Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 249
Offentligt
Fremsat den […] 2018 af miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen
Forslag
til
Lov om tilbagebetaling af ulovlig og uforenelig statsstøtte i forbindelse med
afgift til drikkevandsbeskyttelse
(Gennemførelse af Europa-Kommissionens statsstøtteafgørelse)
§ 1.
Formålet med denne lov er at gennemføre tilbagebetalingen af den statsstøtte, som Europa-
Kommissionen ved afgørelse af 16. oktober 2017 i sag SA.32874 har fastslået er ulovlig og uforenelig med det
indre marked.
§ 2.
Støttemodtagere omfattet af artikel 4 i afgørelsen nævnt i § 1 skal tilbagebetale ulovlig og uforenelig
statsstøtte til Miljø- og Fødevareministeriet.
§ 3.
Den ulovlige og uforenelige støtte, som skal tilbagebetales, opgøres i overensstemmelse med artikel 5 i
afgørelsen nævnt i § 1.
Stk. 2.
Den ulovlige og uforenelige støtte, der skal tilbagebetales, tillægges renter og renters rente i
overensstemmelse med artikel 6, stk. 1 og 2, i afgørelsen nævnt i § 1 fra det tidspunkt, hvor støtten var til
rådighed for støttemodtageren.
Stk. 3.
Miljø- og fødevareministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse og tilbagebetaling af ulovlig og
uforenelig statsstøtte, administration, frister m.v.
§ 4.
Miljø- og fødevareministeren træffer afgørelse om tilbagebetaling af ulovlig og uforenelig statsstøtte efter
denne lov og regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 2.
Støttemodtagere omfattet af afgørelsen nævnt i § 1 skal efter anmodning stille enhver oplysning om
støttemodtageren og dennes aktiviteter til rådighed for miljø- og fødevareministeren.
Stk. 3.
Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet efter denne lov eller regler fastsat i medfør heraf skal være
anlagt inden 3 måneder efter, at afgørelsen er meddelt støttemodtageren.
§ 5.
Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om, at skriftlig kommunikation om forhold omfattet af
denne lov eller af regler udstedt i medfør heraf skal foregå digitalt.
Stk. 2.
Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse
af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, digital signatur, opfyldelse af underskriftskrav, at digitale
meddelelser anses for at være kommet frem, når de er tilgængelige for modtageren og undtagelse fra kravet
om digital kommunikation.
1
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 249: Lovudkast: forslag til lov om tilbagebetaling af ulovlig og uforenelig statsstøtte i forbindelse med afgift til drikkevandsbeskyttelse
§ 6.
Miljø- og fødevareministeren kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet til at udøve de
beføjelser, der i denne lov er tillagt miljø- og fødevareministeren.
Stk. 2.
Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i
henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages.
§ 7.
Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
§ 8.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
2
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 249: Lovudkast: forslag til lov om tilbagebetaling af ulovlig og uforenelig statsstøtte i forbindelse med afgift til drikkevandsbeskyttelse
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
2.
3.
Indledning og formål
Baggrund
Lovforslagets nærmere indhold
3.1
Tilbagesøgning af ulovlig og uforenelig statsstøtte
3.1.1
3.1.2
3.1.3
3.2
3.2.1
3.2.2
3.2.3
3.3
3.3.1
3.3.2
3.3.3
Gældende ret
Kommissionens afgørelse
Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
Gældende ret
Kommissionens afgørelse
Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
Gældende ret
Kommissionens afgørelse
Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
Opgørelse af tilbagebetalingskravet
Praktisk gennemførelse af tilbagebetalingen
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sammenfattende skema
3
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 249: Lovudkast: forslag til lov om tilbagebetaling af ulovlig og uforenelig statsstøtte i forbindelse med afgift til drikkevandsbeskyttelse
1.
Indledning og formål
Denne lov har til formål at gennemføre den tilbagesøgningspligt, som Europa-Kommissionen har pålagt den
danske stat ved Kommissionens afgørelse af 16. oktober 2017 om støtteforanstaltning SA.32874 (2012/C) [ex
SA.32874 (2011/NN] iværksat af Danmark (’Kommissionens afgørelse’).
Ved denne afgørelse har Kommissionen fastslået, at lov nr. 1402 af 27. december 2008 om ændring af lov om
vandforsyning m.v. og lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder
(Regulering af afgift til drikkevandsbeskyttelse m.v.) indebar statsstøtte, som var ulovlig og uforenelig med
det indre marked. Kommissionens afgørelse er optaget som bilag til dette lovforslag.
Med ’tilbagesøgning’ forstås i dette lovforslag de administrative handlinger, som foretages fra
myndighedernes side i forbindelse med gennemførelsen af Kommissionens afgørelse, hvorimod der med
’tilbagebetaling’ forstås betaling, som foretages af støttemodtagerne. Det skal hertil bemærkes, at begrebet
tilbagebetaling anvendes, uanset at den ulovlige og uforenelige støtte omfattet af Kommissionens afgørelse
havde karakter af en afgiftsfritagelse.
2.
Baggrund
Ved lov nr. 1402 af 27. december 2008 blev der indført en afgift på tilladelser til indvinding af grundvand med
henblik på at bruge provenuet herfra til at finansiere kortlægningen af og indsatsplanlægningen for områder,
der er særligt vigtige for drikkevandsforsyningen.
Afgiften, som blev beregnet på grundlag af den mængde vand, der årligt måtte indvindes inden for rammerne
af tilladelsen, udgjorde 0,305 kr. pr. m
3
i 2009, 0,315 kr. i 2010 og 0,310 kr. i 2011.
Afgiftsordningen skulle oprindeligt vare frem til 2017, og afgiften skulle ifølge lovens § 24 a opkræves i sin
helhed af ejere af almene forsyningsanlæg. Indehavere af tilladelser til indvinding fra egne anlæg skulle kun
betale en tredjedel af afgiften beregnet på grundlag af den årlige tilladte indvindingsmængde. Hvis tilladelsen
gjaldt for en mængde på over 25 000 m
3
, betalte ejeren ifølge § 24 b alene afgift af en tredjedel af 25 000 m
3
.
Tilladelser til indvinding på over 25 000 m
3
var således fritaget fra afgift for den mængde, der oversteg 25 000
m
3
. Ifølge § 24 c var indehavere af indvindingstilladelser på højst 6 000 m
3
om året også fuldstændig fritaget
for afgiften.
Afgiftsordningen blev ikke anmeldt til Kommissionen i henhold til statsstøttereglerne forud for vedtagelsen af
lov nr. 1402 af 27. december 2008.
Kommissionen har siden 17. marts 2011 undersøgt, om afgiftsordningen indebar ulovlig og uforenelig
statsstøtte. Den 21. marts 2012 traf Kommissionen afgørelse om at indlede den formelle
undersøgelsesprocedure i sagen (offentliggjort i EU-Tidende 2002, C 114, s. 4).
Den 16. oktober 2017 traf Kommissionen endelig afgørelse i sagen. Kommissionen fandt, at afgiftsordningen
indebar ulovlig statsstøtte, da den ikke var anmeldt og godkendt forud for vedtagelsen af lov nr. 1402 af 27.
december 2008, og fandt endvidere, at loftet i afgiftsordningen var uforenelig statsstøtte. Kommissionens
4
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 249: Lovudkast: forslag til lov om tilbagebetaling af ulovlig og uforenelig statsstøtte i forbindelse med afgift til drikkevandsbeskyttelse
afgørelse pålægger den danske stat at tilbagesøge den støtte, som er ydet som følge af, at lovens § 24 b
fastsatte et loft over drikkevandsafgiften for indehavere af private vandindvindingstilladelser i perioden 2009-
2011.
Den danske regering har besluttet ikke at indbringe Kommissionens afgørelse for Retten.
3.
3.1
Lovforslagets nærmere indhold
Tilbagesøgning af ulovlig og uforenelig statsstøtte
3.1.1
Gældende ret
Der er ikke i dansk ret fastsat særlige regler for, hvordan kommissionsafgørelser, der fastslår, at statsstøtte, der
er ydet af danske myndigheder, er ulovlig og uforenelig med det indre marked og derfor skal tilbagesøges,
skal gennemføres i dansk ret.
3.1.2
Kommissionens afgørelse
Artikel 4 i Kommissionens afgørelse fastslår, at den støtte, der følger af loftet over afgiftens
beregningsgrundlag på 25.000 m³ vand, jf. § 24 b i lovbekendtgørelse nr. 935 af 24. september 2009, er blevet
indført ulovligt af Danmark i strid med artikel 108, stk. 3, TEUF, da den ikke forudgående blev anmeldt til og
godkendt af Kommissionen, og er støtte, der er uforenelig med det indre marked. Ifølge afgørelsens artikel 6,
stk. 1, skal Danmark tilbagesøge den omhandlede støtte fra støttemodtagerne.
Hjemlen for Kommissionens afgørelse er artikel 108, stk. 2, TEUF, hvoraf fremgår, at Kommissionen i
tilfælde af, at den finder, at en støtte ydet af en stat eller med statsmidler ifølge artikel 107 TEUF er uforenelig
med det indre marked, træffer afgørelse om, at den pågældende stat skal ophæve eller ændre
støtteforanstaltningen inden for en nærmere fastsat tidsfrist.
Af artikel 16, stk. 1 i Rådets forordning (EU) 2015/1589 af 13. juli 2015 om fastlæggelse af regler for
anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (’procedureforordningen’)
fremgår det, at Kommissionen, når den træffer en negativ afgørelse i sager, hvor der er tildelt ulovlig
statsstøtte, bestemmer, at medlemsstaten skal tilbagesøge den ulovlige og uforenelige statsstøtte, medmindre
det vil være i modstrid med et generelt princip i EU-lovgivningen.
Kommissionens afgørelse er rettet til Kongeriget Danmark og er bindende for den danske stat, jf. artikel 288,
stk. 4, TEUF. Af EU-Domstolens faste praksis følger, at en afgørelse fra Kommissionen, som pålægger en
medlemsstat at tilbagesøge ulovlig og uforenelig statsstøtte, ikke er direkte bindende for støttemodtagerne,
men at tilbagesøgningen skal gennemføres i overensstemmelse med nationale procedurer ved, at
medlemsstaten vedtager bindende foranstaltninger over for støttemodtagerne, jf. bl.a. EU-Domstolens dom af
19. december 2013 i sag C-274/12 P Telefónica, EU:C:2013:852, præmis 33-35. Denne praksis er kodificeret i
artikel 16, stk. 3, i procedureforordningen, hvorefter tilbagebetaling af ulovlig og uforenelig støtte skal ske i
overensstemmelse med gældende procedurer i den pågældende medlemsstats nationale ret, jf. EU-Domstolens
dom af 11. september 2014 i sag C-527/12, Kommissionen mod Tyskland, EU:C:2014:2193.
5
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 249: Lovudkast: forslag til lov om tilbagebetaling af ulovlig og uforenelig statsstøtte i forbindelse med afgift til drikkevandsbeskyttelse
3.1.3
Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
Den danske stat er efter Kommissionens afgørelse forpligtet til at tilbagesøge den ulovlige statsstøtte, som er
ydet ved loftet over vandindvindingsafgiften i 2009-2011.
Tilbagesøgningen skal foregå i overensstemmelse med nationale procedurer.
Miljø- og Fødevareministeriet foreslår på den baggrund, at det fastslås ved lov, at støttemodtagere omfattet af
Kommissionens afgørelse er forpligtede til at tilbagebetale ulovlig og uforenelig statsstøtte til Miljø- og
Fødevareministeriet, jf. lovforslagets § 2.
Miljø- og Fødevareministeriet er fortsat i dialog med Kommissionen med henblik på at afklare, hvilke
støttemodtagere afgørelsen vedrører. Det vurderes på nuværende tidspunkt og på baggrund af de hidtidige
drøftelser med Kommissionen, at afgørelsen som udgangspunkt vedrører landbrugs- og fødevareforarbejdende
virksomheder med indvindingstilladelser på over 25 000 m
3
.
Miljø- og Fødevareministeriet har til forberedelse af lovforslag og efterfølgende bekendtgørelsesudkast
indhentet oplysninger fra SKAT og GEUS (Jupiterdatabasen), for at kunne afgrænse støttemodtagere fra den
relevante periode, der efter en nærmere afklaringsproces vil kunne blive forpligtet til at efterbetale ulovlig og
uforenelig statsstøtte.
Efter udmøntning af bekendtgørelsen som opfølgning på lovforslaget vil det være op til Miljø- og
Fødevareministeren at identificere de pågældende støttemodtagere på baggrund af afgørelsens indhold og
oplysninger om indvindingstilladelser og opkrævninger af vandindvindingsafgifter i den relevante periode. De
pågældende støttemodtagere vil herefter modtage et afgørelsesgrundlag og have mulighed for at kommentere
på sagens oplysninger og opgørelsen af efterbetalingskravet.
3.2
Opgørelse af tilbagebetalingskravet
3.2.1
Gældende ret
Der findes ikke i dansk ret regler, som fastlægger, hvordan statsstøtte, der er erklæret ulovlig og uforenelig
med det indre marked, skal opgøres og forrentes.
3.2.2
Kommissionens afgørelse
Det beløb, der skal tilbagesøges, og forrentningen heraf er reguleret i Kommissionens afgørelse.
Kommissionens afgørelse fastslår i artikel 5, at den støtte, der følger af loftet over afgiftens
beregningsgrundlag på 25.000 m³ vand, jf. § 24 b i lovbekendtgørelse nr. 935 af 24. september 2009, ikke
udgør statsstøtte, hvis den på det tidspunkt, den blev ydet, opfylder betingelserne i en forordning vedtaget i
henhold til artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 994/98 af 7. maj 1998 om anvendelse af artikel 92 og 93 i
traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab på visse former for horisontal statsstøtte, som finder
anvendelse på tidspunktet for ydelsen af støtten.
6
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 249: Lovudkast: forslag til lov om tilbagebetaling af ulovlig og uforenelig statsstøtte i forbindelse med afgift til drikkevandsbeskyttelse
Ifølge artikel 2 i forordning nr. 994/98 kan Kommissionen udstede forordninger om, at støtte til en enkelt
virksomhed i en given periode, som ikke overstiger et bestemt fast beløb, er fritaget for underretningspligten i
artikel 108, stk. 3, TEUF.
Kommissionen har i den forbindelse bekræftet over for den danske regering, at artikel 5 i Kommissionens
afgørelse blandt andet omfatter støtte, der er under tærskelværdierne i artikel 3 i Kommissionens forordning
(EU) nr. 1408/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde på de minimis-støtte i landbrugssektoren (’de minimis-forordningen for landbrug’) og
artikel 3 i Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107
og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte (’den generelle de
minimis-forordning’).
Artikel 6, stk. 2, i Kommissionens afgørelse fastslår derudover i overensstemmelse med
procedureforordningens artikel 16, stk. 2, at den støtte, der skal tilbagesøges, skal pålægges renter fra det
tidspunkt, hvor den blev udbetalt til støttemodtagerne, og indtil den er blevet tilbagebetalt.
Beløbet beregnes ifølge afgørelsens artikel 6, stk. 3, med renters rente i overensstemmelse med kapitel V i
Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 af 21. april 2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EF)
nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (herefter
’gennemførelsesforordningen’). Det betyder, at tilbagebetalingskravene skal tillægges renter i
overensstemmelse med gennemførelsesforordningen svarende til den sats, som Kommissionen har
offentliggjort for hvert af de år, hvor støtten i form af loftet over vandindvindingsafgiften er ydet.
3.2.3
Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
Miljø- og Fødevareministeriet foreslår, at der optages en bestemmelse i loven, som fastslår, at den ulovlige og
uforenelige støtte, som skal tilbagesøges, opgøres i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse, jf.
lovforslagets § 3.
Miljø- og Fødevareministeriet finder, at muligheden for at reducere tilbagesøgningsbeløbet mest muligt ved
anvendelse af de minimis-reglerne bør benyttes fuldt ud, og at miljø- og fødevareministeren derfor bør
bemyndiges til at fastsætte nærmere regler herfor.
Miljø- og Fødevareministeriet foreslår i den forbindelse, at der fastsættes regler om, at tilbagebetalingen sker
med fradrag af eventuel de minimis-støtte, således at støttemodtagere alene er forpligtet til at tilbagebetale
støttebeløb i det omfang, sådanne støttebeløb ikke kan omfattes af de minimis-forordningen for landbrug eller
den generelle de minimis-forordning.
Miljø- og Fødevareministeriet finder endvidere, at der skal indsættes en bestemmelse i loven om, at
tilbagebetalingskravet opgøres med renter, som beregnes fra den dag, hvor støtten var til rådighed for den
pågældende støttemodtager, hvilket ifølge Kommissionens praksis om statsstøtte i form af særlige
skattefordele, er den dag i det pågældende skatteår, hvor den højere skat skulle have været betalt i fravær af
den ulovlige støtte.
7
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 249: Lovudkast: forslag til lov om tilbagebetaling af ulovlig og uforenelig statsstøtte i forbindelse med afgift til drikkevandsbeskyttelse
3.3
Praktisk gennemførelse af tilbagebetalingen
3.3.1
Gældende ret
Der findes i dag ikke generelle eller konkrete regler, som fastlægger, hvordan den statsstøtte, der er erklæret
ulovlig og uforenelig af Kommissionen, rent praktisk skal tilbagesøges.
3.3.2
Kommissionens afgørelse
Kommissionens afgørelse fastslår i artikel 7, at tilbagesøgningen skal iværksættes øjeblikkeligt og effektivt,
og at den danske stat skal efterkomme afgørelsen senest fire måneder efter meddelelsen deraf. Hvis
Kommissionens afgørelse ikke efterleves inden for den givne tidsfrist, kan Kommissionen indbringe den
danske stat for EU-Domstolen efter proceduren i artikel 108, stk. 2, 2. pkt., TEUF. I praksis har
Kommissionen accepteret, at den nævnte frist på fire måneder forlænges.
Procedureforordningens artikel 16, stk. 3, bestemmer tilsvarende, at tilbagebetalingen skal ske omgående og i
overensstemmelse med gældende procedurer i den pågældende medlemsstats nationale ret, forudsat at disse
giver mulighed for omgående og effektiv gennemførelse af Kommissionens afgørelse. Til det formål skal
medlemsstaterne træffe alle nødvendige foranstaltninger, som er til rådighed i deres respektive retssystemer,
dog med forbehold for EU-lovgivningen.
3.3.3
Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
Miljø- og Fødevareministeriet har løbende været i dialog med Kommissionen om gennemførslen af
afgørelsen, herunder om behovet for fristudsættelse.
Miljø- og Fødevareministeriet finder, at den administrative proces for gennemførslen af Kommissionens
afgørelse bør være så enkel som mulig, samtidig med at den sikrer, at støttemodtagerne inden for rammerne af
Kommissionens afgørelse er omfattet af de almindelige forvaltningsretlige regler og principper.
Da tilbagesøgningsprocessen tilrettelægges i dialog med Kommissionen, og da der kan opstå løbende behov
for tilpasninger i den måde, hvorpå Danmark gennemfører afgørelsen, foreslås de nærmere regler herom
fastsat i en bekendtgørelse.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets forventning, at processen i videst muligt omfang skal understøttes af de
digitale løsninger, som det er muligt at tilvejebringe inden for kort tid. Det betyder, at henvendelser til
støttemodtagerne skal kunne ske digitalt, og at miljø- og fødevareministeren i øvrigt bør kunne udstede
nærmere regler om digital behandling, herunder at støttemodtagernes besvarelser og tro-og-love-erklæringer
skal afgives digitalt ved hjælp af selvbetjeningsløsninger. Det foreslås derfor, at miljø- og fødevareministeren
bemyndiges til at udstede forskellige typer af regler om digital kommunikation.
Miljø- og Fødevareministeriet finder, at en effektiv gennemførelse af Kommissionens afgørelse understøttes
bedst ved dels at gøre det muligt at afskære rekursbehandling af afgørelser om tilbagebetaling, og dels at
betinge domstolsprøvelse af, at sagerne indbringes inden for en nærmere fastsat frist.
Afgørelserne vil som udgangspunkt ikke bero på en kompliceret juridisk vurdering, idet det afgørende for
selve tilbagebetalingsforpligtelsen er, om støttemodtageren er omfattet af Kommissionens afgørelse. Dette
8
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 249: Lovudkast: forslag til lov om tilbagebetaling af ulovlig og uforenelig statsstøtte i forbindelse med afgift til drikkevandsbeskyttelse
1854379_0009.png
forhold kan konstateres enkelt på baggrund af registerdata m.v. Det forudsættes, at støttemodtagerne får
lejlighed til at blive hørt om opgørelsen af det støttebeløb, der kræves tilbagebetalt, inden afgørelserne træffes.
Endelig er det forventningen, at der for en stor andel af støttemodtagernes vedkommende slet ikke vil være
noget tilbagebetalingskrav som følge af anvendelsen af de minimis-reglerne.
På den baggrund finder Miljø- og Fødevareministeriet ikke, at det giver anledning til betænkeligheder at
afskære anden administrativ prøvelse af afgørelserne og at fastsætte en frist for indbringelse for domstolene.
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes at have positive økonomiske konsekvenser for staten i form af tilbagebetaling af ulovlig
og uforenelig statsstøtte. Der findes på nuværende tidspunkt ikke en præcis opgørelse over, hvor stort et beløb,
der samlet vil skulle tilbagebetales med renter, og det er i den forbindelse usikkert, hvor stort et beløb der vil
kunne ydes som forenelig de minimis-støtte. Det er dog på nuværende tidspunkt forventningen, at der vil være
tale om et beløb på samlet set ca. 1,6 mio. kr., som skal tilbagebetales.
Lovforslaget vil have negative økonomiske konsekvenser for staten i form af udgifter til etableringen af de
digitale løsninger, som skal understøtte administrationen i forbindelse med den praktiske gennemførelse af
Kommissionens afgørelse. Der findes på nuværende tidspunkt ikke en præcis opgørelse over, hvor stor en
udgift, der vil være tale om, men det er forventningen, at denne vil udgøre et samlet beløb på ca. 0,5 - 1,5 mio.
kr.
Der vil samtidigt være negative administrative konsekvenser i form af den praktiske administration af
tilbagesøgningen. Der findes på nuværende tidspunkt ikke en præcis opgørelse over, hvor mange ressourcer
der skal anvendes hertil, men det er forventningen, at der i 2018 vil være tale om ca. 3 årsværk samlet set i
Miljø- og Fødevareministeriet.
De bevillingsmæssige konsekvenser af lovforslaget er ikke indarbejdet på finansloven for 2018. Hjemlen til at
disponere over udgifter som følge af lovforslaget i 2018 tilvejebringes i medfør af finanslovens § 45.
Tabel 1. De bevillingsmæssige konsekvenser af lovforslaget er vist i tabellen
Konto (Mio. kr.)
Bevillingsmæssige
konsekvenser
(optages på TB18)
1,5
-1,6
§ 24.51.01.10 Miljøstyrelsen (Driftsbev.)
Udgift
Indtægt
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for kommunerne eller regionerne.
9
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 249: Lovudkast: forslag til lov om tilbagebetaling af ulovlig og uforenelig statsstøtte i forbindelse med afgift til drikkevandsbeskyttelse
1854379_0010.png
5.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes at have negative økonomiske konsekvenser for erhvervslivet i form af tilbagebetaling af
ulovlige og uforenelige statsstøtte. Der findes på nuværende tidspunkt ikke en præcis opgørelse over, hvor
stort et beløb der samlet vil skulle tilbagebetales med renter, og det er i den forbindelse usikkert, hvor stort et
beløb der vil kunne ydes som forenelig de minimis-støtte. Det er dog på nuværende tidspunkt forventningen,
at der vil være tale om et beløb på samlet set under 4 mio. kr.
Lovforslagets vurderes at have negative administrative konsekvenser for erhvervslivet i form af administration
i forbindelse med gennemførelsen af Kommissionens afgørelse om tilbagesøgning af ulovlig statsstøtte.
Miljøstyrelsen er i fortsat proces med EU-Kommissionen om at afklare, hvilke støttemodtagere der er omfattet
af Kommissionens afgørelse. Tilbagesøgningen vurderes på det foreliggende grundlag at indebære, at ca.
7.500 berørte landbrugs- og fødevareforarbejdende virksomheder bl.a. skal besvare en henvendelse fra staten
med spørgsmål om, hvorvidt de har modtaget anden støtte, der kan bringe den samlede støtte op over loftet for
de minimis-støtte. Det kan f.eks. ske ved, at de tilbagesender en udfyldt tro og love-erklæring. Der arbejdes på
at gennemføre tilbagesøgningen ved en digital løsning og en eventuel opkrævning gennem Virk.dk. Det
skønnes, at en sådan proces vil reducere de administrative konsekvenser for erhvervslivet til et minimum.
Lovforslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER). TER vurderer, at
lovforslaget medfører administrative konsekvenser under [XX] mio. kr. årligt. De bliver derfor ikke
kvantificeret yderligere.
6.
Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
7.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8.
Forholdet til EU-retten
Loven har til formål at gennemføre Kommissionens afgørelse om tilbagesøgning af ulovlig og uforenelig
statsstøtte i forbindelse med afgift til drikkevandsbeskyttelse.
9.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 7. februar 2018 til 16. februar 2018 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
[Miljøstyrelsen indsætter de relevante høringsparter]
10.
Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindre Negative
udgifter (hvis ja, angiv omfang)
konsekvenser/merudgifter (hvis
10
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 249: Lovudkast: forslag til lov om tilbagebetaling af ulovlig og uforenelig statsstøtte i forbindelse med afgift til drikkevandsbeskyttelse
1854379_0011.png
Økonomiske konsekvenser
Lovforslaget vurderes at have positive
for stat, kommuner
økonomiske konsekvenser for staten i
og regioner
form af tilbagebetaling af ulovlig og
uforenelig statsstøtte på forventet ca.
1,6 mio. kr.
Administrative konsekvenser
Ingen
for stat, kommuner og
regioner
Økonomiske konsekvenser
Ingen
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
Ingen
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
Ingen
for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Forholdet til EU-retten
ja, angiv omfang)
Lovforslaget vil have negative
økonomiske konsekvenser for
staten i form af udgifter til
etableringen af de digitale
løsninger på ca. 0,5 mio. kr.
Lovforslaget vil have negative
administrative konsekvenser for
staten i form af den praktiske
administration af tilbagesøgningen
i 2018 på 3 årsværk i Miljø- og
Fødevareministeriet.
Lovforslaget vurderes at have
negative
økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet i
form af tilbagebetaling af ulovlig
og uforenelig statsstøtte på under
[XX] mio. kr.
Lovforslaget vurderes at have
ubetydelige
negative
administrative konsekvenser for
erhvervslivet
i
form
af
administration i forbindelse med
gennemførelsen
af
Kommissionens afgørelse.
Ingen
Ingen
Loven har til formål at gennemføre Kommissionens afgørelse om
tilbagesøgning af ulovlig og uforenelig statsstøtte i forbindelse med afgift til
drikkevandsbeskyttelse.
Er i strid med de fem
Ja
Nej
principper
for
implementering
af
X
erhvervsrettet EU-regulering
(sæt X)
11
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 249: Lovudkast: forslag til lov om tilbagebetaling af ulovlig og uforenelig statsstøtte i forbindelse med afgift til drikkevandsbeskyttelse
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås med bestemmelsen, at formålet med loven er at gennemføre tilbagebetaling af den
statsstøtte, som med Kommissionens afgørelse er fastslået som værende ulovlig og uforenelig med
det indre marked.
I konsekvens heraf foreslås lovens anvendelsesområde afgrænset til tilbagebetalingen af den ulovlige
og uforenelige støtte, som Kommissionens afgørelse vedrører, dvs. den statsstøtte, som er ydet som
følge af, at § 24 b i lov nr. 1402 af 27. december 2008 fastsatte et loft over drikkevandsafgiften for
indehavere af private vandindvindingstilladelser i perioden 2009-2011.
Det er ikke hensigten med den foreslåede lov at fastlægge generelle regler om tilbagebetaling af
ulovlig og uforenelig statsstøtte.
Til § 2
Det foreslås med bestemmelsen, at støttemodtagere omfattet af Kommissionens afgørelse er
forpligtede til at tilbagebetale ulovlig og uforenelig statsstøtte til Miljø- og Fødevareministeriet.
Denne bestemmelse er den bærende bestemmelse i lovforslaget. Den gennemfører artikel 6, stk. 1, i
Kommissionens afgørelse, efter hvilken Danmark skal tilbagesøge den støtte, der er nævnt i artikel 4
i afgørelsen. Pligten til at tilbagebetale efter loven påhviler den virksomhed, der har modtaget
statsstøtten. Hvis denne virksomhed ikke længere eksisterer eller ikke kan betale, afgøres det efter
almindelige formueretlige regler, i hvilket omfang andre juridiske eller fysiske personer hæfter eller
kan gøres ansvarlige.
Miljø- og Fødevareministeriet er fortsat i dialog med Kommissionen med henblik på at afklare,
hvilke støttemodtagere afgørelsen vedrører. Det vurderes på nuværende tidspunkt og på baggrund af
de hidtidige drøftelser med Kommissionen, at afgørelsen som udgangspunkt vedrører landbrugs- og
fødevareforarbejdende virksomheder med indvindingstilladelser på over 25 000 m
3
.
Ud over den pligt, der fremgår af procedureforordningens artikel 16, stk. 1, for medlemsstaterne til at
tilbagesøge ulovlig statsstøtte, bemærkes, at det generelt følger af opbygningen af artikel 108, stk. 3,
TEUF, at der ikke er krav på udbetaling af statsstøtte. Det følger af EU-Domstolens praksis,
eksempelvis sag C-5/89 Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Forbundsrepublikken
Tyskland, at en støttemodtager principielt ikke kan have nogen berettiget forventning om, at en
modtaget støtte har været lovlig, medmindre støtten er blevet ydet efter proceduren i artikel 108
TEUF og Rådets forordning (EU) 2015/1589 af 13. juli 2015 om fastlæggelse af regler for
anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (eller tidligere
forordninger, herunder forordning nr. 994/98). Det ændrer ikke herpå, at støtteforanstaltningen følger
af en utvetydig national retsregel, eller at fejlen ene og alene må tilskrives medlemsstaten.
12
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 249: Lovudkast: forslag til lov om tilbagebetaling af ulovlig og uforenelig statsstøtte i forbindelse med afgift til drikkevandsbeskyttelse
Det foreslås samtidig med bestemmelsen, at støtten skal tilbagebetales til Miljø- og
Fødevareministeriet.
Til § 3
Det foreslås i
stk. 1,
at den ulovlige og uforenelige støtte, som skal tilbagebetales, opgøres i
overensstemmelse med artikel 5 i Kommissionens afgørelse.
Af præmis 17 i Kommissionens afgørelse fremgår, at afgiften, som blev beregnet på grundlag af den
mængde vand, der årligt måtte indvindes inden for rammerne af tilladelsen, udgjorde 0,305 kr. pr. m
3
i 2009, 0,315 kr. i 2010 og 0,310 kr. i 2011, altså et gennemsnit på 0,310 kr. pr. m
3
. Dermed kan
støtten opgøres til et beløb på i gennemsnit 0,310 kr. pr. m
3
af vandindvindingstilladelser på op til
25.000 m
3
vand.
Det er således den tilladte indvindingsmængde og ikke den faktisk indvundne mængde vand, der
danner grundlag for beregningen af tilbagebetalingskravet. Da der alene skulle betales afgift af en
tredjedel af den tilladte årlige indvindingsmængde, vil den beregnede støtte skulle reduceres
tilsvarende.
Kommissionens afgørelse fastslår samtidig i artikel 5, at den støtte, der følger af loftet over afgiftens
beregningsgrundlag på 25.000 m³ vand, ikke udgør statsstøtte, hvis den på det tidspunkt, den blev
ydet, opfylder betingelserne i en forordning vedtaget i henhold til artikel 2 i forordning nr. 994/98,
som finder anvendelse på tidspunktet for ydelsen af støtten.
Kommissionen har i den forbindelse bekræftet over for den danske regering, at artikel 5 i
Kommissionens afgørelse blandt andet omfatter støtte, der er under tærskelværdierne i artikel 3 i de
minimis-forordningen for landbrug på 15.000 EUR og i artikel 3 i den generelle de minimis-
forordning på 200.000 EUR.
De nævnte forordninger indeholder en række yderligere materielle og formelle betingelser, som
inden for rammerne af Kommissionens afgørelse vil skulle påses og overholdes ved tildeling af de
minimis-støtte i forbindelse med tilbagesøgningen af den ulovlige og uforenelige støtte. De nærmere
forudsætninger for overholdelsen af disse retningslinjer fastsættes i regler udstedt i medfør af
lovforslagets
§ 3, stk. 3,
og der henvises til bemærkningerne hertil nedenfor.
Efter afgørelse om tilbagebetaling efter dette lovforslag er truffet, vil beløbet blive opkrævet og
inddrevet efter lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar
2015 med senere ændringer. Miljø- og fødevareministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil,
forestår beregning og opgørelse af fordringer og udsendelse af opkrævninger efter § 2, stk. 2, i lov
om inddrivelse af gæld til det offentlige. Herudover kan miljø- og fødevareministeren eller den,
ministeren bemyndiger hertil, på skyldnerens anmodning tillade afdragsvis betaling eller henstand
med betalingen efter § 2, stk. 3, 2. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige i
overensstemmelse med almindelig praksis efter bestemmelsen. Når betalingsfristen er overskredet,
og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført, overdrages fordringen til
13
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 249: Lovudkast: forslag til lov om tilbagebetaling af ulovlig og uforenelig statsstøtte i forbindelse med afgift til drikkevandsbeskyttelse
restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 2, stk. 3, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige.
Det foreslås i stk.
2,
at den ulovlige og uforenelige støtte, der skal tilbagebetales, tillægges renter og
renters rente i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2 og 3, i Kommissionens afgørelse fra det
tidspunkt, hvor støtten var til rådighed for støttemodtageren.
Kommissionen offentliggør ifølge gennemførelsesforordningens artikel 10 de aktuelle og relevante
tidligere rentesatser for tilbagebetaling af statsstøtte i Den Europæiske Unions Tidende og til
orientering på internettet.
Det fremgår af gennemførelsesforordningens artikel 11, stk. 1, at den rentesats, der skal anvendes, er
den gældende sats på den dato, hvor den ulovlige støtte første gang blev stillet til rådighed for
støttemodtageren.
Det fremgår endvidere af gennemførelsesforordningens artikel 11, stk. 3, at den omhandlede
rentesats anvendes i hele perioden, indtil tilbagebetaling sker. Hvis der er gået mere end et år mellem
den dato, hvor den ulovlige støtte første gang blev stillet til støttemodtagerens rådighed, og datoen
for tilbagebetalingen af støtten, beregnes rentesatsen imidlertid på ny med årlige intervaller, idet der
tages udgangspunkt i den gældende sats på tidspunktet for den nye beregning.
Det foreslås i
stk. 3,
at miljø- og fødevareministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse og
tilbagebetaling af ulovlig og uforenelig statsstøtte, administration, frister m.v.
Den foreslåede bestemmelse udgør en bemyndigelse til miljø- og fødevareministeren til at fastsætte
de nærmere regler om opgørelse og tilbagebetaling af ulovlig og uforenelig statsstøtte efter denne
lov. Da tilbagesøgningsprocessen tilrettelægges i dialog med Kommissionen, og da der kan opstå
løbende behov for tilpasninger i den måde, hvorpå Danmark gennemfører afgørelsen, foreslås de
nærmere regler herom fastsat i en bekendtgørelse.
I den forbindelse forudsættes det, at der fastsættes regler om de minimis-støtte, som i
overensstemmelse med de minimis-forordningen for landbrug og den generelle de minimis-
forordning og inden for rammerne af Kommissionens afgørelse fastslår, at der gives
støttemodtageren en skriftlig meddelelse om det potentielle støttebeløb og om, at støtten har karakter
af de minimis-støtte, samt at der inden støtten ydes, indhentes en erklæring fra støttemodtageren om
eventuel anden de minimis-støtte, som støttemodtageren har modtaget i perioden 2007-2013.
Det forudsættes samtidig, at der fastsættes regler om den praktiske administration af
tilbagebetalingen, som supplerer den foreslåede
§ 5,
efter hvilken miljø- og fødevareministeren
fastsætter regler om digital kommunikation, samt at der i den forbindelse fastsættes frister for
kommunikationen mellem parterne. Den administrative og digitale model for sagsbehandlingen er
under fortsat overvejelse, men det er forudsætningen, at denne skal understøtte en smidig og effektiv
gennemførelse af Kommissionens afgørelse samtidig med, at den skal være så lidt byrdefuld som
14
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 249: Lovudkast: forslag til lov om tilbagebetaling af ulovlig og uforenelig statsstøtte i forbindelse med afgift til drikkevandsbeskyttelse
muligt over for støttemodtagerne samt sikre overholdelsen af de almindelige forvaltningsretlige
regler og principper.
Til § 4
Det foreslås i
stk. 1,
at miljø- og fødevareministeren træffer afgørelse om tilbagebetaling af ulovlig
og uforenelig statsstøtte efter denne lov og regler fastsat i medfør heraf.
Med den foreslåede bestemmelse lægges kompetencen til at træffe afgørelse om tilbagebetaling af
den ulovlige og uforenelige støtte hos miljø- og fødevareministeren, eller den som ministeren
bemyndiger hertil efter den foreslåede
§ 6, stk. 1.
Det vil med den foreslåede bestemmelse således være op til miljø- og fødevareministeren, eller den
som ministeren bemyndiger hertil efter den foreslåede
§ 6, stk. 1,
at udpege støttemodtagerne på
baggrund af indholdet af Kommissionens afgørelse, oplysninger om indvindingstilladelser og
opkrævninger af vandindvindingsafgifter i den relevante periode, samt at opgøre
tilbagebetalingskravet, se hertil bemærkningerne til den foreslåede
§ 2.
Det er i den forbindelse forudsat, at de pågældende støttemodtagere vil blive hørt over et udkast til
afgørelse, inden der træffes endelig afgørelse i sagen.
Sagsbehandlingen vil i den forbindelse være underlagt de almindelige forvaltningsretlige regler og
principper bortset fra, at miljø- og fødevareministeren efter den foreslåede
§ 6, stk. 2,
vil kunne
fastsætte regler om, at afgørelser, der er truffet efter bemyndigelse i henhold til den foreslåede
§ 6,
stk. 1,
ikke skal kunne påklages til miljø- og fødevareministeren.
Det foreslås i
stk. 2,
at støttemodtagere omfattet af Kommissionens afgørelse efter anmodning skal
stille enhver oplysning om støttemodtageren og dennes aktiviteter til rådighed for miljø- og
fødevareministeren.
Bestemmelsen skal sikre, at miljø- og fødevareministeren kan gennemføre en effektiv administration
af tilbagebetaling af statsstøtte efter denne lov og i den forbindelse have adgang til alle relevante
oplysninger fra støttemodtagere omfattet af Kommissionens afgørelse. Dette kan eksempelvis være
regnskaber og bilag, dokumentation for anden de minimis-støtte, oplysninger om ejerforhold m.v.
Det foreslås i
stk. 3,
at søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne lov eller regler fastsat i medfør
heraf skal være anlagt inden 3 måneder efter, at afgørelsen er meddelt støttemodtageren.
Fristen på 3 måneder for at indbringe søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne lov eller regler
fastsat i medfør heraf foreslås indsat for at understøtte en effektiv gennemførelse af Kommissionens
afgørelse, således at der ikke efter fristens udløb kan rejses tvivl om det beløb, der skal
tilbagebetales. Fristen beregnes fra den dag, en støttemodtager modtager endelig afgørelse om
tilbagebetaling af ulovlig og uforenelig støtte, og et søgsmål til prøvelse heraf skal således være
anlagt senest 3 måneder efter dette tidspunkt.
15
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 249: Lovudkast: forslag til lov om tilbagebetaling af ulovlig og uforenelig statsstøtte i forbindelse med afgift til drikkevandsbeskyttelse
Det skal i den forbindelse bemærkes, at de foreslåede regler ikke afskærer adgangen til at få sager
genoptaget efter almindelige forvaltningsretlige principper, ligesom de ikke afskærer muligheden for
klage til Folketingets Ombudsmand. Der er desuden ikke tale om en indholdsmæssig indskrænkning i
domstolsprøvelsen, men alene en tidsmæssig. Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af EU-
retten, at danske domstole ikke har kompetence til at prøve gyldigheden af en EU-retsakt, herunder
Kommissionens afgørelse af 16. oktober 2017, jf. herved bl.a. EU-Domstolens dom af 22. oktober
1987 i sag 314/85, Foto-Frost, EU:C:1987:452.
Til § 5
Det foreslås i
stk. 1,
at miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om, at skriftlig kommunikation
om forhold omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør heraf skal foregå digitalt.
Bemyndigelsen påtænkes udnyttet således, at pligten til at kommunikere digitalt i forbindelse med
denne lov eller af regler udstedt i medfør heraf også omfatter kommunikation med en rådgiver,
partsrepræsentant eller bisidder, som f.eks. en konsulent, advokat eller lignende, der optræder på
støttemodtagers vegne i forbindelse med tilbagesøgningen.
Kravet indebærer blandt andet, at skriftlige henvendelser m.v. om forhold, som er omfattet af denne
lov eller af regler, som er udstedt i medfør af denne lov, ikke anses for modtaget, hvis de afsendes på
anden vis end den foreskrevne digitale måde.
Det foreslås i
stk. 2,
at miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om digital kommunikation,
herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, digital signatur,
opfyldelse af underskriftskrav, at digitale meddelelser anses for at være kommet frem, når de er
tilgængelige for modtageren, og undtagelse fra kravet om digital kommunikation.
Af den bekendtgørelse, der udmønter bemyndigelsen, vil det fremgå, hvem der omfattes af pligten til
at kommunikere digitalt og om hvilke forhold og på hvilken måde.
Der vil efter forslaget kunne stilles krav om, at støttemodtagere oplyser en e-mailadresse, som
ministerierne kan anvende til kontakt i forbindelse med behandlingen af en konkret sag eller
henvendelse.
Der vil også kunne stilles krav om anvendelse af digital signatur eller lignende i forbindelse med
andre former for digital kommunikation, eksempelvis via digitale selvbetjeningsløsninger, så der er
sikkerhed for, at afsenderen er den, som vedkommende giver sig ud for at være.
Der kan efter forslaget ved bekendtgørelse stilles krav om, at støttemodtagerne skal anvende
bestemte it-systemer og særlige digitale formater for at sikre, at de modtagne oplysninger kan
håndteres.
16
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 249: Lovudkast: forslag til lov om tilbagebetaling af ulovlig og uforenelig statsstøtte i forbindelse med afgift til drikkevandsbeskyttelse
Herudover vil det være muligt for støttemodtagere efter ansøgning at opnå dispensation fra kravet om
digital kommunikation. Dispensation vil kun undtagelsesvist blive givet, f.eks. til støttemodtagere,
der bor i områder, hvor det er teknisk problematisk at koble sig på internettet, eller hvis
støttemodtageren i anden forbindelse er undtaget fra kravet om digital kommunikation.
Det foreslås endvidere fastlagt, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem til
adressaten for meddelelsen. Det er i den forbindelse forudsætningen, at meddelelsen i
overensstemmelse med almindelig praksis anses for at være kommet frem til adressaten for
meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten. Meddelelsen anses for at være tilgængelig for
adressaten fra det tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af
meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med
indholdet af meddelelsen. Det vil sige med samme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at
være kommet frem, når den pågældende meddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse. Det
er i denne forbindelse uden betydning, om adressaten har bragt sig i stand til at tilgå meddelelsen.
Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse til en myndighed ikke fastlægges som følge af
problemer med myndighedens it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at
være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes
pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet. Det vil således ikke kunne komme virksomheden
til skade, at indberetning modtages efter fristens udløb, hvis dette skyldes systemnedbrud hos
myndigheden.
For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at støttemodtagere kan opfylde underskriftskravet på anden
måde end ved personlig underskrift, foreslås det, at der indsættes en bestemmelse om, at
underskriftskravet kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, der sikrer entydig
identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.
Til § 6
Det foreslås efter
stk. 1,
at miljø- og fødevareministeren kan bemyndige en statslig myndighed under
ministeriet til at udøve de beføjelser, der er tillagt miljø- og fødevareministeren i denne lov. Denne
delegationsadgang foreslås til enhver myndighed uanset myndighedens placering i Miljø- og
Fødevareministeriets ressortområde.
Bestemmelsen forventes at blive brugt til at bemyndige Miljøstyrelsen til at varetage opgaven med at
tilbagesøge ulovlig og uforenelig støtte efter Kommissionens afgørelse.
Efter det foreslåede
stk. 2,
fastsætter miljø- og fødevareministeren regler om adgangen til at klage
over afgørelser, der er truffet efter bemyndigelse i henhold til
stk. 1,
herunder at afgørelserne ikke
skal kunne påklages til miljø- og fødevareministeren.
Det forventes, at bemyndigelsen vil blive benyttet til at afskære klageadgang til miljø- og
fødevareministeren. Dette skyldes, at der er tale om et stort antal ensartede afgørelser, som ikke vil
bero på en kompliceret retlig eller skønsmæssig vurdering, idet det afgørende for selve
17
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 249: Lovudkast: forslag til lov om tilbagebetaling af ulovlig og uforenelig statsstøtte i forbindelse med afgift til drikkevandsbeskyttelse
tilbagebetalingsforpligtelsen er, om støttemodtageren er omfattet af Kommissionens afgørelse. Dette
forhold kan konstateres enkelt på baggrund af registerdata m.v., ligesom det forudsættes, at
støttemodtagerne vil blive hørt om opgørelsen af det støttebeløb, der kræves tilbagebetalt, inden
afgørelserne træffes.
Den foreslåede bestemmelse understøtter samtidig en hurtig og effektiv gennemførelse af
Kommissionens afgørelse i overensstemmelse med procedureforordningens artikel 16, stk. 3.
Til § 7
Det foreslås, at loven træder i kraft 1. juli 2018.
Til § 8
Det følger af lovforslaget, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Dette skyldes, at
Kommissionens afgørelse vedrører bekendtgørelse nr. 962 af 27. juni 2013 af lov om afgift af
ledningsført vand med senere ændringer, som jf. dennes § 28 ikke gælder for Færøerne og Grønland.
18