Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 284
Offentligt
1858633_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 21. februar 2018
Sagsnummer: 2018-320
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om kvaliteten af drikkevand (omarbejdet).
Med venlig hilsen
Jesper Wulff Pedersen
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
ww.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Grundnotat om kvaliteten af drikkevand, fra Miljø- og Fødevareministeriet
1858633_0002.png
Den 19. februar 2018
MFVM 457
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kvaliteten af drikke-
vand (omarbejdet)
KOM (2017) 753
Resumé
Kommissionen har fremlagt forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
98/83/EF om kvaliteten af drikkevand. Forslaget lægger op til væsentlige ændringer i direktivet,
hvoraf de største blandt andet omfatter opdatering af listen af parametre til vurdering af drikke-
vandskvaliteten, indførelse af en mere risikobaseret tilgang til vandsikkerhed, samt forbedring af
reglerne for gennemsigtighed og adgang til ajourførte oplysninger for forbrugerne. Herudover sig-
ter forslaget efter at forbedre adgangen til sikkert drikkevand samt at modernisere og derigennem
forenkle rapporteringsbestemmelser. Der udestår en vurdering af de økonomiske konsekvenser af
forslaget i Danmark, herunder både statsfinansielle, erhvervsøkonomiske og samfundsøkonomiske
konsekvenser. Forslaget skønnes at have positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2017) 753 endelig af den 1. februar 2018 fremsendt forslag til ændring af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/83/EF om kvaliteten af drikkevand. Forslaget er over-
sendt til Rådet den 1. februar 2018 i en dansk udgave.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 192, stk. 1, og skal behandles efter proceduren for
den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret
flertal.
Formål og indhold
Kommissionens direktivforslag er en omarbejdning af direktiv 98/83/EF, også kaldet drikkevandsdi-
rektivet, og fastsætter regler om kvaliteten af det drikkevand, der forbruges i EU. Forslaget viderebrin-
ger det nuværende direktivs formål om at beskytte menneskers sundhed mod de skadelige virkninger
af enhver forurening af drikkevand ved at sikre, at drikkevandet er sundt og rent. Forslaget tager afsæt
i Kommissionens REFIT evaluering af drikkevandsdirektivet, som Kommissionen forpligtede sig til at
foretage som respons på det europæiske borgerinitiativ ’Right2Water’. Resultaterne fra evalueringen
udkom i december 2016 og bekræftede, at drikkevandsdirektivet er det relevante værktøj til at sikre en
høj kvalitet af drikkevand i EU. Evalueringen identificerede dog en række områder med plads til for-
bedring. Til grund for forslaget ligger desuden en konsekvensanalyse. REFIT-revisionen af drikke-
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Grundnotat om kvaliteten af drikkevand, fra Miljø- og Fødevareministeriet
vandsdirektivet indgik i Kommissionens arbejdsprogram 2017 som et initiativ, der skulle bidrage til
implementering af EU's handlingsplan for den cirkulære økonomi.
Opdatering af listen over parametre til vurdering af drikkevandskvaliteten
Det foreslås, at listen over parametre med kvalitetskrav opdateres på grundlag af Verdenssundhedsor-
ganisationens (WHO) anbefalinger. Grænseværdierne for de enkelte parametre, blandt andet nitrat,
kan efter vedtagelse af direktivet ændres via en delegeret retsakt i lyset af den videnskabelige og tekni-
ske udvikling. Stofferne chlorat og chlorit, som er biprodukter fra anvendelse af desinfektionsmidler,
tilføjes listen. Desuden tilføjes PFOS (perfluoroctansulfonsyre), PFOA (perfluoroctansyre), uran, de tre
hormonforstyrrende stoffer: beta-estradiol, nonoylphenol og bisphenol A samt den mikrobiologisk
parameter somatiske colifager. Derudover nedsættes parameterværdierne for bly og chrom med 50 %
med en overgangsperiode på 10 år fra direktivets ikrafttræden.
Indførelse af en mere risikobaseret tilgang til vandsikkerhed
I forslagets (artikel 7-10) lægges der op til en mere risikobaseret tilgang til vandsikkerhed. Et af ele-
menterne er forslaget om indførelse af forpligtelser til at foretage farevurdering af vandforekomster,
som anvendes til indvinding af drikkevand. Baseret på farevurderingen, som blandt andet skal inde-
holde udpegning af farer og forureningskilder, kan medlemsstaterne træffe forebyggende eller afbø-
dende foranstaltninger. Dette supplerer vandrammedirektivets krav om at udpege og kontrollere vand-
forekomster, som anvendes til indvinding af drikkevand, samt direktivets krav til medlemsstaterne om
udarbejdelse af indsatsprogrammer og herunder træffe foranstaltninger med henblik på at beskytte
vandindvindingsområder.
Herudover lægges der i forslaget op til, at der som noget nyt indføres en forpligtelse for medlemssta-
terne til at sørge for, at der udføres en risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet og de tilhørende
produkter og materialer med henblik på at vurdere, om disse påvirker vandkvaliteten, ligesom der skal
ske en verifikation af, om ydeevnen for byggevarer i kontakt med drikkevand er tilstrækkelig i forhold
til specifikke krav til bygværker specificeret i forordning (EU) nr. 305/2011 (byggevareforordningen)
vedrørende afgivelse af stoffer til drikkevand.
I risikovurderingerne skal der blandt andet kontrolleres for bly og
Legionella
i de bygninger, hvor fa-
ren for menneskers sundhed anses for at være størst. Dette er begrundet i, at
Legionella,
som overfø-
res gennem varmtvandsanlæg gennem indånding for eksempel ved brusebade, ifølge WHO er den
største sundhedsmæssige byrde af alle vandbårne patogener. På baggrund af risikovurderingen og
kontrollen kan medlemsstaterne træffe foranstaltninger, såsom uddannelse af blikkenslagere, oplys-
ning og rådgivning til husejere og passende behandlingsteknikker i samarbejde med vandleverandø-
rerne.
I 2015 blev der med det ændrede bilag II i direktivet indført forpligtelser for vandleverandører til at
udføre forsyningsrisikovurdering. Disse forpligtelser videreføres med det nye direktivforslag.
Forbedre reglerne for gennemsigtighed og adgang til ajourførte oplysninger til forbrugere
Omfanget og hyppigheden af information til forbrugerne foreslås forøget. Udgangspunktet for forsla-
get er, at gennemsigtighed vil øge forbrugernes tillid til deres drikkevand og herunder kvaliteten,
fremstillingen og forvaltningen heraf.
Kommissionen vurderer, at øget information om vandhanevands kvaliteter vil tilskynde forbrugerne til
i højere grad at fravælge vand på flasker og dermed reducere energiforbruget til både produktion og
bortskaffelse af plastflasker. Informationen skal gives på to måder. For det første skal en række oplys-
2
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Grundnotat om kvaliteten af drikkevand, fra Miljø- og Fødevareministeriet
ninger stå til rådighed online. For det andet skal visse specifikke oplysninger gives direkte til forbru-
gerne, for eksempel på deres fakturaer.
Forbrugerne skal online kunne læse om blandt andet forsyningsområder, nyeste kontrolresultater af
drikkevandskvaliteten, hvor kontrolhyppigheden differentierer efter forsyningens størrelse, overskri-
delser, forsyningssikkerhedsrisici, forbrugerrådgivning om bl.a. vandbesparelse. Meget store vandfor-
syninger, der leverer mindst 5.000 m
3
0m dagen eller forsyner mindst 50.000 personer, skal desuden
oplyse om vandspild, energiforbrug pr. m
3
leveret vand, omkostningsstrukturen, spildevandshåndte-
ringen, eventuelle omkostninger vandforsyningen har til at sikre drikkevand til sårbare eller margina-
liserede befolkningsgrupper, forventede investeringer, vandbehandling, statistik over forbrugerklager
samt adgang til historiske oplysninger om vandkvalitetsdata, overskridelser samt sundheds- og for-
brugerråd i forbindelse med overskridelserne.
Forbrugerne skal uopfordret modtage oplysninger om blandt andet vandprisen, omkostningsstruktu-
ren til såvel drikkevand som spildevand, vandforbruget, sammenligning af forbruget med et gennem-
snitligt forbrug for en husstand i samme kategori, risikovurdering af vandforekomster som anvendes
til indvinding af drikkevand, vandbehandlingen, spildevandshåndteringen samt eventuelle omkost-
ninger vandforsyningen har til at sikre drikkevand til sårbare eller marginaliserede befolkningsgrup-
per.
Forbedre adgang til sikkert drikkevand
Kommissionen foreslår indført en ny bestemmelse om ”adgang til drikkevand”, som har til formål at
forbedre adgangen for alle til drikkevand og fremme brugen heraf på medlemsstaternes område. For-
pligtelsen, som efter den foreslåede bestemmelse påhviler medlemsstaterne, består af følgende tre
hovedpunkter:
1. Udpegning af mennesker uden adgang til drikkevand og årsager til den manglende adgang, vurde-
ring af mulighederne for at forbedre disse menneskers adgang og oplyse dem om mulighederne for
at tilslutte sig fordelingsnettet eller om alternative midler til at få adgang til vandet. Medlemssta-
terne skal i den forbindelse træffe alle nødvendige foranstaltninger for, at sårbare og marginalise-
rede befolkningsgrupper har adgang til drikkevand. Har de ikke det, skal medlemsstaterne straks
oplyse dem om kvaliteten af det vand, som de benytter, og om eventuelle foranstaltninger, der kan
træffes for at undgå skadelige virkninger på menneskers sundhed forårsaget af forurening af drik-
kevand.
2. Etablering og vedligeholdelse af udstyr udendørs og indendørs med henblik på at give gratis ad-
gang til drikkevand i det offentlige rum.
3. Fremme anvendelse af drikkevand ved at iværksætte informationskampagner om kvaliteten af
vandet, tilskynde til at levere vandet i forvaltninger og offentlige bygninger og tilskynde til, at drik-
kevand stilles til rådighed uden beregning i restauranter, kantiner og i forbindelse med catering
Medlemsstaterne har også lov til at fastsætte differentierede takster, der afspejler befolkningens øko-
nomiske og sociale vilkår.
Modernisere og derigennem forenkle rapporteringsbestemmelser
Endelig foreslås det, at medlemsstaternes afrapportering delvis forenkles og suppleres med nye indbe-
retninger. Med forslaget skal medlemsstaterne indføre nye datasæt, som rummer oplysninger om
hændelser, overskridelser af parametre fastsat i direktivets bilag, farevurderinger og risikovurderinger
af forbrugernes fordelingsnet samt foranstaltninger, der træffes til genoprettelse af tilfredsstillende
vandkvalitet. I dag sker indrapporteringen hvert tredje år for forsyninger, der leverer mere end 1.000
m
3
om dagen eller til en befolkning på mere end 5.000 personer.
3
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Grundnotat om kvaliteten af drikkevand, fra Miljø- og Fødevareministeriet
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Mil-
jøudvalg, der er ledende udvalg.
Nærhedsprincippet
Kommissionen oplyser, at der med forslaget fastsættes generelle regler på EU-niveau inden for ram-
merne af Unionens beføjelser og under fuld overholdelse af nærhedsprincippet, idet medlemsstaterne
overlades en skønsbeføjelse til at afgøre, hvordan de vil gennemføre kravet om at forbedre adgangen til
sikkert drikkevand. Forslaget vurderes af regeringen at være i overensstemmelse med nærhedsprin-
cippet, idet det sammenskriver og reviderer eksisterende EU-lovgivning.
Gældende dansk ret
De væsentligste retsakter, som gennemfører det gældende drikkevandsdirektiv, er:
Lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 26. januar 2017 (vandforsyningslo-
ven).
Bekendtgørelse nr. 1147 af 24. oktober 2017 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg
(drikkevandsbekendtgørelsen).
Bekendtgørelse nr. 1146 af 24. oktober 2017 om kvalitetskrav til miljømålinger.
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget vil betyde, at der skal ske en ændring af drikkevandsbekendtgørelsen, be-
kendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger og eventuelt andre bekendtgørelser under Miljø- og
Fødevareministeriets ressort. Det er desuden sandsynligt, at der vil skulle ske ændringer i vandforsy-
ningsloven. Endelig kan det ikke udelukkes, at der også skal ske ændringer i øvrige ministeriers lov-
givning, for eksempel i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets, hvis eksempelvis bestemmelsen om
oplysninger til offentligheden vedtages i den foreslåede form.
Omfanget af den nye bestemmelse i artikel 10 er ikke tilstrækkelig belyst. Det er dels uklart, om der
ved byggevarer forstås alle komponenter, der er i berøring med drikkevandet fra produktionssted og til
forbruger, eller om det alene omfatter komponenter på forbrugerens ejendom. Ved risikovurdering hos
forbrugerne kan der dels være lovgivningsmæssige, dels praktiske udfordringer med en sådan vurde-
ring.
Kommissionen vurderer, at forslaget medfører en forhøjelse af vandforsyningernes etableringsom-
kostninger på 5,9-7,3
mia. € svarende til 43,9-54,3
mia. kr., som vil skulle betales af forbrugerne.
Kommissionen vurderer, at den gennemsnitlige omkostning pr. husstand, der for 2015 anslås til 229 €
(1.704
kr.), vil forhøjes mellem 7,90 € og 10,40 € pr. år, svarende til 59-77
kr. pr. år.
Der udestår en vurdering af de økonomiske konsekvenser af forslaget i Danmark, herunder både stats-
finansielle, erhvervsøkonomiske og samfundsøkonomiske konsekvenser.
Forslaget pålægger medlemsstaterne nye opgaver i forbindelse med den risikobaserede tilgang til
vandsikkerhed og indrapportering. Kommunerne vil blive berørt af de nye opgaver. Omfanget af de
nye opgaver kan ikke vurderes på nuværende tidspunkt, hvilket også gælder fordelingen på kommu-
nerne og Miljø- og Fødevareministeriet.
Forslaget skønnes at have positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark, idet listen over para-
metre, som drikkevandet skal analyseres for, udvides, og grænseværdien for enkelte parametre sæn-
kes. Derudover skønnes indførelse af risikovurdering på baggrund af de lokale forhold også at have en
positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark.
4
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Grundnotat om kvaliteten af drikkevand, fra Miljø- og Fødevareministeriet
1858633_0006.png
Høring
Forslaget har været sendt i høring blandt en bred kreds af interessenter, hvoraf følgende har afgivet
svar:
Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA), Danske Vandværker, DI, Landbrug & Fødevarer,
Dansk Miljøteknologi, DHI, Bryggeriforeningen, Danfoss, Grundfos og Danmarks Naturfredningsfor-
ening. Overordnet set tager interessenterne positivt imod forslaget. Der er stor opbakning til indførelse
af fokus på vandforsyningernes vandspild og energiforbrug, interessenterne ser gerne en endnu større
fokus. De væsentligste bemærkninger til forslaget omhandler følgende overordnede punkter:
1. Direktivets formål
2. Vandspild og energiforbrug
3. Opdatering af listen af parametre til vurdering af drikkevandskvaliteten
4. Indførelse af en mere risikobaseret tilgang til vandsikkerhed
5. Forbedre reglerne for gennemsigtighed og adgang til ajourførte oplysninger til forbrugere.
1. Drikkevandsdirektivets formål
DI og Danfoss foreslår, at artikel 1 om formålet med direktivet udvides, så den adresserer såvel kvalitet
af drikkevand som forsyningssikkerhed og beskyttelses af vandressourcerne. Danfoss finder det afgø-
rende, at der bliver sat krav til både vandtab og energieffektivitet som en del af direktivet, og at Dan-
mark påtager sig ansvaret for, at Rådet træffer de nødvendige beslutninger på området.
DI og Bryggeriforeningen mener ikke, at direktivet bør fokusere på at reducere salg af en lovligt mar-
kedsført vare som flaskevand.
2. Vandspild og energiforbrug
DANVA, DI, Dansk Miljøteknologi og Danfoss foreslår, at der stilles krav til vandspildet, og at der ind-
føres krav om installation af målere på husstandsniveau. DANVA, Dansk Miljøteknologi og Grundfos
foreslår en eksplicit opfordring i direktivet til, at medlemsstaterne sikrer, at der på nationalt/lokalt
niveau fastsættes ambitiøse mål for nedbringelse af vandtabet. Dansk Miljøteknologi og Grundfos fo-
reslår, at der også stilles krav til energiforbruget. DI foreslår en fastsat grænse på vandspildet på for
eksempel 10 %. DI og Danfoss foreslår også, at der indføres rapporteringsforpligtelse til vandforsynin-
gerne og medlemsstaterne om en samlet rapportering om vandtab, energiforbrug m.v.
3. Opdatering af listen af parametre til vurdering af drikkevandskvaliteten
DANVA mener, at der bør arbejdes efter en risikobaseret tilgang med fastholdelse af en høj målefre-
kvens for parametre, hvor overskridelser kan have en akut sundhedsmæssig betydning, for eksempel
mikrobiologi og enkelte metaller. Mens frekvensen på parametre som salt og spormetaller kan reduce-
res uden at forringe forbrugersikkerheden.
DANVA mener, at direktivet bør give mulighed for, at der kan anvendes analyser fra tidligere ved ned-
sættelse af analyseomfanget i den risikobaserede tilgang, som kan ske på baggrund af tre års analyser.
DANVA gør opmærksom på, at det ikke er tydeligt, hvordan analyser af bly og
Legionella
skal indgå i
analysepakkerne. I forhold til
Legionella
henvises til en prøvetagnings- og analysemetode, der umid-
delbart foreskriver, at analysen skal foretages på koldt vand. Med henvisning til risikotilgangen vil det
være mere retvisende, at prøven blev udtaget af det varme vand. DANVA gør opmærksom på, de øgede
omkostninger med direktivet primært skal dækkes af vandforsyningerne, hvorfor det kan blive aktuelt
med en ændring af den økonomiske regulering af vandselskaberne.
5
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Grundnotat om kvaliteten af drikkevand, fra Miljø- og Fødevareministeriet
1858633_0007.png
DI bemærker at flere af parametrene er udvalgt ud fra, at vandressourcen er overfladevand, og andre
at vandet klores. DI foreslår, at det af direktivet fremgår, at visse parametre derfor kun skal analyseres,
såfremt der er tale om overfladevand og/eller kloring af vandet. Landbrug & Fødevarer bemærker her-
til, at den eksisterende fodnote om, at visse parametre kun gælder for overfladevand, fastholdes, så
vandforsyningerne undgår unødvendige øgede omkostninger, og at erhvervets omkostninger ikke øges
som følge heraf.
DHI mener, at der mangler grænseværdier for en lang række stoffer, der migrerer fra nogle materialer
anvendt i vandsektoren, for eksempel formaldehyd, akrylonitril og MTBE. DHI gør også opmærksom
på, at nogle af grænseværdierne i bilagene er højere end det, der er tilladt i drikkevandsbekendtgørel-
sen. DHI finder det væsentligt, at Danmark fortsat kan stille krav til afvigelse af uønskede langtidsska-
delige stoffer, selv om disse ikke måtte være specificerede i de harmoniserede standarder. DHI gør
opmærksom på, at Danmark har en ikke ubetydelig plastindustri, der producerer rør af god kvalitet til
drikkevand. Det er både drikkevandskvaliteten og deres marked, der bliver truet, hvis man åbner mar-
kedet for en række byggevarer, der giver mulighed for afsmitning af hormonforstyrrende og kræft-
fremkaldende stoffer til drikkevandet.
Danmarks Naturfredningsforening gør opmærksom på, at direktivet omfatter minimumskrav, og at
det er op til de enkelte medlemsstater at gennemføre eller fastholde større krav end angivet i direkti-
vet. Danmarks Naturfredningsforening mener, at forsigtighedsprincippet, som hidtil har været gæl-
dende praksis i Danmark for sprøjtemiddelrester i drikkevand, tilsidesættes. Danmarks Naturfred-
ningsforening mener, at grænseværdien for ”ikke relevante” nedbrydningsprodukter forsat skal være
0,1 µg/l. Danmarks Naturfredningsforening mener, at Danmark skal implementere kravet til de ud-
valgte stoffer, hvis grænseværdi skærpes, hurtigere end fastsat i direktivets krav om, at det skal ske
over en 10 års periode.
Bryggeriforeningen anbefaler i forbindelse med manglende overholdelse af parameterværdier, at di-
rektivteksten (artikel 12) undlader at bruge formuleringer som ”ethvert tilfælde af manglende overhol-
delse …, skal der straks foretages en undersøgelse med henblik på at påvise årsagen hertil”. Det
anbe-
fales at bruge mere modificerede termer, således at der ikke skal iværksættes undersøgelser og korrige-
rende handlinger, når blot én enkelt prøve måtte vise et udsving.
DI finder, at prøvetagningsfrekvens og prøvetagningssted bør vurderes nærmere, så den optimale sik-
kerhed for forbrugerne opnås til den lavest mulige omkostning. Grundfos anbefaler, at det bliver mu-
ligt at ændre prøvetagningsfrekvensen af kerneparametre ud fra en risikovurdering.
Grundfos foreslår, at der ved den kontinuerlige overvågning for mikrobiologiske forureninger kan
anvendes andre parametre som supplement til turbiditet fx colifage bakterier og total antal bakterier.
4. Indførelse af en mere risikobaseret tilgang til vandsikkerhed
DANVA og Danske Vandværker støtter indførelsen af en risikobaseret tilgang til vandforekomster.
DANVA finder det positivt, at beskyttelsen af drikkevandsressourcerne knyttes sammen med vand-
rammedirektivet, herunder sikring af anvendelse af forureneren betaler-princippet og forsigtigheds-
princippet.
Danske Vandværker mener, at risikovurderingen af vandforekomster vil kunne indeholdes i den
igangværende kortlægning og indsatsplanlægning i udvalgte områder samt i forbindelse med beskyt-
telsen i form af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Bryggeriforeningen anbefaler, at det tyde-
liggøres, at der nationalt kan ske fravigelse, hvis vandoplandet allerede er kortlagt og omfattet af kon-
6
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Grundnotat om kvaliteten af drikkevand, fra Miljø- og Fødevareministeriet
1858633_0008.png
krete indsatsplaner. Bryggeriforeningen finder, at en risikovurdering af vandforekomsten hvert 3 år er
”endog meget hyppig”.
DANVA støtter forslaget om risikobaseret tilgang fra indvindingsområde til forbrugssted. DANVA gør i
den forbindelse opmærksom på, at hvis der ønskes en sammenligning på tværs af landegrænser, bør
der fastsættes et kriteriesæt for de tre foreslåede risikovurderinger, og at der fastsættes et minimums-
krav til overvågning af funktionen af de kritiske elementer, for eksempel filtereffektivitet og hygiejnisk
tilstand af rentvandsbeholderen. DANVA gør også opmærksom på, at der bør være sammenhæng mel-
lem ejerskab og ansvar, og at vandforsyningerne ikke kan foretage en retvisende og værdiskabende
risikovurdering af husinstallationerne. DANVA, Danske Vandværker og Bryggeriforeningen mener, at
risikovurderingen af forbrugeres fordelingsnet ikke bør påhvile vandforsyningerne. DANVA foreslår, at
risikovurderingen skal have sammenhæng med ejerskabet, og at dette fremgår af direktivet.
Landbrug & Fødevarer samt Bryggeriforeningen mener, at det bør præciseres, at kravet til risikovurde-
ring af forbrugernes fordelingsnet kun skal gælde for forsyninger, som leverer til forbrugerne gennem
et ledningsnet, og ikke for eksempel fødevarevirksomheder med egen boring.
DANVA foreslår, at direktivet opererer med to sæt parametre. Et sæt parametre ved leveringspunktet,
som danner rammen for risikovurderingen, og et sæt parametre ved forbrugerens vandhane. Dette vil
kunne bidrage til at tage højde for, at vandressourcerne, og dermed drikkevandskvaliteten, er forskel-
lig i Europa, og at vandets karakter påvirker afsmitningen fra de materialer, vandet er i kontakt med.
DANVA støtter forslaget om en ordning, der sikrer, at der indføres færdigvaretest af den enkelte kom-
plette byggevare, med krav i forhold til afsmitning fra alle materialer, der indgår i den færdige kompo-
nent. Samtidig opfordrer DANVA til, at det sikres, at en forbruger ikke stilles i en situation, hvor der
sker overskridelse af drikkevandets kvalitetskrav som følge af
installation
af en lovlig godkendt bygge-
vare.
DI finder det vigtigt, at der så hurtigt som muligt findes en tilfredsstillende løsning på håndtering af
fælles europæiske standarder for byggevarer i forbindelse med drikkevand. DI opfordrer til at sikre, at
Danmark kan indføre særlige krav hertil, hvis en risikovurdering dokumenterer behovet.
Grundfos tvivler på, at den foreslåede risikobaserede tilgang vil føre til harmonisering af byggevarer i
kontakt med drikkevand, ved at overføre reglerne til byggevareforordningen. Grundfos foreslår i ste-
det, at harmoniseringen sker inden for rammerne af drikkevandsdirektivet eller en ny selvstændig
forordning.
5.
Forbedre reglerne for gennemsigtighed og adgang til ajourførte oplysninger til forbrugere
DANVA og Danske Vandværker gør opmærksom på, at en stor del af de opstillede oplysningskrav som
udgangspunkt er let implementerbare for den danske vandsektor, som har mange års erfaring med
benchmarking og offentliggørelse af resultaterne. DANVA, Danske Vandværker, DI og Danfoss fore-
slår, at informationskravet gælder alle forsyninger uanset størrelse. Dansk Miljøteknologi forslår, at
informationskravet, udover de store forsyninger, også skal omfatte de mellemstore vandforsyninger.
DANVA gør opmærksom på, at flere af de konkrete oplysningskrav ikke er entydige, og at det vil kræve
fortolkning og ensretning at skabe sammenlignelighed på tværs af unionen. Det er for eksempel tilfæl-
det med energiforbrug og forbrugerklager.
DI og Danfoss foreslår, at kravet i bilag IV om gennemsigtighed og øget information specificeres ud fra
hensyn til, at informationen skal være lettilgængelig samt forståelig. Gennemsigtighedskravet skal
desuden kunne sammenlignes på tværs af medlemsstaterne i EU. DI gør desuden opmærksom på, at
7
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Grundnotat om kvaliteten af drikkevand, fra Miljø- og Fødevareministeriet
1858633_0009.png
informationen skal have fokus på drikkevandets kvalitet. DI og Danfoss foreslår indførelse af et
benchmarkingsystem, som indikerer, om vandforsyningen vandspilds- og energieffektivitetsmæssigt
er i kategori rød, gul eller grøn, og at vandspildet fremgår af forbrugernes regning. DI foreslår også, at
medlemsstaterne indrapporter et samlet overblik over energiydeevne i den nationale vandforsyning.
Landbrug & Fødevarer samt Bryggeriforeningen mener, at det bør præciseres, at kravet om oplysnin-
ger til offentligheden kun skal gælde for forsyninger, som leverer til forbrugerne gennem et lednings-
net, og ikke for eksempel fødevarevirksomheder med egen boring, og at det præciseres i bilag IV.
Landbrug & Fødevarer samt Bryggeriforeningen bemærker, at hverken informationskampagner eller
generel uddannelse af blikkenslagere bør være en del af kerneydelsen i de danske vandforsyninger.
Bryggeriforeningen finder, at det ikke kan være en myndigheds opgave at opfordre restauranter m.fl.
til at tilbyde vand uden beregning og på den måde forsøge at påvirke konkurrencen mellem private
virksomheder.
6. Øvrige
Dispensationsmuligheder
Landbrug & Fødevarer og Bryggeriforeningen finder det vigtigt, at der fremadrettet fortsat kan dispen-
seres for vand fra et vandforsyningsanlæg, der forsyner en fødevarevirksomhed, jf. drikkevandsbe-
kendtgørelsens § 4, stk. 2. Landbrug & Fødevarer finder det afgørende, at der ikke stilles unødvendige
analysekrav til vand, som bruges til malkekvæg og i grønsagsproduktion. Landbrug & Fødevarer er
bekymrede for, om fjernelse af dispensationen i den tidligere artikel 9 kan give udfordringer for føde-
varevirksomheder med egen boring. Landbrug & Fødevarer beder om, at man fra dansk side anmoder
Kommissionen om at vurdere, hvorvidt ændringen vil få konsekvenser for virksomheder med egen
boring, og om der fortsat vil være mulighed for at dispensere fra parameterværdier, som ikke overhol-
der kvalitetskravene, men som ikke har betydning for sundheden eller fødevaresikkerheden.
Prøvetagningssted
Danske Vandværker bemærker, at vandprøver taget ved forbrugernes taphane ikke udgør et tilstræk-
keligt grundlag til at overvåge vandkvaliteten.
Grundfos bemærker, at den løbende overvågning ideelt set bør ske i distributionsnettet og på vand-
værket.
Miljømæssige vurderinger ved drikkevand versus emballeret vand
Bryggeriforeningen anbefaler til artikel 6 c) at benytte en generisk betegnelse for emballeret vand frem
for ordene ”kildevand” og ”flasker”, således at tappestedet gælder for alt vand, der tappes i emballager,
således også vand i pap, beholdere m.v. Bryggeriforeningen gør opmærksom på, at den miljømæssige
vurdering af et merforbrug af drikkebægre af plast og pap som følge af øget forbrug af drikkevand ikke
synes at være med i kommissionens konsekvensanalyse. Tilsvarende synes det heller ikke at indgå i
vurderingen, at emballager til for eksempel kurvand, mineralvand m.v. indsamles via pantsystemet og
genanvendes til fremstilling af nye fødevareemballager.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at der blandt medlemsstaterne generelt vil være opbakning til Kommissionens forslag.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser forslaget velkomment og er enig i, at rent drikkevand har høj prioritet. Regeringen
finder det vigtigt, at direktivet får et styrket fokus på vandspild og energiforbrug i vandforsyningerne.
Regeringen arbejder generelt for at begrænse de potentielle administrative byrder, som kan gøre van-
8
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Grundnotat om kvaliteten af drikkevand, fra Miljø- og Fødevareministeriet
det dyrere for forbrugerne og virksomhederne. Regeringen vil tage specifik stilling til forslagets for-
skellige elementer, når der er gennemført en nærmere analyse af forslagets indhold og konsekvenser.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
9