Bilag 2
Notat om faserne i tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter
Nedenfor beskrives kort de forskellige faser i tilladelser til
efterforskning og indvinding af kulbrinter.
Efterforskningsfasen
Efter Åben Dør-proceduren (kulbrinter) meddeles tilladelser til
efterforskning og indvinding af kulbrinter med en løbetid på op til 6 år.
Rettighedshaveren skal i denne efterforskningsperiode gennemføre et
arbejdsprogram, som fastlægges i den enkelte tilladelse.
Normalt er arbejdsprogrammet for efterforskningsfasen i en Åben
Dør-tilladelse inddelt i tre delperioder på hver to år.
Typisk vil rettighedshaveren i den første delperiode være fokuseret på
dataindsamling, som f.eks. relevante seismiske oplysninger og
boreoplysninger fra tidligere efterforskningsvirksomhed i området m.v.
Første delperiode vil for de fleste tilladelsers vedkommende ikke
omfatte egentlige fysiske aktiviteter i tilladelsesområdet. Det
indledende efterforskningsarbejde skal danne baggrund for
rettighedshaverens vurdering af, om, og i givet fald hvor, der evt. er
grundlag for at fortsætte efterforskningen i tilladelsesområdet.
Efterforskningsarbejderne i denne delperiode kræver typisk ikke
særlige godkendelser, hvis der ikke skal foretages fysiske aktiviteter,
jf. nedenfor.
Ved udgangen af første delperiode kan rettighedshaveren fortsætte til
næste toårsperiode ved at forpligte sig til at udføre yderligere
efterforskningsarbejde. Hvis resultatet af de indledende
efterforskningsarbejder derimod ikke bekræfter
efterforskningsmulighederne, tilbageleveres tilladelsen til staten. Hvis
tilladelsen fortsættes, vil anden delperiode kunne omfatte
gennemførelsen af nye, supplerende seismiske undersøgelser med
henblik på at vurdere, om der kan udpeges et egentligt, boreværdigt
efterforskningsmål. Forundersøgelsesaktiviteter skal godkendes af
Energistyrelsen efter undergrundslovens § 28 og skal følge en række
standardvilkår, på land bl.a. vedrørende indhentning af samtykke fra
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
T: +45 3392 6700
www.ens.dk
Side 1/3