Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 299
Offentligt
1860393_0001.png
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag
Enhed
Dato
-
2018-37 /
Fiskeriafdelingen
26-02-2018
____________________________________________________
SAMLENOTAT
Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19. marts 2018, fiskeridel
____________________________________________________
1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en
flerårig plan for demersale bestande i det vestlige Middelhav
- Præsentation og udveksling af synspunkter
KOM-dokument foreligger ikke
2. Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning
(EU) 2018/120 blandt andet for så vidt angår visse
fiskerimuligheder for tobis
- Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.
marts 2018, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde
med henblik på vedtagelse
KOM-dokument foreligger ikke
3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af havets
økosystemer ved hjælp af tekniske foranstaltninger, om ændring
af Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006, (EF) nr. 1098/2007,
(EF) nr. 1224/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1343/2011 og (EU) nr. 1380/2013 og om
ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 894/97, (EF) nr.
850/98, (EF) nr. 2549/2000, (EF) nr. 254/2002, (EF) nr.
812/2004 og (EF) nr. 2187/2005
- Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den
19. marts 2018, men forventes vedtaget snarligt
KOM (2016) 134
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 299: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) - fiskeridelen den 19. marts 2017
2
________________________________________________________
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en
flerårig plan for demersale bestande i det vestlige Middelhav
KOM-dokument foreligger ikke
________________________________________________________
Nyt notat
1. Resumé
Kommissionen forventes at fremlægge forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om en flerårig plan for demersale bestande i det vestlige Middelhav.
2. Baggrund
Kommissionen forventes at fremlægge forslag til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om en flerårig plan for demersale bestande i det vestlige
Middelhav.
Forslaget forventes fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal
behandles efter proceduren for den almindelige lovgivningsprocedure i
TEUF artikel 294.
Forslaget forventes på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri)
den 19. marts 2018 med henblik på præsentation og udveksling af
synspunkter.
3. Formål og indhold
Forslaget forventes at have som formål at bidrage til opfyldelsen af den
fælles fiskeripolitiks målsætninger, navnlig målsætningen om at nå og
opretholde det maksimale bæredygtige udbytte (MSY) for de berørte
bestande og opstille en ramme for forvaltningsforanstaltninger, herunder
med henblik på implementering landingsforpligtelsen.
Forslaget forventes at opfatte en række demersale bestande, herunder
formentlig kulmule, havtaske, jomfruhummer, visse typer rejer m.v.
Forslaget forventes at indeholde mål om MSY udtrykt som
fiskeridødelighedsintervaller i henhold til den fælles fiskeripolitik, rammer
for forvaltningsforanstaltninger, herunder med henblik på implementering
af landingsforpligtelsen m.v.
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 299: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) - fiskeridelen den 19. marts 2017
3
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget forventes
behandlet i Europa-Parlamentets Fiskeriudvalg, der er ledende udvalg.
5. Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor
nærhedsprincippet er tilgodeset.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller
administrative konsekvenser.
Forslaget forventes ikke at have konsekvenser for EU’s budget.
8. Høring
§ 5-udvalget (fiskeri) har ikke haft bemærkninger til forslaget.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der foreligger endnu ikke informationer om andre landes holdninger.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er grundlæggende positiv over for fremlæggelsen af et forslag
til en flerårig plan for demersale bestande i det vestlige Middelhav.
Regeringen kan generelt støtte hensigten om at sikre et bæredygtigt fiskeri,
herunder at forvaltningsforanstaltninger som generelt princip fastsættes på
grundlag af videnskabelig rådgivning og med henblik på at nå
målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til
reformen af den fælles fiskeripolitik.
Regeringen finder det generelt vigtigt, at der opnås tilstrækkelig fleksibilitet
i fastsættelsen af fiskerimuligheder.
Regeringen vil arbejde for, at reglerne i de flerårige forvaltningsplaner
generelt er enkle, kontrollerbare og omkostningseffektive, og i tråd med
EU’s fiskerikontrolpolitik.
Endelig lægger regeringen vægt på, at fiskeriforanstaltninger og
kontrolforanstaltninger og eventuelle særlige foranstaltninger til
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 299: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) - fiskeridelen den 19. marts 2017
1860393_0004.png
4
beskyttelse af de omfattede bestande er baseret på en videnskabelig
rådgivning, og at der er sammenhæng mellem mål og midler.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Notat er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
________________________________________________________
Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning
(EU) 2018/120 blandt andet for så vidt angår visse fiskerimuligheder
for tobis
KOM-dokument foreligger ikke
________________________________________________________
Nyt notat.
1. Resumé
Kommissionen forventes at fremlægge forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets
forordning (EU) 2018/120. Formålet med forslaget er blandt andet at fastsætte
TAC´er
1
for tobis for 2018 og at fordele EU´s rådighedsmængder til medlemsstaterne
(kvoter) for fiskeriet efter tobis. Forslaget forventes også at indeholde visse andre
tekniske elementer.
2. Baggrund
Kommissionen forventes at fremlægge forslag til Rådets forordning om
ændring af Rådets forordning (EU) 2018/120 blandt andet for så vidt
angår visse fiskerimuligheder for tobis.
Forslaget forventes fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3 og kan
vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.
marts, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med
henblik på vedtagelse.
3. Formål og indhold
Rådet (landbrug og fiskeri) opnåede i december 2017 politisk enighed om
en forordning med fastsættelse af fiskerimuligheder for 2018 i EU-
1
TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 299: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) - fiskeridelen den 19. marts 2017
1860393_0005.png
5
farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande og for visse
fiskebestande og grupper af fiskebestande.
Det kommende forslag om tilpasning af forordningen om
fiskerimulighederne for 2018 forventes at indeholde flere elementer,
herunder fastsættelse af fiskerimuligheder for tobis.
Tobis
Forordningen om fiskerimuligheder for 2018 indeholdt som ventet ikke
TAC´er for tobis for fiskerisæsonen 2018, da den videnskabelige
rådgivning ikke forelå. Forslaget forventes derfor blandt andet at
indeholde TAC´er og kvoter for tobis i de 7 forvaltningsområder for 2018,
der forventes baseret på rådgivningen, som Det Internationale
Havundersøgelsesråd (ICES) offentliggør den 23. februar 2018.
Tobissæsonen forudsættes ifølge forordningen om fiskerimuligheder nr.
2018/120 påbegyndt den 1. april 2018.
Rådgivningen gives pr. område for følgende områder:
Rådgivningen fra ICES blev offentliggjort den 23. februar 2018. ICES
rådgiver om følgende TAC for tobis for hvert af de 7 forvaltningsområder:
-
Område 1r (Dogger Banke området og sydlige Nordsø): 134.461
tons
-
Område 2r (EU farvande i centrale østlige Nordsø og Skagerrak):
Moniteringskvote på 5.000 tons
-
Område 3r (Norske farvande i Nordsøen og Skagerrak): 108.365
tons
-
Område 4 (central-vestlige Nordsø): 59.345 tons
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 299: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) - fiskeridelen den 19. marts 2017
6
-
-
-
Område 5r (revideret område) (Viking og Bergen Bank i norsk
zone i Nordsøen): 0 tons
Område 6 (Kattegat): 175 tons
Område 7r (revideret område) (Shetlandsområdet): 0 tons.
Til sammenligning rådgav ICES om følgende TAC for tobis for hvert af
de 7 forvaltningsområder for 2017:
-
Område 1r (Dogger Banke området og sydlige Nordsø): 255.956
tons
-
Område 2r (EU farvande i centrale østlige Nordsø og Skagerrak):
175.941 tons
-
Område 3r (Norske farvande i Nordsøen og Skagerrak): 74.176
tons
-
Område 4 (central-vestlige Nordsø): 54.043 tons
-
Område 5r (Viking og Bergen Bank i norsk zone i Nordsøen): 0
tons
-
Område 6 (Kattegat): 175 tons
-
Område 7r (Shetlandsområdet): 0 tons.
Forslaget forventes at indeholde TAC’er og kvoter for tobis i de
forvaltningsområder (1r, 2r, 4, 6 og 7), som ligger i EU-zone, for 2018.
Danmarks kvoteandel er ca. 94 % af EU-TAC’en.
Øvrige elementer
Forslaget forventes at indeholde visse mindre tekniske elementer. Blandt
andet forventes der en justering af kvoteområdet for lange i Skagerrak, så
det ikke længere omfatter norsk zone. Endvidere vil der være en reduktion
af TAC for torsk i Barentshavet, som ved en fejl var sat for højt ved
rådsmødet i december, så den afspejler EU’s aftale med Norge herom.
Endelig vil resultaterne fra de regionale forhandlinger om
fiskeriforvaltning inden for
rammerne
af
de Regionale
Fiskeriforvaltningsorganisation for det Sydlige Stillehav (SPRFMO) blive
tilføjet, såfremt disse foreligger.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
5. Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor
nærhedsprincippet er tilgodeset.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 299: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) - fiskeridelen den 19. marts 2017
1860393_0007.png
7
7. Konsekvenser
Forslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller
administrative konsekvenser.
Fastsættelse af TAC og kvoter har på kort sigt erhvervsøkonomiske
konsekvenser. Danske fiskeres samlede kvote for tobis fra sæsonens
begyndelse (”initialkvote”)
var i 2017 på ca. 458.500 tons. Der forventes
en samlet reduktion i fiskerimulighederne for tobis for 2018, der dermed
forventeligt vil indebære en reduktion i bruttoindtjeningen i tobisfiskeriet.
Fiskerimulighedernes
størrelse
har
selvsagt
også
afledte
erhvervsøkonomiske konsekvenser for forarbejdningsindustrien.
8. Høring
§ 5-udvalget (fiskeri) har inden rådgivningen forelå anført følgende
bemærkninger:
Danmarks Fiskeriforening PO (DFPO) bemærkede, at ICES-rådgivning
for tobis-områderne 1, 4 og 6 ikke giver anledning til bemærkninger. For
tobis-område 2 anbefalede DFPO et realtidsmoniteringsfiskeri. Det
anførtes, at der skulle være et tilstrækkeligt datagrundlag til at kunne
vurdere rådgivningen. DFPO bemærkede, at der sidste år var et rigtigt
godt fiskeri i område 2, men ifølge rådgivningen skulle fangsterne i 2017
have bestået af 98 % 1-årige. DFPO fandt det hensigtsmæssigt at få
undersøgt, om det også var
tilfældet. Det var DFPO’s opfattelse, at hvis
det viste sig, at der alligevel var 3 og 4-årige fisk i fangsterne i 2018, var
der noget galt med datagrundlaget til dette års bestandsvurdering.
Endvidere var der behov for at finde en afklaring vedrørende
afgrænsningen mellem 2r (EU-farvand) og område 3r (norsk farvand).
DFPO bemærkede endvidere, at det var vigtigt, at kvoterne var på plads,
så fiskeriet kunne starte den 1. april 2018.
Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) støttede generelt
DFPO’s
bemærkninger og anførte mere specifikt, at ICES rådgivning for
tobis-områderne 1r ikke gav anledning til bemærkninger. For område 4
fandt DPPO det positivt, at sidste års rådgivning om, at hele kvoten ikke
burde fiskes, grundet lukkede områder, ikke var gentaget i 2018
rådgivningen. For tobis i område 2r fandt DPPO det overraskende, at
ICES gav en 0-rådgivning. Det anførtes, at 2016 årsklassen var blevet
vurderet som værende stærk af skrabetogterne i 2016 og 2017, og samtidig
var fangstraterne i område 2r historisk høje under sidste års fiskeri. DPPO
nævnte, at ICES selv henviste til, at den lave biomasse-estimering var
forbundet med manglende 3 og 4-årige fisk i fangsterne i 2018. Hvorvidt
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 299: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) - fiskeridelen den 19. marts 2017
1860393_0008.png
8
denne forklaring var korrekt eller ej, burde ifølge foreningen efterprøves
grundigt og hurtigst muligt, således at eventuelle fejl kunne blive rettet op.
Endelig understregede DPPO vigtigheden i at finde en løsning på
problematikken mellem afgræsningen mellem område 2r (EU-farvand) og
område 3r (norsk farvand).
Marine Ingredients Denmark (MID) støttede også generelt
bemærkningerne fra DFPO, idet det specifikt blev nævnt, at man fandt, at
der var væsentlige problemer med ICES rådgivning om en tobiskvote på
nul i område 2r. Det anførtes, at kvoten for 2017, der var sat ud fra
forsigtighedsprincippet, ikke blev fuldt udnyttet. Det anførtes videre, at en
væsentlig årsag til nul-kvoterådgivningen for 2018 var, at ICES havde
fundet usædvanligt få 3 og 4 år gamle tobis i fangstprøverne fra fiskeriet i
2017. De manglende ældre tobis i fangsterne bevirkede ifølge MID, at den
i ICES anvendte bestandsberegningsmodel beregnede en forholdsvis lille
tobisbestand, med stor usikkerhed, og resultatet var en usikker rådgivning
om en nul-kvote for 2018. Det bemærkedes, at der var stor usikkerhed
om, hvorfor ældre tobis ikke optrædte i fangstprøverne. Det kunne ifølge
MID meget vel være, at de ældre tobis findted i område 2r, men blot ikke
var blevet udtaget i fangstprøverne, fordi fiskeriet sidste år var langt mere
koncentreret end normalt grundet de tætte forekomster af 1-årige. I lyset
heraf foreslog MID et realtidsmoniteringsfiskeri i område 2r. Endvidere
var det MID’s opfattelse, at der burde overføres tobiskvote fra område 3r
til fiskeri i område 2r svarende til den danske del af
tobisforvaltningsområde 3r (norsk zone). Endelig burde muligheden for
fleksibilitet af ubrugt kvote fra 2017 ifølge MID ligeledes udnyttes for alle
områderne.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der foreligger endnu ikke informationer om andre landes holdninger.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter, at TAC for tobis fastsættes i overensstemmelse med
rådgivningen fra ICES. Regeringen lægger vægt på, at TAC fastsættes
hurtigst muligt, så fiskeriet kan påbegyndes den 1. april 2018.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Notat er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 299: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) - fiskeridelen den 19. marts 2017
9
________________________________________________________
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af havets økosystemer
ved hjælp af tekniske foranstaltninger, om ændring af Rådets
forordning (EF) nr. 1967/2006, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr.
1224/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1343/2011 og (EU) nr. 1380/2013 og om ophævelse af Rådets
forordning (EF) nr. 894/97, (EF) nr. 850/98, (EF) nr. 2549/2000,
(EF) nr. 254/2002, (EF) nr. 812/2004 og (EF) nr. 2187/2005
KOM-dokument 2016(134)
________________________________________________________
Revideret notat
1. Resumé
Forslaget omhandler regler om tekniske foranstaltninger, som bestemmer, hvordan og
hvor fiskerne må fiske. Målsætningen er at regulere den fangst, der kan blive fanget ved
en given fiskeriindsats og at begrænse påvirkningen af økosystemerne ved fiskeri.
Forslaget tager sigte på at optimere de tekniske foranstaltningers bidrag til realiseringen
af målsætningerne i den nye fælles fiskeripolitik. Forslaget understøtter principperne om
regionalisering i den nye fælles fiskeripolitik og skaber øget fleksibilitet i regeldannelsen
ved at være udformet som en rammeforordning, der indeholder de overordnede mål og
generelle principper for de tekniske regler, der skal danne basis for lige rammevilkår
(”level playing field”) på tværs af hele EU, mens de detaljerede regionale tekniske regler
kan ændres i en regional procedure. Med forslaget forventes en gennemgribende
forenkling af de eksisterende regler om tekniske foranstaltninger, der i dag er meget
detaljerede og fastsat i mere end 30 forordninger. Beskyttelsesniveauet i Danmark og
EU vurderes at forblive uændret med vedtagelse af forslaget.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2016) 134 af 11. marts 2016 fremsendt
forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bevarelse af
fiskeressourcerne og beskyttelse af havets økosystemer ved hjælp af
tekniske foranstaltninger, om ændring af Rådets forordning (EF) nr.
1967/2006, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1224/2009 og Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1343/2011 og (EU) nr.
1380/2013 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 894/97, (EF)
nr. 850/98, (EF) nr. 2549/2000, (EF) nr. 254/2002, (EF) nr. 812/2004 og
(EF) nr. 2187/2005. Forslaget er modtaget i en dansk sprogversion den
14. marts 2016 fra Rådssekretariatet.
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 299: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) - fiskeridelen den 19. marts 2017
1860393_0010.png
10
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal
behandles efter proceduren for den almindelige lovgivningsprocedure i
TEUF artikel 294.
Forslaget blev behandlet på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 11. maj
2017, hvor Rådet vedtog generel indstilling.
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.
marts 2018, men forventes vedtaget snarligt.
Forslaget forventes behandlet på et møde i Coreper i marts 2018 med
henblik på at give formandskabet mandat til at indlede trilogforhandlinger
med Europa-Parlamentet om forslaget.
3. Formål og indhold
Som led i gennemførelsen af reformen af den fælles fiskeripolitik har
Kommissionen iværksat en revision af de grundlæggende regelsæt inden
for den fælles fiskeripolitik. Dette forslag er et led i denne revision.
Regelsættene for tekniske foranstaltninger har hidtil været fastsat i en lang
række forordninger, ændringer hertil og gennemførelsesbestemmelser.
Der er i dag over 30 forordninger med tekniske foranstaltninger, som
finder anvendelse på EU's havområder og de farvande uden for EU, hvor
EU-fartøjer fisker.
Kommissionen har inden udarbejdelsen af forslaget gennemført en
evaluering af det eksisterende regelsæt og gennemført en offentlig høring
om udformningen af de fremtidige regler. Evalueringen viste, at de
gældende tekniske foranstaltninger for en stor dels vedkommende ikke har
opfyldt de mål, der var fastsat i den tidligere fælles fiskeripolitik i Rådets
forordning 2371/2002. Den generelle opfattelse er, at foranstaltningerne
er komplicerede og ineffektive, at strukturen og vedtagelsesprocedurerne
er ufleksibel og tung, og at der mangler interessentinddragelse i
beslutningsprocessen. Det konkluderes også, at den nuværende
lovgivningsstruktur fortsat vil være utilfredsstillende set i lyset af de
udfordringer, der følger af grundforordningen for den nye fælles
fiskeripolitik.
Forslaget omhandler regler om tekniske foranstaltninger, som
bestemmer, hvordan og hvor fiskerne må fiske. Målsætningen er at
regulere den fangst, der kan blive fanget ved en given fiskeriindsats og at
begrænse påvirkningen af økosystemerne ved fiskeri.
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 299: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) - fiskeridelen den 19. marts 2017
11
Reglerne om tekniske foranstaltninger er således en integreret del af det
samlede regelsæt, der skal bidrage til at realisere de overordnede mål i
reformen af EU's fælles fiskeripolitik i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 1380/2013 (”Grundforordningen”) om at fiske efter
princippet om maksimalt bæredygtig udbytte (MSY) og med en gradvis
udfasning af udsmid og reduktion af uønskede fangster, og at fiskeriet
foregår i overensstemmelse med de mere overordnede miljøhensyn ved at
begrænse fiskeredskabernes påvirkning på økosystemet mest muligt.
Foranstaltningerne kan blandt andet omfatte:
-
Foranstaltninger, der regulerer anvendelse af fiskeredskaber.
-
Foranstaltninger, der regulerer udformningen af de redskaber, der
anvendes.
-
Bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser.
-
Foranstaltninger, der fastlægger geografiske og tidsmæssige
begrænsninger for fiskeriet for at beskytte særlige store forekomster
af unge fisk og gydefisk.
-
Foranstaltninger for at modvirke påvirkningen af fiskeri på sårbare
arter og beskyttede områder af hensyn til særligt sårbare arter.
Selv om forslaget hovedsageligt tager sigte på en ændring af den
forvaltningsstruktur, som de tekniske foranstaltninger indgår i, snarere end
en omfattende ændring af selve foranstaltningerne, vil den større
fleksibilitet og de incitamenter til selektivt fiskeri, som det indfører,
bevirke, at de tekniske foranstaltninger får større effekt og dermed
bidrager til realiseringen af målene i den nye fælles fiskeripolitik.
Fangsterne vil med tiden blive optimeret, fordi der kan fanges større fisk,
og fiskeriets negative indvirkning på havets økosystem vil blive mindre
som følge af mere ansvarlige fangstmetoder.
Forslaget er udformet som en rammeforordning, der indeholder de
overordnede mål og generelle principper for de tekniske regler, som skal
danne basis for lige rammevilkår (”level playing field”) på tværs af hele
EU, mens de detaljerede regionale tekniske regler kan ændres i en regional
procedure. Modellen understøtter dermed princippet om regionalisering i
den nye fælles fiskeripolitik. Kommissionen vurderer, at denne model er
den bedst egnede til at opfylde de opstillede mål og giver den bedste
garanti for, at bevarelsesmålene fortsat vil blive opfyldt samtidig med, at
regionaliseringsprocessen skrider frem.
Forslaget indeholder
generelle bestemmelser
om anvendelsesområdet, de
overordnede og de specifikke mål samt de målsætninger, der er knyttet til
de generelle og specifikke mål, og som er udtrykt som niveauet af
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 299: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) - fiskeridelen den 19. marts 2017
12
uønskede fangster. Der foreslås blandt andet kvantitative mål om, at
fangster af fisk under mindstemålene maksimalt må udgøre 5 % af
fangsterne. Forslaget indeholder desuden begrænsninger på omfanget af
bifangster af følsomme arter, bestemmelser om begrænsning af størrelsen
af områder på havbunden, som i væsentlig grad påvirkes af fiskeriet, samt
principper for god forvaltning og definitioner. Definitionerne vedrører
hovedsageligt fiskeredskaber og fiskeri og er fælles for alle regioner.
Videre er der en række
fælles tekniske regler,
der på nuværende tidspunkt er
fastsat i alle de vigtigste tekniske forordninger, og som gælder for alle
havområder og betragtes som de facto permanente, eftersom det ifølge
Kommissionen ikke er nødvendigt eller berettiget at ændre dem. Disse
omfatter
-
forbud mod redskaber og praksisser, herunder forbud mod salg af
marine arter, der er fanget med bestemte redskaber,
-
generelle restriktioner for anvendelsen af trukne redskaber og
betingelserne for deres anvendelse (omfatter fangstposens
grundlæggende konstruktion og tilladte anordninger til fastgørelse på
fiskeredskaber),
-
restriktioner for anvendelsen af faststående garn og drivgarn,
-
foranstaltninger til beskyttelse af følsomme arter (for eksempel
havpattedyr, havkrybdyr og havfugle) og levesteder og sårbare
økosystemer (for eksempel koldtvandskoralrev), herunder dem, der
er opført i habitatdirektivet 92/43/EØF og
fuglebeskyttelsesdirektivet 2009/147/EF,
-
bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser (definition, mål og
anvendelse af fisk, som er mindre end disse størrelser) og
-
fælles foranstaltninger med henblik på at reducere udsmid (forbud
mod highgrading og slipning af fangster og beskyttelse af arter, der
ikke er omfattet af fangstbegrænsninger).
I forlængelse af de fælles tekniske regler fastsættes i bilag detaljerede
regionale
regler
om
maskestørrelser,
bevarelsesmæssige
mindstereferencestørrelser, lukkede områder eller områder med
restriktioner for at beskytte ungfisk og gydefisk samt andre
regionsspecifikke foranstaltninger, som skal finde anvendelse på regionalt
plan. De gældende regler om forskellige maskemål forenkles betydeligt,
og de detaljerede regler om fangstsammensætning tilpasses.
Der tillægges Kommissionen de fornødne beføjelser til på regionalt plan
at vedtage ændringer af visse af de fælles regler og ændringer af de
regionale regler fastsat i bilagene. Proceduren for vedtagelse af regler på
regionalt niveau følger af grundforordningen for den fælles fiskeripolitik,
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 299: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) - fiskeridelen den 19. marts 2017
1860393_0013.png
13
hvorefter Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter baseret på
fælles henstillinger fra de regionale grupper af medlemsstater med
interesser i de pågældende områder, for eksempel Scheveningen-gruppen
i Nordsøen og BALTFISH i Østersøen (kaldet ”regional procedure”).
Ændringerne skal ske indenfor nogle fælles rammer, blandt andet skal nye
ændrede regler som minimum være ækvivalente med de regler, de afløser
i relation til udnyttelsesmønstre, niveauet for beskyttelse af sensitive arter,
selektivitet samt sikre, at fangster af uønskede arter holdes under et givent
niveau, og endelig skal der fremlægges videnskabelig dokumentation
herfor.
For så vidt angår forbud mod anvendelse af visse redskaber og
bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser, vil disse ifølge forslaget
også gælde for rekreativt fiskeri.
Forslaget indeholder tillige tekniske foranstaltninger gældende for fiskeri i
visse farvande uden for EU's farvande, herunder en bemyndigelse til
Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter vedrørende detaljerede
regler med lister over sårbare havøkosystemer samt specifikke tekniske
foranstaltninger gældende for bestemte fiskerier, som er vedtaget af
Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC) og
Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM).
Endelig har forslaget fælles bestemmelser om udførelsen af videnskabelige
undersøgelser, om udsætning og omplantning af marine arter, om
udøvelsen af Kommissionens beføjelser hvad angår de delegerede
retsakter,
om
udvalgsprocedurerne
med
henblik
på
gennemførelsesretsakterne, samt bilag med en liste over forbudte arter,
som, hvis de tages som bifangster, straks skal genudsættes, en liste over
lukkede områder med henblik på at beskytte følsomme levesteder og en
liste over arter, som ikke må fanges med drivgarn.
Rådets generelle indstilling
Rådet opnåede den 11. maj 2017 en generel indstilling. Følgende elementer
i den generelle indstilling kan særligt fremhæves:
-
Det kvantitative mål om, at fangster af fisk under mindstemålene
maksimalt må udgøre 5 %, ændres til et kvalitativt mål for de tekniske
foranstaltninger om at ’reducere fangsterne under mindstemålene
mest muligt’ i overensstemmelse med grundforordningens mål om
maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY). Samtidig er der tilføjet en
henvisning til grundforordningens målsætninger af socioøkonomisk
karakter og om at fremme af det kystnære fiskeri.
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 299: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) - fiskeridelen den 19. marts 2017
1860393_0014.png
14
-
-
-
-
-
-
På listen over forbudte redskaber gives der mulighed for via den
regionale procedure at tillade redskaber med brug af elektrisk strøm,
hvis det kan dokumenteres, at disse ikke har øget skadelig virkning
for beskyttelsen af de marine biologiske ressourcer end andre
redskaber. Reglerne om anvendelse af det såkaldte ’pulstrawl’ (trawl
med elektrisk strøm) er præciseret, så de nuværende regler
videreføres uændret. Desuden udgår det generelle forbud mod
anvendelse af harpun sammen med brug af iltudstyr eller om natten.
Reglerne om forbud mod fiskeri efter og håndtering af
beskyttelsesværdige og sensitive arter er uændret i forhold til
Kommissionens forslag, men selve listen over arter udgår af dette
forslag og den nuværende liste beholdes i den årlige forordning om
fiskerimuligheder med mulighed for en årlig opdatering.
Mulighederne for at ændre de regionale bilag er lempet, herunder at
nye regler mere generelt skal være ækvivalente i forhold til fordele for
beskyttelsen af de marine biologiske ressourcer.
Mulighederne for at Kommissionen kan vedtage en delegeret retsakt
om implementering af tekniske foranstaltninger vedtaget i regi af
NEAFC og GFCM udgår, og den nuværende
implementeringsmetode med almindelig lovgivningsprocedure
opretholdes.
I de regionale bilag er der foreslået en række detaljerede justeringer af
forslaget om forenkling af kategorierne for de forskellige maskemål,
herunder specifikke procentsatser for ’direkte fiskerier’ efter de
forskellige arter samt betingelserne knyttet hertil om blandt andet
anvendelse af sorteringsriste og -paneler.
For det rekreative fiskeri skal listen over forbudte redskaber gælde
direkte, mens det i øvrigt overlades til det regionale niveau at
fastsætte, hvilke regler der om nødvendigt skal gælde for rekreativt
fiskeri, når det rekreative fiskeri har en betydelig påvirkning i et
givent område, herunder mindstemål og lukkeområder og -perioder.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets Fiskeriudvalg, der er ledende udvalg, vedtog sin
betænkning den 28. november 2017. Betænkningen er godkendt på
Europa-Parlamentets plenarforsamling den 16. januar 2018. Blandt
hovedelementerne i Europa-Parlamentets udtalelse kan fremhæves:
-
Der skal fastsættes kvantitative mål på regionalt niveau for reduktion
af fangster af fisk under mindstemålene. Det skal ske gennem
delegerede retsakter baseret på fælles henstillinger fra regionale
samarbejder.
-
Anvendelse af pulstrawl forbydes helt, herunder som et begrænset
forsøgsprojekt.
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 299: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) - fiskeridelen den 19. marts 2017
1860393_0015.png
15
-
-
-
-
-
-
Listen over ”forbudte arter” forbliver i et bilag, som også foreslået af
Kommissionen.
De tekniske foranstaltninger i forordningen skal også gælde generelt
for rekreativt fiskeri.
Anvendelse af håndholdt harpun og harpun med brug af iltudstyr om
natten forbydes, som også foreslået af Kommissionen.
Der tilføjes krav om bestemte tiltag til beskyttelse af særlige
naturområder og truede arter i overensstemmelse med
miljødirektiverne.
Der gives mulighed for at iværksætte om pilotprojekter med
anvendelse af fuldt dokumenteret fiskeri. Disse projekter kan
omfattet op til 5 % af et flådesegment.
Mulighederne for fastsættelse af regler i regional procedure bliver
sekundære i forhold til regler i forvaltningsplanerne.
5. Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor
nærhedsprincippet er tilgodeset.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forslaget skønnes umiddelbart ikke at have væsentlige statsfinansielle eller
administrative konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s
budget.
Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske
konsekvenser.
Forslaget skønnes på længere sigt at have visse positive
erhvervsøkonomiske konsekvenser. En forenkling og regionalisering af
den tekniske regulering af fiskeriet forventes at fremme anvendelsen af
selektive redskaber og fiskerimetoder. Dette vil medvirke til
implementeringen af landingsforpligtelsen samt bidrage til at opfylde
målet om fiskeri på MSY-niveau og reducere mængden af uønskede
fangster, hvilket igen kan resultere i økonomiske fordele for
fiskerierhvervet som følge af øgede fiskerimuligheder. Samtidig skønnes
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 299: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) - fiskeridelen den 19. marts 2017
1860393_0016.png
16
det, at en forenkling af reglerne også vil resultere i en vis lempelse i de
administrative byrder for erhvervet.
Forslaget forventes på lang sigt at have en vis positiv virkning for miljøet,
idet en forenkling og regionalisering af den tekniske regulering af fiskeriet
forventes at fremme anvendelsen af mere selektive redskaber og mere
skånsomme fiskerimetoder, og forbedre anvendelsen af mekanismen med
lukkede områder, hvilket vil bidrage til at opfylde målet om et bæredygtigt
fiskeri og reducere mængden af uønskede fangster samt beskyttelse af
følsomme arter og levesteder og sårbare økosystemer.
8. Høring
Forslaget har været i høring i §5-udvalget (fiskeri) og i §7-udvalget
(rekreativt fiskeri, ferskvandsfiskeri og fiskepleje), hvor der indkommet
følgende bemærkninger:
Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) har længe
efterlyst en revision af de tekniske foranstaltninger i den fælles
fiskeripolitik, dels for at få reduceret discard i fiskeriet, dels for at få gjort
reglerne mindre komplekse og dels for i større omfang at skabe mulighed
for, at den enkelte fisker har råderum og incitament til at fiske så selektivt
som muligt.
DFPO finder det derfor positivt, at Kommissionens nu langt om længe
har fremlagt et forslag og at Kommissionen med sit forslag forsøger at
skabe større regionalisering
–
og formodentligt forenkling
– i EU’s
fiskeripolitik. Det er også positivt, at man bestræber sig for at sikre en
rammeforordning, der indeholder generelle principper for de tekniske
regler for fiskeriet, der skal danne basis
for lige rammevilkår (”level playing
field”) på tværs af hele EU, mens de detaljerede tekniske regler besluttes
på regionalt niveau.
Efter DFPO’s opfattelse er det absolut begrænset, hvad der bør være af
indhold i en sådan rammeforordning. En rammeforordning skal ikke
indeholde en gentagelse og viderefortolkning af allerede eksisterende
lovtekster, som det desværre faktisk er tilfældet i Kommissionens forslag.
Det er også problematisk, at hvor de nuværende tekniske regler klart har
fokus på fiskeriets indvirkning på fiskebestandene, så forsøger
Kommissionen med sit forslag i større omfang at inddrage
miljøbeskyttelse mere generelt i rammeforordningen og derved gøres
teksten mere kontroversiel. Følgelig må det forventes, at det gør, at
delegering af beslutningskompetence til Kommissionen på en række
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 299: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) - fiskeridelen den 19. marts 2017
17
centrale emner vil blive centrale i Rådets og Europa-Parlamentets
forhandlinger om forslaget i Bruxelles.
Det er samtidig problematisk, at Kommissionen foreslår, at der fastlægges
egentlige overordnede mål for de tekniske regler, for de tekniske regler bør
alene være at betragte som et redskab til at sikre en bæredygtig udnyttelse
af fiskeriressourcer. Mål i EU’s fiskeripolitik skal fastlægges i
grundforordningen og de relevante forvaltningsplaner, ikke for de enkelte
redskaber i værktøjskassen.
Det er DFPO’s klare opfattelse, at tekniske foranstaltninger,
i det omfang
de er relevante, mest hensigtsmæssigt behandles på regionalt plan i
forbindelse med de relevante forvaltningsplaner og gennem en dialog med
relevante interessenter.
DFPO finder, at det er nødvendigt, at teksten er fremtidssikret, og finder
i den sammenhæng, at mulighederne for at ændre de regionale regler er
for rigide, det gælder også i det seneste formandskabskompromis. DFPO
finder, at der er en lang række punkter, hvor der fortsat er behov for mere
arbejde med teksten. Det gælder blandt andet konkrete regler, som efter
foreningens opfattelse lægger hindringer i vejen for udvikling af mere
selektive redskaber, regler som er uklare, og visse definitioner, som DFPO
finder er uanvendelige. Med hensyn til pulstrawl ønsker DFPO, at reglerne
afspejler den aftale om, hvor i Nordsøen man må fiske med strøm, som
blev indgået i Rådet forud for reformen af den fælles fiskeripolitik. DFPO
tager på det skarpeste afstand fra reglerne om utilsigtede bifangster af
hvaler og havfugle, som anses for en stramning af de gældende regler. Det
understreges også, at brislingekassen skal udgå af teksten.
I forhold til Østersøen understreges det, at hvis fiskeriet skal have en
chance for at blive udført i overensstemmelse med de gældende
mindstemål, så er det afgørende, at der gives tilladelse til at fiske med en
maskevidde på 110 mm (i stedet for i dag 120 mm) i BACOMA-
sorteringsvinduet. I forhold til Østersøen understreges det også, at det ikke
er tilfredsstillende, at lukningen af gydeområderne i øst opretholdes, men
kan accepteres som led i en aftale om ophævelse af lukkeperioderne i
øvrigt.
Med hensyn til maskemål for sildefiskeri i Nordsøen, Skagerrak og
Kattegat bemærkes det, at det ikke har betydning for selektionen, om
maskemålet nedsættes fra 32 mm til 16 mm, men en beslutning om
maskemål må ifølge DFPO på ingen måde berøre sildebifangstkvoten.
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 299: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) - fiskeridelen den 19. marts 2017
1860393_0018.png
18
Endvidere har DFPO en række detaljerede tekniske bemærkninger til
blandt andet andre maskemål m.v.
Endelig støtter DFPO forslaget fra Europa-Parlamentets om et
genindføre muligheden for at opjustere de enkelte fartøjers kapacitet som
følge af arbejdsmiljø- og sikkerhedsmæssige forbedringer på fartøjet.
Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) deler generelt
DFPO’s bemærkninger om behovet dels for at få
gjort reglerne mindre
komplekse, dels for i større omfang at skabe mulighed for, at den enkelte
fisker har råderum og incitament til at fiske så selektivt som muligt efter
indførelsen af landingsforpligtigelsen i de pelagiske fiskerier i 2015. DPPO
har i den forbindelse bl.a. generelt anbefalet, at bevarelsesmæssige
mindstereferencestørrelser og mindstemaskebestemmelser for de
pelagiske arter/fiskerier bør fjernes. DPPO understreger også de pelagiske
bestandes særlige karakteristika, herunder at bestandene bevæger sig
mellem flere forvaltningsområder, og finder derfor, at der bør udarbejdes
et særskilt bilag på tværs af alle områder med regler for det pelagiske
fiskeri. DPPO ønsker desuden fjernelse af forbuddene mod fysisk og
kemisk forarbejdning af fisk og mod anvendelse af sorteringsanlæg om
bord på fiskerfartøjer. Endvidere har DPPO fremført en række detaljerede
bemærkninger til de konkrete artikler og bilag.
DPPO
deler ligeledes DFPO’s vurdering af rammeforordningens indhold
og beklager, at ambitionsniveauet i Kommissionen og i medlemslandene i
forhold til en gennemgribende forenkling af de tekniske regler har været
langt lavere, end hvad der indledningsvist blev lagt op til, da processen
blev indledt tilbage i 2014.
DPPO understreger nødvendigheden af at sikre, at forslaget er
fremtidssikret og langtidsholdbar, og at processen derfor ikke bør hastes
igennem. I den forbindelse henviser DPPO særligt til vigtigheden af
behovet for at tage højde for evt. konsekvenser af Brexit, som kan ændre
visse fiskerimønstre og indebære et øget behov for udvikling af nye
fiskerier. Specifikt i forhold til industrifiskeriet og sildebifangstkvoten har
DPPO understreget vigtigheden af at sikre, at de tekniske regler ikke
ændrer på grundlaget for dette fiskeri og den tilknyttede
sildebifangstkvote.
DPPO støtter ligeledes forslaget fra Europa-Parlamentets om et
genindføre muligheden for at opjustere de enkelte fartøjers kapacitet som
følge af arbejdsmiljø- og sikkerhedsmæssige forbedringer på fartøjet.
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 299: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) - fiskeridelen den 19. marts 2017
1860393_0019.png
19
Marine Ingredients Denmark (MID) finder det positivt, at der med
forslaget forventes en gennemgribende forenkling af de eksisterende
regler om tekniske foranstaltninger. Det er vigtigt, at der bliver tale om lige
rammevilkår (”level playing field”), hvor regionale og lokale særregler og
undtagelser undgås. Fiskemel- og fiskeolieindustrien er, såvel i Danmark
som i Europa, en interesseret potentiel opkøber af discardfisk. Konkrete
undtagelser fra discardforbuddet hindrer en fremtidig udnyttelse og
værdioptimering af discardfisk. MID lægger derfor vægt på, at de tekniske
regler understøtter landingsforpligtelsen, discardplanerne og håndteringen
af fanget fisk, så det sikres, at alle fangede fisk, bringes i land, og der sker
en reel markedsdannelse af discardfisk. Foreningen deler DFPO’s
bekymring i forhold til vigtigheden af at opretholde sildebifangstkvoten.
Endvidere understreger foreningen vigtigheden af en fremtidssikring
blandt andet med henblik på udvikling af nye fiskerier.
Dansk Sportsdykker Forbund (DSDF) har fremsat bemærkninger
vedrørende undervandsharpuner i forslaget. Dansk Sportsdykker Forbund
finder ikke, at den pågældende bestemmelse skal indgå i vedtagelsen af
forslaget. Det er DSDF’s opfattelse, at et generelt forbud er ubegrundet,
og at et eventuelt forbud kan gennemføres som en delegeret retsakt på
baggrund af indstilling fra de regionale samarbejder under
fiskeripolitikken. Dette vil muliggøre en regulering, hvor det er
hensigtsmæssigt og friholde andre områder fra et forbud. DSDF mener,
at det med fiskeripolitikkens regionalisering i danske farvande vil være i
strid med nærhedsprincippet, såfremt EU’s medlemsstater afskæres fra at
regulere området gennem regionalt baserede retsakter.
DSDF bemærker, at der ikke er noget ressourceudnyttelseshensyn, der
giver grundlag for at forbyde jagt med undervandsharpuner. Der er tale
om et meget selektivt fiskeri, og fangsterne er helt ubetydelige i de nordlige
EU farvande. Forbundet finder det ikke rigtigt eller rimeligt at blive
sidestillet med stærkt skadelige fiskerier som dynamitfiskeri og fiskeri med
gift. Jagt med undervandsharpuner med dykkerflasker praktiseres i mindre
omfang i Danmark af de godt 10.000 sportsdykkere. Det anslås, at danske
flaskedykkere fanger ca. 5 tons fladfisk (primært skrubber) og 5 tons torsk
per år. Det anføres videre af forbundet, at jagt med undervandsharpuner
om natten praktiseres i nogen grad af de ca. 5.000 jægere, der findes i
Danmark. Det foregår ved snorkeldykning og er specielt målrettet
havørred, tunge og pighvar. Der anslås en samlet havørredfangst på 5-10
tons. Der er tale om en meget målrettet fiskemetode, der ikke påvirker
havbunden, og hvor der ikke sker skade på undermålsfisk. En begrænsning
af jagt med undervandsharpuner vil efter forbundets opfattelse være et
væsentligt tilbageslag for det danske rekreative fiskeri.
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 299: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) - fiskeridelen den 19. marts 2017
1860393_0020.png
20
DSDF, UV-jagtudvalget, har i forhold til det seneste kompromisforslag
fra formandskabet udtrykt sin tilfredshed med, at undervandsjagt om
natten og undervandsjagt med iltflasker er blevet regionaliseret.
Opfattelsen er, at disse to fiskemetoder er meget skånsomme og vigtige
for det rekreative fiskeri.
Danmarks Sportsfiskerforbund (DSFF) bemærker, at forbundet støtter
udgangspunktet om, at de overordnede retningslinjer, som beskriver
vilkårene for fiskeriet i hele EU, bør være ens. Forbundet er også helt enig
i, at det er op til de enkelte medlemslande omkring et geografisk begrænset
område at beskrive og gennemføre, hvordan det bæredygtige fiskeri bedst
kan
gennemføres.
I
forhold
til
bevarelsesmæssige
mindstereferencestørrelser giver det ifølge DSFF som udgangspunkt god
mening, at udøvere af det rekreative fiskeri ikke bør fiske efter marine
arter, som er under et bæredygtigt niveau. Forbundet bemærker dog, at det
rekreative fiskeri ikke som udgangspunkt bør reguleres ligesom det
erhvervsmæssige, blandt andet fordi en meget stram regulering i mange
tilfælde ikke vil gavne fiskebestandene på grund af de ofte stærkt
begrænsede fangstmængder i det rekreative fiskeri. Desuden har det
rekreative fiskeri i mange tilfælde en stor socioøkonomisk og rekreativ
værdi, og forbundet lægger vægt på, at foranstaltninger skal træffes under
hensyn til fiskeriets socioøkonomiske værdi.
Med hensyn til forslaget om forbudte fiskeredskaber og fangstmetoder
støtter DSFF ubetinget forbud mod alle de nævnte metoder (fra a) til og
med g) i artikel 7), dog mener forbundet, at elektrisk strøm under ingen
omstændigheder bør kunne anvendes. Forbundet er derimod uforstående
over for, at undervandsharpuner og brugen af dem om natten nævnes i
denne sammenhæng. Dette fiskeri bør ifølge forbundet ikke reguleres for
hele EU ud fra betragtningen om, at en helt generel regulering i hele EU
vil være alt for unuanceret. Forbundet mener, at dette bør reguleres
regionalt
–
og som altid med udgangspunkt i en vidensbaseret tilgang med
fokus på at sikre et bæredygtigt fiskeri. Det oplyses i den forbindelse, at
DSFF netop er i dialog med DSDF med henblik på at formulere nogle
retningslinjer, der kan sikre et bæredygtigt fiskeri med harpuner.
Dansk Akvakultur kan støtte formandskabets kompromisforslag om, at
det skal det være op til de regionale fora at tage stilling til, om
bestemmelser om forbud mod fiskeri efter beskyttede arter, havpattedyr
og søfugle, fiskeri i følsomme områder, mindstemål samt lukkede områder
og lukkeperioder også skal gælde for det rekreative fiskeri, når dette fiskeri
har en betydelig påvirkning i et givent område.
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 299: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) - fiskeridelen den 19. marts 2017
1860393_0021.png
21
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
De fleste medlemsstater har generelt udtrykt sig positivt til forslaget,
særligt i forhold til forslagets forenkling af regelsættet og en ny systematik
med en fælles EU-del og en områdespecifik del, hvor sidstnævnte vil
kunne ændres i den forenklede regionale procedure.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen arbejder for, at
forslaget ’fremtidssikres’, så der opnås en
passende grad af fleksibilitet i mulighederne for at ændre de tekniske
foranstaltninger.
Regeringen arbejder for, at kravet om uændret eller forbedret selektivitet i
forhold til ændring af de tekniske regler kan fraviges i tilfælde, for
eksempel hvor dette vil føre til en forbedring af beskyttelsen af
havbunden, at reglerne kan føre til mere fleksibilitet i redskabsbruget, og
at en ændring også kan begrundes i socioøkonomiske forhold under de
rette biologiske omstændigheder.
Regeringen arbejder for et bæredygtigt fiskeri og for, at de nye tekniske
regler bliver enkle, kontrollerbare og omkostningseffektive.
Regeringen finder det positivt, at forslaget gennem et styrket regionalt
samarbejde underbygger målet om regionalisering af fiskeripolitikken, og
at forslaget fastlægger en overordnet EU-ramme med generelle principper
og strategiske mål, mens de mere tekniske regler kan ændres på regionalt
niveau.
Regeringen finder, at ændringer af reglerne skal ske i en balance mellem
det praktiske fiskeri samt kontrol og forvaltningen med henblik på at sikre
et fortsat miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtigt fiskeri og nå
målsætningerne i den fælles fiskeripolitik, herunder de socioøkonomiske
målsætninger.
Regeringen arbejder for, at der alene fastsættes et kvalitativt mål for de
tekniske foranstaltninger, idet det er meget uklart, hvordan man skal
opgøre det foreslåede kvantitative mål, ligesom niveauet på 5 % ikke
findes hensigtsmæssigt i alle sammenhænge. Målet er samtidigt meget
snævert i forhold til grundforordningens bredt formulerede målsætning.
Regeringen er principielt imod anvendelse af pulstrawl, men arbejder for,
at muligheden for at anvende pulstrawl begrænses til syd for 55° N i hele
Nordsøen.
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 299: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) - fiskeridelen den 19. marts 2017
1860393_0022.png
22
Regeringen arbejder for, at reglerne om lukkede områder forenkles, og at
der sker en revision af de eksisterende lukkede områder baseret på
videnskabelig rådgivning, idet baggrunden for disse ofte er historisk
betinget og ikke videnskabeligt sagligt betingede. I den sammenhæng
arbejder regeringen for, at ”brislingekassen” ophæves med dette forslag
(konsekvensrettelse).
Regeringen arbejder for, at der med forslaget findes en generel løsning på
problemstillingen vedrørende tolerancemargin for skøn over mængder i
logbogen for så vidt angår pelagiske og industrielle fangster, som
opbevares i løs vægt (bulk) om bord på fiskerfartøjer i samtlige farvande.
Regeringen arbejder for, at det overlades til det regionale niveau at
fastsætte, i hvilket omfang regler om forbud mod fangst af visse arter,
lukkeområder og lukkeperioder, samt mindstemål skal gælde for rekreativt
fiskeri, når det rekreative fiskeri har en betydelig påvirkning i et givent
område, idet det skønnes, at dette område ikke egner sig til generel
regulering på EU-niveau.
Regeringen arbejder for, at forbuddene mod fysisk og kemisk
forarbejdning af fisk og mod anvendelse af sorteringsanlæg om bord på
fiskerfartøjer ophæves, idet der med indførelsen af landingsforpligtelsen
ikke synes at være en fornuftig begrundelse for at opretholde forbuddene.
Regeringen arbejder for, at de nye tekniske regler skal afspejle udviklingen
i ny fiskeriteknologi og fiskemetoder og dermed understøtter udvikling af
mere selektive redskaber og skånsomme fangstmetoder samt udviklingen
i kontrolinstrumenter, herunder nye teknologiske løsninger, som kan give
den enkelte fisker større frihed i valg af fangstmetoder og redskaber og
dermed et økonomisk incitament til optimering af sit fiskeri gennem øget
selektivitet. Regeringen vil desuden arbejde for, at det bliver muligt at
iværksætte pilotprojekter med anvendelse af elektronisk systemer til fuld
dokumentation af fangster og fiskeripraksis, hvor reglerne om tekniske
foranstaltninger helt eller delvist kan fraviges.
Regeringen arbejder for, at grundforordningens artikel 19 fortsat gælder
generelt og dermed giver mulighed for, at en medlemsstat under visse
forudsætninger og for egne fartøjer kan fastsætte nationale regler om
tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskebestande.
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 299: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) - fiskeridelen den 19. marts 2017
1860393_0023.png
23
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering
den 10. maj 2017 forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. maj
2017, jf. samlenotat oversendt den 2. maj 2017.
Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den
31. marts 2017 forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 3. april 2017,
jf. samlenotat oversendt den 23. marts 2017.
Sagen har tidligere endvidere været forelagt Folketingets Europaudvalg
den 8. april 2016 forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. april
2016, jf. samlenotat oversendt den 31. marts 2016.
Grundnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. april 2016.
Notaterne er ligeledes
Fødevareudvalg.
fremsendt
til
Folketingets
Miljø-
og