Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 26. februar 2018
Hermed fremsendes til udvalget to rapporter fra Aarhus Universitet om fejlbehæftede analyser af total
fosfor og total kvælstof i ferske- og marine vandprøver. Rapporterne er udarbejdet som en del af Miljø-
og Fødevareministeriets serviceeftersyn af laboratorieanalyser. DTU er blevet bedt om en second
opinion og bakker op om den måde AU har gennemført metodetesten på. Til den marine rapport er der
særskilt vedlagt en engelsk sammenfatning af rapporten udarbejdet af Aarhus Universitet. Aarhus
Universitet vil indarbejde sammenfatningen i rapporten forventeligt i løbet af uge 9.
Det er tale om to meget tekniske rapporter. I inviteres til teknisk gennemgang, onsdag d. 14. marts
2018 kl 09:30 – 10:30, som I bedes tilmelde jer til på mailadressen [email protected].
Derudover vil der fortsat være en teknisk gennemgang af den sammenfattende NOVANA rapport,
forventeligt i foråret 2018.
Ministeriet vil frem mod den tekniske gennemgang gennemgå de resultater, som Aarhus Universitet er
kommet frem til og dermed færdiggøre serviceeftersyn et. Ministeriet vil blandt andet kigge nærmere
på, hvilken betydning fejlen kan have haft for forvaltningen.
Rapporternes resultater vil herudover så vidt muligt og i relevant omfang indgå i den samlede årlige
rapportering fra NOVANA – overvågningsprogrammet, som forventes offentliggjort i foråret 2018.
Esben Lunde Larsen
/
Christian Vind
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk