer/publikationsarkiv/2016/maj/no-

vana-det-nationale-program-for-overvaagning-af-vandmiljoe-og-natur-2016-programbeskrivelse/

(08.01.2018)

Naturstyrelsen, DMU og GEUS, 2011: Det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur. NOVANA 2011-15. Programbeskrivelse

http://naturstyrelsen.dk/media/nst/Attachments/NOVANA_2delrapport.pdf

(08.01.2018)

Andre henvisninger

Blicher-Mathiesen, G., Rasmussen, A., Rolighed, J., Andersen, H.E., Carstensen, M.V., Jensen, P.G., Wienke, J., Hansen, B. & Thor-

ling, L. 2015. Landovervågningsoplande 2015. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 150 s. - Viden-

skabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 164.

http://dce2.au.dk/pub/SR205.pdfx

Postma, D., Boesen, C., Kristiansen, H. & Larsen, F. (1991): Nitrate Reduction in An Unconfined Sandy Aquifer - Water Chemistry, Re-

duction Processes, and Geochemical Modelling. Water Resour.Res. 1991, 27 (8), 2027–2045.

Qevauviller, P., 2005: Groundwater monitoring in the context of EU legislation: reality and integration needs. J. environmental monito-

ring, 2005, vol. 7 pp 89-102.

Stockmarr, J. (red) 2001: Grundvandsovervågning 2001, Teknisk rapport, GEUS 2001.

http://www.geus.dk/DK/water-soil/monito-

ring/groundwater-monitoring/Documents/g-o-2001-indl.pdf (08.01.2018)

Sørensen, B.L., 2013: Hvor mange vandværker er der i Danmark og hvor meget grundvand indvinder de? Foredrag på Dansk Vand

Konference 19. nov. 2013, Århus.

Thorling, L., Brüsch, W., Hansen, B., Larsen, F., Mielby, S., Troldborg, L., og Sørensen, B.L., 2015: Grundvand. Status og udvikling

1989 – 2013. Teknisk rapport, GEUS 2015.

www.geus.dk/DK/publications/groundwater_monitoring/Sider/1989_2014.aspx (08.01.2018)

Thorling, L., Hansen, B., Johnsen, A.R., Larsen, C.L., Larsen, F., B., Mielby, S., og Troldborg, L. 2016: Grundvand. Status og udvikling

1989 – 2015. Teknisk rapport, GEUS 2015.

www.geus.dk/DK/publications/groundwater_monitoring/Sider/1989_2015.aspx

(4.1.2018)

Thorling, L. & Sørensen, B.L., 2014: Grundvandets kemiske tilstandsvurdering Vandområdeplan 2015-2021, data og metodevalg.

GEUS rapport 2014/78

http://www.geus.dk/DK/water-soil/water-management/Sider/grundvand_kemiske_tilstand.aspx (08.01.2018)

Troldborg, L., Sørensen, B.L., Kristensen, M. & Mielby, S., 2014: Afgrænsning af grundvandsforekomster. Tredje revision af grund-

vandsforekomster i Danmark. GUES rapport 2014/58.

http://www.geus.dk/DK/water-soil/water-management/Documents/GEUS_Rap-

port_58_2014_Final_web.pdf (08.01.2018)

Relevante hjemmesider og links

DK modellens hjemmeside:

http://www.vandmodel.dk

(08.01.2018)

EEA hjemmesiden:

http://www.eea.europa.eu/

(08.01.2018)

Grundvandskortlægningens hjemmeside hos Styrelsen for Vand og Naturforvaltning:

http://mst.dk/natur-vand/vand-i-hverdagen/grund-

vand/grundvandskortlaegning/

(08.01.2018)

Grundvandsovervågningens hjemmeside:

www.grundvandsovervaagning.dk

(08.01.2018)

Jordforurening, hjemmeside for regionernes videncenter for Miljø og ressourcer,

http://miljoeogressourcer.dk/

(08.01.2018)

JUPITER hjemmesiden:

www.Geus.dk/jupiter/index-dk.htm

(08.01.2018)

NOVANA hjemmeside:

http:// http://mst.dk/natur-vand/overvaagning-af-vand-og-natur//

(08.01.2018)

NOVA-2003:

http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2000/87-7909-884-3/html/default.htm

(08.01.2018)

NOVANA 2004-2010 del 1:

http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_fagrapporter/rapporter/FR495.PDF

(08.01.2018)

NOVANA 2004-2010 del 2:

http://www.dmu.dk/Pub/FR615.pdf

(08.01.2018)

Vandområdeplanernes hjemmeside:

http://mst.dk/natur-vand/vandmiljoe/vandomraadeplaner/

(08.01.2018)

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

3 Vandindvinding og det Nationale Pejleprogram

De oppumpede vandmængder er en vigtig parameter i en nationale vandbalanceopgørelse og er uund-

værlige data som grundlag for vurderingen af grundvandsforekomsternes kvantitative tilstand i forbin-

delse med vandområdeplanarbejdet. For at muliggøre en optimal vurdering af udnyttelsesgraden af den

tilgængelige vandressource, er der behov for, at kommunerne fortsat sikrer, at de oppumpede vand-

mængder i videst mulige omfang indberettes til den fællesoffentlige database Jupiter, jf. Drikkevandsbe-

kendtgørelsen (Miljø- og Fødevareministeriet, 2017e).

Det Nationale Pejleprogram er etableret for at kunne overvåge og vurdere udviklingen af vandstanden og

dermed størrelsen af vandressourcerne i grundvandsforekomsterne. Programmet skal derfor afspejle re-

præsentative variationer i grundvandsstanden, og skal kunne fungere som grundlag for fortolkning af an-

dre pejle-tidsserier og enkeltmålinger af vandstanden. Pejlingerne indgår endvidere i grundvandsmodeller

til vurderinger af vandbalance, den tilgængelige mængde grundvand til vandforsyningsformål samt på-

virkningen af overfladevand og økosystemer. Pejledata af god kvalitet er afgørende for, at man kan fore-

tage pålidelige vurderinger og modelberegninger af kvantitative aspekter af grundvandet.

3.1 Vandindvinding

Indledning

Drikkevandsforsyningen i Danmark er udelukkende baseret på oppumpning af grundvand. Undtaget er

kun Christiansø, hvor forsyningen er baseret på afsaltning af havvand suppleret med oppumpning af

grundvand. Drikkevandsforsyningen i Danmark er bygget op omkring en decentral struktur med godt

2600 almene vandværker (jf. indberetningerne af oppumpede vandmængder). Derudover indvindes der

fra en række lokale vandforsyninger til institutioner, og enkeltvandforsyninger, som hver forsyner 2-9

husstande. Endelig er der i Danmark registreret ca. 50.000 anlæg i Jupiter (Jupiter hjemmesiden), som

er angivet med formålet ”egen vandforsyning til enkelthusholdninger”. Ca. 1.600 af disse anlæg har en

indberettet vandindvinding mindst en gang siden 1989. For 2016 er der indberettet vandindvinding på ca.

430 af disse anlæg.

I Danmark anvendes den største andel af de oppumpede vandmængder til drikkevandsforsyning, men

der bruges også betragtelige mængder til andre formål, hvoraf markvandingen udgør den største andel.

Herudover anvendes grundvand til en lang række forskellige formål inden for industri, institutioner, gart-

neri og dambrug.

Den største enkelte indvinding af overfladevand, der udpumpes med drikkevandskvalitet, finder sted ved

Kalundborg Forsyning, der indvinder små 4 mio. m³/år til procesvand på lokale virksomheder.

Målsætning

Med det stigende fokus på klimaets betydning for den fremtidige vandindvinding er det af hensyn til for-

syningssikkerheden og miljøpåvirkninger væsentligt, at man kender mængden og udviklingen af de vand-

mængder, der årligt oppumpes. Det skyldes, at grundvand indgår som en vigtig del af vandets kredsløb.

Når nedbørsmængden ændres som følge af klimaændringer, ændres den mængde grundvand, der er til

rådighed til indvinding. Derved kan der blive behov for en ny afvejning af de tilladte oppumpede vand-

mængder i forhold til behovet for vandføring i vandløb, vandstanden i moser, søer mv. Lokalt og regio-

nalt kan indvindingen have et omfang, der ikke er bæredygtig. For at kunne sikre en optimal udnyttelse

af det grundvand, der er til rådighed, er det nødvendigt at kende de samlede indvindinger på såvel lokal,

regional som national skala.

I Miljømålsloven (Miljø- og Fødevareministeriet, 2017b) er det en generel målsætning, at der kun må ind-

vindes så meget vand, at påvirkningerne af overfladevand og grundvandsafhængige økosystemer i våd-

områder mv. ikke hindrer opfyldelse af miljømålsætningerne (Vandområdeplanernes hjemmeside, se lit-

teraturlisten). Det er derfor nødvendigt at kunne dokumentere såvel den absolutte størrelse som ændrin-

gerne i den oppumpede grundvands- og overfladevandsmængde på såvel lokal som regional og national

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

skala. Den miljømæssige påvirkning af den samlede indvinding i hvert hovedvandopland vurderes i Vand-

områdeplanerne hvert 6. år (Miljø og fødevareministeriet, 2017a), se også Kapitel 2.

Datagrundlag

Data om oppumpede vandmængder indberettes af kommunerne til Jupiter jf. Vandforsyningsloven (Miljø

og fødevareministeriet, 2017c) og dataansvarsaftalen (Miljøministeriet, Danske regioner og KL, 2015). En

række kommuner har de forløbne år rettet ældre, fejlbehæftede data. Der har især været tale om at ned-

korrigere for høje indberettede vandmængder. Dette betyder, at data i Tabel 5 ikke vil være helt identi-

ske med tidligere rapporterede data fx Thorling m.fl. (2016).

Ti kommuner har ikke indberettet vandværkernes indvindingsdata for 2016 inden tidsfristen 1. april

2017. Det er ikke usædvanligt, at der mangler indberetninger efter tidsfristen er overskredet, og da det

sjældent er de samme kommuner, der mangler indberetninger af indvindinger fra år til år, foretages der

til denne rapport en vurdering af, hvor stor en vandmængde, der mangler at blive indberettet på bag-

grund af de samme kommuners indberetninger de foregående år. Samlet set vurderes der på denne bag-

grund at mangle indberetning af omkring 27 mio. m

for 2016, hvilket er på niveau med de seneste år.

Til denne rapportering er der udført en manuel justering af niveauet i forhold til de indberettede data,

som følge af ovennævnte manglende indberetninger med væsentlige afvigelser fra normalen.

Status og udvikling for vandindvinding

Figur 19 viser vandindvindingen for hele landet fordelt på fire hovedkategorier for perioden 1989-2016.

Kategorierne er:



Overfladevand til alle formål.



Virksomheder med egen indvinding: erhverv, industri, institutioner, afværgepumpninger, grund-

vandssænkninger, enkelt-indvindinger til husholdninger og anden grundvandsindvinding.



Erhvervsvanding: dambrug, markvanding, gartneri.



Almene vandværker: offentlige og private vandforsyningsanlæg.

Figur 19.

Vandindvinding i Danmark i perioden 1989-2016 opdelt på almene vandværker, erhvervsvan-

ding, industri og overfladevand. Med en fed, mørk blå linje er den samlede indberettede indvinding vist. Be-

mærk, hvorledes den varierer med erhvervsvandingen, hvoraf markvanding udgør hovedparten.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Tabel 5 viser de data, der ligger til grund for Figur 19. For kategorien almene vandværker ses et fald i de

oppumpede vandmængder gennem 90’erne fra ca. 600 mio. m³ i 1990 til et niveau på knap 400 mio. m³

i 2016. De sidste ca. 15 år har de oppumpede vandmængder til kategorien almene vandværker ligget på

et nogenlunde konstant niveau, med en svagt faldende tendens.

Årstal

Almene

vandværker

Mio. m

/år

Erhvervs-

vanding

Mio. m

/år

176

188

201

317

264

212

252

260

264

162

122

153

125

123

138

196

180

254

123

257

274

239

306

187

324

342

263

236

Virksomheder med

egen indvinding

Mio. m

/år

Overfladevand

Mio. m

/år

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

555

598

565

570

552

506

492

471

445

427

434

429

427

426

423

414

404

397

405

396

397

391

389

387

380

370

373

Tabel 5.

Indvundne vandmængder i Danmark er opdelt på fire kategorier i mio. m

/år. Bemærk: Kommu-

nerne har i nogle tilfælde opdatereret ældre data siden sidste rapportering (Thorling mfl., 2016).

Indvindingen af overfladevand på 10 mio. m³ er vanskelig at erkende i figuren og er ikke meget forskellig

fra de foregående år. Indberetningerne fra dambrug vurderes at være behæftet med stor usikkerhed, og

varierer betydeligt fra år til år. Overordnet antages det, at dambrugenes anvendelse af overfladevand

ikke ændrer nævneværdigt på vandbalancen eller på vandføringen i vandløbene, idet vandet ledes tilbage

til vandløbet efter gennemløb i dambruget. For hele perioden er dambrug derfor medtaget i opgørelsen

med maksimalt 1 mio. m³/år.

Indvinding af grundvand til markvanding, gartneri og dambrug (kategorien ”Erhvervsvanding”) er for

2016 opgjort til 236 mio. m³/år, hvilket er tæt på medianen (224 mio. m³/år) for hele perioden. Mark-

vandingen udgør for 2016 74% af ” Erhvervsvanding”, hvor medianen for perioden er 73%.

Vandforbruget for virksomheder med egen indvinding udviser en svagt faldende tendens fra slutningen af

1990’erne og frem.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Status og udvikling for indvinding af grundvand

Figur 20 viser de totale oppumpede mængder grundvand for perioden 1989-2016 med blå søjler, mens

de grønne søjler viser de totale oppumpede mængder grundvand uden markvanding. Den samlede årlige

indvinding (uden markvanding) var omkring 1990 på 700 mio. m

/år. Oppumpning til markvanding har

de seneste 15 år ligget mellem ca. 100 og 300 mio. m³/år med store variationer fra år til år afhængigt af

nedbørsmængden.

Udviklingen i de oppumpede vandmængder i Danmark (uden markvanding) viser en svagt faldende ten-

dens. Fra 1990 og frem til og med 1999 oppumpes der mindre og mindre grundvand, mens der fra 1999

og frem er en relativ konstant oppumpning, dog med en generelt svagt faldende tendens. Markvandingen

udgør 25-45 % af de samlede oppumpede vandmængder i Danmark. Når denne medregnes i den sam-

lede indvinding, er det sværere at se eventuelle udviklingstendenser betinget af konjunkturer og miljøpo-

litiske tiltag.

Figur 20.

Den totale årlige grundvandsindvinding med og uden markvanding (1989-2016) baseret på ind-

berettede data. Data fra 2016 er justeret med skøn over manglende rapportering og er vist med nedtonede far-

ver.

I alt er der i 2016 indberettet indvindinger på 653 mio. m

, når markvandingen medregnes. Det skal be-

mærkes, at specielt tallene for det seneste indberetningsår er behæftet med nogen usikkerhed som følge

af manglende indberetninger og de er derfor vist med nedtonede farver på Figur 20. En gennemgang af

de årlige opgørelser i grundvandsovervågningen viser, at også tallene de seneste 5-10 år, specielt for ka-

tegorien almene vandværker, kan være behæftet med en mindre usikkerhed, blandt andet som følge af

forsinkede indberetninger og manglende opdatering af gamle data.

GEUS har i to rapporter gennemført en analyse af de indberettede data for markvanding for perioden

1990-2012 (Henriksen m.fl., 2014 og 2015). Analysen viser, at der er betydelige variationer i kvaliteten

af dataindberetningen fra kommune til kommune, specielt i den første del af perioden samt i perioden

omkring kommunalreformen (2006-2008).

Uanset problemer med indberetningskvaliteten er markvandingen naturligt stærkt varierende primært

som følge af variationer i vejret. Det fremgår bl.a., at 2007 var et år med særligt lavt forbrug af vand til

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

markvandingsformål. Beregninger (Hvid, 2011, se også Thorling m.fl., 2011) viser samstemmende, at

der var et markant mindre vandingsbehov i 2007 end årene før og efter. Beregningerne illustrerer, at

vandingsbehovet kan variere med adskillige hundrede procent fra år til år, og i nogle år udgøre meget

betragtelige andele af oppumpningen på såvel lokal som national skala.

Den samlede oppumpede mængde af grundvand i Danmark (uden markvanding) har en svagt faldende

tendens i perioden 1990-2006 fra ca. 700 mio. m

/år til et stabilt niveau på knapt 500 mio. m

/år, hvis

man ser bort fra markvandingen. Den samlede oppumpede mængde af grundvand (uden markvanding)

for 2016 er opgjort til 472 mio. m³/år.

3.2 Det nationale pejleprogram

Indledning og målsætning

Det nuværende Nationale Pejleprogram er etableret for at kunne overvåge og vurdere udviklingen af

vandstanden i grundvandsforekomsterne. Programmet skal således afspejle repræsentative variationer i

grundvandsstanden, og skal kunne fungere som grundlag for fortolkning af andre pejleserier og enkelt-

målinger af vandstanden. Pejlingerne kan indgå i lokale og regionale grundvandsmodeller til vurderinger

af vandbalance, den tilgængelige mængde grundvand til vandforsyningsformål, samt påvirkningen af

grundvand og økosystemer. Pejledata af god kvalitet er afgørende for at man kan foretage pålidelige vur-

deringer og modelberegninger.

Pejlestationsnettet er under revision, således at det fremover bedre kan repræsentere og dække rele-

vante grundvandsforekomster og dermed dække kravene til den kvantitative overvågning i Vandramme-

direktivet (EU, 2000). Vandrammedirektivet foreskriver, at der skal være en overvågning af grundvands-

standen i tilknytning til vandområdeplanarbejdet: ”Overvågningsnettet

udformes således, at det giver en

pålidelig vurdering af den kvantitative tilstand for alle grundvandsforekomster eller grupper af grund-

vandsforekomster, herunder vurdering af den tilgængelige grundvandsressource”,

se også Kapitel 2.

Pejledata er en indikator for udviklingen i grundvandsressourcens størrelse. Ændringer i ressourcens stør-

relse har afgørende betydning for den mængde grundvand, der kan indvindes til drikkevandsforsyning,

markvanding, erhverv og andre formål, samt for den økologiske tilstand i enge, moser, vandløb og søer

mv. Derudover anvendes pejledata i forbindelse med risikovurderinger og planlægningsformål for fx over-

svømmelser i bebyggede områder m.m.

Datagrundlag

I 2016 er 133 stationer pejlet. Pejlestationsnettet er præsenteret i appendiks 2. Det er en reduktion med

6 stationer i forhold til 2015. Bl.a. er der i 2016 ikke pejlet på Bornholm, på grund af tekniske problemer.

Pejlingerne finder dels sted i GRUMO-indtag, der også anvendes til indsamling af vandprøver til grund-

vandsovervågning, dels i indtag, der ikke har andre anvendelser end pejling. Figur 55 i appendiks 2 viser

den geografiske placering af de i alt 146 pejlestationer, der i 2016 indgik i Det Nationale Pejleprogram.

Beliggenheden af grundvandsstanden registreres som minimum dagligt med dataloggere i de fuldt ud-

byggede pejlestationer, der er placeret i overvågningsindtag. Tidligere - før dataloggernes tid – blev

vandstanden registreret manuelt og med lavere hyppighed, hvilket hyppigst var én gang månedligt. Den

lavere prøvetagningsfrekvens før 2007 fremgår af Figur 22, der viser, at serierne fra denne periode udgø-

res af betydeligt færre datapunkter.

Opmåling af referencepunkter og pejlinger af grundvandsstanden har fundet sted gennem mange årtier,

og de indsamlede data er meget følsomme over for ændringer i fx målepunkter, personale og målemeto-

der. Det er derfor en udfordring at fastholde en ensartet og sammenlignelig kvalitet i indsamlingen af

data til pejletidsserier. Flere af tidsserierne i Det Nationale Pejleprogram har et forløb, der indikerer, at

fejl i data er opstået ved fx ændringer i boringens referencepunkt uden efterfølgende konsekvensrettelse

af pejleserien, eller fejl i indrapportering til Jupiter. For at udbedre dette pågår et løbende arbejde med at

rette oplagte datafejl, men det er dog ikke altid muligt at korrigere fejlene i de ældre pejletidsserier, fordi

dokumentationen i de oprindelige feltbøger, lokaliseringsskemaer og målepunkter ikke bliver gemt.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

For at fastholde en ensartet kvalitet, er der udarbejdet anvisninger for indsamling af nye pejledata i fel-

ten og efterfølgende håndtering af data (Thorling, 2012a og Thorling mfl., 2014), og der er fra 2014

etableret procedurer for supplerende kontrol af årets pejledata, der bl.a. omfatter en visuel kontrol af nye

data og sammenligning med tidligere pejlinger.

I 2015 blev der udført en vurdering af samtlige pejletidsseriers udstrækning og datakvalitet, og det blev

vurderet, om der i pejleserierne var åbenbare datafejl, der bør rettes (Thorling m.fl. 2016).

Af vurderingen fremgår, at:



Der findes 133 pejleserier i perioden 2007-2015, og af disse vurderes 96 af høj kvalitet, svarende

til 72 %



Der findes 95 pejleserier med målinger før år 2000, og af disse vurderes 45 af høj kvalitet, sva-

rende til godt 47 %



Der findes 52 pejleserier med målinger før år 1980, og af disse vurderes 20 af høj kvalitet, sva-

rende til godt 38 %.

Arbejdet med at rette datafejl er videreført i 2016 i henhold til gældende programbeskrivelse.

Pejlingerne foretaget i 2016 stemmer godt overens med målingerne for sidste del af 2015 og udviser års-

tidsvariationer, der er typiske for de enkelte stationer. Generelt vurderes de indsamlede data fra 2016

således at være af god kvalitet.

Udviklingen i grundvandsstanden

GEUS har dels vurderet datakvaliteten af alle nye pejlinger foretaget i 2016, dels analyseret udviklingen i

fem lange pejleserier i udvalgte indtag i dybder ned 30 m u.t. fra forskellige dele af landet, og som vur-

deres ikke at være påvirket af lokal vandindvinding. Herudfra er noteret følgende observationer og ten-

denser:



I 2016 er 133 stationer pejlet. Det er en reduktion med 6 stationer i forhold til 2015. Bl.a. er der

ikke pejlet på Bornholm i 2016. De indsamlede data fra 2016 vurderes dog at være af god kvali-

tet.



Ifølge DMI var 2016 et relativt tørt år, som nedbørsmæssigt ligger under klimanormalperioden

(1961-1990), hvilket formodentlig vil påvirke grundvandsdannelsen og vandspejlets beliggenhed

især i overfladenære grundvandsforekomster.

Generelt har nedbørsmængden i Danmark været stigende de sidste 100 år, se Figur 21, hvilket må for-

ventes afspejlet i grundvandsstanden; dels som en øget grundvandsressource, dels som forsumpning i

lavbundsområder. Den gennemsnitlige årsnedbør for klimanormalperioden 1961-1990 er beregnet til 712

mm. I perioden fra 1990-2016 har årsnedbøren ligget omkring 745 mm, dvs. der har været en stigning

på 33 mm svarende til 4,4 %.

Figur 21.

Danmarks årsnedbør siden 1874. Landsgennemsnit beregnet på basis af et antal udvalgte stati-

oner. Den blå kurve er ni års Gaussfiltrerede værdier (DMI’s hjemmeside, 2017).

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

2016 har med en årsnedbør på 701 mm samlet set været et relativt tørt år sammenlignet med de forud-

gående 10 år, og nedbørsmæssigt ligger 2016 under klimanormalperioden (1961-1990). Dette dækker

dog over store variationer i forhold til normalerne for de enkelte måneder i 2016. Der var endvidere (som

det er normalt) store forskelle henover landet. Mest nedbør kom der i region Syd – og Sønderjylland med

764 millimeter for regionen i gennemsnit. Region Østjylland fik en smule mindre nedbør med 759 milli-

meter. Region Bornholm fik mindst med 536 millimeter – en forskel til region Syd- og Sønderjylland på

228 millimeter.

Det kan være vanskeligt på landsplan direkte at se, hvordan påvirkningen fra nedbøren udmønter sig i

pejleserierne. Det skyldes, at noget af den ekstra nedbør strømmer af overfladisk (især om vinteren), og

noget fordamper som følge af højere temperaturer (især om sommeren). Det er derfor kun en del af ned-

børen, der siver ned til grundvandet som nettonedbør, se Appendiks 3, Figur 63.

Stigningen i grundvandsstanden for frie terrænnære magasiner som følge af en forøgelse af den årlige

nettonedbør på 100 mm kan skønsmæssigt beregnes til 0,3 m, forudsat at der er en porøsitet på 30 % i

sedimentet. En sådan stigning vil typisk forekomme, hvor der er frie magasiner i nedsivningsområderne.

Derimod er det vanskeligere at beregne effekten i udstrømningsområderne, fordi der lokalt kan ske op-

stuvning og således forekomme meget højere vandstand, eller der kan omvendt lokalt forekommer dræn,

vandløb mv., som fastholder grundvandsstanden i det eksisterende niveau.

Udviklingen i vandindvindingen er beskrevet ovenfor i kapitel 3.1. Faldet i vandværkernes indvinding,

særligt i perioden frem mod 2000, må forventes at have resulteret i en stigende vandstand i oplandene til

de kildepladser, hvor oppumpningen af grundvand reduceres. Tørre forår og somre, hvor der pågår mark-

vanding, vil omvendt kunne medføre, at grundvandsstanden sænkes om sommeren og kan resultere i en

større forskel mellem sommer- og vintervandstand, end i våde år. Den nærmere sammenhæng mellem

vandindvinding og vandspejlsvariationer kan dog kun klarlægges gennem mere detaljerede lokale stu-

dier, end der foretages i nærværende rapport.

Udvikling af grundvandsstand i udvalgte indtag

Da effekterne af ændringer i klima og nedbør er et af fokuspunkterne i overvågningsprogrammet, og

disse først forventes at kunne spores i de overfladenære grundvandsmagasiner, er pejledata fra indtag

mindre end 30 m u.t. særligt blevet undersøgt.

På baggrund af en analyse af pejleseriernes kvalitet (Thorling m.fl., 2016) blev der udpeget fem lange,

udvalgte tidsserier for indtag (0-30 m u.t.):



Nordjylland

DGU nr. 22.368 indtag 1 (Kalk/kridt, frit magasin).



Midtjylland

DGU nr. 76.853 indtag 1 (Sand, frit magasin).



Sønderjylland

DGU nr. 166.485 indtag 1 (Sand, frit magasin).



Fyn

DGU nr. 155.184 indtag 1 (Sand, spændt magasin)



Sjælland

DGU nr. 216.272 indtag 1 (Kalk/kridt, spændt magasin).

Figur 22 viser pejleserierne for disse fem indtag i perioden 2000- 2016. Generelt viser data fra 2016 en

ubrudt videreførelse af tendenserne fra de forrige år, både hvad angår størrelsen af de årlige variationer

og en fortsat svagt stigende tendens i vandspejlets beliggenhed i perioden 2010 til 2016. Dette gælder

dog ikke pejleboring 155.184 på Fyn, hvor vandspejlet i 2016 generelt har været faldende. Dette skyldes

muligvis lokale forhold, som har spillet ind i 2016, da en sådan aftagende tendens ikke ses i de øvrige ni

pejleboringer på Fyn.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Figur 22.

Pejletidsserier (vandstand m u.t.) i udvalgte boringer, 2000-2016, Se Thorling m. fl. 2016, for

en samlet beskrivelse af udviklingen 1960-2015.

Figur 23 viser en analyse af, hvordan vandstanden i de fem udvalgte boringer har varieret i 2016 hen

over de enkelte måneder i året i forhold til månedsudviklingen i den forudgående periode (1990-2015).

De enkelte diagrammer viser for hver måned i 2016 en markering af medianværdien af alle pejlinger i det

enkelte indtag i den pågældende måned. Denne månedsmedian sammenlignes i figuren med tidligere års

pejledata fra samme indtag for samme måned i perioden (1990-2015).

Dette gøres ved at illustrere, hvorledes vandstanden tidligere har fordelt sig hen over hver enkelt måned,

idet der hhv. beregnes 0-10, 10-40, 40-60, 60-90 og 90-100 % fraktiler, vist med hver sin farve. Den

grønne farve repræsenterer niveauer omkring medianen (40-60 % fraktilen) for den forudgående 25 års

periode. De røde og gule farver repræsenterer lave grundvandsstande, mens de blå farver viser værdier

for høj grundvandsstand i indtagene. Diagrammerne findes endvidere i et større format i bilag 1.

Figur 23 viser, at vandstanden for hovedparten af indtagene (indtagene i Jylland og på Sjælland) i 2016

er højere end eller svarer til de tilsvarende månedsværdier for 1990-2015. Denne indikation på en gene-

relt højere vandstand stemmer godt overens med de visuelle indikationer på stigende vandstand, se Figur

22, og med en tidligere analyse af data fra 2015 sammenholdt med perioderne 1961-1990 og 1991-

2014. En undtagelse er boring 155.184 (Fyn), der som nævnt i 2016 i modsætning til tidligere viser en

afvigende faldende tendens i vandstanden, der samtidig ikke er repræsentativ for de øvrige tidsserier på

Fyn i 2016. Det vil ved rapportering af 2017 data blive vurderet om denne pejleboring fortsat er afvi-

gende i forhold til den generelle tendens på Fyn.

Overordnet har GEUS tidligere vurderet, at grundvandsstanden efter år 2000 er steget med op til 1-2 m

primært som følge af øget nedbør (Thorling mfl. 2016), hvilket pejledataene fra 2016 generelt underbyg-

ger. Den stigende grundvandsstand og dennes fordeling vil blive taget op som tema i en kommende af-

rapportering.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Figur 23.

Pejletidsserier (vandstand m u.t.) månedsmedian for 2016 sammenlignet med månedsværdier

for perioden 1990-2015. DGU. nr. 22.368, Nordjylland, DGU. nr. 76.853, Midtjylland, DGU. nr. 166.485, Søn-

derjylland, DGU. nr. 155.184, Fyn og DGU. nr. 216.272, Sjælland. De enkelte diagrammer er vist i et større

format i bilag 1.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Årstidsvariationer i 5 udvalgte stationer

I forlængelse af ovenstående og tidligere analyser af de fem udvalgte pejlestationer er der foretaget en

indledende analyse af årstidsvariationerne i de enkelte tidsserier. Tabel 6 viser hvorledes årsvariationerne

kan karakteriseres for de 5 udvalgte boringer i Figur 22. I denne analyse er medtaget data tilbage fra

starten af de enkelte serier, (1960-1980) for de år, hvor der mindst er 6 pejlinger. For hvert år er den

måned, der indeholder hhv. den højeste og laveste vandstand, opgjort og antallet af gange i hver enkelt

måned, hvor der et år optræder den højeste eller laveste vandstand, er opgjort for de enkelte indtag.

Endvidere er størrelsen af den gennemsnitlige årsvariation (amplitude) beregnet for de 5 indtag. Måne-

den for forekomsten af de højeste og laveste vandstande inden for et år for de enkelte indtag er vist på

figurerne i bilag 2.

Pejlestation

Antal år

med data

Måned med den

hyppigste laveste

vandstand

September (12 år)

December (23 år)

November (9 år)

November (12 år)

Oktober (19 år)

Måned med den

hyppigste højeste

vandstand

Januar (8 år)

April (10 år)

Maj (10 år)

April (9 år)

Marts (11 år)

Februar (20 år)

Gennemsnitlig

årsvariation

(amplitude m)

2,78 +/- 0,79

0,50 +/- 0,17

0,90 +/- 0,28

1,22 +/- 0,36

1,20 +/- 0,42

Nordjylland, 22.368-1

Midtjylland, 76.853-1

Sønderjylland, 166.485-1

Fyn, 155.184-1

Sjælland, 216.272-1

Tabel 6. Oversigt over de måneder, hvor den hhv. højeste og laveste vandstand blev observeret, samt den gen-

nemsnitlige årsvariation for de fem udvalgte pejleboringer. I parentes er angivet antal år, hvor den pågældende

måned havde en ekstrem vandstand.

Af Tabel 6 ses, at den laveste vandstand hyppigst forekommer i perioden september til december, mens

de højeste vandstande hyppigst forekommer mellem januar og april. Koblingen mellem variationerne, der

ses i vandspejlet, og nedbøren må imidlertid forventes at være kompleks og afhænge af flere forhold.

Generelt er der i Danmark relativt lidt nedbør i forårsmånederne fulgt af større månedsnedbør gennem

sommeren, efteråret og den først del af vinteren (DMI). I sommerhalvåret er fordampningen større, og

en større andel af nedbøren føres bort med dræn og vandløb. Således vil en stor del af de kraftige regn-

skyl, der om sommeren i disse år forekommer mere og mere hyppigt, strømme af på jordoverfladen.

Samlet set er grundvandsdannelsen generelt set størst i efterårs og vintermånederne, hvor fordampnin-

gen er lav og nedbøren ikke så kraftig. Dette forklarer, at der i de undersøgte boringer er fundet den la-

veste vandstand i efterårsmånederne som følge af lille grundvandsdannelse i forårs- og sommerperioden

og den største vandstand sidst på vinteren eller om foråret som følge af stor grundvandsdannelse i løbet

af efterår og tidlig vinter.

Af Tabel 6 ses imidlertid også, at der er betydelig forskel på størrelsen af årsvariationerne mellem de en-

kelte pejlestationer, hvilket er yderligere diskuteret i bilag 2.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: NOVANA rapporter for grundvand og luft, som indeholder resultater af overvågningen frem til 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Referencer og links Vandindvinding og det Nationale Pejleprogram

Dansk og EU lovgivning, vejledninger mv.

By- og landskabsstyrelsen, nov. 2010: Vejledning om indberetning og godkendelse af vandforsyningsdata.