Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 231
Offentligt
1851784_0001.png
NOTAT
Kemikalier
J.nr. Ref. momwe
Den 24. januar 2018
O
RIENTERING OM RESULTATERNE AF TREDJE MØDE I
FN’
S
M
ILJØFORSAMLING
(UNEA-3), 4.-6.
DECEMBER
2017, N
AIROBI
Resumé
Tredje møde i FN’s Miljøforsamling (United Nations Environment Assembly –
UNEA), fandt sted 4.-6. december 2017 i Nairobi i regi af FN’s Miljøprogram
(UNEP). Temaet for mødet var forurening, under titlen ”Towards a Pollution-Free
Planet”. Mødet resulterede i en ministerdeklaration samt 11 resolutioner. Blandt de
væsentligste er resolutioner om miljø og sundhed samt marint affald og mikroplast.
Danmark deltog på embedsmandsniveau fra Miljø- og Fødevareministeriet og
Udenrigsministeriet. Desuden deltog civilsamfundsorganisationen Sex og Samfund,
med fokus på relationen til kvinders rettigheder. Resultaterne fra UNEA-3 ligger fint
i tråd med, hvad man fra dansk og EU’s side ønskede, herunder at det i modsætning
til det sidste møde lykkedes at få vedtaget en ministerdeklaration. Desuden, at der
blev vedtaget et begrænset antal resolutioner, der angiver konkrete indsatsområder,
som regeringer og andre interessenter bør prioritere for at forebygge og mindske
forurening. Ministerdeklarationen og flere af resolutionerne peger på de vigtige
sammenhænge mellem forurening og 2030-Dagsordenen og dens globale mål for
bæredygtig udvikling, samt på relationer til klima og biodiversitet. Som en del af
ministerdeklarationen blev det besluttet, at FN’s Miljøprogram skal fremlægge et
forslag til implementeringsplan for mødets resultater, der skal foreligge senest på
næste møde i Miljøforsamlingen. Endelig blev der truffet beslutninger af mere
forretningsmæssig karakter, herunder, at det næste møde i FN’s Miljøforsamling
skal afholdes den 11.-15. marts 2019, med den estiske miljøminister Siim Kiisler som
præsident. Som led i Miljøforsamlingen blev der afholdt en række uformelle debatter
og drøftelser mellem politiske beslutningstagere, erhvervsledere og andre hvilket
Danmark havde ydet finansiel støtte til. Desuden afholdtes en messe hvor
virksomheder kunne fremvise ny og innovativ miljøteknologi. Endelig blev der
afholdt en række oplæg eller ”side events”, herunder et ved den franske miljøminister
om den såkaldte Global Pact for the Environment, der blev lanceret af den franske
Præsident Macron på FN’s generalforsamling i september 2017. I forbindelse med
UNEA-3 blev der under konceptet ”#BeatPollution” indmeldt ca. 2,4 mio. frivillige
tiltag, både af regeringer, den private sektor, civilsamfundsorganisationer samt af
enkeltpersoner. Danmark har meldt to initiativer ind: Ét om marint affald; og ét om
den nye kemikalieindsats.
1.
Baggrund
Tredje møde i FN’s Miljøforsamling (UNEA-3), fandt sted 4.-6. december 2017 i
Nairobi i regi af FN’s Miljøprogram (UNEP). Temaet for mødet var forurening, under
titlen ”Towards a Pollution-Free Planet”. Normalt afholdes miljøforsamlings møder
hvert andet år, men på mødet i 2016 besluttede man at ændre afholdelsen af møder til
ulige år. Man syntes ikke, at der skulle gå tre år, før det tredje møde blev afholdt, og
besluttede derfor at afholde dette kortere møde i 2017.
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 231: Orientering om resultaterne af tredje møde i FN’s Miljøforsamling (UNEA-3)
1851784_0002.png
2.
Resultater af forhandlingerne
2.1 Overordnet om resultaterne
Der blev vedtaget en ministerdeklaration med titlen ”Towards a pollution-free planet”,
11 konkrete forureningsrelaterede resolutioner, samt tre beslutninger af mere
forretningsmæssig karakter. Det lykkedes at reducere det foreslåede antal
resolutioner, blandt andet gennem sammenlægninger. Begrænsning og fokusering af
resolutionerne var en prioritet fra dansk og EU’s side. Særligt i forhold til
resolutionerne bør nævnes, at EU og medlemsstaterne fik vedtaget deres vigtige,
tværgående resolutionsforslag om miljø og sundhed. Derudover var EU og
medlemsstaterne medforslagsstiller på et resolutionsforslag om luftforurening, og
støttede aktivt en resolution om marint affald og mikroplast, fremlagt af Norge, som
ligeledes blev vedtaget. De fulde tekster af dokumenterne kan findes på hjemmesiden:
https://papersmart.unon.org/resolution/
2.2 Platform for opfølgning og næste møde i Miljøforsamlingen
Som en del af ministerdeklarationen blev det besluttet, at UNEP skal fremlægge et
forslag til implementeringsplan for mødets resultater, der skal foreligge senest på
næste møde i Miljøforsamlingen i marts 2019.
2.3 Frivillige tiltag
Udover de formelle vedtagelser havde FN’s Miljøprogram i forbindelse med UNEA-3
etableret platforme for at indmelde frivillige tiltag under konceptet ”#Beat Pollution”.
Muligheden for at indmelde frivillige tiltag er et nyt initiativ, iværksat for at fremme
engagement og indsats blandt mange forskellige interessenter og dermed øge
muligheden for konkrete resultater. Indmeldte initiativer bliver betragtet som en del af
Miljøforsamlingens resultater. De vil blandt andet blive registreret i forhold til, om de
bidrager til implementering af 2030-Dagsordenen og dens globale mål eller
implementering af internationale aftaler. Danmark har meldt to indsatser ind: 1)
Kemikalieindsatsen 2018-2021; og 2) informationsindsats om marint affald der
gennemføres i 2018. Kommissionen har indmeldt 20 nylige initiativer på vegne af EU.
Der er pr. dags dato indmeldt ca. 2,4 mio. tiltag.
#.
3.
Ministerdeklaration
Præsidenten for UNEA-3, Miljø- og Energiminister Edgar Gutiérrez fra Costa Rica,
havde kort inden mødet i Miljøforsamlingen, den 2. november 2017, fremlagt et
endeligt udkast til en ministerdeklaration. Forhandlinger om den fandt primært sted
under det forberedende møde umiddelbart før Miljøforsamlingen. Efter afsluttende
forhandlinger under Miljøforsamlingen, hvor Danmark aktivt bidrog til at sikre et
kompromis, lykkedes det at få vedtaget en tekst. Danmark, sammen med EU og
medlemsstaterne, er meget tilfreds med, at det lykkedes at få vedtaget en
ministerdeklaration, i modsætning til på mødet i 2016. Ministerdeklarationen afspejler
i vid udstrækning danske og EU-prioriteter, som er formuleret i rådskonklusioner af
13. oktober 2017, herunder om vigtigheden af at fremme bæredygtig produktion og
forbrug, og livscyklus-tilgang, samt andre mere specifikke elementer, inklusiv om
kemikalier og plastik affald i havet.
Følgende elementer kan fremhæves: Ministrene tilkendegiver overordnet, at indsatsen
mod forurening skal ske under hensyntagen til Rio principperne for miljø og
udvikling, og at:
alle mennesker skal kunne leve i et rent miljø
der er behov for hurtig og koordineret handling mod forurening i stor skala
indsatsen i forhold til overordnede indsatser som 2030-Dagsordenen og
Parisaftalen skal ses i sammenhæng med indsatsen mod forurening
forurening globalt påvirker sundhed, økosystemer, økonomi og sikkerhed
forurening i forhold til luft, vand, kemikalier og affald er skyld i væsentlige
helbredseffekter, og kvinder og piger påvirkes særlig hårdt
der mangler viden om, og kapacitet til, at håndtere kemikalier sikkert
2
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 231: Orientering om resultaterne af tredje møde i FN’s Miljøforsamling (UNEA-3)
1851784_0003.png
der findes teknologiske løsninger og succeshistorier ift. forurening, som senest
Kigali-aftalen og Minamatakonventionen
1
, men implementering mangler
væbnede konflikter og terrorisme forårsager forurening som underminerer
bæredygtig udvikling og menneskers og økosystemers sundhed
de frivillige tiltag, som lande og andre interessenter har meldt ind i forbindelse
med Miljøforsamlingen, er meget velkomne.
Ministrene vil fremme handling som forebygger, mindsker og håndterer forurening af
luft, jord, ferskvand og hav, herunder gennem;
bedre viden/data, bedre standarder og involvering af interessenter
brug af internationale aftaler, og samarbejde mellem dem, og at fremme
partnerskaber og samarbejde mellem nord og syd såvel som internt mellem syd-
lande og triangulært samarbejde
at stimulere bæredygtig produktion og forbrug samt fremme anvendelsen og
udviklingen af miljøteknologier og bæredygtige løsninger, herunder i kraft af
investeringsincitamenter
styrke og håndhæve mere integrerede politikker og lovgivning med fokus på
præventive tilgange og modstandsdygtighed, samt støtte bæredygtig byudvikling
at vedtage konkrete relevante politikker og tilgange som fx bæredygtig håndtering
af kemikalier og affald
at tilvejebringe information til forbrugere, for at fremme genbrug af produkter og
materialer, samt forebygge og reducere affald
Man anerkender afslutningsvis, at regeringer har en særlig rolle, men det
understreges, at alle har et ansvar for at bekæmpe forurening, og at det er nødvendigt
med involvering af den private sektor, internationale organisationer, civilsamfundet og
enkeltindivider. Endelig vil man fremme viden om deklarationen, herunder i relation
til High Level Political Forum, som er opfølgningsforummet for 2030-Dagsordenen,
da adressering af forurening er et centralt element for at opnå bæredygtig udvikling.
4.
Resolutions- og beslutningsforslag
4.1 Miljø og sundhed
Det lykkedes at få vedtaget en central, tværgående resolution om miljø og sundhed ift.
forurening, fremsat af EU og medlemsstaterne. Danmark var del af EU og
medlemsstaternes ekspert- og forhandlingshold for resolutionen, og var med til at
sikre et godt indhold om: Relationen til 2030-Dagsordenen; vigtigheden af at tage
højde for kvinders særlige sårbarhed og at integrere kønsaspekter i relevante
indsatser, herunder ved samarbejdet med relevante FN organer; vigtigheden af sikker
håndtering af kemikalier og affald på globalt plan, samt den tværgående rolle, som
bæredygtig forbrug og produktion og cirkulær økonomi har. I den indledende del
udtrykkes der dyb bekymring over den sundhedsbyrde, som skyldes miljømæssige
risici. Man anerkender forurening som en central risikofaktor i forhold til for tidlige
dødsfald som følge af ikke-smitsomme sygdomme, estimeret af
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) til at udgøre 7 ud af 10 dødsfald globalt. Det
påpeges, at der er behov for en tværgående tilgang, som bygger på forsigtighed og
forebyggelse samt inddrager forskellige aktører. Desuden påpeges det, at
klimaforandringer og forringelse af økosystemer forværrer problemerne. Der henvises
også til den nyligt udgivne rapport
The Lancet Commission on Pollution and Health,
som bl.a. påpeger, at sundhedseffekterne af forurening er undervurderet. Fra de
enkelte afsnit i resolutionen om miljø og sundhed kan følgende fremhæves:
Kemikalier og affald:
Alle lande opfordres til at intensivere indsatsen for at nå det
globale mål om miljømæssig forsvarlig håndtering af kemikalier og affald inden 2020
(Verdensmål 12, delmål 12.4). Det omfatter bl.a. tiltag til minimering af risici fra
kemikalier, herunder hormonforstyrrende stoffer. Kemikalieproducenter m.fl.
Kigali-aftalen (formelt Kigali-ændringen til Montrealprotokollen) om HFC
drivhusgasser og Minamatakonventionen om kviksølv.
1
3
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 231: Orientering om resultaterne af tredje møde i FN’s Miljøforsamling (UNEA-3)
opfordres til at benytte en livscyklus tilgang. Endelig anmodes UNEP om sammen med
FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO), at udarbejde en rapport om miljø-
og sundhedseffekter fra pesticider og kunstgødning, som særligt er et stort problem i
udviklingslandene.
Klima:
Klimaforandringer anerkendes som en væsentlig risikofaktor ift. sundhed, og
man velkommer Paris Aftalen som et essentielt bidrag til bedre sundhed. Der
forberedes en fælles FN-plan på området.
Biodiversitet:
Man anerkender tab af biodiversitet som en multiplikator for
sundhedsrisici, og også derfor fordele ved at beskytte biodiversitet og økosystemer.
WHO-tilgangen om ”én sundhed” -
One Health
- er værdifuld, da mennesker, dyr og
planters sundhed er gensidig afhængig. Lande og relevante organisationer opfordres
til at styrke økosystemers modstandsdygtighed. UNEP anmodes om at øge
opmærksomheden omkring risici for bl.a. vilde dyr fra kemisk forurening.
Antimikrobiel resistens:
Antimikrobiel resistens anerkendes som en stigende
trussel, og man velkommer blandt andet WHO’s handlingsplan
WHO Global Action
Plan on Antimicrobial Resistance.
Man understreger behovet for yderligere viden om
forurenings rolle i udviklingen af antimikrobiel resistens, og om langsigtede effekter
for miljøet. Der ses behov for en holistisk og multisektoriel tilgang, og man anbefaler
WHO’s
One Health
tilgang og handlingsplan som basis for indsatser. Lande opfordres
til effektiv behandling af affald og spildevand.
Bæredygtig forbrug og produktion:
Man understreger vigtigheden af centrale og
forebyggende tilgange som bæredygtig forbrug og produktion, ressourceeffektivitet,
livscyklus, bæredygtig finansiering, cirkulær økonomi og 3Rs (reduce, reuse, recycle).
Det internationale ressourcepanel opfordres til fortsat at bidrage med viden til
Miljøforsamlingen. I forhold til produkter peger man på vigtigheden af viden,
information og opmærksomhed, for at forbrugere kan træffe informerede valg. Lande
opfordres til at styrke indsatsen, også sammen med den private sektor. UNEP
anmodes om at identificere muligheder for at fremme bæredygtige forbrugs- og
produktionsmønstre.
4.2 Marint affald og mikroplast (Norge)
Der blev vedtaget en resolution om marint affald og mikroplast, på basis af et norsk
forslag, som følger op på en resolution vedtaget sidste år. Det centrale i resolutionen er
nedsættelsen af en arbejdsgruppe, som skal undersøge barrierer og muligheder for at
bekæmpe marint plastikaffald og mikroplast på internationalt plan, herunder
identificere muligheder for tiltag og instrumenter, både frivillige og juridisk
forpligtende. Gruppens resultater skal forelægges næste Miljøforsamling. I
resolutionen udtrykkes bekymring for den høje og stigende tilstedeværelse af marint
affald, og den forventede afledte stigning i negative effekter for naturen og miljøet
samt for økonomien i relation til bl.a. fiskeri, maritim transport og turisme. Desuden
understreges behovet for bedre viden om omfanget og effekter af plastik på marine
økosystemer, fødevarer fra havet og sundhed. Det understreges, at forebyggelse bør
have prioritet gennem affaldsminimering og miljømæssig forsvarlig håndtering af
affald. Alle aktører opfordres derfor kraftigt til at handle på området, i
overensstemmelse med Verdensmål 14, delmål 14.1.
4.3 Luftforurening
Der blev vedtaget en resolution om luftforurening på basis af et forslag fra Canada,
som EU og medlemsstaterne valgte at blive medforslagsstillere på. Den omfatter
desuden elementer fra et afrikansk forslag, som følgelig bortfaldt. I resolutionen
anerkendes luftforurening som den største miljømæssige risiko for sundhed globalt, og
en udfordring i forhold til bæredygtig udvikling. Det estimeres, at hvis ikke der sættes
effektivt ind, vil antallet af for tidlige dødsfald som følge af luftforurening stige med
mere end 50 procent pr. 2050. Særligt stort er problemet i byområder i
udviklingslandene, hvor luftforurening rammer kvinder, børn og ældre hårdest.
Resolutionen understreger den internationale grænseoverskridende dimension af
luftforurening og påpeger den tætte kobling til klimaforandringer. Alle lande opfordres
4
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 231: Orientering om resultaterne af tredje møde i FN’s Miljøforsamling (UNEA-3)
til at agere på tværs af sektorer og at reducer alle former for luftforurening. Desuden
opfordres lande til at søge fælles løsninger. Det foreslås, at man samarbejder gennem
relevante konventioner, men også på andre områder, herunder i forhold til at fremme
finansiering af relevante indsatser. Endelig anmodes UNEP om en række indsatser på
området, herunder at:
bidrage til at implementere relevante internationale programmer mv. herunder for
renere brændstoffer
hjælpe udviklingslande med at udbrede viden om renere brændsel til madlavning
vurdere muligheder for øget samarbejde om global reduktion af luftforurening, og
gennemføre vurderinger af fremskridt opnået ved centrale tiltag, til fremlæggelse
på med femte møde i Miljøforsamlingen.
4.4 Vandforurening
Der blev vedtaget en resolution om vandforurening, med fokus på beskyttelse og
genopretning af vandrelaterede økosystemer. I resolutionen udtrykkes stor bekymring
for de mange trusler fra forskellige typer af forurening, og der gøres opmærksom på
sammenhænge med klimaforandringer, byudvikling, industri og landbrug, samt
dårlige sanitære forhold. Det påpeges, at bæredygtige løsninger kræver integrerede
tilgange, og at der er behov for at styrke samarbejdet om vandforurening, herunder
over grænser, i samarbejde med blandt andet FN’s koordineringsmekanisme vedr.
vand
UN-Water
og andre eksisterende fora, herunder World Water Forum. UNEP
anmodes om at bistå udviklingslande på området.
4.5 Væbnede konflikter og terrorisme
Der blev vedtaget en resolution om forureningsbekæmpelse og kontrol i områder på-
virket af væbnet konflikt eller terrorisme. Den udtrykker dyb bekymring over truslerne
mod sundhed og miljø fra forurening der skyldes væbnet konflikt eller terrorisme,
herunder i forhold til ødelæggelse af naturressourcer. Videre, at der er behov for at
minimere effekterne for personer i sårbare situationer, herunder internt fordrevne,
samt at der er behov for at antage et kønsperspektiv på grund af særlige negative effek-
ter for kvinder. Man tilkendegiver, at UNEP har en rolle på området, og man velkom-
mer det arbejde UNEP har udført. UNEP opfordres til at foretage feltbesøg på anmod-
ning fra berørte lande og anmodes om at yde assistance i forhold til at kontrollere for-
ureninger og foretage miljøkonsekvensvurderinger.
5.
Beslutningsforslag
Der blev vedtaget følgende tre beslutningsforslag af mere driftsmæssig karakter for
UNEP og Miljøforsamlingen:
1. Provisorisk dagsorden, dato og sted for Miljøforsamlingens fjerde møde, som
fastlægger næste møde til den 11.-15. marts 2019
2. Udskydelse af dato for færdiggørelse af sjette globale miljøtilstandsrapport, GEO
6, til tre måneder før næste møde i Miljøforsamlingen
3. Effektivisering af UNEP’s forvaltning af fonde og øremærkede bidrag.
6.
Andre aktiviteter på mødet
Som led i Miljøforsamlingen blev der afholdt en række uformelle debatter og drøftelser
mellem politiske beslutningstagere, erhvervsledere og andre hvilket Danmark havde
ydet finansiel støtte til. Desuden afholdtes en messe hvor virksomheder kunne fremvi-
se ny og innovativ miljøteknologi. Endelig blev der afholdt en række oplæg eller ”side
events”, herunder et ved den franske miljøminister om den såkaldte Global Pact for
the Environment, der blev lanceret af den franske Præsident Macron på FN’s general-
forsamling i september 2017. Den danske civilsamfundsorganisation Sex og Samfund
deltog med fokus på relationen mellem miljø, sundhed og kvinders reproduktive ret-
tigheder.
5