MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Præsentation fra Rune Engelbreth Larsen til foretrædet for udvalget 7/2-18 om nytænkning inden for naturpolitikken

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 241
Offentligt

Naturnationalparker

Naturligere, vildere, mere omkostningseffektiv

og meget mere oplevelsesrig naturforvaltning

– uden de traditionelle konflikter mellem land-

brugsinteresser og naturhensyn

Forslag til

nytænkning

på store naturarealer,

der i altovervejende grad er offentligt ejede ...

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Præsentation fra Rune Engelbreth Larsen til foretrædet for udvalget 7/2-18 om nytænkning inden for naturpolitikken

Naturen mangler plads – hvor og hvordan?

der samlet set strækker sig over mere end 1.100

kvadratkilometer, alene på land. Endvidere er der

Danmark kunne blive hjemsted for en række

udpeget over 3.300 kvadratkilometer EU-beskyt-

spektakulære naturreservater, hvor naturen i hø-

tede naturområder på land under betegnelsen Na-

jere grad får lov til at råde, hvor træerne får lov

tura 2000.

til at blive gamle og krogede i stedet for at blive

fældet, og hvor f.eks. vildheste græsser på sletter

Hvordan kan dansk natur mangle

plads,

når

og elge i skove – uden at landbrugsinteresser og

tusindvis af kvadratkilometer er fredet, beskyttet

og udpeget til nationalparker og internationalt pri-

naturhensyn kolliderer …

oriterede naturområder?

De seneste par årtier har alle rapporter om den

danske naturs tilstand peget på, at levesteder ge-

nerelt forarmes, og at arter uddør og fortrænges.

Det betyder ikke, at der ikke er lyspunkter, men

det betyder, at forskerne er enige om et hoved-

problem, som ikke er blevet løst: Naturen mangler

plads til at udfolde sig

som

natur.

Umiddelbart kan dét måske undre, for har vi ikke

gjort meget for at reservere plads til naturen i Dan-

mark gennem de sidste 100 år?

For det første kan tallene ikke bare lægges sam-

men, fordi mange beskyttede områder overlapper

hinanden, og for det andet er dansk naturbeskyt-

telse af navn ikke nødvendigvis naturbeskyttelse af

gavn.

Der er desværre ingen garanti for, at

naturen

kan udfolde sig

som

natur, blot fordi et givet areal

er fredet, naturbeskyttet eller inkluderet i en dansk

nationalpark.

Derfor er hovedproblemet stadig mangel på plads,

hvor naturen kan udfolde sig

som

natur. Og hvad

2017 var et godt jubilæumsår til at gøre status: dét indebærer, kan siges kort: større og vildere na-

2017 var 100-året for den første naturfredningslov tur.

fra 1917, og sammenlagt er der siden blevet fredet

næsten 2.100 kvadratkilometer; det var 25-året Ofte er der nemlig både byer, landbrug og skov-

for Naturbeskyttelsesloven fra 1992, på hvilken

baggrund der er beskyttet over 4.400 kvadratki-

lometer, og det var 10-året for oprettelsen af Na-

tionalpark Thy, den første af fem nationalparker,

brug i de områder, vi betegner som ‘beskyttet na-

tur’, og derfor er der behov for naturområder, hvor

naturen i højere grad får lov til at råde på egne

præmisser.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Præsentation fra Rune Engelbreth Larsen til foretrædet for udvalget 7/2-18 om nytænkning inden for naturpolitikken

Så hvorfor ikke etablere udgangsbetingelserne

for natur på naturligere præmisser i en vifte af de

større områder, der i forvejen tilhører os alle sam-

men? Altså på dele af de 3.000 kvadratkilometer

naturområder, som primært ejes af staten eller

kommunerne, og hvor

naturforvaltningen på én

og samme tid kunne gøres mere omkostningsef-

fektiv, mere selvforvaltende

mere naturlig.

dingen på Bornholm er eksempelvis store træk-

plastre, og den slags betyder flere turister og flere

arbejdspladser.

På denne måde kan vildere og naturligere natur

også styrke lokalsamfund – men der er behov for,

at det foregår i større skala end i dag.

Sådan bliver naturen naturligere og lidt vildere

Hvad vil dét sige? Som vi skal se i næste afsnit,

indebærer det bl.a., at vi genudsætter flere af de

De områder, der har det største potentiale for na-

større planteædere som f.eks. vildheste, elge og turligere og vildere natur, og som i altovervejende

bisoner som ’naturlige naturgenoprettere’.

grad allerede ejes af det offentlige, dækker sam-

menlagt ca. 1.250 kvadratkilometer, fordelt på 35

I stedet for at

forvalter naturen overalt, kan vi områder på alt fra 10 til over 200 kvadratkilometer

dermed lade naturens egne nøglearter ’forvalte’ (fordelingen fremgår af kortet på forsiden).

den udvalgte steder.

I mange tilfælde er der slet ingen landbrugsinte-

Dette sker allerede i dag i mindre skala. F.eks. er resser i disse områder – og i andre tilfælde kun på

der udsat vildheste 13 forskellige steder i Dan- marginale privatejede arealer, der eventuelt kan

mark siden årtusindskiftet, bisoner er udsat tre for- opkøbes af fonde eller i modsat fald ikke behøver

skellige steder, og elge er udsat i Lille Vildmose. være en del af sådanne naturreservater.

Sådanne

nøglearter

’forvalter’ naturen af sig selv,

fordi de modvirker tilgroning og skaber variation Som arbejdstitel er valgt »naturnationalpark«, fordi

i levestederne, hvilket er altafgørende for tusinder de foreslåede naturreservater ikke er tænkt som en

af andre arter.

del af lovgivningen bag Danmarks fem national-

parker, men i højere grad har natur og biodiversi-

Og så er det samtidig ualmindelig populært. Vild- tet i centrum og derved adskiller sig fra landets na-

hestene på Sydlangeland og bisonerne i Almin- tionalparker – men sådanne

naturnationalparker

Win win – naturgavn, der trækker turister

Figuren er en såkaldt ordsky, der visualiserer,

hvad turisterne ved Henne Strand var mest inte-

resserede i efter genetableringen af det spekta-

kulære naturområde omkring Filsø – den store sø

vest for Varde. Store naturgenopretningsprojek-

ter er nemlig ofte regionale trækplastre, f.eks. er

Filsø allerede få år efter genetableringen i 2012

en af de absolutte topattraktationer ved Henne

Strand (kilde: Gæsteundersøgelse udført af SFI

– Det Nationale Forskningscenter for Velfærd,

2014). Naturnationalparker med vildere natur

på naturligere præmisser kunne blive mange an-

dre kommuners og regioners natur-trækplastre.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Præsentation fra Rune Engelbreth Larsen til foretrædet for udvalget 7/2-18 om nytænkning inden for naturpolitikken

kan placeres både inden og uden for eksisterende

nationalparker.

Tanken er at etablere naturreservater med store

naturoplevelser på naturligere præmisser, hvor

der i forvejen ikke er beboelse, hvor træer og an-

dre planter hverken dyrkes, høstes eller fældes,

og hvor der kan udsættes forskellige større plan-

teædere.

Ofte glemmer vi nemlig, at næsten alle de blom-

ster, insekter og dyr, der lever i Danmark, evolu-

tionært er udviklet og tilpasset et særligt samspil

med en håndfuld store planteædere, som har helt

særlige nøgleroller i naturen. Det gælder vore

krondyr, men også andre arter, bl.a. vildheste, el-

ge, okser og bisoner, der har levet vildt på vore

breddegrader og historisk har udtyndet vegetatio-

nen og varieret levestederne til gavn for utallige

andre arter. Da de fleste af disse dyr i dag mangler

i dansk natur, bliver mange andre arters levesteder

imidlertid mere og mere ensformige, tilgroede og

stillestående, hvorved den ene art efter den anden

uddør eller bliver fortrængt.

I visionen om at få naturen på fode igen i naturna-

tionalparker, skal den naturlige dynamik og vari-

ation genetableres, og derfor skal vi indlednings-

vis have nogle af disse nøglearter tilbage. Store

planteædere skal genudsættes som en integreret

og oplevelsesrig del af naturen året rundt, så det

fremadrettet kan blive lige så naturligt og spæn-

dende at se vildheste og bisoner som hjorte, når vi

går en tur i området.

For at dyrene ikke skal forsvinde igen eller løbe ud

på omkringliggende marker og genere lodsejere,

skal naturreservaterne være bag hegn. Selvfølgelig

ikke for at forhindre nogen i at opleve naturen, for

hegnene skal have indgangsporte og mange min-

dre låger, så publikum altid har let adgang til de

store oplevelser, samtidig med at vi undgår kon-

flikter mellem landbrugsinteresser og naturhen-

syn.

Et andet vigtigt forhold ved et naturreservat på na-

turligere præmisser er, at træerne får lov til at vok-

se og gennemføre deres livscyklus uden at blive

fældet og fjernet.

I en naturlig skov kan træer ofte blive mange

hundrede år gamle, og når de dør og forrådner,

kan denne forfaldsproces strække sig over årtier.

Det er en forfaldsproces, som er af meget stor be-

tydning for skovens øvrige arter, fordi masser af

svampe, insekter, flagermus og fugle lever af, på

Naturstyrelsen har udsat vildheste på Sydlange-

land, hvor der græsser en flok på ca. 70 heste. De

er med til at holde naturen åben og varieret, men

byder også på smukke naturoplevelser. Ifølge Na-

turstyrelsens lokale skovløber er de »Langelands

største turistattraktation« (kilde: Fyens.dk, 2015).

Også andre steder i Danmark er udsætningen af

større planteædere, der er til gavn for natur og

biodiversitet, tilsvarende blevet lokale og regiona-

le tilløbsstykker. F.eks. elgene i Lille Vildmose og

vildhestene, der i Mols Bjerge går sammen med

kvæg på naturens præmisser uden tilskudsfodring.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Præsentation fra Rune Engelbreth Larsen til foretrædet for udvalget 7/2-18 om nytænkning inden for naturpolitikken

eller i døde og døende træer, hvor der undervejs

opstår naturlige hulrum og mere dødt træmateria-

le i skovbunden.

En sådan skov kaldes en

urørt skov,

hvilket ikke

betyder, at man ikke kan færdes der, men alene,

at man ikke tager tømmer ud af skoven længere.

Her er vi allerede på vej, idet regeringen har ladet

udpege yderligere 10.000 hektar urørt statsskov.

I en skov, hvor træerne fældes i moden alder for at

blive brugt til tømmer, forsvinder omvendt en vig-

tig del af træernes cyklus og dermed også en vigtig

forudsætning for mange andre arters levesteder.

Naturnationalparkerne skal placeres, hvor tøm-

merproduktion er ophørt, så skoven over tid kan

udvikle sig til et varieret naturlandskab med træer

i mange forskellige aldre. Derved sikres den ikke

alene som et hjemsted for mange flere forskellige

svampe, insekter og fugle, men også som en sjo-

vere skov at gå på opdagelse i, fordi store gamle

træer bliver krogede og eventyrlige og skaber et

meget afvekslende oplevelsesrum. Og når vi sam-

tidig har udsat flere større planteædere, vil disse

nøglearter bidrage til at skabe og vedligeholde

lysninger i skoven og glidende overgange mellem

skov og åbne landskaber, hvor flere forskellige

blomster kan vokse og tilsvarende tiltrække flere

forskellige insekter og fugle.

En tredje og meget væsentlig faktor i en levende

og artsrig natur er

vand.

Store dele af dansk natur

mangler faktisk vand, bl.a. fordi vi har gravet tu-

sindvis af kilometer grøfter, der transporterer van-

det bort, f.eks. for bedre at kunne fælde træerne.

Derved er en lang række arter kommet i klemme,

fordi de er afhængige af søer, moser og andre våd-

områder.

I naturnationalparker skal vandet derfor i videst

muligt omfang tilbage dér, hvor det ikke har ind-

flydelse på naboejendomme. Det betyder, at grøf-

Vildere naturoplevelser er populære

Europæisk bison herunder er fotograferet i

Polen, hvor den truede art stammer fra, men

Danmark har allerede udsat bisoner i tre små

områder i dag, og de er meget populære.

F.eks. er Bisonskoven i Almindingen på Born-

holm et stort trækplaster, og bisonerne i sig

selv får turister til at bruge 2,3 mio. kr. mere

om året (kilde: Center for Regional- og Turis-

meforskning, 2016).

At spektakulære naturoplevelser sælger ’bil-

letter’ og dermed gavner lokalt og regionalt,

vidner ikke alene bisonerne og de mange

vildhesteprojekter i Danmark om – det kan

man f.eks. også tale med om på Fanø:

»Alle ved, at sælerne sælger billetter,« fastslår

Marco Brodde, der er naturvejleder på øen.

»Vi startede med sælture for turister i natur-

vejlederregi, og ret hurtigt så andre, at det

godt kunne give en skilling. Nu har hele Va-

dehavet et miks af private naturudbydere og

offentligt ansatte naturvejledere. Engang var

natur-ture noget enormt nørdet, nu er det al-

lemandseje.« (Information, 9.1.2016).

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Præsentation fra Rune Engelbreth Larsen til foretrædet for udvalget 7/2-18 om nytænkning inden for naturpolitikken

ter skal lukkes, så der kommer lidt flere skovsøer

og vådområder, hvilket også gør det lettere for

sollyset at skinne gennem trækronerne og tilveje-

bringe forudsætningerne for yderligere variation i

vegetationen.

så biler let kan køre gennem dér, hvor eventuelle

offentlige veje krydser området, og med porte og

låger, der gør det let at komme ind og ud for pub-

likum.

En nærmere konkretisering af, hvilke og hvor man-

Kort fortalt er det følgende tiltag, der skal til, for ge vilde planteædere der skal udsættes, hvor og

at etablere vildere naturreservater på naturligere hvordan hegnslinjerne præcis skal trækkes, samt

præmisser – med en eventyrlig oplevelsesrigdom: hvordan vandforholdene bedst forbedres, kræver

en detailplan for hvert enkelt område udarbejdet

To eller flere forskellige vilde planteædere skal

af forskere.

udsættes i hvert område og leve uden tilskudsfod-

ring bag et længere hegn, der omgiver naturreser- Visse steder kunne det være oplagt at binde om-

vatets areal (vildere

natur uden nabokonflikter).

råder sammen eller opkøbe mindre arealer i til-

knytning til de offentlige, hvilket kunne være en

Skoven skal være en naturlig skov uden tøm- oplagt opgave for Den Danske Naturfond eller en

merproduktion – en vildskov på naturens præmis- anden af de private fonde, som i forvejen priori-

ser (urørt

skov).

Den altovervejende del af skove- terer naturområder højt – i den forbindelse kunne

nef er stadig være tømmerskove, selv om sådanne Miljøministeriet bl.a. overveje at henvende sig til

naturreservater etableres, hvor der er urørt skov.

Aage V. Jensen Naturfond, Villum Fonden, Nor-

deafonden og 15. Junifonden.

Vandforholdene skal bringes tilbage til en mere

naturlig tilstand (naturlig

hydrologi),

hvilket vil I forhold til øvrige etableringsudgifter (indkøb af

medføre flere søer og vådområder.

hegn og dyr til udsætning, genetablering af na-

turlige vandforhold og udgifter forbundet med

Det omgivende hegn skal forsynes med færiste, forskerudarbejdede detailplaner) ville det måske

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Præsentation fra Rune Engelbreth Larsen til foretrædet for udvalget 7/2-18 om nytænkning inden for naturpolitikken

også være muligt at skabe og finansiere de be-

grænsede udgifter i samarbejde med fonde.

Ad den vej kunne det blive samlingsprojekter om

omkostningseffektive naturreservater flere steder i

landet.

ede 35 områder først – dem ejer vi jo i fællesskab

i forvejen.

Kort og godt er pointen, at der 1) både er plads og

potentiale til større, vildere, naturligere og mere

oplevelsesrig natur i Danmark til fremme af biodi-

versiteten, 2) at sådanne naturreservater ikke be-

Hvis du vil vide mere

høver reproducere traditionelle konflikter mellem

landbrugsinteresser og naturhensyn, 3) at de i vid

Disse få sider er et lille resumé af den bogen

Vil-

udstrækning vil gavne lokal og regional turisme,

dere vidder i dansk natur,

der er på 440 store sider

og 4) at etableringsudgifterne med stor sandsyn-

og derfor ikke blot kommer langt omkring bag-

lighed kan finansieres helt eller delvist af private

grunden og detaljerne, men også præsenterer de

fondsmidler.

35 potentielle naturreservater, der hver især stræk-

ker sig over minimum 1.000 hektar.

Det betyder ikke, at de tiltag, der er nævnt her,

ikke kan komme i spil på mindre arealer, tværti-

mod – og vælger vi flere og andre naturarealer på

f.eks. 500 hektar (der tilsvarende er altovervejen-

de offentligt ejede) er mulighederne endnu flere.

Men størrelse er en væsentlig faktor, hvorfor de

store arealer gavner naturen mest. Her kan flere

arter udbrede sig, truede arter bedre beskyttes, og

flere forskellige levesteder er lettere repræsenteret,

hvorfor det er oplagt at se nærmere på de foreslå-

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Præsentation fra Rune Engelbreth Larsen til foretrædet for udvalget 7/2-18 om nytænkning inden for naturpolitikken

Ord og billeder: Rune Engelbreth Larsen, 2018

Kontakt: [email protected] / 40 88 52 25