Fremsat den […] 2018 af miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen
Forslag
til
Lov om tilbagebetaling af ulovlig og uforenelig statsstøtte i forbindelse med
afgift til drikkevandsbeskyttelse
(Gennemførelse af Europa-Kommissionens statsstøtteafgørelse)
§ 1.
Formålet med denne lov er at gennemføre tilbagebetalingen af den statsstøtte, som Europa-
Kommissionen ved afgørelse af 16. oktober 2017 i sag SA.32874 har fastslået er ulovlig og uforenelig med det
indre marked.
§ 2.
Støttemodtagere omfattet af artikel 4 i afgørelsen nævnt i § 1 skal tilbagebetale ulovlig og uforenelig
statsstøtte til Miljø- og Fødevareministeriet.
§ 3.
Den ulovlige og uforenelige støtte, som skal tilbagebetales, opgøres i overensstemmelse med artikel 5 i
afgørelsen nævnt i § 1.
Stk. 2.
Den ulovlige og uforenelige støtte, der skal tilbagebetales, tillægges renter og renters rente i
overensstemmelse med artikel 6, stk. 1 og 2, i afgørelsen nævnt i § 1 fra det tidspunkt, hvor støtten var til
rådighed for støttemodtageren.
Stk. 3.
Miljø- og fødevareministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse og tilbagebetaling af ulovlig og
uforenelig statsstøtte, administration, frister m.v.
§ 4.
Miljø- og fødevareministeren træffer afgørelse om tilbagebetaling af ulovlig og uforenelig statsstøtte efter
denne lov og regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 2.
Støttemodtagere omfattet af afgørelsen nævnt i § 1 skal efter anmodning stille enhver oplysning om
støttemodtageren og dennes aktiviteter til rådighed for miljø- og fødevareministeren.
Stk. 3.
Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet efter denne lov eller regler fastsat i medfør heraf skal være
anlagt inden 3 måneder efter, at afgørelsen er meddelt støttemodtageren.
§ 5.
Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om, at skriftlig kommunikation om forhold omfattet af
denne lov eller af regler udstedt i medfør heraf skal foregå digitalt.
Stk. 2.
Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse
af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, digital signatur, opfyldelse af underskriftskrav, at digitale
meddelelser anses for at være kommet frem, når de er tilgængelige for modtageren og undtagelse fra kravet
om digital kommunikation.
1