MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 289: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 5/3-18

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 289
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Den 22. februar 2018

Sagsnummer: 2018-320

./.

Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat for rådsmøde (miljø) den 5. marts 2018.

Med venlig hilsen

Jesper Wulff Pedersen

Departementet

Slotsholmsgade 12

DK-1216 København K

Tel +45 33 92 33 01

Fax +45 33 14 50 42

[email protected]

ww.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 289: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 5/3-18

EU og internationalt

Den 22. februar 2018

MFVM 456

___________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (miljø) den 5. marts 2018

____________________________________________________________________

14.

15.

16.

17.

18.

Grønning af det europæiske semester

–

Udveksling af synspunkter

1a. Meddelelse om Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2018

KOM (2017) 690

1b. Meddelelse om EU's revision af gennemførelsen af miljøreglerne: Fæl-

les udfordringer og en samlet indsats for at levere bedre resultater

KOM (2017) 63

20.

Cirkulær Økonomi

–

opfølgning på handlingsplan

–

Udveksling af synspunkter

2a. Meddelelse om en EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi

KOM (2018) 28

2b. Meddelelse om en overvågningsramme for den cirkulære økonomi

KOM (2018) 29

2c. Meddelelse om gennemførelse af pakken om cirkulær økonomi: løs-

ningsmuligheder vedrørende samspillet mellem kemikalie-, produkt- og

affaldslovgivningen

KOM (2018) 32

Side 9

Side 15

Side 2

19.

Side 5

10.

11.

12.

13.

Side 18

21.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 289: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 5/3-18

NOTAT OM RÅDSMØDE (MILJØ)

den 5. marts 2018

1. Grønning af det europæiske semester

1a. Meddelelse om Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2018

KOM(2017)690

Nyt notat.

Resumé

På rådsmøde (miljø) den 5. marts 2018 er der en udveksling af synspunkter om grønning af det europæiske

semester, og herunder meddelelse om Kommissionens årlige vækstundersøgelses 2018. Det Europæiske

Semester for 2018 blev indledt den 21. november 2017 med offentliggørelse af Kommissionens årlige

vækstundersøgelse. Vækstundersøgelsen skitserer de overordnede økonomisk-politiske udfordringer og

opstiller en række prioriteter og generelle politikanbefalinger for EU og medlemsstaterne. Kommissionen

vurderer, at prioriteterne i sidste års vækstundersøgelse stadig er relevante. Prioriteterne i den årlige

vækstundersøgelse 2018 ligger derfor på linje med prioriteterne for 2017 og har følgende hovedoverskrif-

ter: 1. Fremme af investeringer med henblik på at understøtte genopretningen og øge væksten på lang sigt.

2. Strukturreformer med henblik på at modernisere de europæiske økonomier. 3. Ansvarlig finanspolitik.

Vækstundersøgelsen understreger desuden, at det er nødvendigt, at medlemsstaterne investerer i at effek-

tivisere ressourceudnyttelsen og skabe en mere cirkulær økonomi. Meddelelsen har ikke i sig selv lovgiv-

ningsmæssige eller økonomiske konsekvenser eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Baggrund

Kommissionen fremlagde den 22. november 2017 meddelelse om årlige vækstundersøgelse 2018.

Vækstundersøgelsen skitserer de overordnede økonomisk-politiske udfordringer og opstiller en række priori-

teter og generelle politikanbefalinger for EU og medlemsstaterne.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 5. marts 2018 med henblik på udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

Formålet med den politiske drøftelse på rådsmødet (miljø) den 5. marts er at udveksle synspunkter om inte-

gration af miljø i semesterprocessen. Det europæiske semester har til formål at styrke ex-ante koordinatio-

nen af den økonomiske politik. Det vil sige integrerede drøftelser af medlemsstaternes økonomiske politik og

vedtagelse af anbefalinger forud for vedtagelsen af national politik. Semesteret udgør den overordnede ram-

me for den praktiske gennemførelse af processerne i EU’s økonomiske samarbejde, der håndteres af Rådet

(økonomi og finans).

Kommissionen offentliggjorde den 21. november 2017 en samlet pakke vedrørende det europæiske semester

2018. Det europæiske semester 2018 blev indledt med offentliggørelsen af Kommissionens årlige vækstun-

dersøgelse (Annual Growth Survey) og varslingsrapport om makroøkonomiske ubalancer samt udkast til

økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet som helhed den 22. november 2017. Kommissionens årlige

vækstundersøgelse skitserer de overordnede økonomisk-politiske udfordringer og prioriteter for EU.

Kommissionen vurderer, at prioriteterne i sidste års vækstundersøgelse stadig er relevante. Prioriteterne i

den årlige vækstundersøgelse 2018 ligger derfor på linje med prioriteterne for 2017 og har følgende hoved-

overskrifter:

1. Fremme af investeringer med henblik på at understøtte genopretningen og øge væksten på lang sigt

2. Strukturreformer med henblik på at modernisere de europæiske økonomier

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 289: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 5/3-18

3. Ansvarlig finanspolitik.

For så vidt angår miljø konkluderer den årlige vækstundersøgelse, at investeringer, som øger den miljømæs-

sige bæredygtighed, har potentiale til at øge produktiviteten i hele økonomien ved at forbedre ressourceeffek-

tiviteten og sænke inputomkostningerne samtidig med, at de eksterne omkostninger og virkninger reduceres.

Støtte til overgangen til cirkulær økonomi vil skabe nye job inden for innovative tjenester, vedligeholdelses-

tjenester og reparationstjenester og inden for udformning og fremstilling af nye og mere bæredygtige pro-

dukter. Potentielle specifikke områder omfatter offentlige udbud, investeringer i affalds- og vandinfrastruk-

tur, byggeri, råvarer af kritisk betydning, biobrændstof og biokemikalier.

Kommissionen anfører også, at produktivitetsforøgende investeringer er afgørende for at sikre vækstudsig-

terne på længere sigt. Målrettede investeringer på en række områder, herunder cirkulær økonomi, kan øge

både produktiviteten og beskæftigelsen.

Vækstundersøgelsen for 2018 og drøftelserne i fra blandt andet rådet (miljø) vil danne grundlag for Det Eu-

ropæiske Råds generelle økonomisk-politiske retningslinjer i konklusionerne fra mødet den 22.-23. marts

2018. På baggrund af disse udarbejder medlemsstaterne deres stabilitets- eller konvergensprogrammer samt

nationale reformprogrammer, som skal foreligge senest i april 2018.

Kommissionen nedsatte i december 2016 en højniveau ekspertgruppe vedrørende bæredygtig finansiering

(sustainable finance). Opgaven for gruppen var, at komme med forslag til bedre integration af bæredygtig-

hedsforslag i EU’s ramme for finansielle politiker, beskytte det finansielle system mod risici fra miljø og mo-

bilisere kapital fra finansielle ressourcer til bæredygtige investeringer. Ekspertgruppen har 31. januar 2018

offentliggjort sin rapport og anbefalinger. Rådet (økonomi og finans) ventes 20. februar 2018 at drøfte ek-

spertgruppens rapport og anbefalinger, og Kommissionen ventes i marts 2018 at offentliggøre en handlings-

plan for bæredygtig finansiering, blandt andet baseret på rapportens anbefalinger.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om meddelelsen.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet er ikke relevant i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til konkrete

forslag fra Kommissionen.

Gældende dansk ret

Spørgsmålet er ikke relevant, da der er tale om udveksling af synspunkter på baggrund af en meddelelse fra

Kommissionen.

Konsekvenser

Meddelelsen har i sig selv ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Meddelelsen har i sig selv ingen direkte

samfundsøkonomiske, statsfinansielle- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Meddelelsen har ikke i sig

selv ingen konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Høring

Sagen har været i høring i EU-miljøspecialudvalget

Landbrug & Fødevarer og Dansk Industri støtter generelt meddelelsen og regeringens holdning.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der blandt medlemsstaterne generelt vil være opbakning til Kommissionens meddelelse.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt vækstundersøgelsens prioriteter om fremme af investeringer, gennemførelse af

strukturreformer i medlemsstaterne og ansvarlig finanspolitik.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 289: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 5/3-18

Regeringen er enig i, at investeringer i miljømæssig bæredygtighed kan øge produktiviteten i hele økonomien

gennem højere ressourceeffektivitet og lavere inputomkostninger samtidig med, at eksterne miljøomkostnin-

ger reduceres.

Fra dansk side vurderes det overordnet, at den private sektors bidrag er afgørende for at nå miljø og kli-

mamål nationalt i EU og globalt. Det er derfor væsentligt, at der sikres ordentlige rammevilkår for, at både

finansielle og ikke-finansielle virksomheder kan bidrage til denne omstilling. Fra dansk side lægger man i

den forbindelse vægt på, at regler og standarder er klare, forudsigelige og omkostningseffektive.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienterede om Kommissionens årlige vækstundersøgelse forud for rådsmø-

det (økonomi og finans) den 23. januar 2018. Samlenotat herom blev oversendt til Folketingets Europaud-

valg den 11. januar 2018.

Vækstundersøgelsen og varslingsrapporten samt anbefalingerne til euroområdet som helhed blev endvidere

forelagt Folketingets Europaudvalg og Folketingets Finansudvalg i forbindelse med samrådet den 8. decem-

ber 2017 som led i de to udvalgs proces for det nationale semester. Notat herom blev oversendt til Folketin-

gets Europaudvalg den 1. december 2018.

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om Kommissionens årlige vækstundersøgelse, varslingsrapport og

euroområdeanbefalinger for 2018 forud for rådsmødet (økonomi og finans) den 5. december 2017. Samleno-

tat herom blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 24. november 2017.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 289: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 5/3-18

1b. Meddelelse om EU-tiltag, der skal forbedre overholdelsen af miljøbestemmelser og for-

valtningen af miljøet

KOM(2018)10

Nyt notat.

Resumé

På rådsmøde (miljø) den 5. marts 2018 er der en udveksling af synspunkter om grønning af det europæiske

semester, og herunder Kommissionens meddelelse om EU-tiltag, der skal forbedre overholdelsen af miljø-

bestemmelser og forvaltningen af miljøet. Meddelelsen er en opfølgning på det prioriterede mål nr. 4 i 7.

miljøhandlingsprogram om bedre gennemførelse af EU-miljølovgivningen, samt den af Kommissionen

udsendte meddelelse KOM(2017)63

i februar 2017 om ”EU's revision af gennemførelsen af miljøreglerne”.

Handlingsplanen indeholder en række initiativer til EU-tiltag, der skal forbedre overholdelsen af miljøbe-

stemmelser og forvaltningen af miljøet. Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomi-

ske konsekvenser eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Baggrund

Kommissionen fremlagde den 3. februar 2017 meddelelse om EU's revision af gennemførelsen af miljøreg-

lerne: Fælles udfordringer og en samlet indsats for at levere bedre resultater.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 5. marts 2018 med henblik på udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

Meddelelsen er en opfølgning på det prioriterede mål nr. 4 i 7. miljøhandlingsprogram om bedre gennemfø-

relse af EU miljølovgivningen, samt den af Kommissionens meddelelse KOM(2017)63 fra februar 2017 om

”EU's revision af gennemførelsen

af miljøreglerne: Fælles udfordringer og en samlet indsats for at levere

bedre resultater”, som også indeholdt en vejledning til medlemsstaterne om forslag til bedre gennemførelse

af miljøreglerne samt 28 landerapporter, herunder en landerapport med vurdering af Danmarks implemen-

tering af lovgivningen. Dette initiativ vil blive gentaget hvert andet år. Den næste pakke med landerapporter

og en tværgående rapport vil blive fremlagt i begyndelsen af 2019.

Kommissionens analyse viste, at der er store udfordringer med implementeringen af miljølovgivningen på

tværs af EU. De tværgående udfordringer i EU vedrørende gennemførelsen af miljølovgivningen vedrører

ineffektiv koordination mellem lokale, regionale og nationale myndigheder, begrænsninger i administrativ

kapacitet og finansiering, mangel på viden og data, begrænsede overholdelsessikringsmekanismer og mangel

på integration og politiksammenhæng. Danmark implementerer formelt lovgivningen effektivt, men deler de

konkrete udfordringer med at nå miljømålene med mange andre medlemsstater, herunder på områder som

for eksempel biodiversitet, vand og havområdet.

Det indebærer, at Kommissionen arbejder tæt sammen med medlemsstaterne og fagfolk såsom inspektører,

revisorer, politifolk og anklagere for at skabe en kultur, der gennem samarbejde fremmer overholdelsen af

EU's miljøregler.

EU har en omfattende miljølovgivning. Det fremgår imidlertid af Kommissionens revision af gennemførelsen

af miljøreglerne (EIR), at der er store udfordringer forbundet med dens gennemførelse. Disse udfordringer

knytter sig til vedvarende miljøproblemer såsom diffus vandforurening, dårlig luftkvalitet i byerne,

utilfredsstillende affaldsbehandling og tilbagegang af arter og levesteder. Der er også hyppigt forekommende

tilfælde af miljøkriminalitet og et stort antal miljøklager til Kommissionen (ca. 600 om året) og andragender

til Europa-Parlamentet. Omkostningerne ved manglende gennemførelse anslås af Kommissionen til 50 mia.

€

pr. år.

Medlemsstaterne er bundet af en pligt til at samarbejde loyalt om opfyldelsen af EU's målsætninger.

Domstolen har heraf afledt, at medlemsstaternes myndigheder har pligt til at afhjælpe de ulovlige følger af en

overtrædelse af EU-retten, og at håndhævelsen skal være effektiv, forholdsmæssig og have en afskrækkende

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 289: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 5/3-18

virkning. Medlemsstaterne skal derfor råde over passende mekanismer til at sikre overholdelsen af EU-

afledte forpligtelser. Der kan være forskellige grunde til manglende overholdelse, herunder manglende

forståelse, dårlig forståelse eller manglende accept af reglerne, manglende investeringer, opportunisme og

kriminalitet.

Kommissionen har overvejet en række løsningsmodeller, herunder lovgivningsmæssige, for at forbedre

sikringen af overholdelsen af miljøbestemmelserne, og i 2014 udarbejdede den et udkast til en

konsekvensanalyserapport til støtte for dens beslutningstagning. Den konkluderede, at en handlingsplan

med målrettede støtteforanstaltninger til at løse de praktiske behov er den løsningsmodel, der med størst

sandsynlighed vil give resultater på flere prioriterede områder allerede på kort sigt.

1. Forbedre udbredelsen af ekspertise inden for sikring af overholdelse af miljøbestemmelser i hele EU ved

hjælp af peer reviews, fælles håndhævelsestiltag, kontrolbesøg til sikring af overholdelse og brug af

bilaterale konsultationer mellem medlemsstater (2019)

2. Identificere de faglige kompetencer og uddannelsesbehov for miljøinspektører og forbedre samarbejdet

med administrative instituioner , der fremmer topkvalitet og tilbyder uddannelse til fagfolk inden for

sikring af overholdelse på nationalt plan og EU-plan (2018)

3. Lette udvekslingen af god praksis, baggrundsinformation og referencemateriale, fremme

finansieringsmulighederne for sikring af overholdelse af miljøbestemmelser og undersøge mulighederne

for at oprette en mere omfattende portal for gennemførelse af miljøreglerne (2019)

4. Udarbejde en vejledning om god praksis vedrørende strategier til bekæmpelse af miljøkriminalitet og

andre relaterede overtrædelser, med særligt fokus på affald og kriminalitet i forbindelse med vilde dyr og

planter (2019)

5. Udarbejde vejledninger om god praksis vedrørende sikring af overholdelse af miljøbestemmelser i

landdistrikterne (i forbindelse med jord og vand) (2019)

6. Udarbejde tekniske retningslinjer for inspektioner af anlæg til affald fra udvindingsindustrien (2018)

7. Udarbejde dokumentation om god praksis vedrørende håndtering af miljøklager og borgerdeltagelse på

medlemsstatsplan, herunder gennem borgervidenskab, og samarbejde med medlemsstaterne om at

udveksle god praksis om effektive nationale mekanismer til behandling af klager vedrørende EU's

miljølovgivning (2019)

8. Opbygge kapaciteten og anvendelsen af geografiske information til sikring af overholdelse og fremme

projekter om god praksis (for eksempel ved anvendelse af Copernicusdata) (2019)

9. Vurdere nationale systemer til sikring af overholdelse af miljøbestemmelser som led i en bredere

vurderingsramme for forvaltning og regelmæssigt forelægge feedback for medlemsstaterne, også som led

i revisionen af gennemførelsen af miljøreglerne (2019).

For at sikre, at denne handlingsplan leverer de ønskede resultater, opfordres medlemsstaterne til at:



fremme myndighedernes deltagelse i netværkssamarbejde på EU-plan



sikre, at eksempler på god praksis udbredes, navnlig dem, der vedrører anvendelsen af risikobaserede

tilgange og transparens, og at de værktøjer, der udvikles under handlingsplanen, anvendes



Fremme uddannelse og udvikling af faglige kompetencer



Sikre et passende niveau af samarbejde og koordination mellem myndigheder, der beskæftiger sig med

sikring af overholdelse



Sikre en passende tildeling af menneskelige og finansielle ressourcer til sikring af overholdelse i hele

deres område.

Kommissionen har som en del af handlingsplanen nedsat en højniveau ekspertgruppe ("Forummet for

Overholdelse af Miljøbestemmelser og Forvaltning af Miljøet") med henblik på at sikre styring af

handlingsplanen og gøre det muligt at udveksle synspunkter med medlemsstaterne om, hvordan man kan

forbedre overholdelses- og forvaltningsaspekterne af gennemførelsen. Repræsentanter for Rådet, Europa-

Parlamentet, Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg inviteres til at deltage i

dette forum, der navnlig vil bestå af repræsentanter for medlemsstaterne og netværk af praktikere på EU-

plan. Kommissionen vil også bestræbe sig på at inddrage andre interessenter, herunder ngo'er og

erhvervsorganisationer. Gennemførelsen af tiltagene vil være en samarbejdsproces, der vil inddrage ikke blot

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 289: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 5/3-18

Forummet for Overholdelse af Miljøbestemmelser og Forvaltning af Miljøet, men også netværkene af

praktikere. Netværkene vil blive tilbudt hjælp med henblik på at fremme deres deltagelse i samarbejdet.

Kommissionen vil også fortsat støtte dem i deres bredere roller.

Handlingsplanen vil udgøre grundlaget for et rullende arbejdsprogram for perioden 2018-2019. Programmet

vil blive gennemgået i 2019, og nye tiltag vil blive tilføjet efter behov efter høring af Forummet for

Overholdelse af Miljøbestemmelser og Forvaltning af Miljøet. Den påtænkte vurderingsramme (tiltag 9) vil

skabe et grundlag for at undersøge, hvordan sikring af overholdelse af miljøbestemmelser og offentlig

administration skrider frem i medlemsstaterne, muliggøre opfølgning gennem EIR og ved afslutningen på

det første arbejdsprogram gøre det muligt at vurdere, om der er behov for andre initiativer på dette område.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om meddelelsen.

Europa Parlamentet har den 8. november 2017 vedtaget en resolution on Kommissionens initiativ vedrøren-

de revision af gennemførelsen af miljøreglerne. Europa-Parlamentet støtter Kommissionens initiativ med at

indføre en EU-revision af miljøreglernes gennemførelse og anerkender dens enorme potentiale, hvis den

tillægges den rette politiske betydning og gøres fuldt ud gennemsigtig. Man påpeger, at EU's revision af mil-

jøreglernes gennemførelse har potentiale til at få problemer med gennemførelsen placeret højt på den politi-

ske dagsorden, at tjene som en mekanisme for tidlig varsling for beslutningstagerne og for i sidste ende at

forbedre gennemførelsen af EU's miljølovgivning og

–politik.

Europa-Parlamentet finder, at EU's revision af miljøreglernes gennemførelse bør være et af de værktøjer, der

anvendes til at skabe større sammenhæng med målene for bæredygtig udvikling (SDG) og til at vurdere, hvil-

ke fremskridt medlemsstaterne og EU gør hen imod opfyldelsen af de miljømæssigt relevante mål for bære-

dygtig udvikling; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til yderligere at identificere, hvordan gennem-

førelsen af EU's miljølovgivning også fremmer gennemførelsen af de relevante mål for bæredygtig udvikling

og opnåelsen af de særlige SDG-indikatorer og -mål i EU's medlemsstater.

Europa-Parlamentet støtter, at EU's revision af miljøreglernes gennemførelse omfatter flertallet af de temati-

ske mål under det syvende miljøhandlingsprogram; beklager imidlertid, at vigtige områder såsom klimaæn-

dringer, energieffektivitetsforanstaltninger og energibesparelser, kemikalier og industrielle emissioner samt

visse systemiske og miljømæssige udfordringer i forbindelse med energi, transport, produktpolitikker og

regionale politikker ikke er omfattet, og opfordrer Kommissionen til at sikre, at de medtages i fremtidige

udgaver; påpeger, at eksisterende oplysninger, der allerede er offentliggjort af Det Europæiske Miljøagentur

kunne have muliggjort i det mindste en foreløbig analyse af gennemførelsen af lovgivningen om klimaæn-

dringer, energieffektivitetsforanstaltninger og energibesparelser, både på EU-plan og på medlemsstatsplan.

Europa-Parlamentet understreger, at manglende integration af miljørelaterede anliggender i andre politik-

områder er en af de grundlæggende årsager til mangelfuld gennemførelse af miljølovgivning og

–politik.

Det

undereges, at gennemførelsen af miljølovgivningen kan forbedres gennem en bedre integration af miljølov-

givningen i andre politikområder og ved at anvende forsigtighedsprincippet fuldt ud. Det understreges end-

videre, at manglende administrativ kapacitet og styring, er to af de vigtigste grunde til mangelfuld gennemfø-

relse, delvis hidrører fra mangel på tilstrækkelig finansiering samt medlemsstaternes ineffektive anvendelse

af de midler, der er til rådighed, og opfordrer medlemsstaterne til at forbedre sig på disse områder.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet er ikke relevant i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til konkrete

forslag fra Kommissionen.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 289: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 5/3-18

Gældende dansk ret

Spørgsmålet er ikke relevant, da der er tale om udveksling af synspunkter på baggrund af en meddelelse fra

Kommissionen.

Konsekvenser

Meddelelsen har i sig selv ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Meddelelsen har i sig selv ingen direkte

samfundsøkonomiske, statsfinansielle- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Meddelelsen har ikke i sig

selv konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Høring

Sagen har været i høring i EU-miljøspecialudvalget.

Landbrug & Fødevarer støtter generelt meddelelsen. Landbrug & Fødevarer er meget enig i, at der er brug for

fokus på ensartet og effektiv implementering på tværs af medlemsstaterne. I forhold til Kommissionens ned-

sættelse af en ekspertgruppe, så er Landbrug & Fødevarer interesseret i, hvorledes der sker en inddragelse af

interesseorganisationer af Kommissionen. Landbrug & Fødevarer og bidrager gerne med input hertil.

Dansk Miljøteknologi støtter generelt meddelelsen. I forhold til Kommissionens nedsættelse af en ekspert-

gruppe, så er Dansk Miljøteknologi interesseret i, hvorledes der sker en inddragelse af interesseorganisatio-

ner af Kommissionen. Dansk Miljøteknologi er endvidere interesseret i, hvornår arbejdet med et 8. miljø-

handlingsprogram går i gang. Dansk Miljøteknologi er endvidere interesseret i, hvornår der kommer nye

landerapporter med analyser af landenes implementering fra Kommissionen.

Dansk Industri støtter generelt meddelelsen. Dansk Industri finder det meget vigtigt, at der er en effektiv

implementering af miljølovgivningen i alle EU’s medlemsstater.

Danmarks Naturfredningsforening finder, at kommissionens fokus på overholde af miljølovgivningen er

meget vigtig og hilser meddelelsen og den indsatser velkommen. De landerapporter der blev fremlagt i 2017

gav et meget godt billede af, hvor problemerne er i Danmark, herunder at indsatsen for Natura 2000 områ-

der kun finder sted i områderne og ikke i de tilstødende områder, og at landdistriktsmidlerne i Danmark i høj

grad bruges til kompensere for landbrugets forurening fremfor at fremme biodiversitet og genopretning af

natur. Der blev også peget på udfordringer på affaldsområdet. Særligt hilser Danmarks Naturfredningsfor-

ening velkommen, at Kommissionen

i 2019 vil ”Udarbejde vejledninger om god praksis vedrørende sikring af

overholdelse af miljøbestemmelser i landdistrikterne (i forbindelse med jord og vand)”. Ligeledes

støtter

Danmarks Naturfredningsforening, Europa-Parlamentets udtalelser fra den 8. november 2018 om udvidelse

af den emnemæssige dækning. Det er særligt vigtigt, at der fremmes en bedre integration af miljølovgivnin-

gen i andre politikområder og ved at anvende forsigtighedsprincippet fuldt ud. Endelig er det vigtigt at iden-

tificere præcist hvilke andre EU politikker og støtteordninger, der modarbejder indfrielsen af EU miljøpoliti-

ske mål. I meddelelsen nævnes også inddragelse af NGO’er i

arbejdet med handlingsplanen, og Danmarks

Naturfredningsforening stiller sig til rådighed i denne dialog.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der blandt medlemsstaterne generelt vil være opbakning til Kommissionens meddelelse.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder det vigtigt, at implementeringen af miljølovgivningen på tværs af EU styrkes. Regeringen

ser frem til at fortsætte den løbende dialog med medlemsstaterne og Kommissionen om implementeringen af

EU’s miljølovgivning. Regeringen hilser Kommissionens handlingsplan velkommen. Regeringen

finder det

væsentligt, at det kommende arbejde fokuserer på implementeringen af EU-lovgivningen og herunder, at den

fælles læring sker med solid basis i videnskabelige og objektive data og samtidigt tage højde for medlemssta-

ternes unikke geografiske og demografiske omstændigheder.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 289: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 5/3-18

2. Cirkulær Økonomi

–

opfølgning på handlingsplanen

2a. Meddelelse om en EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi

KOM(2018)28

Nyt notat

Resumé

På rådsmøde (miljø) den 5. marts 2018 er der en udveksling af synspunkter om cirkulær økonomi, og her-

under Kommissionens meddelelse om en EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi. Meddelelsen er en del

af Kommissionens opfyldelse af handlingsplan for cirkulær økonomi, hvor Kommissionen forpligtede sig til

at udarbejde en plaststrategi. Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konse-

kvenser eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Baggrund

Kommissionen har den 16. januar 2018 fremlagt en meddelelse om en EU-strategi for plast i en cirkulær

økonomi.

Som en del af cirkulær økonomi pakken fremlagde Kommissionen i december 2015 en handlingsplan for den

cirkulære økonomi. I handlingsplanen forpligtede Kommissionen sig specifikt til at udvikle en strategi for

plast i den cirkulære økonomi inden 2017, samt træffe specifikke foranstaltninger for at reducere affald dum-

pet i havet med henblik på at opfylde FN´s Verdensmål.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 5. marts 2018 med henblik på udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

Kommissionens plaststrategi har til hovedformål at øge genbrug og genanvendelse plast gennem en indsats i

hele værdikæden, og reducere plastikforurening i naturen med særligt fokus på det marine miljø. Strategien

lægger op til handling på EU niveau, i medlemsstaterne, hos industrien og i civilbefolkningen.

Strategien en

del af Kommissionens opfyldelse af handlingsplan for cirkulær økonomi.

Kommissionen opstiller med sin plaststrategi en vision for den europæiske håndtering af plast. Strategien

indeholder en række hovedmål og deler indsatserne op i tiltag fra Kommissions side og tiltag fra medlemssta-

ternes side. Kommissionen har fokus på at beskytte miljøet, og samtidig sikre grundlaget for en ny bæredyg-

tig plastøkonomi, hvor udformningen og produktionen af produkter lever op til behovet for at genbruge, re-

parere og genanvende, og hvor der udvikles mere bæredygtige materialer. Hovedmålene i strategien er:

Genanvendelse



Inden 2030 er alle plastemballager designet, så de kan genbruges eller let genanvendes.



I 2030 indsamles plastaffald overvejende separat, og minimum 50 % af alt plastaffald genanvendes.



Der er sket en markant forøgelse af investeringer i EU´s kapacitet til genanvendelse af plast, og i 203o

er genanvendelseskapaciteten firdoblet i Europa.



EU bliver førende inden for genanvendelsesteknologi, og eksporten stiger som følge af global efter-

spørgsel.



Der er etableret et velfungerende marked for genanvendt plast, baseret på en væsentligt forøget efter-

spørgsel fra en industri, hvor efterspørgslen på genanvendt plast er steget fire gange, hvilket skal un-

derbygge en stadig voksende genanvendelsessektor.



Mere genanvendelse af plast bidrager til at reducere EU's samlede CO2 udledning i tråd med Parisafta-

len.



Øget genanvendelse mindsker EU's efterspørgsel på fossile brændsler.



Der er udviklet alternativer til oliebaseret plastik.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 289: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 5/3-18

Forurening



Dannelsen af plastaffald er afkoblet fra den økonomiske vækst, og problemstillingen er vendt til et for-

retningspotentiale.



Der er iværksat en væsentlig indsats over for plastforurening af vore omgivelser med særlig vægt på at

modvirke plastforurening af havene fra både land- og havbaserede kilder.



Effektiv affaldsindsamling der, sammen med en forøget forbrugerbevidsthed, eliminerer henkastet af-

fald. Marint affald fra havbaserede kilder såsom skibe fra fiskeri og akvakultur er markant reduceret.



Der er truffet særlige foranstaltninger for at modvirke forurening med mikroplast.



EU engagerer sig i at sætte en stopper for global plastforurening.

Strategien indeholder i alt 39 handlingspunkter, som Kommissionen forventer at gennemføre inden for de

næste to år. I anerkendelse af betydningen af og behovet for en fælles indsats peges der i strategien også på

centrale foranstaltninger for nationale og regionale myndigheder samt erhvervslivet. Handlingspunkterne er

kategoriseret i fire temaer:

Der opstilles fire prioriterede hovedopgaver:

1. Forbedret økonomi og kvalitet i plastgenanvendelsen

Udover at pege på Kommissionens fremlagte forslag til revision af affaldsdirektiverne, der vil styrke forplig-

telsen til separat indsamling af affald, reducere deponering og forbrænding af affald gennem skærpede gen-

anvendelseskrav samt etablere harmoniserede minimumskrav til udvidede producentansvarsordninger vil

Kommissionen:



Harmonisere kravene til design af plast emballage ved at revidere de væsentlige krav til emballage i em-

ballagedirektivet med det sigte at al plastemballage, der markedsføres i EU efter 2030 enten kan genbru-

ges eller let kan genanvendes.



Sikre øget anvendelse af producentansvarsordninger for at give producenterne økonomiske incitamenter

til at indrette deres produkter så de er lettere at genanvende.



Udvikle produktkrav til for eksempel biler og elektriske produkter i regi af eco-design direktivet, som

skal øge muligheden for at genanvende plastdele i produkterne.



Arbejde med CEN

og industrien for at udvikle kvalitetsstandarder for sorteret plastaffald og genanvendt

plast, der kan fremme industriens efterspørgsel efter genanvendt plast som produktionsinput.



Overveje muligheder for at tillade brug af genanvendt plast til fødevarekontaktemballager.



Arbejde sammen med industrien om udvikling af metoder til at håndtere eller fjerne forurenende stoffer

i plastaffald til genanvendelse for at sikre ”rene” plastaffaldsprodukter til genanvendelse.



Indgå frivillige aftaler med industribrancher vedr. målsætninger om anvendelse af genanvendt plast.



Udarbejde vejledninger til medlemsstaterne for at udbrede mere harmoniserede og effektive metoder til

separat indsamling af forskellige affaldsfraktioner.

2. Reduktion af plastaffald og forurening med plastaffald

Som supplement til de affaldsforebyggende effekter af den forslåede revision af affaldsdirektiverne vil Kom-

missionen:



Imødegå overemballering via en revision af de ”særlige krav” til emballager, der er fastlagt i bilag til em-

ballagedirektivet (affaldsforebyggelse gennem mindre emballageforbrug).



Overveje initiativer til at fremme genanvendelse af engangsplast, der benyttes i landbrug og gartneri.



Fremlægge forslag til incitamenter, der kan fremme indsamling og genanvendelse af fiskeudstyr samt

begrænse udslip af plast fra akvakultur.



Fremlægge forslag til revision af direktivet om modtagefaciliteter for skibsaffald i havne, der skal sikre en

mere effektiv håndtering af det affald, skibene skal aflevere på godkendte havneanlæg.



Fremlægge forslag til hvordan marint affald måles/opgøres som grundlag for at kunne monitorere en

indsats på området.



Foreslå harmoniserede regler for definition og mærkning af komposterbar og bionedbrydelig plast.

CEN: European Committee for Standardization.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 289: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 5/3-18



Gennemføre livscyklusanalyser for at identificere betingelserne for, hvornår bionedbrydelig plast kan

siges at udgøre en miljømæssig gevinst, samt regler for at begrænse brugen af oxo-plast.

Fremlægge forslag for at begrænse bevidst brug af mikroplast i særlige produkttyper.

For yderligere at begrænse mikroplast

–

overveje krav til dæks holdbarhed og krav til tekstiler fremstillet

af mikrofibre, samt overveje hvorvidt EPR

ordninger kan bidrage til at finansiere indsatsen for at imø-

degå forurening med mikroplast.

3. Målrette innovation og investeringer hen imod cirkulære løsninger

Den private investerings- og innovationsindsats er først og fremmest båret af om indsamling og genanven-

delse af plastaffald udgør en god business case. Det er som hovedregel ikke tilfældet i dag. Det er Kommissi-

onens vurdering, at såfremt EU og medlemsstaterne indfører udvidet producentansvar på de produktområ-

der, der dækker plastaffaldet (for eksempel emballage), vil det motivere virksomheder og producenter til

innovation og investeringer, der sikrer maksimal rentabilitet i cirkulære plastløsninger. Kommissionen vil:



Tilvejebringe og styrke finansieringsmuligheder i infrastruktur med henblik på en udvidet europæisk

genanvendelseskapacitet via strukturfondsmidler og via Den strategiske europæiske investeringsfond

(EFSI)

samt ”The circular economy, finance support platform”.



For at fremme effektiviteten i EPR ordninger - fremlægge en vejledning om, hvordan størrelsen af EPR

gebyrer kan tilpasses for at fremme bæredygtig produktdesign (eco-modulation).



Gennemføre livscyklus analyser af alternative bio-baserede råvareinput til plastfremstilling.

4. En styrket global indsats

Internationalt samarbejde er afgørende for at bekæmpe plastforurening af havmiljøet og for at opfylde

FN’s

globale bæredygtighedsmål (SDG) om marint affald. Kommissionen vil:



Indgå i 2018 i et konkret projekt om at reducere mængden af plastikaffald og marint affald i Sydøstasien

og eventuelt i Middelhavet.



Støtte til internationale foranstaltninger vedrørende plastaffaldsforebyggelse og genanvendelse i FN regi,

herunder i Baselkonventionen.



Arbejde for internationale industristandarder for sorteret og genanvendt plast (genganger fra punkt 1).



Arbejde for at fremme cirkulær plastøkonomi i forbindelse med økonomisk diplomati og ved handelsaf-

tale.



Styrke håndhævelsen af affaldstransportforordningen, mhp. håndtering af eksporteret plastaffald

5. Medlemsstaterne skal efter Kommissionens strategi især bidrage med:



At der ved offentlige indkøb efterspørges produkter, hvor plasten kan genanvendes eller med et højt ind-

hold af genanvendt plast.



At benytte økonomiske styringsmidler (for eksempel afgifter) til at belønne anvendelse af genanvendt

plast og til at favorisere genanvendelse fremfor forbrænding (og deponering) af plastaffald.



At fremme separat indsamling af plastaffald.



At opstille nationale udvidede producentansvarsordninger for relevante sektorer.



Iværksætte nationale foranstaltninger for at reducere brug af engangsplastprodukter (f.eks. økonomiske

styringsmidler)



Indføre pantsystemer og udvidet producentansvar for udvalgte produktkategorier f.eks. landbrugsplast.



Skabe øget bevisthed om at undgå henkastning af plastaffald



Etablere en koordineret national indsats for at styrke affaldsindsamling, specielt i kystområder.



Gennemføre national overvågning af marint affald efter EU harmoniserede metoder.



Opprioritere indsatsen for at imødegå marint affald via regionale havkonventioner.



Øget brug af økonomiske styringsmidler, der fremmer forebyggelse og genanvendelse af plastaffald, her-

under EPR ordninger, som internaliserer omkostninger til indsamling og genanvendelse i produktprisen.

(genganger fra punkt 1)



Øget efterspørgsel efter genanvendt plast via offentlige indkøb. (genganger fra punkt 1)

EPR: Extended Producer Responsibility.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 289: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 5/3-18

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet er ikke relevant i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til konkrete

forslag fra Kommissionen.

Gældende dansk ret

Spørgsmålet er ikke relevant, da der er tale om udveksling af synspunkter på baggrund af en meddelelse fra

Kommissionen.

Konsekvenser

Kommissionens meddelelse om en EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi har ikke i sig selv lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser. Kommissionens meddelelse om en EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi

har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Kommissi-

onens meddelelse om en EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi påvirker ikke i sig selv direkte beskyttel-

sesniveauet i Danmark.

Høring

Sagen har været sendt i høring i EU-miljøspecialudvalget.

Det Økologiske Råd er tilfreds med, at Kommissionen fremlægger en plaststrategi. I forhold til forbedret

økonomi i plastanvendelsen, så bør det specificeres, at der skal tages højde for farlige stoffer i plasten. I for-

hold til produktkrav bør det specificeres, hvad der menes med reparationsegnethed. Det Økologiske Råd ser

gerne, at man har fokus på helt at fjerne farlige stoffer i produkter, i stedet for primært at fokusere på det i

affaldet. Der bør således være fokus på det fremadrettede. I forhold til reduktion af plastaffald, så bør være

fokus på opfisket plastaffald i havnene. Havnene bør undtages for affaldsafgift for opfisket plast. I forhold til

bionedbrydeligt plast, så bør man lave en form for oplysningskampagne, der præciserer, hvad der ligger heri.

I forhold til oxoplast, så mener Det Økologiske Råd, at dette helt bør udfases, således som Folketinget og

regeringen har fremført overfor Kommissionen i et fælles brev.

Danmarks Naturfredningsforening er meget tilfreds med, at Kommissionen fremlægger en plaststrategi.

Danmarks Naturfredningsforening finder det er positivt, at regeringen og Folketingets partier har sendt et

brev til Kommissionen. Danmarks Naturfredningsforening efterspørger yderligere danske initiativer i for-

hold til national opfølgning prioriteter i EU. Danmarks Naturfredningsforening ønsker, at oxoplast udfases,

således som regeringen og Folketingets partier har anført for i brev til Kommissionen. I forhold til biobaseret

og bionedbrydeligt plast er der behov for meget mere viden, inden man går meget videre inden for dette om-

råde.

Dansk Industri finder, at det er en spændende strategi, som Kommissionen har lagt frem. Dansk Industri

lægger vægt på at man fokuserer på plast som en del af ressourcedagsordenen. Dansk Industri lægger vægt

på arbejdet med kvalitetsstandarder. Man er generelt skeptisk overfor afgifter, som en løsning, herunder de

meldinger, som Kommissionen kom med om en mulig plastafgift, der dog ikke er nævnt i strategien. Dansk

Industri er nysgerrig i forhold til, hvordan man vil arbejde med producentansvar. Dansk Industri opfordrer

til, at man både i forhold til den nationale opfølgning og EU opfølgningen fokuserer på digitale løsninger.

Danske Havne vil være imod, hvis udgifterne til modtagelsen af affald fra fiskeriet skal dækkes af havnene.

Landbrug & Fødevarer finder, at der er mange positive elementer i Kommissionens strategi. Landbrug &

Fødevarer vil meget gerne være med til at udvikle alternativer til oliebaseret plast, samtidigt med at man

tager højde for eventuelle udfordringer knyttet til biobaserede produkter. Der mangler generelt et arbejde der

adresser, hvornår noget er bionedbrydeligt. I forhold til pantordninger for landbrugsplast er Landbrug &

Fødevarer ikke nødvendigvis imod, men der vil være logistiske problemer, der kan være en hindring. Det vil

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 289: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 5/3-18

være en god idé at fokusere på udvalgte produktgrupper. Landbrug & Fødevarer ser gerne en vis prioritering

af initiativerne i handlingsplanen, og at man fokuserer på det der giver størst effekt. Landbrug & Fødevarer

vil endvidere fremhæve, at man tager en række initiativer i forhold til bioøkonomi, som passer rigtig godt ind

i denne dagsorden.

Dansk Miljøteknologi

bemærkede, at ”Biorefining

Alliance” er lagt ind under Dansk Miljøteknologi, og man

vil derfor fokusere mere på det cirkulære økonomiområde. Dansk Miljøteknologi finder, at der mange loven-

de hensigter i Kommissionens meddelelse og håber, at Danmark vil indtage en klar og ambitiøs position.

Dansk Miljøteknologi vil gerne henlede opmærksomheden på, at der mangler ambitioner, hvad angår udvik-

ling af og efterspørgsel efter alternativer til oliebaseret plastik. Dansk Miljøteknologi efterlyser således et

fokus på de alternative råvarer, der kan bruges til fremstilling af plastik herunder biomasse/fornybare res-

sourcer (sukkerroer, muslingeskaller, cellulose), samt en tydelig politisk ambition om, at plastik ikke længere

bør være afhængig af fossile materialer. Det foreslås, at der ved såvel øget genanvendelse som brug af bioba-

seret plast sker en mindskelse af EU’s efterspørgsel efter fossile brændsler. Det foreslås, at der

udvikles alter-

nativer til oliebaseret plastik for eksempel ved at sætte krav til andelen af bioplast. Det foreslås, at der ved

offentlige indkøb efterspørges produkter, hvor plasten kan genanvendes eller med et højt indhold af genan-

vendt plast, eller at den er produceret med biobaserede råvarer. Det foreslås også, at man fremmer privat-

offentlige partnerskaber med henblik på, at hjælpe markedsmodning af biobaserede produkter.

DAKOFA ønsker viden om, hvad formuleringerne om kildesortering i plasthandlingsplanen konkret betyder,

og hvordan Danmark vil følge op.

Dansk Affaldsforening bakker op om Kommissionens strategi, men savner flere konkrete værktøjer og ind-

satser. Dansk Affaldsforening finder, at løsningerne på mange af udfordringerne på plastområdet skal findes

internationalt og som minimum på EU-niveau, gerne samtidige med at der sker en indsats nationalt. Kom-

missionen har inden udgivelse af meddelelsen luftet ideen om at lægge afgift på plastik. Det er dog ikke

kommet med i strategien, som noget man vil undersøge nærmere på EU eller internationalt niveau. I stedet

for opfordres medlemsstaterne til at arbejde med økonomiske incitamenter, der skal fremme anvendelse af

genanvendt plastik. Dansk Affaldsforening mener, at der internationalt skal arbejdes for, at virgin, fossil

plastik pålægges afgifter, der modsvarer plastikprodukternes langsigtede miljø- og klimaomkostninger.

Kommissionen har lagt op til at industrien frivilligt skal øge optaget af genanvendt plastik. Her ser Dansk

Affaldsforening gerne, at netop økonomiske instrumenter på EU/internationalt niveau kunne have gjort til

det en god business case. Dansk Affaldsforening er glade for at konstatere, at mange af de ønsker man har

fremsat, som noget der skal adresseres og afsættes midler til, er kommet med i Kommissionens oversigt over

tiltag. Dansk Affaldsforening vil dog gerne fremhæve behovet for udvikling af retningslinjer/kriterier for

kontrolleret genanvendelse af plastik med uønsket indhold. Denne problemstilling adresseres i meddelelsen

om kemi/produkt/affaldsregulering, men er ikke specifikt nævnt i plastikstrategien. Dansk Affaldsforening

fremhæver også, at der bør ske forskning og udvikling, i for eksempel dekontaminering, produktion af plastik

af sekundære råvarer samt biologisk nedbrydelighed. Meddelelsen lægger udelukkende forskning og udvik-

lingsforpligtigelsen over på industrien. Dansk affaldsforening håber

at EU’s eksisterende forskningspro-

grammer ligeledes at anvendes til forskning og udvikling på plastikområdet. Dansk Affaldsforening mener, at

en indsats i forhold til at revidere produktstandarder, som muliggør anvendelse af sekundært plastik, er vig-

tig. Kommissionen peger ikke specifikt på produktstandarder, men vil se på hhv. emballagedirektivets bilag,

byggevareforordningen samt direktivet for udtjente køretøjer. Dansk Affaldsforening mener, at indsatsen bør

kunne udvides til flere områder.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der blandt medlemsstaterne generelt vil være opbakning til Kommissionens meddelelse.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser meddelelsen om en europæisk strategi for plast velkommen. Udfordringerne med plast er

først og fremmest et globalt problem, og løsningen på udfordringen skal derfor findes gennem en internatio-

nal og ikke mindst europæisk indsats. Derfor er EU's plaststrategi er vigtigt skridt i den rigtige retning. Ud-

fordringen med plast udgør både et affalds- og ressourceproblem, som det derfor er vigtigt, at den europæi-

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 289: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 5/3-18

ske plaststrategi tænker ind i en cirkulær økonomi-dagsorden, hvor plast i langt højere grad bliver genbrugt

og genanvendt. Regeringen ser derfor positivt på de initiativer, som Kommissionen har foreslået, men ser

også frem til at initiativerne på EU-niveau konkretiseres.

Regeringen er positiv i forhold til, at Kommissionen generelt set imødekommer de forslag til indhold i strate-

gien, som alle folketingets partier samlet har sendt til Kommissionen den 1. december 2017. For så vidt angår

ønsket om et forbud mod mikroplast i udvalgte produktkategorier (for eksempel kosmetik, rengøringsmidler

og maling), er det positivt, at processen med at begrænse bevidst tilsætning af mikroplast til sådanne produk-

ter påbegyndes inden for rammerne af REACH. Regeringen ser gerne at de hurtigst muligt udmøntes i et

forbud på EU-niveau for tilsætning af mikroplast i kosmetik på grundlag af det europæiske kemikalieagen-

turs arbejde. Regeringen har meldt ud, at den vil følge op med en dansk plasthandlingsplan og regeringen vil

invitere alle Folketingets partier til en drøftelse af indholdet i en kommende national plan, når Kommissio-

nens plaststrategi foreligger. En selvstændig dansk indsats skal spille sammen med den europæiske strategi

og sikre, at der også tages hånd om særlige danske forhold.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 289: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 5/3-18

2b. Meddelelse om en overvågningsramme for den cirkulære økonomi

KOM(2018)29

Nyt notat.

Resumé

På rådsmøde (miljø) den 5. marts 2018 er der en udveksling af synspunkter om cirkulær økonomi, og her-

under meddelelse om en overvågningsramme for den cirkulære økonomi. Meddelelsen er en del af Kom-

missionens opfyldelse af handlingsplan for cirkulær økonomi, hvor Kommissionen forpligtigede sig til at

udarbejde en enkel og effektiv moniteringsramme. Kommissionens moniteringsramme for cirkulær øko-

nomi består af en række nøgleindikatorer, som skal omfatte hovedelementerne i en cirkulær økonomi. Det

er vanskeligt at monitere fremdriften mod cirkulær økonomi, idet der ikke findes eksisterende indikatorer,

der kan beskrive kompleksiteten og de mange dimensioner i en omstilling til cirkulær økonomi. Kommissi-

onen har valgt at anvende et sæt af primært eksisterende indikatorer til at beskrive fremdriften mod en

cirkulær økonomi. Moniteringsrammen er opdelt i 4 hovedområder: Produktion og forbrug, affaldshånd-

tering, sekundære materialer samt konkurrenceevne og innovation med i alt 10 hovedindikatorer. Nogle

nøgleindikatorer består af 2-6 delindikatorer. Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller

økonomiske konsekvenser eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Baggrund

Kommissionen har den 16. januar 2018 fremlagt en meddelelse om en overvågningsramme for den cirkulære

økonomi. Meddelelsen er en del af Kommissionens opfyldelse af handlingsplan for cirkulær økonomi, hvor

Kommissionen forpligtigede sig til at udarbejde en enkel og effektiv moniteringsramme. Behovet for en mo-

niteringsramme for cirkulær økonomi blev endvidere fremhævet i Rådets konklusioner vedrørende hand-

lingsplanen for cirkulær økonomi i juni 2016.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 5. marts 2018 med henblik på udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

Formålet med meddelelsen er at præsentere Kommissionens overvågningsramme for den cirkulær økonomi,

som består af en række nøgleindikatorer, som skal dække hovedelementerne i en cirkulær økonomi. Monite-

ringsrammen omfatter dele af eksisterende indikatorsæt for ressourceeffektivitet og materialer (Ressource

Efficiency Scoreboard og Raw Materials Scoreboard) og komplementerer disse indikatorsæt.

Det er vanskeligt at monitere fremdriften mod cirkulær økonomi, som er en systemisk ændring, som påvirker

hele økonomien og i princippet involverer alle produkter og serviceydelser. Ideelt burde indikatorer afspejle

udviklingen i den økonomiske værdi af produkter, materialer og ressourcer i længere tid samt affaldsdannel-

sen. Der findes imidlertid ikke eksisterende indikatorer, der kan beskrive kompleksiteten og de mange di-

mensioner i en omstilling til cirkulær økonomi.

Kommissionen har derfor valgt at anvende et sæt af primært eksisterende indikatorer til at beskrive fremdrif-

ten mod en cirkulær økonomi. Overvågningsrammen er opdelt i 4 hovedområder: Produktion og forbrug,

affaldshåndtering, sekundære materialer samt konkurrenceevne og innovation med i alt 10 nøgleindikatorer.

Nogle nøgleindikatorer består af 2-6 delindikatorer. De 10 indikatorer er:

Produktion og forbrug:

EU’s selvforsyning med råmaterialer

2. Grønne offentlige indkøb

3. Affaldsdannelse (3 delindikatorer)

4. Madaffald

Affaldshåndtering:

5. Total genanvendelse (2 delindikatorer)

6. Genanvendelse af specifikke affaldsstrømme (6 delindikatorer)

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 289: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 5/3-18

Sekundære materialer:

7. Andel af sekundære materialer i forhold til råmateriale efterspørgsel (2 delindikatorer)

8. Handel med sekundære materialer

Konkurrenceevne og innovation

9. Private investeringer og brutto værditilvækst (3 delindikatorer)

10. Patenter.

Meddelelsen præsenterer de 10 indikatorer med tilhørende delindikatorer baseret på de nyeste tilgængelige

data. Dette er en baseline, som kan bruges fremadrettet. To af de 10 indikatorer er under udvikling. Det dre-

jer sig om indikatoren for offentlige grønne indkøb og madaffald. Det forventes, at indikatoren for offentlige

grønne indkøb kan udvikles således, at det er muligt at indsamle data fra 2020 via EU’s procedurer for of-

fentlige indkøb. Indikatoren for madaffald er under udvikling. Der er ingen fælles definition for madaffald i

EU reguleringen, og Eurostat har ikke data til at etablere en indikator. Kommissionen har forslået nye rap-

porteringsforpligtigelser i deres forslag til ændring af Affaldsdirektiver artikel 9, stk. 3.

En række af de eksisterende indikatorer beregnes kun på EU niveau. Dette vedrører for eksempel

EU’s forsy-

ning med råmaterialer, handel med sekundære materialer samt den ene indikator, der beskriver andel af

sekundære materialer i forhold til råmateriale efterspørgsel. De øvrige indikatorer er primært baseret på data

fra Eurostat, hvor medlemsstater indrapporter de relevante data.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om meddelelsen.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet er ikke relevant i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til konkrete

forslag fra Kommissionen.

Gældende dansk ret

Spørgsmålet er ikke relevant, da der er tale om udveksling af synspunkter på baggrund af en meddelelse fra

Kommissionen.

Konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser. For de to indikatorer under udvikling

(madaffald og offentlige grønne indkøb) vil evt. konsekvenser blive behandlet med ændringer af de relevante

EU retsakter. Indberetninger af data vedrørende madaffald udgør en del af de ændringer af Affaldsdirektivet,

som er under vedtagelse. En indikator for offentlige grønne indkøb foreslås udviklet via en ny version af

standardskemaet for offentlige indkøb.

Meddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekven-

ser. For de to indikatorer under udvikling (madaffald og offentlige grønne indkøb) vil mulige økonomiske

konsekvenser blive afdækket i forbindelse med ændringer af de relevante EU retsakter. Indberetninger af

data vedrørende madaffald udgør en del af ændringer af Affaldsdirektivet, som er under vedtagelse. En indi-

kator for offentlige grønne indkøb foreslås udviklet via en ny version af standardskemaet for offentlige ind-

køb.

Meddelelsen påvirker ikke i sig selv beskyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

Sagen har været i høring i EU-miljøspecialudvalget.

Dansk Miljøteknologi fremfører, at danske virksomheder er interesserede i cirkulær økonomi, men ser også

et behov for, at gøre indsatserne og forståelsen så konkret som muligt. Konkrete målbare indikatorer kan

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 289: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 5/3-18

medvirke til en konkretisering. Dansk Miljøteknologi støtter således regeringens holdning. Indikatorerne

foreslået af Kommissionen er meget fokuseret på affald, og det er derfor vigtigt at få et bredere sæt af indika-

torer, så det dækker hele cirklen i den cirkulære økonomi. Det foreslås, at opgørelse af vandtab indtænkes

som en indikator for cirkulær økonomi jævnfør linjen i det reviderede forslag til drikkevandsdirektiv. Det vil

være positivt at få noget sammenlignelighed i forhold til vandtab i cirkulær økonomi.

Det Økologiske Råd er meget positiv overfor indikatorer i forbindelse med cirkulær økonomi. Det er positivt,

at indikatorer for grønne indkøb og madspild er med i indikatorsættet.

Danmarks Naturfredningsforening fremfører at, det er positivt, at man i regeringen bakker op om indikato-

rerne. Mangel på indikatorer bør ikke bruges som et argument for ikke at komme i gang med konkrete initia-

tiver. Det bemærkes, at nogle af de mest oplagte indikatorer ikke er med. Det gælder blandt andet mængder

forbrændt, mængder deponeret samt opgørelser om import og eksport er ikke med. Man kunne også have

fokus på nye indikatorer. Dette kunne for eksempel

være ”leje” i forhold til ”køb”.

Landbrug & Fødevarer fremfører, at det er meget positivt, at man måler og udvikler indikatorer indenfor det

her område. Madspild er meget vigtigt. Indikatorer for madspild skal være gode og robuste. Landbrug & Fø-

devarer er meget engageret i europæisk madspildssamarbejde. Landbrug & Fødevarer vil meget gerne ind-

drages i udviklingen af indikator for området.

Dansk Industri støtter Kommissionens meddelelse.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der blandt medlemsstaterne generelt vil være opbakning til Kommissionens meddelelse.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser meddelelse om en overvågningsramme for den cirkulære økonomi velkommen. Regerin-

gen er optaget af, at det sikres at udviklingen i cirkulær økonomi kan følges og sammenlignes på EU niveau

ved hjælp af relevante indikatorer. En fælles overvågningsramme på EU niveau gør det muligt at sammenlig-

ne medlemsstaterne efter samme målestok. Udviklingen af en indikator for grønne indkøb på EU niveau

hilses velkommen, da det hidtil har været et vanskeligt område at monitere, og samtidigt kan offentlige grøn-

ne indkøb være en drivkraft for at fremme cirkulær økonomi. Udviklingen af en indikator på madaffald hilses

velkommen, da det hidtil ikke har været muligt at følge udviklingen på området på tværs af medlemsstaterne.

Regeringen efterlyser dog, at moniteringsrammen også indeholder indikatorer om ressourceproduktivitet

(herunder BNP/RMC

), hvor materialeforbrug og økonomi kobles. Regeringen ser denne meddelelse om en

moniteringsramme som et første vigtigt skridt baseret på allerede tilgængelige indikatorer. Regeringen efter-

lyser dog, at der fremover bliver udviklet indikatorer, der bedre beskriver udviklingen af en cirkulær økono-

mi, hvor der er større monitoreringsfokus på design, produktion, forbrug og kvaliteten af sekundære råvarer.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen ikke tidligere har været forelagt Folketingets Europaudvalg.

RMC: Raw Material Consumption.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 289: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 5/3-18

2c. Meddelelse om gennemførelse af pakken om cirkulær økonomi: løsningsmuligheder ved-

rørende samspillet mellem kemikalie-, produkt- og affaldslovgivningen

KOM(2018)32

Nyt notat

Resumé

På rådsmøde (miljø) den 5. marts 2018 er der en udveksling af synspunkter om cirkulær økonomi, og her-

under Kommissionens meddelelse om gennemførelse af pakken om cirkulær økonomi: løsningsmuligheder

vedrørende samspillet mellem kemikalie-, produkt- og affaldslovgivningen. Meddelelsen er en del af Kom-

missionens opfyldelse af handlingsplan for cirkulær økonomi KOM(2015) 614, hvor Kommissionen forplig-

tede sig til at udarbejde en analyse af samspillet mellem de tre reguleringsområder. Meddelelsen har ikke i

sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Baggrund

Kommissionen har den 16. januar 2018 fremlagt en meddelelse om gennemførelse af pakken om cirkulær

økonomi: løsningsmuligheder vedrørende samspillet mellem kemikalie-, produkt- og affaldslovgivningen.

Meddelelsen er en del af Kommissionens opfyldelse af handlingsplan for cirkulær økonomi KOM(2015) 614,

hvor Kommissionen forpligtede sig til at udarbejde en analyse af samspillet mellem kemikalie-, produkt- og

affaldslovgivningen. Behovet for en tværgående analyse af de tre reguleringsområder for cirkulær økonomi

blev endvidere fremhævet i Rådets konklusioner vedrørende handlingsplanen for cirkulær økonomi i juni

2016.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 5. marts 2018 med henblik på udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

I meddelelsen identificeres fire overordnede udfordringer for, at samspillet mellem reguleringsområderne

kan understøtte realiseringen af en cirkulær økonomi i EU:

1) Information om tilstedeværelsen af problematiske kemiske stoffer er ikke let tilgængelige for dem, som

håndterer affald og forbereder det til genanvendelse.

2) Affald kan indeholde kemiske stoffer, som ikke længere er tilladt i nye produkter.

3) EU’s

regler om affaldsfasens ophør er ikke fuldt harmoniserede, hvilket gør det usikkert, hvordan affald

bliver et nyt materiale og produkt.

4) Regler, der afgør hvilket affald og hvilke kemikalier, der er farlige, er ikke godt afstemt, og dette påvirker

anvendelsen af sekundære råvarer.

Kommissionen har udarbejdet udkast til mulige tiltag, der kan håndtere udfordringerne, og opfordrer Euro-

pa-Parlamentet, Rådet og interesserede aktører til at drøfte udspillet og pege på specifikke tiltag, såvel gene-

relt som på sektor niveau, for at udvikle markedet for sekundære råvarer.

Specifikt peges der i meddelelsen på:

For at styrke tilliden til genanvendte materialer blandt både genanvendere, producenter og forbrugere

foreslår Kommissionen, at der gennemføres en forundersøgelse om anvendelsen af forskellige informati-

onssystemer, sporingssystemer og strategier, der kan sikre overførsel af relevant information gennem

forsyningskæden til genanvendere. Undersøgelsen skal ligge klar ultimo 2019. Endvidere skal der udvik-

les procedurer, der sikrer, at importerede artikler ikke indeholder særligt problematiske stoffer, som ikke

er godkendt til produktion af artikler i EU, ligesom der skal udvikles forenklede procedurer for begræns-

ning af CMR (Carcinogen, Mutagen, Reproduktionsskadelige) stoffer i forbrugerprodukter.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 289: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 5/3-18

2. Der skal udvikles en metodik til støtte for afgørelser om genanvendeligheden af affald, der indeholder

problematiske stoffer, baseret på en afvejning af genanvendelse i forhold til bortskaffelse. Metodikken

skal være klar medio 2019. Endvidere skal der udvikles vejledning, der sikrer, at hensyn til genanvendel-

se systematisk indgår i udarbejdelse af forslag til håndtering af problematiske stoffer. Endelig vil Kom-

missionen vurdere, om der skal udstedes en gennemførselsretsakt til sikring af effektiv kontrol med bru-

gen af undtagelser, for registrering af genanvendte stoffer under REACH.

3. Kommissionen vil understøtte et tættere samarbejde mellem eksisterende netværk for eksperter inden

for kemikalier og affald, samt udarbejde et EU arkiv for alle vedtagne nationale og fælles EU kriterier for

affaldsfasens ophør og biprodukter. Endvidere vil Kommissionen iværksætte et studie, der kan øge for-

ståelsen af medlemsstaternes implementering og anerkendelse af bestemmelser/afgørelser om affaldsfa-

sens ophør, der kan danne afsæt for en mulig vejledning.

4. Kommissionen vil offentliggøre en vejledning om affaldsklassificering, der kan støtte affaldsoperatører

og relevante myndigheder til en ensartet tilgang til karakterisering og klassificering af affald. Kommissi-

onen vil også understøtte udveksling af bedste praksis vedrørende karakterisering af miljøfarlige stoffer i

affald med henblik på en mulig harmonisering.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet er ikke relevant i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til konkrete

forslag fra Kommissionen.

Gældende dansk ret

Spørgsmålet er ikke relevant, da der er tale om udveksling af synspunkter på baggrund af en meddelelse fra

Kommissionen.

Konsekvenser

Meddelelsen om samspillet mellem kemikalie-, produkt- og affaldslovgivningen har ikke i sig selv lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser. Meddelelsen om grænsefladerne mellem kemikalie-, produkt- og affaldslovgiv-

ningen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Meddelelsen om samspillet mellem kemikalie-, produkt- og affaldslovgivningen påvirker ikke i sig selv be-

skyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

Sagen har været i høring i EU-miljøspecialudvalget.

Dansk Industri finder, at Kommissionens meddelelse er et fint og meget tænksomt papir. Det er et vanskeligt

område. Det er vigtigt, at diskussionen af dette svære område påbegyndes. I forhold til information til pro-

ducenter og forbruger er det vigtigt, at man starter med at finde ud af, hvilken viden, der er brug for, inden

man udvikler store og byrdefulde systemer.

Det Økologiske Råd er positive overfor udspillet. Det Økologiske Råd er tilfreds med at regeringen bakker op

om initiativet. Det er vigtigt at styrke tilliden til genanvendte materialer. Information i forhold til tv-

apparater mv. bør udbredes til andre produktgrupper. Der er mangel på viden om produktgrupper.

Dansk Affaldsforening har fremsendt en række foreløbige overvejelser over de af Kommissionen skitserede

løsninger, herunder nedenstående. Dansk Affaldsforenings vurdering er, at de udfordringer der er, er, at

affaldsbehandlerne har ikke nem adgang til information om tilstedeværelsen af problematiske stoffer, at

affald kan indeholde stoffer som ikke længere er tilladte i nye produkter, at end-of-waste regulering er ikke

harmoniseret, hvilket giver usikkerhed om hvordan affald bliver til nyt materiale og produkt, samt at regler-

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 289: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 5/3-18

ne for at afgøre hvilket affald og hvilke produkter, der er farlige er ikke harmoniseret godt, hvilket påvirker

muligheden for optag af genanvendte materialer. Dansk affaldsforening vurderer, at i forhold til information

om tilstedeværelsen af problematiske stoffer vil det være hensigtsmæssigt at gøre brug af det kvalificerings-

arbejde, der er foretaget under REACH, hvor der er taget aktiv stilling til, hvilke stoffer vi vil tillade i produk-

ter. Kandidatlisten og begrænsningslisten vokser løbende og vil kunne give kvalificeret svar på hvilke stoffer

der er uønskede. Dansk affaldsforening finder det vigtigt at fremme viden om indholdet af stoffer i værdikæ-

den. Det lægger sig i øvrigt op ad selve ånden i REACH-reguleringen med videntransfer i værdikæden. I for-

hold til at skabe lige konkurrence mellem virgine og genanvendte materialer kan man tage afsæt i danske

erfaringer indenfor risikovurdering, miljøvurdering og samfundsøkonomiske vurderinger for eksempel med

hensyn til genanvendelse af slagger fra affaldsenergianlæg. Det kan være oplagt at vælge samme tilgang for

andre store affaldsstrømme. I forhold til lige konkurrence mellem artikler produceret i EU og importerede

produkter er det undergravende for hele REACH, at der er så dårlig viden, kontrol osv. med artikler importe-

rede artikler. Man må bakke op om en tilgang, der

sikrer at der kun kommer artikler, der opfylder EU’s krav

på det europæiske marked og dermed i den europæiske affaldsstrøm. RoHS-direktivet, som forbyder en ræk-

ke stoffer i elektronik har været en af de mest effektfulde reguleringer, som så vidt vides også har smittet af

på resten af verdens produktion af elektronik. Ecodesign-direktivet mangler fortsat at vise, at det kan levere

noget i forhold til genanvendelse, ligesom vi ikke ved, om de nye krav til producentansvarsordninger kan

have nogen effekt, selvom vi nok er tvivlende. Derfor mener Dansk Affaldsforening, at der skal arbejdes med

at stille specifikke krav til langt flere produktgrupper med hensyn til indholdsstoffer. Dansk affaldsforening

havde gerne set en mere klar retning for de videre perspektiver i end-of-waste, herunder ikke mindst regule-

ringens samspil med REACH-reguleringen. Kommissionens indsats ser ud til primært at være undersøgende

mht. den eksisterende anvendelse af end-of-waste reguleringen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der blandt medlemsstaterne generelt vil være opbakning til Kommissionens meddelelse.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser meddelelsen om samspillet mellem kemikalie-, produkt- og affaldslovgivningen velkom-

men. Analysen peger på væsentlige barrierer for en vellykket omstilling til cirkulær økonomi og flugter med

danske synspunkter på udfordringerne. Regeringen er optaget af, at omstillingen til den cirkulære økonomi

kommer i gang hurtigt og efterlyser i den forbindelse mere handling på EU niveau i form af konkrete initiati-

ver til at imødekomme de identificerede barrierer for gennemførsel af den cirkulære økonomi. For eksempel

bør Kommissionen udarbejde

”end-of-waste”

kriterier på EU niveau for at sikre et ensartet indre marked,

ligesom der specifikt bør ses på mulighederne for at harmonisere klassificeringen af farligt affald mellem de

enkelte medlemsstater. Det er positivt, at der sker en bred involvering af interessenter, men den må ikke stå

i vejen for udviklingen af redskaber, der kan håndtere de identificerede barrierer.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.