Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 294
Offentligt
1860084_0001.png
DANSK FISKERI OG
FISKEINDUSTRIS
ØKONOMISKE FODAFTRYK
Danmarks Pelagiske Producentorganisation
Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation
Danish Seafood Association
Marine Ingredients Denmark
Danske Havne
Januar 2018
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 294: Rapport "Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk", fra Danish Seafood Association
1860084_0002.png
Forord
Denne rapport kortlægger fiskeriet og
fiskeindustriens betydning for Danmarks økonomi.
Rapporten er skrevet af Copenhagen Economics for
de fem organisationer:
•
Danmarks Pelagiske Producentorganisation
(DPPO), som er hovedorganisation for danske
fiskefartøjer, der fisker pelagiske fiskearter til
konsummarkedet samt til produktion af fiskemel
og -olie.
Danmarks Fiskeriforening Producent
Organisation (DFPO), som er hovedorganisation
for 32 selvstændige lokale fiskeriforeninger og
740 fartøjsmedlemmer. Fartøjerne er små og
store og fisker med forskellige fiskeredskaber og
fanger demersale fisk til konsummarkedet samt
industrifisk til produktion af fiskemel- og olie.
Danish Seafood Association (DSA), som er
forening for danske virksomheder, der er aktive
inden for produktion og handel med fisk og
skaldyr.
Marine Ingredients Denmark, som er
brancheforening for det danske rigsfællesskabs
producenter af fiskemel og fiskeolie. Der er tre
produktionsenheder i Danmark og én på
Færøerne.
Danske Havne, som er brancheorganisation for
danske erhvervshavne.
Vi har modtaget værdifulde inputs fra
virksomhederne
•
•
•
•
•
•
•
•
Werner Larsson Fiskeeksport A/S
Fiskeauktion Nord Hirtshals
Skagen Havn
Karstensens Skibsværft A/S
Asbjørn A/S
FF Skagen A/S
Strandby Net A/S
Christina Michelle I/S
•
Rapporten afspejler alene Copenhagen Economics’
synspunkter.
Rapporten er skrevet af
Christian Jervelund,
Partner
Niels Christian Fredslund,
Senior Economist
Morten May Hansen,
Analyst
God læselyst.
•
•
•
Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk
2
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 294: Rapport "Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk", fra Danish Seafood Association
1860084_0003.png
Indholdsfortegnelse
DANMARK ER EN PLATFORM FOR HANDEL MED FISK OG
FISKEPRODUKTER
S. 6
FISKERIET OG FISKEINDUSTRIEN HAR STOR BETYDNING FOR
DANSKE LOKALSAMFUND
S. 19
KONSOLIDERING HAR GJORT DEN DANSKE FISKERISEKTOR
KONKURRENCEDYGTIG OG HØJPRODUKTIV
S. 33
Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk
3
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 294: Rapport "Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk", fra Danish Seafood Association
1860084_0004.png
Sammenfatning
DEN DANSKE FISKERISEKTOR
I Danmark har vi i tilgift til selve fiskeriet en stor
fiskeindustri, der forædler og forøger værdien af
råvarerne, før de sendes ud af landet. Mange
udenlandske fiskere lander deres fangster i danske
havne, og rigtig mange råvarer og halvfabrika fragtes
til Danmark fra andre lande, før de pakkes om eller
videreforarbejdes i Danmark og sendes videre ud på
de globale eksportmarkeder. Forsyningen af råvarer
til den danske fiskerisektor udefra (herunder
udenlandske fiskeres landinger i Danmark) udgjorde
tilsammen 19,3 mia. kr. i 2016, og der blev
eksporteret for 26,1 mia. kr. fisk og fiskeprodukter
ud af Danmark. Danmark har dermed en rolle som
platform
for international handel med fisk og
fiskeprodukter.
Handelen med fisk og fiskeprodukter på verdensplan
kræver et stort netværk af kontakter indenfor
fiskeriet, på produktionssiden, i detailsalget og
indenfor logistik. Der findes mere end hundrede
virksomheder i Danmark, der udelukkende
markedsfører, sælger og faciliterer handel med fisk
og fiskeprodukter nationalt og på globalt plan.
Foruden fiskeri, fiskeindustri og engroshandel med
fisk og fiskeprodukter omfatter den samlede
fiskerisektor i Danmark en række andre erhverv.
Fiskeriet, fiskeindustrien og engroshandelen med
fisk og fiskeprodukter trækker på lokale
underleverandører, der leverer inputs i
produktionen og serviceydelser. De spænder fra
køleteknik, hydraulik, net og andet udstyr over
smed- og elektriker-tjenester til bunkring,
havneservices og finansielle tjenester. Det skaber
arbejdspladser hos disse virksomheder.
En del af indtjeningen i fiskeriet og fiskeindustrien
og hos underleverandørerne forbruges igen lokalt,
hvilket kommer en række andre virksomheder til
gode, fx restauranter, caféer og detailhandelen. På
den måde når de økonomiske ‘ringe i vandet’ helt op
på hovedgaden i lokalsamfundene.
men prisen på råvarerne og losningstiden, der er
afgørende for, hvor man lander sine fangster. Den
danske fiskeindustri og danske havne er derfor i
direkte konkurrence om råvarerne med udenlandske
havne og industri. Ligeledes er der konkurrence om
den store import af fiskevarer i containere. De
geografiske afstande mellem fiskeriet, havnen,
fabrikken og slutbrugeren er faldet i betydning, og
forarbejdningen kan i højere grad foregå hvor som
helst i verden. Det skal derfor ikke tages for givet, at
der fortsat er en fiskeindustri i Danmark fremover.
Med en skarp konkurrence om råvarerne og på
eksportmarkederne, er det nødvendigt at være
konkurrencedygtig på alle parametre for at fastholde
fiskeindustrien i Danmark. Som i den øvrige industri
er der allerede sket en udflytning af de mest
manuelle processer, fx filetering, til Østeuropa og til
Kina, hvor lønomkostningerne er lavere, mens
udenlandsk arbejdskraft i høj grad også har
indfundet sig i dele af fiskeindustrien i Danmark.
Den store import og eksport af fisk og fiskeprodukter
til og fra Danmark betyder, at fri international
handel er afgørende for den danske fiskeindustris
konkurrenceevne. Høj produktivitet er ligeledes
afgørende for hele sektorens konkurrenceevne. Den
danske fiskerisektor er i dag ganske produktiv.
Høj velstand i et land skabes gennem høj
produktivitet. Det vil sige, at de beskæftigede hver
især frembringer stor værdi og dermed indkomst og
velstand som muligt. Fiskeriet og fiskeindustrien
trækker produktiviteten og dermed velstanden i
Danmark op.
Når vi lægger alle disse aktiviteter sammen – fra
fiskeriet til eksporten til fjerne markeder, hos
underleverandører og afledt gennem forbrug i
Danmark – understøtter fiskerisektoren i alt 16.000
årsværk
eller
fuldtidsækvivalenter
i Danmark. Målt
på BNP understøtter fiskerisektoren i alt 12,5 mia.
kr.
STOR BETYDNING FOR
LOKALSAMFUND
Mange af disse jobs ligger i yderområder i Danmark,
særligt i Nord- og Vestjylland og på de mindre øer.
Fiskeriets betydning kan ikke undervurderes for
lokalområderne, som ofte er kendetegnet ved, at der
er få andre jobmuligheder og en nedgang i
folketallet. I flere af lokalsamfundene er store dele af
det lokale erhvervsliv afhængige af fiskerisektoren,
enten direkte eller indirekte igennem de ’ringe i
vandet’, der opstår gennem underleverandører og
lokalt forbrug.
INTERNATIONAL KONKURRENCE
Det er ikke tilfældigt, at en stor del af de
vidtforgrenede, globale værdikæder ligger i
yderområder i Danmark. Historisk er fiskeindustrien
opstået her på grund af nærheden til havet og
råvarerne. I dag er de geografiske afstande imidlertid
blevet mindre afgørende for flere arter. For en
moderne fiskeflåde er det ikke afstanden til havnen,
Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk
4
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 294: Rapport "Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk", fra Danish Seafood Association
1860084_0005.png
Sammenfatning
Der er to årsager til den høje produktivitet.
SYNERGIER
For det første skaber det en række gavnlige
klyngeeffekter, at Danmark besidder en nøglerolle
som platform for den internationale handel med fisk
og fiskeprodukter. Rundt om de største havne findes
der en underskov af servicevirksomheder og
underleverandører til industrien, herunder havnene
selv. Mange nært beslægtede virksomheder inden for
samme felt danner grobund for partnerskaber,
vidensdeling, synergier og specialisering, som øger
sektorens konkurrenceevne i forhold til udlandet.
Såvel modtagefaciliteterne i de danske havne,
logistikken til forarbejdning og eksport, og
servicevirksomhederne er afgørende for den danske
fiskerisektors konkurrenceevne.
udnytte stordriftsfordele. Det har ført til en betydelig
fremgang i effektiviteten og produktiviteten.
Når der ikke samtidig kommer flere fisk i havet,
betyder højere produktivitet nødvendigvis færre
beskæftigede i fiskerisektoren. Beskæftigelsen er
halveret i fiskeriet og fiskeindustrien på 16 år. Den
faldende beskæftigelse er ikke et tegn på et erhverv i
tilbagegang, men et udtryk for en naturlig udvikling,
som øger velstanden i Danmark.
vækst ved at optimere værdikæden eller klyngen
under ét. En mere datadreven udvikling synes
begyndende i de største virksomheder, men
digitaliseringen fremstår ikke højt på dagsordenen i
fiskerisektoren som helhed. Hvis virksomhederne
sakker bagud i digitaliseringen i forhold til de
udenlandske konkurrenter, kan det på sigt udgøre en
betydelig trussel for sektorens fortsatte succes.
Et andet afgørende element i den fremtidige
udvikling kan være at styrke de positive
klyngeeffekter og synergier gennem velfungerende
partnerskaber med forskningsverdenen. Der er i dag
en række samarbejder mellem virksomhederne og
institutioner, som forsker, rådgiver og fremmer
innovation inden for fiskerisektoren inden for såvel
produkter som processer (dvs. ikke inden for
biologisk rådgivning). Der synes dog fra erhvervets
side at være en opfattelse af, at de pågældende
projekter mangler et kommercielt fokus, og vi
vurderer også, at der kunne være flere af dem. I
andre lande så som Island, hvor partnerskaberne
mellem forskningsverdenen og fiskerisektoren har
været succesfulde, har der netop været et stort fokus
på at sikre en kommerciel udnyttelse af den nyeste
forskning til proces- og produktudvikling. Vi
vurderer, at der i Danmark kunne være et potentiale
en øget kommercialisering af forskningen i
produkter og processer eller et bindeled mellem
forskningen og erhvervslivet for at sikre den danske
fiskerisektor en frontposition i innovationen og i den
internationale konkurrence.
HVAD BRINGER FREMTIDEN?
Hvad er det næste skridt i udviklingen, der skal
sikre, at den danske fiskerisektor forbliver
konkurrencedygtig overfor omverdenen fremover?
Først og fremmest er det afgørende at fastholde det
høje investeringsniveau, der fører til fortsat øget
effektivisering og lavere enhedsomkostninger. Store
investeringer over lange tidshorisonter kræver
stabile
rammevilkår for at mindske usikkerheden om
fremtiden så meget som muligt. I den forbindelse
synes truslen om Brexit at stå højest på dagsordenen
hos mange aktører i øjeblikket. Alene usikkerheden
om udfaldet af forhandlingerne og konsekvenserne
for den danske fiskerisektor kan allerede i dag være
udslagsgivende for, at ellers rentable investeringer i
den danske fiskerisektor udskydes eller helt
undlades.
I en række procesindustrier går udviklingen mod
øget digitalisering. Der ligger ofte et potentiale gemt
i at benytte de store mængder tilgængelige data til at
identificere og realisere effektiviseringspotentialer;
ikke blot i den enkelte virksomhed, men igennem
hele værdikæden, altså
på tværs
af virksomheder.
Det sidste styrker de enkelte klyngevirksomheders
KONSOLIDERING
Den anden årsag til den høje produktivitet skal
findes i, at store dele af fiskeriet og fiskeindustrien i
dag drives kapitalintensivt og i regi af professionelle
virksomheder. Der er historisk investeret store beløb
i erhvervet, som har ført til en markant
konsolidering i både fiskeriet og fiskeindustrien.
Konsolideringen har i høj grad været drevet af en
mere markedsbaseret regulering af fiskeriet. I 2007
blev individuelle omsættelige kvoter gjort
permanente i sildefiskeriet, makrel- og
proteinfiskeriet blev inkluderet, og der blev indført
fartøjskvoteandele i konsumfiskeriet (torsk, kuller,
hvilling, sej, rødspætter m.fl.). Siden da er der sket
en halvering i antallet af erhvervsaktive fartøjer
under 18 meter til fordel for færre og større fartøjer.
Konsolideringen har givet bedre mulighed for at
Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk
5
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 294: Rapport "Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk", fra Danish Seafood Association
1860084_0006.png
1
DANMARK ER EN PLATFORM FOR HANDEL
MED FISK OG FISKEPRODUKTER
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 294: Rapport "Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk", fra Danish Seafood Association
1860084_0007.png
Danmark er en af verdens største eksportører af fisk og fiskeprodukter
Danmark var i 2016 den 13. største eksportør af fisk
og fiskeprodukter i verden.
1
Der blev i 2016
eksporteret for 26,1 mia. kr. fisk og fiskeprodukter
fra Danmark. Det svarer til 3,7% af Danmarks
samlede vareeksport og til værdien af Danmarks
eksport af eksempelvis tekstilvarer (27,4 mia. kr.) og
kød (28,4 mia. kr.).
Samtidig udgjorde værdien af danske fiskeres
fangster 3,7 mia. kr. Den store forskel på værdien af
eksporten og værdien af fangsterne skyldes
for det
første,
at flere udenlandske fiskere vælger at lande
sine fangster i danske havne, og
for det andet
at
mange råvarer og halvfabrikata fragtes til Danmark i
lastbiler og containere fra andre lande, før de pakkes
om eller videreforarbejdes i Danmark og sendes
videre ud på de globale eksportmarkeder. Vi har i
Danmark en stor forarbejdningsindustri, der
importerer, forædler og forøger værdien af
råvarerne, før de sendes ud af landet.
Importen af fisk og skaldyr udefra (herunder
udenlandske fiskeres landinger i Danmark) udgjorde
tilsammen 19,3 mia. kr. i 2016.
Målt i værdier er det primært laks, rejer og torsk, der
importeres til Danmark. Det er også disse arter, samt
fiskemel og fiskeolie, der fylder mest i eksporten fra
Danmark. Produkterne handles i mange former: Som
hel fisk, filet, saltet, tørret, røget eller på anden vis
tilberedt eller konserveret.
Man kan sige, at Danmark fungerer som en
hub,
eller
en
platform,
for den internationale handel med fisk
og fiskeprodukter. En stor del af de vidtforgrenede,
globale værdikæder er beliggende i DK.
Værdi af fangst, import og eksport af fisk og skaldyr i 2016
Dansk fiskeri*
Import**
Eksport
Note: * Værdien af danske fartøjers landinger i Danmark og i udlandet. ** Importen inkluderer udenlandske fiskeres landinger i Danmark
Kilde: Copenhagen Economics baseret på Landbrugsstyrelsen og Danmarks Statistik
Den internationale sammenligning er baseret på databasen ComTrade, hvor værdien af Danmarks eksport udgør ca. 22 mia. kr., altså 4 mia. kr. mindre end i
opgørelsen fra Danmarks Statistiks udenrigshandelsstatistik. Opgørelsen dækker over
‘fish (not marine mammals), crustaceans, molluscs and aquatic invertebrates, and
preparations thereof’,
og det er derfor muligt at produkter som fiskefileter og færdigretter ikke er inkluderet i den internationale sammenligning.
1
Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk
7
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 294: Rapport "Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk", fra Danish Seafood Association
1860084_0008.png
Den samlede fiskerisektor tæller knap 7.000 årsværk i direkte
beskæftigelse
Den samlede danske fiskerisektor omfatter mange
forskellige typer af virksomheder og underbrancher.
Af statistiske årsager har vi i denne rapport
afgrænset den
direkte
beskæftigelse i fiskerisektoren
til at inkludere de tre brancher fiskeri, fiskeindustri
og engroshandel med fisk og fiskeprodukter. Disse
tre brancher beskæftigede tilsammen næsten 7.000
årsværk i Danmark i 2013. Den samlede fiskerisektor
omfatter derudover en række erhverv, som er
gensidigt afhængige af fiskeriet, fiskeindustrien og
engroshandelen. Disse erhverv benævner vi i denne
rapport som den
indirekte
beskæftigelse, og de
beskrives i kapitel 2 af rapporten.
1
Dansk fiskeri og akvakultur beskæftigede ifølge
Danmarks Statistiks nationalregnskab tilsammen
2.500 årsværk i 2013. Fiskeriet stod for ca. 2.000 af
disse årsværk.
2
Til sammenligning kan man i
Landbrugsstyrelsens register over aktive
erhvervsfiskere i Danmark se, at der i 2013 var 4.769
erhvervsfiskere, dvs. mere end dobbelt så mange
som antallet af årsværk. Forskellen skyldes, at en
stor del af erhvervsfiskerne kun er aktive i en del af
året, samt at en del af erhvervsfiskerne kun har
fiskeriet som bierhverv. Antallet af årsværk er en
optælling af det gennemsnitlige antal beskæftigede i
løbet af året. To halve fuldtidsstillinger giver fx et
årsværk.
Den forarbejdende del af fiskeindustrien
beskæftigede i 2013 ca. 2.600 årsværk, og
engroshandelen stod for ca. 1.700 årsværk.
Der er flere hundrede engroshandelsvirksomheder i
Danmark, hvoraf de fleste har relativt få ansatte.
Engroshandelen består af de handlere – eller
brokers
eller
traders
– i Danmark, der markedsfører, sælger
og distribuerer fisk og fiskeprodukter. Der er
forskellige typer af engroshandelsvirksomheder.
Nogle markedsfører og sælger fiskeprodukter globalt
– også produkter, der ikke er relateret til Danmark
på andre måder – nogle fungerer som opkøbere i
Danmark for udenlandske kunder, andre køber og
sælger inden for landets grænser. Handelen med fisk
og fiskeprodukter kræver et stort netværk af
kontakter indenfor fiskeriet, fiskeopdrættet, på
produktionssiden, i detailsalget, i
food service
3
og
indenfor logistik, samt grundlæggende ‘godt
købmandskab’.
Den
direkte
beskæftigelse i den danske fiskerisektor i 2013
Note: * Inkl. akvakultur
Kilde: Copenhagen Economics baseret på Danmarks Statistik og egne beregninger
1
Detailhandelen med fisk og fiskeprodukter er
ikke
inkluderet i definitionen af fiskerisektoren i denne rapport. Ifølge Landbrugsstyrelsen var der i november
måned i 2013 807 beskæftigede i fiskeforretninger. Dette tal angiver
ikke
antal årsværk men er baseret på en éngangsopgørelse i november.
2
Ifølge Dansk Akvakultur (2015):
Produktivitetsanalyse af dansk akvakultur’
beskæftigede dansk akvakultur knap 500 årsværk i 2013.
3
Salg til
food service
dækker hotel, restaurant, institutionskøkkener, catering m.v.
8
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 294: Rapport "Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk", fra Danish Seafood Association
1860084_0009.png
De fleste råvarer importeres, og de fleste produkter eksporteres
Størstedelen af de fisk og fiskeprodukter, der
kommer på danske hænder, ender ikke på danske
borde. De fleste råvarer importeres, og de fleste
produkter sælges udenfor Danmark, jf. figurerne på
de næste sider, som beskrives herunder.
forarbejdende fiskeindustris samlede
råvareforsyning. Mens fiskeindustriens køb fra
danske fiskere udgjorde ca. 1 mia. kr. i 2013, købte
fiskeindustrien råvarer og produkter fra udenlandske
fiskere og udenlandsk fiskeindustri for i alt 4,6 mia.
kr. Dertil køber den danske fiskeindustri varer og en
række andre varer og tjenester, blandt andet fra
danske engroshandelsvirksomheder.
Fiskeindustriens samlede køb af varer og tjenester
fra andre brancher udgjorde i alt 9,1 mia. kr. i 2013.
Fiskeindustriens samlede salg til andre brancher
udgjorde 11,1 mia. kr. Når købene for 9,1 mia. kr.
fratrækkes, fås fiskeindustriens direkte BNP-bidrag,
som udgjorde 2,0 mia. kr. i 2013.
Fiskeindustrien eksporterede for 9,1 mia. kr. i 2013.
videreforarbejdes til foderprodukter til landbruget,
pelsdyr- og akvakulturindustrien.
ENGROSHANDEL
Engroshandlen står for størstedelen af importen og
eksporten af fisk og fiskeprodukter i Danmark, målt
på værdier. Det afspejler, at mange råvarer og
produkter enten blot ompakkes, eller sendes direkte
videre ud af landet igen uden at blive forarbejdet.
Værditilvæksten i engroshandel med fisk og
fiskeprodukter udgjorde ca. 1,4 mia. kr. i 2013.
FISKERI
I 2013 købte danske fiskeri (herunder akvakultur)
varer og tjenester for 2,4 mia. kr. fra andre brancher
og solgte for 4,4 mia. kr. til andre brancher.
Forskellen mellem købet og salget angiver
værditilvæksten, som svarer til fiskeriets direkte
BNP-bidrag, på 2,1 mia. kr. Dette beløb dækker
lønomkostninger, afskrivninger og renteudgifter,
skat, og overskud.
Danske fiskere landede for 750 mio. kr. fisk i
udenlandske havne i 2013, hvilket betegnes som
eksport, og for 2,3 mia. kr. i danske havne.
Landingerne i Danmark går hovedsageligt til den
danske fiskeindustri (ca. 1,0 mia. kr.) og til eksport
(ca. 1,3 mia. kr.).
1
DEN SAMLEDE FISKERISEKTOR
Den samlede fiskerisektors
direkte
bidrag til
Danmarks BNP udgjorde 2,1 + 2,0 + 1,4 = 5,5 mia.
kr.
FISKEINDUSTRI
Danske fiskeres landinger udgør kun en del af den
I Danmark sælger fiskeriet og fiskeindustrien bl.a.
produkter til hoteller og restauranter (ca. 530 mio.
kr. i 2013), til landbruget (ca. 530 mio. kr.), til
danske husholdninger bl.a. gennem dansk
detailhandel (ca. 400 mio. kr.), og til
videreforarbejdning i Danmark (ca. 340 mio. kr.).
Sidstnævnte er primært fiskemel og fiskeolie, der
Hvis alle interne køb og salg af varer og tjenester i
fiskeriet, fiskeindustrien og engroshandelen med fisk
og fiskeprodukter medregnes, udgjorde den samlede
omsætning i disse brancher skønsmæssigt 28 mia.
kr. i 2013, hvoraf 21,9 mia. kr. var eksport.
Omsætningstallene er dog behæftet med stor
usikkerhed.
Det er usikkert, hvad den direkte eksport fra fiskeriet dækker over. Et bud kan være de fisk, der købes på fiskeauktioner af udenlandske
købere, og som transporteres direkte ud af landet. Eksempelvis eksporteres rødspætter og hesterejer fra fiskeauktionen i Thyborøn til Holland.
1
Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk
9
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 294: Rapport "Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk", fra Danish Seafood Association
1860084_0010.png
De fleste råvarer importeres, og de fleste produkter eksporteres
Køb, salg og værditilvækst i 2013
Note: Køb og salg inden for samme branche er ekskluderet fra opgørelsen. Engroshandlen med fisk og fiskeprodukter er estimerede
værdistrømme baseret på andelen af beskæftigede i engrosbranchen og som residual for import og eksport. * Inkl. akvakultur
Kilde: Copenhagen Economics baseret på Danmarks Statistik
Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk
10
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 294: Rapport "Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk", fra Danish Seafood Association
1860084_0011.png
Note: Tallene er fra 2013. For engroshandel er tallene
beregnet som residual i forhold til den samlede import
og eksport fra udenrigshandelsstatistikken. De øvrige
tal er baseret på nationalregnskabet
Kilde: Copenhagen Economics baseret på Danmarks
Statistik og Landbrugssyrelsen
Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk
11
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 294: Rapport "Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk", fra Danish Seafood Association
1860084_0012.png
Adgangen til råvarer afgørende for fiskeindustrien
Werner Larsson Fiskeeksport A/S
Werner Larsson Fiskeeksport A/S er en international
nichevirksomhed inden for fiskeindustrien, som har
specialiseret sig indenfor få produkter.
Virksomheden producerer sild, primært til det
hollandske marked. Det er højkvalitetsprodukter,
som kun kan produceres en kort del af året –
primært i juni, hvor sildene har den optimale
størrelse og fedtprocent. I juni måned kan der være
op til 100 ansatte på fabrikken i Skagen for at få
produktionen til at køre optimalt og følge med
råvareinputtet. I højsæsonen benytter virksomheden
en stor andel udenlandsk arbejdskraft.
Foruden sild producerer virksomheden også
makrelfileter, som håndfileteres og sælges i Asien.
Det giver en merpris at håndfiletere, men det er en
arbejdskraftintensiv proces.
Det vigtigste element i forretningsmodellen er en
sikker adgang til råvarer i høj kvalitet. Derfor har
Werner Larsson Fiskeeksport A/S et strategisk
samarbejde med Astrid Fiskeri A/S, som råder over
et dansk pelagisk fartøj. Dette giver en sikker adgang
til silde i juni måned. Derudover køber Werner
Larsson Fiskeeksport A/S fisk fra både danske,
norske og skotske fiskere. Det gælder generelt, at
gode relationer til fiskerne kan sikre industrien
adgang til råvarerne, når der er brug for dem, så
produktionen kan planlægges bedre.
For de pelagiske fiskere betyder faste aftaler med en
troværdig aftager, at de bedre kan planlægge
fiskeriet. Det betyder dog ikke, at prisen ikke er en
faktor for, hvor fartøjer lander fiskene.
Adgangen til råvarer sætter en naturlig barriere for
væksten, og Werner Larsson Fiskeeksport A/S
afsøger derfor løbende muligheder for at åbne op til
nye markeder.
•
Hard facts
•
•
•
Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk
12
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 294: Rapport "Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk", fra Danish Seafood Association
1860084_0013.png
En gunstig prisudvikling har øget værdien af eksporten i de seneste år
Analysen i denne rapport er hovedsageligt baseret på
tal fra 2013, da Danmarks Statistiks input-output
tabeller udkommer med tre års forsinkelse. De
tilgængelige tal indikerer dog, at der siden 2013 er
sket en markant fremgang i den danske fiskerisektor.
Værdien af eksporten er steget fra at udgøre 21,9
mia. kr. i 2013 til 26,1 mia. kr. i 2016. Fremgangen
har fundet sted siden 2009, efter en 10-årig periode
op igennem 00’erne uden stigninger i værdien af
eksporten. I perioden fra 2009-2016 var den
gennemsnitlige årlige vækst i værdien af eksporten
på 6,5%. Den positive udvikling i værdierne afspejler
en stigning i priserne på de produkter, der
eksporteres fra Danmark. Fra 2009-2016 skete der
faktisk et fald i de eksporterede mængder. Det er
især priserne på rejer og laks og fiskemel og -olie, der
er steget siden 2009.
Også danske fiskeres landinger er steget markant i
værdi i de seneste år. Udviklingen i landingerne
afspejler også en stigning i priserne, og ikke i
mængderne. For landingerne er priserne primært
steget for torsk og fladfisk.
Den positive udvikling afspejler sig i en stigning i
fiskeriets direkte BNP-bidrag fra 2,0 mia. kr. i 2013
til 2,9 mia. kr. i 2016, svarende til en årlig vækst på
12%. I reale termer har den årlige vækst været 7%.
Der foreligger endnu ikke tilgængelige oplysninger
om fiskeindustrien og engroshandelens BNP-bidrag
for den seneste periode. Hvis fiskerisektorens BNP-
bidrag og omsætning antages at følge udviklingen i
værdien af eksporten, steg det samlede BNP-bidrag
(fiskeri plus fiskeindustri plus engroshandel) fra ca.
5,5 mia. kr. i 2013 til ca. 6,5 mia. kr. i 2016, og den
samlede omsætning (inkl. interne køb og salg af
varer og tjenester) steg fra ca. 28 mia. kr. i 2013 til
ca. 33 mia. kr. i 2016.
Værdien af eksporten af fisk og fiskeprodukter
Note: Figurerne viser udviklingen i løbende
priser. Øvrige inkluderer uspecificerede
produkter og arter med eksportværdier
under 500 mio. kr. hver i 2016.
Kilde: Danmarks Statistik
Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk
13
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 294: Rapport "Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk", fra Danish Seafood Association
1860084_0014.png
Mange råvarer importeres fra Norge, Grønland og Færøerne
Der blev i 2016 importeret for 19,3 mia. kr. fisk
og fiskeprodukter til Danmark. Dette beløb
dækker over primært over frosne råvarer, der
transporteres i containere. En mindre del af
importen, 1,2 mia. kr. i 2016, består af
udenlandske fiskeres landinger i Danmark.
Norske og svenske fartøjer stod for halvdelen
af dette beløb.
Langt størstedelen af Danmarks godt 19 mia.
kr. store import af fiske- og skaldyrsprodukter
i 2016 kom fra lande, som fisker i
Nordatlanten. Over halvdelen af værdien af
den danske import af fiske- og
skaldyrsprodukter kommer fra Norge,
Grønland og Færøerne, i alt 10 mia. kr. i 2016.
3,0 mia. kr. af de 5,4 mia. kr. import af fiske-
og skaldyrsprodukter, som Danmark
importerede fra Norge i 2016, var laks og
ørred, blandt andet fra akvakultur. 1,1 mia. kr.
af importen fra Norge var torsk.
Den næststørste import i 2016 kom fra
Grønland på 3,3 mia. kr., hvor 1,6 mia. kr. var
rejer, 1,0 mia. kr. var hele og fileterede
hellefisk, samt 400 mio. kr. torsk.
Fra Færøerne udgjorde næsten halvdelen af
importen laks.
Fra Nordamerika importeres hovedsagelig
rejer (900 mio. kr.), torsk (200 mio. kr.) og
hele fladfisk (200 mio. kr.).
Note: Import for mindre end 350 mio. kr. er ikke inkluderet med en pil i figuren
Kilde: Copenhagen Economics baseret på Landbrugsstyrelsen
Dansk import af fiske- og skaldyrsprodukter i 2016 fra udvalgte lande
Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk
14
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 294: Rapport "Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk", fra Danish Seafood Association
1860084_0015.png
Et vidtforgrenet, globalt netværk af værdikæder og salgskanaler
Danmark eksporterer fisk- og skaldyrsprodukter til
hele verden. Størstedelen af eksporten går til
nærmarkederne. I 2016 gik næsten 70% af den
samlede eksport af fisk- og skaldyrsprodukter til EU-
landene, hvor transporttiden er lav, og fiskene derfor
kan eksporteres fersk. Danmark eksporterede også for
omkring 3 mia. kr. til asiatiske lande. Disse produkter
er typisk frosne, og transporttiden har mindre
betydning.
Den største eksportdestination er Tyskland. I 2016
udgjorde eksporten til Tyskland godt 4,5 mia. kr.,
svarende til 169.000 tons. 2,1 mia. kr. af eksporten til
Tyskland var laks og ørred, mens 600 mio. kr. var
sild.
Norge købte for 2,8 mia. kr. fisk- og
skaldyrsprodukter fra Danmark, hvoraf fiskemel og -
olie udgjorde 1,8 mia. kr. og rejer næsten 0,5 mia. kr.
Danmarks tredjestørste eksportdestination
Storbritannien køber mange forskellige produkter fra
Danmark: For 600 mio. kr. rejer, 350 mio. kr.
fiskemel og –olie og for 200 mio. kr. makrel i 2016.
Den danske eksport til Kina og Vietnam oversteg 1
mia. kr. for begge lande i 2016. Det var mest fladfisk,
der blev eksporteret til Vietnam – for over 800 mio.
kr., hvor Kina købte rejer for 400 mio. kr., torsk for
230 mio. kr. og fiskemel og -olie for 120 mio. kr.
Dansk eksport af fiske- og skaldyrsprodukter i 2016 til udvalgte lande
Danmark er verdens fjerdestørste
eksportør af fiskemel og den
største eksportør af fiskeolie
- Marine Ingredients Denmark (2017)
Note: Eksport for mindre end 430 mio. kr. er ikke inkluderet i figuren
Kilde: Copenhagen Economics baseret på Landbrugsstyrelsen
Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk
15
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 294: Rapport "Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk", fra Danish Seafood Association
1860084_0016.png
Synergier og klyngeeffekter øger fiskerisektorens internationale
konkurrenceevne
Danmarks funktion som platform for handel med
fisk og fiskeprodukter afspejler en specialiseret og
samtidig en tæt integreret værdikæde, som
muliggør høj produktivitet og konkurrencekraft.
Der findes en bred vifte af serviceindustrier, som
servicerer fiskeindustrien og fiskerne, når de
lægger til i de danske havne. Virksomhederne
leverer varer og tjenester til fiskerisektoren såsom
brændstof, proviant, net, udstyr, nye fartøjer,
reparationer, transport og finansielle tjenester. Der
findes mange forskellige typer virksomheder, som
alle har forbindelser til havnene, herunder
fiskeindustri, rederier til nybygning og reparationer
af fartøjer og motorer, shipping-virksomheder,
banker og revisorer, isolering og køleteknik,
hydraulik, dykkerservice, malere, fiskeauktion,
havneservice, bunkring, uddannelsesinstitutioner,
losning, kasse- og plastprodukter og produktion og
reparation af trawl og fiskeredskaber.
Fx er der i og omkring Skagen havn 40
virksomheder samlet i ‘Serviceteam Skagen’. Det
samme billede kan genfindes i de øvrige store
danske fiskerihavne. Eksempelvis er Konsumfisk et
klyngesamarbejde mellem de tre vestkysthavne
Thyborøn, Hvide Sande og Thorsminde, som
arbejder for at skabe optimale rammer udvikling og
sparring i forhold til nye idéer og tiltag
på konsumfiskområdet.
Mange nært beslægtede virksomheder inden for
samme felt danner grobund for vidensdeling,
synergier og specialisering, som øger hele
sektorens konkurrenceevne i forhold til udlandet.
Når sektoren fx markedsfører sig på internationale
messer, blandt andet for at tiltrække råvarer til
landet, står flere af virksomhederne sammen til
messen. Det sender et stærkt signal om, at den
danske fiskerisektor tilbyder alle tænkelige
supportfunktioner. Det samme gør udenlandske
havne og fiskeindustri.
Klyngen kan sammenlignes med et
shoppingcenter; for at tiltrække kunder handler det
om at have det rette mix af butikker – både store og
små, og nogle indenfor hvert sit område. For at
tiltrække landinger gælder det ligeledes om, at der i
havnene er det rette mix af servicevirksomheder.
Den samlede beskæftigelse
omkring aktiviteterne i Skagen kan
opgøres til 2.627 årsværk
- Erhvervsanalyse af direkte, indirekte og
inducerede effekter, Skagen Havn (2015)
Kilde: Serviceteam Skagen
Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk
16
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 294: Rapport "Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk", fra Danish Seafood Association
1860084_0017.png
En klynge af servicevirksomheder rundt om havnen
Skagen Havn
Når en fisker skal beslutte sig for, hvor fangsterne
skal landes, er prisen per kg fisk vigtig, men andre
faktorer kan også være afgørende: Effektiviteten af
infrastrukturen og dermed hastigheden på losningen
er bestemmende for, hvor lang tid fartøjet skal ligge
til ved havnen, og dermed hvor lang fartøjet ikke er
til havs. Mulighederne for at kunne udføre
reparationer, eller for at købe de varer, det udstyr
eller de services, som skal bruges for at kunne fiske,
er også afgørende for fiskernes valg af landingshavn.
Skagen Havn er et godt eksempel på, hvordan de
store danske fiskerihavne er indrettet. Her kan købes
brændstof, proviant, ferskvand, el, grej, net, rør,
isolering, maling, doksætning og elektronik. Hos
Karstensens Skibsværft på havnen kan fiskeren købe
et nyt fartøj eller få udført reparationer. Der findes
også relaterede servicevirksomheder såsom banker
og revision omkring havnen.
Den viden, der har ophobet sig over generationer i de
danske fiskerihavne, samt det forhold, at der er
adgang til alle de nødvendige varer og services til
fiskeriet og fiskeindustrien, gør havnene særdeles
attraktive for fiskerne.
Havnen stiller infrastruktur såsom modtager- og
kølefaciliteter til rådighed for fiskerne og
fiskeindustrien. Fiskeren betaler en havneafgift, som
er baseret på værdien af landingerne i havnen.
Indtægterne fra fiskeriet er steget over tid, men er i
nogle havne faldet som andel af den samlede
indtjening, da de også leverer services og
infrastruktur til andre brancher, såsom gods- og
bunkertransport og krydstogtsskibe.
Hard facts
•
•
•
Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk
17
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 294: Rapport "Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk", fra Danish Seafood Association
1860084_0018.png
Samarbejde om forskning, innovation og udvikling kan styrke klyngerne
De positive klyngeeffekter og synergier kan styrkes gennem velfungerende
partnerskaber med forskningsverdenen. Island er et eksempel på, at et tæt
samarbejde mellem forskningsverdenen og fiskerisektoren kan være særdeles
succesfuldt, hvis der er et tilstrækkeligt stort fokus på at sikre en kommerciel
udnyttelse af den nyeste viden om produkter og processer. Partnerskaberne
har skabt grobund for en række nye typer virksomheder i den islandske
fiskeriklynge, der udvikler og eksporterer højværdiprodukter og viden.
Der er i Danmark i dag en række samarbejder mellem på den ene side
virksomhederne og på den anden side uddannelses- og vidensinstitutioner og
erhvervsfremme- og innovationsaktører, som forsker, rådgiver og fremmer
innovation inden for fiskerisektoren inden for såvel produkter som processer,
herunder:
- Nordsøen Forskerpark, som huser en række af de vigtigste private og
offentlige aktører inden for fiskeri og akvakultur og er mødested fra
personer med tilknytning til fiskeriet fra ind- og udland. Nordsøen
Forskerpark har til formål at skabe de fysiske rammer for forskning,
udvikling, rådgivning og formidling indenfor hav og fisk.
- BioMar, hvis primære fokus er på foderudnyttelse, foderspild og
vandkvaliteten i anlægget.
- DTU Aqua, som udfører forskning, rådgivning, uddannelse og innovation
inden for bæredygtig udnyttelse og produktion af levende ressourcer i hav-
og ferskvand og inden for akvatiske organismers biologi.
- Hjørring Erhvervscenter, som arbejder med virksomhedsudvikling og
etablering af nye virksomheder i fiskebranchen.
- Teknologisk Institut, som hjælper fødevarevirksomheder i alle faser af
produkt- og konceptudvikling samt produktionsoptimering.
- SINTEF, et norsk privat aktieselskab, der repræsenterer en bred faglig
kompetence indenfor udnyttelsen af havets ressourcer. De administrerer i
dag strømningstanken til trawl i Nordsøen Forskerpark i Hirtshals.
Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk
18
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 294: Rapport "Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk", fra Danish Seafood Association
1860084_0019.png
2
FISKERIET OG FISKEINDUSTRIEN HAR STOR
BETYDNING FOR DANSKE LOKALSAMFUND
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 294: Rapport "Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk", fra Danish Seafood Association
1860084_0020.png
Stor betydning for lokalsamfund
Fiskeriet, fiskeindustrien og engroshandelen med fisk
og fiskeprodukter er i høj grad koncentreret i Thisted,
Hjørring, Ringkøbing-Skjern, Lemvig og
Frederikshavn kommuner. Det er også i disse
kommuner, vi finder de største fiskerihavne: Skagen,
Hanstholm, Thyborøn, Hirtshals og Hvide Sande.
Fiskeindustrien beskæftiger flest i Frederikshavn
kommune, med næsten 850 årsværk i 2014. Selvom
beskæftigelsen i fiskeriet i Esbjerg og Varde
kommuner kun lå samlet på omtrent 50 årsværk i
2014, var der over 600 årsværk i fiskeindustrien
tilsammen i disse to kommuner. Hjørring, Thisted og
Aalborg kommuner havde også alle over 200
beskæftigede i fiskeindustrien i 2014.
Beskæftigelsen i engroshandlen med fisk og
fiskeprodukter var højest Hjørring kommune i 2014
med 250 årsværk, og i Thisted og Frederikshavn
kommuner med ca. 200 og 175 årsværk. I København
var der godt 100 årsværk i engroshandelen med fisk
og fiskeprodukter i 2014.
Frederikshavn har den største samlede beskæftigelse
for de tre brancher med godt 1.200 årsværk i 2014.
Herefter fulgte Hjørring med næsten 800 årsværk,
Thisted med 700 og Lemvig med 500 årsværk.
For fiskeriet alene er beskæftigelsen naturligvis
koncentreret omkring de danske kyster. De danske
fiskere er især bosiddende langs Jyllands vest- og
nordkyst og på Bornholm.
Beskæftigelsen i fiskeriet i 2014
Beskæftigelsen i fiskeindustrien i 2014
Beskæftigelsen i engroshandel med fisk
og fiskeprodukter i 2014
Kilde: Copenhagen Economics baseret på Landbrugsstyrelsen
Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk
20
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 294: Rapport "Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk", fra Danish Seafood Association
1860084_0021.png
Flere af disse lokalområder er kendetegnet ved faldende folketal
Beskæftigelsen indenfor fiskeriet, fiskeindustrien og
engroshandel med fisk og fiskeprodukter som andel
af den samlede beskæftigelse er størst på Læsø. I 2014
stod fiskerisektoren for 11% af beskæftigelsen inden
for disse brancher. Derudover er det i kommunerne
langs Jyllands vestkyst, samt i Vendsyssel, hvor
fiskerisektoren står for den største del af
beskæftigelsen. I Lemvig kommune var andelen godt
5%, mens Frederikshavn lå på omtrent 4,5% i 2014.
I flere kommuner med mange beskæftigede indenfor
de tre brancher er ledigheden også relativt stor. Dette
gælder blandt andet kommunerne Frederikshavn,
Hjørring, Bornholm og Læsø, som alle har haft en
gennemsnitlig arbejdsløshedsprocent på over 5,5% i
de sidste 10 år.
med over 9% i perioden 2006-2016. På Læsø er faldet
på 13%, mens befolkningstallet på Bornholm faldt 8%
i perioden. Frederikshavn og Hjørring har oplevet et
fald i befolkningen på hhv. 5% og 3% i perioden
2006-2016.
Denne tendens kan indikere, at der generelt er få
andre jobmuligheder i de lokalområder, hvor fiskeriet
direkte og indirekte understøtter jobs.
Derudover er der flere af de nordjyske og vestjyske
kommuner, som har oplevet en faldende befolkning
de sidste ti år. Således fald befolkningstallet i Lemvig
Fiskerisektorens andel af den samlede
beskæftigelse i 2014
Gennemsnitlig ændring i befolkningsstørrelsen
fordelt på kommuner, 2006-2016
Kilde: Copenhagen Economics baseret på Landbrugsstyrelsen og Danmarks Statistik
Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk
21
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 294: Rapport "Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk", fra Danish Seafood Association
1860084_0022.png
Fiskerisektoren skaber afledt økonomisk aktivitet i lokalsamfundene
Aktiviteterne i fiskerisektoren fører økonomiske
‘ringe i vandet’ med sig, som understøtter hele det
lokale erhvervsliv.
Vi benytter en såkaldt input-outputmodel, til at
beregne disse ringe i vandet. Modellen giver
mulighed for på en konsistent måde at måle den
økonomiske betydning af en branche i en økonomi
ved at benytte viden om branchernes gensidige
afhængighed fra Danmarks Statistiks
nationalregnskab.
Med Danmarks Statistiks input-output tabeller kan
vi opgøre fiskeriets og fiskeindustriens økonomiske
fodaftryk gennem tre forskellige kanaler:
•
Direkte
– værdiskabelse og arbejdspladser i
fiskeindustrien
•
Inducerede
– værdiskabelse og beskæftigelse
skabt via lønninger, som udbetales i
fiskeindustrien eller hos underleverandører og
forbruges igen i Danmark
•
Indirekte
– værdiskabelse og arbejdspladser hos
underleverandører og deres underleverandører i
Danmark som følge af fiskeindustriens køb af
varer og tjenester og investeringer
Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk
22
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 294: Rapport "Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk", fra Danish Seafood Association
1860084_0023.png
Fiskerisektoren understøtter et samlet BNP-bidrag på 12,5 mia. kr. …
Fiskerisektoren bidrog
direkte
til Danmarks
bruttonationalprodukt (BNP) med 5,5 mia. kr. i
2013. Det direkte BNP-bidrag består af de samlede
lønomkostninger og bruttooverskud i sektoren.
Vores beregninger viser, at fiskerisektoren med sine
køb af danske varer og tjenester derudover
understøttede et yderligere BNP-bidrag gennem
indirekte
effekter på 3,2 mia. kr. i 2013.
Når de beskæftigede i fiskerisektoren og hos
underleverandører forbruger indkomsterne i
Danmark igen, understøtter det yderligere aktivitet
og værdiskabelse. Fiskerisektoren understøttede et
yderligere BNP-bidrag gennem disse
inducerede
effekter på 3,9 mia. kr.
I alt understøttede fiskerisektoren et BNP-bidrag i
Danmark på 12,5 mia. kr. i 2013 gennem direkte,
indirekte og inducerede effekter. Heraf stod fiskeriet
for 4,5 mia. kr. og fiskeindustrien for 4,9 mia. kr.
Dette giver et BNP-bidrag på 13,2 mia. kr. i 2016,
hvis man antager, at værdistrømmene følger
værdiudviklingen i eksporten af fisk- og
fiskeprodukter.
Fiskeriet og fiskeindustriens økonomiske fodaftryk i 2013
Note: Fiskeriet inkluderer akvakultur. Interne køb og salg inden for hver branche og mellem brancherne er ekskluderet i figuren og beregningerne. Metoden er yderligere beskrevet i bilaget.
Kilde: Copenhagen Economics baseret på Danmarks Statistik
Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk
23
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 294: Rapport "Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk", fra Danish Seafood Association
1860084_0024.png
… og 16.000 jobs i Danmark
Foruden de knap 7.000 årsværk, der er beskæftiget i
fiskerisektoren, understøtter fiskerisektoren
yderligere ca. 9.000 årsværk i Danmark gennem de
indirekte og inducerede effekter.
Det svarer til, at hver beskæftiget i fiskerisektoren
understøtter yderligere 1,3 danske jobs i andre
brancher end fiskeriet, fiskeindustrien og
engroshandel med fisk.
De understøttede jobs gennem direkte og inducerede
effekter er ca. i samme størrelsesorden, med ca.
4.500 årsværk fra hver effekt.
Direkte, indirekte og inducerede beskæftigelseseffekter fra fiskerisektoren
Note: Fiskeriet inkluderer akvakultur. Metoden er yderligere beskrevet i bilaget.
Kilde: Copenhagen Economics baseret på Danmarks Statistik
Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk
24
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 294: Rapport "Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk", fra Danish Seafood Association
1860084_0025.png
Fiskeriets køb af services understøtter jobs i havnen
Fiskeriet og fiskeindustrien er primært forbundet i
internationale værdikæder, men de to brancher
køber også varer og tjenester i Danmark for store
beløb. De penge, der bliver brugt på danske
underleverandører, skaber værdi og beskæftigelse
som rækker bredt ud i den danske økonomi.
fødevareindustri’ i 2013. Danske fiskere investerede
for 220 mio. kr. i nybygninger og reparationer af
fartøjer hos danske værfter. Lidt mindre købte
fiskere i branchen ‘Hjælpemidler til transport’, som
primært inkluderer danske havne. Fiskeriets køb fra
danske banker og sparekasser, samt reparation og
installation af maskiner beløb sig til hhv. 185 mio. kr.
og 145 mio. kr.
Hver af disse underleverandører køber selv varer og
tjenester fra andre underleverandører i Danmark.
Det skaber ringe i vandet eller såkaldte
‘multiplikatoreffekter’, som kan beregnes under en
række antagelser.
Antallet af indirekte jobs, som understøttes i en
branche af fiskeriet, afhænger dels af størrelsen på
købet fra branchen og dels af antallet af jobs per
omsætningskrone i den pågældende branche. Som
forventet er det primært jobs i og omkring de danske
havne, der understøttes af fiskeriet, fx hos værfter,
elektrikere, smedje, reparation osv.
Fiskeriet køber varer og tjenester fra
underleverandører i vidt forskellige brancher.
Fiskeriet (heraf primært akvakultur) købte for
næsten en halv mia. kr. i branchen ‘anden
Fiskeriet køb af varer og tjenester i Danmark i 2013
Indirekte understøttet beskæftigelse i 2013
Multiplikatoreffekter
Note: Fiskeriets køb og den afledte beskæftigelse i fiskeindustrien og engroshandel med fisk og fiskeprodukter er ikke inkluderet for at undgå dobbeltregning.
Kilde: Copenhagen Economics baseret på Danmarks Statistik
Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk
25
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 294: Rapport "Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk", fra Danish Seafood Association
1860084_0026.png
En international supportvirksomhed til fiskeriet
Karstensens Skibsværft A/S
Når en virksomhed indenfor det pelagiske fiskeri skal
investere i et nyt fiskefartøj, kan fartøjet være fra
Karstensens Skibsværft i Skagen.
Med over 400 ansatte på værftet er Karstensens
Skibsværft den største virksomhed i Skagen. Værftet
er lige fyldt 100 år og har derfor en stor erfaring med
at lave fiskefartøjer til mange forskellige lande.
Danske fiskere står nu for omtrent en fjerdedel af de
nybyggede fartøjer men var tidligere de eneste
kunder. Dermed er virksomheden historisk gået fra
kun at bygge og servicere danske fartøjer til at blive
en international virksomhed med kunder i
Storbritannien, Norge, Sverige, Grønland, Island,
Færøerne, Irland, Finland, Canada og Tyskland.
Nybyggede fartøjer bliver større og skal kunne sejle
hurtigere. Der stilles større krav til energiforbrug,
sikkerhed og til opbevaringen af fiskene ombord for
at holde fisken frisk i havvand. Der installeres for
mange millioner kroner elektronik i fartøjerne, som
bruges til at lokalisere fiskene. Karstensens
Skibsværft har en løbende dialog med fiskerne
omkring kvaliteten og muligheder for forbedringer af
fartøjerne.
Karstensens Skibsværft gør stor brug af
underleverandører i Danmark. En fjerdedel af de
timer, som bruges på at bygge skibene, bruges hos
underleverandører. Det er eksempelvis til maling,
elinstallationer eller isolering. En stor del af
Karstensens Skibsværfts underleverandører findes i
Skagen, men også i Aalborg, Aarhus, Polen, Norge og
Japan. Skrogene bygges i Polen. Fiskeriet i både ind-
og udland er dermed med til at understøtte jobs i og
omkring Skagen, som udspringer af køb af
nybygninger og reparation af fartøjer hos
Karstensens Skibsværft.
Karstensens Skibsværft har søgt om tilladelse til at
udvide med en 110 meter lang overdækket tørdok,
hvormed det er muligt at male skibene, selv hvis
vejret ikke er til det udendørs. En sådan investering
vil tillige skabe arbejdspladser i og omkring Skagen.
•
Hard facts
•
•
•
Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk
26
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 294: Rapport "Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk", fra Danish Seafood Association
1860084_0027.png
Fiskeindustrien understøtter jobs hos en bred palet af underleverandører
Hvor fiskeriet i høj grad køber fra værfter, services i
havnen og fra pengeinstitutter, køber fiskeindustrien
varer og tjenester fra en bred palet af
underleverandører i Danmark. Eksempelvis køber
fiskeindustrien transportydelser, hvilket afspejler sig
i en indirekte jobskabelse hos danske vognmænd.
skyldes blandt andet, at der er relativt mange jobs
per omsætningskrone i denne branche.
Fiskeindustriens køb for 1,2 mia. kr. hos danske
fiskere og for næsten 900 mio. kr. fra engroshandel
med fisk og fiskeprodukter er ikke inkluderet i
opgørelsen herfor at undgå dobbeltregning af
effekterne.
Hvis de indirekte effekter fra engroshandlen med
fisk og fiskeprodukter tillægges, udgør den samlede
indirekte jobskabelse fra de tre brancher (fiskeri plus
fiskeindustri plus engroshandel) i alt ca. 4.600
årsværk.
Fiskeindustrien understøtter overraskende mange
indirekte jobs i branchen ‘ejendomsservice’. Det
Fiskeindustriens køb i Danmark i 2013
Indirekte understøttet beskæftigelse i 2013
Multiplikatoreffekter
Note: Fiskeindustriens køb og den afledte beskæftigelse i fiskeriet og i engroshandel med fisk og fiskeprodukter er ikke inkluderet for at undgå dobbeltregning.
Kilde: Copenhagen Economics baseret på Danmarks Statistik
Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk
27
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 294: Rapport "Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk", fra Danish Seafood Association
1860084_0028.png
Når indkomsterne forbruges igen, understøtter det jobs helt oppe på
hovedgaden
Der understøttes samlet over 4.500 årsværk fra
fiskeriet, fiskeindustrien og engroshandlen med fisk
og fiskeprodukter gennem
inducerede
effekter.
De ansatte i fiskerisektoren, samt de indirekte
ansatte som følge af branchernes indkøb, bruger en
stor del af deres indkomst på forbrug i
lokalområderne.
Dette forbrug understøtter jobs i stort set alle
servicebrancher, da husholdninger generelt køber fra
en bred vifte af brancher i Danmark. Fx bruges
pengene på mad og tøj, hvilket understøtter mere
end 1.100 årsværk i detailhandlen. Forbrug på
restaurantbesøg understøtter over 400 årsværk,
mens der tilsammen understøttes 600 årsværk i
daginstitutioner, pengeinstitutter, reparation og
vedligeholdelse, læger, tandlæger, frisører og
vaskerier. Alle disse årsværk understøttes på
baggrund af de indkomster, der tjenes i
fiskerisektoren og de indirekte lønninger i andre
brancher.
Understøttet beskæftigelse gennem inducerede effekter
fra fiskeri, fiskeindustri og engroshandel med fisk og fiskeprodukter
Kilde: Copenhagen Economics udregninger baseret på Danmarks Statistik
Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk
28
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 294: Rapport "Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk", fra Danish Seafood Association
1860084_0029.png
De afledte effekter er større i fiskeriet end i landbruget og skovbruget
Hvis vi kigger isoleret set på fiskeriet, understøtter
hver beskæftiget 1,3 ekstra jobs i Danmark gennem
indirekte og inducerede effekter. De afledte effekter
per beskæftiget er dermed større i fiskeriet end for
eksempel i landbruget og i skovbruget, som ligger på
0,7 - 1,0 ekstra jobs i andre brancher per direkte
beskæftiget.
Ser vi derimod isoleret på fiskeindustrien,
understøtter hver beskæftiget i gennemsnit 2,6
ekstra jobs i andre brancher i Danmark gennem
indirekte og inducerede effekter.
Antallet af afledte jobs per direkte beskæftiget i
fiskeindustrien er mindre end hos eksempelvis
danske mejerier, hvor hver beskæftiget i gennemsnit
understøtter 6 ekstra årsværk i andre brancher
gennem de indirekte og inducerede effekter. De
afledte effekter er lavere i fiskeindustrien, fordi den
importerer en stor del af sine råvarer. Det står i
kontrast til de mange danske mælkeproducenter som
leverer til mejerisektoren. Tilsvarende er tallet for
slagterier næsten 4 beskæftigede i andre brancher
per beskæftiget i slagterierne. Det er her særligt
danske svineproducenter, som trækker tallet op.
Antallet af afledte beskæftigede per beskæftiget i
fiskeindustrien stemmer imidlertid ca. overens med
den øvrige fødevareindustri i Danmark.
Indirekte og inducerede årsværk i andre brancher i Danmark per direkte årsværk i branchen i 2013
Primære erhverv
Industri
Note: *: Beskæftigede i fiskeriet og i engroshandel med fisk og fiskeprodukter er inkluderet i de afledte effekter fra
fiskeindustrien i denne opgørelse – på de foregående slides er disse jobs udeladt i de afledte effekter for at undgå dobbelttælling.
Kilde: Copenhagen Economics baseret på Danmarks Statistik
Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk
29
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 294: Rapport "Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk", fra Danish Seafood Association
1860084_0030.png
Kvaliteten af produkterne sikres gennem hele værdikæden
Midt mellem fiskeriet og fiskeindustrien finder vi de
danske havne. Havnene leverer modtager- og
kølefaciliteter, og står for udlejningen af arealer og
opsyn på havnene. Gennem årtiers investeringer har
de danske havne skabt et gunstigt miljø for hele
fiskeriklyngen.
Alle aktører langs hele værdikæden er gensidigt
afhængige, og flaskehalse blot ét sted i værdikæden
kan ske på bekostning af hele sektorens
konkurrenceevne. Alle de påvirkninger fiskene bliver
udsat for, afspejles i fiskenes kvalitet og værdi. Fra
opkøberne og videre i ledet til fiskeindustrien og
forbrugerne, stilles der store krav til fiskenes
udseende og holdbarhed.
Faciliteterne langs hele værdikæden skal sikre en
ubrudt kølekæde, hvilket er afgørende for kvaliteten.
Hos fiskerne er forhold som god hygiejne ombord,
hurtig fangst, korrekt køling og rensning, grundig
skylning, og korrekt isning afgørende for kvaliteten.
Dernæst har kvaliteten af infrastrukturen på havnen
og hastigheden af den videre distribution afgørende
betydning for kvaliteten og dermed værdien af
produkterne.
På havnene losses fiskene fra containere og
fiskefartøjer, og fiskene transporteres hurtigst muligt
videre til opbevaring i de rette temperaturforhold.
Nogle landinger går direkte til forarbejdning på
havnen. Andre distribueres videre til forarbejdning
andre steder i Danmark eller i udlandet, eller til
detail- eller foodservicekæder på
eksportmarkederne. For konsumfisk faciliteres
handelen med fiskene af fiskeauktionerne. Dansk
fangede fisk når de sydeuropæiske markeder samme
dag, som de sælges på auktion.
Det er yderst vigtigt for såvel
prisen på fisken som omdømmet
ude på det store
verdensmarked, at dansk fisk er
af høj kvalitet. Kvalitetsfisk opnår
man ved, at den behandles
med omhu, lige fra den lander
på dækket og til den sættes på
bordet hos forbrugerne.
- Konsumfisk (2011):
‘Gode vaner! - for
fangst og håndtering ombord...‘
Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk
30
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 294: Rapport "Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk", fra Danish Seafood Association
1860084_0031.png
Handelen med konsumfisk faciliteres af fiskeauktionerne
Fiskeauktion Nord Hirtshals
På Fiskeauktion Nord Hirtshals købes fisk og
jomfruhummere til industri og konsum, og køberne
kan tjekke kvaliteten af fiskene med egne øjne.
Fiskeauktionen er en vigtig brik i at få fisken fra
fangst til bord.
Auktionen i Hirtshals omsætter for 150 mio. kr. fisk
og skaldyr om året. Salget af fisken kører over et
internetbaseret system og tiltrækker derved et meget
stort antal opkøbere hver eneste dag, som sidder
hjemme i deres virksomheder rundt i Danmark og i
Europa og handler fisk. Mens andre auktioner
udelukkende er webbaserede, er der i Hirtshals
stadig en traditionel auktion, hvor de lokale
opkøbere, er fysisk til stede.
Den enkelte fiskevirksomhed har som udgangspunkt
kun mulighed for at være tilstede på én af
fiskeauktionerne i Danmark, og derfor har de fleste
virksomheder aftaler med opkøbere på andre
fiskeauktioner, så den enkelte fiskevirksomhed kan
dække opkøb på alle fiskeauktionerne. Den enkelte
opkøber har erfaring i at købe fisken til den pris, der
på den enkelte auktionsdag bedst muligt sikrer
balance mellem kvalitet, udbud, virksomhedens
behov og prissætningen. Opkøberne kan fx vurdere
kvaliteten på, om fisken er slidt i overfladen, hvilket
bl.a. kan skyldes, at fisken er blevet slæbt i trawlet i
lang tid.
Der er kun en bestemt mængde fisk og skaldyr
tilstede på en fiskeauktionsdag og tilførslerne kan
variere fra dag til dag. Hvis der ikke er nok af en
bestemt art på auktionen, kan opkøberen bruge sit
netværk til at lokalisere den resterende mængde på
en af de andre auktioner. Denne form for handel
fungerer, når der er mange kunder, begrænsede
råvarer, og når opkøberen har et stort netværk at
trække på.
Når fiskerne lander sine fangster i Hirtshals Havn,
sorteres fangsten på art, størrelser, kvalitetsgrader
og certificeringer på baggrund af EU-regler. I
Hirtshals tager Fiskernes Fiskesortering sig af denne
sortering.
Fiskerne betaler en havneafgift for at lande fisken, en
afgift for at få fiskene sorteret, og en auktionsafgift
for at afsætte varen på auktionen.
•
Hard facts
•
•
•
Foto: L.S. Riisberg
Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk
31
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 294: Rapport "Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk", fra Danish Seafood Association
1860084_0032.png
Landingerne af fisk i Danmark er koncentreret i jyske havne
Havnene i Hanstholm, Skagen, Thyborøn,
Hirtshals og Hvide Sande udgør krumtappen
for faciliteringen af dansk fiskeri. Målt på
værdien af landingerne udgjorde disse fem
havne 85% af landingerne i de danske havne,
som i alt beløb sig til 4,0 mia. kr. i 2016.
Værdi af landinger i danske havne i 2016, mio. kr.
Hirtshals
Hanstholm
523
Thorup Strand
46
40
1,001
57
Skagen
I Skagen havn blev der landet for over 1 mia.
kr. fisk i 2016 fra både danske og udenlandske
fiskere. Dermed er Skagen Havn den største
fiskerihavn i Danmark målt på landet værdi.
Hanstholm lå på 900 mio. kr., og dermed stod
de to havne for næsten halvdelen af alle
landinger i Danmark.
De danske havne har hver især specialiseret
sig i forskellige fiskearter: I Skagen fokuseres
der på pelagiske arter, i Hanstholm og
Hirtshals landes der mest fisk til konsum,
mens Thyborøn er stærke på protein- og
fladfisk. I Esbjerg havn er udviklingen gået
væk fra fiskeriet og mod en specialiseringen
inden for offshore. Dermed har havnene i
Danmark skabt specialiserede klynger
indenfor hvert sit område indenfor fiskeri og
offshoring.
895
Thyborøn
40
Østerby
Strandby
Ørodde
79
729
Thorsminde
38
Hvide
Sande
238
Grenå
Gilleleje
37
Esbjerg
49
Havneby
24
124
Øvrige havne
Kilde: Landbrugsstyrelsen
Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk
32
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 294: Rapport "Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk", fra Danish Seafood Association
1860084_0033.png
3
KONSOLIDERING HAR GJORT DEN DANSKE
FISKERISEKTOR KONKURRENCEDYGTIG OG
HØJPRODUKTIV
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 294: Rapport "Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk", fra Danish Seafood Association
1860084_0034.png
Over halvdelen af fangstværdien landes af små og mellemstore fartøjer
Man kan tænke på dansk fiskeri som to vidt forskellige
fiskerier, som reguleres forskelligt, og som ikke
konkurrerer om de samme fisk. De to fiskerier har derfor
for så vidt ikke noget med hinanden at gøre.
Det ene fiskeri er det
pelagiske
fiskeri, som foregår med
op til 100 meter lange fartøjer. Nogle af disse
frysetrawlere kan fiske i Nordatlanten i op til 15 meter
høje bølger i flere uger ad gangen. Pelagiske fisk er
stimefisk, der bevæger sig i de frie vandmasser, fx sild og
makrel. De pelagiske fartøjer fisker også proteinfisk som
tobis, brisling, sperling og blåhvilling.
Det andet fiskeri er
konsumfiskeriet
1
, som fanger blandt
andet torsk, rødspætter og andre fladfisk. Dette fiskeri
dækker over mange typer og størrelser af fartøjer. De
mindste fartøjer sejler ud og hjem igen samme dag, mens
mange er på vandet i 4-5 døgn ad gangen.
Der var i alt 2.370 registrerede fiskefartøjer i Danmark i
2015. 544 af disse fartøjer fangede fisk for over 270.000
kr. årligt og registreres derfor som
erhvervsfiskefartøjer.
Langt hovedparten af erhvervsfiskefartøjerne er under 18
meter. 29 fartøjer, eller lidt mere end 1% af det samlede
antal fiskefartøjer, var over 40 meter lange i 2015. Disse
29 fartøjer stod for hele 65% af den samlede fangst
opgjort efter vægt i 2015. Opgjort i værdier stod de 29
fartøjer for en mindre andel af det samlede fiskeri,
hvilket afspejler, at de store fartøjer i højere grad fisker
efter proteinfisk, der har en lavere værdi per kilo.
Til sammenligning fiskede de mere end 1.800 fartøjer,
der ikke er registreret som erhvervsfiskefartøjer, kun 2%
af den samlede mængde i 2015.
Fiskefartøjer og landinger i Danmark i 2015
Note: Kategorien ”Øvrige” indeholder registrerede fartøjer, som ikke er registreret som erhvervsfiskerfartøjer, ”< 18 meter”
indeholder erhvervsfiskefartøjer på under 18 meter, ”18-40 meter” indeholder erhvervsfiskefartøjer på mellem 18 og 40 meter
samt fartøjer til specialfiskerier, mens kategorien ”> 40 meter” indeholder erhvervsfiskefartøjer over 40 meter
Kilde: Copenhagen Economics baseret på Danmarks Statistik
1
En del af det pelagiske fiskeri er også efter konsumfisk som sild og makrel.
Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk
34
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 294: Rapport "Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk", fra Danish Seafood Association
1860084_0035.png
Produktiviteten er højst for de største fartøjer
De største fartøjer opnår en større værditilvækst, målt som overskud til ejeren
plus lønninger til medarbejdere, per arbejdsdag, end de mindre fartøjer. De
beskæftigede i virksomheder med fartøjer over 40 meter tjente i gennemsnit
7.500 kr. per arbejdsdag i 2015, mens det tilsvarende tal for små fartøjer på
under 12 meter var 2.200 kr. For det gennemsnitlige danske fartøj blev der
realiseret løn og overskud på 3.800 kr. per arbejdsdag i 2015.
Overskuddet i fiskeriet svinger meget fra år til år i takt med priserne og
mængderne, men der tegner sig et generelt billede af, at egenkapitalen forrentes
højere for fartøjer over 40 meter end for fartøjer under 40 meter.
Såvel priserne på landingerne som på brændstof har væsentlig betydning for
økonomien i fiskeriet.
Produktiviteten i fiskeriet i 2015
Egenkapitalens forrentning i fiskeriet
Note: Overskuddet til ejeren er beregnet er opgjort efter driftsomkostninger, afskrivninger og finansielle omkostninger, men før skat
Kilde: Copenhagen Economics baseret på Danmarks Statistik
Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk
35
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 294: Rapport "Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk", fra Danish Seafood Association
1860084_0036.png
Omsættelige kvoter har medført konsolidering i fiskeriet
Størstedelen af det danske erhvervsfiskeri er reguleret af
kvoter for hvor store mængder fisk, der må landes. Disse
kvoter fastsættes internationalt, enten af EU eller af EU i
samarbejde med tredjelande. Forvaltningen af fiskeriet
bestemmes nationalt.
I 2003 blev individuelt omsættelige kvoter (IOK) indført på
forsøgsbasis i dansk sildefiskeri. Fra 2007 blev reguleringen
med IOK’er gjort permanent i sildefiskeriet, og makrel- og
proteinfiskeriet blev inkluderet. I 2007 blev fartøjskvoteandele
(FKA) indført i konsumfiskeriet (torsk, kuller, hvilling, sej,
rødspætter m.fl.). Disse arter udgjorde tilsammen ca.
halvdelen af den samlede landingsværdi i 2015.
Indførslen af IOK og FKA har giver fiskerne mulighed for at
handle kvoteandele med hinanden. Det gør det mere attraktivt
for nogle at forlade fiskeriet, og for andre at vokse sig større.
Der er derfor siden 2007 sket en konsolidering af
erhvervsfartøjerne, hvor især IOK’erne er blevet samlet på få
store fartøjer. De 29 fartøjer over 40 meter rådede over 92% af
IOK’erne i 2014.
Samme tendens gælder i konsumfiskeriet, omend i mindre
grad, da man med FKA’er er nødt til at overtage et helt fartøj
for at få adgang til dets kvoter. FKA adskiller sig fra IOK ved,
at kvoten og det fartøj, kvoten er allokeret til, ikke kan
separeres og kun kan skifte ejer sammen. Blandt de
erhvervsaktive fartøjer under 18 meter er der sket en afgang på
52% siden 2007.
Reguleringen af fiskeriet foregår også med andre midler end
fastsættelse af kvoter. For eksempel er der en lang række
tekniske regler, som fastlægger, hvilke redskaber der må fiskes
med. Der er også indført lukkede områder, hvor der ikke må
fiskes.
Reguleringen af fiskeriet i Danmark
Erhvervsaktive fartøjer i Danmark under 18 meter
Note: Opdelingen af landingsværdien inkluderer fisk fanget af eksempelvis mindre aktive fartøjer. De resterende 9% af
landingsværdien udgøres af arter, som ikke er er omfattet af kvoter, fx skrubber og krabber, eller som ikke kan placeres på fartøjstyper
Kilde: Europa Parlamentet (2013): ”Fiskeri i Danmark” og Fiskeristatistisk Årbog 2015 og Danmarks Statistik
Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk
36
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 294: Rapport "Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk", fra Danish Seafood Association
1860084_0037.png
Konsolidering til vands
Asbjørn A/S
Det 75 meter lange pelagiske fartøj HG 265 Asbjørn
er med en tonnage på næsten 3.000 GT et af
Danmarks største fiskefartøjer.
Når HG 265 Asbjørn sejler ud for at fiske, afhænger
længden på turen meget af sæsonen og arten, som
skal fanges. Det er vigtigt hurtigt at få afsat fiskene
efter fangst, da tiden oppe af vandet kan forringe
kvaliteten af fiskene.
Fra februar fiskes blåhvilling vest for Irland. Her
varer en tur 12-15 dage. I den sydlige del af Nordsøen
fiskes der tobis på sandrevlerne fra april. Her afgør
havtemperaturen i høj grad kvaliteten af fisken.
Tobisfiskeriet kulminerer i maj-juni. I slutningen af
august fiskes der rognsild på maksimalt fire dages
ture i Nordsøen. I slutningen af året fiskes makrel i
oktober-november, og der fanges atlanterhavssild i
november-december.
En investering i et fartøj som HG 265 Asbjørn
kræver mange kvoter til forskellige arter for at kunne
fiske året rundt. Investeringer som denne har
medført en konsolidering i det pelagiske fiskeri mod
færre selskaber med større fartøjer, som ejer flere
kvoter.
Konsolideringen på vandet stiller samtidig større
krav til infrastrukturen på land. Når skibene på
havnene bliver større for at kunne opnå
stordriftsfordele, stiller det større krav til forholdene
på land. Infrastrukturen i havnene skal kunne
modtage de større skibe. Her spiller vanddybder og
størrelserne på kajpladserne ind. Derudover skal
fiskeindustrien, som modtager landinger også have
kapacitet til at kunne modtage større mængder fisk.
Det stiller krav til produktionen i industrierne, men
færre fartøjer giver også bedre mulighed for at
planlægge modtagelserne af fiskene.
•
Hard facts
•
•
•
Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk
37
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 294: Rapport "Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk", fra Danish Seafood Association
1860084_0038.png
Der er store produktivitetsforskelle indenfor fiskeindustrien
Ligesom dansk fiskeri består af to forskellige dele, det pelagiske fiskeri og
konsumfiskeriet, består fiskeindustrien af to dele, konsumfiskeindustrien og
fiskemelsindustrien.
Konsumfiskeindustrien
består af en stor og forskelligartet
gruppe af forarbejdningsvirksomheder, der producerer varer til spisebrug. Flere
af disse virksomheders aktiviteter spænder over både handel og forarbejdning.
Producenterne af konsumvarer har meget forskellige forarbejdningsmetoder, og
virksomhederne spænder fra eksempelvis produktion af fersk og frosset fisk,
bl.a. filetter, til røget eller stegt fisk, kogte skaldyr, og lage-, dåse- og
tubeprodukter. Der findes også nichevirksomheder indenfor
konsumfiskeindustrien, som eksempelvis håndfileterer eller håndsalter fisk
eller håndpiler skaldyr.
FF Skagen-koncernen. Fiskemel og fiskeolie fremstilles af friskfangede fisk,
primært tobis, sperling, brisling, blåhvilling og havgalt, der landes direkte til
fabrikkerne, og af afskær fra konsumfiskeindustrien. Mens fiskemel bruges i
forskellige foderblandinger til dyr, anvendes fiskeolie primært som foder til
akvakultur. Der er dog et stigende marked for direkte human anvendelse.
Der er relativt store forskelle i produktiviteten indenfor fiskeindustrien. Mens
hver beskæftiget i forarbejdning af rejer og muslinger skabte en årlig indkomst
målt ved bruttoværditilvæksten på ca. 1,2 mio. kr., var bruttoværditilvæksten
per beskæftiget i forarbejdningen af laks under 0,5 mio. kr. i perioden fra 2011-
2013. Målt på egenkapitalens forrentning er der ligeledes stor variation på tværs
af de forskellige produktgrupper og over tid. Forrentningen af torsk og fladfisk,
rejer og muslinger har generelt været højest og mest stabil i perioden fra 2011-
2013.
Den danske produktion af fiskemel og –olie foregår derimod på blot tre
lokaliteter i henholdsvis Thyborøn, Hanstholm og Skagen. Produktionsenheden
i Thyborøn hører under TripleNine Fish Protein, mens de to andre er en del af
Produktiviteten i fiskeindustrien, gns. fra 2011-2013
Egenkapitalens forrentning i fiskeindustrien
Kilde: Nielsen, R. (2016): ‘Fiskeriets økonomi 2016’
Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk
38
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 294: Rapport "Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk", fra Danish Seafood Association
1860084_0039.png
Konsolidering til lands
FF Skagen A/S
Ligesom der er sket en konsolidering til vands med
større fartøjer, har den landbaserede del af sektoren
gennemgået en lignende udvikling mod større
enheder. FF Skagen, som producerer fiskemel og
fiskeolie til akvakultur og landbrug, er et eksempel
på udviklingen.
I takt med at de pelagiske fiskefartøjer er blevet
større og dermed kan lande større fangster per gang,
er kravene til proteinfiskeproduktionen steget.
Derfor har FF Skagen investeret i udvidelser af
produktionen i Skagen. Med opkøbet af Hanstholm
Fiskemelsfabrik A/S i 2014, ejer FF Skagen i dag to af
tre fiskemelsfabrikker i Danmark. Blandt andet
derfor kan virksomheden høste forskellige former for
stordriftsfordele.
Stordriftsfordelene viser sig igennem lavere
enhedsomkostninger, når faste omkostninger
fordeles ud på større mængder. Stordriftsfordelene
kan også vise sig i form af hurtig landing af store
mængder fisk, automatiseret produktion og
fleksibiliteten i at have to fabrikker; hvis der
eksempelvis er maksimal kapacitetsudnyttelse på
den ene fabrik, kan fiskerne i stedet sejle til den
anden. Endelig kan stordriftsfordele vise sig igennem
risikospredning, som kommer af, at fangsterne og
priserne kan variere fra år til år, og mellem arter.
For at få adgang til fiskeafskær fra sild og for at
sprede risikoen, har FF Skagen opkøbt Skagerak
Pelagic, som producerer sild til konsum og også
holder til i Skagen. Omtrent halvdelen af sildene i
form af afskær (indvolde, hoved hale og ben) kan
ikke bruges til konsum men kan derimod bruges til
at producere fiskemel og fiskeolie, og dermed har FF
Skagen også sikret sig råvarer, hvilket kan være med
til at sikre en kontinuitet i produktionen.
Konsolideringen synes at ske hele vejen igennem
værdikæden. Aftagerne af FF Skagens produkter har
også konsolideret sig, både for human konsum fra
Skagerak Pelagic og for foderproduktion fra
fiskemelsfabrikkerne.
•
Hard facts
•
•
•
Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk
39
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 294: Rapport "Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk", fra Danish Seafood Association
1860084_0040.png
Konsolideringen har øget produktiviteten i den danske fiskerisektor
Før den permanente indførsel af IOK’er i det pelagiske fiskeri og FKA’er i
konsumfiskeriet i 2007, lå produktiviteten målt som bruttoværditilvæksten per
beskæftiget i fiskeriet under gennemsnittet for Danmark. I takt med
konsolideringen i antallet af fartøjer er produktiviteten dog steget hurtigt, faktisk
væsentligt hurtigere end gennemsnittet for Danmark. I perioden fra 2011-2013
var den gennemsnitlige bruttoværditilvækst per beskæftiget i fiskeriet 30%
højere end gennemsnittet for Danmark.
I fiskeindustrien har der været store udsving fra år til år i værditilvæksten og
dermed også i produktiviteten. Det overordnede billede er, at produktiviteten
ligeledes ligger på et meget højt niveau. Der har dog ikke været en vækst i
produktiviteten i fiskeindustrien siden midten af 2000’erne .
Høj velstand i et land skabes gennem høj produktivitet. Det vil sige, at de
beskæftigede hver især frembringer stor værdi og dermed indkomst og velstand
som muligt. Fiskeriet og fiskeindustrien trækker produktiviteten og dermed
velstanden i Danmark op.
Produktiviteten i Danmark, 2003-2005
Produktiviteten i Danmark, 2011-2013
Note: Gennemsnittet over produktiviteten er regnet på løbende værdier
Kilde: Copenhagen Economics baseret på Danmarks Statistik
Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk
40
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 294: Rapport "Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk", fra Danish Seafood Association
1860084_0041.png
Produktivitetsfremgang har ført til nedgang i beskæftigelsen
Højere produktivitet betyder nødvendigvis, at beskæftigelsen i fiskerisektoren
falder over tid, hvis der ikke samtidig kommer flere fisk i havet. Beskæftigelsen i
dansk fiskeri er faldet næsten konstant siden 1966. Fra at beskæftige 12.600
årsværk i 1966 beskæftigede dansk fiskeri blot 2.400 årsværk i 2015. Det svarer
nogenlunde til samme relative fald som i landbruget.
Også i fiskeindustrien er der færre beskæftigede i dag end i 1966, men her
toppede beskæftigelsen i 1986, hvor der var mere end 6.100 årsværk i
fiskeindustrien. I 2013 var dette tal faldet til 2.600 årsværk.
Den faldende beskæftigelse er ikke et tegn på et erhverv i tilbagegang. Den
faldende beskæftigelse i fiskerisektoren er derimod et udtryk for en naturlig
udvikling, som øger velstanden i Danmark.
Beskæftigelsen i dansk landbrug, skovbrug, fiskeri og fiskeindustri
Note: Danmarks Statistik har endnu ikke opgjort tal separat for fiskeindustri for 2014 og 2015
Kilde: Copenhagen Economics baseret på Danmarks Statistik
Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk
41
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 294: Rapport "Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk", fra Danish Seafood Association
1860084_0042.png
Der er færre unge i erhvervet end tidligere
Fra 2000 til 2013 har der været et fald i
beskæftigelsen indenfor alle brancherne indenfor
fiskerisektoren. Samtidig har der været et skifte i
aldersprofilen på de beskæftigede;
gennemsnitsalderen er steget markant siden 2000.
Udviklingen fremgår af aldersfordelingen af de
beskæftigede. I 2000 var beskæftigelsen indenfor
fiskeriet størst for de 30-59-årige, mens
beskæftigelsen i 2013 hovedsageligt lå blandt de 45-
59-årige og med et noget lavere antal beskæftigede.
Den samme udvikling ses for fiskeindustrien og
engroshandel med fisk og fiskeprodukter, dog med
en yngre aldersfordeling.
Der er altså markant færre unge i fiskerisektoren end
tidligere. Om få år vil den store gruppe af
beskæftigede i aldersgrupperne 45-59 år gå på
pension. En uændret beskæftigelse i fiskerisektoren
fremover kræver derfor, at flere unge søger ind i
erhvervet end i dag.
Fiskeriet
Fiskeindustrien
Engroshandel med fisk
og fiskeprodukter
Note: Der var et databrud mellem 2007 og 2008. Derfor er sektorerne ikke nødvendigvis helt ens defineret over tid Ændringerne mellem 2007 og 2008 var dog ikke store
Kilde: Copenhagen Economics baseret på Landbrugsstyrelsen
Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk
42
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 294: Rapport "Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk", fra Danish Seafood Association
1860084_0043.png
Behov for arbejdskraft i Strandby
Strandby Net A/S
Strandby Net fremstiller fiskeredskaber,
hovedsageligt til konsumfiskeriet. Virksomheden har
især stor erfaring i at lave brundtrawl men laver
derudover også trawl til det pelagiske fiskeri.
Strandby Net sælger primært til det danske fiskeri,
og leverer desuden net til alternative formål,
herunder sikkerhedsnet.
Strandby Net er i dag en del af Hampiðjan Group,
der også har afdelinger i Skagen, Hirtshals og
Thyborøn. Antallet af indbyggere i Strandby er faldet
fra 2.500 indbyggere i 2000 til 2.350 indbyggere i
2014. For Strandby Net har det i de seneste år været
svært at finde kvalificeret arbejdskraft. Få unge søger
ind i erhvervet, og gennemsnitsalderen i
virksomheden er derfor steget. Dette stiller store
krav til de eksisterende ansatte og mindsker
muligheden for at ekspandere, både på de
eksisterende og på nye markeder.
Strandby Net er sammen med flere
servicevirksomheder på Strandby Havn gået sammen
til Strandby Erhvervsnetværk, som ønsker at fremme
erhvervsaktiviteterne i byen og øge værdiskabelsen. I
netværket sættes fælles projekter og
markedsføringstiltag i gang for at promovere
Strandby og skabe udvikling i lokalsamfundet.
Strandby Net startede i 1948 som en familieejet
virksomhed. I 2013, købte det færøske selskab Vónin
majoriteten af virksomheden. Vónin er senere blevet
overtaget af den islandske virksomhed Hampiðjan
Group. Denne internationale virksomhed leverer
derfor nu fiskeredskaber til mange lande, hvor
Strandby Net hovedsagelig afsætter til danske
kunder.
Med en stor erfaring, know-how og en international
virksomhed i ryggen står Strandby Net stærkt i den
internationale konkurrence, men manglen på
arbejdskraft gør det svært at udvide aktiviteterne.
•
Hard facts
•
•
•
Kilde: Befolkningstal er fra Danmarks Statistik
Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk
43
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 294: Rapport "Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk", fra Danish Seafood Association
1860084_0044.png
Der er eksempler på unge fiskere
Christina Michelle I/S
Brødrene Mathias og Julian Stark fra Nexø på
Bornholm startede på fiskeriuddannelsen efter 9.
klasse. Efter uddannelsen kom de ud og arbejde på
fiskefartøjet R161 Christina Michelle, som fisker
torsk i Østersøen og jomfruhummere i Nordsøen.
Turene i Østersøen varer to uger, hvor der landes
torsk i hovedsagelig polske havne. Landingerne af
jomfruhummere foregår mest i Hvide Sande. Fiskene
og skaldyrene købes typisk af danske virksomheder
som Læsø Fiskeindustri og OW Jørgensen. En stor
del af de varer og services, som købes til fartøjet og
den fire mand store besætning, købes i de danse
havne – hovedsagelig i Nexø og Hvide Sande. Det er
for eksempel brændstof, proviant til besætningen,
smørelse, wires, trawl, fra smedje og andre danske
håndværksbrancher som købes i de danske havne.
Der fiskes også andre arter, såsom rødspætter,
kulmule og rødtunger. Alle disse fangster fanges på
FKA-kvoter.
I 2013 købte brødrene sig ind i fartøjet og kvoterne
med henholdsvis 15% og 10% hver – det var det, som
var muligt at låne til i banken til investering i
fiskeriet. Efter nogle års fiskeri på fartøjet, hvor
brødrene selv styrede fiskeriet, fik de bevilliget lån til
at købe fartøjet fra deres læremester. De er dermed
fælles ejere af fartøjet. Det var tale om en samlet
investering på et tocifret millionbeløb.
Brødrene Starks historie fortæller, at der både skal
vilje, arbejde og store mængder kapital til for at
komme ind i fiskeriet.
•
Hard facts
•
•
•
Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk
44
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 294: Rapport "Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk", fra Danish Seafood Association
1860084_0045.png
Danmark skal fortsat være konkurrencedygtig for at fastholde
fiskeindustrien fremover
Det er ikke tilfældigt, at en stor del af de
vidtforgrenede, globale værdikæder ligger i
yderområder i Danmark. Historisk er fiskeindustrien
opstået her på grund af nærheden til havet og
råvarerne. I dag er de geografiske afstande imidlertid
mindre afgørende. For en moderne fiskerflåde er
afstanden til havnen en mindre afgørende faktor for,
hvor man lander sine fangster. Den danske
fiskeindustri og danske havne er derfor i direkte
konkurrence om råvarerne med udenlandske havne
og industri.
Der er flere forskellige årsager til, hvorfor en fisker
lander i en bestemt havn. Det kan være af historiske
årsager, på grund af muligheden for at få den rette
service til fartøjet, besætningen eller finansielt,
hastigheden på losningen, kvaliteten af losningen,
men den nok vigtigste årsag er den kilopris, man kan
få for de fisk, der ligger i lastrummet. Fiskerne kigger
efter, hvor der er mest værdi at hente på dagen, og
de må afveje priser, afstande til havne, kvaliteten af
infrastrukturen, sejl- og losningstider før der kan
tages en beslutning.
Beslutningen i landingen er også influeret af
kvaliteten af den infrastruktur, som fiskerne møder,
allerede inden de er i havn. Det er afgørende, at
faciliteterne er til stede til at understøtte et effektivt
fiskeri. Hvis der fx sjældent er ledige kajpladser til at
losse råvarerne, kan det betyde store omkostninger
for fiskeren, såvel som for fiskeindustrien.
Alle disse forhold betyder, at der er mange elementer
at konkurrere på for at sikre råvarerne til
produktionen i den danske fiskeindustri.
For flere produkter er de geografiske afstande
mellem havnen, fabrikken og slutbrugeren er
ligeledes faldet i betydning, og forarbejdningen kan
derfor i højere grad foregå hvor som helst i verden.
Med en skarp konkurrence på eksportmarkederne,
er det nødvendigt at være konkurrencedygtig på alle
parametre for at fastholde fiskeindustrien i
Danmark. Som i den øvrige industri i Danmark er
der allerede sket en udflytning af de mest manuelle
processer, fx filetering, til lande i Østeuropa og til
Kina, hvor lønomkostningerne er lavere.
Det skal derfor ikke tages for givet, at der fortsat er
en fiskeindustri i Danmark. Det er kun muligt i dag,
fordi den danske fiskerisektor er ganske produktiv og
derfor konkurrencedygtig. Den høje produktivitet
skyldes investeringer i maskiner og i optimering og
automatisering af forsyningskæderne, stor erfaring
og specialisering indenfor produkterne og en
kontinuerlig udvikling mod bedre produkter.
Ligeledes sker der en udvikling i effektiviteten i
fiskeriet og i behandlingen af råvarerne og dermed i
kvaliteten af råvarerne. En stærk og velfungerende
infrastruktur i havnene og på land, samt en bred
klynge af servicevirksomheder, har ligeledes været
afgørende for fiskerisektorens konkurrenceevne.
Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk
45
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 294: Rapport "Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk", fra Danish Seafood Association
1860084_0046.png
Bilag: Antagelser i beregningerne
Beskæftigelse
Beskæftigelsen i branchen ‘engroshandel med fisk
og
fiskeprodukter’ er udregnet af Copenhagen Economics
baseret på virksomhedsdata. De øvrige beskæftigelsestal
er baseret på Danmarks Statistiks nationalregnskab.
Værdistrømmene
På Danmarkskortet over værdistrømme er tal fra
Danmarks Statistiks input-output tabel kombineret med
tal fra Danmarks Statistiks udenrigshandelsstatistik. Det
er ikke muligt at udtrække hvilke typer af produkter, der
handles mellem brancher i input-output tabellen, og det
er derfor ikke muligt præcist at sammenligne de to
datakilder. Dette har betydet de følgende antagelser for
at kunne sætte værdistrømmene op:
•
Værdistrømmene mellem brancherne for fiskeriet,
fiskeindustrien og akvakultur (i indland og udland),
samt import og eksport fra og til disse brancher er
antaget at være udelukkende fisk og fiskeprodukter.
•
Den del af import og eksport af fiskeprodukter, som
ikke er dækket af fiskeriet og fiskeindustrien, er
antaget at være dækket af engroshandlen.
•
For at sammenligne værdien af danske fiskeres
landinger i Danmark med værdistrømmene i input-
output tabellen antages en fordeling af værdistrømmen
efter landingen. 1,0 mia. kr. fra landingerne til
fiskeindustrien i Danmark. Dette tal kommer fra input-
output tabellens 1,2 mia. kr. værdistrøm fra fiskeriet til
fiskeindustrien.
•
De resterende 0,2 mia. kr. fra fiskeriet til
fiskeindustrien er antaget af komme fra akvakultur.
•
Den resterende landingsværdi i Danmark af danske
fiskere antages at gå hovedsagelig til eksport, altså 1,3
mia. kr.
Input-output analysen
De indirekte og inducerede effekter for hver branche er
beregnet via Danmarks Statistiks input-output tabeller fra
2013. I analysen er der anvendt en række standard
input-outputantagelser. Disse kan fortolkes som:
•
Der er ingen udbudsbegrænsninger (alle priser er
konstante)
•
Teknologien er ens for alle virksomheder i samme
branche
•
Der er konstant skalaafkast
•
Der er konstante forbrugsandele for alle forbrugere
•
Der er ikke nogen tidsdimension, hvilket betyder at
økonomiens tilpasning sker øjeblikkeligt
•
Økonomiens struktur forbliver uændret
Derudover er følgende antagelser og ændringer til
tabellen nødvendige for netop dette analyse:
•
Køb og salg mellem de tre brancher (fiskeriet,
fiskeindustrien og engroshandel for fisk og
fiskeprodukter) er sat til nul for at undgå dobbelttælling
af værdi og beskæftigelse.
•
Det er antaget, at engroshandlen for fisk og
fiskeprodukter har samme andele af andet forbrug og
afsætning som hele engrossektoren. Denne antagelse
er nødvendig for at udregne effekterne af
engroshandlen for fisk og fiskeprodukter, da
engroshandel kun indgår i input-output tabellen som en
samlet branche
•
Samtidig er det antaget, at engroshandlen for fisk og
fiskeprodukter har samme produktivitet som hele
engroshandelsbranchen
•
Der er i input-output tabellen tilføjet investeringer i de
tre brancher. Investeringer er kun tilføjet til fiskeriet,
fiskeindustrien og engroshandlen
Disse antagelser og ændringer har hver især deres
ulemper i forhold til præcisionen af udregningerne. Dette
betyder også, at de udregnede resultater skal tolkes som
approksimationer.
Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk
46
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 294: Rapport "Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk", fra Danish Seafood Association
1860084_0047.png
Hard facts. Clear Stories.
ABOUT COPENHAGEN ECONOMICS
Copenhagen Economics is one of the leading economics firms in Europe. Founded in 2000, the firm
currently employs more than 75 staff operating from our offices in Copenhagen, Stockholm, and
Brussels.
The Global Competition Review (GCR) lists Copenhagen Economics among the Top-21 economic
consultancies in the world, and has done so since 2006.
www.copenhageneconomics.com