Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 283
Offentligt
1858423_0001.png
)
1
zi
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 283: Kataloget Input til en national plasthandlingsplan fra Plastic Change, Det Økologiske Råd og Danmarks Naturfredningsforening
1858423_0002.png
INDHOLD
3
STARTSKUDDET PÅ EN TRANSITION
4
PRODUKTION OG FORBRUG AF ENGANG PLASTIK OG
PLASTEM BALLAG E
ETABLERING AF EN RENTABEL GENANVENDELSESINDUSTRI
6
8
INNOVATION, INVESTERINGER
og
GRØN TEKNOLOGI
9
VIDEN OG FORSKNING
10
SOCIALE INDSATSER
11
UINTELLIGENT BRUG AF PLAST
12
BILAG BUD PÅ PROJEKTER, DER KAN BELYSE MANGE VINKLER AF
PLASTPROBLEMATI KKEN.
-
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 283: Kataloget Input til en national plasthandlingsplan fra Plastic Change, Det Økologiske Råd og Danmarks Naturfredningsforening
1858423_0003.png
STARTSKUDDET PÅ EN TRANSITION
EUs plastikstrategi fastslår, at der er et presserende behov for en samlet og gennemgribende
indsats for at adressere de stigende miljømæssige problemer med plastikforurening, hvor aktører på
alle niveauer tager ansvar. Danmark har mulighed for at blive et foregangsland i EU ved at
accelerere omstillingen til en reel cirkulær økonomi, hvor vi designer, anvender og genanvender
plastik i lukkede kredsløb, til gavn for både miljøet og økonomien. Vi står over for et systemisk
problem, der kræver systemiske ændringer. Det er derfor vigtigt, at udfordringen og problemerne
opdeles i bider, og at vi handler på den korte bane her og nu, mens der planlægges langsigtet.
Der skal derfor sættes initiativer i gang allerede nu, samtidig med at der opstilles mål og delmål
for, hvordan og hvornår vi omsætter EU’s plastikstrategi til konkrete initiativer i en dansk kontekst.
FU’s plastikstrategi sætter en overordnet ramme for, hvordan nafionalstater, kommuner, industri og
borgere aktivt kan påbegynde de systemiske ændringer, ved at påpege en række anbefalinger.
I dette katalog er vi tre organisationer, der giver et samlet bud på, hvordan vi får omsat EU’s
anbefalinger til tiltag og initiativer inden for nedenstående spor, der kan understøtte en
omstilling til en Cirkulær økonomi i Danmark.
fi, I
EU ANBEFALER I OVERSKRIFTER INDSATSER
FOR FOLOENDE INITIATIVER:
1. Produktion og forbrug af
engangsplastik og emballageplastik
2. Etablering af en rentabel
genanvendelsesindustri
3. Innovation, investeringer og grøn
teknologi
4. Viden og forskning
VI TILFØJER DE$UDEN:
5. Sociale indsatser
6. Uintelligent brug af plast
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 283: Kataloget Input til en national plasthandlingsplan fra Plastic Change, Det Økologiske Råd og Danmarks Naturfredningsforening
1858423_0004.png
1. PRODUKTION OG FORBRUG AF ENGAHGSPLASTIK OG PLASIEMBALLAGE
Forebyggelse og reduktion står øverst i hierarkiet, når det gælder om at komme
plastikaffaldsmængderne til livs. Vi kan ikke kun genanvende os ud af plastikforurening, hvis den
eksisterende produktionskurve og anvendelsespraksis opretholdes, i forhold til produkter af
engangspiastik og embatlage. Ved at gentænke systemet for plasfikproduktion og redesigne
systemet for emballering, produktopbevaring, logistik og transport, kan der udvikles nye cirkulære
forretningsmodeller og nye arbejdspladser. Dette vil skabe mere miljøvenlige og effektive
produktions- og forbrugsmønstre, hvor ressourcer cirkulerer i lukkede kredsløb. Derfor skal der
stilles krav til produkt- og emballageproducenter, så der sikres ensretning i materialevalg og design, så
vii fremtiden undgår at plastik indeholder uønskede kemikalier, der gør det uegnet til
genanvendelse, samt at plastik “tabes” til naturen. Dette vil være med til at holde plasten i
forholdsvist lukkede kredsløb, som en værdifuld ressource.
4/14
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 283: Kataloget Input til en national plasthandlingsplan fra Plastic Change, Det Økologiske Råd og Danmarks Naturfredningsforening
1858423_0005.png
fORSLAG TIL AFGIFTER
PLASTIKPOSER (FLERE MULIGHEDER):
•
Afgift på fossilbaserede plastikbæreposer skal tredobles.
•
Afgift på bæreposer lavet af genanvendt plastik skal
fordobles.
øget afgift på ultralefte plasfikposer (under 15 micron).
En procentdel af afgifterne øremærkes til miljøprojekter,
som alle kan søge. Se eksempel fra Norge1.
•
1
ENOflNGSPLflSTIKPROOUKTER 00 -EMBflLLAGE:
•
øget afgift på service, to go engangskaffekopper og -låg,
rørepinde, sugerør, to go mademballage etc.
‘wk.L
FORSLAG TIL FORBUD
•
Tilsætning af mikroplastik i kosmetik- og
plejeprodukter skal forbydes pa det danske marked og
i
dansk produktion Udfasningsperioden bør være kort,
da mange allerede producere uden og
teknologien/metoden er tilgængelig Desuden har flere
europæiske lande allerede et forbud (f eks Frankrig,
4
4
“
6’
,‘‘
-•-
i
7
11
h4
4
‘i
,
“
•
‘::::Z::::kIplasti
kgra nulat
i
højtryksblæsning, rengøringsmidler og vaskemidler skal
forbydes pa det danske marked og
i
dansk produktion
Oxo-plast skal forbydes pa det danske marked og
i
dansk
produktion.
Ekspanderet polystyren (EPS) som emballage til mad
og drikke skal udfases inden ar 2020 fra det danske og
europæiske marked, da disse plasftyper ofte ikke bliver
genanvendt (en udfasning af EPS og PS anbefales
i
rapporten Cataly-zing Action”2
_._i_
4J
•
i
4?
-
‘f k
a
•
tø,
..
t
-
NIVEAU FOR INDSATSEN
•
Ovenstaende indsatser er primært tænkt som
danske fokusomrader, men flere spiller direkte ind
i
EU-strategien Sidste punkt om ekspanderet polystyren
som emballage er
i
højere grad et omrade der skal
arbejdes videre med
i
EU-regi
Pt t i
Mli p
j
kt
tp kt
n
1k
rop
j
ipi i
et
,o I
p
jekt
0
‘;
j1,
‘S’
r
/
tP ktN
i (
http
Uv.
g
r
j
-
•14
4
“
,
I
.
4
-
4
1
i
2 Nd Piastizs
tccscrny
CatallsIrg Act os
iittpO
//,si
cflcnmacarthurfoundstion org arrcls/dovnlojds/N
Plat
5/14
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 283: Kataloget Input til en national plasthandlingsplan fra Plastic Change, Det Økologiske Råd og Danmarks Naturfredningsforening
1858423_0006.png
2. ETABLERING AF EN RENTABEL GENANVEHOELSESINDUSTRI
Deloitte har i en rapport bekræftet, at det inden 2025 er muligt at genanvende 65 ¾ af alt plastik
i EU dette mål skal Danmark som minimum have opnået i 2025. Det vil være ønskværdigt at
sætte
et endnu højere mål for genanvendelsesprocenten, om muligt i 2025, men senest i 2030.
Rapporten estimerer, at der på EU-plan vil kunne blive skabt 65.400 nye jobs direkte fra
plastikemballage-genanvendelseskæden inden 2025. Den øgede genanvendelse vil desuden kunne
skabe over 50.000 indirekte jobs inden for sektoren ikke kun i form af øget sortering og
genanvendelse, men også fra indsamling. Der vil formodentlig også blive flyttet jobs fra Asien til
Europa, når der sker en reduktion af eksporten af plastik til Asien.
ønsker man en høj kvalitet i genanvendelsen, skal der være fokus på design af produkter og kvalitet
i genanvendelse. To konkrete tiltag skal sættes i værk; pant på flere produkter og ensartet
indsamling.
—
6 / 14
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 283: Kataloget Input til en national plasthandlingsplan fra Plastic Change, Det Økologiske Råd og Danmarks Naturfredningsforening
1858423_0007.png
MflHINI AffALD:
•
Havnene skal fritages for den afgift der p.t. betales, når de skal af med det marine affald, som
fiskerne kommer i land med. Dette skal gælde for hele EU. Med den nuværende ordning risikerer
man, at havnene på sigt indfører en afgift for aflevering af affald og brugere af havet vil
sandsynligvis
i
mindre grad tage affald med ind fra havet.
Ønsker man at opbygge en bæredygfig dansk genanvendelsesindustri, skal der være fokus på
reduktion at brugen at råmateriale, samt øgede økonomiske incitamenter for optag at genanvendt
plastik. Via en afgiftstruktur skal det således være nemmest og billigst, at bruge genanvendt plastik
frem for ny oliebaseret plastik.
HVORDAN:
.
•
.
økonomiske incitamenter for optag af genanvendt plastik i
produkterjf. ovenstående punkt. Evt, ved at udvikle en
vippemodel for nedtrapning af fossilt råvaremateriale og
optrapning af genanvendt, således at det bliver billigere og
billigere at bruge genanvendt plastik i produkter. Dette vil skabe
incitament hos producenter/firmaer til at bruge denne plastik.
Håndhæv det ‘udvidede producentansvar’ så producenter skal
tage ansvar for hele produktets livscyklus.
øget afgift på forbrænding og deponering af plastik.
En væsentlig, afledt effekt at øget indsamling, sortering og
genanvendelse at plastik er, at mindre plastik vil blive brændt, og
dermed reduceres klimabelastningen.
Den plasfikproducerende industris evne
til
selv at sikre en
ordentlig egenhåndtering af pellets til produktion af plastik
(Operation Clean Sweep), bør evalueres at ekstern aktør efter
tre år, og det bør vurderes, om der skal reguleres, så alle danske
plastikproducerende virksomheder tilsluttes en fælles
certificering (fx ISO 14001, der forhindrer tab at plastik under
transport, losning og produktion).
NIVEAU FOR INDSAISER:
Ovenstående indsatser er hovedsageligt danske fokusområder, da
den konkrete affaldshåndtering reguleres fra dansk side,
Danmark er i meget stort omfang frit stillet, i forhold til hvordan
de EU vedtaget mål opnås. Der er dog et stort eksportpotentiale i
at udbrede indsatsen (særligt pantordningen) til EU.
‘Idi;.
‘.•
I
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 283: Kataloget Input til en national plasthandlingsplan fra Plastic Change, Det Økologiske Råd og Danmarks Naturfredningsforening
1858423_0008.png
3. INNOVATION. INVESTERINGER
og
GRON TEKNOLOGI
Plastik er en værdifuld ressource, og materialet skal behandles som sådan, frem for som et sekundært
produkt, der har en understøftende opgave til en primær funktion, f.eks. emballage,
engangsprodukter, blandingsprodukter mv. Danmark skal være et løsningslaboratorium og lægge sig
i førerselen, når det kommer til at understøtte videnopbygning og know-how inden for grønne
løsninger dette vil endvidere skabe arbejdspladser, samt muligheder for eksport af vores viden og
teknol ogier.
-
.1)•
8
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 283: Kataloget Input til en national plasthandlingsplan fra Plastic Change, Det Økologiske Råd og Danmarks Naturfredningsforening
1858423_0009.png
4. VIDEN OG FORSKNING
Der er generelt mangel på viden om effekten af plastik ved optag i organismer, både på land og i vand,
samt potentielle konsekvenser for menneskers sundhed. Manglende viden og uhensigtsmæssige
konsekvenser af mikro- og nanoplasfik kan få uoverskuelige konsekvenser for miljøet, fiskeriindustrien
og folkesundheden. Nyere studier indikerer, at den stigende plastikforurening har skadelige effekter på
særligt miljøet. Viden om skadelige kemikalier peget desuden på, at mange plasttyper også kan have
sundhedsskadelige effekter for både mennesker og dyr pga. deres indhold eller absorption af disse
stoffer.
Konkret vidensopbygning omkring mikro- og nanoplastikproblematikkerne er nødvendig.
4. http liss2 nt dk/Udv/p I,ir/2O1
-1pdf
r2UI5/tr
97
J793352-80-3 pdt
5. httpllw’wv2
t
dk/Ude /publ
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 283: Kataloget Input til en national plasthandlingsplan fra Plastic Change, Det Økologiske Råd og Danmarks Naturfredningsforening
1858423_0010.png
5. SOCIALE INDSATSEN
Omstillingen
til
en cirkulær økonomi involverer også en folkelig omstilling til en cirkulær
adfærdsøkonomi, som der skal udvikles og iværksættes initiativer indenfor. Der er behov for
oplysning, kampagner, nudges, læringsmaterialer mv., der understøtter en langsigtet adfærdsmæssig
transition til at adfærd og forbrugsmønstre også bliver mere cirkulære. Politisk regulering og
industrierne kan etablere adfærdsændrende rammer
i
det sociale landskab men ændringer i
adfærd kan også skabes ‘nedefra’, ved at fokusere på oplysende og inddragende initiativer, der
inspirerer og inviterer til bæredygtigt forbrug.
-
-
—
10/14
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 283: Kataloget Input til en national plasthandlingsplan fra Plastic Change, Det Økologiske Råd og Danmarks Naturfredningsforening
1858423_0011.png
6. UINIELLIGENI BRUG AF PLAST
Der er flere produkter vi som borgere bruger, og som mange ikke tænker over, har et uintelligent
design og brug. Disse produkter skal vi på den ene eller anden måde tage hånd om, så de ikke ender
i naturen. På mange områder kan der udvikles fornuftige alternativer
til
plasten.
Danske virksomheder skal have et øget incitament
til
at udvikle de bæredygtige produkter, hvilket
f.eks. kan ske gennem (øgede) afgifter eller forbud.
FODSLAG TIL IND$ATSER:
•
•
•
•
•
Afgift på/substitution af “mejse-net” af nylon mm.
Afgift/pant på jagtpatroner (ofte forekommende i dansk natur).
Afgift/mærkning på vatpinde af plastik, evt, med sideløbende kampagneindsats om ikke at smide
dem i toilettet (det samme for kontaktlinser).
Afgift på vandballoner.
Forbud mod at sende balloner til vejrs, f.eks. ved festlige lejligheder for at gøre det håndterbaft
kan det være et forbud/en politik der først og fremmest er rettet mod offentlige institutioner og
virksomheder.
Forbud mod plastikkugler der, ved tilsigtet brug, ender i naturen (fx NERF).
Afgift/forbud på nytårsfyrværkeri med plastik monteret på raketter mm.
En særlig indsats overfor kunstgræsbaner, hvor plastik i alt for høj grad spredes til det omgivende
miljø (se bilag i for pilotprojekt).
-
•
•
•
NIVEAU FOR INDSATSER:
Disse indsatser er alle med primært dansk fokus, men det vil være fordelagtigt med en stærk
koordineret EU-indsats. Der skal på et højere plan gøres op med denne misforståede brug af plastik,
hvor alle områder er direkte bidragsydere
til
den globale plastikforurening.
ii / 14
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 283: Kataloget Input til en national plasthandlingsplan fra Plastic Change, Det Økologiske Råd og Danmarks Naturfredningsforening
1858423_0012.png
BILAG i BUD
PÅ
PROJEKTER, DER KAN BELYSE MANGE VINKLER AF
PLASTPROBLEMAIIKKEN.
-
GENANVENDELIO EMBALLAGE:
Pilotprojekt der har
til
formål at gøre centrale virksomheder opmærksomme på de udfordringer
deres emballage har, når det skal genanvendes.
Der nedsættes en projektgruppe med danske fødevarevirksomheder, detailkæder,
industridesignere og NGO’er, der med fælles viden skal gentænke emballage, så det kan
genanvendes. Dette skal følges op med krav om hvilke typer af plastemballage, der ikke må bruges i
fremtiden pga. manglende genanvendelighed. Desuden en afgiftsstruktur, hvor afgiften er på
produkter der ikke kan genanvendes, så der ikke kommer konkurrenceforvridende aspekter ind over
ift. de danske virksomheder. Derudover skal der startes en dialog om udvidet pantordning.
En gennemtænkning af designet at et plastikprodukt vil give gode muligheder for, at danske
designere og virksomheder kan arbejde sammen om de smarteste løsninger løsninger og
knowhow, der vil kunne sælges til udlandet.
-
INDSAMLING AF PLASTIK:
Alle kommuner tår en minimumsstandard til, hvordan affald skal indsamles hos borgeren. Plastik,
både hård og blød, skal indsamles (evt, sammen med metal). Eller særskilt plastik og metal (metal
skal ud af restaffaldet!). Papir og pap skal enten samles sammen eller hver for sig.
Elektronik og farligt affald er der også behov for fokus på. Når disse ordninger er rullet ud, er der
stadig rig mulighed for, lokalt, at lave innovative løsninger ift. oparbejdelse af ressourcerne.
GENANVENDELSE AF PLAST:
Undersøgelse af, hvilken type plastikemballage der er mest af i de danske skraldespande.
Udvælg 5-10 produkter, hvor det giver størst miljømæssig gevinst at indføre pant start evt, med
forsøgsordninger så det bliver testet, om det er noget man kan få borgerne til og om
virksomhederne kan genanvende materialet.
—
—
-
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 283: Kataloget Input til en national plasthandlingsplan fra Plastic Change, Det Økologiske Råd og Danmarks Naturfredningsforening
1858423_0013.png
PLASTIK PÅ VESTKYSTEN:
1.000 tons affald skyller årligt op på den danske vestkyst. Mængderne stiger hvert år, og i dag er vi
ikke sikre på omfanget. Kommunerne har store udgifter til oprensning, og hertil skal lægges afgift på
at forbrænde affaldet. Forslag om, at der afsættes midlet til et konkret projekt der skal undersøge,
om der kan være en forretningsmodel i at indsamle plastik mm. ved Vesterhavet og genanvende det.
‘BEAT THE MICROBEAD’:
I regi af Projekt Plastfrit Hav er app’en ‘Beat the Microbead’ blevet oversat til danske forhold, og alle
kosmetik- og plejeprodukter der var på det danske marked i 2017, er lagt ind i den. Som forbruget
kan appen anvendes, hvis man ønsker at købe kosmetik og plejeprodukter uden indhold af
mikroplastik. Der bør afsættes midler til, at app’en løbende opdateres, så forbrugerne har et værktøj
indtil et muligt nationalt eller EU-forbud mod brugen af mikroplasfik i kosmetik og plejeprodukter
træder i kraft.
Da der både på dansk og internationalt plan arbejdes for en udfasning af mikroplastik i
plejeprodukter, skal denne app kunne bruges til udfasningen er gennemført, hvilket erfaringerne
viser kan dreje sig om en længere periode.
VIDEN OM PLASTIK DER ENDER I HAVET:
Vi ved meget lidt om, hvordan plastik ender i havet. Hvor meget kommer via tilløb, som fra bæk og
å? Hvor meget udledes ved overløbshændelser og hvad med stormhændelser? Hvor stort et bidrag
står danskerne selv for, i kraft af det plastik vi selv udleder direkte til naturen? Ender den i
havmiljøet og hvad betyder det for de arealer, der ofte forurenes med plastik (offentlige
kerneområder og grøftekanter med trafik, afkørsler mm)? En afklaring af, hvad kilderne til
plastikforureningen af havet er, er væsentlig at få gennemført.
13 / 14
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 283: Kataloget Input til en national plasthandlingsplan fra Plastic Change, Det Økologiske Råd og Danmarks Naturfredningsforening
1858423_0014.png
BYGGESEKTORENS UDLEDNING AF PLASTIK:
Byggebranchen har generelt et stort tab af plastik ff.eks. flamingo og krøyerkugler) fra
byggepladserne i forbindelse med bLa, isolering af huse. Da det i høj grad drejer sig om
plastikprodukter der er meget lette, bliver plasten nemt taget af vinden og båret væk fra
byggepladsen. Herfra kan det ende i kloakken via vejvand eller i naturen.
Byggebranchen skal forpligte sig til at deres medlemmer/firmaer sørger for, at alle på byggepladsen
sørger for, at rydde ‘bortkommen’ plastik op. Der skal startes et projekt, der belyser hvordan det
sikres, at plasten ikke havner andre steder end i byggeriet, og hvordan det nemmest indsamles, hvis
dette alligevel sket.
SLAMPROBLEMATIKKEN:
Det er stort set ingen viden om, hvad der sket med den mikroplastik der fældes/opfanges i
spildevandsslammet. I Danmark udbringes næsten 80 % af det producerede spildevandsslam til
landbrugsjorde, for at recirkulere næringsstofferne. Der skal forskes i, om det på nogen måde påvirker
de jordlevende organismer, og om mikroplasten bevæget sig videre fra jorden til f.eks. grundvand,
vandmiljø og levende organismer.
KUNSTGRÆ$- FODBOLDBAN ER:
Der findes ca. 320 kunstgtæsbaner i Danmark, hvor der tilbydes fodboldaktiviteter og interessen for
kunstgræsbaner er støt stigende. Der tilføjes hvert år mange ton plastikgranulat som følge af tab fra
banerne i forbindelse med brug, hvilket udgør et miljøproblem6 og en øget økonomisk omkostning
for klubber og kommuner. Der bør igangsættes projektet der undersøger mulige alternative
materialer og design af nye typer baner.