MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 230
Offentligt

ARTER 2016

NOVANA

Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

nr. 262

2018

AARHUS

UNIVERSITET

DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

Side 1 af 40

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

[Tom side]

Side 2 af 40

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

ARTER 2016

NOVANA

Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

nr. 262

2018

Bjarne Søgaard

Perter Wind

Signe Sveegaard

Anders Galatius

Jonas Teilmann

Ole Roland Therkildsen

Aarhus Universitet, Institut for Bioscience

AARHUS

UNIVERSITET

DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

Side 3 af 40

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Datablad

Serietitel og nummer:

Titel:

Undertitel:

Forfattere:

Institution:

Udgiver:

URL:

Udgivelsesår:

Redaktion afsluttet:

Faglig kommentering:

Kvalitetssikring, DCE:

Sproglig kvalitetssikring:

Finansiel støtte:

Bedes citeret:

Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 262

Arter 2016

NOVANA

Bjarne Søgaard, Perter Wind, Signe Sveegaard, Anders Galatius, Jonas Teilmann &

Ole Roland Therkildsen

Aarhus Universitet, Institut for Bioscience

Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ©

http://dce.au.dk

Januar 2018

Jens Würgler Hansen (marine pattedyr) og Bettina Nygaard (karplanter)

Poul Nordemann Jensen (marine pattedyr) og Jesper R. Fredshavn (karplanter)

Else Vihlborg Staalsen

Miljø- og Fødevareministeriet

Søgaard, B., Wind, P., Sveegaard, S., Galatius, A., Teilmann, J. & Therkildsen, O.R. 2018.

Arter 2016. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi,

40 s. - Videnskabelig

netrapport

fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 262,

www.novana.au.dk

Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse

Sammenfatning:

Artsovervågningen i NOVANA i 2016 har været reduceret og er at betragte som et

overgangsår til den fulde overvågning i perioden 2017-2021. Overvågningen har

derfor kun omfattet i alt 7 arter: De marine pattedyr spættet sæl, gråsæl og marsvin

samt karplanterne enkelt månerude, fruesko, mygblomst og gul stenbræk. Spættet

sæl har haft en bestandsfremgang fra ca. 2.000 dyr i 1976 til ca. 16.000 dyr i 2016.

Gråsælen har vist fremgang i de seneste 10 år, og i 2016 blev der registreret op til

127 individer i Kattegat, 173 i Vadehavet og 589 i den danske del af Østersøen.

Marsvinene i Østersøen udgør nu en kritisk truet bestand på ca. 500 individer.

Opgørelser af populationen af marsvin for Bælthavspopulationen i 1994, 2005, 2012

og 2016 og Nordsøpopulationen i 1994, 2005 og 2016 indikerer, at begge bestande

er relativt stabile. Enkelt månerude blev registreret på to lokaliteter i Vestsjælland.

Arten blev således genfundet på et nyt og et allerede kendt voksested ved Saltbæk

Vig. Fruesko blev registreret på to gammelkendte lokaliteter i Himmerland.

Mygblomst er samlet set i fremgang og blev således registreret på 22 lokaliteter i

Jylland, på Fyn og Sjælland. Gul stenbræk blev registreret på 10 lokaliteter, som alle

ligger i Jylland.

NOVANA, artsovervågning, marine pattedyr, karplanter, spættet sæl, gråsæl, marsvin,

enkelt månerude, fruesko, mygblomst

Grafisk Værksted, AU Silkeborg

Anders Galatius

978-87-7156-312-2

2244-9981

Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf)

via

www.novana.dk

NOVANA er et program for en samlet og systematisk overvågning af både vandig og

terrestrisk natur og miljø. NOVANA erstattede 1. januar 2004 det tidligere

overvågningsprogram NOVA-2003, som alene omfattede vandmiljøet.

Emneord:

Layout:

Foto forside:

ISBN:

ISSN (elektronisk):

Sideantal:

Internetversion:

Supplerende oplysninger:

Side 4 af 40

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Indhold

Forord

Arter

1.1

1.2

Overvågning af arter 2004-2016

Artsovervågningen i 2016

Sammenfatning arter 2016

2.1 Karplanter

2.2

Marine pattedy

Overvågning arter

3.1

Overvågningsmetoder

Karplanter og mosser

4.1

4.2

4.3

4.4

Mygblomst

Gul stenbræk

Enkelt månerude

Fruesko

Pattedyr

5.1

5.2

5.3

Spættet sæl

Gråsæl

Marsvin

Side 5 af 40

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Forord

Denne rapport udgives af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus

Universitet (DCE) som et led i den landsdækkende rapportering af det Nati-

onale program for Overvågning af VAndmiljøet og NAturen (NOVANA).

NOVANA er fjerde generation af nationale overvågningsprogrammer, som

med udgangspunkt i Vandmiljøplanens Overvågningsprogram blev iværksat

efteråret 1988. Nærværende rapport omfatter data til og med 2016.

Overvågningsprogrammet er målrettet mod at tilvejebringe det nødvendige

dokumentations- og videngrundlag til at understøtte Danmarks overvåg-

ningsbehov og -forpligtelser, bl.a. i forhold til en række EU-direktiver inden for

natur- og miljøområdet. Programmet er løbende tilpasset overvågningsbeho-

vene og omfatter overvågning af tilstand og udvikling i vandmiljøet og natu-

ren, herunder den terrestriske natur og luftkvalitet.

DCE har som en væsentlig opgave for Miljø- og Fødevareministeriet at bidrage

med forskningsbaseret rådgivning til styrkelse af det faglige grundlag for mil-

jøpolitiske prioriteringer og beslutninger. Som led heri forestår DCE med bi-

drag fra Institut for Bioscience og Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Univer-

sitet den landsdækkende rapportering af overvågningsprogrammet inden for

områderne ferske vande, marine områder, landovervågning, atmos-færen samt

arter og naturtyper.

I overvågningsprogrammet er der en arbejds- og ansvarsdeling mellem fag-

datacentrene og Miljøstyrelsen (MST). Fagdatacentret for grundvand er pla-

ceret hos De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

(GEUS), fagdatacentret for punktkilder hos MST, mens fagdatacentrene for

vandløb, søer, marine områder, landovervågning samt arter og naturtyper er

placeret hos Institut for Bioscience, Aarhus Universitet og fagdatacentret for

atmosfæren hos Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet.

Denne rapport er udarbejdet af Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk

Natur, og den har været i høring hos MST. Rapporten er baseret på data ind-

samlet af Miljøstyrelsen, og DCE, suppleret med data indsamlet af Dansk Or-

nitologisk Forening (DOF). Data fra DOF er kvalitetssikret af MST (Intensiv 2-

overvågning af ynglefugle) og DCE (trækfugle).

Konklusionerne i denne rapport sammenfattes med konklusionerne fra de øv-

rige fagdatacenter-rapporter i ’Vandmiljø og natur 2017’, som udgives i et

samarbejde mellem DCE, GEUS og MST.

Side 6 af 40

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

Natur

≥

Arter

Overvågningen af arter i NOVANA-programmet tager udgangspunkt i forpligtelserne i

habitatdirektivet og i at levere data til Natura 2000-planerne efter miljømåls- og

skovloven, men leverer tillige data til rapportering til forordningen om invasive arter, en

lang række naturkonventioner og bidrager med viden om den danske natur.

Habitatdirektivets sigte er at bidrage til sikring af den biologiske mangfoldighed gennem

bevarelse af udvalgte arter og naturtyper, som er sjældne, truede eller karakteristiske på

europæisk plan. Direktivet forpligter Danmark til at sikre gunstig bevaringsstatus for de

udvalgte arter og naturtyper, som i det efterfølgende benævnes habitatnaturtyper og

habitatarter.

Delprogrammet for arter i NOVANA omfatter overvågning af tilstand og udvikling for

plante- og dyrearter på habitatdirektivets Bilag II og IV mens arter på bilag V ikke

overvåges specifikt. I de første to programperioder (2004-2009 og 2011-2015) omfattede

overvågningen endvidere udvalgte ansvarsarter (karplanter (kun 2004-2009) og

natsommerfugle), hvor mere end 20 % af den samlede bestand på et tidspunkt i artens

cyklus opholder sig i Danmark.

Formålet med overvågningen er at tilvejebringe en viden om de enkelte habitatarters

bevaringsstatus og dermed et grundlag for at vurdere, om der skal iværksættes

forvaltningsmæssige tiltag, der kan sikre eller forbedre den enkelte arts udbredelse og

talrighed.

Udgivelser/rapporter

≥

Arter Tabel 1. Arter på

Habitatdirektivets bilag og ansvarsarter

på den danske gulliste, som er blevet

overvåget i NOVANA 20042016.

Grønne felter markerer, at arten er

overvåget landsdækkende det

pågældende år. Blå felter markerer, at

arten er overvåget landsdækkende over

flere år og først tilendebragt ved

periodens udløb (rullende overvågning).

*: Særligt program uden for NOVANA.

Overvågning af arter 2004-2016

Artsovervågningen i NOVANA har i perioden 2004-2016 omfattet i alt 64 arter af dyr og

planter på Habitatdirektivets Bilag II og IV samt 37 ansvarsarter på den danske gulliste

(Stoltze & Pihl 1998) (se Arter Tabel 1).

Artsovervågningen omfatter disse artsgrupper:

≥

Pattedyr

Padder og krybdyr

Fisk

Dagsommerfugle og guldsmede

Biller og mosskorpioner

Snegle og muslinger

Karplanter og mosser

Kontaktinformation

Ole Roland Therkildsen

Seniorrådgiver

Tlf.: +4587158893

Email: [email protected]

Artsovervågningen i 2016

Artsovervågningen i NOVANA har i 2016 været reduceret og er at betragte som et

overgangsår mellem NOVANA’s anden (2011-2015) og tredje programperiode (2017-

2021). Overvågningen i 2016 omfattede i alt 10 arter fordelt på tre arter af marine

pattedyr, fire arter af karplanter og tre arter af lampretter (Tabel 2).

7 af 40

Side

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Tabel 2. Arter på Habitatdirektivets Bilag II og IV, der er overvåget i 2016 og/eller

afrapporteret i 2016, fordelt på geografiske overvågningsområder i den atlantiske og

kontinentale biogeografiske region i Danmark. De tre arter af lampretter er

afrapporteret i "Vandløb 2016. NOVANA".

Referencer

≥

Stoltze, M. og Pihl, S. (red.) (1998). Gulliste 1997 over planter og dyr i Danmark.

Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser og Skov- og

Naturstyrelsen.

Søgaard, B., Wind, S., Sveegaard, S., Galatius, A., Teilmann, J., Mikkelsen, P., Bladt,

J. & Therkildsen, O.R. (2018): Arter 2016. NOVANA. Aarhus Universitet, Institut for

Bioscience, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. www.novana.au.dk.

Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse.

Side 8 af 40

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

Natur

≥

Arter

≥

Sammenfatning 2016

Sammenfatning arter

2016

Karplanter

Enkelt månerude er i NOVANA-perioden blevet registreret på to lokaliteter i

Vestsjælland. Den blev fundet i 2015 på et nyt voksested på den østlige side af Saltbæk

Vig efter 10 år uden observationer af arten trods årlig overvågning af det gammelkendte

voksested på vestsiden af vigen. I 2016 blev den genfundet på det gammelkendte

voksested. Genfundene af arten viser, at den trods 10 år uden observationer ikke er

forsvundet fra den danske flora, og at den kan overleve i flere år underjordisk.

Fruesko er i NOVANA-perioden blevet registreret på de to gammelkendte lokaliteter i

Himmerland. Målt på antallet af blomstrende og vegetative skud er fremgangen i

Skindbjerg bestanden fortsat og har oversteget 2.000 skud både i 2014 og i 2016.

Omvendt er antallet af skud i Buderupholm bestanden stagneret antagelig som følge af

opgravning og fjernelse af tre kloner i 2012 og plukning af en stor mængde skud i 2016.

Mygblomst er i NOVANA-perioden blevet registreret på 22 lokaliteter i Jylland, på Fyn og

Sjælland. Opdagelsen af bestande på to nye lokaliteter og flere satellitbestande i 2012

betyder, at det samlede antal lokaliteter med mygblomst i 2016 er 22. Antallet af

mygblomst-individer er igen faldet efter flere års stigning, men da antallet svinger meget

fra år til år på de enkelte lokaliteter, er det ikke muligt at fastlægge af en entydig retning

af bestandsudviklingen.

Gul stenbræk er i NOVANA-perioden blevet registreret på 10 lokaliteter alle i Jylland. Det

samlede antal blomstrende skud af gul stenbræk er i 2016 næsten på højde med antallet i

2015 og det næsthøjeste i NOVANA-perioden 2011-2016. Forøgelsen i antallet af

blomstrende skud i perioden 2011-2016 skyldes især opdagelsen af bestande, der ikke

tidligere har været registreret, nemlig Resen Bæk i 2012, Binderup Ådal i 2013 og senest

Rødding i 2015.

Marine pattedyr

I Danmark overvåges spættet sæl, gråsæl og marsvin under NOVANA-programmet.

Spættet sæl er den mest almindelige sælart i Danmark og har haft en bestandsfremgang

fra ca. 2.000 dyr i 1976 til ca. 16.000 dyr i 2016. Gråsælen har vist fremgang i de seneste

10 år, og i 2016 blev der registreret op til 127 individer i Kattegat, 173 i Vadehavet og 589 i

den danske del af Østersøen. Det forventes, at den generelle stigning i antallet fortsætter i

alle områder i de kommende år. Op til ti gråsæler fødes nu hvert år i Danmark (første

fødsel i 2003) efter ca. hundrede års pause. De danske farvande benyttes af tre

populationer af marsvin. Marsvinene i Østersøen er en lille truet bestand og en ny

optælling estimerer ca. 500 individer, hvilket bekræfter, at bestanden er kritisk truet.

Opgørelser af populationen af marsvin med skib og fly for Bælthavspopulationen

(Skagerrak, Kattegat, Bælthavet, Øresund og den vestlige Østersø) i 1994, 2005, 2012 og

2016 og Nordsø-populationen i 1994, 2005 og 2016 indikerer, at begge bestande er

relativt stabile.

Side 9 af 40

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

Natur

≥

Arter

≥

Overvågning arter

Overvågningsmetoder

Overvågningen af den enkelte art kan være enten intensiv eller ekstensiv. Intensiv

overvågning er overvågning af bestandsstørrelser, mens ekstensiv overvågning omfatter

arternes udbredelse. Den intensive overvågning gennemføres som udgangspunkt årligt,

mens den ekstensive overvågning gennemføres hvert 6. år. Metodevalget afhænger af den

enkelte art.

Odder bakser med torsk ved Aggersund

Foto: Jan Skriver

Intensiv overvågning

Intensiv overvågning er overvågning af bestandsstørrelser. Metoderne afhænger af,

hvilken art der er tale om. I mange tilfælde kan overvågning af bestandsstørrelser udføres

ved simpel optælling; i andre, hvor der enten er tale om store bestande eller arter, der

lever skjult, kan anvendelse af metoder som fx transekttællinger være nødvendige.

Intensiv overvågning omfatter også registrering af relevante baggrundsoplysninger i det

omgivende miljø på et forholdsvis overordnet niveau til brug for vurderingen af

bestandens status og levestedsforhold. Dele af de nødvendige data forventes tilvejebragt

gennem NOVANAs delprogram for overvågning af naturtyper. Intensiv overvågning blev

som udgangspunkt gennemført årligt i nærværende NOVAVA-periode.

Fruesko

Foto: Peter Wind

Ekstensiv overvågning

Ekstensiv overvågning er overvågning af arternes udbredelse. Denne overvågning retter

sig direkte mod parameteren 'udbredelsesområde' i Habitatdirektivets definitioner af

gunstig bevaringsstatus og tilsigter at tilvejebringe et datagrundlag, som kan vise,

hvorvidt en arts udbredelse i Danmark fx er aftagende, stabil eller voksende.

Ekstensiv overvågning gennemføres som udgangspunkt hvert 6. år, men på baggrund af

artens bevaringsstatus kan frekvensen øges i fornødent omfang indenfor den enkelte

overvågningsperiode. Ved ekstensiv overvågning er udgangspunktet for

dataindsamlingen kvadratnettet på 10x10 km. For de arter og bestande, der overvåges

ekstensivt, vil der kun indgå registrering af baggrundsoplysninger på et helt overordnet

niveau.

Side 10 af 40

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

Natur

≥

Arter

≥

Karplanter og mosser

Overvågningen omfatter følgende arter:

≥

Mygblomst

Gul stenbræk

Enkelt månerude

Fruesko

Vandranke

Liden najade

Grøn buxbaumia

Blank seglmos

Side 11 af 40

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Arter

≥

Karplanter og mosser

≥

Mygblomst

Levested

Mygblomst vokser i moslaget eller førnelaget på kalkholdig, gerne mosdækket jordbund i

fugtige enge og moser samt i grønklitlavninger.

Et individ af mygblomst består af en stængelknold med ét eller to løvblade. Ved

blomstring skyder en stængel frem mellem de to løvblade og kan bære fra én til 25

blomster (Wind 2014). Befrugtningen foregår primært ved selvbestøvning (Hagerup

1941), hvilket oftest medfører en rigelig frugtsætning. Stængelknolden er i stand til at dele

sig, så det kan være svært at afgøre, om der er tale om to selvstændige individer eller to

datterindivider, der udspringer fra samme moderindivid, uden at individerne tages op

(Wind 2002). Mygblomst har således både en generativ og vegetativ formeringsstrategi.

Mygblomst

Liparis loeselii

Fotos: Peter Wind

Overvågningen 2016

En bestand er en samling af enkeltindivider af mygblomst på et levested.

Bestandsstørrelse og -sammensætning opgøres ved en totaloptælling af enkeltindivider.

Bestandens udstrækning fastlægges ved hjælp af GPS.

Under optællingen fordeles planterne på vegetative med henholdsvis ét eller to løvblade

samt på blomstrende individer. Individer, hvor blomsterne er aborteret, eller de

blomstrende stængler er afbidt, dvs. at frugtsætningen udebliver, noteres særskilt.

Antallet af blomstrende og dermed de potentielt frugtsættende individer er et udtryk for

bestandens formeringspotentiale. Derudover registreres en række levestedsdata i form af

biotiske og abiotiske faktorer, jf. den tekniske anvisning (Wind & Nygaard 2012).

Resultater

Mygblomst blev som led i NOVANA-artsovervågningen 2016 eftersøgt på 30

lokaliteter i 17 kvadrater af 10x10 km beliggende i den kontinentale biogeografiske

region. Arten blev registreret på 22 lokaliteter fordelt på 12 kvadrater med fire i

Jylland, to på Fyn og seks på Sjælland (Tabel 1).

Tabel 1. Overvågning af mygblomst, NOVANA 2016.

Figur 1. Mygblomst. Forekomst og

udbredelse i kvadrater af 10x10 km ved

overvågningen i 2016. Grøn firkant

angiver kvadrat med registrering af

arten, og tom firkant angiver undersøgt

kvadrat uden fund. Grænsen mellem den

atlantiske og den kontinentale

biogeografiske region er indtegnet på

kortet med sort streg.

Forekomst og udbredelse i Danmark af mygblomst i forbindelse med NOVANA-

artsovervågningen 2016 fremgår af Figur 1.

Bestandstørrelse

Side 12 af 40

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

I 2016 blev mygblomst genfundet på Buksekær ved Saltbæk Vig efter fire års fravær.

Omvendt blev arten i 2016 ikke registreret på Nørlev i Vendsyssel og Forklædet midt

(på Orø) og i lighed med de foregående henholdsvis tre og fem år heller ikke på

Bagholt og Flyndersø (på Sjælland) samt Dyndeby (på Bornholm). Det giver en total

på 22 lokaliteter med genfund af mygblomst i 2016 fordelt med seks i Jylland, fem på

Fyn og elleve på Sjælland (Tabel 1). Antallet af planter spænder fra ét blomstrende

individ på Forklædet N til 2.026 individer på Asmindrup ved Saltbæk Vig.

Sammenlagt blev der i 2016 registreret 2.024 blomstrende og 3.184 vegetative

planter eller totalt 5.208 individer (Tabel 2).

Mygblomst blev i 2016 eftersøgt på tre nye lokaliteter uden genfund. Det drejer sig

om Uggerby Ås udløb og Fuglsø ved Mols Bjerg begge i Jylland og Kostræde Banke på

Sjælland (Figur 1).

Tabel 2. Voksesteder med forekomst af mygblomst ved NOVANA

artsovervågningen 2011, 2012 og 2013 (Søgaard m.fl. 2013 og 2015) samt 2014,

2015 og 2016. (tankestreg) betyder, at mygblomst ikke førhen var kendt på

voksestedet. 1) Optælling af 8 % af bestanden i 2011. 2) Bestanden på Forklædet på

Orø blev i 2012 opdelt i en nord, midt og sydbestand.

Figur 2. Den samlede

bestandsudviklingen af mygblomst

20042016. Grønne og røde søjler viser

antallet af henholdsvis vegetative og

blomstrende planter. Kaldred bestanden

blev ikke optalt i 2007, mens der i

perioden 20082011 kun blev optalt 8 %

af bestanden.

Figur 3. Den samlede

bestandsudvikling af mygblomst 2004

2016 i de fynske bestande. Grønne og

røde søjler viser antallet af henholdsvis

vegetative og blomstrende planter.

Figur 4. Den samlede

bestandsudvikling af mygblomst 2004

2016 i de jyske bestande. Grønne og røde

søjler viser antallet af henholdsvis

vegetative og blomstrende planter.

Bestandsudviklingen for de enkelte bestande af mygblomst viser, at antallet af både

vegetative og blomstrende planter svinger meget fra år til år. Når den samlede

bestandsudvikling iagttages, udligner udsvingene i de enkelte bestande ofte

hinanden. Herved bliver de samlede udsving knapt så tydelige, ligesom nyfund af

bestande i de foregående år slører den samlede bestandsudvikling (Figur 3, Tabel 2).

Efter tre år med øgning af individantallet faldt det samlede antal planter i 2016 til det

tredje højeste i perioden 2011-2016. Faldet skyldes et mindre fald i individantal i de

fynske og et større fald i de sjællandske bestande, mens der har været en beskeden

stigning i antallet af planter i de jyske bestande efter flere år med nedgang i antallet

af individer (Figur 3, Figur 4 og Figur 5).

Figur 5. Den samlede

bestandsudvikling af mygblomst 2004

2016 i de sjællandske bestande. Grønne

og røde søjler viser antallet af

henholdsvis vegetative og blomstrende

planter. Kaldred bestanden blev ikke

optalt i 2007, mens der i perioden 2008

2011 kun blev optalt 8 % af bestanden.

Samlet vurdering og konklusion

Mygblomst er i 2016 blevet registreret på 22 lokaliteter i Jylland, på Fyn og Sjælland alle

beliggende i den kontinentale biogeografiske region.

Side 13 af 40

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Flere nyopdagede bestande og satellitbestande i 2012 på gammelkendte og på nye

lokaliteter gør, at det samlede antal mygblomstlokaliteter i 2016 er 22. Desuden er arten i

2016 ikke genfundet på fire, nemlig Nørlev, Flyndersø, Bagholt og Dyndeby. Ændringer i

antallet af individer og antallet af lokaliteter er påvirket af mygblomsts evne til at vokse

skjult underjordisk i en årrække, hvorved arten fremstår ’vagabonderende’ på

levestederne (Wind 2014).

Det samlede antal mygblomst i 2016 var med 5.208 registrerede individer det tredje

højeste i den nuværende NOVANA-periode 2011-2016. Faldet i individantal skyldes især

nedgangen i antallet af optalte planter i de store sjællandske bestande som Even, Kaldred

og især Forklædet på Orø, hvilket en fremgang på Asmindrup ikke kan opveje. I de fynske

bestande er der optalt færre individer på Helnæs, mens antallet på Urup er næsten

uændret. I de jyske bestande er der en mindre fremgang efter flere år med fald i

individantallet, som ikke kan opveje faldet i individantal i de to andre landsdeles

bestande.

I én jysk og to sjællandske bestande er der ikke registreret individer af mygblomst i 2016,

nemlig Nørlev samt Bagholt og Flyndersø, mens arten efter fire års fravær igen er

konstateret, om end i beskedent omfang, på Buksekær ved Saltbæk Vig. Om der her er

tale om fire års underjordisk tilværelse eller nyfremspirede planter, er uvist. De

betydelige udsving i individantal er formodentlig et udslag af naturlige

bestandssvingninger snarere end tilbagegang i mygblomstbestanden.

Referencer

≥

Hagerup, O. (1941): Bestøvningen hos

Liparis

Malaxis.

– Bot. Tidsskr. 45: 396-

402.

Søgaard, B., Wind, P., Elmeros, M., Bladt, J., Mikkelsen, P., Wiberg-Larsen, P.,

Johansson, L.S., Jørgensen, A.G., Sveegaard, S. & Teilmann, J. (2013).

Overvågning af arter 2004-2011. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt

Center for Miljø og Energi. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for

Miljø og Energi nr. 50. 240 s.' og

≥

Søgaard, B., Wind, P., Bladt, J.S., Mikkelsen, P., Wiberg-Larsen, P., Johansson,

L.S., Galatius, A. & Teilmann, J. (2015). Arter 2012-2013. NOVANA. Aarhus

Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. - Videnskabelig rapport

fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 124. 82 s.

≥

Wind, P. (2002). Mygblomst (Liparis loeselii (L.) L.C.M. Richard) – status og

bevaring i Danmark. – Flora og Fauna 108: 33-48.

Wind, P. (2014). Mygblomst (Liparis loeselii L.C.M. Richards – rigkærets

vagabond. – Flora og Fauna 119: 100-113.

Wind, P. & Nygaard, B. (2012). Overvågning af mygblomst

Liparis loeselii.

Teknisk anvisning til intensiv overvågning TA nr. A33. Aarhus Universitet, DCE –

Nationalt center for Miljø og Energi. 17 s.

≥

Side 14 af 40

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Arter

≥

Karplanter og mosser

≥

Gul stenbræk

Levested

Gul stenbræk vokser i Danmark i moslaget i lysåbne væld og vældmoser med konstant

fremsivende, enstempereret grundvand året igennem (paludellavæld). Gul stenbræks

tilknytning til paludellavæld, der er en meget sjælden naturtype i Danmark, gør, at areal

og udbredelse af egnede levesteder er begrænsede set i lyset af, at der er tale om en art

med cirkum-polar alpin udbredelse (Hulten & Fries 1986).

I landene syd for Danmark er gul stenbræk stort set forsvundet. Det er først i Alperne, at

der fortsat forekommer enkelte bestande af arten. Den har fortsat mange bestande i

Skandinavien og i andre lande nord og øst for Danmark.

Når gul stenbræk skal blomstre, skyder en lodret, op til 20 cm lang, blomsterbærende

stængel frem fra roden. Samtidig anlægges der et eller flere vandret krybende sideskud,

der ender i en overvintringsknop, som rodfæstes sidst på vækstsæsonen. Herved

anlægges et eller flere datterindivider, der sammen med moderindividet danner en klon.

Forbindelsen til moderindividet opløses, når moderindividet visner bort efter endt

frugtsætning. Gul stenbræk har således både en generativ og vegetativ formeringsstrategi.

Gul stenbræk

Saxifraga hirculus

Fotos: Peter Wind

Overvågningen 2016

Den intensive, årlige NOVANA-artsovervågning af alle danske bestande af gul stenbræk

blev iværksat i 2004. Før da var der blevet foretaget intensive populationsundersøgelser

af bestanden på Rosborg i perioden 1984-1986 (Olesen & Warncke 1987), samt

registrering, kortlægning og optællinger af flere bestande i 1987 og 1998 (Wind 1988,

Wind m.fl. 1999).

En bestand er en sammenhængende samling af individer/kloner af gul stenbræk på et

voksested. Overvågningen udføres ved en totaloptælling af blomstrende skud vel vidende,

at antallet af blomstrende skud mere er et udtryk for blomstringsintensitet og

formeringsmuligheder i det pågældende år, og at antallet af blomstrende skud kan variere

betydeligt fra år til år, uafhængigt af bestandens udstrækning. Forekommer der ingen

blomstrende skud, eftersøges vegetative skud for at dokumentere gul stenbræks forsatte

forekomst på et voksested.

For store bestande, dvs. bestande med flere end 100 blomstrende skud, fastlægges

bestandens udstrækning på levestedet, ved hjælp af GPS. For små bestande af gul

stenbræk registreres den arealmæssige dækning og antal blomstrende skud for hver

enkelt lille bestand, da det ikke altid er muligt at afgøre, om der er flere individer/kloner

repræsenteret i den sammenhængende vegetation. For både store og små bestande

registreres en række levestedsdata i form af biotiske og abiotiske faktorer jf. den tekniske

anvisning (Wind m.fl. 2011).

Figur 1. Gul stenbræk. Forekomst og

udbredelse i kvadrater af 10x10 km ved

overvågningen i 2016. Grøn firkant

angiver kvadrat med registrering af

arten, og tom firkant angiver undersøgt

kvadrat uden fund. Grænsen mellem den

Resultater

Forekomst

Side 15 af 40

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Gul stenbræk blev som led i NOVANA-artsovervågningen 2016 eftersøgt på 17

lokaliteter i elleve 10x10 km

kvadrater i begge biogeografiske regioner. Arten blev

fundet på ni lokaliteter i syv kvadrater alle i Jylland. Arten blev eftersøgt på syv andre

lokaliteter, hvor den tidligere har været fundet men uden genfund (Tabel 1, Tabel 2).

Det drejer sig om Brokær samt Ansø Enge (fire lokaliteter), Hammerhøj Kær og

Kielstrup Sø i henholdsvis den atlantiske og kontinentale biogeografiske zone.

Tabel 1. Overvågning af gul stenbræk, NOVANA 2016.

atlantiske og den kontinentale

biogeografiske region er indtegnet på

kortet med sort streg.

Figur 2. Den samlede

bestandsudvikling opgjort ved antallet af

Forekomst og udbredelse i Danmark af gul stenbræk i forbindelse med NOVANA-

artsovervågningen 2016 fremgår af figur 1.

Bestandstørrelse

Målt på antallet af blomstrende skud (og udstrækning) er bestanden ved Rosborg i

2016 fortsat Danmarks største med 1.745 registrerede skud, mens den mindste er den

i 2015 nyfundne bestand ved Rødding med 22 blomstrende skud. I de øvrige syv

bestande er der registreret mellem 104 og 761 skud, hvilket sammenlagt giver 3.509

blomstrende skud i 2016 mod 3.618 i 2015. Antallet af blomstrende skud i 2016 er det

næsthøjeste antal registreret i NOVANA-perioden 2011-2016 (Figur 1 og Tabel 2).

Tabel 2. Voksesteder med forekomst af gul stenbræk ved NOVANA

artsovervågningen i 2004 og 20112013 (Søgaard m.fl. 2013, 2015) samt i 2014,

2015 og 2016. Tallene i parentes angiver den procenvise andel af det totale antal

registrerede blomstrende skud. Lokaliteten Halkær blev i forbindelse med

iværksættelsen af NOVANA perioden 20112016 delt i to. (tankestreg) betyder at

arten ikke førhen var kendt på voksestedet.

blomstrende skud af gul stenbræk 2004

2016 i Danmark. Lokaliteten Halkær

blev i forbindelse med iværksættelsen af

NOVANAperioden 20112016 delt i to.

Løsfund fra 2013.

Antallet af blomstrende skud af gul stenbræk har svinget meget fra bestand til

bestand og fra år til år siden 2004. Antallet af skud er faldet fra 2015 til 2016 i begge

Halkær bestande og mest i Halkær SV, der er mere end halveret, ligesom Bredsgårde

bestanden næsten er blevet halveret. Bestanden af gul stenbræk i Halkær SV

forekommer med stor koncentration på et beskedent areal. Intensiv kreaturtramp

kan, som tilfældet var det i 2016, påvirke bestanden i negativ retning. Omvendt

opvejes nedgangen af en seks dobling og en fordobling af antallet af blomstrende

skud i henholdsvis Krogens Møllebæk og Kvorning V bestandene. For de øvrige fire

bestande er antallet af blomstrende skud stort set det samme de to år imellem.

Side 16 af 40

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

I perioden 2004-2014 har antallet af skud i Rosborg bestanden udgjort mellem 20 og

92 % af det samlede antal blomstrende skud, mens det i 2015 og 2016 udgjorde

halvdelen. Derfor vil udsving i antallet af skud i denne bestand være styrende for

udsving i det samlede antal blomstrende skud af gul stenbræk i Danmark. Det højeste

antal i Rosborg bestanden på 6.463 skud blev optalt i 2005. I 2014 blev der

registreret et minimum på 370 blomstrende skud. Antallet af blomstrende skud i

bestanden ved Resen Bæk udgjorde med 560 optalte skud ¼ af det totale antal i

2013, mens der i 2014 blev optalt 973 blomstrende skud, hvilket var 54 % af det

samlede antal skud på grund af det lave antal skud i Rosborg bestanden (Figur 2,

Tabel 2).

Samlet vurdering og konklusion

Gul stenbræk er i 2016 fundet på ni lokaliteter i Jylland beliggende både i den atlantiske

og den kontinentale biogeografiske region. Det samlede antal blomstrende skud af gul

stenbræk er i 2016 næsten på højde med antallet i 2015 og det næsthøjeste i NOVANA-

perioden 2011-2016. Det er samtidig det femte højeste siden 2004, hvor den årlige

overvågning af alle kendte bestande blev iværksat. Ensartetheden i antallet af skud

mellem 2015 og 2016 dækker over individuelle bestandssvingninger, der samlet set

opvejer hinanden, idet nogle bestande fordobles og andre halveres, mens resten stort set

har det samme antal blomstrende skud begge år (Figur 2).

Om denne bestandsudvikling er et udtryk for en generel bestandstilbagegang fra 2004 til

2016, eller om der er tale om naturlige bestandssvingninger, kan ikke afgøres ud fra de

foreliggende data. Antallet af blomstrende skud er et indirekte mål for

bestandsudviklingen og siger mere om individernes evne til at blomstre, der er styret af

andre biotiske og abiotiske faktorer, end bestandens udstrækning. Nogle af de

bestandsstyrende abiotiske faktorer er klima og nedbørsmængde, hvor sommeren 2016

var mere solfattig, en smule mere tør og helt normal temperaturmæssigt, når der

sammenlignes med perioden 2006-2015 (DMI’s hjemmeside juli 2017).

En medvirkende årsag til forøgelsen af antallet af blomstrende skud i NOVANA-perioden

2011-2016 er opdagelsen af bestande, der ikke tidligere har været registrerede, nemlig

Resen Bæk i 2012, Binderup Ådal i 2013 og senest Rødding i 2015. På baggrund af

Olesens og Warnckes spredningsbiologiske undersøgelser (1987) formodes det, at det

drejer sig om hidtil ukendte bestande med lang kontinuitet på de tre lokaliteter, snarere

end spredning fra de allerede kendte bestande eller fra udlandet. Vegetative bestande af

gul stenbræk kan være svære at erkende i moslaget på en lokalitet, hvor arten ikke

tidligere har været registreret.

Referencer

≥

Hultén, E. & Fries, M. (1986): Atlas of North European vascular plants North of

the Tropic Cancer. Koeltz Scientific Books. Königstein.

Olesen, J.M. & Warncke, E. (1987). Gul Stenbræks naturhistorie. - URT 1987: 3-

16.

Søgaard, B., Wind, P., Elmeros, M., Bladt, J., Mikkelsen, P., Wiberg-Larsen, P.,

Johansson, L.S., Jørgensen, A.G., Sveegaard, S. & Teilmann, J. (2013).

Overvågning af arter 2004-2011. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt

Center for Miljø og Energi. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for

Miljø og Energi nr. 50. 240 s.

Søgaard, B., Wind, P., Bladt, J.S., Mikkelsen, P., Wiberg-Larsen, P., Johansson,

L.S., Galatius, A. & Teilmann, J. (2015). Arter 2012-2013. NOVANA. Aarhus

Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. - Videnskabelig rapport

Side

fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 124. 82 s.

17 af 40

≥

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

≥

Wind, P. (1988). Fem fund af Gul Stenbræk (Saxifraga hirculus L.). - Urt 1988:

68-76.

Wind, P. (1992). Fredede arter i Danmark 2. - Urt 16: 89-93.

Wind, P., Stoltze, M. Fog, K., Guldager, D.G., Christiansen, L.B. & Rybacki, M.

(1999). Overvågning af rødlistede arter 1998. Danmark. Naturovervågning. -

Danmarks Miljøundersøgelser. Arbejdsrapport fra DMU nr. 110. 125 s.

Wind, P., Nygaard, B., Andersen, K.K. & Thingsgaard, K. (2011b). Overvågning af

gul stenbræk

Saxifraga hirculus.

- Teknisk anvisning til intensiv overvågning TA

nr. A31. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt center for Miljø og Energi. 13 s.

≥

Side 18 af 40

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Arter

≥

Karplanter og mosser

≥

Enkelt månerude

Levested

Enkelt månerude er i Danmark i nyere tid fundet på strandoverdrev (Saltbæk Vig) og

knoldet ferskeng (Djursland). Voksestederne ved Saltbæk Vig er oprindeligt en

inddæmmet lagune på sandbund. Vegetationen her rummer arter fra både tidvis våd eng

og surt overdrev og er typisk meget hårdt græsset af gæs og/eller kreaturer. På Djursland

er arten fundet på toppen af tuer, hævet nogle centimeter over grundvandsspejlet. Arten

har tidligere været fundet på tørlagt søbund og i digegrave.

Enkelt månerude er en op til 10 cm høj, flerårig bregne. De enkelte planter af enkelt

månerude er selvstændige individer. De er resultatet af den kønnede formering, der

foregår i bregnens underjordiske forkim. Forkimen er fremkommet ved spiring af de

sporer, der produceres ved meioser i de enkelte planters sporehuse. Enkelt månerude har

derfor alene en generativ spredningsstrategi.

Enkelt månerude Botrychium simplex

Fotos: Peter Wind

Overvågningen 2016

En bestand er en samling af enkeltindivider af enkelt månerude på et levested.

Bestandsstørrelsen opgøres ved optælling af antallet af individer. Fordeling og udbredelse

fastlægges ved GPS-registrering af de enkelte individer eller klumper af individer.

Under feltregistreringen fordeles antallet af optalte planter af enkelt månerude på

sporehusbærende og vegetative individer. Individer med afbidte sporehuse registreres

særskilt. De sporehusbærende individer er et mål for en bestands formeringspotentiale.

Der registreres endvidere en række levestedsdata i form af biotiske og abiotiske faktorer,

jf. den tekniske anvisning (Wind & Nygaard 2012).

Resultater

Forekomst

Enkelt månerude blev som led i NOVANA-artsovervågningen 2016 eftersøgt på otte

lokaliteter beliggende i den kontinentale biogeografiske region i syv kvadrater på

10x10 km , heraf tre i Jylland og to på henholdsvis Sjælland og Falster. (Tabel 1).

Tabel 1. Overvågning af enkelt månerude, NOVANA 2016.

Figur 1. Enkelt månerudes forekomst og

udbredelse i kvadrater på 10x10 km ved

overvågningen i 2016. Grøn firkant

angiver kvadrat med registrering af

arten, og tom firkant angiver undersøgt

kvadrat uden fund. Grænsen mellem den

atlantiske og den kontinentale

biogeografiske region er indtegnet på

kortet med sort streg.

Forekomst og udbredelse i Danmark af enkelt månerude i forbindelse med NOVANA-

artsovervågningen 2016 fremgår af Figur 1.

Side 19 af 40

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Enkelt månerude er i 2016 kun blevet registreret på Sjælland. Arten har efter 1980

været kendt ved Saltbæk i Nordvestsjælland (Wind 1992) og fra 2002 fra Djursland

(Wind & Christensen 2002). Før 1950 har arten været registreret på seks andre

lokaliteter i Nordjylland og på Lolland-Falster (Wind 1992).

Bestandstørrelse

Ved NOVANA-artsovervågningen 2016 blev de tre senest kendte voksesteder på

henholdsvis Djursland og Sjælland sammen med fire tidligere og potentielle

voksesteder gennemgået for at (gen)finde enkelt månerude. Arten blev registreret på

den gammelkendte lokalitet, Saltbæk V, og på den nye lokalitet Saltbæk Ø i 2015. På

de øvrige overvågede lokaliteter, Husted Klit, Lodskovvad, Djursland V og Djursland

Ø i Jylland samt Saltbæk N på Sjælland og Bøtø Nor på Falster, blev den ikke

registreret i 2016 (Tabel 2).

Tabel 2. Lokaliteter med forekomst af enkelt månerude ved NOVANA

artsovervågningen i 2005 og 2006 (Søgaard m.fl. 2013, 2015) og i 2015 samt i

2016, hvor lokaliteter uden fund også er medtaget. (tankestreg) betyder, at arten

ikke er eftersøgt. Kun årstal med fund af arter er medtaget i tabellen.

Figur 2. Bestandsudviklingen af enkelt

månerude på Djursland og ved Saltbæk

Vig (i en østlig og en vestlig bestand) for

perioden 20002016. Bestanden på

Saltbæk Vig vest blev ikke optalt i 2002

og 2003.

Voksestedet for enkelt månerude på Djursland er blevet overvåget hvert år siden

2002. I 2002 blev der optalt 35 mod 17 individer i 2003. Siden 2004 er der ikke

registreret individer på lokaliteten ved NOVANA-artsovervågningen, men arten blev

registreret uden angivelse af individantal i forbindelse med anden overvågning af

lokaliteten i 2005.

Antallet af individer ved Saltbæk vest har varieret meget i perioden 2000-2006 med

et maksimum 237 individer i 2001 og minimum på 13 i 2005 (Søgaard m.fl. 2013). I

2016 blev fem individer af arten genfundet (Figur 2, Tabel 2).

I 2015 blev 131 individer af enkelt månerude for første gang fundet på Saltbæk Ø

(Jannerup 2016). I 2016 blev der registreret 55 individer af arten, hvoraf ét individ

var vegetativt (Figur 2, Tabel 2).

Samlet vurdering og konklusion

Enkelt månerude er ved NOVANA-artsovervågningen i 2016 fundet på to lokaliteter ved

Saltbæk Vig på Sjælland, begge beliggende i den kontinentale biogeografiske region. På

Saltbæk Vig vest er der optalt færre individer i 2016 end tidligere, om end der har været

stor variation i antallet af optalte planter i NOVANA perioden. Artens voksested udsættes

for hård gåsegræsning, der kan betyde, at de nedbidte planter overses. Nedgangen i

antallet af optalte planter falder sammen med en ændring i voksestedets beskaffenhed i

retning af et mere tæt græsdække og især mosdække. Der er endvidere konstateret en vis

forsuring af voksestedet bedømt ud fra floraens artssammensætningen og

dominansforhold (P. Leth pers.comm. 2018).

Bestanden på Saltbæk Vig øst kan tidligere have været overset, men den kan også have

spredt hertil for nylig med sporer via gæs. Gæs raster i stort tal på vigen og græsser

intensivt på begge voksesteder øst og vest for vigen. Alternativt

Side 20 af 40

være ført til

kan sporer

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

lokaliteten via vigens vand ved vinteroversvømmelser eller med storme (P. Leth

pers.comm. 2018).

Enkelt månerude er ikke registreret på Djursland siden 2005.

Genfundet af enkelt månerude ved Saltbæk Vig vest kan tolkes, at den kan overleve flere

år underjordisk. Hertil kommer, at den på grund af undseelighed, nedbidning og tidlig

nedvisning er let at overse. Hvis det nye fund på Saltbæk Vig øst er spredt hertil, tyder det

på, at arten fortsat kan spredes til lokaliteter, hvor passende økologiske forhold

forekommer. Denne antagelse understøttes af svenske erfaringer (se Stighäll 2005), der

bringer en oversigt over de aktuelle lokaliteter og spredningsforhold for arten i Sverige.

Referencer

≥

Stighäll, K. (2005). Dvärglåsbräken på ny lokal i Roslagens skärgård. – Sv. Bot.

Tidskr. 99: 17-22.

Søgaard, B., Wind, P., Elmeros, M., Bladt, J., Mikkelsen, P., Wiberg-Larsen, P.,

Johansson, L.S., Jørgensen, A.G., Sveegaard, S. & Teilmann, J. (2013).

Overvågning af arter 2004-2011. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt

Center for Miljø og Energi. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for

Miljø og Energi nr. 50. 240 s.

Søgaard, B., Wind, P., Bladt, J.S., Mikkelsen, P., Wiberg-Larsen, P., Johansson,

L.S., Galatius, A. & Teilmann, J. (2015). Arter 2012-2013. NOVANA. Aarhus

Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. - Videnskabelig rapport

fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 124. 82 s.

Wind, P. (1992). Fredede arter i Danmark 2. - Urt 16: 89-93.

Wind, P. & Christensen, E. (2002). Nyfund af Enkelt Månerude (Botrychium

simplex

E. Hitchc.) i Århus amt. – Flora og Fauna 108: 81.

Wind, P. & Nygaard, B. (2012). Overvågning af enkelt månerude

Botrychium

simplex.

- Teknisk anvisning til intensiv overvågning TA nr. A30. Aarhus

Universitet, DCE – Nationalt center for Miljø og Energi. 13 s.

≥

Side 21 af 40

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Arter

≥

Karplanter og mosser

≥

Fruesko

Levested

Fruesko vokser på kalkholdig, veldrænet jordbund i lysåben bøgeskov og på overdrev.

Fruesko forekommer i Danmark på to skråninger med kalkrig jordbund ved henholdsvis

Buderupholm og Skindbjerg i Himmerland. Voksestedet ved Buderupholm er en

skovklædt, nordvestvendt skråning domineret af bøg. Ved Skindbjerg er det en

nordøstvendt, græsklædt skråning med spredte buske af ene. Skråningens nordvestlige

ende er beplantet med rødgran. Her vokser fruesko i randen af beplantningen og under

træerne.

Fruesko har en underjordisk, vandret krybende, forgrenet jordstængel. En jordstængel er

i stand til at sætte flere overjordiske skud, der kan blomstre og sætte frugt eller forblive

vegetative. De overjordiske skud danner sammen med den tilhørende jordstængel en klon

som er genetisk set identiske (Kull 1987, 1999, Kull & Kull 1991). Fruesko har derved både

en generativ og vegetativ formeringsstrategi.

Fruesko Cypripedium calceolus

Fotos: Peter Wind

Overvågningen 2016

En bestand er en sammenhængende samling af individer af fruesko på et levested.

Bestandsstørrelse og -sammensætning opgøres årligt ved en optælling af alle overjordiske

skud på levestedet.

Fruesko individernes fordeling og bestandens udstrækning ved Buderupholm er blevet

opgjort ved at opmåle de enkelte kloners placering på voksestedet. Ved Skindbjerg vokser

mange af klonerne så tæt, og skråningen hælder så meget, at det er vanskeligt at

stedfæste mange af klonerne entydigt med GPS. Her er bestandene opdelt efter de enkelte

parcellers driftsform (afgræsning og høslæt), og deres udstrækninger fastlægges ved

hjælp af GPS.

Under optællingen af overjordiske skud fordeles de på vegetative og blomstrende skud.

De blomstrende skuds formeringspotentiale fastlægges ved at fastslå, om blomsterne er

intakte, eller om de er afbidte eller aborterede. Et blomstrende skud er afbidt, når alle

blomster er bidt af og kun stænglerne står tilbage. Skuddene registreres som aborterede,

når der ikke dannes færdigudviklede blomster på stænglen. Derudover registreres der en

række levestedsdata i form af biotiske og abiotiske faktorer, jf. den tekniske anvisning

(Wind m.fl. 2011).

Figur 1. Frueskos forekomst og

udbredelse i kvadrater på 10x10 km ved

overvågningen i 2016. Grøn firkant

angiver kvadrat med registrering af

arten. Grænsen mellem den atlantiske og

den kontinentale biogeografiske region

er indtegnet på kortet med sort streg.

Resultater

Forekomst

Fruesko blev som led i NOVANA-artsovervågningen 2016 eftersøgt på to lokaliteter

beliggende i den kontinentale biogeografiske region i ét 10x10 km

kvadrat i Jylland.

Arten blev genfundet på de to lokaliteter i kvadratet (Tabel 1).

Tabel 1. Overvågning af fruesko, NOVANA 2016

Side 22 af 40

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Figur 2. Bestandsudviklingen af fruesko

20042016 i Buderupholm. Grønne og

røde søjler viser antallet af henholdsvis

vegetative og blomstrende skud.

Forekomst og udbredelse i Danmark af fruesko i forbindelse med NOVANA-

artsovervågningen 2016 fremgår af figur 1.

Bestandstørrelse

Bestandsopgørelsen for Buderupholm viser, at antallet af blomstrende og vegetative

skud er det laveste i den nuværende NOVANA-periode 2011-2016 (Figur 2, Tabel 2).

Tabel 2. Voksesteder med forekomst af fruesko ved NOVANAartsovervågningen i

2004 og 201113 (Søgaard m.fl. 2013, 2015) samt i 2014, 2015 og 2016.

Figur 3. Bestandsudviklingen af fruesko

20042016 i Skindbjerg. Grønne og røde

søjler viser antallet af henholdsvis

vegetative og blomstrende skud.

Samlet set over perioden 2004 til 2016 er antallet af optalte overjordiske fruesko-

skud på Buderupholm steget fra 129 i 2004 til 204 i 2011, hvilket er det højeste antal

skud, der er blevet optalt. Det er en stigning i antal skud på knap 60 %. I 2012 og

2013 er der, blandt andet som følge af ulovlig opgravning, konstateret et fald til

henholdsvis 174 og 176 skud. Nedgangen er fortsat i 2014, 2015 og 2016, hvor

henholdsvis 165, 164 og 140 skud er blevet optalt (Figur 2, Tabel 2). Det lave antal

skud i 2016 er en følge af yderligere fjernelse af skud fra tre kloner.

Der blev i 2016 på Skindbjerg optalt flere end 2.000 overjordiske skud af fruesko,

nemlig 2.042, hvilket er det næsthøjeste antal siden 2004. Der er således tale om

mere end en fordobling i antallet af skud i forhold til 2004, hvor der blev registreret

961 skud. Det højeste antal på 2.090 skud blev optalt i 2014 (Figur 3, Tabel 2).

Samlet vurdering og konklusion

Fruesko er i 2016 registreret på to lokaliteter i Jylland beliggende i den kontinentale

biogeografiske region. Når tallene for Skindbjerg bestanden 2016 sammenholdes med

antallet for 2004, kan der konstateres et mere end dobbelt så højt antal overjordiske

skud. For Buderupholm bestanden er forøgelsen på knap 60 % frem til 2011, mens

antallet af skud er reduceret i perioden 2012-2016, blandt andet pga ulovlig opgravning i

2012. Den store stigning på Skindbjerg kan være et udtryk for, at der er kommet flere

individer til, mens rekrutteringen af skud på Buderupholm har været mindre, idet der

ikke er konstateret et fald i antallet af kloner siden opgravningen af tre kloner i 2012 med

estimeret 44 skud. Til gengæld er et ukendt antal skud fjernet fra tre kloner i 2016,

hvilket influerer negativt på årets resultat.

Bedømt ud fra summen af og udviklingen i antallet af vegetative og blomstrende skud i

perioden 2004-2016 er bestanden af fruesko på Skindbjerg i fortsat fremgang ikke

mindst på grund af den formodede rekruttering af nye individer. Bestandsudviklingen på

Buderupholm har været faldende siden opgravningen i 2012 og ikke mindst accelereret i

2016, hvor et ukendt antal skud er fjernet inden optællingen. Bestanden på Buderupholm

har lejlighedsvist produceret afkom, men de har kun i ringe omfang overlevet, mens den

på Skindbjerg i 00’erne og i begyndelsen af 10’erne er ophav til nye planter. Genetiske

undersøgelser har vist en genetisk uniformitet i begge bestande – og de to bestande

imellem. Der er således tale om en ensartet smal genpulje, hvor selv små ændringer af

levestederne kan medføre, at bestandene går tilbage, ligesom opgravning og indsamling

af skud fortsat er en trussel, hvilket er sket for bestanden på Buderupholm i 2016.

Side 23 af 40

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Referencer

≥

Kull, T. (1987). Population ecology of

Cypripedium calceolus

L. - In: Laasimer L &

Kull T (red.). The plant cover of the Estonian SSR: Flora, vegetation and ecology.

Valgus Tallin. P. 77-83.

Kull, T. (1999).

Cypripedium calceolus

L. – Journal of Ecology 87: 913-924.

Kull, T. & Kull, K. (1991). Preliminary results from a study of populations of

Cypripedium calceolus

in Estonia. - In: Wells TCE & Willems JH (red.)

Population Ecology of Terrestrial Orchids. Spa Academic Publishing bv. The

Hague. P. 69-76.

Søgaard, B., Wind, P., Elmeros, M., Bladt, J., Mikkelsen, P., Wiberg-Larsen, P.,

Johansson, L.S., Jørgensen, A.G., Sveegaard, S. & Teilmann, J. (2013).

Overvågning af arter 2004-2011. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt

Center for Miljø og Energi. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for

Miljø og Energi nr. 50. 240 s.

Søgaard, B., Wind, P., Bladt, J.S., Mikkelsen, P., Wiberg-Larsen, P., Johansson,

L.S., Galatius, A. & Teilmann, J. (2015). Arter 2012-2013. NOVANA. Aarhus

Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. - Videnskabelig rapport

fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 124. 82 s.

Wind, P., Nygaard, B. & Mortensen, M. (2011). Overvågning af fruesko

Cypripedium calceolus.

- Teknisk anvisning til intensiv overvågning TA nr. A32.

Aarhus Universitet, DCE – Nationalt center for Miljø og Energi. 13 s.

≥

Side 24 af 40

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

Natur

≥

Arter

≥

Pattedyr

Overvågningen omfatter følgende arter:

≥

Odder

Hasselmus

Birkemus

Flagermus

Spættet sæl

Gråsæl

Marsvin

Odder bakser med torsk ved Aggersund

Foto: Jan Skriver

Spættet sæl

Phoca vitulina

Foto: Creative Commons

Side 25 af 40

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Arter

≥

Pattedyr

≥

Spættet sæl

Levested

Spættet sæl forekommer især i kystnære farvande, hvor der er rigelig føde, og hvor der

findes uforstyrrede yngle- og hvilepladser på sandbanker, rev, holme og øer. Da ungerne

af spættet sæl, i modsætning til gråsælens unger, fødes med voksenpels og kan svømme

mindre ture med det samme, kan spættet sæl også yngle på lokaliteter, der lejlighedsvis

overskylles. Spættet sæl er særligt afhængig af landlokaliteterne om sommeren i

henholdsvis hvor yngleperioden (maj-juli) og fældeperioden (august). Parringen foregår i

vandet, hvor hannerne holder mindre territorier, mens de tiltrækker hunnerne med

parringskald. Man kender ikke lokaliteter for parring i Danmark, men de formodes at

ligge i nærheden af ynglepladserne.

Forekomst og udbredelse

Arten forekommer i fire geografisk og genetisk adskilte bestande i Vadehavet (deles med

Tyskland og Holland), Limfjorden, Kattegat (deles med Sverige) og vestlige Østersø (deles

med Sverige). De overvågede hvilepladser fremgår af Figur 1.

Den spættede sæl har i to omgange været ramt af epidemier af PDV (Phocine Distemper

Virus), i 1988 og 2002 (Härkönen m.fl. 2006). Ved begge lejligheder døde op mod

halvdelen af de spættede sæler ved Nordeuropas fastland. En mindre epidemi af ukendt

oprindelse blev registreret på Anholt og den svenske vestkyst i 2007 (Härkönen m.fl.

2008). Kun nogle hundrede spættede sæler døde i sommeren 2007, og effekten på den

samlede danske bestand var ikke synlig i overvågningsresultaterne. I 2014 blev de

spættede sæler i Kattegat, Limfjorden og Vadehavet ramt af en epidemi af fugleinfluenza,

hvor mange hundrede sæler døde (Bodewes m.fl. 2015, Krog m.fl. 2015).

Satellitsporing og observationer af spættet sæl til havs viser, at arten forekommer i alle

danske farvande, på nær Østersøen omkring Bornholm. Overordnet har den spættede sæl

vist konstant fremgang i Danmark siden overvågningen startede, kun afbrudt af de to

PDV-epidemier i 1988 og 2002 og fugleinfluenzaepidemien i 2014 (Figur 2).

Spættet sæl

Phoca vitulina

Foto: Creative Commons

Figur 1. Lokaliteter, der

overvåges

Figur 2. Det totale antal

spættet sæl

Overvågningen 2016

Overvågningsmetode

Spættet sæl er blevet overvåget ved optælling i fældeperioden på landlokaliteterne fra

fly i Vadehavet og Kattegat siden 1976 (standardiseret fra 1979) og siden 1988 i hele

Danmark. For at gøre rede for sæler, der ikke er på hvilepladserne under

optællingerne, benyttes omtrentlige korrektionsfaktorer (32 % i Vadehavet og 43 % i

øvrige farvande), som er estimeret ved studier i Holland og Sverige, hvor et antal

mærkede individer har gjort det muligt at se, hvor disse dyr opholder sig i

optællingsperioderne (Ries 1998, Härkönen m.fl. 1999). Der er også foretaget

optællinger i yngleperioden med henblik på at estimere ungeproduktionen i Kattegat

siden 2009 og i Vadehavet siden 2000.

Side 26 af 40

Figur 3. Antal spættet sæl i

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Der foreligger en særskilt teknisk anvisning til overvågning af spættet sæl og gråsæl

(Teilmann & Galatius 2012).

Resultater

Vadehavet

Bestanden i Vadehavet er spredt over hele Vadehavets kystlinje og deles således med

Tyskland og Holland. I 2016 blev det totale antal spættede sæler estimeret til 3.600 i

den danske del af Vadehavet (Figur 3). De spættede sæler i Vadehavet blev hårdt

ramt af de to epidemier af PDV. Siden 2002 er bestanden i den danske del af

Vadehavet vokset med gennemsnitligt 12,9% årligt frem til 2012, svarende til den

teoretisk maksimale rate for spættet sæl (Härkönen et al. 2002).

Siden 2012 har væksten været negativ med, gennemsnitlig -7,5 % pr. år, delvis

påvirket af influenza epidemien i 2014, hvor den danske del af Vadehavet blev hårdt

ramt (Bodewes edt al. 2015, Krog et al. 2015). Selv medregnet denne påvirkning tyder

de senere års stagnation i udviklingen på, at populationen i Vadehavet nærmer sig

miljøets bæreevne og at populationen vil stabilisere sig omkring det nuværende

niveau, hvis forholdene omkring bestanden ikke ændrer sig. Spættet sæl yngler i alle

dele af det danske Vadehav, i 2016 blev der talt 769 unger, hvilket er 12 % flere end i

2015 og højere end alle tidligere tællinger.

Limfjorden

De spættede sæler i Limfjorden repræsenterer to forskellige genetiske enheder

(Olsen m.fl. 2014). De fleste af sælerne i den indre fjord er sandsynligvis

efterkommere af de sæler, der beboede fjorden før forbindelsen til Nordsøen blev

lukket omkring år 1100. Der opstod igen forbindelse mellem fjorden og Nordsøen

ved stormfloden i 1825, og i Nissum Bredning, tættest på Nordsøen synes

sælerne at være en blanding af sæler fra de indre bredninger og sæler fra

Vadehavet (Olsen m.fl. 2014). Antallet af sæler i de indre bredninger har vist

store fluktuationer fra år til år, og det er sandsynligt at de vandrer ind og ud af

Limfjorden i forbindelse med tilgængeligheden af føde.

Dette gør udviklingen i den indre Limfjord svær at tolke, fx blev der i 2015

estimeret 1600 sæler i indre Limfjord og i 2016 kun 850 individer, uden at der

blev fundet usædvanligt mange døde sæler (Figur 3). Antallet af sæler i den indre

Limfjord fluktuerer omkring det samme niveau som efter sidste PDV-epidemi i

2002, og man kan derfor antage at dette repræsenterer miljøets/fødegrundlagets

bæreevne. Antallet af sæler i den vestlige Limfjord har været stigende siden

2002, i 2016 estimeredes 1.700 individer, den foreløbige rekord (Figur 3).

Kattegat

Populationen af spættede sæler i Kattegat deles med Sverige. i 2016 estimeredes

den samlede bestand til 16.500 individer, heraf 8.800 i den danske del (Figur 3).

Fra epidemien i 2002 til 2011 har den gennemsnitlige årlige vækstrate i den

danske del været 11,1 %.

I de seneste fem år har vækstraten kun ligget på gennemsnitligt 3,1 % om året

hvilket tyder på, at populationen nærmer sig miljøets bæreevne. Man kan således

forvente en stabilisering af populationen omkring det nuværende niveau, hvis

forholdene for sælerne ikke ændrer sig.

Side 27 af 40

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Spættet sæl yngler i hele den danske del af Kattegat, og i 2016 blev der talt 1.257

unger svarende til 14 % af den estimerede bestand, hvilket er betydeligt lavere

end i de tidligere år, fx 2015, hvor der registreredes et ungetal på 22 % af den

estimerede bestand. Det talte antal unger er et minimumsestimat af

ungeproduktionen, da ungerne fødes over en længere periode og ikke er på land

samtidigt. For at kunne lave fortolkninger angående udvikling i bestandens

demografi, og de faktorer der påvirker ungeproduktionen, er der behov for en

længere tidsserie både inden for samme år og over en årrække.

Vestlige Østersø

I den vestlige Østersø forekommer mange mindre kolonier spredt over et stort

område. Det betyder, at de enkelte kolonier kan være sårbare over for

forandringer såsom forstyrrelser og epidemier, specielt hvis der ikke er nogen

fast udveksling af sæler mellem kolonierne. I 2016 blev populationen estimeret til

at bestå af 1.700 individer (Figur 3). Fra 2002 til 2011 voksede bestanden med

gennemsnitligt 13,4 % årligt.

I de seneste 5 år er denne rate reduceret til 4,9%, et muligt tegn på at

populationen nærmer sig miljøets bæreevne. En anden mulig tolkning er, at

gråsælernes genetablering i dette område, påvirker bestanden af spættede sæler

negativt.

Hvis det første er tilfældet, kan vi forvente en stabilisering af antallet af spættede

sæler i området i de kommende år, hvis den aftagende vækst derimod skyldes

konkurrence fra - eller fortrængning på grund af gråsæler, er en nedgang i

bestanden i de kommende år sandsynlig. Der tælles ikke unger af spættet sæl i

den vestlige Østersø.

Samlet vurdering og konklusion

Den spættede sæl har været overvåget med en standardiseret metode på hvilepladser

i Vadehavet og Kattegat siden 1979, mens de to mindre bestande i Limfjorden og

vestlige Østersø er blevet overvåget siden 1988. Bortset fra de to PDV-epidemier i

1988 og 2002 og fugleinfluenzaudbruddet i 2014 har arten vist konstant fremgang i

alle områder bortset fra Limfjorden, hvor der har været meget fluktuerende tal siden

den første epidemi i 1988. I de senere år er der dog tegn på en opbremsning i

tilvæksten i både Vadehavet, Kattegat og vestlige Østersø. Dette kunne tyde på, at

bestandene af spættet sæl i alle områder nærmer sig miljøets bæreevne.

Fremgangen er ikke overraskende, da arten var reduceret til få tusinde dyr i hele

landet ved fredningen i 1977. Inden da var bestandene kraftigt påvirkede af jagt og

sandsynligvis også miljøgifte, som det kendes fra gråsæler og ringsæler i Østersøen,

hvor op til 80 % af hunnerne har været sterile (Bergmann 1999). I de senere år er der

dog tegn på en opbremsning i tilvæksten i både Vadehavet, Kattegat og vestlige

Østersø. Dette kunne tyde på, at bestandene af spættet sæl i alle områder nærmer sig

miljøets bæreevne.

Referencer

Side 28 af 40

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

≥

Bergman, A. (1999). Health condition of the Baltic grey seal (Halichoerus grypus)

during two decades: gynaecological health improvement but in-creased

prevalence of colonic ulcers. Acta Pathologica Microbiologica et Immunologica

Scandinavica, 107: 270–282.

Bodewes, R., Bestebroer, T.M., van der Vries, E., Verhagen, J.H., Herfst, S.,

Koopmans, M.P., m.fl. (2015) Avian influenza A (H10N7) virus-associated mass

deaths among harbor seals. - Emerging Infectious Diseases 21E:

dx.doi.org/10.3201/eid2104.141675

Härkönen, T., Hårding, K. C., and Lunneryd, S. G. 1999. Age- and sex specific

behaviour in harbour seals

Phoca vitulina

leads to biased estimates of vital

population parameters. Journal of Applied Ecology, 36: 825 –841.

Härkönen, T., Harding, K.C. & Heide-Jørgensen, M.P. 2002: Rates of increase in

age-structured populations – a lesson from the European harbour seals. -

Canadian Journal of Zoology 80: 1498-1510.

Härkönen, T., Dietz, R., Reijnders, P., Teilmann, J., Harding, K., Hall, A.,

Brasseur, S., Siebert, U., Goodman, S.J., Jepson, P.D., Rasmussen, T.D. &

Thompson, P. 2006: A review of the 1988 and 2002 phocine distemper virus

epidemics in European harbour seals. - Diseases of Aquatic Organisms 68:115-

130.

Härkönen, T., Bäcklin, B.M., Barrett, T., Bergman, A., Corteyn, M., Dietz, R.,

Harding, K.C., Malmsten, J., Roos, A. & Teilmann, J. 2008: Mass mortality in

harbour seals and harbour porpoises caused by an unknown pathogen. -

Veterinary Record 162: 155-156.

Krog, J.S., Hansen, M.S., Holm, E., Hjulsager, C.K., Chriél, M., Pedersen, K.,

Andresen, L.O., Abildstrøm, M., Jensen, T.H., Larsen, L.E. 2015: Influenza A

(H10N7) virus in dead harbor seals, Denmark. – Emerging Infectious Diseases

21E:http://dx.doi.org/10.3201/eid2104.141484

Olsen, M.T., Andersen, L.W., Dietz, R., Teilmann, J., Härkönen, T., Siegismund,

H.R. 2014. Integrating genetic data and population viability analyses for the

identification of harbour seal (Phoca vitulina) populations and management

units. Molecular Ecology 23: 815-831.

Ries EH, Hiby LR, Reijnders PJH (1998) Maximum likelihood population size

estimation of harbour seals in the Dutch Wadden Sea based on a mark-recapture

experiment. Journal of Applied Ecology 35:332-339.

Teilmann J, Galatius A (2012) Artsovervågning af sæler. Aarhus Universitet, DCE

- Nationalt Center for Miljø og Energi, 8 s. (Teknisk anvisning fra Det Marine

Fagdatacenter, DCE; Nr. M16).

≥

Hvis du vil vide mere

≥

Overvågningsmetode: Teknisk anvisning M16 Artsovervågning af sæler

Bevaringsstatus: http://dce2.au.dk/pub/SR98.pdf

Miljøstyrelsens artsleksikon om spættet sæl

Forvaltningsplan for spættet sæl

Se seneste rapport fra DCE med spættet sæl her

Side 29 af 40

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

≥

Side 30 af 40

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Arter

≥

Pattedyr

≥

Gråsæl

Levesteder

Gråsælen er ligesom spættet sæl knyttet til de kystnære farvande, hvor der er rigelig føde,

og hvor der findes uforstyrrede yngle- og hvilepladser på ubeboede øer samt sandbanker,

rev og skær.

Da gråsælens unger, i modsætning til ungerne af spættet sæl, fødes med hvid lanugopels,

der ikke er vandskyende, kan de ikke være i vandet i længere tid under dieperioden.

Gråsæler foretrækker derfor ynglelokaliteter, der ikke overskylles. Gråsælen er særligt

afhængig af landlokaliteterne om vinteren og i foråret, idet yngleperioden dækker

november-januar i Nordsøen og februar-marts i Østersøen, mens fældeperioden løber

over marts-april i Nordsøen og maj-juni i Østersøen.

Forekomst og udbredelse

Gråsælen svømmer meget mere omkring end spættet sæl og kan findes i hele Østersø- og

Nordsø regionen. Gråsælen udnytter mange af de samme uforstyrrede

yngle-/hvilepladser, som spættet sæl. Arten forekommer i to genetisk adskilte bestande i

Nordsøen/Vadehavet (bestanden deles med Tyskland og Holland) og i Østersøen

(bestanden deles med de øvrige lande omkring Østersøen) (Graves m.fl. 2009). De

overvågede hvilepladser i Danmark fremgår af Figur 1.

Gråsælen var frem til 1800-tallet en almindelig og udbredt sælart i de danske farvande og

ynglede frem til omkring år 1900 ved de danske kyster (Søndergaard m.fl. 1976). Efter at

have været udryddet i Danmark i ca. 100 år er gråsælen i løbet af de sidste godt 15 år

genindvandret og forekommer nu regelmæssigt på lokaliteter i Kattegat, Østersøen og

Vadehavet. Antallet af ynglende gråsæler er stadig meget lille, til og med 2014 er der ikke

registreret mere end 5 unger på et år i Danmark.

Satellitsporing og observationer af gråsæl til havs indikerer, at arten forekommer i alle

danske farvande.

Gråsæl

Halichoerus grypus

Foto: Creative Commons

Figur 1. Lokaliteter, der

overvåges

Figur 2. Antal talte

gråsæler i den danske

Østersø

Overvågningen 2016

Overvågningsmetode

Gråsælen er blevet overvåget ved optælling i yngleperioden februar/marts og i

fældeperioden i maj/juni på landlokaliteterne fra fly i Kattegat og Østersøen siden

2011. Før da er der kun foretaget lejlighedsvise optællinger i forbindelse med

optællinger af spættet sæl.

For gråsælen er en korrektionsfaktor til at beregne det antal sæler, der er til havs

under optællingen under udarbejdelse. Derfor har vi ikke estimater af den absolutte

bestandsstørrelse, men optællingerne af sælerne på land fungerer som et indeks for

udviklingen.

Der foreligger en særskilt teknisk anvisning til overvågning af spættet sæl og gråsæl

(Teilmann & Galatius 2012).

Side 31 af 40

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Resultater

Vadehavet

Optællinger af fældende gråsæler indledtes i 2015, hvor der i april taltes 164

individer i Vadehavet, og i 2016 173. I forbindelse med de årlige optællinger af

spættet sæl i juni og august var det maksimale antal observerede gråsæler

stigende fra 13 i 2006 til 147 i 2016.

I december 2014 indledtes overvågning af ynglende gråsæler i det danske

Vadehav. Her blev den første nyfødte gråsælunge med sin mor observeret. I 2015

blev der ikke set unger i det danske Vadehav, mens der i januar 2017 igen blev

observeret en nyfødt gråsælunge.

Kattegat

I Kattegat forekommer sæler fra både Østersøen og Nordsøen. Flertallet af

genetiske prøver indsamlet i Kattegat stammer fra Nordsøen (Fietz m. fl. 2016)

mens de registrerede fødsler formentlig er gråsæler fra Østersøen, da de er født i

februar/marts, hvor Østersøbestanden yngler.

I Kattegat blev der fra 1979 til 2006 observeret færre end 10 gråsæler i

forbindelse med overvågning af spættede sæler i august. I 2007 og 2008 blev der

for første gang registreret et større antal, henholdsvis 32 og 68 gråsæler på Læsø

og Anholt i august. Fra 2010 er der hvert år foretaget flyvninger i perioden

omkring 1. marts, hvor der på Borfeld nord for Læsø blev talt mellem 29 og 110

gråsæler i perioden 2010-2015.

I marts 2016 blev der talt 127 gråsæler i den danske del af Kattegat, den højeste

registrering hidtil. Under overvågningen af gråsælfødsler er der tidligere

registreret enkelte unger ved Læsø. I 2015 var der en unge ved Borfeld og en på

Totten (Anholt). For Tottens vedkommende er det den første registrerede fødsel

siden artens genindvandring. I Østersøsælernes fældeperiode i maj-juni blev der

i Kattegat registreret 14 gråsæler i 2011. Siden da har der været en stigende

tendens, i 2015 og 2016 optaltes i denne periode hhv. 56 og 38 gråsæler.

Østersøen

Der er i den vestlige Østersø udført forsøgsvise optællinger i gråsælernes

fældeperiode fra slutningen af maj til starten af juni i 2002-2005, her blev der

optalt talt fra 0 til 12 individer (Figur 2). Ved flyovervågning i 2009 og 2010 blev

der observeret hhv. 67 og 41 gråsæler. Christiansø har de største forekomster af

gråsæl i Danmark, og i 2011-2014 blev 33-99 % af gråsælerne i Danmark

registeret her. I 2016 blev der talt 589 gråsæler i den danske Østersø, heraf 468

på Christiansø. Dette er en reduktion i forhold til de 850 der blev talt i 2015.

Gråsælerne tælles kun én gang i fældeperioden i Østersøen og dette kan bidrage

til variationen i antallet af talte dyr. Antallet af gråsæler på land korrigeres ikke

for sæler i vandet da dette forhold ikke kendes.

Fra 2003 til 2015 er der årligt observeret op til fem levende gråsælunger på

Rødsand i februar-marts. I 2016 blev der talt 9 gråsælunger på Rødsand, og

dermed en markant fremgang i forhold til de foregående år. Der er ikke

Side 32 af 40

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

registreret unger på andre danske lokaliteter i Østersøen.

Samlet vurdering og konklusion

Gråsælen har kun været overvåget i NOVANA-sammenhæng siden 2011, efter at

arten er genindvandret som en fast del af den danske natur i de sidste 15 år.

Stigningen i antallet af gråsæler over hele landet i de seneste år kan ikke forklares

med den beskedne reproduktion fra danske ynglende gråsæler. Stigningen må derfor

skyldes et skift i udbredelsen af gråsæler fra den nordlige del af Østersøen til den

sydlige del og et skift nordpå fra Holland og Tyskland til den danske del af Vadehavet.

Det er uvist, hvor Nordsø-gråsælerne i Kattegat kommer fra. Årsagen til ændringen i

udbredelsen er muligvis bedre fødetilgang eller pladsmangel på deres foretrukne

lokaliteter i andre lande. Med de få fødsler, der registreres i Danmark, er bestanden

af ynglende danske gråsæler formentlig maksimalt på 20 individer. De fleste gråsæler

i danske farvande er altså kun på visit og formodes at returnere til deres oprindelige

fødested, når de selv skal yngle.

Det er normalt for gråsæler, at yngleaktiviteten ligger på et lavt niveau i de tidlige

faser af kolonisering af et nyt område. Gråsælen har tidligere været almindelig i alle

danske farvande, og det formodes, at der i de kommende år vil komme flere gråsæler,

at arten vil sprede sig til flere lokaliteter i Danmark, og at antallet af ynglende

gråsæler vil øges.

Referencer

≥

Fietz K, Galatius A., Frie AK, Teilmann J, Dietz R, Jensen LF, Graves JA, Hall A,

McConnell B, Gilbert MTP, Olsen MT (2016).Shift of grey seal subspecies

boundaries in response to climate, culling and conservation. Molecular Ecology

25:4097-4112.

Graves JA, Helyar A, Biuw M, Jussi M, Jussi I et al. (2009) Microsatellite and

mtDNA analysis of the population structure of grey seals (Halichoerus grypus)

from three breeding areas in the Baltic Sea. Conserv Genet 10: 59-68.

doi:10.1007/s10592-008-9517-1.

Søndergaard, N-O, Joensen, A, & Hansen, E (1976). Sælernes forekomst og

sæljagten i Danmark. Danske Vildtundersøgelser, 26, 1-80.

Teilmann, J. & Galatius A. (2012). Artsovervågning af sæler. - Teknisk anvis-ning

M16 Ver.1. Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, 2012.

8 s.

≥

Hvis du vil vide mere

≥

Overvågningsmetode: Teknisk anvisning M16 Artsovervågning af sæler

Bevaringsstatus: http://dce2.au.dk/pub/SR98.pdf

Miljøstyrelsens artsleksikon om gråsæl

Bonn konventionen

Forvaltningsplan for gråsæl

Se seneste rapport fra DCE med gråsæl her

Side 33 af 40

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

≥

Side 34 af 40

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Arter

≥

Pattedyr

≥

Marsvin

Levested

Marsvinet er udbredt i alle danske farvande, men ses sjældent i Limfjorden og farvandet

omkring Bornholm. Der er ikke identificeret nogen specifikke yngleområder i danske

farvande, men en høj mor/kalv ratio i sommermånederne er observeret i Bælthavet og

langs jyske vestkyst. Marsvin kælver fra marts til august og topper i juni måned efter en

drægtighedsperiode på 10-11 måneder. Kalvene dier hos moderen i 8-11 måneder. Parring

finder sted i juli til september.

Forekomst og udbredelse

Marsvin er Danmarks mest almindelige hval, og den eneste der med sikkerhed yngler her.

Marsvin i de danske farvande opdeles i minimum tre populationer: 1) nordlige Kattegat,

Skagerrak og Nordsøen, 2) de indre danske farvande (inkl. Bælthavet, Øresund, sydlige

Kattegat og vestlige Østersø, kaldet ”Bælthavspopulationen”) og 3) Østersøen fra omkring

Bornholm og østover.

Marsvinet forekommer i alle danske farvande selvom tætheden i havet omkring

Bornholm er meget lav. Marsvinet er ikke jævnt fordelt, men samler sig i såkaldte

hotspots, der b.la. er lokaliseret i Storebælt, Lillebælt og nordlige Øresund, omkring

Skagen og ved Horns Rev i Nordsøen.

Da marsvinet er en relativ lille hval med begrænset spæklag og lille volumen ift. omkreds,

taber den hurtigt varme til det omgivende koldere vand. Marsvinet har derfor brug for at

fouragere ofte for at skabe energi til at holde varmen (Wisniewska m. fl. 2016).

Marsvinets fordeling menes derfor at være drevet af byttetilgængelighed. Dette bekræftes

af undersøgelser, der har linket marsvins fordeling med tæthed af sild (Sveegaard m. fl.

2012) og proxyer for bytte så som dybde, strøm, fronter og klorofylindhold (Gilles m. fl.

2011).

Marsvin

Phocoena phocoena

Foto: Wikimedia Commons/Erik

Christensen

Figur 1. Geografisk oversigt

Figur 2. Polulationsestimat

Overvågningen 2016

Overvågningsmetode

I 2010 blev 16 Natura 2000-områder udpeget for marsvin, og siden 2011 er marsvin

blevet overvåget i både Natura 2000 områder og i hele deres udbredelse som en del

af det nationale overvågningsprogram NOVANA. Overvågningen blev planlagt over

en 6-årig periode fra 2011-2016. I Skagerrak og Nordsøen er der udført årlige

optællinger fra fly i habitatområderne fra 2011 til 2015 (Figur 1). I de indre danske

farvande overvåges de 6 største Natura 2000-områder med akustiske lyttestationer

(2 år pr. område), der udnytter, at marsvin konstant udsender højfrekvente lyde

(ekkolokaliseringsklik) for at orientere sig, finde føde og kommunikere med andre

marsvin. Disse 6 områder gennemsejles desuden to gange med lytteudstyr for at se,

om områderne forbliver de vigtigste for marsvin gennem hele overvågningsperioden.

Endelig optælles hele populationen i de indre danske farvande én gang pr 6 år (Figur

1).

Side 35 af 40

Figur 3. Antal marsvin

observeret

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Der foreligger en særskilt teknisk anvisning til overvågning af marsvin (Teilmann &

Sveegaard 2012).

Resultater

Nordsøen/Skagerrak

Marsvinene i den danske del af Skagerrak og Nordsøen er del af en eller flere

bestande, hvis udbredelse og afgræsning er uvis. Nordsøen og nærliggende

farvande (inkl. de indre danske farvande) er optalt 3 gange i hhv. 1994 (SCANS),

2005 (SCANS-II) og 2016 (SCANS-III), hvor antallet har ligget på ca. 300.000

(figur 2). Der er ikke fundet signifikant forskel på antallet af marsvin i de tre

SCANS-surveys, og populationen betragtes derfor for at være stabil over denne

22 årige periode.

Tætheden af marsvin fundet ved flyovervågning i den sydlige Nordsø og

Skagerrak/Nordlig Nordsø fra 2011-2015 er vist i figur 3. Fluktuationer i den

gennemsnitlige tæthed har indtil 2013 været sammenlignelig (der blev ikke

flyovervåget i Skagerrak/Nordlig Nordsø i 2014). Tætheden i 2013 i begge

områder og i 2015 i den sydlige Nordsø var markant lavere end i de andre år. Den

store variation imellem optællingerne indikerer, at marsvins brug af disse

områder er korreleret med faktorer, der varierer mellem år fx mængden af

byttedyr.

Figur 4. Bestandsestimater

Figur 5. Marsvinetæthed

Indre danske farvande

Marsvinepopulationen i Kattegat, Bælthavet, Øresund og den vestlige Østersø er

optalt fire gange: 1994, 2005, 2012 og 2016 (figur 4). Surveyområderne, der

dækker Bælthavspopulationen, har imidlertid ikke været helt identiske, hvilket

umuliggør direkte sammenligning af resultaterne – fordi områdernes størrelse er

forskellig og dækker flere bestande. Kun optællingerne i 2012 og 2016 dækker

selve Bælthavspopulationen (Sveegaard m.fl. 2015). Her ses ingen signifikant

forskel mellem 2012 og 2016, og bestanden estimeredes i 2016 til 42.324 marsvin

(CV = 0,304, 95 % konfidensinterval: 23.368 – 76.658) (Figur 4).

Fordelingen af marsvin i og omkring Natura 2000-områderne i de indre danske

farvande overvåges med akustiske optagelser fra en hydrofon der trækkes efter et

skib (Figur 5). Generelt er tætheden inden for Natura 2000-områderne større

end uden for. I Natura 2000-områderne har ’Gilleleje Flak og Tragten’ i det

nordlige Øresund højest tæthed under begge surveys. I de fleste andre områder

varierer tætheden mellem år, og der er behov for yderligere surveys, før en trend

kan estimeres.

De seks vigtigste Natura 2000-områder for marsvin i de indre danske farvande

overvåges med passiv akustisk monitering (C-PODs, fem i hvert område). Der

overvåges to habitatområder ad gangen, og i hvert område overvåges i to

perioder af 12-16 måneders varighed inden for perioden 2011-2016. De fem C-

PODs i hvert område er placeret på tilfældigt udvalgte positioner for at give et

generelt billede af marsvinetætheden i habitatområderne. Marsvinelydene

analyseres som antal minutter pr. døgn, hvor marsvin er detekteret (marsvine-

positive minutter = PPM) omregnet til procent af døgnet. Herefter udregnes et

gennemsnit for de fem stationer i hvert område og til sidst et gennemsnit af

PPM/døgn for hver måned.

Side 36 af 40

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Resultaterne viser, at andelen af minutter af døgnet, hvor marsvin er registreret

(%PPM/døgn), varierer mellem områder og måneder i de seks

overvågningsområder, men ligger generelt på niveauer mellem 0.4 % og 17 %

PPM/døgn med undtagelse i det nordlige Øresund, hvor der i flere måneder i

gennemsnit registreredes 20-32% PPM/døgn (figur 6). Dette stemmer fint

overens med resultaterne fra de akustiske surveys, hvor Øresund også havde

størst tæthed. Der ses en tydelig årstidsvariation i alle områder, men hvilke

perioder der har hhv. lav og høj tæthed, varierer mellem områder. I alle områder,

undtagen ”Lillebælt” og ”Gilleleje Flak og Tragten”. er årstidsvariationen

sammenlignelig mellem de to perioder.

Data for de to udlægningsperioder i hvert område blev statistisk sammenlignet i

programmet R v. 3.4.0 ved brug en ANOVA-test efterfulgt af Tukeys HSD-test for

miksede modeller for at undersøge forskelle mellem områder og perioder. I den

samlede analyse af alle områder fandtes ingen signifikant forskel mellem de to

perioder (Mixed ANOVA, F5,24 = 1.94, P = 0.125). I de efterfølgende post-hoc

test (Turkey HSD-test for mixede modeller) fandtes imidlertid en signifikant

forskel mellem Periode 1 og 2 i ”Gilleleje Flak og Tragten”, ”Femern Bælt” og

”Røsnæs, Røsnæs Fjord og Kalundborg Fjord”- alle med et højere antal

detektioner i Periode 2 (Figur 7). Dette viser, at i de seks vigtigste Natura 2000-

områder for marsvin i de indre danske farvande var antallet af marsvin enten

stabilt eller stigende.

Østersøen

Marsvinebestanden i Østersøen er gået drastisk tilbage over de sidste 100 år og er

erklæret ’kritisk truet’ af IUCN (International Union for Conservation of Nature).

Et stort projekt med deltagelse fra alle Østersø-lande har med brug af passiv

akustisk monitering (2011-2016) estimeret populationen om sommeren til 497

marsvin (95 % konfidensinterval: 80-1091) (SAMBAH 2017). Om sommeren er

hovedparten af populationen i svensk farvand syd for Gotland, mens den om

vinteren mens at svømme sydpå bl.a. ind i de danske farvande mellem Bornholm

og Sjælland/Falster/Møn.

Samlet vurdering og konklusion

NOVANA overvågningen af marsvin begyndte i 2011 og er her afrapporteret til og

med 2015. Dette kapitel viser de første resultater for marsvins tæthed i både Natura

2000 områder og på populationsniveau. Der er fundet en tydelig årstidsvariation i

Natura 2000 områderne, der er konsistent mellem årene. Derved kan det fastlægges

at områderne har en særlig betydning for marsvin på visse årstider, og at de ikke

fordeler sig tilfældigt.

Udover NOVANA er der siden 1994 gennemført en række projekter (SCANS og

SAMBAH) med det formål at optælle antallet af marsvin bl.a. i de tre

marsvinepopulationer, der lever i danske farvande. I Østersøen er det nu fastlagt, at

der lever en kritisk truet population med færre end 500 individer. I de indre danske

farvande (Bælthavspopulationen) er der en tendens til et fald i populationen fra

næsten 30.000 til under 20.000 individer over de sidste 20 år. I Nordsøen lever en

stor population af marsvin, der tæller omkring 350.000 marsvin.

Side 37 af 40

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Referencer

≥

Gilles, A., S. Adler, K. Kaschner, M. Scheidat, and U. Siebert. 2011. Modelling

harbour porpoise seasonal density as a function of the German Bight

environment: implications for management. Endangered Species Research

14:157–169.

SAMBAH 2017. SAMBAH - FINAL Report. LIFE Project Number: LIFE08

NAT/S/000261. Kolmårdens Djurpark AB, SE-618 92 Kolmården, Sweden. S.77.

Sveegaard S, Galatius A, Dietz R, Kyhn LA, Koblitz JC, Amundin M, Nabe-Nielsen

J, Sinding MHS, Andersen LW, Teilmann J. 2015. Defining management units for

cetaceans by combining genetics, morphlogy, acoustics and satellite tracking.

Global Ecology and Conservation. 3:839-850

Sveegaard S, Nabe-Nielsen J, Stæhr K-J, Jensen TF, Mouritsen KN, Teilmann J.

2012. Spatial interactions between marine predators and their prey: herring

abundance as a driver for the distributions of mackerel and harbour porpoise.

Marine Ecology - Progress Series. 468: 245-253.

Teilmann, J. & Svegaard, S. (2012). Artsovervågning af marsvin. - Teknisk

anvisning M15 Ver.1. Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og

Energi, 2012. 10 s.

Wisniewska DM, Johnson M, Teilmann J, Rojano Doñate L, Shearer J, Sveegaard

S, Miller LA, Siebert U, Madsen PT. 2016. Ultra-High Foraging Rates of Harbor

Porpoises Make Them Vulnerable to Anthropogenic Disturbance. Current Biology.

26(11):1441-1446

≥

Hvis du vil vide mere

≥

Overvågningsmetode: Teknisk anvisning M15 Artsovervågning af marsvin

Bevaringsstatus: http://dce2.au.dk/pub/SR98.pdf

Miljøstyrelsens artsleksikon om marsvin

EU's habitatdirektiv

Se tidligere rapport fra DCE med marsvin her

Figur 6. Marsvinepositive

minutter

Figur 7. Statistisk

sammenligning

Side 38 af 40

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Side 39 af 40

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

ARTER 2016

NOVANA

Artsovervågningen i NOVANA i 2016 har været reduceret

og er at betragte som et overgangsår til den fulde over-

vågning i perioden 2017-2021. Overvågningen har derfor

kun omfattet i alt 7 arter: De marine pattedyr spættet sæl,

gråsæl og marsvin samt karplanterne enkelt månerude,

fruesko, mygblomst og gul stenbræk. Spættet sæl har haft

en bestandsfremgang fra ca. 2.000 dyr i 1976 til ca. 16.000

dyr i 2016. Gråsælen har vist fremgang i de seneste 10 år,

og i 2016 blev der registreret op til 127 individer i Kattegat,

173 i Vadehavet og 589 i den danske del af Østersøen.

Marsvinene i Østersøen udgør nu en kritisk truet bestand

på ca. 500 individer. Opgørelser af populationen af mar-

svin for Bælthavspopulationen i 1994, 2005, 2012 og 2016

og Nordsøpopulationen i 1994, 2005 og 2016 indikerer, at

begge bestande er relativt stabile. Enkelt månerude blev

registreret på to lokaliteter i Vestsjælland. Arten blev så-

ledes genfundet på et nyt og et allerede kendt voksested

ved Saltbæk Vig. Fruesko blev registreret på to gammel-

kendte lokaliteter i Himmerland. Mygblomst er samlet set

i fremgang og blev således registreret på 22 lokaliteter i

Jylland, på Fyn og Sjælland. Gul stenbræk blev registreret

på 10 lokaliteter, som alle ligger i Jylland.

ISBN: 978-87-7156-312-2

ISSN: 2244-9981

Side 40 af 40