MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 230
Offentligt

FUGLE 2016

NOVANA

Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

nr. 261

2018

AARHUS

UNIVERSITET

DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

Side 1 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

[Tom side]

Side 2 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

FUGLE 2016

NOVANA

Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

nr. 261

2018

Thomas Eske Holm

Preben Clausen

Rasmus Due Nielsen

Thomas Bregnballe

Ib Krag Petersen

Peter Mikkelsen

Jesper Bladt

Aarhus Universitet, Institut for Bioscience

AARHUS

UNIVERSITET

DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

Side 3 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Datablad

Serietitel og nummer:

Titel:

Undertitel:

Forfattere:

Institution:

Udgiver:

URL:

Udgivelsesår:

Redaktion afsluttet:

Faglig kommentering:

Kvalitetssikring, DCE:

Finansiel støtte:

Bedes citeret:

Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 261

Fugle 2016

NOVANA

Thomas Eske Holm, Preben Clausen, Rasmus Due Nielsen, Thomas Bregnballe, Ib

Krag Petersen, Peter Mikkelsen & Jesper Bladt

Aarhus Universitet, Institut for Bioscience

Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ©

http://dce.au.dk

Januar 2018

Kevin Kuhlmann Clausen

Jesper R. Fredshavn

Miljø- og Fødevareministeriet

Holm, T.E.. Clausen, P., Nielsen, R.D., Bregnballe, T. Petersen, I.K., Mikkelsen, P. & Bladt,

J. 2018. Fugle 2018. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og

Energi, 136 s. - Videnskabelig

netrapport

fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

nr. 261,

www.novana.au.dk

Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse

Sammenfatning:

I denne rapport fremlægges resultaterne af overvågningen af fugle i NOVANA for

året 2016. Den nationale overvågning har omfattet ynglefugle samt rastende og

overvintrende fugle omfattet af Fuglebeskyttelsesdirektivet. I overvågningen har

indgået et specielt program for Vadehavet i henhold til det Trilaterale

Vadehavssamarbejde.

NOVANA, overvågning, fugleovervågning, Fuglebeskyttelsesdirektivet, Trilateralt

Vadehavssamarbejde

Grafisk Værksted, AU Silkeborg

Morten Scheller Jensen

978-87-7156-311-5

2244-9981

136

Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf)

via

www.novana.au.dk

NOVANA er et program for en samlet og systematisk overvågning af både vandig og

terrestrisk natur og miljø. NOVANA erstattede 1. januar 2004 det tidligere

overvågningsprogram NOVA-2003, som alene omfattede vandmiljøet.

Emneord:

Layout:

Foto forside:

ISBN:

ISSN (elektronisk):

Sideantal:

Internetversion:

Supplerende oplysninger:

Side 4 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Indhold

Forord

Sammenfatning

Fugle

Ynglefugle

2.1 Overvågningsmetoder

2.2 Ynglefuglearter

2.2.1

Nordisk Lappedykker

2.2.2

Skarv

2.2.3

Sort Stork

2.2.4

Hvid Stork

2.2.5

Sangsvane

2.2.6

Bramgås

2.2.7

Blå Kærhøg

2.2.8

Plettet Rørvagtel

2.2.9

Hvidbrystet Præstekrave

2.2.10 Hjejle

2.2.11 Engryle

2.2.12 Brushane

2.2.13 Sorthovedet Måge

2.2.14 Dværgmåge

2.2.15 Sandterne

2.2.16 Sortterne

2.2.17 Perleugle

Trækfugle

3.1 Overvågningsmetoder

3.1.1

Midvintertællinger

3.1.2

Fældefugletælling

3.1.3

Øvrige tællinger

3.2 Internationale tællinger

3.3 Trækfuglearter

3.3.1

Lommer

3.3.2

Skarv

3.3.3

Knopsvane

3.3.4

Pibesvane

3.3.5

Sangsvane

3.3.6

Tajgasædgås

3.3.7

Tundrasædgås

3.3.8

Kortnæbbet Gås

3.3.9

Blisgås

3.3.10 Grågås

3.3.11 Canadagås

3.3.12 Bramgås

3.3.13 Lysbuget Knortegås

3.3.14 Mørkbuget Knortegås

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

3.3.15

3.3.16

3.3.17

3.3.18

3.3.19

3.3.20

3.3.21

3.3.22

3.3.23

3.3.24

3.3.25

3.3.26

3.3.27

3.3.28

3.3.29

3.3.30

3.3.31

3.3.32

3.3.33

3.3.34

3.3.35

3.3.36

3.3.37

3.3.38

Gravand

Pibeand

Knarand

Krikand

Gråand

Spidsand

Skeand

Taffeland

Troldand

Bjergand

Ederfugl

Havlit

Sortand

Fløjlsand

Hvinand

Lille Skallesluger

Toppet Skallesluger

Stor Skallesluger

Blishøne

Sandløber

Islandsk Ryle

Sortgrå Ryle

Lille Kobbersneppe

Alkefugle

100

102

104

106

108

110

112

114

116

118

120

122

124

126

128

130

132

134

136

138

140

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Forord

Denne rapport udgives af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus

Universitet (DCE) som et led i den landsdækkende rapportering af det Nati-

onale program for Overvågning af VAndmiljøet og NAturen (NOVANA).

NOVANA er fjerde generation af nationale overvågningsprogrammer, som

med udgangspunkt i Vandmiljøplanens Overvågningsprogram blev iværksat

efteråret 1988. Nærværende rapport omfatter data til og med 2016.

Overvågningsprogrammet er målrettet mod at tilvejebringe det nødvendige

dokumentations- og videngrundlag til at understøtte Danmarks overvåg-

ningsbehov og -forpligtelser, bl.a. i forhold til en række EU-direktiver inden for

natur- og miljøområdet. Programmet er løbende tilpasset overvågningsbeho-

vene og omfatter overvågning af tilstand og udvikling i vandmiljøet og natu-

ren, herunder den terrestriske natur og luftkvalitet.

DCE har som en væsentlig opgave for Miljø- og Fødevareministeriet at bidrage

med forskningsbaseret rådgivning til styrkelse af det faglige grundlag for mil-

jøpolitiske prioriteringer og beslutninger. Som led heri forestår DCE med bi-

drag fra Institut for Bioscience og Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Univer-

sitet den landsdækkende rapportering af overvågningsprogrammet inden for

områderne ferske vande, marine områder, landovervågning, atmos-færen samt

arter og naturtyper.

I overvågningsprogrammet er der en arbejds- og ansvarsdeling mellem fag-

datacentrene og Miljøstyrelsen (MST). Fagdatacentret for grundvand er pla-

ceret hos De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

(GEUS), fagdatacentret for punktkilder hos MST, mens fagdatacentrene for

vandløb, søer, marine områder, landovervågning samt arter og naturtyper er

placeret hos Institut for Bioscience, Aarhus Universitet og fagdatacentret for

atmosfæren hos Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet.

Denne rapport er udarbejdet af Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk

Natur, og den har været i høring hos MST. Rapporten er baseret på data ind-

samlet af Miljøstyrelsen, og DCE, suppleret med data indsamlet af Dansk Or-

nitologisk Forening (DOF). Data fra DOF er kvalitetssikret af MST (Intensiv 2-

overvågning af ynglefugle) og DCE (trækfugle).

Konklusionerne i denne rapport sammenfattes med konklusionerne fra de øv-

rige fagdatacenter-rapporter i ’Vandmiljø og natur 2017’, som udgives i et

samarbejde mellem DCE, GEUS og MST.

Side 7 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

Natur

≥

Fugle

≥

Sammenfatning 2016

Med igangsættelse af det

Nationale

program for

Overvågning

af VAndmiljø og

NAtur

(NOVANA) har Danmark fra 2004 fået en systematisk overvågning af de fugle, der udgør

udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområderne.

I henhold til dette direktiv og Habitatdirektivet er der udpeget et netværk af særlige

beskyttelsesområder, kaldet ”Natura 2000-områder” som rummer arter og naturtyper,

herunder fugle, der har behov for beskyttelse inden for den Europæiske Union. For disse

områder gælder det generelt, at de skal medvirke til at sikre den biologiske

mangfoldighed både på nationalt og europæisk plan.

Delprogrammet for overvågning af fuglearter i NOVANA har det primære formål at

overvåge de enkelte arters udbredelse og bestandsstørrelse samt udviklingsretning for at

tilvejebringe et fagligt grundlag for at vurdere de enkelte arters bestandsudvikling både

indenfor og udenfor fuglebeskyttelsesområderne og styrke den faglige baggrund for

eventuelle foranstaltninger, der vurderes at ville kunne forbedre den enkelte arts status.

Overvågningen af fugle er gennemført for perioden 2004-2016 og omfatter dels alle de

regelmæssigt forekommende ynglefuglearter, som er optaget på

Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, dels alle de trækfuglearter, som ligeledes indgår i

udpegningsgrundlaget for et eller flere fuglebeskyttelsesområder.

Denne rapport præsenterer resultaterne af den overvågning af 17 ynglefuglearter og 39

trækfuglearter, som er sket under NOVANA i 2016. Artsgennemgangen præsenterer

arternes status, som den tegnes af det indsamlede overvågningsmateriale.

Nordisk lappedykker

Podiceps auritus

Foto: Creative Commons

Blisgås

Anser albifrons

Foto: Kevin Kuhlmann Clausen

Side 8 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

Natur

≥

Fugle

Ynglefugle

≥

Trækfugle

≥

Udgivelser/rapporter

≥

Delprogrammet i NOVANA for overvågning af fugle indeholdt i 2016 følgende elementer:

≥

Overvågning af fugle iht. EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet omfattende ynglefugle på

bilag I og regelmæssigt tilbagevendende trækfugle (Tabel 1).

Årlige optællinger af bestanden af ynglende skarver.

Et særligt program for overvågning af fugle i Vadehavet, der udover de nationale

planlægningsbehov også bidrager til indsamling af data i det trilaterale

Vadehavssamarbejde (TMAP).

Et særligt program for Tøndermarsken, vestjyske Fjorde og Vejlerne med

hovedvægten på ynglefugle.

Bramgås

Branta leucopsis

Foto: Kevin Kuhlmann Clausen

≥

Formålet med overvågningen af fugle har i lighed med overvågningen af de øvrige arter

været at tilvejebringe viden til vurdering af arternes bestandsudvikling og status. Fuglene

og fuglebeskyttelsesområderne er sammen med de øvrige arter og habitatområderne

sikret igennem en fælles lovgivning i medfør af Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektivet.

De danske fuglebeskyttelsesområder indgår i Natura 2000-områderne, hvorfor de i

miljømålsloven indgår på samme måde som habitatområderne, dvs. med krav om Natura

2000-planlægning, tilstandsvurdering og målfastsættelse.

Gråand Anas platyrhynchos

Overvågningsmetoder

Overvågning af fugleforekomster skete gennem overvågning af antal eller udbredelse.

Typisk blev sjældne ynglefugle overvåget gennem bestandsstørrelse og mere almindelige

ynglefugle gennem udbredelse. De regelmæssigt tilbagevendende trækfugle er overvåget

ved bestandsstørrelse, enten gennem landsdækkende tællinger eller optælling på et

udvalg af lokaliteter.

Foto: Kevin Kuhlmann Clausen

Kontaktinformation

Thomas Eske Holm

Seniorrådgiver

Tlf.: +4587158761

Email: [email protected]

Baggrund

Med beslutningen om at implementere det

Nationale

program for

Overvågning

VAndmiljø

NAtur

(NOVANA) blev der fra 2004 indledt en overvågning af fugle,

som indgår i fuglebeskyttelsesområdernes udpegningsgrundlag. Overvågningen har i

2004-2006 været gennemført i et samarbejde mellem stat og amter. Fra 2007 er

overvågningen udført i et samarbejde mellem Miljø- og Fødevareministeriet og

Aarhus Universitet.

EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet forpligter EU's medlemslande til at udpege områder

til beskyttelse af ynglefuglearter på direktivets bilag I og regelmæssigt

tilbagevendende trækfugle. De 113 udpegede fuglebeskyttelsesområder udgør

Side 9 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

sammen med områder udpeget ifølge Habitatdirektivet det europæiske ”Natura

2000-netværk”. I Danmark er områder udpeget efter Ramsarkonventionen indehold

i de udpegede fuglebeskyttelsesområder.

Overordnet strategi for overvågning af fugle

I strategien for overvågning i NOVANA er fastslået, at overvågningen skal modsvares

af konkrete målsætninger. Der skal på den ene side ikke være målsætninger, uden at

opfyldelsen overvåges, mens der på den anden side ikke skal være overvågning, hvor

der ikke findes konkrete målsætninger.

Overvågningen har derfor bl.a. sigtet mod at tilvejebringe ensartede, kvalitetssikrede

og landsdækkende data til at vurdere bestandsudvikling og status for fugle og

opfyldelsen af de opstillede målsætninger og derigennem dokumentere effekten af

evt. forvaltningstiltag til forbedring af bevaringstilstande.

Thomas Eske Holm, Preben Clausen, Rasmus Due Nielsen, Thomas Bregnballe, Ib

Krag Petersen, Peter Mikkelsen & Jesper Bladt (2018): Fugle 2016. NOVANA. Aarhus

Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. Novana.au.dk. Gengivelse

tilladt med tydelig kildeangivelse.

Side 10 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

Natur

≥

Fugle

≥

Ynglefugle

Overvågning af ynglefugle

Miljøstyrelsens (MST) enheder har i 2016 overvåget ynglefugle efter retningslinjer i

tekniske anvisninger for de enkelte arter fra Fagdatacenter for Biodiversitet (F-BDC)

under Aarhus Universitet (AU).

Denne overvågning omfattede 17 arter på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I som alle

indgår i udpegningsgrundlagene for de danske fuglebeskyttelsesområder.

Bramgås

Branta leucopsis

Foto: Kevin Kuhlmann Clausen

Overvågningsmetoder

≥

Ynglefuglearter

≥

Side 11 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Fugle

≥

Ynglefugle

≥

Overvågningsmetoder

Intensiv overvågning af ynglefugle

Intensiv overvågning er i NOVANA defineret som overvågning af bestandsstørrelse.

Metoderne varierer alt efter, hvilke arter der er tale om. Den intensive overvågning af

fugle er delt op i Intensiv 1 og Intensiv 2. Ynglende skarv overvåges i et selvstændigt

program.

Den intensive overvågning efter Intensiv 1 omfatter arter, som forekommer i eller vender

tilbage til kendte lokaliteter, oftest inden for fuglebeskyttelsesområder, og det er således

ret forudsigeligt, hvor disse arter vil forekomme (Tabel 1). Ved arter, som overvåges efter

Intensiv 1, besøger Miljøstyrelsen kendte og potentielle ynglelokaliteter, som angivet i

den tekniske anvisning for arten (find den via linket her).

Intensiv 2 omfatter meget sjældne arter, uregelmæssigt ynglende arter og arter, hvis

forekomst ikke kan forudsiges (Tabel 2). Ved Intensiv 2 baserer Miljøstyrelsen sin

overvågning på indtastninger af observationer i Dansk Ornitologisk Forenings database

(DOFbasen). Disse data udtrækkes tre gange om året af foreningen og fremsendes til de

enkelte enheder i Miljøstyrelsen. Data, der anvendes fra Intensiv 2-overvågningen,

kvalitetssikres af Miljøstyrelsen inden de anvendes.

Den intensive overvågning blev gennemføret alt efter art enten hvert, hvert andet, hvert

tredje eller hvert sjette år (Tabel 1; Tabel 2).

Tabel 1. Miljøstyrelsen har gennemført

Intensiv 1overvågning for fire arter på

grundlag af feltarbejde i 2016.

Ekstensiv overvågning af ynglefugle

Ekstensiv overvågning er i NOVANA defineret som overvågning af udbredelse. Ekstensiv

overvågning omfatter 10 arter af ynglefugle, der ikke er specielt tilknyttet Natura 2000-

områderne. Disse er blevet overvåget gennem indrapporterede data i DOFbasen, efter at

Miljøministeriet i 2006 indgik en samarbejdsaftale med Dansk Ornitologisk Forening.

For de ekstensive arter udarbejdes der landsdækkende udbredelseskort. Der udføres ikke

systematisk feltarbejde, idet overvågningen alene bygger på observationer, der indtastes i

DOFbasen af frivillige. Data, der anvendes til den ekstensive overvågning, kvalitetssikres

af DCE inden de anvendes.

Gruppen af ekstensivt overvågede arter omfatter: Hvepsevåge, rørhøg, engsnarre, stor

hornugle, natravn, isfugl, sortspætte, hedelærke, blåhals og rødrygget tornskade. Ingen af

disse blev overvåget i 2016.

Tabel 2. Miljøstyrelsen har gennemført

Intensiv 2overvågning ud fra

indtastninger i DOFbasen kombineret

med egne undersøgelser af 12 arter i

2016.

Overvågning af ynglende skarv

I 2016 har DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi) ved Aarhus Universitet som i

tidligere år organiseret optællingerne af reder i de danske skarvkolonier. Metoden til

denne optælling kan læses i rapporten "Danmarks ynglebestand af skarver i 2016".

Side 12 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Fugle

≥

Ynglefugle

≥

Ynglefuglearter

Overvågningen af ynglefugle omfattede i 2016

følgende arter

≥

Nordisk lappedykker

Skarv

Sort stork

Hvid stork

Sangsvane

Bramgås

Blå kærhøg

Plettet rørvagtel

Hvidbrystet præstekrave

Hjejle

Engryle

Brushane

Sorthovedet måge

Dværgmåge

Sandterne

Sortterne

Perleugle

Sort stork

Ciconia nigra

Foto: Wikimedia Commons/Marek

Szczepanek

Skarv Phalacrocorax carbo

Foto: Per Vindis

Side 13 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Ynglefugle

≥

Ynglefuglearter

≥

Nordisk lappedykker

Levested

Nordisk lappedykker yngler uregelmæssigt i Danmark. De få yngleforekomster, der er

registreret, er fra mindre søer. Arten er trækfugl, som uden for yngleperioden holder til i

større, isfri søer eller på havet.

Udbredelse

Nordisk lappedykker ynglede tilsyneladende med en lille stabil bestand i Thy og på Mors

frem til omkring 1860. Efterfølgende er der registreret enkeltstående ynglefund med års

mellemrum (Grell 1998, Nyegaard m.fl. 2014).

Nordisk lappedykker

Podiceps auritus

Foto: Creative Commons

År

2012

2013

2014

2015

2016

Antal

Overvågningen 2016

Overvågningsmetode

Nordisk lappedykker overvåges årligt efter Intensiv 2-metoden.

Miljøstyrelsen verificerer sikre og mulige yngleforekomster udtrukket fra DOFbasen.

Overvågning af nordisk lappedykker sker ved kontakt til observatøren af det mulige

ynglefund suppleret med besøg på lokaliteten i fornødent omfang. Feltarbejde skal foregå

i perioden 1.-30. juni (Pihl m.fl. 2012).

I NOVANA er Nordisk lappedykker blevet overvåget siden 2012.

Tabel 1. Overvågning af nordisk

lappedykker i Danmark, NOVANA 2012

2016.

Resultater

Der blev under overvågningen i 2016 ikke registreret ynglefund af nordisk lappedykker i

Danmark (Tabel 1).

Konklusion

Der er siden 1800-tallet kun registreret enkelte ynglefund af nordisk lappedykker, og det

er aldrig lykkedes arten at få fodfæste i Danmark. Arten må derfor betegnes som en

yderst fåtalligt og uregelmæssig ynglefugl i Danmark.

Referencer

Grell, M.B. (1998). Fuglenes Danmark. – Gads Forlag. 825 s.

Nyegaard, T & Grell, M.B. (2005). Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 2004. –

Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 99: 88-106.

Pihl, S., Holm, T.E., Kahlert, J. & Søgaard, B. (2012). Overvågning af nordisk

lappedykker

Podiceps auritus som

ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE,

Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A101, version 1.

8 s.

Side 14 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Ynglefugle

≥

Ynglefuglearter

≥

Skarv

Levested

I Danmark yngler skarver i kolonier i træer, buske såvel som på jorden i nærheden af

vandområder med fisk. Hovedparten af de danske ynglefugle trækker mod syd og sydvest

om efteråret og overvintrer i Vesteuropa og Nordafrika (Bregnballe m.fl. 1997).

Udbredelse

Omkring 1876 blev skarven udryddet som dansk ynglefugl, og først i 1938 etablerede den

sig igen. Fra begyndelsen af 1970’erne blev beskyttelsen af skarv gradvist øget i Danmark

og resten af Europa, og bestanden tiltog som følge heraf hastigt igennem 1980’erne

(Bregnballe 1996). I 1980 fandtes blot tre kolonier i Danmark: Vorsø i Horsens Fjord,

Ormø i Sydsjælland og Brændegårdssøen på Fyn (Bregnballe & Gregersen 1995). Midt i

1990’erne stabiliserede ynglebestanden sig, men en betydelig tilbagegang har fundet sted

efter 2006 (Bregnballe & Nitschke 2016).

Skarv Phalacrocorax carbo

Foto: Per Vindis

Læs også om

≥

Skarv som trækfugl

Overvågningen 2016

Overvågningsmetode

Skarv har været overvåget årligt siden 1989. I perioden 2004-2016 er denne overvågning

indgået i NOVANA. Antallet af reder i de enkelte kolonier er blevet optalt omkring det

tidspunkt på sæsonen, hvor antallet af reder kulminerer.

Undersøgte lokaliteter

Skarv blev i 2016 eftersøgt på flere end 100 potentielle ynglelokaliteter spredt over hele

landet. Flere end 60 ornitologer deltog i optællingerne af skarvreder i 2016. De fleste – og

især de større kolonier – tælles af ornitologer, der har flere års erfaring med at optælle

reder i skarvkolonier.

Ynglende skarv Figur 1. Udviklingen i

antallet af reder af skarv i Danmark

19902016.

Resultater

I 2016 er der registreret i alt 31.682 par. Dette svarer til en fremgang på 324 reder (1,0 %)

sammenlignet med 2015. Dermed kom bestandsstørrelsen for tredje år i træk til at ligge

på knap 5.000 par over ’lavpunktet’ på omkring 26.400 par i 2010-2013.

Forud for årene med ’lavpunktet’ havde ynglebestanden i årene 1993-2006 fluktueret

mellem 36.500 og 42.500 reder, med et gennemsnit på 39.000 par. Efter 2006 faldt

bestanden, først til ca. 35.000 og efter to hårde vintre 2009/10 og 2010/11 var antallet

nået nede på ca. 25.000 reder (Figur 1).

Antallet af lokaliteter, som havde ynglekolonier af skarver, var i 2016 nået op på 83

lokaliteter. Det hidtil højeste antal på 79 lokaliteter registreredes i 2014. I 2016 blev fire

lokaliteter, som efter at have huset ynglende skarver i et eller flere år, opgivet som

yngleplads. Alle fire lokaliteter var beliggende i det sydvestlige Kattegat. På ni af

lokaliteterne med ynglende skarver i 2016 var der tale om første yngleforsøg. Disse

Side 15 af 142

Ynglende skarv Figur 2. Overvågning af

ynglende skarv i Danmark, NOVANA

2016.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

lokaliteter var beliggende i Kattegat, Lillebælt-Fyn, i det nordlige Sjælland samt på

Lolland. På yderligere fem lokaliteter havde skarverne genoptaget yngleforsøg på steder,

hvorfra de havde været fraværende i ét eller flere år.

Se Bregnballe & Nitschke (2016) for yderligere oplysninger om ynglebestanden af skarv i

Danmark i 2016.

Skarverne har siden midten af 1990’erne ynglet i de fleste egne af landet, men

udviklingsmønsteret har ikke været ens i alle landsdele (se Bregnballe 2009, Bregnballe &

Nitschke 2016). Udbredelsen i 2016 fremgår af Figur 2.

Konklusion

Antallet af skarvreder i Danmark steg betydeligt i 2014 sammenlignet med de

forudgående fire år, men i 2015 og 2016 var yngleantallet kun en smule forøget i forhold

til 2014. Udbredelsen af kolonierne har ikke ændret sig væsentligt over de seneste år.

Referencer

≥

Bregnballe, T. (1996). Development of the North and Central European breeding

population of Cormorant

Phalacrocorax carbo sinensis.

- Dansk Ornitologisk

Forenings Tidsskrift 90: 15-20.

Bregnballe, T. (2009). Skarven. Miljøbiblioteket. 103 s.

Bregnballe, T., Frederiksen, M. & Gregersen, J. (1997). Seasonal distribution and

timing of migration of Cormorants

Phalacrocorax carbo sinensis

breeding in

Denmark. – Bird Study 44: 257-276.

Bregnballe, T. & Gregersen, J. (1995). Udviklingen i ynglebestanden af Skarv

Phalacrocorax carbo sinensis

i Danmark 1938-1994. - Dansk Ornitologisk

Forenings Tidsskrift 89: 119-134.

Bregnballe, T. & Nitschke, M. (2016). Danmarks ynglebestand af skarver i 2016.

Aarhus Universitet - Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Energi nr. 87. 36 s.

≥

Side 16 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Ynglefugle

≥

Ynglefuglearter

≥

Sort stork

Levested

Sort stork har i en lang årrække ikke ynglet i Danmark. Tidligere tiders yngleforekomster

er fra store, gamle og uforstyrrede skove tæt ved føderige vådområder. Arten er trækfugl,

som uden for yngleperioden trækker til tropisk Afrika.

Udbredelse

Sort stork ynglede tidligere fåtalligt, og den danske bestand er blevet anslået til 150 par i

midten af 1800-tallet. Efterfølgende gennemgik arten en markant tilbagegang. Efter 1953

har sort stork ynglet uregelmæssigt og næppe årligt i Danmark (Grell 1998, Nyegaard

m.fl. 2014).

År

2012

2013

2014

2015

2016

Antal

Sort stork

Ciconia nigra

Foto: Wikimedia Commons/Marek

Szczepanek

Overvågningen 2016

Overvågningsmetode

Overvågningsmetode Sort stork overvåges årligt efter Intensiv 2-metoden. Miljøstyrelsen

verificerer sikre og mulige yngleforekomster udtrukket fra DOFbasen. I NOVANA er sort

stork blevet overvåget siden 2012.

Overvågning af sort stork sker ved kontakt til observatøren af mulige yngle-fund

suppleret med besøg på lokaliteten i fornødent omfang. Feltarbejde skal foregå i perioden

1.-30. juni (Pihl m.fl. 2012b).

Tabel 1. Oversigt over ynglende sort

stork i Danmark 20122016.

Resultater

Der blev under overvågningen i 2016 ikke registreret mulige, sandsynlige eller sikre

ynglefund af sort stork. Arten er endnu ikke registreret som ynglefugl i NOVANA-

perioden 2004-2016.

Konklusion

Sort stork må betegnes som forsvunden som ynglefugl i Danmark, hvilket kan skyldes

mangel på større gamle, uforstyrrede og udrænede skove.

Referencer

Grell, M.B. (1998). Fuglenes Danmark. – Gads Forlag. 825 s.

Nyegaard, T & Grell, M.B. (2005). Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 2004. –

Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 99: 88-106.

Pihl, S., Holm, T.E., Kahlert, J. & Søgaard, B. (2012b). Overvågning af sort stork

Ciconia nigra som

ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for

Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A105, version 1. 8 s.

Side 17 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Ynglefugle

≥

Ynglefuglearter

≥

Hvid stork

Levested

Hvid stork yngler uregelmæssigt Danmark. Arten yngler typisk på opsatte redeplatforme

tæt ved udstrakte våde enge med gode fødemuligheder. Arten er trækfugl, som uden for

yngleperioden trækker til det sydlige Afrika.

Udbredelse

Hvid stork ynglede tidligere almindeligt, og den danske bestand er blevet anslået til

omkring 4.000 par omkring år 1900. Efterfølgende er arten gået markant tilbage, og den

oprindelige bestand blev erklæret uddød i 2008. På Sjælland er arten begyndt at yngle

som følge af et svensk udsætningsprojekt (Nyegård m.fl. 2014).

Hvid stork

Ciconia ciconia

Foto: Creative Common

Overvågningen 2016

Overvågningsmetode

Hvid stork overvåges årligt efter Intensiv 2-metoden. Miljøstyrelsen verificerer sikre og

mulige yngleforekomster udtrukket fra DOFbasen. I NOVANA er hvid stork blevet

overvåget siden 2012.

Overvågning af hvid stork sker ved kontakt til observatøren af mulige ynglefund suppleret

med besøg på lokaliteten i fornødent omfang. Feltarbejde skal foregå i perioden 1.-30.

juni (Pihl m.fl. 2012).

Hvid stork Figur 1. Overvågning af

ynglende hvid stork i Danmark,

NOVANA 2016. Grøn firkant angiver

UTMkvadrat med sikre og sandsynlige

fund.

År

2012

2013

2014

2015

2016

Antal

Resultater

Der blev under overvågningen i 2015 registreret to ynglefund i Danmark (Tabel 1).

Ligesom i 2014 og 2015 ynglede der i 2016 et par ved Smedager i Sydjylland og et par ved

Gundsølille på Sjælland (Figur 1) (Holm m.fl. 2015, Holm m.fl. 2016).

Konklusion

Hvid stork er fortsat en meget sjælden ynglefugl i Danmark. Arten kræver udstrakte

vådområder til fouragering i nærheden af reden, men afvanding af vådområder og

modernisering af landbruget har gjort det danske landbrugsland mindre egnet for hvid

stork. Hertil kommer, at Danmark ligger på nordgrænsen for artens udbredelse. Da de

danske ynglefugle sandsynligvis stammer fra udsætninger i Sverige og Tyskland, blev det

i 2008 konkluderet, at den vilde danske storkebestand er forsvundet.

Hvid stork Tabel 1. Overvågning af hvid

stork i Danmark, NOVANA 20122016.

Referencer

≥

Side 18 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Holm, T.E., Clausen, P., Nielsen, R.D., Petersen, I.K., Laursen, K., Bregnballe,

T., Mikkelsen, P., Bladt, J., Kotzerka, J. & Søgaard, B. (2015). Fugle 2014.

NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, -

Videnskabelig rapport fra DCE nr. 169, 106 s.

Holm, T.E., Clausen, P., Nielsen, R.D., Bregnballe, T., Petersen, I.K.,

Mikkelsen, P., Bladt, J., Kotzerka, J. & Søgaard, B. (2016). Fugle 2015.

NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi,

142 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

nr. 210

Nyegaard, T., Meltofte, H., Tofft, J. & Grell, M.B. (2014). Truede og sjældne

ynglefugle i Danmark 1998-2012. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift

108: 1-144.

Pihl, S., Holm, T.E., Kahlert, J. & Søgaard, B. (2012). Overvågning af hvid

stork

Ciconia ciconia som

ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE,

Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A104,

version 1. 8 s.

Side 19 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Ynglefugle

≥

Ynglefuglearter

≥

Sangsvane

Levested

Sangsvane yngler fåtalligt Danmark. De få yngleforekomster, der foreligger, er fra mindre

eller større søer i Jylland. Arten er trækfugl eller strejfugl, som formentlig overvintrer i

Nordeuropa sammen med nordligere sangsvaner. Som ynglefugl indgår sangsvane ikke i

udpegningsgrundlaget for nogen af de danske fuglebeskyttelsesområder.

Udbredelse

Sangsvane er ret ny som dansk ynglefugl. Udsatte fugle har i en årrække ynglet på

Sjælland, men de første vilde fugle etablerede sig i Jylland i 2002, og siden er bestanden

langsomt vokset (Nyegaard m.fl. 2014).

Sangsvane

Cygnus cygnus

Læs også om

≥

Sangsvane som trækfugl

Overvågningen 2016

Overvågningsmetode

Sangsvane overvåges årligt efter Intensiv 2-metoden. Miljøstyrelsen verificerer sikre og

mulige yngleforekomster udtrukket fra DOFbasen. I NOVANA er sangsvane blevet

overvåget siden 2012.

Overvågning af sangsvane sker ved kontakt til observatøren af mulige ynglefund

suppleret med besøg på lokaliteten i fornødent omfang. Feltarbejde skal foregå i perioden

1.-30. juni (Pihl m.fl. 2012).

Foto: Dorte og Flemming Sørensen

Resultater

Der blev under overvågningen i 2016 registreret fem sikre ynglepar i Danmark, alle i

Nordjylland (Figur 1). I NOVANA-perioden 2012-2016 er antallet af ynglepar steget fra to

til fem (Figur 2).

Ynglende sangsvane Figur 1.

Overvågning af ynglende sangsvane i

Danmark, NOVANA 2014. Grøn firkant

angiver UTMkvadrat med sikre og

sandsynlige fund.

Konklusion

Vilde sangsvaner etablerede sig som ynglefugle i Danmark i 2002, men yngler stadig

yderst fåtalligt i Danmark. Etableringen i Danmark er sandsynligvis et resultat af en

sydgående ekspansion i Sverige, hvor bestanden efter jagtlig ophør er vokset fra få par

starten af 1900-tallet til 5.400 par i 2010. Antallet af danske ynglepar har siden 2007

ligget på 2-5 ynglepar og ynglebestanden synes at have stabiliseret sig på dette niveau

(Nyegaard m.fl. 2014).

Da sangsvane som ynglefugl ikke indgår i udpegningsgrundlaget for nogen af de danske

fuglebeskyttelsesområder, vil arten fremover kun blive overvåget i NOVANA som

trækfugl.

Ynglende sangsvane Figur 2. Antal

ynglende sangsvanepar i perioden.

Referencer

Side 20 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Holm, T.E., Clausen, P., Nielsen, R.D., Petersen, I.K., Laursen, K., Bregnballe, T.,

Mikkelsen, P., Bladt, J., Kotzerka, J. & Søgaard, B. (2015). Fugle 2014. NOVANA.

Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, - Videnskabelig

rapport fra DCE nr. 169, 106 s.

Holm, T.E., Clausen, P., Nielsen, R.D., Bregnballe, T., Petersen, I.K., Mikkelsen,

P., Bladt, J., Kotzerka, J. & Søgaard, B. (2016). Fugle 2015. NOVANA. Aarhus

Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 142 s. - Videnskabelig

rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 210

Nyegaard, T., Meltofte, H., Tofft, J. & Grell, M.B. (2014). Truede og sjældne

ynglefugle i Danmark 1998-2012. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 108:

1-144.

Pihl, S., Holm, T.E., Kahlert, J. & Søgaard, B. (2012). Overvågning af sangsvane

Cygnus cygnus som

ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for

Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A107, version 1. 8 s.

Side 21 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Ynglefugle

≥

Ynglefuglearter

≥

Bramgås

Levested

Bramgås yngler talstærkt på Saltholm, men er en uregelmæssig ynglefugl i det øvrige

Danmark - oftest på småøer. Arten er trækfugl og overvintrer i Nordeuropa.

Udbredelse

Bramgås etablerede sig som ynglefugl på Saltholm i 1992 (formentlig fugle fra parker i

Malmø), og siden er denne koloni steget markant i antal. Øvrige fåtallige ynglepar er

sidenhen registreret spredt rundt i landet (Nyegaard m.fl. 2014). Overvågningen i 2016

omhandlede alene ynglepar registreret uden for Saltholm og Peberholm.

Læs også om

≥

Bramgås som trækfugl

Overvågningen 2016

Bramgås overvåges efter to forskellige metoder. På Saltholm og Peberholm overvåges

kolonien hvert sjette år efter Intensiv 1-metoden. For at undgå for meget forstyrrelse på

Saltholm i yngletiden, og på grund af øens størrelse, optælles antallet af reder i 300 m

brede transekter, og ud fra de indsamlede data estimerer DCE øens samlede antal reder.

Den seneste overvågning i transekter blev foretaget i 2015 (Holm m.fl. 2016).

I det øvrige land overvåges årligt efter Intensiv 2-metoden, hvor Miljøstyrelsen

undersøger sikre og mulige yngleforekomster, som indrapporteres i DOFbasen (Holm

m.fl. 2015).

Bramgås blev i 2016 overvåget efter Intensiv 2-metoden. Eftersøgning efter Intensiv2-

metoden har været foretaget i årene 2013-2016. Fra 2017 udgår Intensiv2-metoden og

bramgås vil herefter kun blive overvåget på Saltholm og Peberholm efter intensiv 1-

metoden.

Bramgås

Branta leucopsis

Foto: Kevin Kuhlmann Clausen

Ynglende bramgås Figur 1. Intensiv 2

overvågning af ynglende bramgås i

Danmark, NOVANA 2016. Grøn firkant

angiver UTMkvadrat med sikre og

sandsynlige fund.

År

2013

2014

2015

2016

Antal

Resultater

Intensiv 2

Der blev under overvågningen i 2016 registreret i alt 3 sikre og sandsynlige ynglefund af

bramgås uden for Saltholm og Peberholm. Et par ynglede på Hov Røn i Østjylland, et par

ved Uge i Sønderjylland og et par på Nekselø i Nordvestsjælland (Figur 1, Tabel 1).

Konklusion

Bramgås findes talstærkt ynglende på Saltholm og Peberholm (Holm m.fl. 2016), mens

der spredt i resten af landet findes enkelte par.

Siden de første par blev registreret på Saltholm i 1992, har bestanden været stigende med

årlige vækstrater på op til 64% (Mortensen 2011). I 2008 blev bestanden vurderet til 1317

par, og Saltholmbestanden er således mere end tredoblet på bare otte år. På Peberholm

blev arten registreret som ynglende første gang i 2007. I 2010 blev det anslået, at

bestanden var vokset til 10 par (Mortensen 2011). Bestanden på Peberholm er faldet fra

130 par i 2015, hvilket kan indikere, at bestanden her har toppet.

Side 22 af 142

Ynglende bramgås Tabel 1. Overvågning

af bramgås efter Intensiv 2metoden i

Danmark, NOVANA 20132016.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

I det øvrige land er der fundet tilsammen 0-12 par (Tabel 1) og bestanden i det øvrige

land må betegnes som lille og fluktuerende.

Referencer

Holm, T.E., Clausen, P., Nielsen, R.D., Bregnballe, T., Petersen, I.K., Mikkelsen, P.,

Bladt, J., Kotzerka, J. & Søgaard, B. (2016). Fugle 2015. NOVANA. Aarhus

Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 142 s. - Videnskabelig

rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 210

Holm, T.E., Christensen, T. K., Pihl, S., Kahlert, J., Søgaard, B. (2015). Overvågning

af bramgås

Branta leucopsis

som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE,

Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A108, version

2. 11 s.

Mortensen, C.E. (2011). Etablering og udvikling af ynglebestanden af bramgås på

Saltholm, 1992-2010. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 105: 159-166.

Nyegaard, T., Meltofte, H., Tofft, J. & Grell, M.B. (2014). Truede og sjældne

ynglefugle i Danmark 1998-2012. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 108: 1-

144.

Side 23 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Ynglefugle

≥

Ynglefuglearter

≥

Blå kærhøg

Levested

Blå kærhøg yngler uregelmæssigt i Danmark i åbne områder med lav vegetation som

marskenge, strandsumpe, heder og hedemoser. Der er registreret ret få yngleforekomster,

senest fra 2002. Arten er trækfugl, og skandinaviske blå kærhøge overvintrer bl.a. i

Danmark.

Udbredelse

Blå kærhøg har ikke i nyere tid været en regelmæssig dansk ynglefugl. Arten syntes at

have forsøgt kolonisering af Syd- og Vestjylland i midten af 1990’erne, hvor op til fem par

blev registreret, men det lykkedes øjensynligt ikke at etablere en bestand (Nyegaard m.fl.

2014).

Blå kærhøg

Circus cyaneus

Foto: Wikimedia Commons/Isle of Man

Government (Hen Harrier)

Overvågningen 2016

Overvågningsmetode

Blå kærhøg overvåges årligt efter Intensiv 2-metoden. Miljøstyrelsen undersøger sikre og

mulige yngleforekomster, som indrapporteres i DOFbasen. I NOVANA er blå kærhøg

blevet overvåget siden 2012.

Overvågning af blå kærhøg sker ved kontakt til observatøren af mulige ynglefund

suppleret med besøg på lokaliteten i fornødent omfang. Feltarbejde skal foregå i perioden

1.-30. juni (Pihl m.fl. 2012).

Undersøgte lokaliteter

Blå kærhøg er eftersøgt på Borris Hede (Figur 1).

Blå kærhøg Figur 1. Overvågning af

ynglende blå kærhøg i Danmark,

NOVANA 2016. Åben firkant angiver

undersøgt UTMkvadrat uden fund.

Resultater

Der blev under overvågningen i 2016 ikke registreret mulige, sandsynlige eller sikre

ynglefund af blå kærhøg. Arten er endnu ikke registreret som ynglefugl i NOVANA-

perioden 2012-2016.

Referencer

Nyegaard, T., Meltofte, H., Tofft, J. & Grell, M.B. (2014). Truede og sjældne

ynglefugle i Danmark 1998-2012. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 108: 1-

144.

Pihl, S., Holm, T.E., Kahlert, J. & Søgaard, B. (2012). Overvågning af blå kærhøg

Circus cyaneus

som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for

Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A115, version 1. 8 s.

Side 24 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Ynglefugle

≥

Ynglefuglearter

≥

Plettet rørvagtel

Levested

Plettet rørvagtel yngler i Danmark i større sumpområder og ferske enge med en

vanddybde på højst 30 cm. Arten synes at foretrække starzonen, men yngler også i

ukultiverede enge i ådale med naturlige, tidvise oversvømmelser. Plettet rørvagtel er

trækfugl, som overvintrer i Østafrika.

Udbredelse

Plettet rørvagtel var øjensynlig ret almindelig i 1800-tallet og udbredt over hele landet.

Arten er gået meget tilbage i løbet af 1900-tallet og er nu koncentreret i ganske få

områder, selv om udbredelsen over hele Danmark er opretholdt.

Plettet rørvagtel

Porzana porzana

Foto: Kevin Kuhlmann Clausen

Overvågningen 2016

Overvågningsmetode

Plettet rørvagtel overvåges årligt efter Intensiv 2-metoden. Miljøstyrelsen verificerer

sikre og mulige yngleforekomster udtrukket fra DOFbasen. I NOVANA er plettet

rørvagtel blevet overvåget siden 2005.

Overvågning af plettet rørvagtel sker ved kontakt til observatøren af mulige ynglefund

suppleret med besøg på lokaliteten i fornødent omfang. Feltarbejde skal foregå i perioden

25. april til 31. juli og omfatter natlytning efter territoriehævdende fugle (Pihl m.fl. 2012).

Arten blev frem til 2008 overvåget efter en opsøgende metode, som dog ikke syntes

brugbar (Pihl m.fl. 2013).

Undersøgte lokaliteter

Plettet rørvagtel blev i 2016 eftersøgt på 29 lokaliteter spredt over hele Danmark (Figur

1).

Plettet rørvagtel Figur 1. Overvågning af

ynglende plettet rørvagtel i Danmark,

NOVANA 2016. Grøn firkant angiver

UTMkvadrat med sikre og sandsynlige

fund.

Resultater

Der blev registreret 81 territoriehævdende plettede rørvagtler i 2016, hvilket er markant

flere end tidligere i NOVANA-perioden og antallet af ynglepar har således være støt

stigende i hele perioden (Figur 2).

Antallet af overvågede lokaliteter har i perioden ligget på 25-36 (Figur 3). Antallet af

ynglepar per undersøgt lokalitet har været stigende i undersøgelsesperioden 2011-2016

(Figur 4).

Antallet af territoriehævdende plettede rørvagtler varierer fra år til år, men antallene har

de seneste år ligget noget over de tidligere år. Det har specielt været de naturgenoprettede

vådområder i Vejlerne, Lille Vildmose, Skjern Å og Ribe Østerå, som har bidraget til de

relativt store landstotaler.

Plettet rørvagtel forekommer fortsat over hele landet med størstedelen af bestanden i

Jylland (Figur 1).

Side 25 af 142

Plettet rørvagtel Figur 2. Antal ynglende

par af plettet rørvagtel i perioden.

Plettet rørvagtel Figur 3: Ynglepar og

antal undersøgte lokaliteter.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Konklusion

Antallet af ynglepar (territoriehævdende fugle) af plettet rørvagtel har i årene 2011-2016

været stigende til det højeste niveau i NOVANA-perioden. En stor del af stigningen ses i

nye naturgenoprettede vådområder i bl.a. andet Skjern Å og Ribe Østerå, som nu hver

især huser flere ynglepar end tidligere.

Referencer

Pihl, S., Holm, T.E., Kahlert, J. & Søgaard, B. (2012). Overvågning af plettet rør-

vagtel Porzana porzana som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter

for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A126, version 1. 9 s.

Pihl, S., Clausen, P., Petersen, I.K., Nielsen, R.D., Laursen, K., Bregnballe, T., Holm,

T.E. & Søgaard, B. (2013). Fugle 2004-2011. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE –

Nationalt Center for Miljø og Energi. – Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt

Center for Miljø og Energi nr. 49. 188 s.

Plettet rørvagtel Figur 4: Ynglepar pr

lokalitet.

Side 26 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Ynglefugle

≥

Ynglefuglearter

≥

Hvidbrystet præstekrave

Levested

Hvidbrystet præstekrave yngler i Danmark på sandstrande og kortgræssede engarealer

med vegetationsløse flader tæt ved kysten. Arten er trækfugl, som overvintrer i

Vesteuropa og Vestafrika.

Udbredelse

Hvidbrystet præstekrave var tidligere mere almindelig og udbredt pletvis langs alle de

danske kyster. Arten er gået stærkt tilbage efter 1950 og forekommer nu alene i

Vadehavsområdet, hvor den er koncentreret på Fanø og Rømø (Grell 1998).

Tilbagegangen antages langt overvejende at skyldes øgede forstyrrelser fra strandgæster,

der medfører tab af æg og unger.

Hvidbrystet præstekrave

Charadrius

alexandrinus

Foto: Peter Bundgaard

Overvågningen 2016

Overvågningsmetode

Hvidbrystet præstekrave bliver overvåget årligt efter Intensiv 1-metoden ved en

fuldstændig eftersøgning og optælling af ynglekolonier på potentielle lokaliteter inden for

perioden 20. maj - 10. juni. Ynglekolonien optælles tre gange i løbet af 20 minutter, og

det maksimale antal bliver noteret som antallet af ynglefugle (Pihl m.fl. 2012). I NOVANA

er hvidbrystet præstekrave blevet overvåget siden 2004.

Undersøgte lokaliteter

Hvidbrystet præstekrave blev i 2016 eftersøgt på 30 lokaliteter i Sydjylland (Figur 1).

Hvidbrystet præstekrave Figur 1.

Overvågning af ynglende hvidbrystet

præstekrave i Danmark, NOVANA 2016.

Grøn firkant angiver UTMkvadrat med

sikre og sandsynlige fund, og åben

firkant angiver undersøgt UTM uden

eller med muligt fund.

Resultater

Der blev registreret 74 par hvidbrystet præstekrave i 2016, hvilket er det højeste antal i

NOVANA-perioden 2004-2016 (Figur 2).

Der er i hele perioden alene registreret hvidbrystet præstekrave i Sydjylland (Figur 1).

Antallene har varieret en del igennem perioden, men har overordnet været stabile.

Overvågningen er sket i tæt samarbejde med DOF, som har overvåget arten siden 1998.

Antallet har i perioden været væsentlig mindre end omkring 2000, hvor der blev

registreret 88-105 ynglepar efter samme metode (Nyegaard & Grell 2005).

Arten har øjensynligt aldrig været talrig og faldt i antal fra 136 par til 75 par mellem 1969

og 1974 og videre til 30-40 par i 1991 (Sørensen 1995, Grell 1998). Disse tal tyder på, at

antallet af hvidbrystede præstekraver har været stabilt eller let faldendende siden 1980,

omend med store årlige udsving.

Hvidbrystet præstekrave Figur 2. Antal

ynglende par af hvidbrystet præstekrave

20042016.

Konklusion

Antallet af ynglepar af hvidbrystet præstekrave lå i 2016 lidt over variationsbredden fra

perioden 2004-2016 (Figur 2, Pihl m.fl. 2013), og udbredelsen var stabil. Da arten er

følsom over for forstyrrelser på ynglepladserne, er det DCE's vurdering,

142

Side 27 af

at den danske

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

ynglebestand i høj grad er afhængig af, at levestederne sikres mod forstyrrelser.

Referencer

Grell, M.B. (1998). Fuglenes Danmark. – Gads Forlag. 825 s.

Nyegaard, T. & Grell, M.B. (2005). Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 2004. –

Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 99: 88-106.

Pihl, S., Holm, T.E., Kahlert, J. & Søgaard, B. (2012). Overvågning af hvidbrystet

præstekrave

Charadrius alexandrinus

som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE,

Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A132, version 1.

7 s.

Pihl, S., Clausen, P., Petersen, I.K., Nielsen, R.D., Laursen, K., Bregnballe, T., Holm,

T.E. & Søgaard, B. (2013). Fugle 2004-2011. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE –

Nationalt Center for Miljø og Energi. – Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt

Center for Miljø og Energi nr. 49. 188 s.

Sørensen, U.G. (1995). Truede og sjældne danske ynglefugle 1976-1991. – Dansk

Ornitologisk Forenings Tidsskrift 89: 1-48.

Side 28 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Ynglefugle

≥

Ynglefuglearter

≥

Hjejle

Levested

Hjejlen yngler i Danmark i åbne, uforstyrrede tørre og træløse heder med sparsom

lyngvegetation. Arten er trækfugl, som overvintrer i Vesteuropa.

Udbredelse

Hjejle var i 1800-tallet en ret almindelig ynglefugl på de jyske heder, men ynglede også

enkelte steder på Sjælland og Bornholm. Arten gik stærkt tilbage allerede i starten af

1900-tallet pga. hedernes opdyrkning og tilgroning, og der er nu kun ganske få egnede

ynglepladser tilbage i Nordvest- og Vestjylland mod syd til Blåvandshuk (Grell 1998).

Hjejle

Pluvialis apricaria

Foto: Peter Bundgaard

Læs også om

≥

Hjejlen som trækfugl

Overvågningen 2016

Overvågningsmetode

Hjejle bliver overvåget hvert år efter Intensiv 2-metoden. Miljøstyrelsen verificerer sikre

og mulige yngleforekomster udtrukket fra DOFbasen. I NOVANA er hjejle blevet

overvåget siden 2005.

Overvågning af hjejle sker ved kontakt til observatøren af mulige ynglefund suppleret

med besøg på lokaliteten i fornødent omfang. Feltarbejde skal foregå i perioden 1. juni til

31. juli (Pihl m.fl. 2012).

I perioden 2004-2010 blev de potentielle yngleområder gennemsøgt langs transekter

med en indbyrdes afstand på 200 m i perioden 15.-31. maj (Pihl & Kahlert 2004). Denne

Intensiv 1-metode var dog ikke brugbar, og overvågningen er fra 2011 sket via Intensiv 2

(Pihl m.fl. 2013).

Undersøgte lokaliteter

Hjejle blev i 2016 eftersøgt på Borris Hede i vestjylland (Figur 1).

Foto: Rasmus Due Nielsen

Resultater

Hjejle blev ikke registreret ynglende i 2016 (Tabel 1).

Hjejle Figur 1. Overvågning af ynglende

hjejle i Danmark, NOVANA 2016. Åben

firkant angiver undersøgt UTM uden

fund.

År

2005

2007

2009

2011

2012

Antal ynglepar

Konklusion

Hjejlen var tidligere en karakterfugl på de jyske heder, men efterhånden som hederne

blev opdyrket forsvandt hjejlens levesteder. Hjejle blev under overvågningen i 2016 ikke

registreret ynglende, og arten er tilsyneladende ved at forsvinde som ynglefugl fra

Danmark.

Referencer

Grell, M.B. (1998). Fuglenes Danmark. – Gads Forlag. 825 s.

Side 29 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Pihl, S. & Kahlert, J. (2004). Teknisk anvisning for overvågning af ynglefugle. 2.0.

Danmarks Miljøundersøgelser. - Teknisk anvisning fra DMU's Fagdatacenter for

Biodiversitet og Terrestrisk Natur F1. 69 s.

Pihl, S., Holm, T.E., Kahlert, J. & Søgaard, B. (2012). Overvågning af hjejle

Pluvialis

apricaria

som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for

Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A133, version 1. 8 s.

Pihl, S., Clausen, P., Petersen, I.K., Nielsen, R.D., Laursen, K., Bregnballe, T., Holm,

T.E. & Søgaard, B. (2013). Fugle 2004-2011. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE –

Nationalt Center for Miljø og Energi. – Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt

Center for Miljø og Energi nr. 49. 188 s.

2013

2014

2015

2016

Hjejle Tabel 1. Antal ynglepar af hjejle i

NOVANA 20042016.

Side 30 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Ynglefugle

≥

Ynglefuglearter

≥

Engryle

Levested

Den sydlige underart af almindelig ryle, engrylen

Calidris alpina schinzii,

yngler i

Danmark på våde, kortgræssede strandenge og ynglede også tidligere på ferske enge.

Arten, og herunder de danske ynglefugle, er trækfugle, som overvintrer i Vesteuropa

(Bønløkke m.fl. 2006).

Udbredelse

Engryle var tidligere en almindelig dansk ynglefugl udbredt over hele landet undtagen

Bornholm. I løbet af 1900-tallet er arten gået gradvist tilbage, og engryle forekommer nu

blot på enkelte store strandengsområder i Vestdanmark og i små isolerede forekomster i

den øvrige del af landet.

Engryle

Calidris alpina scinzii

Foto: Kevin Kuhlmann Clausen

Overvågningen 2016

Overvågningsmetode

Engryle blev 2004-2010 overvåget hvert tredje år efter Intensiv 1-metoden. I perioden

2011-2016 overvåges arten hvert andet år.

Det potentielle yngleområde gennemgås i transekter henholdsvis i perioden 28. april til 8.

maj, hvor yngleaktive par registreres, og perioden 5.-20. juni, hvor par og ungeførende

hunner observeres (Pihl m.fl. 2012).

Arten blev i 2004 og 2007 alene overvåget ved gennemgang af yngleområderne i juni,

men dette blev ændret i 2012, som var første år med to gennemgange.

Undersøgte lokaliteter

Engryle blev i 2016 eftersøgt på 62 lokaliteter spredt over hele Danmark undtagen

Bornholm (Figur 1).

Engryle Figur 1. Overvågning af

ynglende engryle i Danmark, NOVANA

2016. Grøn firkant angiver UTM

kvadrat med sikre og sandsynlige fund,

og åben firkant angiver undersøgt UTM

uden eller med muligt fund.

Resultater

Antallet af ynglende engryler var i 2016 på 141 sikre og sandsynlige par. Tallet er lavere

end 2014, hvor der blev registreret 163 par, men akkurat lige over tallene fra 2010 og

2012 (Figur 2). Antallet i 2010 og 2012 var de laveste niveauer, som endnu er registreret i

Danmark (Pihl m.fl. 2013).

Antallet af undersøgte lokaliteter har i perioden 2004-2016 ligget på 50-80 (Figur 3).

Engryle forekommer næsten kun i den vestlige og nordlige del af Jylland og er ved de fire

seneste tællinger i henholdsvis 2010, 2012, 2014 og 2016 kun sporadisk registreret

ynglende på Øerne.

Engryle Figur 2. Antal ynglende

engrylepar i perioden.

Konklusion

Side 31 af 142

Engryle Figur 3. Antal i forhold til

undersøgte lokaliteter.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Antallet af ynglepar af engryle i 2016 fortsatte den faldende tendens, som har kunnet

registreres i perioden 2004-2014. Antallet af undersøgte lokaliteter ligger nogenlunde

stabilt i perioden, hvilket understreger at der er tale om en reel nedgang. Artens

tilbagegang skyldes sandsynligvis forringelser af levestederne i form af især dræning,

manglende græsning og prædation.

Referencer

Bønløkke, J., Madsen J.J., Thorup, K., Bjerrum, M. & Rahbek, C. (2006): Dansk

trækfugleatlas. - Rhodos, Humlebæk. 870 s.

Pihl, S., Kahlert, J., Holm, T.E., & Søgaard, B. (2012): Overvågning af engryle

Calidris alpina schinzii

som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter

for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A134, version 1. 10 s.

Pihl, S., Clausen, P., Petersen, I.K., Nielsen, R.D., Laursen, K., Bregnballe, T., Holm,

T.E. & Søgaard, B. (2013). Fugle 2004-2011. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE –

Nationalt Center for Miljø og Energi. – Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt

Center for Miljø og Energi nr. 49. 188 s.

Side 32 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Ynglefugle

≥

Ynglefuglearter

≥

Brushane

Levested

Brushanen yngler i Danmark på kortgræssede strandenge med pander og loer, men lokalt

også på ferske enge. Arten er trækfugl, som overvintrer i Vestafrika.

Udbredelse

Brushane var tidligere almindelig og udbredt i alle landsdele undtagen Bornholm. Arten

er imidlertid gået meget tilbage i løbet af 1900-tallet på grund af intensiveret

landbrugsmæssig udnyttelse af ynglelokaliteterne og forekommer nu kun på et mindre

antal strandengsområder, hovedsageligt i Vest- og Nordjylland.

Brushane

Calidris pugnax

Foto: Thomas Eske Holm

Overvågningen 2016

Overvågningsmetode

Brushane blev 2004-2010 overvåget hvert tredje år efter Intensiv 1-metoden. I perioden

2011-2016 overvåges arten hvert andet år.

Det potentielle yngleområde gennemgås i transekter henholdsvis i perioden 28. april til 8.

maj, hvor yngleaktive par registreres, og perioden 5.-20. juni, hvor par og ungeførende

hunner observeres (Pihl m.fl. 2012).

Arten blev i 2004 og 2007 alene overvåget ved gennemgang af yngleområderne i juni,

men dette blev ændret i 2012, som var første år med to gennemgange.

Undersøgte lokaliteter

Brushane blev i 2016 eftersøgt på 52 lokaliteter i alle landsdele undtagen Bornholm

(Figur 1).

Brushane Figur 1. Overvågning af

ynglende brushane i Danmark, NOVANA

2014. Grøn firkant angiver UTM

kvadrat med sikre og sandsynlige fund,

og åben firkant angiver undersøgt UTM

uden eller med muligt fund.

Resultater

Der blev i 2016 registreret 48 sikre og sandsynlige ynglefund af brushøns, hvilket er et

fald i forhold til 2014, hvor der blev registreret 59 par (Figur 2).

Antallet af ynglende brushøns har i NOVANA-perioden fluktueret med en let faldende

tendens (Figur 2). Ser man på antallet af ynglepar per undersøgt lokalitet, ses et tydeligt

fald i perioden (Figur 3).

Brushane Figur 2. Antal ynglende

brushanepar i perioden.

Konklusion

Antallet af registrerede ynglende brushøns i Danmark varierer mellem årene med en

stabil til let faldende tendens, men kigger man på antallet af ynglepar per undersøgt

lokalitet, ses en tydelig nedadgående tendens der indikerer, at arten er blevet mere

fåtallig på ynglepladserne. Arten stiller høje krav til vegetationshøjde og saltpåvirkning af

ynglepladserne, hvorfor forvaltningen af disse områder i forhold til især fugtighed og

græsningstryk har stor betydning.

Side 33 af 142

Brushane Figur 3. Ynglepar pr lokalitet.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Referencer

Pihl, S., Kahlert, J., Holm, T.E., & Søgaard, B. (2012): Overvågning af brushane

Philomachus pugnax

som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for

Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A135, version 1. 10 s.

Side 34 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Ynglefugle

≥

Ynglefuglearter

≥

Sorthovedet måge

Levested

Sorthovedet måge yngler udelukkende i kolonier af hættemåge eller stormmåge på

mindre øer og holme ved kysten eller i lagunesøer. Arten er trækfugl, som overvintrer i

Syd- og Sydvesteuropa (Grell 1998).

Udbredelse

Sorthovedet måge er relativt ny som regelmæssig ynglefugl i Danmark. Det første danske

ynglepar blev registreret i 1970, men først fra 1998 har arten ynglet årligt i Danmark, og

antallet af ynglepar er langsomt øget (Nyegaard m.fl. 2014).

Sorthovedet måge

Larus melanocephalus

Foto: Thomas Eske Holm

Overvågningen 2016

Overvågningsmetode

Sorthovedet måge bliver overvåget hvert år efter Intensiv 2-metoden. Miljøstyrelsen

undersøger sikre og mulige yngleforekomster, som indrapporteres i DOFbasen. I

NOVANA er sorthovedet måge blevet overvåget siden 2012.

Overvågning af sorthovedet måge sker ved kontakt til observatøren af mulige ynglefund

suppleret med besøg på lokaliteten i fornødent omfang. Feltarbejde skal foregå i perioden

1. juni til 31. juli (Pihl m.fl. 2012).

Undersøgte lokaliteter

Sorthovedet måge blev i 2016 eftersøgt på ti lokaliteter i Danmark (Figur 1).

Sorthovedet måge Figur 1. Overvågning

af ynglende sorthovedet måge i

Danmark, NOVANA 2016. Grøn firkant

angiver UTMkvadrat med sikre og

sandsynlige fund, og åben firkant

angiver undersøgt UTM uden eller med

muligt fund.

Resultater

Der blev under overvågningen i 2015 registreret 10 sikre og sandsynlige ynglepar af

sorthovedet måge. Antallet er det laveste i NOVANA-perioden 2012-2016, hvor det

højeste tal var 20 i 2012 (Figur 2). Efter arten syntes at have fået fodfæste som ynglefugl i

Danmark, er antallet af ynglepar halveret på fire år (Figur 2).

Konklusion

Der blev under overvågningen i 2016 registreret 10 ynglepar af sorthovedet måge. Arten

syntes for få år siden at have fået fodfæste i Danmark, men de seneste tal indikerer, at

dens status som ynglefugl nu er mere usikker. Sorthovedet måge må fortsat betragtes som

sjælden eller fåtallig ynglefugl i Danmark.

Sorthovedet måge Figur 2. Antal

ynglepar af sorthovedet måge i perioden.

Referencer

Grell, M.B. (1998). Fuglenes Danmark. – Gads Forlag. 825 s.

Nyegaard, T & Grell, M.B. (2005). Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 2004. –

Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 99: 88-106.

Side 35 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Pihl, S., Holm, T.E., Kahlert, J. & Søgaard, B. (2012m). Overvågning af sorthovedet

måge

Larus melanocephalus

som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE,

Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A145, version 1.

8 s.

Side 36 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Ynglefugle

≥

Ynglefuglearter

≥

Dværgmåge

Levested

Dværgmåge har i mange år gjort yngleforsøg, idet der årligt har været et eller nogle få

ynglepar i hættemågekolonierne i Vejlerne i Nordjylland. Arten yngler på enge med

nærliggende søer rige på myg og myggelarver. Arten er trækfugl, som overvintrer både

langt til havs og i kystnære områder i bl.a. Middelhavet, ud for Afrika, Sortehavet m.m.

(Grell 1998).

Udbredelse

Dværgmåge har tidligere ynglet regelmæssigt i Danmark med op til 50 par omkring 1940.

Arten har altid været koncentreret i Nordvestjylland og har ynglet årligt i hele NOVANA-

perioden fra 2004 (Nyegaard m.fl. 2014).

Dværgmåge

Hydrocoloeus minutus

Foto: Wikimedia Commons/Martin

Vavřík

Overvågningen 2016

Overvågningsmetode

Dværgmåge bliver overvåget hvert år efter Intensiv 2-metoden. Miljøstyrelsen verificerer

sikre og mulige yngleforekomster udtrukket fra DOFbasen. I NOVANA er dværgmåge

blevet overvåget siden 2012.

Overvågning af dværgmåge sker ved kontakt til observatøren af mulige ynglefund

suppleret med besøg i felten i fornødent omfang. Feltarbejde skal foregå i perioden 1. juni

til 31. juli (Pihl m.fl. 2012).

Undersøgte lokaliteter

Dværgmåge blev i 2016 eftersøgt som ynglefugl i Vejlerne i Nordjylland (Figur 1).

År

2012

2013

2014

2015

2016

Antal

Dværgmåge Figur 1. Overvågning af

ynglende dværgmåge i Danmark,

NOVANA 2016. Åben firkant angiver

undersøgt UTM uden muligt fund.

Resultater

Der blev under overvågningen i 2016 ikke registreret ynglepar af dværgmåge i Vejlerne

(Figur 1).

Konklusion

Dværgmåge blev overvåget i NOVANA for første gang i 2012. I 2012-2014 blev der

registreret ét ynglepar årligt og arten har ifølge Nyegaard m.fl. (2014) ynglet årligt i siden

2004, hvor NOVANA blev igangsat. Med kun ét ynglepar årligt har bestanden været

meget sårbar, og det er derfor ikke overraskende, at der i 2015 og 2016 ikke blev

registreret nogle ynglepar (Tabel 1). Ugunstige vejrforhold med for lav vandstand og deraf

følgende prædationsrisiko anses for at være mulige årsager til, at arten har svært ved at få

fodfæste i Vejlerne.

Dværgmåge Tabel 1. Overvågning af

dværgmåge i Danmark, NOVANA 2012

2016.

Referencer

Grell, M.B. (1998). Fuglenes Danmark. – Gads Forlag. 825 s.

ide 37 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Nyegaard, T. & Grell, M.B. (2005). Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 2004. –

Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 99: 88-106.

Pihl, S., Holm, T.E., Kahlert, J. & Søgaard, B. (2012n). Overvågning af dværgmåge

Larus minutus

som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for

Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A146, version 1. 8 s.

Side 38 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Ynglefugle

≥

Ynglefuglearter

≥

Sandterne

Levested

Sandterne har ynglet i Danmark på øer og holme, ofte i tilknytning til kolonier af

hættemåge eller fjordterne. Arten er trækfugl, som overvintrer i Vestafrika.

Udbredelse

Sandternen ynglede tidligere spredt og lokalt i Vest- og Nordjylland. Arten er gået stærkt

tilbage efter 1950 og kan nu forekomme som ynglefugl i Vadehavsområdet, langs

Vestkysten og i Limfjorden. Arten yngler ikke længere årligt i Danmark.

Sandterne

Gelochelidon nilotica

Foto: Peter Bundgaard

Overvågningen 2016

Overvågningsmetode

Sandterne bliver overvåget hvert år efter Intensiv 2-metoden. Miljøstyrelsen undersøger

sikre og mulige yngleforekomster, som indrapporteres i DOFbasen. I NOVANA er

sandterne blevet overvåget siden 2004.

Overvågning af sandterne sker ved kontakt til observatøren af det mulige ynglefund

suppleret med besøg på lokaliteten i fornødent omfang. Feltarbejde skal foregå i perioden

1. juni til 31. juli (Pihl m.fl. 2012).

Undersøgte lokaliteter

Sandterne blev i 2016 eftersøgt ved Filsø i Vestjylland (Figur 1).

Sandterne Figur 1. Overvågning af

ynglende sandterne i Danmark,

NOVANA 2016. Grøn firkant angiver

UTMkvadrat med sikre og sandsynlige

fund.

År

2004

2005

2006

2007

2008

2009

Antal

Resultater

I 2016 blev der gjort et ynglefund ved Filsø, hvor den også blev fundet i 2015. I 2014 blev

arten fundet ynglende ved både Filsø og ved Agger Tange (Holm m.fl. 2015). I 2012-2013

blev der blot gjort ét ynglefund ved Filsø (Pihl m.fl. 2015) (Tabel 1).

Konklusion

Selv om sandterne er genindvandret til det naturgenoprettede område ved Filsø, er arten

med blot ét ynglepar fortsat på randen til at forsvinde fra Danmark som ynglefugl.

Referencer

Holm, T.E., Clausen, P., Nielsen, R.D., Petersen, I.K., Laursen, K., Bregnballe, T.,

Mikkelsen, P., Bladt, J., Kotzerka, J. & Søgaard, B. (2015). Fugle 2014. NOVANA.

Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, - Videnskabelig

rapport fra DCE nr. 169, 106 s.

Pihl, S., Holm, T.E., Clausen, P., Petersen, I.K., Nielsen, R.D., Laursen, K.,

Bregnballe, T. & Søgaard, B. (2015). Fugle 2012-2013. NOVANA. Aarhus Universitet,

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. - Videnskabelig rapport fra DCE -

Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 125. 170 s.

Side 39 af 142

2010

2011

2012

2013

2014

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Pihl, S., Holm, T.E., Kahlert, J., Søgaard, B. & Bregnballe, T. (2012). Overvågning af

sandterne

Gelochelidon nilotica

som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE,

Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A148, version

1. 9 s.

År

2015

2016

Antal

Sandterne Tabel 1. Antallet af ynglende

sandterne i Danmark 20042016.

Side 40 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Ynglefugle

≥

Ynglefuglearter

≥

Sortterne

Levested

Sortterne yngler i Danmark i kolonier ved ferskvand ved åbne, våde enge med siv- og

startuer samt grøfter og andre åbentvandsområder, i overgangszonen mellem

kreaturafgræssede enge og moser samt i søer og moser med rigelig flydebladsvegetation.

Arten er trækfugl, som overvintrer i Vestafrika.

Udbredelse

Sortternen var tidligere mere almindelig og udbredt over det meste af landet, men er gået

stærkt tilbage i 1900-tallet og forekommer i dag i ganske få områder i Vestjylland.

Sortterne

Chlidonias niger

Foto: Peter Bundgaard

Overvågningen 2016

Overvågningsmetode

Sortterne bliver overvåget årligt efter Intensiv 1-metoden. Potentielle yngleområder

besøges inden for perioden 25. maj - 10. juni, og eventuelle sortterner bliver optalt fra et

observationspunkt. Ynglekolonier optælles tre gange i løbet af 20 min, og det maksimale

antal bliver noteret som antallet af ynglefugle (Pihl m.fl. 2012). Overvågningsmetoden er

blevet revideret. Blandt andet bliver antallet af par i kolonier, hvor de rugende fugle ikke

kan optælles, beregnet som antal fugle multipliceret med standardfaktoren 0,7, som

korrigerer for, at ikke alle fuglene er samlet i kolonien på tælletidspunktet (Hälterlein

m.fl. 1995).

Undersøgte lokaliteter

Sortterne blev i 2016 eftersøgt på 15 potentielle ynglelokaliteter i fire områder (Figur 1).

Sortterne Figur 1. Overvågning af

ynglende sortterne i Danmark, NOVANA

2016. Grøn firkant angiver UTM

kvadrat med sikre og sandsynlige fund,

og åben firkant angiver undersøgt UTM

uden eller med muligt fund.

Resultater

Sortternen har i 2016 ynglet i tre områder i Jylland med i alt 55-63 par (Figur 1). Flest par

blev set ved Kogleakssøen i Vejlerne i Nordjylland, hvor der blev registreret 27 par.

Magisterkog ved Terkelbøl Høl husede 15-21 par, 7 par blev set ved Veststadil Fjord, og

ved Hasberg Sø (den danske del) blev der registreret 6-8 par. Antallet ligger inden for de

normale årlige udsving (Figur 2).

Sortterne ynglede fortsat i de tre traditionelle yngleområder i Jylland, men yngler

øjensynligt ikke længere på Sjælland.

Sortterne Figur 2. Antal ynglende

sortternepar i perioden.

Konklusion

Sortterne har i NOVANA-perioden 2004-2016 været en fåtallig men stabil ynglefugl i

Danmark. Arten er forsvundet fra de sidste ynglelokaliteter på Øerne, hvor senest

ynglefund var i 2009 i Ramsøådalen (Nyegaard m.fl. 2014).

Referencer

Side 41 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Hälterlein, B., Fleet, D.M., Henneberg, H.R., Mennebäck, T., Rasmussen, L.M.,

Südbeck, P., Thorup, O. & Vogel, R. (1995). Vejledning i optælling af ynglefugle i

Vadehavet. Common Waddensea Secretariat. – Wadden Sea Ecosystem No. 3.

Wilhelmshaven.

Nyegaard, T., Meltofte, H., Tofft, J. & Grell, M.B. (2014). Truede og sjældne

ynglefugle i Danmark 1998-2012. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 108: 1-

144.

Pihl, S., Holm, T.E., Kahlert, J., Søgaard, B. & Bregnballe, T. (2012). Overvågning af

sortterne

Chlidonias niger

som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE,

Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A154, version 1.

Side 42 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Ynglefugle

≥

Ynglefuglearter

≥

Perleugle

Levested

Perleugle har ynglet regelmæssigt i Danmark siden 2006 (Nyegaard m.fl. 2014). Arten

yngler typisk i sortspættehuller eller opsatte redekasser i skovområder.

Udbredelse

Perleugle forekommer dels i et område i Midtjylland, formentlig som følge af indvandring

fra Tyskland, og dels på Bornholm, hvor fuglene sandsynligvis stammer fra Sverige

(Nygård m.fl. 2014).

Overvågningen 2016

Overvågningsmetode

Perleugle overvåges årligt efter Intensiv 2-metoden. Naturstyrelsen undersøger sikre og

mulige yngleforekomster, som indrapporteres i DOFbasen. I NOVANA er perleugle blevet

overvåget siden 2012.

Overvågning af perleugle sker ved kontakt til observatøren af mulige ynglefund suppleret

med besøg i felten i fornødent omfang. Feltarbejde skal foregå i perioden 1. marts til 20.

maj (Pihl m.fl. 2012).

Undersøgte lokaliteter

Perleugle blev i 2016 eftersøgt på tre potentielle ynglelokaliteter.

Perleugle

Aegolius funereus

Foto: Creative Commons

Resultater

Perleugle blev i 2016 fundet ynglende på to steder i sydvestjylland indenfor samme 10x10

km kvadrat (Figur 1).

Perleugle Figur 1. Overvågning af

ynglende perleugle i Danmark, NOVANA

2016. Grøn firkant angiver UTM

kvadrat med sikre og sandsynlige fund,

og åben firkant angiver undersøgt UTM

uden eller med muligt fund.

Konklusion

Perleugle er de seneste år registreret ynglende både på Bornholm, i Midtjylland og i

Vestjylland, og har været stabil på 5-7 par, indtil 2016 hvor arten er på sit laveste niveau

siden 2012. Perleuglens foretrukne ynglesteder er forladte sortspættehuller, og da

sortspætten er uddød på Bornholm, er arten her afhængig af opsatte redekasser.

Referencer

Nyegaard, T., Meltofte, H., Tofft, J. & Grell, M.B. (2014). Truede og sjældne

ynglefugle i Danmark 1998-2012. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 108: 1-

144.

Pihl, S., Holm, T.E., Kahlert, J. & Søgaard, B. (2012). Overvågning af perleugle

Aegolius funereus

som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for

Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A165, version 1. 8 s.

Side 43 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

Natur

≥

Fugle

≥

Trækfugle

Overvågning af trækfugle

Overvågningen af trækfugle i NOVANA omfattede i 2016 en landsdækkende

midvintertælling i januar 2016, dels optællinger af arter på årstider, som er specielt

gunstige for en bestandsopgørelse af de pågældende arter. Disse tællinger har enten

været landsdækkende eller er blevet gennemført på udvalgte lokaliteter.

Der har i perioden været et fuldstændigt sammenfald mellem NOVANA-optællingerne af

vandfugle og de internationale optællinger, som koordineres af Wetlands International,

og som er blevet gennemført i Europa (Tabel 1), således at fugle talt ved danske tællinger

er indgået i vurderingen af de internationale flywaybestande.

Trækfugle Tabel 1. Oversigt over

NOVANA programmets overvågning af

trækfuglearter, 20112016.

Side 44 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Fugle

≥

Trækfugle

≥

Overvågningsmetoder

I NOVANAregi foretages en lang række af optællinger af fugle.

Der foretages årlige midvintertællinger af vandfugle, som har til formål at beskrive antal

og fordeling af en række arter vandfugle, som har deres maksimum forekomst i Danmark

ved midvinter. Tællingerne er årlige, og hvert tredje år laves tillige en landsdækkende

optælling, som dækker det meste af de indre danske farvande og de fleste store søer. De

årlige tællinger danner baggrund for indeksberegninger af en række arter vandfugle, hvor

de landsdækkende også beskriver det totale antal overvintrende fugle for en lang række

arter.

Hvert sjette år gennemføres en landsdækkende optælling af fældende vandfugle.

Tællingen finder sted i sensommeren, hvor de danske farvande huser store forekomster

af bl.a. fældende knopsvaner og flere arter af havdykænder.

Udover de store landsdækkende tællinger gennemføres også en række mere

artsspecifikke optællinger, som især er rettet mod arter, hvis topforekomster ligger

udenfor midvinter- eller fældeperioden. Disse har lige som ovenstående til formål at

dække arternes forekomst i de perioder, hvor de forekommer i de højeste antal.

Dækningen fokuserer primært på fuglebeskyttelsesområder, hvor arterne er udpeget,

men for en række arter af gæs og ænder er dækningsgraden næsten landsdækkende.

Ederfugle

Somateria molissima

Fotos: Rasmus Due Nielsen

Bjergænder

Aythya marila

Herunder beskrives de forskellige tællinger

≥

Midvintertællinger

Fældefugletælling

Øvrige tællinger

Side 45 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Trækfugle

≥

Overvågningsmetoder

≥

Midvintertællinger

Baggrund

Den ældste af de internationale tællinger er midvintertællingen af vandfugle, som er

blevet gennemført i stort set alle europæiske lande siden 1967. Midvintertællinger af

vandfugle er årlige og skiftevis landsdækkende eller reducerede optællinger, således at

landsdækkende optællinger i princippet gennemføres hvert tredje år og reducerede

tællinger gennemføres de resterende år. Indekslokaliteterne, der dækkes på en reduceret

midvintertælling er et subsample af en landsdækkende midvintertælling, hvorfor der også

i år med landsdækkende midvintertællinger kan beregnes indeks for en række

vandfuglearter. Der blev gennemført en landsdækkende optælling af overvintrende

vandfugle i 2016.

Landsdækkende optællinger dækker alle danske vandområder af betydning for alle arter

af vandfugle, herunder samtlige fuglebeskyttelsesområder, hvor vandfugle indgår i

områdernes udpegningsgrundlag. De internationale vandfugletællinger omfatter

derudover totaltællinger af samtlige gåsearter samt sangsvane og pibesvane i midten af

januar samtidig med midvintertællingen. Gåsetællingerne er udført næsten årligt siden

1981 og svanetællingerne siden 1992.

Den landsdækkende midvintertælling sikrer, at der i NOVANA registreres

maksimumforekomster af lommer, knopsvane, sangsvane, sædgås, gråand, troldand,

taffeland, hvinand, skalleslugere, ederfugl, sortand, fløjlsland, havlit, blishøne og

alkefugle.

I år, hvor der i henhold til NOVANA-programmet ikke skal gennemføres en

landsdækkende optælling, gennemføres en reduceret midvintertælling af overvintrende

vandfugle i Danmark, hvor alle vandfugle optælles på 49 lokaliteter, benævnt

indeksområder, dækkes årligt, således også i årene med landsdækkende optællinger. Ved

den reducerede midvintertælling dækkes 41 lokaliteter fra landjorden og otte yderligere

områder dækkes fra fly (Figur 1). Overvågningsprogrammet med indeksområderne

startede i 1987 (Pihl 2000) og repræsenterer med resultaterne fra 2016 en 30-årig

tidsserie.

Trækfugle Tabel 2. Flytællinger ved

midvintertællingen 2016.

Troldand

Foto: Rasmus Due Nielsen

Metode

De landsdækkende optællinger

Store dele af de indre danske farvande kan ikke optælles fra land, hvorfor disse

områder primært optælles fra flyvemaskine. Optællingerne består dels af

totaltællinger, hvor samtlige fugle i et område tælles, og dels af linjetransekttællinger,

hvor fuglene optælles ud til en given afstand i tre-fire transektbånd langs

prædefinerede transektlinjer.

Ved optællingerne er to flytyper anvendt. En en-motors Cessna 172 og to-motors

Partenavia P-68. Cessnaen er primært benyttet til kystnære totaloptællinger,

hvorimod Partenaviaen er benyttet til linjetransekttællinger og totaloptællinger ved

Side 46 af 142

Trækfugle Figur 1, kort 1 og 2.

Reducerede optællinger af vandfugle.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

øer og rev. Observationer indtales direkte på en diktafon og korreleres efterfølgende

med en GPS, således at observationernes geografiske placering kan bestemmes. Se

Petersen m.fl. (2006, 2010) for en nærmere beskrivelse af metoden.

De reducerede tællinger

De otte indeksområder, der dækkes fra fly, optælles alle som totaltællinger. I

Vadehavet benyttes en en-motors Cessna 172 og i de resterende områder bruges en

Partenavia P-68.

Trækfugle Figur 2. Kortet viser områder

optalt fra fly (fordelt på totaltælling og

transekt tællinger) samt fra land af

DCE’s observatørnetværk ved den

landsdækkende midvinteroptælling

2016.

Indeksberegninger

De omtalte 49 indeksområder optælles bl.a. med henblik på at kunne udregne

indeksværdier (Underhill & Prŷs-Jones 1994) for udviklingen i bestanden af en lang

række af overvintrende vandfugle, især arter der er jævnt fordelt i landet og findes

både i søer og kystnært ved lavvandende fjorde, i nor, bugte og vige (Pihl 2000). For

disse arter præsenteres udviklingen som et indeks med angivelse af usikkerhed.

Indeks er sat til 100 i 1994, som var det år, Habitatdirektivet trådte i kraft. De

stiplede linjer omkring indeks angiver 90 % konsistensintervaller, dvs.

bootstrapgenererede usikkerhedsintervaller på den estimerede indeksværdi, en

pendant til konfidensintervaller (se detaljer i Underhill & Prŷs-Jones 1994)

Undersøgelsesområde

Den landsdækkende midvintertælling i 2016 dækkede de indre danske farvande, de

fleste større og nogle mindre søer samt Vadehavet. Den danske del af Nordsøen fra

Skagen i nord til den dansk/tyske grænse i syd blev ikke dækket. I alt blev der i

perioden 28. december 2015 til 29. februar 2016 gennemført 19 optællinger fra fly

(Tabel 2) og >500 lokaliteter blev dækket fra land (Figur 2).

Referencer

Landsdækkende midvintertællinger

(kronologisk efter optællingsår)

≥

Joensen, A.H. (1974). Waterfowl populations in Denmark 1965-1973. –

Danish Review of Game Biology 9 (1). 206 s.

Laursen, K., Pihl, S., Durinck, J., Hansen, M., Skov, H., Frikke, J. &

Danielsen, F. (1997). Numbers and distribution of Waterbirds in Denmark

1987-1989. – Danish Review of Game Biology 15 (1). 181 s.

Pihl, S., Laursen, K., Hounisen, J.P. & Frikke, J. (1992). Landsdækkende

optælling af vandfugle fra flyvemaskine, januar/februar 1991 og januar/marts

1992. Danmarks Miljøundersøgelser. - Faglig rapport fra DMU 44: 42 s.

Pihl, S., Petersen, I.K., Hounisen, J.P. & Laubek, B. (2001). Landsdækkende

optælling af vandfugle, vinteren 1999/2000. Danmarks Miljøundersøgelser. -

Faglig rapport fra DMU, nr. 356. 46 s.

Petersen, I.K., Pihl, S., Hounissen, J.P., Holm, T.E., Clausen, P., Therkildsen,

O. & Christensen, T.K. (2006). Landsdækkende optælling af vandfugle januar-

Side 47 af 142

≥

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

februar 2004. Danmarks Miljøundersøgelser. – Faglig rapport fra DMU, nr.

606. 76 s.

≥

Petersen, I.K., Nielsen, R.D., Pihl, S., Clausen, P., Therkildsen, O.,

Christensen, T.K., Kahlert, J. & Hounissen, J.P. (2010). Landsdækkende

optælling af vandfugle i Danmark, vinteren 2007/2008. Danmarks

Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. – Faglig rapport fra DMU, nr. 785.

70 s.

Pihl, S., Holm, T.E., Clausen, P., Petersen, I.K., Nielsen, R.D., Laursen, K.,

Bregnballe, T. & Søgaard, B. (2015). Fugle 2012-2013. NOVANA. Aarhus

Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 170 s. -

Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 125

≥

Reducerede midvinter og indeksoptællinger

≥

Pihl, S. (2000). Vinterklimaets indflydelse på bestandsudviklingen for

overvintrende kystnære vandfugle i Danmark 1987-1996. – Dansk

Ornitologisk Forenings Tidsskrift 94: 73-89.

Underhill, L.G. & Prŷs-Jones, R.P. (1994). Index numbers for waterbird

populations. I. Review and methodology. - Journal of Applied Ecology 31:

463-480.

≥

Side 48 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Trækfugle

≥

Overvågningsmetoder

≥

Øvrige tællinger

For at NOVANA-programmet skal kunne dække alle arter i udpegningsgrundlagene for

fuglebeskyttelsesområder i Danmark, gennemføres supplerende tællinger i andre

måneder end januar af en række arter: kortnæbbet gås, bramgås, mørk- og lysbuget

knortegås, lille kobbersneppe, islandsk ryle, hjejle, klyde, strandhjejle, storspove, rødben,

hvidklire, pibeand, krikand, spidsand, skeand, knarand, taffeland, strandskade,

almindelig ryle og pibesvane. Nogle af disse gennemføres årligt, andre hvert andet år

(Tabel 1); detaljerne herom omtales under de enkelte arter.

Mange af disse optællinger bygger videre på tidligere overvågningsprogrammer for gæs,

vadefugle, gulnaæbbede svaner og svømmeænder, der blev indledt i 1970'erne, 1980'erne

eller 1990'erne. Se referencerne nedenfor.

Sandløber

Calidris alba

Foto: Rasmus Due Nielsen

De forskellige tællinger listes her

≥

Kortnæbbet gås og bramgås, marts

Knortegås, maj

Lille kobbersneppe og islandsk ryle, primo maj

Hjejle, primo maj

Vadefugle, medio august

Grågås, medio september

Lysbuget knortegås, oktober

Svømmeænder og taffeland, oktober

Strandskade og almindelig ryle, oktober

Pibesvane, november

Trækfugle Tabel 1. Oversigt over

NOVANA programmets overvågning af

trækfuglearter, 20112016.

Referencer

≥

Landsdækkende gåse og svanetællinger (kronologisk efter optællingsår):

≥

Madsen, J. (1986). Danske rastepladser for gæs. Gåsetællinger 1980-1983. –

Miljøministeriet, Fredningsstyrelsen. 114 s.

≥

Jørgensen, H.E., Madsen, J. & Clausen, P. (1994). Rastende bestande af gæs i

Danmark 1984-92. - Faglig rapport fra DMU nr. 97. 112 s.

≥

Pihl. S. & Laubek, B. (1996). Tællinger af vandfugle 1995/96. Danmark:

Naturovervågning. . – Arbejdsrapport fra DMU nr. 31. 19 s.

≥

Pihl. S., Madsen, J. & Laubek, B. (1997). Tællinger af vandfugle 1996/97.

Danmark: Naturovervågning. . – Arbejdsrapport fra DMU nr. 62. 20 s.

≥

Pihl. S. & Laubek, B. (1998). Tællinger af vandfugle 1997/98. Danmark:

Naturovervågning. . – Arbejdsrapport fra DMU nr. 93. 21 s.

≥

Landsdækkende vadefugletællinger:

Side 49 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

≥

Meltofte, H. (1981). Danske Rastepladser for Vadefugle. Vadefugletællinger i

Danmark 1974-1978. – Miljøministeriet, Fredningsstyrelsen. 194 s.

≥

Svømmeandetællinger i reservaterne:

≥

Clausen, P., Bøgebjerg, E., Hounisen, J.P., Jørgensen, H.E. & Petersen, I.K.

(2004). Reservatnetværk for trækkende vandfugle. En gennemgang af udvalgte

arters antal og fordeling i Danmark 1994-2001. Danmarks Miljøundersøgelser. -

Faglig rapport fra DMU nr. 490. 144 s.

≥

Clausen, P., Holm, T.E., Laursen, K., Nielsen, R.D. & Christensen, T.K. (2013).

Rastende fugle i det danske reservatnetværk 1994-2010. Del 1: Nationale

resultater. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. -

Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 72. 118

≥

Clausen, P., Holm, T.E., Therkildsen, O.R., Jørgensen, H.E. & Nielsen, R.D.

(2014). Rastende fugle i det danske reservatnetværk 1994-2010. Del 2: De

enkelte reservater. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og

Energi. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

nr. 132. 236 s.

Siden 2004 er tællingerne afrapporteret i NOVANA rapporterne om fugle

se Udskriftsrapporter i menuen til venstre.

Side 50 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Overvågningsmetoder

≥

Øvrige tællinger

≥

Kortnæbbet gås

Kortnæbbet gås og

bramgås, marts

Baggrund

Optællingen af kortnæbbet gås og bramgås er årlig og sker i form af landsdækkende,

sideløbende optællinger. Optællingen af bramgås er international og har været

gennemført i Nordvesteuropa i den midterste weekend i marts siden midten af 1980’erne.

For kortnæbbet gås er optællingen national, og disse tællinger blev igangsat i 2004.

Undersøgelsesområde

Kortnæbbet gås bliver optalt på de traditionelle rastepladser i Vest- og Nordjylland, mens

bramgås dækkes på artens rastepladser i Vest- og Nordjylland og enkelte steder i det

sydlige Danmark. Begge arter dækkes gennem landbaserede tællinger.

Bramgæs

Foto: Rasmus Due Nielsen

Kortnæbbet gås

Anser brachyrhynchus

Foto: Kevin Kuhlmann Clausen

Side 51 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Overvågningsmetoder

≥

Øvrige tællinger

≥

Knortegås

Knortegås, maj

Baggrund

Optællingen af knortegås sker ved en årlig landsdækkende optælling, som omfatter de to

underarter mørkbuget knortegås

Branta bernicla bernicla

og lysbuget knortegås

Branta

bernicla hrota.

Denne optælling er international og har været gennemført i

Nordvesteuropa i begyndelsen af maj siden midten af 1980’erne.

Undersøgelsesområde

Mørkbuget knortegås optælles på de traditionelle rastepladser i Vadehavet, det sydlige

Danmark og lokalt i andre områder, mens lysbuget knortegås tælles i Nord- og

Nordvestjylland og enkelte steder mod syd til Nordfyn. Overvågningen kombinerer en

flytælling i Vadehavet med landbaserede tællinger i det øvrige Danmark.

Knortegæs (maj)

Foto: Rasmus Due Nielsen

Mørkbuget knortegås

Branta bernicla

bernicla

Foto: Peter Bundgaard

Side 52 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Overvågningsmetoder

≥

Øvrige tællinger

≥

Lysbuget knortegås

Lysbuget knortegås,

oktober

Baggrund

Optællingen af lysbugede knortegæs i oktober udføres samtidigt med

svømmeandetællingen (se nedenfor) og omfatter en delmængde af

svømmeandelokaliteterne. Tællingen sigter mod at overvåge de

fuglebeskyttelsesområder, hvor underarten forekommer i størst antal om efteråret – det

er især lokaliteter i Vadehavet og Nordøstjylland, hvor antallene er lavere ved

midvintertællingen, og lysbuget knortegås stort set er fraværende om foråret. Tællingen

udføres samtidigt med en koordineret optælling i England, og tællingerne derfra benyttes

sammen med de danske til at estimere den årlige bestandsstørrelse. Endvidere dækkes

lysbuget knortegås ved denne tælling specielt med blik på at vurdere ynglesucces.

Undersøgelsesområde

Lysbuget knortegås dækkes i en række områder i Jylland og på Fyn.

Lysbuget knortegås

Branta bernicla

hrota

Foto: Peter Bundgaard

Side 53 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Overvågningsmetoder

≥

Øvrige tællinger

≥

Vadefugle

Vadefugle, medio august

Baggrund

Optællingen af vadefugle i august omfatter klyde

Recurvirostra avosetta,

strandhjejle

Pluvialis squatarola,

storspove

Numenius arquata,

rødben

Tringa totanus

og hvidklire

Tringa nebularia.

Denne optælling er national og sigter mod at overvåge de fem arter i

fuglebeskyttelsesområder, hvor de indgår i udpegningsgrundlaget.

Undersøgelsesområde

Klyde dækkes i nogle få udvalgte fuglebeskyttelsesområder i og uden for Vadehavet, hvor

fuglene samles i sensommeren for at fælde svingfjer. De fire øvrige arter bliver alene

optalt i fuglebeskyttelsesområder i Det Danske Vadehavsområde. Overvågningen

kombinerer en flytælling i Vadehavet med landbaserede tællinger af klyde i det øvrige

Danmark.

Strandhjejle

Pluvialis squatarola

Foto: Peter Bundgaard

Stor regnspove

Numenius arquata

Foto: Kevin Kuhlmann Clausen

Rødben

Tringa totanus

Foto: Kevin Kuhlmann Clausen

Hvidklire

Tringa nebularia

Foto: Wikimedia Commons/MPF

Klyde

Recurvirostra avosetta

Foto: Rasmus Due Nielsen

Side 54 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Overvågningsmetoder

≥

Øvrige tællinger

≥

Hjejle

Hjejle, primo maj

Baggrund

Optællingen af hjejle er landsdækkende og sigter mod at overvåge arten i

fuglebeskyttelsesområder, hvor hjejle indgår i udpegningsgrundlaget som trækfugl.

Undersøgelsesområde

Hjejle dækkes gennem landbaserede tællinger i nogle udvalgte fuglebeskyttelsesområder i

hele landet undtagen Bornholm.

Hjejle

Pluvialis apricaria

Foto: Peter Bundgaard

Foto: Rasmus Due Nielsen

Side 55 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Overvågningsmetoder

≥

Øvrige tællinger

≥

Lille kobbersneppe

Lille kobbersneppe og

islandsk ryle, primo maj

Baggrund

Optællingen af lille kobbersneppe sker i alle relevante fuglebeskyttelsesområder, mens

overvågningen af islandsk ryle alene gennemføres i Vadehavet. Optællingen er national

og har været gennemført i Danmark siden 2004, da begge arter optræder på

udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområder.

Undersøgelsesområde

Lille kobbersneppe optælles på rastepladser i de danske fuglebeskyttelsesområder, mens

islandsk ryle alene overvåges i Vadehavet. Overvågningen kombinerer en flytælling i

Vadehavet med landbaserede tællinger i det øvrige Danmark.

Lille kobbersneppe

Limosa lapponica

Foto: Creative Commons

Side 56 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Overvågningsmetoder

≥

Øvrige tællinger

≥

Grågås

Grågås, medio september

Baggrund

Optællingen af grågås er en international, landsdækkende tælling, som har været

gennemført i Europa og Nordafrika i den midterste weekend i september siden midten af

1980’erne. Nationalt sigter tællingen mod at overvåge grågås i de

fuglebeskyttelsesområder, hvor arten indgår i udpegningsgrundlaget.

Undersøgelsesområde

Grågæs optælles på de traditionelle rastepladser over hele landet. Arten dækkes gennem

landbaserede tællinger.

Grågås

Anser anser

Foto: Kevin Kuhlmann Clausen

Side 57 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Overvågningsmetoder

≥

Øvrige tællinger

≥

Svømmeænder

Svømmeænder og

taffeland, oktober

Baggrund

Optællingen af fugle i oktober omfatter pibeand

Anas penelope,

knarand

Anas strepera,

krikand

Anas crecca,

gråand

Anas plathyrhynchos,

spidsand

Anas acuta,

skeand

Anas

clypeata

og taffeland

Aythya ferina.

Denne tælling er national og sigter mod at overvåge

de seks af arterne i fuglebeskyttelsesområder, hvor arterne indgår i

udpegningsgrundlaget samt i en række reservater og i nogle naturgenoprettede områder.

Gråand overvåges også, men indgår ikke i noget udpegningsgrundlag for

fuglebeskyttelsesområder. De seks fuglearter er alle følsomme over for kulde og forlader i

stor udstrækning Danmark i tilfælde af længerevarende frostperioder. Arterne dækkes

derfor dårligt ved midvintertællinger, men bliver i stedet dækket ved en oktobertælling.

Undersøgelsesområde

Svømmeænder og taffeland dækkes i en række områder over hele landet. Overvågningen

kombinerer en flytælling i Vadehavet med landbaserede tællinger i det øvrige Danmark.

Pibeænder

Mareca penelope

sammen

med knortegæs

Foto: Rasmus Due Nielsen

Svømmeænder

Foto: Rasmus Due Nielsen

Side 58 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Overvågningsmetoder

≥

Øvrige tællinger

≥

Strandskade

Strandskade og almindelig

ryle, oktober

Baggrund

Optællingen af vadefugle i oktober omfatter strandskade og almindelig ryle. Denne

tælling er national og sigter mod at overvåge de to arter i de fuglebeskyttelsesområder,

hvor de indgår i udpegningsgrundlaget.

Undersøgelsesområde

Strandskade og almindelig ryle er udbredt over hele Danmark, men dækkes alene i

Vadehavet, og almindelig ryle endvidere i områder, hvor arten indgår i

udpegningsgrundlaget.

Strandskade

Haematopus ostralegus

Foto: Creative Commons

Side 59 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Overvågningsmetoder

≥

Øvrige tællinger

≥

Pibesvane

Pibesvane, november

Baggrund

Optællinger af pibesvane i november er national og sigter mod at overvåge arten i de

fuglebeskyttelsesområder, hvor den indgår i udpegningsgrundlaget. Der gennemføres på

dette tidspunkt af året optællinger af flokke i en række nordeuropæiske lande for at skaffe

data til en vurdering af artens ynglesucces, men disse tællinger dækker ikke alle områder.

Undersøgelsesområde

Pibesvane optælles på de traditionelle rastepladser i Jylland samt i enkelte andre

områder, hvor arten ofte forekommer på træk om efteråret.

Pibesvane

Cygnus columbianus

Foto: Kevin Kuhlmann Clausen

Side 60 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Fugle

≥

Trækfugle

≥

Internationale tællinger

Bidrag til den

internationale

overvågning af vandfugle

Resultaterne fra de internationale optællinger samles i Wetlands Internationals

vandfugledatabaser om International Waterbird Census (IWC) i Wageningen i Holland.

De danske optællingsresultater indgår i rapporter om vandfugletællinger i Vestpalearktis,

som udgives af Wetlands International, og som især understøtter videnopbygningen om

bestandsstatus for arter omfattet af EU Fuglebeskyttelsesdirektivet, Ramsar-

konventionen og Vandfugleaftalen (African-Eurasian Waterbird Agreement, AEWA)

under Bonn-konventionen.

På baggrund af optællingsresultaterne i databaserne bliver størrelsen af de enkelte

internationale vandfuglebestande anslået, og udviklingstendenser beregnet.

De officielle estimater for vandfuglebestandenes størrelser og deraf afledte 1%-kriterier

bliver offentliggjort hvert sjette år efter, senest i 2012 (Wetlands International 2012).

Størrelsen af vandfuglebestandene danner bl.a. grundlaget for udpegning af

internationalt vigtige fugleområder. Det skyldes at lokaliteter, der regelmæssigt huser

mindst 1 % af en vandfuglebestand, defineres som internationalt betydningsfulde i

henhold til Ramsar-konventionen, en regel der også benyttes i relation til

Fuglebeskyttelsesdirektivets udpegning af områder af international betydning i henhold

til direktivets artikel 4.2. Dette kriterium, som er det vigtigste blandt flere, er i dag

internationalt anerkendt, men er naturligvis kun af værdi i det omfang, det er muligt at

give præcise og troværdige estimater for bestandsstørrelserne.

Data benyttes også til beregning af regionale bestandsudviklinger til Vandfugleaftalens

Conservation Status Report,

forud for aftalens partsmøder hvert tredje år (senest Nagy

m.fl. 2015).

Siden 2013 har Naturstyrelsens endvidere rekvireret data fra de 49 indeksområder, der

overvåges årligt ved midvinter, til brug for HELCOM og OSPAR. I HELCOM benyttes

data fra de 45 af de 49 indeksområder, som ligger indenfor HELCOM aftalens område, til

beregning af en indikator for forekomst af vandfugle i Østersø-regionen i vinterperioden

(HELCOM 2017).

Referencer

≥

HELCOM (2017). Abundance of waterbirds in the wintering season. HELCOM

core indicator report. Online, hentet 16. August 2017.

Nagy, S., Flink, S. & langendoen, T. (2015). Report on the Conservation Status of

Migratory Waterbirds in the Agreement Area. Sixth Edition. – Wetlands

International. 134 s.

Side 61 af 142

≥

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

≥

Wetlands International (2012). Waterbird Population Estimates. Wetlands

International.

Side 62 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Fugle

≥

Trækfugle

≥

Trækfuglearter

Art

Lommer (Rød -og Sortstrubet

lom)

Skarv

Bilag 1

Optælling

Indeksart

Senest

optalt

2016

Landsdækkende midvintertælling

Reduceret midvintertælling, Landsdækkende

midvintertælling, Landsdækkende fældefugletælling

Reduceret midvintertælling, Landsdækkende

midvintertælling, Landsdækkende fældefugletælling

Reduceret midvintertælling, Landsdækkende

midvintertælling

Reduceret midvintertælling, Novembertælling hvert

andet år

Reduceret midvintertælling, Landsdækkende

midvintertælling

Reduceret midvintertælling, Landsdækkende

midvintertælling, Optælling i marts

Reduceret midvintertælling, Landsdækkende

midvintertælling

Reduceret midvintertælling, Landsdækkende

midvintertælling, Optælling i september

Reduceret midvintertælling, Landsdækkende

midvintertælling

Reduceret midvintertælling, Landsdækkende

midvintertælling, Optælling i marts

Reduceret midvintertælling, Landsdækkende

midvintertælling, Optælling i maj og oktober

Reduceret midvintertælling, Landsdækkende

midvintertælling, Optælling i maj

Reduceret midvintertælling, Landsdækkende

midvintertælling, Landsdækkende fældefugletælling

Optælling i oktober

Nej

2016

Knopsvane

2016

Sangsvane

Nej

2016

Pibesvane

Sædgås

(tundrasædgås/tajgasædgås)

Kortnæbbet gås

Nej

2016

Nej

2016

Nej

2016

Blisgås

Nej

2016

Grågås

Nej

2016

Canadagås

Nej

2016

Bramgås

Nej

2016

Lysbuget knortegås

Nej

2016

Mørkbuget knortegås

Nej

2016

Gravand

Pibeand

Knarand

Nej

2016

Side 63 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Art

Krikand

Gråand

Spidsand

Skeand

Bilag 1

Optælling

Optælling i oktober

Reduceret midvintertælling, Landsdækkende

midvintertælling, Optælling i oktober

Optælling i oktober

Reduceret midvintertælling, Landsdækkende

midvintertælling, Landsdækkende

fældefugletælling, Optælling i oktober

Reduceret midvintertælling, Landsdækkende

midvintertælling, Landsdækkende fældefugletælling

Landsdækkende midvintertælling

Reduceret midvintertælling, Landsdækkende

midvintertælling, Landsdækkende fældefugletælling

Landsdækkende midvintertælling

Landsdækkende midvintertælling, Landsdækkende

fældefugletælling

Landsdækkende midvintertælling, Landsdækkende

fældefugletælling

Reduceret midvintertælling, Landsdækkende

midvintertælling, Landsdækkende fældefugletælling

Reduceret midvintertælling, Landsdækkende

midvintertælling

Reduceret midvintertælling, Landsdækkende

midvintertælling, Landsdækkende fældefugletælling

Reduceret midvintertælling, Landsdækkende

midvintertælling

Reduceret midvintertælling, Landsdækkende

midvintertælling, Landsdækkende fældefugletælling

Optælling i oktober hvert andet år

Optælling i august hvert andet år

Optælling i maj hvert andet år

Optælling i august hvert andet år

Optælling i maj hvert andet år

Landsdækkende midvintertælling

Optælling i oktober hvert andet år

Side 64 af 142

Landsdækkende midvintertælling

Indeksart

Nej

Senest

optalt

2016

Taffeland

2016

Troldand

Bjergand

Ederfugl

Havlit

Sortand

Nej

2016

Fløjlsand

Nej

2016

Hvinand

2016

Lille skallesluger

2016

Toppet skallesluger

2016

Stor skallesluger

2016

Blishøne

Strandskade

Klyde

Hjejle

Strandhjejle

Islandsk ryle

Sandløber

Almindelig ryle

Sortgrå ryle

Nej

2016

2015

2016

2015

2016

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Art

Lille kobbersneppe

Stor regnspove

Rødben

Hvidklire

Alkefugle (Alk og Lomvie)

Bilag 1

Optælling

Optælling i maj hvert andet år

Optælling i august hvert andet år

Landsdækkende midvintertælling

Indeksart

Nej

Senest

optalt

2016

2015

2016

Side 65 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Trækfugle

≥

Trækfuglearter

≥

Lommer

Levested

Lommer omfatter dels rødstrubet lom

Gavia stellata,

som yngler i søer i arktiske og

højarktiske områder rundt omkring Nordpolen, og sortstrubet lom

Gavia arctica,

som

yngler i søer fra den nordlige del af De britiske Øer, Skandinavien og videre ind i Rusland

(Cramp 1977). Begge arter overvintrer primært i lavvandede områder på havet.

Derudover forekommer islom

Gavia immer og

hvidnæbbet lom

Gavia adamsii som

meget fåtallige men formentlig regelmæssige rastefugle i bl.a. den nordlige del af

Kattegat.

Udbredelse

Der yngler ikke lommer i Danmark, men de to arter forekommer som træk– og

vintergæster. De i Danmark overvintrende lommer registreres fortrinsvis i Nordsøen og

Ålborg Bugt. Hovedparten af de sortstrubede lommer træffes overvintrende i den østlige

del af landet.

Rødstrubet lom

Gavia arctica

Islom

Gavia immer

Overvågningen 2016

Rødstrubet lom og sortstrubet lom er blevet overvåget i forbindelse med den

landsdækkende optælling af fugle i de danske farvande i vinteren 2016.

Undersøgelsesområde

Den landsdækkende midvintertælling i 2016 dækkede de indre farvande, de fleste større -

og nogle mindre søer samt Vadehavet.

Overvågningsmetode

Da de to arter især forekommer i mere åbne havområder, optælles de især på

transekttællinger fra fly, i mindre omfang på totaltællinger fra fly og fra land.

Sortstrubet lom

Gavia arctica

Fotos: Rasmus Due Nielsen

Resultater

Der blev i 2016 i alt registreret 740 rødstrubede/sortstrubede lommer (Figur 1), hvoraf

45% blev artsbestemt til rødstrubet lom. Omkring Bornholm blev der registreret pæne

antal af sortstrubet lom (43 fugle). Der blev registreret to hvidnæbbede lommer, en fugl i

farvandet nord for Anholt og en nær kysten ud for Gl. Skagen. Farvandet nord for Anholt

huser i foråret en mindre bestand af hvidnæbbede lommer.

Fordeling og antal var meget lig den seneste midvintertælling i 2013. Flest fugle blev som

vanligt registreret i Aalborg Bugt og i Kattegat nord for Sjælland, men der blev registreret

fugle over det meste af de indre farvande. Forekomsten af sortstrubet lom omkring

Bornholm skyldes især en grundig kystfugleoptælling foretaget langs hele kysten omkring

øen. Modsat den seneste landsdækkende tælling i 2013, blev der ikke dækket områder i

den danske del af Nordsøen, hvor en stor andel af de i Danmark overvintrende lommer

forekommer.

Side 66 af 142

Lommer Figur 1. Fordeling af 740

rød/sortstrubet lom optalt ved den

landsdækkende tælling i midvinter 2016.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Konklusion

Fordeling og antal af lommer registreret på midvintertællingen i 2016 adskilte sig ikke fra

de seneste midvintertællinger. Det totale antal fugle ville have været en del højere, om

Jammerbugten og sydlige Nordsø havde været dækket. Der blev registreret højere antal af

sortstrubet lom end ved tidligere landsdækkende optællinger af overvintrende vandfugle.

Vinterbestanden af rødstrubet/sortstrubet lom i Danmark er vurderet til 10.000 - 15.000

individer, mens bestanden under forårstrækket vurderes at være ca. 20.000 fugle

(Petersen & Nielsen 2011).

Referencer

≥

Tidligere rapporter om resultater af de landsdækkende flytællinger (se referencerne i

metodeafsnittet).

Cramp, S. (red.) (1977). Handbook of the birds of Europe the Middle East and North

Africa. The birds of the Western Palearctic. Vol. I. Ostrich to ducks. – Oxford

University Press.

Petersen, I.K. & Nielsen, R.D. (2011). Abundance and distribution of selected

waterbird species in Danish marine areas. Report commissioned by Vattenfall A/S. 62

≥

Side 67 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Trækfugle

≥

Trækfuglearter

≥

Skarv

Levested

Skarven

Phalacrocorax carbo

er vidt udbredt som ynglefugl i Danmark (se afsnit om

skarv under ynglefugle) såvel som i flere af vore nabolande. Arten er også en talrig

trækgæst. Ynglefuglene er af underarten mellemskarv

Phalacrocorax carbo sinensis,

mens trækgæsterne er en blanding af norske storskarver

P. c. carbo

samt mellemskarver

fra landene omkring Østersøen samt enkelte andre lande, fx Holland. Skarven lever

udelukkende af fisk, men tager til gengæld stort set alle former for fisk – idet fødevalget

oftest afspejler de lokalt dominerende fiskearter af passende størrelse. Fiskende

enkeltindivider eller flokke af skarver kan således træffes overalt i landet i vandløb, søer,

lavvandede kystnære områder og på åbent hav.

Udbredelse

I Danmark træffes skarven hele året rundt. De optræder enkeltvis såvel som i små og

store flokke i søer, åer og langs kysterne over hele landet, typisk med større

koncentrationer i de indre farvande, hvor de fleste ynglekolonier også findes. Meget store

koncentrationer af overnattende skarver findes på enkelte lokaliteter i fx Øresund, men

disse registreres kun i nogen grad ved flytællingerne, der gennemføres midt på dagen.

Skarv Phalacrocorax carbo

Foto: Per Vindis

Læs også om

≥

Skarv som ynglefugl

Overvågningen 2016

Skarv blev overvåget i forbindelse med den landsdækkende optælling af fugle i de danske

farvande i vinteren 2016, herunder også i samtlige 49 indeksområder.

Undersøgelsesområde

Den landsdækkende midvintertælling i 2016 dækkede de indre farvande, de fleste større

og nogle mindre søer samt Vadehavet. Den danske del af Nordsøen blev ikke dækket.

Overvågningsmetode

Arten er optalt ved totaltællinger foretaget fra fly, i forbindelse med transekttællinger fra

fly samt under optællinger foretaget fra land.

Skarv som trækfugl Figur 1. Fordeling af

15.345 skarver optalt ved den

landsdækkende tælling i midvinter 2016.

Resultater

Der blev optalt 15.345 skarver i vinteren 2016 (Figur 1) og beregnet et indeks på 142 for

den overvintrende bestand (Figur 2). Det samlede antal er lavere end i 2008 men ellers

nogenlunde som ved de foregående landsdækkende tællinger udført siden 1991 (Tabel 1).

Indekset er uforandret i forhold til de forudgående tre år men lavere end i flere af de

tidligere år mellem 2000 og 2012 (Figur 2). Resultaterne af de landsdækkende

optællinger såvel som indekset tyder på, at der er en vis variation i det antal skarver, der

ender med at forsøge at overvintre i Danmark. De højere indeks i visse af årene afspejler

til en vis grad, at der fra tælling til tælling er variation i, hvorvidt store flokke af

overvintrende fugle bliver registreret.

Side 68 af 142

Skarv som trækfugl Figur 2. Udvikling i

bestandsindeks for skarv ved midvinter

fra 1987 til 2016, baseret på optællinger i

49 indeksområder. Indeks er sat til 100 i

1994. De stiplede linjer angiver

usikkerhed på den beregnede værdi (se

detaljer i metodeafsnittet).

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Fordelingen af skarver var meget lig den observerede ved tidligere midvintertællinger.

Større koncentrationer af skarver blev registreret i regionerne Falster-Sydsjælland (fx

1987 skarver langs strækningen Vordingborg–Kalvehave), Bornholm (1490 skarver), fra

Agersø i vest til Knudshoved/Oreby i øst (1318 skarver), Norddjurs (932 skarver på

strækningen Hevring–Stavnshoved), Sydfynske Øhav og Helnæs Bugt (757 skarver) og

Limfjorden (642 skarver). I modsætning til tidligere blev der i vinteren 2016 registreret

373 skarver i Felsted Kog og 211 skarver i Skjern Enge.

Konklusion

Antallet af skarver registreret ved midvintertællingen i 2016 var nogenlunde som ved de

foregående tællinger. Artens udbredelse adskilte sig ikke væsentligt fra de seneste

midvintertællinger.

Referencer

≥

Tidligere rapporter om resultater af de landsdækkende flytællinger (se referencerne i

metodeafsnittet).

Side 69 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Trækfugle

≥

Trækfuglearter

≥

Knopsvane

Levested

Knopsvane

Cygnus olor

er i vinterhalvåret primært knyttet til lavvandede fjorde eller

beskyttede vige med udbredt undervandsvegetation, hvor fuglene ofte ses i store flokke.

Fældefugle ses typisk i de samme habitater som de overvintrende fugle, dog koncentreret

i færre områder.

Udbredelse

Knopsvane er talrig over hele landet, både som ynglestandfugl og som fælde- og

vintergæst fra yngleområder i Østersøområdet, nordlige Tyskland og Holland (Bønløkke

m.fl. 2006).

Knopsvane

Cygnus olor

Foto: Thomas Eske Holm

Overvågningen 2016

Knopsvane blev overvåget i forbindelse med den landsdækkende optælling af fugle i de

danske farvande i vinteren 2016, herunder også i samtlige 49 indeksområder.

Undersøgelsesområde

Den landsdækkende midvintertælling i 2016 dækkede de indre farvande, de fleste større

og nogle mindre søer samt Vadehavet. Den danske del af Nordsøen blev ikke dækket.

Overvågningsmetode

Arten er især optalt ved totaltællinger foretaget fra fly samt optællinger foretaget fra land.

Mindre antal er registeret i forbindelse med transekttællinger fra fly.

Knopsvane Figur 1. Fordeling af 46.879

knopsvaner optalt ved den

landsdækkende tælling i midvinter 2016.

Resultater

Der blev optalt 46.879 knopsvaner i vinteren 2016 (Figur 1) og beregnet et indeks på 49

for den overvintrende bestand (Figur 2). Det samlede antal er noget lavere end ved de

foregående landsdækkende tællinger (Tabel 1) og indekset er et af de laveste og under

middel for årene 1987-2015 (indeks 78).

Set i det lange perspektiv indikerer resultaterne af de landsdækkende optællinger såvel

som indeks desuagtet, at bestanden af overvintrende knopsvaner i Danmark har været

stabil over en 50-årig periode (Tabel 1, Figur 1). Det lavere indeks i midten af 1980’erne

afspejler, at der var fem isvintre fra 1978/79 til 1986/87, hvor det vides, at dødeligheden

blandt svanerne var høj, hvilket givetvis påvirkede den samlede bestandsstørrelse. De

senere års indikation på tilbagegang kan ikke på samme måde tilskrives isvintre, men

skyldes dels at et stigende antal af svaner grundet de hyppigere milde vintre, overvintrer

længere inde i Østersøen, hvor fx bestanden i Sverige er blevet opgjort til 7.300 i 1971,

31.000 i 2004 og 52.000 i 2015 (Nilsson & Haas 2016). Den samlede Østersøbestand

synes at være i en moderat tilbagegang siden 1990 (HELCOM 2017).

Fordelingen af knopsvane var meget lig den observerede ved tidligere midvintertællinger.

Flest fugle blev optalt i fjorde og lavvandede områder i det Sydfynske Øhav, ved

Sydsjælland, Lolland, Falster, Møn, i Roskilde Fjord og ved Saltholm.

af 142

for øerne

Side 70

Uden

Knopsvane Figur 2. Udvikling i

bestandsindeks for knopsvane ved

midvinter fra 1987 til 2016, baseret på

optællinger i 49 indeksområder. Indeks

er sat til 100 i 1994. De stiplede linjer

angiver usikkerhed på den beregnede

værdi (se detaljer i metodeafsnittet).

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

fandtes de største antal i Ringkøbing Fjord.

Konklusion

Antallet af knopsvane registreret ved midvintertællingen i 2016 var lidt lavere end ved de

foregående tællinger – men set i et langt perspektiv er bestanden stabil. Artens

udbredelse adskilte sig ikke væsentligt fra de seneste midvintertællinger. De faldende

antal de seneste år skyldes især at stigende antal synes at overvintre østligere i Østersøen,

i mindre grad at den samlede bestand synes at være i tilbagegang.

Referencer

≥

Tidligere rapporter om resultater af de landsdækkende flytællinger (se referencerne i

metodeafsnittet).

HELCOM (2017). Abundance of waterbirds in the wintering season. HELCOM core

indicator report. Online, hentet 16. August 2017.

Bønløkke, J., Madsen J.J., Thorup, K., Bjerrum, M. & Rahbek, C. (2006). Dansk

trækfugleatlas. - Rhodos, Humlebæk. 870 s.

Nilsson, L. & Haas, F. (2016). Distribution and numbers of wintering waterbirds in

Sweden in 2015 and changes during the last fifty years. - Ornis Svecica 26: 3–54.

≥

Side 71 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Trækfugle

≥

Trækfuglearter

≥

Pibesvane

Levested

Pibesvane

Cygnus columbianus

forekom førhen primært ved lavvandede fjorde eller søer

med udbredt undervandsvegetation, men er i dag i lighed med sangsvane skiftet til at

fouragere på agerjorde, hvor de fouragerer på de samme habitater og ofte sammen med

sangsvaner (se detaljer under sangsvane i trækfugleafsnittet)(Laubek 1995a).

Udbredelse

Pibesvane er udbredt som træk- og vintergæst, især i Jylland, hvor til de kommer fra

yngleområder i arktisk Rusland (Nagy m.fl. 2012).

Pibesvane

Cygnus columbianus

Foto: Kevin Kuhlmann Clausen

Overvågningen 2016

Pibesvane blev overvåget i forbindelse med den landsdækkende optælling af fugle i de

danske farvande i vinteren 2016, herunder også i samtlige 49 indeksområder.

Undersøgelsesområde

Den landsdækkende midvintertælling i 2016 dækkede de indre farvande, de fleste større

og nogle mindre søer samt Vadehavet. Den danske del af Nordsøen blev ikke dækket. For

pibesvane er det dog målrettede optællinger af agerjorde, der udgør det største datasæt.

Overvågningsmetode

Arten er især registreret ved optællinger foretaget fra land og ved totaltællinger foretaget

fra fly. Mindre antal er registeret i forbindelse med transekttællinger fra fly.

Pibesvane Figur 1. Fordeling af 1.527

pibesvaner optalt ved den

landsdækkende tælling i midvinter 2016.

Resultater

Der blev optalt en samlet bestand på 1.527 pibesvane i vinteren 2016, et af de højeste

antal siden 1992 (Figur 1). Den overvintrende bestand varierer betydeligt fra år til år

(Figur 2), hvor de laveste antal ses i kolde vintre (fx 1996, 1997, 2010 og 2011) og de

højeste i milde vintre (fx 2007, 2012 og 2014).

Set i det lange perspektiv er den overvintrende bestand af pibesvane steget over en 50-

årig periode (Tabel 1, Figur 2), når der ses bort fra en periode omkring 2000, hvor tallene

for arten generelt var lave uden det kunne tilskrives hårde vintre, men bl.a. at der var en

generel tilbagegang i den samlede trækvejsbestand (Nagy m.fl. 2012).

Pibesvane var i 2016 udbredt over større dele af Jylland, men især i Sønderjylland og

Vestjylland. Udbredelsen i de indre dele af Sønderjylland fandtes ikke førhen (fx Laubek

1995b), men blev også set i 2015, hvor pibesvaner fouragerede blandt sangsvaner på bl.a.

høstede majsmarker i området (Holm m.fl. 2016).

Pibesvane Figur 2. Udvikling i antal af

pibesvane, optalt ved årlige

landsdækkende tællinger ved midvinter

fra 1992 til 2016.

Side 72 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Konklusion

Antallet af pibesvaner registreret ved midvintertællingen i 2016 var højere end i 2015, og

blandt de højeste antal registeret hidtil ved midvinter i Danmark siden optællingerne

begyndte i 1960’erne. Arten er i dag især udbredt i Vest og Sønderjylland.

Referencer

≥

Tidligere rapporter om resultater af de landsdækkende flytællinger (se referencerne i

metodeafsnittet, hhv. midvintertælling og novembertælling).

Holm, T.E., Clausen, P., Nielsen, R.D., Bregnballe, T., Petersen, I.K., Mikkelsen, P.,

Bladt, J., Kotzerka, J. & Søgaard, B. (2016). Fugle 2015. NOVANA. Aarhus Universitet,

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 142 s. - Videnskabelig rapport fra DCE -

Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 210.

Laubek, B. (1995a). Habitat use by Whooper Swans

Cygnus cygnus

and Bewick's

Swans

Cygnus columbianus bewickii

wintering in Denmark: increasing agricultural

conflicts. – Wildfowl 46: 8-15.

http://wildfowl.wwt.org.uk/index.php/wildfowl/article/view/962

Laubek, B. (1995b). Udbredelse og fænologi hos rastende og overvintrende Sang- og

Pibesvaner i Danmark, 1991-93. - Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 89: 67-83.

Nagy, S., Petkov, N., Rees, E., Solokha, A., Hilton, G., Beekman, J. & Nolet, B. (2012).

International Single Species Action Plan for the Conservation of the Northwest

European Population of Bewick’s Swan (Cygnus columbianus bewickii). - AEWA

Technical Series No. 44. Bonn, Germany. http://www.unep-

aewa.org/sites/default/files/publication/ts44_ssap_bewicks_swan.pdf

≥

Side 73 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Trækfugle

≥

Trækfuglearter

≥

Sangsvane

Levested

Sangsvane

Cygnus cygnus

forekom førhen primært ved lavvandede fjorde eller

beskyttede vige med udbredt undervandsvegetation, men er i dag for hovedpartens

vedkommende skiftet til at fouragere på agerjorde, hvor de fouragerer på vintersæd- og

rapsmarker samt spild fra høstede roe-, gulerods- og kartoffelmarker (Laubek 1995a). I

de seneste år er større flokke set på høstede majsmarker, bl.a. i Sønderjylland (Holm m.fl.

2016).

Udbredelse

Sangsvane er i dag en udbredt og relativt talrig vintergæst i hele landet, hvortil de

kommer fra yngleområder i Sverige, Finland, Polen, de Baltiske Lande og Rusland

(Bønløkke m.fl. 2006). Arten er en meget sjælden ynglefugl i Danmark (se Sangsvane i

ynglefugleafsnittet).

Læs også om

≥

Sangsvane som ynglefugl

Overvågningen 2016

Sangsvane blev overvåget i forbindelse med den landsdækkende optælling af fugle i de

danske farvande i vinteren 2016, herunder også i samtlige 49 indeksområder.

Undersøgelsesområde

Den landsdækkende midvintertælling i 2016 dækkede de indre farvande, de fleste større

og nogle mindre søer samt Vadehavet. Den danske del af Nordsøen blev ikke dækket. For

sangsvane er det dog målrettede optællinger af agerjorde, der udgør det største datasæt.

Overvågningsmetode

Arten er især registreret ved optællinger foretaget fra land og ved totaltællinger foretaget

fra fly. Mindre antal er registeret i forbindelse med transekttællinger fra fly.

Sangsvane

Cygnus cygnus

Fotos: Jørgen Peter Kjeldsen

Resultater

Der blev optalt en samlet bestand på 63.824 sangsvaner i vinteren 2016, lidt flere end i

2015 og det hidtil højeste antal for arten i Danmark (Figur 1). Bestanden har været jævnt

stigende siden 1992, hvor der årligt er foretaget totaloptællinger ved midvinter (Figur 2).

Set i det lange perspektiv er den overvintrende bestand af sangsvane mangedoblet over

en 50-årig periode (Tabel 1, Figur 2). Udviklingen afspejler en markant forandring i

yngleudbredelsen af arten, som i begyndelsen af 1970’erne kun ynglede i de nordligste

dele af Fennoskandien og Rusland, men i dag er udbredt i hele Sverige og Finland

(Ottosson m.fl. 2012, Valkama m.fl. 2011), og har bredt sig til nye yngleområder i fx

Tyskland og Danmark (Koop & Berndt 2014 , se Sangsvane i ynglefugleafsnittet).

Sangsvane var i vinteren 2016 udbredt over hele landet og udbredelsen var meget lig den

observede ved optællingen i januar 2015 (Holm m.fl. 2016). Den tidligere overvægt af

forekomster i Nordøstjylland og på Sydsjælland, Lolland, Falster og Møn (jf. Laubek

1995b) er således ikke længere til stede.

Side 74 af 142

Sangsvane Figur 1. Fordeling af 63.824

sangsvaner optalt ved den

landsdækkende tælling i midvinter 2016.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Konklusion

Antallet af sangsvane registreret ved midvintertællingen i 2016 var lidt højere end i 2015,

og det højeste antal hidtil registeret i Danmark siden optællingerne begyndte i 1960’erne.

Arten har i dag en landsdækkende udbredelse og fouragerer især på agerjorde.

Sangsvane Figur 2. Udvikling i antal af

sangsvane, optalt ved årlige

landsdækkende tællinger ved midvinter

fra 1992 til 2016.

Referencer

≥

Tidligere rapporter om resultater af de landsdækkende flytællinger (se referencerne i

metodeafsnittet).

Bønløkke, J., Madsen J.J., Thorup, K., Bjerrum, M. & Rahbek, C. (2006). Dansk

trækfugleatlas. - Rhodos, Humlebæk. 870 s.

Holm, T.E., Clausen, P., Nielsen, R.D., Bregnballe, T., Petersen, I.K., Mikkelsen, P.,

Bladt, J., Kotzerka, J. & Søgaard, B. (2016). Fugle 2015. NOVANA. Aarhus Universitet,

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 142 s. - Videnskabelig rapport fra DCE -

Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 210.

Koop, B. & Berndt, R.K. (2014). Vogelwelt Schleswig-Holsteins. Band 7. Zweiter

Brutvogelatlas. - Wachholz Verlag, Neumünster. 504 s.

Laubek, B. (1995a). Habitat use by Whooper Swans

Cygnus cygnus

and Bewick's

Swans

Cygnus columbianus bewickii

wintering in Denmark: increasing agricultural

conflicts. – Wildfowl 46: 8-15.

http://wildfowl.wwt.org.uk/index.php/wildfowl/article/view/962

Laubek, B. (1995b). Udbredelse og fænologi hos rastende og overvintrende Sang- og

Pibesvaner i Danmark, 1991-93. - Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 89: 67-83.

Ottosson, U., Ottwall, R., Elmberg, J., Green, M., Gustafsson, R., Haas, F., Holmqvist,

N., Lindström, Å., Nilsson, L., Svensson, M., Svensson, S. & Tjernbarg, M. (2012).

Fåglarne i Sverige – antal och förekomst. – Sveriges Orntologiska Förening,

Halmstad. 592 s.

Valkama, J., Vepsäläinen, V. & Lehikoinen, A. (2011). The Third Finnish Breeding Bird

Atlas. – Finnish Museum of Natural History and Ministry of Environment. ISBN 978-

952-10-7145. http://atlas3.lintuatlas.fi/english

≥

Side 75 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Trækfugle

≥

Trækfuglearter

≥

Tajgasædgås

Levested

Tajgasædgås

Anser fabalis fabalis

overvintrer i Nordvesteuropa, bl.a. Danmark. Her

træffes fuglene i enge og, omend i mindre udstrækning end andre grå gæs, på marker.

Udbredelse

Tajgasædgås forekommer som træk- og vintergæst i to adskilte områder. Dels er der

specielt i kolde vintre mange fugle i Sydøstdanmark, dels findes en lille bestand i det

nordlige Jylland. Hidtil har man bl.a. på grund af forskellige træktider, opfattet disse som

to grupper af fugle fra selvstændige, adskilte bestande, hvis udbredelsesområder kun i

begrænset omfang overlapper. Nyere analyser viser, at de nordjyske fugle ydermere skal

deles i en nordvestlig og østlig delbestand (Brandt m.fl. 2017).

Tajgasædgås

Anser fabalis fabalis

Foto: Jørgen Peter Kjeldsen

Overvågningen 2016

Tajgasædgås blev overvåget i forbindelse med den landsdækkende optælling af fugle i de

danske farvande i vinteren 2016, herunder også i samtlige 49 indeksområder.

Undersøgelsesområde

Den landsdækkende midvintertælling i 2016 dækkede de indre farvande, de fleste større

og nogle mindre søer samt Vadehavet. Den danske del af Nordsøen blev ikke dækket. For

tajgasædgås er det dog målrettede optællinger af engområder og agerjorde inde i landet,

der udgør det største datasæt.

Overvågningsmetode

Arten er især registreret ved optællinger foretaget fra land, men enkelte flokke er

observeret ved totaltællinger foretaget fra fly.

Tajgasædgås Figur 1. Fordeling af 6.975

tajgasædgæs (med blåt) optalt ved den

landsdækkende tælling i midvinter 2016.

Der er også vist 4.716 sædgæs som ikke

er bestemt til race (med rødt).

Størstedelen af disse er formentlig

tajgasædgæs.

Resultater

Der blev i alt registreret 6.975 tajgasædgæs på midvintertællingen i januar 2016 (Tabel 1).

Dertil kommer 4.716 sædgæs, der ikke blev indrapporteret med raceangivelse, men som

forekom i områder, der hidtil primært har været benyttet af tajgasædgæs, og hvor

observatørerne måske blot har benyttet artsnavnet til indrapporteringen. Det samlede

antal med over 10.000 formodede tajgasædgæs var således noget højere end de

forudgående tre år, hvor der blev optalt mellem 5.300 og 9.000 fugle (Figur 1).

Tajgasædgæs forekom i størst antal på de traditionelle lokaliteter i Thy, Lille Vildmose,

Nørreådalen, Tissø, Sydsjælland samt Lolland/Falster og Møn.

Tajgasædgås Figur 2. Udvikling i antal

af tajgasædgås, optalt ved årlige

landsdækkende tællinger ved midvinter i

19811983 og 1987 til 2016. Den stiplede

linje viser antal af ubestemte sædgæs.

Konklusion

Side 76 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Sædgås har i Danmark været optalt først i 1980’erne og årligt siden 1987. Optællingerne

er fra 2005 opsplittet i de to underarter tajgasædgås og tundrasædgås. Op til og med

2005 blev det antaget, at alle fugle var tajgasædgås, og frem til 2010 at ubestemte sædgæs

var tajgasædgæs. Det optalte antal tajgasædgås i 2016 var noget højere end i de

umiddelbart forudgående år, og har ligget indenfor variationen for en længere årrække,

hvor antallene af sædgæs og senere tajgasædgæs har fluktueret en del med de største

antal i hårde vintre og lavere antal i mildere vintre. Der er således ikke nogen entydig

tendens i udviklingen.

Referencer

≥

Tidligere rapporter om resultater af de landsdækkende gåsetællinger (se referencerne i

metodeafsnittet).

Brandt, T., Lund, T., Sørensen, D., Sørensen, F., Skylleberg, U., Therkildsen, O.R. &

Fox, A.D. (2017). Recent status and changes in abundance of Taiga Bean Geese

wintering in NE Jutland. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 111: 138-146.

≥

Side 77 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Trækfugle

≥

Trækfuglearter

≥

Tundrasædgås

Levested

Tundrasædgås

Anser fabalis rossicus

overvintrer i Nordvesteuropa, hovedsageligt i

Holland og Tyskland samt i Sydøsteuropa. Herhjemme har arten tidligere været sjælden,

men har efter 2000 optrådt i lejlighedsvis store flokke på marker og inddæmmede

områder i den sydlige del af landet.

Udbredelse

Tundrasædgås forekommer som træk- og vintergæst primært på Lolland-Falster og Møn,

hvor der i områder som Nakskov Fjord og Bøtø Nor ofte registreres store antal. I resten af

landet ses enkeltfugle eller småflokke, ofte sammen med blisgæs. Førhen blev

tundrasædgås betragtet som sjælden, men i løbet af få år er antallet af observerede fugle

steget markant. Underarten har blot været sikkert adskilt fra den lignende tajgasædgås

Anser f. fabalis i nogle få år, og det er endnu ikke muligt at vurdere, om tundrasædgåsen i

lighed med tajgasædgåsen forekommer i specielt høje antal i hårde vintre.

Foto på vej

Tundrasædgås

Anser fabalis rossicus

Foto: xx

Tundrasædgås Figur 1. Fordeling af

1.667 tundrasædgæs optalt ved den

landsdækkende tælling i midvinter 2016.

Overvågningen 2016

Tundrasædgås blev overvåget i forbindelse med den landsdækkende optælling af fugle i

de danske farvande i vinteren 2016, herunder også i samtlige 49 indeksområder.

Undersøgelsesområde

Den landsdækkende midvintertælling i 2016 dækkede de indre farvande, de fleste større

og nogle mindre søer samt Vadehavet. Den danske del af Nordsøen blev ikke dækket. For

tundrasædgås er det dog målrettede optællinger af engområder og agerjorde i indlandet,

der udgør det største datasæt.

Overvågningsmetode

Arten er især registreret ved optællinger foretaget fra land.

Tundrasædgås Figur 2. Udvikling i antal

af tundrasædgås, optalt ved årlige

landsdækkende tællinger ved midvinter i

19811983 og 1987 til 2016.

Resultater

Der blev på midvintertællingen i 2016 registreret i alt 1.667 tundrasædgæs (Figur 1). Det

var lidt flere end de forudgående to år, men artens hyppighed på midvintertællinger

varierer betydeligt (Figur 2). Denne underart har i en vis udstrækning været overset i

årene før 2005, men det er sikkert, at den først er begyndt at optræde i store flokke efter

2000. Arten trækker igennem på sydsiden af Østersøen på dens vej fra Sibirien til

overvintringsområderne i Tyskland og Holland.

Stort set samtlige fugle blev registreret på kendte rastepladser for racen på Lolland-

Falster med mindre flokke på Møn og Langeland (Figur 1).

Side 78 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Konklusion

Sædgås har i Danmark været optalt næsten årligt siden 1981. Antallene af tundrasædgås

steg markant efter 2000 og var på omkring 3500-4000 fugle i perioden 2007-2013,

hvorefter antallene har været lavere.

Referencer

≥

Tidligere rapporter om resultater af de landsdækkende gåsetællinger (se referencerne i

metodeafsnittet).

Side 79 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Trækfugle

≥

Trækfuglearter

≥

Kortnæbbet gås

Levested

Kortnæbbet gås

Anser brachyrhynchus

overvintrer i Nordvesteuropa. I Danmark træffes

arten på enge og marker, sjældent langt fra kysten.

Udbredelse

Kortnæbbet gås er udbredt som træk- og vintergæst i Vest- og Nordjylland, men er i

stigende grad registreret i Østdanmark, bl.a. på Sydfalster.

Kortnæbbet gås

Anser brachyrhynchus

Foto: Kevin Kuhlmann Clausen

Overvågningen 2016

Kortnæbbet gås blev overvåget i forbindelse med den landsdækkende optælling af fugle i

de danske farvande i vinteren 2016, herunder også i samtlige 49 indeksområder.

Undersøgelsesområde

Den landsdækkende midvintertælling i 2016 dækkede de indre farvande, de fleste større

og nogle mindre søer samt Vadehavet. Den danske del af Nordsøen blev ikke dækket. For

kortnæbbet gås er det dog målrettede optællinger af engområder og agerjorde i indlandet,

der udgør det største datasæt. I marts blev der foretaget en landbaseret totaloptælling af

kortnæbbet gås på et stort antal kendte rastepladser for arten.

Overvågningsmetode

Arten er især registreret ved optællinger foretaget fra land.

Kortnæbbet gås Figur 1. Fordeling af

21.729 kortnæbbede gæs optalt ved den

landsdækkende tælling i midvinter 2016.

Resultater

Kortnæbbet gås blev ved midvintertællingen især registreret langs vestkysten af Jylland

og i Nordjylland (Figur 1). Der blev optalt 21.729 kortnæbbede gæs i januar 2016, det

laveste siden vinteren 2011 (Figur 2), men bestanden er desuagtet steget siden 1980’erne

(Tabel 1). Antallet har varieret ved optællingerne i januar i perioden 2004-2016, hvor der

i årene 2012-2014 blev registreret særligt høje antal. Antallet i 2010 var lavt på grund af

den strenge vinter. Arten er kendt for at trække sydpå i hårde vintre og kan næsten

fuldstændig forlade de danske områder (Jørgensen m.fl. 1994). Januar 2016 var relativt

kold, med frosne fjorde og stedvis snedækkede agerjorde, hvilket kan forklare det lave

antal i 2016.

I marts 2016 blev der optalt 49.450 kortnæbbede gæs, hvoraf langt de fleste forekom i

omegnen af Vejlerne og Nibe-Gjøl Bredning (Figur 3). Det samlede antal var noget lavere

end før (Figur 4). Arten bliver stadigt sværere at overvåge, fordi store flokke flyver væk

fra fjordene og ind i landet for at søge føde, fx på majs-stubmarker.

Kortnæbbet gås Figur 3. Fordeling af

49.450 kortnæbbet gås optalt ved den

landsdækkende tælling i marts 2016.

Kortnæbbet gås Figur 2. Udvikling i

antal af kortnæbbet gås, optalt ved

årlige landsdækkende tællinger ved

midvinter i 19811983 og 1987 til 2016.

Konklusion

Side 80 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Kortnæbbet gås har i Danmark været optalt næsten årligt siden 1980’erne og to gange

årligt siden 2004. Set i det lange perspektiv er bestanden steget, både som helhed og i

Danmark (Madsen m.fl. 2017), og de betydelige år-til-år udsving skyldes givetvis især

forskelle mellem vintrenes hårdhed og snefald.

Firkantet signatur angiver

enkeltforekomster af international

betydning.

Referencer

≥

Tidligere rapporter om resultater af de landsdækkende gåsetællinger (se referencerne i

metodeafsnittet, hhv. midvintertælling og martsoptælling).

≥

Madsen, J., Jensen, G.H., Cottaar, F., Amstrup, O., Asferg, T., Bak, M., Bakken, J.,

Balsby, T.J.S., Christensen, T. K., Clausen, K.K., Frikke, J., Gundersen, O.M., Günther,

K., Kjeldsen, J.P., Koffijberg, K., Kruckenberg, H., Kuijken, E., Månsson, J.,

Nicolaisen, P.I., Nielsen , H.H., Nilsson, L., Reinsborg, T., Pessa, J., Shimmings, P.,

Tombre, I. & Verscheure, C. (2017). Svalbard Pink-footed Goose: Population status

report 2016-2017. - AEWA European Goose Management Platform Data Centre.

Kortnæbbet gås Figur 4. Udvikling i

antal af kortnæbbet gås, optalt ved

årlige landsdækkende tællinger i marts

2004 til 2016.

Side 81 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Trækfugle

≥

Trækfuglearter

≥

Blisgås

Levested

Blisgås

Anser albifrons

overvintrer overvejende i Holland, Tyskland og Polen. Fuglene

ses på forårs- og efterårstræk i Danmark og i stigende omfang også om vinteren. Her

træffes de på grønne marker i den sydlige del af landet.

Udbredelse

Blisgås er udbredt som træk og vintergæst over hele landet, men hovedparten registreres

i det sydlige Danmark. Den lille bestand, som meget længe har overvintret på Nordfyn,

kan stadig ses her.

Blisgås

Anser albifrons

Foto: Kevin Kuhlmann Clausen

Overvågningen 2016

Blisgås blev overvåget i forbindelse med den landsdækkende optælling af fugle i de

danske farvande i vinteren 2016, herunder også i samtlige 49 indeksområder.

Undersøgelsesområde

Den landsdækkende midvintertælling i 2016 dækkede de indre farvande, de fleste større

og nogle mindre søer samt Vadehavet. Den danske del af Nordsøen blev ikke dækket. For

blisgås er det dog målrettede optællinger af engområder og agerjorde i indlandet, der

udgør det største datasæt.

Overvågningsmetode

Arten er især registreret ved optællinger foretaget fra land.

Blisgås Figur 1. Fordeling af 6.301

blisgæs optalt ved den landsdækkende

tælling i midvinter 2016.

Resultater

Der blev registreret blisgæs over det meste af landet på midvintertællingen i 2016, dog

med flest fugle i den sydlige halvdel af Jylland, på Nordfyn, Langeland, Vest- og

Sydsjælland, Lolland-Falster og Møn (Figur 1). Det samlede antal i januar 2016 var 6.301

blisgæs, noget færre end de umiddelbart forudående år (Figur 2). Antallet af registrerede

blisgæs varierer, men er steget siden NOVANA programmets opstart i 2004 (Tabel 1).

Blisgås Figur 2. Udvikling i antal af

blisgås, optalt ved årlige landsdækkende

tællinger ved midvinter i 19811983 og

1987 til 2016.

Konklusion

Blisgås har i Danmark været optalt næsten årligt siden 1980’erne. Set i det lange

perspektiv er bestanden steget, både som helhed (Fox m.fl. 2010) og i Danmark. De

senere års betydelige år-til-år udsving skyldes, akkurat som for kortnæbbet gås, givetvis

især forskelle mellem vintrenes hårdhed og snefald.

Referencer

Side 82 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

≥

Tidligere rapporter om resultater af de landsdækkende gåsetællinger (se referencerne i

metodeafsnittet).

Fox, A.D., Ebbinge, B.S., Mitchell, C., Heinicke, T., Aarvak, T., Colhoun, K., Clausen,

P., Dereliev, S., Faragó, S., Koffijberg, K., Kruckenberg, H., Loonen, M.J.J.E., Madsen,

J., Mooij, J., Musil, P., Nilsson, L, Pihl,, S. & van der Jeugd, H. (2010). Current

estimates of goose population sizes in western Europe, a gap analysis and an

assessment of trends. – Ornis Svecica 20: 115-127.

≥

Side 83 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Trækfugle

≥

Trækfuglearter

≥

Grågås

Levested

Grågås

Anser anser

overvintrede tidligere i Sydspanien, men er siden 1990 i tiltagende

omfang begyndt at overvintre i Nordvesteuropa og herunder også i Danmark. I Danmark

træffes arten på enge og marker.

Udbredelse

Grågås er udbredt som trækfugl over hele landet. Grågæs fra Norge trækker igennem

Jylland og grågæs fra Sverige igennem Østdanmark.

Grågås

Anser anser

Foto: Kevin Kuhlmann Clausen

Overvågningen 2016

Grågås blev overvåget i forbindelse med den landsdækkende optælling af fugle i de

danske farvande i vinteren 2016, herunder også i samtlige 49 indeksområder. Derudover

blev der foretaget en landsdækkende optælling af arten i september.

Undersøgelsesområde

Den landsdækkende midvintertælling i 2016 dækkede de indre farvande, de fleste større

og nogle mindre søer samt Vadehavet. Den danske del af Nordsøen blev ikke dækket. For

grågås er det dog målrettede optællinger af engområder og agerjorde i indlandet, der

udgør det største datasæt. I september blev der foretaget en landbaseret totaloptælling af

grågæs på et stort antal kendte rastepladser for arten.

Overvågningsmetode

Arten er især registreret ved ved midvintertællingen foretaget fra land, men en del flokke

er observeret ved totaltællinger foretaget fra fly, især på Øerne.

Grågås Figur 1. Fordeling af 106.295

grågæs optalt ved den landsdækkende

tælling i midvinter 2016.

Resultater

Grågås var udbredt over hele landet ved optællingen i januar 2016, hvor de fleste fugle

blev optalt på Øerne (Figur 1). Der blev i alt registreret 106.295 grågæs, lidt mere end

25.000 flere end på tællingen i januar 2015 (Figur 2). Antallet af grågæs ved

januartællingerne har været jævnt stigende siden begyndelsen af 1980’erne , hvor år-til-

år variationer i antal de senere år skyldes forskelle mellem hårde vintre som fx 2010 og

2011 og mildere omkringliggende år (Tabel 1, Figur 2).

På tællingen i september, hvor der blev optalt 141.494 fugle, var fordelingen af grågæs

ikke væsentligt forskellig fra i januar (Figur 3) – bortset fra, at der givetvis ville blive

registreret grågæs på flere af småøerne i det Sydfynske Øhav, hvis området blev flytalt.

Antallet var godt 20.000 fugle flere end året før (Figur 4), og højere end middelantallet

for den forudgående 6-års periode (Tabel 2) – men kurven indikerer dog et stagnerende

antal.

Grågås Figur 2. Udvikling i antal af

grågås, optalt ved årlige landsdækkende

tællinger ved midvinter i 19811983 og

1987 til 2016.

Grågås Figur 3. Fordeling af 141.494

grågås optalt ved den landsdækkende

tælling i september 2016.

Side 84 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Grågås Figur 4. Udvikling i antal af

grågås, optalt ved årlige landsdækkende

Konklusion

Grågæs har i Danmark været optalt to gange årligt siden 1980’erne. Både den

overvintrende bestand og september bestanden har været stigende siden midten af

1980’erne, men har måske siden 2010 været stagnerende.

tællinger i september 19812016.

Referencer

≥

Tidligere rapporter om resultater af de landsdækkende gåsetællinger (se referencerne i

metodeafsnittet, hhv. midvintertælling og septembertælling).

Side 85 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Trækfugle

≥

Trækfuglearter

≥

Canadagås

Levested

Canadagås

Branta canadensis

ses på marker med græs, raps, roerester og lign. samt

lejlighedsvis ved kysten på ålegræs eller havgræs.

Udbredelse

Canadagås yngler fåtalligt i Danmark, men fugle fra ynglebestande i Norge og Sverige er

udbredte som vintergæster i Danmark, særligt i den nordlige del af Jylland og på Øerne.

Canadagås

Branta canadensis

Foto: Creative Commons

Overvågningen 2016

Canadagås blev overvåget i forbindelse med den landsdækkende optælling af fugle i de

danske farvande i vinteren 2016, herunder også i samtlige 49 indeksområder.

Undersøgelsesområde

Den landsdækkende midvintertælling i 2016 dækkede de indre farvande, de fleste større

og nogle mindre søer samt Vadehavet. Den danske del af Nordsøen blev ikke dækket. For

canadagås er det dog målrettede optællinger af engområder og agerjorde i indlandet, der

udgør det største datasæt.

Overvågningsmetode

Arten er især registreret ved optællinger foretaget fra land, men enkelte flokke er

observeret ved totaltællinger foretaget fra fly.

Canadagås Figur 1. Fordeling af 16.372

canadagæs optalt ved den

landsdækkende tælling i midvinter 2016.

Resultater

Fordelingen af canadagæs i januar 2016 var lidt anderledes end den har været de

forudgående år. Der var stadig en stor forekomt i Vendsyssel og Himmerland, men på

øerne var der flest på den nordlige del af Sjælland, især ved de inddæmmede dele af

Lammefjorden og ved Roskilde Fjord, og færre end normalt på Lolland, Falster og Møn

(Figur 1). Der blev registreret i alt 16.372 canadagæs på midvinteroptællingen i januar

2016, lidt færre end gennemsnittet af de forudgående seks år (Tabel 1). Set i et længere

perspektiv var antallet af overvintrende canadagæs stigende frem til 2002, hvor det

toppede. Herefter sås et brat fald over ganske få år. Siden 2005 har antallet ligget stabilt

på et noget lavere niveau (Figur 2).

Canadagås Figur 2. Udvikling i antal af

canadagås, optalt ved årlige

landsdækkende tællinger ved midvinter i

19811983 og 1987 til 2016.

Konklusion

Efter markant vækst og efterfølgende fald i bestanden af canadagås har bestanden været

på et lidt lavere men stabilt niveau de seneste 12 år.

Referencer

Side 86 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

≥

Tidligere rapporter om resultater af de landsdækkende gåsetællinger (se referencerne i

metodeafsnittet).

Side 87 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Trækfugle

≥

Trækfuglearter

≥

Bramgås

Levested

Bramgås

Branta leucopsis

træffes i træktiden på strandenge, enge og marker, sjældent

langt fra kysten.

Udbredelse

Bramgås var førhen kun udbredt som vintergæst i Vadehavsområdet, men har i løbet af

de sidste 10 år udvidet sit overvintringsområde til også at omfatte dele af Vest- og

Nordjylland og er også i stigende grad registreret i Østdanmark, bl.a. på Sydsjælland,

Lolland-Falster og Møn. I træktiden kan bramgæs ses over det meste af landet, i

særdeleshed i de sydlige dele.

Bramgås

Branta leucopsis

Foto: Kevin Kuhlmann Clausen

Læs også om

≥

Bramgås som ynglefugl

Overvågningen 2016

Bramgås blev overvåget i forbindelse med den landsdækkende optælling af fugle i de

danske farvande i vinteren 2016, herunder også i samtlige 49 indeksområder.

Undersøgelsesområde

Den landsdækkende midvintertælling i 2016 dækkede de indre farvande, de fleste større

og nogle mindre søer samt Vadehavet. Den danske del af Nordsøen blev ikke dækket. For

bramgås er det dog målrettede optællinger af engområder og agerjorde, der udgør det

største datasæt. I marts blev der foretaget en landbaseret totaloptælling af bramgås på et

stort antal kendte rastepladser for arten.

Overvågningsmetode

Arten er især registreret ved optællinger foretaget fra land, men enkelte flokke er

observeret ved totaltællinger foretaget fra fly.

Bramgås Figur 1. Fordeling af 157.065

bramgæs optalt ved den landsdækkende

tælling i midvinter 2016.

Resultater

Bramgås var ved midvintertællingen i 2016 især udbredt i Vadehavet, omkring det

Sydfynske Øhav, på Vest- og Sydsjælland, Lolland-Falster og Møn (Figur 1), hvorimod der

var noget færre fugle i de nordlige dele af Jylland end ved de foregående

midvintertællinger. Der blev optalt 157.065 bramgæs, hvilket er på niveau med de to

forudgående år (Figur 2). Set i et længere perspektiv er bestanden af bramgås steget

stærkt siden begyndelsen af 1980-erne, hvor arten stort set ikke overvintrede i Danmark

(Tabel 1, Figur 2).

I marts var der bramgæs over store dele af landet, herunder også rundt ved Limfjorden

(Figur 3). Det samlede antal på knap 250.000 fugle er det højeste, der nogensinde er

registreret i Danmark og godt 50.000 flere end året før. Der blev optalt knap 22.000 fugle

på Saltholm, som ikke blev talt i 2015, hvorfor den reelle forandring i antal er omkring

30.000 fugle.

Bramgås Figur 2. Udvikling i antal af

bramgås, optalt ved årlige

landsdækkende tællinger ved midvinter i

19811983 og 1987 til 2016.

Side 88 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Bramgås Figur 3. Fordeling af 249.819

bramgæs optalt ved den landsdækkende

tælling i marts 2016. Firkantet signatur

angiver enkeltforekomster af

international betydning.

Konklusion

Bramgås har i Danmark været optalt to gange årligt siden 2004, og næsten årligt siden

1987. Antallene har siden midten af 1980’erne været stærkt stigende, både om vinteren og

foråret.

Bramgås Figur 4. Udvikling i antal af

bramgås, optalt ved årlige

landsdækkende tællinger i marts 1981

2016. Der er enkelte år, hvor der ikke er

foretaget en tælling.

Referencer

≥

Tidligere rapporter om resultater af de landsdækkende gåsetællinger (se referencerne i

metodeafsnittet, hhv. midvintertælling og martstælling).

Side 89 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Trækfugle

≥

Trækfuglearter

≥

Lysbuget knortegås

Levested

Lysbuget knortegås

Branta bernicla hrota træffes

i Danmark som træk- og vintergæster i

lavvandede områder med undervandsvegetation, på strandenge og i de senere år også på

agerjorde i umiddelbar nærhed af de fjorde og enge, de normalt benytter.

Udbredelse

Lysbuget knortegås trækker fra yngleområderne i Nordgrønland og Svalbard til Danmark

for at overvintre. Mere end halvdelen af bestanden træffes i Danmark om efteråret,

hvorefter antallet stiger hen til foråret, hvor hele bestanden findes i Danmark. De

lysbugede knortegæs er især udbredt i den nordlige del af Jylland, men mindre flokke

findes også regelmæssigt i den sydlige del af Kattegat og den nordlige halvdel af

Vadehavet.

Lysbuget knortegås

Branta bernicla

hrota

Foto: Peter Bundgaard

Overvågningen 2016

Lysbuget knortegås blev overvåget i forbindelse med den landsdækkende optælling af

fugle i de danske farvande i vinteren 2016, herunder også i samtlige 49 indeksområder.

Derudover er arten overvåget i maj måned, som er den måned på året, hvor de største

antal som regel forekommer i landet (Jørgensen m.fl. 1994) samt i oktober, hvor store

antal også forekommer om end med en noget anden udbredelse end om foråret.

Undersøgelsesområde

Den landsdækkende midvintertælling i 2016 dækkede de indre farvande, de fleste større

og nogle mindre søer samt Vadehavet. Den danske del af Nordsøen blev ikke dækket. Ved

tællingerne i maj og oktober dækkes alle kendte lokaliteter med årlig forekomst, herunder

alle fuglebeskyttelsesområder, som er udpeget for lysbuget knortegås.

Overvågningsmetode

Arten er især registreret ved optællinger foretaget fra land, men enkelte flokke er

observeret ved totaltællinger foretaget fra fly – især om vinteren i de centrale dele af

Limfjorden.

Lysbuget knortegås Figur 2. Udvikling i

antal af lysbuget knortegås optalt ved

årlige landsdækkende tællinger ved

midvinter i 19811983 og 1987 til 2016.

Lysbuget knortegås Figur 1. Fordeling af

3.664 lysbugede knortegæs optalt ved

den landsdækkende tælling i midvinter

2016.

Resultater

Lysbuget knortegås var, sædvanen tro, langt overvejende udbredt i Limfjorden og langs

østkysten af Kattegat fra Stensnæs i Vendsyssel til Norddjursland. Dertil kommer mindre

forekomster omkring Mols, i Aarhus bugten, på Gyllingnæs ved Horsens Fjord, Nordfyn

og i den nordlige del af Vadehavet (Figur 1 og 3).

Der blev registreret i alt 3.664 lysbugede knortegæs på midvinteroptællingen i januar

2016, et antal der ligger på niveau med gennemsnittet for den nærmeste 6-årsperide

2010-2015, men under de forudgående 6-årsperioder (Tabel 1). Antallene er set i et

længere perspektiv steget jævnt siden 1980’erne (Tabel 2, Figur 2). Antallet af Lysbugede

Side 90 af 142

Lysbuget Knortegås Figur 3. Fordeling

af 7.750 lysbugede knortegæs optalt ved

den landsdækkende tælling i maj 2016.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

knortegæs ved optællingerne i januar varierer generelt meget med vinterforholdene, med

lave antal i kolde vintre som fx årene 1996-1997 og 2010-2011 og højere antal i mildere

vintre (Figur 2).

I maj blev der optalt 7.750 lysbugede knortegæs, et antal der ligger noget over de

gennemsnitlige antal opgjort de forudgående 6 år (Tabel 2). Ved majtællingerne har

antallene af Lysbugede knortegæs været varierende fra år til år, men er overordnet set

stigende (Tabel 2, Figur 4).

I oktober blev der optalt 6.495 lysbugede knortegæs, det højeste antal, der er registreret i

Danmark i oktober 2005-2016 (Tabel 3, Figur 6).

Ved alle tællingerne blev de største antal registereret i den østlige del af Limfjorden,

nærmere bestemt i Nibe og Gjøl Bredninger samt Limfjorden omkring Egholm (1.507 i

januar, 4.465 i maj og 4.612 i oktober). Uden for dette område sås de største antal ved

Harboøre Tange (713) og østkysten af Himmerland (577) i januar, i området omkring

Agerø (2.365) i maj og i området fra Stensnæs til Dokkedal (884) samt i området omkring

Mariager og Randers Fjorde (888) i oktober.

Lysbuget knortegås Figur 4. Udvikling i

antal af lysbuget knortegås, optalt ved

årlige landsdækkende tællinger i maj

19811983 og 1986 til 2016. I flere af

årene 19922003 er forårsbestanden ikke

blevet opgjort for hele landet.

Lysbuget Knortegås Figur 5. Fordeling

af 6.495 lysbuget knortegås optalt ved

den landsdækkende tælling i oktober

2016.

Konklusion

Lysbuget knortegås har i Danmark været optalt regelmæssigt i januar og maj siden 1981

og tre gange årligt siden 2005. Arten har set over perioden 1981-2016 været stigende i

antal i alle tre måneder, hvilket afspejler en generel bestandstilvækst fra knap 2.800 fugle

i 1981 til omkring 10.000 i 2016 (Clausen & Craggs 2018). De seneste års vækst skyldes

også at bestanden har haft tre relativt gode yngleår i somrene 2014-2016 (Clausen &

Craggs 2018).

Lysbuget knortegås Figur 6. Udvikling i

antal af lysbuget knortegås, optalt ved

årlige landsdækkende tællinger i oktober

2005 til 2016.

Referencer

≥

Tidligere rapporter om resultater af de landsdækkende gåsetællinger (se referencerne i

metodeafsnittet, hhv. optællinger midvinter, maj og oktober).

Clausen, P. & Craggs, A. 2018. K2. East Atlantic (Greenland/Svalbard) Light-bellied

Brent

Branta bernicla hrota.

I Fox, A.D. & Leafloor, J.O.: A Global Audit of the Status

and Trends of Arctic and Northern Hemisphere Goose Populations. Conservation of

Arctic Flora and Fauna: Akureyri, Iceland. (i trykken).

≥

Side 91 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Trækfugle

≥

Trækfuglearter

≥

Mørkbuget knortegås

Levested

Mørkbuget knortegås

Branta bernicla bernicla træffes

i Danmark som træk- og

vintergæster i lavvandede områder med undervandsvegetation og på strandenge.

Udbredelse

Mørkbuget knortegås trækker gennem landet på vej til/fra yngleområderne i Sibirien. Om

vinteren er de fleste mørkbugede knortegæs forsvundet til mildere egne, men smågrupper

overvintrer i milde vintre i Vadehavet, Ringkøbing Fjord, Kattegat og enkelte andre

steder. I træktiden kan arten ses over det meste af landet, men i særdeleshed i de sydlige

dele. Danmark ligger på nordkanten af artens vinterudbredelse.

Mørkbuget knortegås

Branta bernicla

bernicla

Foto: Peter Bundgaard

Overvågningen 2016

Mørkbuget knortegås blev overvåget i forbindelse med den landsdækkende optælling af

fugle i de danske farvande i vinteren 2016, herunder også i samtlige 49 indeksområder.

Derudover er arten overvåget i maj måned, som er den måned på året, hvor de største

antal som regel forekommer i landet (Madsen m.fl. 1990).

Undersøgelsesområde

Den landsdækkende midvintertælling i 2016 dækkede de indre farvande, de fleste større

og nogle mindre søer samt Vadehavet. Den danske del af Nordsøen blev ikke dækket. Ved

maj-tællingen dækkes alle kendte lokaliteter med årlig forekomst af rastende fugle om

foråret, herunder alle fuglebeskyttelsesområder, som er udpeget for mørkbuget

knortegås.

Overvågningsmetode

Arten er især registreret ved optællinger foretaget fra land, men enkelte flokke er

observeret ved totaltællinger foretaget fra fly. Vadehavets bestand overvåges altid fra fly.

Mørkbuget knortegås Figur 2. Udvikling

i antal af mørkbuget knortegås optalt

ved årlige landsdækkende tællinger ved

midvinter i 19811983 og 1987 til 2016.

Mørkbuget Knortegås Figur 1. Fordeling

af 3.145 mørkbugede knortegæs optalt

ved den landsdækkende tælling i

midvinter 2016.

Resultater

Mørkbuget knortegås var, akkurat som i tidligere år, langt overvejende udbredt i landets

sydlige dele med enkelte spredte forekomster i Kattegat og Limfjorden ved optællingen i

både januar og maj 2016 (Figur 1 og 3).

Der blev registreret i alt 3.145 mørkbugede knortegæs på midvinteroptællingen i januar

2016, et antal der ligger noget over gennemsnittet for de næsten årlige antal fra 1981 til

2015 (Tabel 1). Antallet af mørkbugede knortegæs ved optællingerne i januar varierer

generelt meget med vinterforholdene, med lave antal i kolde vintre som fx 2010 og 2011

og højere antal i mildere vintre (Figur 2).

I maj blev der optalt 17.888 mørkbugede knortegæs, et antal der ligger meget tæt på det

gennemsnitlige antal opgjort de forudgående 6 år (Tabel 2). Ved majtællingerne har

antallene af mørkbugede knortegæs været varierende fra år til år, men er overordnet set

stabile stabile (Figur 4). Variationen i antal kan formentlig blandt andet

142

Side 92 af

skydles, at der i

Mørkbuget Knortegås Figur 3. Fordeling

af 17.888 mørkbugede knortegæs optalt

ved den landsdækkende tælling i maj

2016.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

løbet af maj er et stort gennemtræk af fugle, der gradvis flytter sig fra de sydlige dele af

Vadehavet i Holland og Nedersachsen til de nordligere dele i Slesvig-Holsten og

Danmark.

Ved begge tællingerne blev de største antal registereret i Vadehavet (1.057 i januar og

8.581 i maj). Udenfor Vadehavet var de største antal i januar i det Sydfynske Øhav (732)

og ved Læsø (296) (Figur 1). I maj optaltes de største antal udenfor Vadehavet i området

fra Storstrømmen til Bøgestrømmen (2.749), i det Sydfynske Øhav (1.095) samt i

Smålandsfarvandet nord for Lolland (1.205) (Figur 3).

Mørkbuget knortegås Figur 4. Udvikling

i antal af mørkbuget knortegås, optalt

ved årlige landsdækkende tællinger i maj

19811983 og 1987 til 2016. I årene 1992

2000 er der kun foretaget flytælling i

Vadehavet.

Konklusion

Mørkbuget knortegås gås har i Danmark været optalt to gange årligt siden 2004. Arten

har været overvåget siden 1981, og antallene har set over perioden 1981-2015 været

fluktuerende om vinteren og stabile om foråret.

Referencer

≥

Tidligere rapporter om resultater af de landsdækkende gåsetællinger (se referencerne i

metodeafsnittet, hhv. midvintertælling og majtælling).

Madsen, J., Frikke, J. & Laursen, K. (1990). Forekomst og habitatvalg hos Mørkbuget

Knortegås

Branta b. bernicla

i Danmark, og specielt Vadehavet. – Danske

Vildtforskning 45: 1-24.

≥

Side 93 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Trækfugle

≥

Trækfuglearter

≥

Gravand

Levested

Gravand

Tadorna tadorna

yngler især ved fjorde og lavvandede kyster og slår sig gerne

ned på mindre øer og holme. Arten yngler også inde i landet i moser og søer og

undertiden langt fra vand. I træktiden opholder fuglene sig ved kyster med lavt vand og

tidevandspræg, hvor der er gode muligheder for at søge føde.

Udbredelse

Gravanden yngler ret almindeligt over hele landet, flest langs beskyttede kyster, men også

spredt inde i landet. I træktiden samles fuglene i sensommeren i Vadehavet og senere

desuden langs Jyllands Kattegatkyst samt i Limfjorden. Om foråret er arten spredt langs

de fleste lavvandede kyster.

Gravand

Tadorna tadorna

Foto: Peter Bundgaard

Overvågningen 2016

Gravand blev i 2016 overvåget i forbindelse med den landsdækkende optælling af fugle i

de danske farvande ved midvinter, herunder også i samtlige 49 indeksområder.

Undersøgelsesområde

Den landsdækkende midvintertælling i 2016 dækkede de indre farvande, de fleste større

og nogle mindre søer samt Vadehavet. Den danske del af Nordsøen blev ikke dækket.

Overvågningsmetode

Arten er især optalt ved totaltællinger foretaget fra fly samt optællinger foretaget fra land.

Mindre antal er registeret i forbindelse med transekttællinger fra fly.

Gravand Figur 1. Fordeling af 21.020

gravænder optalt ved den

landsdækkende tælling i midvinter 2016.

Resultater

Der blev registreret i alt 21.020 gravænder på den landsdækkende midvintertælling i

2016 (Figur 1) og beregnet et indeks på 61 for den overvintrende bestand (Figur 2). Det

samlede antal er noget lavere end ved de foregående landsdækkende tællinger (Tabel 1),

men indekset ligger tæt på middel for årene 1987-2015 (indeks 66). Der ses færre fugle i

kolde vintre som fx. 1987, 1996 og 2010).

Arten registreredes over det meste af landet (Figur 1), dog med langt hovedparten i

Vadehavet (11.980 fugle) og på strækningen fra Bønnerup til Voerså (6.255 fugle) på

østkysten af Jylland. På øerne blev de største antal registreret i Isefjord og Roskilde

Fjord, samt i de lavvandede områder i Smålandsfarvandet og det Sydfynske Øhav.

Gravand Figur 2. Udvikling i

bestandsindeks for gravand ved

midvinter fra 1987 til 2016, baseret på

optællinger i 49 indeksområder. Indeks

er sat til 100 i 1994. De stiplede linjer

angiver usikkerhed på den beregnede

værdi(se detaljer i metodeafsnittet).

Konklusion

Side 94 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Antallet af overvintrende gravænder har overordnet set været stabilt i perioden 1969-

2013, dog med udsving mellem tællingerne. Antallet i 2016 var under de seneste

optællinger i 2004 og 2008, hvilket dog kunne skyldes den forholdsvis kolde vinter. Det

lave antal registreret i 2013 skyldes manglende dækning af en række af artens

kerneområder (bl.a. Vadehavet).

En mere omfattende analyse af trends fra Vadehavet baseret på springflodstællinger fra

1987 til 2010 indikerer en stigende bestand frem til 2005, hvorefter bestanden frem til

2010 var faldet tilbage til startniveauet fra midten af 1980’erne (Laursen & Frikke 2013).

Referencer

≥

Tidligere rapporter om resultater af de landsdækkende flytællinger (se referencerne i

metodeafsnittet).

Laursen, K. & Frikke, J. (2013). Rastende vandfugle i Vadehavet 1980-2010. - Dansk

Ornitologisk. - Forenings Tidsskrift 107: 1-142.

≥

Side 95 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Trækfugle

≥

Trækfuglearter

≥

Pibeand

Levested

Pibeand

Mareca penelope er

en almindelig og vidt udbredt trækgæst. Fuglene lever af

plantemateriale, som de finder på lavt vand eller på strandenge. Arten forekommer også,

omend i mindre antal, ved søer med bundplanter og omkransende ferske engarealer.

Udbredelse

Pibeand findes i træktiden ved de fleste egnede lokaliteter. Vadehavet er Danmarks

vigtigste rasteplads, men andre vigtige lokaliteter findes i Jylland ved de vestjyske fjorde,

i Vejlerne og i Limfjorden. På Øerne var Ulvshale-Nyord den vigtigste rasteplads i i

1990’erne og 2000’erne (Clausen m.fl. 2014), men er forekommet i lavere antal dér de

senere år, jf. NOVANA overvågningen.

Pibeænder

Mareca penelope

sammen

med knortegæs

Foto: Rasmus Due Nielsen

Overvågningen 2016

Pibeand blev optalt ved en næsten landsdækkende optælling i første halvdel af oktober.

Disse tællinger udgør et nationalt program, der sigter mod at optælle svømmeænderne,

når der forventeligt er flest her i landet om efteråret. De indgår ikke i internationale

optællinger, men er vitale for den nationale monitering af artens forekomst, fordi fuglene

trækker helt bort i kolde vintre og ellers kun ses i beskedne antal ved

midvintertællingerne. Nationalt bruges tællingerne til overvågning af arten i

fuglebeskyttelsesområder, hvor den indgår i udpegningsgrundlaget.

Undersøgelsesområde

Optællingerne udføres ved ca. 120 udvalgte optællingsområder, der forventeligt rummer

langt størstedelen af landets bestande af svømmeænder, herunder alle

fuglebeskyttelsesområder, der er udpeget for en eller flere svømmeandearter.

Optællingsområderne omfatter fjorde, lavvandede bugter, kystlaguner og søer jævnt

fordelt over hele landet, herunder alle større reservatområder samt de fleste større

naturgenopretningsområder.

Overvågningsmetode

Hovedparten af områderne optælles fra land. Saltholm kunne ikke dækkes på grund af

blæst, der forhindrede sejlads til øen. Vadehavet optælles normalt fra fly, men i 2016

kunne tællingen først udføres 11. november pga. blæst/regn/militærøvelser i Vadehavet

på dage med ideelt højvande for optællingen. Tællingen i november faldt også efter et

større kuldeindslag fra nordøst, hvorfor der allerede var is i større dele af Vadehavet. Det

bevirkede, at de samlede antal af alle arter på nær gråand forekom i lavere antal, end der

blev optalt fra land i oktober. Derfor afrapporteres der tal fra de landbaserede optællinger

nedenfor.

Pibeand Figur 1. Antal og fordeling af

147.492 rastende pibeænder på de

optalte lokaliteter i Danmark i oktober

2016. Firkantet signatur angiver at

forekomsten er af international

betydning. Hver prik repræsenterer

antal i et samlet optællingsområde, som

fx Vadehavet eller Roskilde Fjord (hvor

der her er sondret mellem den del af

fjorden, der ligger inden for

fuglebeskyttelsesområde nr. 105 og den

nordlige del, Frederiksværk Bredning,

som ligger uden for).

Pibeand

Mareca penelope

Foto: Kevin Kuhlmann Clausen

Resultater

Pibeand forekom i oktober 2016 i store antal i Vadehavet (44.284 talt fra land),

Ringkøbing Fjord med Skjern Enge (22.199), ved Agger og Harboøre Tanger (11.518), ved

Ulvedybet, Nibe-Gjøl Bredninger og Limfjorden omkring Egholm (14.604). På øerne blev

Side 96 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

de største antal truffet ved Roskilde Fjord (13.635) og ved Karrebæk-Dybsø-Avnø Fjorde

(5.893) (Figur 1).

Det samlede antal af pibeænder optalt i oktober 2016 var på knap 150.000 fugle, hvilket

er højt i betragtning af, der ikke kunne udføres flytælling i Vadehavet i oktober. Der er

ikke nogen entydig tendens i udviklingen i antallet fra 2004-2016, hvor år med under

140.000 fugle er karakteriseret ved en manglende flytælling i Vadehavet (Tabel 1, Figur

2). Det vurderes, at bestanden er stabil.

Pibeand Figur 2. Antal af pibeand optalt

i oktober under NOVANAprogrammet

20042016.

Konklusion

Pibeand har været optalt årligt i perioden 2004-2016, og tællingerne indikerer en

overordnet set stabil udvikling i den nationale bestand, men med store regionale

forskelle. Antallet i 2016 var lavere end årene før, og kan være påvirket af den manglende

flytælling i Vadehavet. Set i et længere perspektiv er der ingen tvivl om at bestanden er

steget siden 1980’erne, især som respons de mange nye reservater, der blev etableret fra

1989-2000 (Clausen m.fl. 2013, 2014).

Referencer

≥

Tidligere rapporter om resultater af de landsdækkende gåsetællinger (se referencerne i

metodeafsnittet).

Clausen, P., Holm, T.E., Laursen, K., Nielsen, R.D. & Christensen, T.K. (2013).

Rastende fugle i det danske reservatnetværk 1994-2010. Del 1: Nationale resultater.

Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 118 s. - Videnskabelig

rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 72.

Clausen, P., Holm, T.E., Therkildsen, O.R., Jørgensen, H.E. & Nielsen, R.D. (2014).

Rastende fugle i det danske reservatnetværk 1994-2010. Del 2: De enkelte reservater.

Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 236 s. - Videnskabelig

rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 132.

≥

Side 97 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Trækfugle

≥

Trækfuglearter

≥

Knarand

Levested

Knarand

Mareca strepera

er tilknyttet mere ferske områder end flere af de andre

svømmeænder og ses derfor især ved søer eller meget brakke vådområder, hvor den

fouragerer på bundvegetation og smådyr i tilknytning til planterne.

Udbredelse

Knarand findes i træktiden efterhånden udbredt i hele landet, oftest som enkelte par eller

småflokke i større koncentrationer af andre svømmeænder, men enkelte lokaliteter har

regelmæssige forekomster af mere end 100 fugle, fx Vejlerne og Maribosøerne.

Overvågningen 2016

Knarand blev optalt ved en næsten landsdækkende optælling i første halvdel af oktober.

Disse tællinger udgør et nationalt program, der sigter mod at optælle svømmeænderne,

når der forventeligt er flest her i landet om efteråret. De indgår ikke i internationale

optællinger, men er vitale for den nationale monitering af artens forekomst, fordi fuglene

trækker helt bort i kolde vintre og ellers kun ses i beskedne antal ved

midvintertællingerne. Nationalt bruges tællingerne til overvågning af arten i

fuglebeskyttelsesområder, hvor den indgår i udpegningsgrundlaget.

Undersøgelsesområde

Optællingerne udføres ved ca. 120 udvalgte optællingsområder, der forventeligt rummer

langt størstedelen af landets bestande af svømmeænder, herunder alle

fuglebeskyttelsesområder, der er udpeget for en eller flere svømmeandearter.

Optællingsområderne omfatter fjorde, lavvandede bugter, kystlaguner og søer jævnt

fordelt over hele landet, herunder alle større reservatområder samt de fleste større

naturgenopretningsområder.

Overvågningsmetode

Hovedparten af områderne optælles fra land. Saltholm kunne ikke dækkes på grund af

blæst, der forhindrede sejlads til øen. Knarand forekommer yderst fåtalligt i Vadehavet og

landstotalen af arten påvirkes derfor næsten ikke af den manglende oktober-flytælling af

dette område, som omtales under flere af de andre svømmeandearter.

Knarand Figur 1. Antal og fordeling af

2.836 rastende knarænder på de optalte

lokaliteter i Danmark i oktober 2016.

Firkantet signatur angiver, at

forekomsten er af international

betydning. Hver prik repræsenterer

antal i et samlet optællingsområde, som

fx Maribosøerne eller Hov Vig.

Knarand

Mareca strepera

Fotos: Rasmus Due Nielsen

Resultater

Knarand forekom i oktober 2016 i størst antal ved Maribosøerne (606 fugle). Andre

lokaliteter med mere end 200 fugle var Skjern Enge (255), Østlige Vejler (476), Vorup

Enge (252), Gyldensteen Strand (356) og Hovvig (208) (Figur 1). Det er således en art,

der i høj grad er begunstiget af naturgenopretninger – da alle seks nævnte områder har

været genstand for naturgenopretning eller sørestaurering (Maagaard m.fl. 2008,

Clausen m.fl. 2014).

Side 98 af 142

Knarand Figur 2. Antal af knarand

optalt i oktober under NOVANA

programmet 20082016.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Det samlede antal af knarænder optalt i oktober 2016 var på 2.836 fugle, hvilket er det

højeste antal som er registreret siden 2010 (Tabel 1, Figur 2). Der er ikke nogen entydig

tendens i udviklingen i antallet fra 2008-2016, hvorfor det vurderes, at bestanden er

stabil inden for de optalte lokaliteter.

Konklusion

Knarand har været optalt årligt i perioden 2008-2016, og tællingerne indikerer en

overordnet set stabil udvikling i den nationale bestand. Set i et længere perspektiv er der

ingen tvivl om, at bestanden er steget siden 1980’erne, både fordi arten er indvandret og

blevet en stadig mere udbredt og talrig ynglefugl (Grell 1998, Jørgensen 2006, Clausen

m.fl. 2016) – og fordi den synes begunstiget af mange naturgenopretninger af tidligere

lavbundsområder samt sørestaureringer.

Referencer

≥

Tidligere rapporter om resultater af de landsdækkende gåsetællinger (se referencerne i

metodeafsnittet).

Clausen, P., Holm, T.E., Therkildsen, O.R., Jørgensen, H.E. & Nielsen, R.D. (2014).

Rastende fugle i det danske reservatnetværk 1994-2010. Del 2: De enkelte reservater.

Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 236 s. - Videnskabelig

rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 132.

Clausen, P., Hounisen, J.P., Asferg, T., Thorup, O., Nielsen, H.H. & Vissing, M.S.

(2016). Ynglefugle i Tøndermarsken og Margrethe Kog 1975-2014. En evaluering af

effekt af en intensiveret rævebekæmpelse på antallet af ræve og ynglefugle, eksempler

på optimeret engfugleforvaltning og anbefalinger til forvaltningstiltag. DCE –

Nationalt Center for Miljø og Energi, 84 s. – Videnskabelig rapport fra DCE -

Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 160.

Jørgensen, H.E. (2006). Maribosøerne. Ynglefugle 2005. Status og udvikling siden

1977. – Storstrøms Amt.

Grell, M.B. (1998). Fuglenes Danmark. – Gads Forlag. 825 s.

Maagard, L., Tom-Petersen, L., Kristensen, B., Rasmussen, B & Brandt, T. (2008).

Vorup Enge – før og efter naturgenopretningen. – Randers Kommune og Dansk

Ornitologisk Forening.

≥

Side 99 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Trækfugle

≥

Trækfuglearter

≥

Krikand

Levested

Krikand

Anas crecca er

en talrig og udbredt trækgæst. Små antal af krikænder kan, når

trækket kulminerer, træffes selv i meget små vandhuller, men store tusindtallige flokke

findes især ved fjorde og lavvandede kyster, som rummer større arealer med enge og

sumpe.

Udbredelse

Krikand findes i træktiden ved de fleste egnede lokaliteter. De vigtigste rastepladser ligger

ved de vest- og nordjyske fjorde og lagunesøer samt ved Ulvshale-Nyord og fjorde og nor

på Sydsjælland.

Krikand

Anas crecca

Foto: Peter Bundgaard

Overvågningen 2016

Krikand blev optalt ved en næsten landsdækkende optælling i første halvdel af oktober.

Disse tællinger udgør et nationalt program, der sigter mod at optælle svømmeænderne,

når der forventeligt er flest her i landet om efteråret. De indgår ikke i internationale

optællinger, men er vitale for den nationale monitering af artens forekomst, fordi fuglene

trækker helt bort i kolde vintre og ellers kun ses i beskedne antal ved

midvintertællingerne. Nationalt bruges tællingerne til overvågning af arten i

fuglebeskyttelsesområder, hvor den indgår i udpegningsgrundlaget.

Undersøgelsesområde

Optællingerne udføres ved ca. 120 udvalgte optællingsområder, der forventeligt rummer

langt størstedelen af landets bestande af svømmeænder, herunder alle

fuglebeskyttelsesområder, der er udpeget for en eller flere svømmeandearter.

Optællingsområderne omfatter fjorde, lavvandede bugter, kystlaguner og søer jævnt

fordelt over hele landet, herunder alle større reservatområder samt de fleste større

naturgenopretningsområder.

Overvågningsmetode

Hovedparten af områderne optælles fra land. Saltholm kunne ikke dækkes på grund af

blæst, der forhindrede sejlads til øen. Vadehavet optælles normalt fra fly, men i 2016

kunne tællingen først udføres 11. november pga. blæst/regn/militærøvelser i Vadehavet

på dage med ideelt højvande for optællingen. Tællingen i november faldt også efter et

større kuldeindslag fra nordøst, hvorfor der allerede var is i større dele af Vadehavet. Det

bevirkede at de samlede antal af alle arter på nær gråand forekom i lavere antal, end der

blev optalt fra land i oktober. Derfor afrapporteres der tal fra de landbaserede optællinger

nedenfor.

Krikand Figur 2. Antal af krikand optalt

i oktober under NOVANAprogrammet

20042016.

Krikand Figur 1. Antal og fordeling af

38.933 rastende krikænder i Danmark i

oktober 2016. Firkantet signatur

angiver, at forekomsten er af

international betydning. Hver prik

repræsenterer antal i et samlet

optællingsområde, som fx Vadehavet

eller Roskilde Fjord (hvor der her er

sondret mellem den del af fjorden, der

ligger inden for fuglebeskyttelsesområde

nr. 105 og den nordlige del,

Frederiksværk Bredning, som ligger

uden for).

Resultater

Krikand forekom i oktober 2016 i store antal i Vadehavet (8.327 talt fra land, faktisk et

højt antal for området), Ringkøbing Fjord med Skjern Enge (4.780), Nissum Fjord

(2.068), Agger Tange (2.530) og i de Østlige Vejler (2.971). På øerne blev de største antal

Side 100 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

truffet ved de naturgenoprettede områder ved henholdsvis Gyldensteen Strand (3.029) og

Firtalstrand-Ølund området ved Odense Fjord (1.102), der var de eneste forekomster med

mere end 1.000 fugle øst for Lillebælt (Figur 1).

Det samlede antal af krikænder optalt i oktober 2016 var på 38.933 fugle, noget færre end

årene før, men på niveau med middelforekomsten i 2004-2009 (Tabel 1, Figur 2), hvorfor

det vurderes, at antallet af krikænder optalt i oktober i perioden 2004-2015 har været

stabilt-stigende. Den manglende flytælling af Vadehavet kan være medvirkende til dette

fald, men antallet af krikænder i Vadehavet er sjældent over 10.000 fugle, så det er ikke

hele forklaringen. Antallet af krikænder i Danmark påvirkes bl.a. af sommerens

ynglesucces, hvilket er påvist både for Vadehavet og Ringkøbing Fjord (Laursen & Frikke

2006, Meltofte & Clausen 2011).

Konklusion

Krikand har været optalt årligt i perioden 2004-2016, og tællingerne viser noget

varierende antal fra år-til-år, med en stabilt-stigende udvikling. Antallet i 2016 var lavere

end årene før, og kan i mindre omfang være påvirket af den manglende flytælling i

Vadehavet. Bedømt ud fra indeksberegninger for årene 1980-2010 (se Pihl m.fl. 2013) og

de seneste års NOVANA-tællinger er tallene registeret efter 2010 blandt de højeste antal i

Danmark i en 35-årig periode.

Referencer

≥

Tidligere rapporter om resultater af de landsdækkende gåsetællinger (se referencerne i

metodeafsnittet).

Laursen, K. & Frikke, J. (2006). Assessment of sustainable management of staging

waterbirds in the Danish Wadden Sea. – Wildfowl 56: 152-171.

Meltofte, H. & Clausen, P. (2011). Svømmefuglene på Tipperne 1929-2007. - Dansk

Ornitologisk Forenings Tidsskrift 105: 1-120.

≥

Side 101 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Trækfugle

≥

Trækfuglearter

≥

Gråand

Levested

Gråand

Anas platyrhynchos

er vidt udbredt som ynglefugl i Danmark såvel som resten af

den nordlige halvdel af Jorden. Arten er også en talrig trækgæst.

Udbredelse

I Danmark træffes gråand om efteråret og vinteren jævnt fordelt i småflokke over hele

landet, og der er i modsætning til de øvrige svømmeænder ikke enkeltlokaliteter, der

indeholder markant højere antal end andre, hvilket blandt andet også afspejles i, at ingen

enkeltlokalitet er af international betydning for arten.

Gråand Anas platyrhynchos

Foto: Kevin Kuhlmann Clausen

Overvågningen 2016

Gråand ses i størst antal her i landet ved midvinter, og det er derfor de landsdækkende

midvintertællinger, der sammen med årlige indeksberegninger udgør grundlaget for en

vurdering af bestandsudviklingen for trækgæsterne. Gråænder er således blevet overvåget

i forbindelse med den landsdækkende optælling af fugle i de danske farvande i vinteren

2016, herunder også i samtlige 49 indeksområder.

Undersøgelsesområde

Den landsdækkende midvintertælling i 2016 dækkede de indre farvande, de fleste større

og nogle mindre søer samt Vadehavet. Den danske del af Nordsøen blev ikke dækket.

Overvågningsmetode

Optællingerne udføres som transekt– og totaltællinger foretaget fra fly samt optællinger

foretaget fra land.

Gråand Figur 1. Fordeling af 139.233

gråænder optalt ved den landsdækkende

tælling i midvinter 2016.

Resultater

Der blev i alt registreret 139.233 gråænder på den landsdækkende midvintertælling i

2016 (Figur 1) og beregnet et indeks på 73 for den overvintrende bestand (Figur 2). Det

samlede antal var på niveau med de foregående landsdækkende tællinger (Tabel 1), og

indekset ligger tæt på middel for årene 1987-2015 (indeks 79).

Antallet af gråænder optalt ved midvinter i perioden 1969-2016 har varieret mellem knap

120.000 og godt 160.000 fugle, når man ser bort fra tællingerne i midten af 1980’erne,

hvor tallene var ekstraordinært lave på grund af isvintre. Overordnet set er udviklinegn i

antallet af overvintrende gråænder stabilt uden nogen entydig tendens (Tabel 1, Figur 2).

Arten registreredes almindeligt over hele landet (Figur 1), dog med større

koncentrationer langs østkysten af Himmerland, i Limfjorden, Roskilde Fjord, Stege Bugt

og Præstø Fed. Den største flok blev registreret i Alleshave Bugt (3.300 fugle), som også

traditionelt huser store antal overvintrende gråænder.

Gråand Figur 2. Udvikling i

bestandsindeks for gråand ved

midvinter fra 1987 til 2016, baseret på

optællinger i 49 indeksområder. Indeks

er sat til 100 i 1994. De stiplede linjer

angiver usikkerhed på den beregnede

værdi (se detaljer i metodeafsnittet).

Side 102 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Konklusion

Gråand har været optalt regelmæssigt i perioden 1969-2016, og tællingerne indikerer et

varierende men overordnet stabilt niveau. Arten overvintrer almindeligt over hele landet.

I Sverige er arten gået frem og der overvintrede i 2015 i omegnen af 200.000 fugle i

landet (Nilsson & Haas 2016).

Referencer

≥

Tidligere rapporter om resultater af de landsdækkende flytællinger (se referencerne i

metodeafsnittet, hhv. midvintertælling og oktobertælling).

Nilsson, L. & Haas, F. (2016). Distribution and numbers of wintering waterbirds in

Sweden in 2015 and changes during the last fifty years. Ornis Svecica 26: 3-54.

≥

Side 103 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Trækfugle

≥

Trækfuglearter

≥

Spidsand

Levested

Spidsand

Anas acuta er

en lokalt talrig trækgæst. Fuglene lever især af plantefrø, som de

finder på lavt vand, eller af smådyr, som de finder på blotlagte eller meget lavvandede

mudderflader. I Danmark er spidsand især tilknyttet brakke og salte vådområder og ses

derfor sjældnere i større antal ved ferske vådområder end de øvrige svømmeandearter.

Udbredelse

Spidsand findes i træktiden i større antal på ganske få lokaliteter, men ses i øvrigt i små

antal blandt andre svømmeænder på de fleste af de optalte lokaliteter. Vadehavet er

Danmarks vigtigste rasteplads, men lokaliteter med tusindtallige flokke findes i Jylland

også ved Ringkøbing Fjord og på Agger Tange. På Øerne har Ulvshale-Nyord førhen

været den vigtigste rasteplads (Clausen m.fl. 2013), men arten er forekommet i lavere

antal dér de senere år, jf. NOVANA overvågningen.

Spidsand

Anas acuta

Foto: Wikimedia Commons / Dick

Daniels

Overvågningen 2016

Spidsand blev optalt ved en næsten landsdækkende optælling i første halvdel af oktober.

Disse tællinger udgør et nationalt program, der sigter mod at optælle svømmeænderne,

når der forventeligt er flest her i landet om efteråret. De indgår ikke i internationale

optællinger, men er vitale for den nationale monitering af artens forekomst, fordi fuglene

trækker helt bort i kolde vintre og ellers kun ses i beskedne antal ved

midvintertællingerne. Nationalt bruges tællingerne til overvågning af arten i

fuglebeskyttelsesområder, hvor den indgår i udpegningsgrundlaget.

Undersøgelsesområde

Optællingerne udføres ved ca. 120 udvalgte optællingsområder, der forventeligt rummer

langt størstedelen af landets bestande af svømmeænder, herunder alle

fuglebeskyttelsesområder, der er udpeget for en eller flere svømmeandearter.

Optællingsområderne omfatter fjorde, lavvandede bugter, kystlaguner og søer jævnt

fordelt over hele landet, herunder alle større reservatområder samt de fleste større

naturgenopretningsområder.

Overvågningsmetode

Hovedparten af områderne optælles fra land. Saltholm kunne ikke dækkes på grund af

blæst, der forhindrede sejlads til øen. Vadehavet optælles normalt fra fly, men i 2016

kunne tællingen først udføres 11. november pga. blæst/regn/militærøvelser i Vadehavet

på dage med ideelt højvande for optællingen. Tællingen i november faldt også efter et

større kuldeindslag fra nordøst, hvorfor der allerede var is i større dele af Vadehavet. Det

bevirkede at de samlede antal af alle arter på nær gråand forekom i lavere antal, end der

blev optalt fra land i oktober. Derfor afrapporteres der tal fra de landbaserede optællinger

nedenfor.

Spidsand Figur 2. Antal af spidsand

optalt i oktober under NOVANA

programmet 20042016.

Spidsand Figur 1. Antal og fordeling af

21.565 rastende spidsænder på de optalte

lokaliteter i Danmark i oktober 2016.

Firkantet signatur angiver, at

forekomsten er af international

betydning. Hver prik repræsenterer

antal i et samlet optællingsområde, som

fx Tipperne eller Klægbanken i

Ringkøbing Fjord.

Resultater

Side 104 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Spidsand forekom i oktober 2016 i store antal i Vadehavet (10.833 talt fra land),

Ringkøbing Fjord med Skjern Enge (7.106) og ved Agger Tange (1.270). På øerne blev de

største antal truffet ved Ulvshale-Nyord (1180), Holstienborg Nor (162) og Gyldensteen

Strand (186) (Figur 1).

Det samlede antal af spidsænder optalt i oktober 2016 var på 21.565 fugle, hvilket er det

højeste antal der er truffet i NOVANA-perioden 2004-2016 (Tabel 1, Figur 2).

Spidsandens antal varierer meget fra år til år, og der er ikke nogen entydig tendens i

udviklingen i antallet fra 2004-2016.

Konklusion

Spidsand har været optalt årligt i perioden 2004-2016, og tællingerne viser stærkt

varierende antal fra år-til-år. Forekomsten i 2016 var den højeste i årene siden 2004 og

formentlig siden 1970’erne, idet analyser af tællinger fra alle de vigtige reservatområder

for arten ikke indikerer tal over 20.000 fugle fra 1980 til 2016 (Pihl m.fl. 2013, Clausen

m.fl. 2013).

Referencer

≥

Tidligere rapporter om resultater af de landsdækkende gåsetællinger (se referencerne i

metodeafsnittet).

Pihl, S., Clausen, P., Petersen, I.K., Nielsen, R.D., Laursen, K., Bregnballe, T., Holm,

T.E. & Søgaard, S. 2013. Fugle 2004-2011. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE –

Nationalt Center for Miljø og Energi, 188 s. - Videnskabelig rapport fra DCE -

Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 49 www.dmu.dk/Pub/SR49.pdf

≥

Clausen, P., Holm, T.E., Laursen, K., Nielsen, R.D. & Christensen, T.K. (2013).

Rastende fugle i det danske reservatnetværk 1994-2010. Del 1: Nationale resultater.

Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 118 s. - Videnskabelig

rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 72.

Side 105 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Trækfugle

≥

Trækfuglearter

≥

Skeand

Levested

Skeand

Spatula clypeata lever

især af smådyr, som den finder i plantevegetation på lavt

vand. Den er mere tilknyttet ferskvand og forekommer sjældnere i brakvandsområder

end de andre danske svømmeandearter.

Udbredelse

Skeand er en lokalt almindelig trækgæst, som findes i træktiden i større antal på nogle få

egnede lokaliteter, men ellers ses i små antal blandt flokke af de mere talrige

svømmeænder overalt i landet. Maribo-søerne og Ulvshale-Nyord har været Danmarks i

særklasse vigtigste rastepladser i en længere periode (Clausen m.fl. 2014), men antallene

her synes vigende. Andre lokaliteter med regelmæssige forekomster af hundredtallige

flokke findes flere steder på Øerne og i Jylland er de vigtigste områder i Vejlerne,

Margrethekog samt i de senere år Skjern Enge (Clausen m.fl. 2014, Bregnballe m.fl.

2014).

Skeand Figur 1. Antal og fordeling af

5.441 rastende skeænder på de optalte

lokaliteter i Danmark i oktober 2016.

Firkantet signatur angiver, at

forekomsten er af international

betydning. Hver prik repræsenterer

antal i et samlet optællingsområde, som

fx Vadehavet eller Roskilde Fjord.

Skeand

Spatula clypeata

Foto: Peter Bundgaard

Overvågningen 2016

Skeand blev optalt ved en næsten landsdækkende optælling i første halvdel af oktober.

Disse tællinger udgør et nationalt program, der sigter mod at optælle svømmeænderne,

når der forventeligt er flest her i landet om efteråret. De indgår ikke i internationale

optællinger, men er vitale for den nationale monitering af artens forekomst, fordi fuglene

trækker helt bort i kolde vintre og ellers kun ses i beskedne antal ved

midvintertællingerne. Nationalt bruges tællingerne til overvågning af arten i

fuglebeskyttelsesområder, hvor den indgår i udpegningsgrundlaget.

Undersøgelsesområde

Optællingerne udføres ved ca. 120 udvalgte optællingsområder, der forventeligt rummer

langt størstedelen af landets bestande af svømmeænder, herunder alle

fuglebeskyttelsesområder, der er udpeget for en eller flere svømmeandearter.

Optællingsområderne omfatter fjorde, lavvandede bugter, kystlaguner og søer jævnt

fordelt over hele landet, herunder alle større reservatområder samt de fleste større

naturgenopretningsområder.

Overvågningsmetode

Hovedparten af områderne optælles fra land. Saltholm kunne ikke dækkes på grund af

blæst, der forhindrede sejlads til øen. I Vadehavet optælles skeand også fra fly, men de

antal, der registreres fra flyveren, er næsten altid lavere end de, der tælles fra land ved

især Margrethekog. Derfor indgår der normalt udelukkende landbaserede optællinger fra

Vadehavet i de årlige NOVANA opgørelser af antal.

Skeand Figur 2. Antal af skeand optalt i

oktober under NOVANAprogrammet

20042016.

Resultater

Skeand forekom i oktober 2016 i størst antal ved Ringkøbing Fjord (1.558 fugle), der i

2016 især blev set ude i selve fjorden ved Tipperne og Klægbanken. Andre lokaliteter med

mere ende 250 fugle var Vejlerne (330), Egå Engsø (457), Gyldensteen Strand (549),

Side 106 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Ulvshale-Nyord (313) og Roskilde Fjord (276) (Figur 1).

Det samlede antal af skeænder optalt i oktober 2016 var på 5.441 fugle, lidt færre end året

før og under middel for den første 6-årige NOVANA periode 2004-2009 (Tabel 1, Figur

2). Antallet af skeænder vurderes at være stabilt eller måske svagt faldende, grundet de

senere års generelt lavere antal.

Konklusion

Skeand har været optalt årligt i perioden 2004-2016, og tællingerne viser noget

varierende antal fra år-til-år, med en stabil-flukturerende eller måske faldende udvikling.

Referencer

≥

Tidligere rapporter om resultater af de landsdækkende gåsetællinger (se referencerne i

metodeafsnittet).

Bregnballe, T., Clausen, P., Amstrup, O., Bak, M., Pedersen, K.K. & Laursen, K. (2014).

Udviklingen i forekomsten af trækkende vandfugle i Skjern Enge i efterårene 2002-

2011. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 62 s. -

Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 130.

Clausen, P., Holm, T.E., Therkildsen, O.R., Jørgensen, H.E. & Nielsen, R.D. (2014).

Rastende fugle i det danske reservatnetværk 1994-2010. Del 2: De enkelte reservater.

Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 236 s. - Videnskabelig

rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 132.

≥

Side 107 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Trækfugle

≥

Trækfuglearter

≥

Taffeland

Levested

Taffelanden

Aythya ferina

yngler i Central- og Nordeuropa med de største bestande i de

østlige dele. I Danmark findes fuglene primært i ferskvand, men yngler også i brakvand i

den vestlige del af landet. Arten overvintrer primært i større søer, men især i hårde vintre

træffes mange fugle også i beskyttede fjorde og vige, eller de flyver sydpå til varmere

egne.

Udbredelse

Arten er en ret almindelig ynglefugl i Danmark med 400-600 par (Grell 1998), hvoraf

hovedparten af parrene findes i den østlige del af landet. Som vintergæst ses taffelanden i

hele landet dog kun i store antal på enkelte lokaliteter, primært i den sydlige del af landet.

Taffeland

Aythya ferina

Foto: Peter Bundgaard

Overvågningen 2016

Taffeland blev i 2016 overvåget i forbindelse med den landsdækkende optælling af fugle i

de danske farvande ved midvinter, herunder også i samtlige 49 indeksområder. Arten er

derudover overvåget i forbindelse med svømmeandetællingen i oktober.

Undersøgelsesområde

Den landsdækkende midvintertælling i 2016 dækkede de indre farvande, de fleste større

og nogle mindre søer samt Vadehavet. Den danske del af Nordsøen blev ikke dækket. I

oktober udføres tællingerne ved ca. 120 udvalgte optællingsområder, der forventeligt

rummer langt størstedelen af landets bestande af svømmeænder, og hvoraf flere også er

vigtige for taffeland, herunder alle fuglebeskyttelsesområder, der er udpeget for arten.

Optællingsområderne omfatter fjorde, lavvandede bugter, kystlaguner og søer jævnt

fordelt over hele landet, herunder alle større reservatområder samt de fleste større

naturgenopretningsområder.

Overvågningsmetode

Arten er især optalt ved totaltællinger foretaget fra fly samt optællinger foretaget fra land.

Mindre antal er registeret i forbindelse med transekttællinger fra fly.

Taffeland Figur 2. Udvikling i

bestandsindeks for taffeland ved

midvinter fra 1987 til 2016, baseret på

optællinger i 49 indeksområder. Indeks

er sat til 100 i 1994. De stiplede linjer

angiver usikkerhed på den beregnede

værdi (se detaljer i metodeafsnittet).

Taffeland Figur 1. Fordeling af 3.659

taffelænder optalt ved den

landsdækkende tælling i midvinter 2016.

Resultater

Der blev i alt registeret 3.659 taffelænder på den landsdækkende midvintertælling i 2016

(Figur 1) og beregnet et indeks på 17 for den overvintrende bestand (Figur 2). Det

samlede antal er noget lavere end ved de foregående landsdækkende tællinger (Tabel 1),

og indekset markant under middel for årene 1987-2015 (indeks 64).

Langt størstedelen af fuglene blev registreret i søer og lavvandede fjorde. Flest fugle blev

registreret i den østlige del af landet, men flokke blev også registreret i Vejlerne, Vejle

Inderfjord og Augustenborg (Figur 1). Artens traditionelt vigtigste lokalitet,

Maribosøerne, var tilfrossede under tællingen. Andre lokaliteter hvor der traditionelt er

registreret høje antal, feks. søerne på Sydfyn, husede i 2016 høje antal.

Side 108 af 142

Taffeland Figur 3. Fordeling af 3.736

taffelænder optalt i oktober 2016.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Ved oktobertællingen blev der optalt 3.736 taffelænder (Tabel 2, Figur 3), hvilket er det

laveste antal i årene 2008-2016 (Tabel 2). Heraf lå 1.591 i Maribosøerne, der var den

eneste forekomst med mere end 1.000 fugle. Nakskov Indrefjord, der normalt også huser

tusindtallige flokke havde blot 120 fugle i første halvdel af oktober, hvor tælledatoerne lå.

Bedømt ud fra observationer indtastet i DOFbasen kom taffelænderne sent i efteråret

2016, idet antal mangedobledes omkring månedsskiftet oktober/november med det

kuldeindslag, der kom fra nordøst sidst i oktober.

Konklusion

Antallet af registrerede taffelænder i 2016 var lavere end antallet registreret på tidligere

midvintertællinger. Arten varierer i antal med vinterens hårdhed, og der bliver registreret

flest fugle i milde vintre (Pihl 2000). Den forholdsvis kolde 2016-vinter forventes således

at have været delvis årsag til den lavere årstotal sammenlignet med totalerne fra

tilsvarende optællinger foretaget fra 1991 og frem. Der blev desuden set relativt flere

flokke på kystnære lokaliteter. Tilsvarende var antallet i oktober lavt, her givetvis fordi

taffelænderne ankom senere til overvintring.

Arten er dog formentlig gået tilbage i antal, hvilket også er den generelle tendens i

Østersøregionen, hvor arten vurderes til at være i moderat tilbagegang (HELCOM 2017),

samt i hele Europa, hvor arten i 2015 blev listet som værende

sårbar

af IUCN (BirdLife

International 2015).

Referencer

≥

Tidligere rapporter om resultater af de landsdækkende flytællinger (se referencerne i

metodeafsnittet).

BirdLife International (2015).

Aythya ferina.

The IUCN Red List of Threatened

Species 2015: e.T22680358A82571892. http://dx.doi.org/10.2305/IUCN.UK.2015-

4.RLTS.T22680358A82571892.en

HELCOM (2017). Abundance of waterbirds in the wintering season. HELCOM core

indicator report. Online, hentet 16. August 2017.

Pihl, S. (2000). Vinterklimaets indflydelse på bestandsudviklingen for overvintrende

kystnære vandfugle i Danmark 1987-1996. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift

94: 73-89.

≥

Side 109 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Trækfugle

≥

Trækfuglearter

≥

Troldand

Levested

Troldand

Aythya fuligula yngler

vidt udbredt i Nordeuropa mod syd til Alperne. Arten

forekommer primært i ferskvand, men kan også træffes i brakvand. Om vinteren findes

troldænder almindeligt i ofte meget store flokke i søer og fjorde.

Udbredelse

Troldanden er en vidt udbredt ynglefugl i Danmark med 800-1000 par (Grell 1998), og

arten er en talrig vintergæst, specielt i de østlige egne af landet.

Troldand

Aythya fuligula

Foto: Kevin Kuhlmann Clausen

Overvågningen 2016

Troldand blev i 2016 overvåget i forbindelse med den landsdækkende optælling af fugle i

de danske farvande ved midvinter, herunder også i samtlige 49 indeksområder.

Undersøgelsesområde

Den landsdækkende midvintertælling i 2016 dækkede de indre farvande, de fleste større

og nogle mindre søer samt Vadehavet. Den danske del af Nordsøen blev ikke dækket.

Overvågningsmetode

Arten er især optalt ved totaltællinger foretaget fra fly samt optællinger foretaget fra land.

Mindre antal er registeret i forbindelse med transekttællinger fra fly.

Troldand Figur 1. Fordeling af 91.266

troldænder optalt ved den

landsdækkende tælling i midvinter 2016.

Resultater

Der blev i alt registreret 91.266 troldænder på den landsdækkende midvintertælling i

2016 (Figur 1) og beregnet et indeks på 28 for den overvintrende bestand (Figur 2).

Som i 2013 er antallet noget lavere på tællingerne foretaget i perioden 2000-2008 (Tabel

1), men på højde med tællingerne foretaget i 1987-89. Det samme gælder indekset, hvor

2016-værdien på 28 er det laveste registreret i årene 1987-2015, men ikke væsentligt

forskelligt fra 1987 værdien (indeks 34).

Fordelingen adskilte sig ikke fra de seneste tællinger med flest fugle i Stege Bugt (27.900

fugle) og Roskilde Fjord og Kattinge Sø (12.672). Som vanligt blev hovedparten af fuglene

registreret øst for Lillebælt med kun få store flokke i Jylland (Figur 1).

Troldand Figur 2. Udvikling i

bestandsindeks for troldand ved

midvinter fra 1987 til 2016, baseret på

optællinger i 49 indeksområder. Indeks

er sat til 100 i 1994. De stiplede linjer

angiver usikkerhed på den beregnede

værdi (se detaljer i metodeafsnittet).

Konklusion

Antallet af registrerede troldænder på de landsdækkende midvintertællinger er faldet

siden 2004 og således også i 2016, hvor der registreredes det laveste antal siden

optællingerne i 1987-89. I Sverige er antallet af overvintrende

Side 110 af 142

troldænder i samme

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

periode steget fra 52.197 i 1970, 225.000 i 2004 og 182.000 i 2015. Samtidigt er en større

del af fuglene flyttet fra Øresund og det sydlige Sverige længere mod nord og øst til

skærgårdene og omkring Øland og Gotland (Nilsson & Haas 2016). En regulær

forskydning af artens overvintringsområde mod nordøst er påvist af Lehikoinen m.fl.

(2013).

Referencer

≥

Tidligere rapporter om resultater af de landsdækkende flytællinger (se referencerne i

metodeafsnittet).

Grell, M. B. 1998: Fuglenes Danmark. G.E.C. Gads Forlag.

Lehikoinen, A., Jaatinen, K., Vähätalo, A.V., Clausen, P., Crowe, O., Deceuninck, B.,

Hearn, R., Holt, C.A., Hornman, M., Keweller, V., Langendoen, T., Nilsson, L.,

Tomankova, I., Wahl, J. & Fox, A.D. (2013). Rapid climate driven shifts in wintering

distribution of three common winter waterbird species. - Global Change Biology 19:

2071-2081.

Nilsson, L. & Haas, F. (2016). Distribution and numbers of wintering waterbirds in

Sweden in 2015 and changes during the last fifty years. - Ornis Svecica 26: 3-54.

≥

Side 111 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Trækfugle

≥

Trækfuglearter

≥

Bjergand

Levested

Bjerganden

Aythya marila

yngler på Island, i Skandinaviens bjergegne og østover i det

nordlige Rusland. Bjergand er en meget sjælden og uregelmæssig dansk ynglefugl, men

overvintrer regelmæssigt på nogle få lokaliteter og spredt i den resterende del af landet.

Arten forekommer primært i lukkede nor og beskyttede og uforstyrrede havområder, men

træffes også i større søer.

Udbredelse

De overvintrende bjergænder forekommer overvejende i Kattegat og Bælterne, men kan

også optræde i Limfjorden og i Sydøstdanmark. Fuglene raster øjensynligt om dagen for

at tage på fourageringstogter om natten.

Overvågningen 2016

Bjergænder er blevet overvåget i forbindelse med den landsdækkende optælling af fugle i

de danske farvande ved midvinter.

Undersøgelsesområde

Den landsdækkende midvintertælling i 2016 dækkede de indre farvande, de fleste større

og nogle mindre søer samt Vadehavet. Den danske del af Nordsøen blev ikke dækket.

Overvågningsmetode

Arten er især optalt ved transekt- og totaltællinger foretaget fra fly, i mindre omfang ved

optællinger foretaget fra land.

Bjergand

Aythya marila

Fotos: Rasmus Due Nielsen

Bjergand Figur 1. Fordeling af 15.505

Resultater

Der blev i alt registreret 15.505 bjergænder på den landsdækkende midvintertælling i

2016 (Figur 1). Set i et længere perspektiv er bestanden faldet, men har siden 2000 været

forholdsvist stabil på et lavere niveau (Tabel 1).

Størstedelen af de overvintrende fugle blev i lighed med tidligere tællinger registreret på

forholdsvis få lokaliteter. De største flokke blev registreret i Hevring Bugt (6.300 fugle),

ved Ristinge Hale i det Sydfynske Øhav (3300 fugle), i Helnæs Bugt (2.500 fugle) og

Præstø Fjord (1.400 fugle) (Figur 1). Der blev ikke observeret nogle nævneværdige flokke

i Lillebælt, som ellers de senere år har haft de højeste antal overvintrende bjergænder.

bjergænder optalt ved den

landsdækkende tælling i midvinter 2016.

Konklusion

Side 112 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Antallet af overvintrende bjergænder har været forholdsvist stabilt på de seneste

midvintertællinger, udført siden 2000. Arten registreres over hele landet, men med

hovedparten i få store flokke på få traditionelle lokaliteter. Der blev ikke observeret nogle

større flokke i Lillebælt på tællingen i 2016.

Referencer

≥

Tidligere rapporter om resultater af de landsdækkende flytællinger (se referencerne i

metodeafsnittet).

Side 113 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Trækfugle

≥

Trækfuglearter

≥

Ederfugl

Levested

Ederfuglen

Somateria mollissima

yngler i kystnære dele af Nordeuropa mod syd til

Holland. Arten forekommer næsten udelukkende på småøer nær saltvand. De danske

ynglefugle samt trækfugle fra Østersøen overvintrer tillige talrigt i de indre danske

farvande og i Vadehavet og mere fåtalligt langs den jyske vestkyst.

Udbredelse

Ederfugl er en vidt udbredt ynglefugl i Danmark. Ynglebestanden i Danmark har været

relativt stabil omkring 23.000-25.000 ynglepar i perioden 1990-2010 med Saltholm som

artens vigtigste ynglelokalitet herhjemme (Christensen & Bregnballe 2011).

Ederfugl Somateria mollissima

Foto: Rasmus Due Nielsen

Overvågningen 2016

Ederfugl er i 2016 blevet overvåget i forbindelse med den landsdækkende optælling af

fugle i de danske farvande ved midvinter.

Undersøgelsesområde

Den landsdækkende midvintertælling i 2016 dækkede de indre farvande, de fleste større

og nogle mindre søer samt Vadehavet. Den danske del af Nordsøen blev ikke dækket.

Overvågningsmetode

Optællingerne udføres som transekt– og totaltællinger foretaget fra fly samt optællinger

foretaget fra land.

Ederfugl Figur 1. Fordeling af 168.949

ederfugle optalt ved den landsdækkende

tælling i midvinter 2016.

Resultater

På midvintertællingen i 2016 blev der i alt registreret 168.949 ederfugle (Tabel 1). Arten

blev registreret over hele landet (Figur 1) dog kun med få fugle i Vestjylland, i den

centrale del af Limfjorden og omkring Bornholm. Flest fugle blev registreret i Bælterne,

den sydlige og vestlige del af Østersøen, samt kystnært i Aalborg Bugt. Den registrerede

fordeling i 2016 adskiller sig ikke nævneværdigt fra fordelingen i 2013.

Konklusion

Antallet af registrerede ederfugle på den landsdækkende midvintertælling i 2016 var på

højde med antallet registreret på den seneste optælling i 2013. Der synes altså at være

sket en mindre fremgang i antal siden tællingen foretaget 2008.

Den store forskel mellem de registrerede antal fra år 2000 og tidligere kan i høj grad

tilskrives, at store dele af det undersøgte område fra 2004 og frem er blevet optalt ved

hjælp af linjetransekt-metoden. En efterfølgende beregning af

Side

totale antal ederfugle

det

114 af 142

vil være mere sammenligneligt med de registrerede antal i perioden før indførelsen af

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

transekttællingerne. Modellerede total antal foretaget på baggrund af optællingerne i

2004 og 2008 gav estimater på henholdsvis 630.000 og 503.000 overvintrende ederfugle

(Petersen & Nielsen 2011).

Referencer

≥

Tidligere rapporter om resultater af de landsdækkende flytællinger (se referencerne i

metodeafsnittet)

Christensen, T.K. & Bregnballe, T. (2011). Status of the Danish breeding population of

Eiders

Somateria mollissima

2010. - Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 105:

195-205.

Petersen, I.K. & Nielsen, R.D. (2011). Abundance and distribution of selected

waterbird species in Danish marine areas. - Report commissioned by Vattenfall A/S.

62 s.

≥

Side 115 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Trækfugle

≥

Trækfuglearter

≥

Havlit

Levested

Havlit

Clangula hyemalis yngler

i Island, i Skandinaviens bjergegne og østpå i det

nordlige Ruslands tundra. Havlit er ikke en dansk ynglefugl, men overvintrer ret

almindeligt i danske farvande med hovedudbredelsen i den østlige del.

Udbredelse

Havlitten er en almindelig vintergæst i havområder, primært i den østlige del af landet.

Havlit

Clangula hyemalis

Foto: Rasmus Due Nielsen

Overvågningen 2016

Havlit blev i 2016 overvåget i forbindelse med den landsdækkende optælling af fugle i de

danske farvande ved midvinter.

Undersøgelsesområde

Den landsdækkende midvintertælling i 2016 dækkede de indre farvande, de fleste større

og nogle mindre søer samt Vadehavet. Den danske del af Nordsøen blev ikke dækket.

Overvågningsmetode

Optællingerne udføres som transekt– og totaltællinger foretaget fra fly samt optællinger

foretaget fra land.

Havlit Figur 1. Fordeling af 7.299

havlitter optalt ved den landsdækkende

tælling i midvinter 2016.

Resultater

Der blev i alt registreret 7.299 havlitter på den landsdækkende midvintertælling i 2016

(Figur 1, Tabel 1). Den observerede fordeling adskiller sig ikke fra tidligere tællinger. Flest

fugle blev registreret på Rønne Banke, Østersøen øst for Falster og Møn, samt i Faxe og

Køge Bugt. Mindre koncentrationer registreredes i vestlige Østersø og Aalborg Bugt.

Konklusion

Antallet af overvintrende havlitter var højere end på de seneste landsdækkende

midvinteroptællinger. Den høje total kan skyldes den kolde vinter. Den sydvestlige del af

Rønne Banke ligger på grænsen mellem Danmark og Tyskland, og fuglene flytter en del

rundt inden for banken, hvorfor antallet i den danske del varierer fra år til år.

I perioden 2004-2016 er havlittens primære hovedudbredelse i Danmark dækket ved

hjælp af transekttællinger, hvorfor tallene ikke er direkte sammenlignelige med tallene

før denne periode, hvor fuglene blev optalt ved hjælp af totaltællinger. En efterfølgende

beregning af det totale antal havlitter vil være mere sammenligneligt med de registrerede

Side 116 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

antal i perioden før indførelsen af transekttællingerne. Modellerede total antal foretaget

på baggrund af optællingerne i 2004 og 2008 gav estimater på henholdsvis 47.221 og

28.255 overvintrende havlitter (Petersen m.fl. 2006, Petersen & Nielsen 2011).

Referencer

≥

Tidligere rapporter om resultater af de landsdækkende flytællinger (se referencerne i

metodeafsnittet).

Petersen, I.K., Pihl, S., Hounissen, J.P., Holm, T.E., Clausen, P., Therkildsen, O. &

Christensen, T.K. (2006). Landsdækkende optælling af vandfugle januar-februar

2004. Danmarks Miljøundersøgelser. – Faglig rapport fra DMU, nr. 606. 76 s.

≥

Petersen, I.K. & Nielsen, R.D. (2011). Abundance and distribution of selected

waterbird species in Danish marine areas. Report commissioned by Vattenfall A/S. 62

Side 117 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Trækfugle

≥

Trækfuglearter

≥

Sortand

Levested

Sortand

Melanitta nigra

yngler fåtalligt i Island, Irland og Storbritannien og mere talrigt

i Skandinavien og østover i det nordlige Rusland. Arten er ikke en dansk ynglefugl, men

forekommer talrigt i danske farvande det meste af året, både overvintrende og fældende

fugle.

Udbredelse

Sortand er en talrig vintergæst i danske havområder primært i Kattegat og Nordsøen ud

for Sydjylland.

Overvågningen 2016

Sortand blev i 2016 overvåget i forbindelse med den landsdækkende optælling af fugle i

de danske farvande ved midvinter.

Undersøgelsesområde

Den landsdækkende midvintertælling i 2016 dækkede de indre farvande, de fleste større

og nogle mindre søer samt Vadehavet. Den danske del af Nordsøen blev ikke dækket.

Overvågningsmetode

Optællingerne udføres som transekt– og totaltællinger foretaget fra fly samt optællinger

foretaget fra land.

Sortand

Melanitta nigra

Fotos: Rasmus Due Nielsen

Resultater

Der i alt registreret 77.517 sortænder på den landsdækkende midvintertælling i 2016.

Arten registreredes over det meste af de indre farvande (Figur 1, Tabel 1), men med klart

flest fugle i Aalborg Bugt. Andre områder med betragtelige antal var Sejerø Bugten,

Isefjorden og området vest for Vadehavsøerne. Den store forekomst i Isefjord (>10.000)

er bemærkelsesværdig. Horns Rev og området syd herfor blev desværre ikke optalt i 2016

og det må formodes at dette område har huset mange fugle. På totaltællingen fra fly i

Vadehavet blev der således registreret store flokke på vestsiden af Mandø og Rømø.

Sortand Figur 1. Fordeling af 77.517

sortænder optalt ved den landsdækkende

tælling i midvinter 2016.

Konklusion

I perioden 2004-2016 er arten primært optalt ved transekttællinger, hvorfor tallene ikke

er direkte sammenlignelige med tallene før denne periode. På baggrund af den

landsdækkende optælling i 2008 blev den totale bestand af overvintrende sortænder i

Danmark estimeret til at være 600.000 fugle, hvoraf de 400.000 overvintrede i de indre

danske farvande (Petersen & Nielsen 2011). Det observerede antal i 2013 og 2016 er

Side 118 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

lavere end antallet i 2008, men det er svært direkte at overføre de observerede antal til

modellerede antal. Der synes dog at være sket en reduktion i antallet af overvintrende

fugle siden tællingen i 2008.

Referencer

≥

Tidligere rapporter om resultater af de landsdækkende flytællinger (se referencerne i

metodeafsnittet)

Petersen, I.K. & Nielsen, R.D. (2011). Abundance and distribution of selected

waterbird species in Danish marine areas. - Report commissioned by Vattenfall A/S.

62 s.

≥

Side 119 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Trækfugle

≥

Trækfuglearter

≥

Fløjlsand

Levested

Fløjlsand

Melanitta fusca yngler

i Skandinavien og østpå i det nordlige Rusland. Arten er

ikke en dansk ynglefugl, men overvintrer ret almindeligt i danske farvande.

Udbredelse

Fløjlsand er en ret almindelig vintergæst i danske havområder primært i de indre

farvande.

Fløjlsand

Melanitta fusca

Foto: Rasmus Due Nielsen

Overvågningen 2016

Fløjlsand blev i 2016 overvåget i forbindelse med den landsdækkende optælling af fugle i

de danske farvande ved midvinter.

Undersøgelsesområde

Den landsdækkende midvintertælling i 2016 dækkede de indre farvande, de fleste større

og nogle mindre søer samt Vadehavet. Den danske del af Nordsøen blev ikke dækket.

Overvågningsmetode

Optællingerne udføres som transekt– og totaltællinger foretaget fra fly samt optællinger

foretaget fra land. Fløjlsand og sortand ligger ofte i blandede flokke til havs, hvor sortand

er den mest talrige. De to arter ligner hinanden meget, hvorfor fløjlsand i nogen grad kan

underregistreres. Kun under optimale observationsbetingelser er det muligt at bestemme

de to arter, hvis de forbliver liggende på vandet.

Fløjlsand Figur 1. Fordeling af 3.682

fløjlsænder optalt ved den

landsdækkende tælling i midvinter 2016.

Resultater

Der blev i alt registreret 3.682 fløjlsænder på den landsdækkende midvintertælling (Figur

1, Tabel 1). Arten blev registreret over det meste af landet, dog med flest fugle registreret i

Isefjord (938), Aalborg Bugt (799) samt i Sejerø Bugten (718 fugle). På de to sidstnævnte

lokaliteter optælles fuglene efter linjetransektmetoden, hvorfor de totale antal for

områderne er betydeligt højere. Isefjord optælles derimod som en totaltælling. Der blev i

2016 også registreret høje antal i det Sydfynske Øhav, Østersøen øst for Falster og nord

for Møn samt på Rønne Banke. På sidstnævnte lokalitet registreredes nærmest ingen

sortænder.

Konklusion

Der blev registreret færre fløjlsænder end på den seneste landsdækkende

midvintertælling i 2013, men dog flere end i perioden 2000-2004. Optællingerne i

perioden 1969-1992 blev lavet som totaltællinger, hvorfor de ikke er direkte

Side 120 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

sammenlignelige med de senere tællinger. Baseret på en kombination af modellerede

antal fra områder dækket af transekttællinger (f.eks. Aalborg Bugt) og totaltællinger

(f.eks. Isefjord) vil en landstotal kunne beregnes.

I den danske del af Nordsøen forekommer arten primært i området fra Blåvandshuk og

sydpå – her ofte i forbindelse med de store forekomster af sortand. Nord for Blåvandshuk

registreres arten kun uregelmæssigt rastende i høje antal.

Referencer

≥

Tidligere rapporter om resultater af de landsdækkende flytællinger (se referencerne i

metodeafsnittet).

Side 121 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Trækfugle

≥

Trækfuglearter

≥

Hvinand

Levested

Hvinand

Bucephala clangula

yngler i større og mindre søer i Skandinavien og Østeuropa

østover (Scott & Rose 1996). Der findes en lille dansk ynglebestand, men arten

overvintrer almindeligt i danske farvande.

Udbredelse

Den lille danske bestand af hvinænder yngler overvejende på Sjælland (Nyegaard m.fl.

2014). Uden for yngletiden træffes overvintrende hvinænder langs alle de danske kyster

dog kun fåtalligt langs den jyske Vestkyst.

Hvinand

Bucephala clangula

Foto: Kevin Kuhlmann Clausen

Overvågningen 2016

Hvinand blev i 2016 overvåget i forbindelse med den landsdækkende optælling af fugle i

de danske farvande ved midvinter, herunder også i samtlige 49 indeksområder.

Undersøgelsesområde

Den landsdækkende midvintertælling i 2016 dækkede de indre farvande, de fleste større

og nogle mindre søer samt Vadehavet. Den danske del af Nordsøen blev ikke dækket.

Overvågningsmetode

Optællingerne udføres som transekt– og totaltællinger foretaget fra fly samt optællinger

foretaget fra land

Hvinand Figur 1. Fordeling af 70.116

hvinænder optalt ved den

landsdækkende tælling i midvinter 2016.

Resultater

Der blev registreret i alt 70.116 hvinand på den landsdækkende midvintertælling i 2016

(Figur 1) og beregnet et indeks på 83 for den overvintrende bestand (Figur 2). Det

samlede antal er højt sammenlignet med de foregående landsdækkende tællinger (Tabel

1), men indekset noget under middel for årene 1987-2015 (indeks 96), hvilket kan tyde på

enten at der kan forekomme endnu større antal i landet nogle vintre, eller at de benyttede

indekslokaliteter ikke er repræsentative for arten. For nuværende indikerer indekset en

stabil bestand.

Arten registreredes over hele landet, men med de største forekomster i Limfjorden, hvor

næsten 30.000 fugle blev registreret. Andre lokaliteter med høje antal var Ringkøbing

Fjord, Mariager Fjord, Horsens Fjord, Roskilde Fjord, Isefjord og farvandet mellem

Sjælland og Møn/Falster (Figur 1).

Hvinand Figur 2. Udvikling i

bestandsindeks for hvinand ved

midvinter fra 1987 til 2016, baseret på

optællinger i 49 indeksområder. Indeks

er sat til 100 i 1994. De stiplede linjer

angiver usikkerhed på den beregnede

værdi (se detaljer i metodeafsnittet).

Konklusion

Side 122 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Der blev registreret et højt antal overvintrende hvinænder på den landsdækkende

midvintertælling i 2016. Antallet var højere end på den seneste optælling i 2013, hvor en

række vigtige lokaliteter for arten dog ikke blev dækket. Antallet af overvintrende

hvinænder synes at være stabilt og har i perioden fra 1992-2016 varieret mellem 55.000-

70.000 fugle.

Referencer

≥

Tidligere rapporter om resultater af de landsdækkende flytællinger (se referencerne i

metodeafsnittet).

Nyegaard, T., Meltofte, H., Tofft, J. & Grell, M.B. (2014). Truede og sjældne ynglefugle

i Danmark 1998-2012. - Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 108: 1-144.

http://www.dof.dk/images/projekter/truedeynglefugle/dokumenter/DOFT_1_2014.pdf

Scott, D.A. & Rose, P.M. (1996). An Atlas of

Anatidae populations

in Africa and

Western Eurasia. – Wetlands International Publication No. 41, Wetlands

International, Wageningen, The Netherlands. 256 s.

https://www.wetlands.org/publications/atlas-of-anatidae-populations-in-africa-and-

western-eurasia/

≥

Side 123 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Trækfugle

≥

Trækfuglearter

≥

Lille skallesluger

Levested

Lille skallesluger

Mergellus albellus

yngler i søer og floder i det nordligste Skandinavien

og Rusland østover (Scott & Rose 1996). Arten yngler ikke i Danmark, men overvintrer

ret almindeligt herhjemme.

Udbredelse

Arten træffes om vinteren primært i større søer og beskyttede vige.

Lille skallesluger

Mergellus albellus

Foto: Morten Scheller Jensen

Overvågningen 2016

Lille Skallesluger blev i 2016 overvåget i forbindelse med den landsdækkende optælling af

fugle i de danske farvande ved midvinter, herunder også i samtlige 49 indeksområder.

Undersøgelsesområde

Den landsdækkende midvintertælling i 2016 dækkede de indre farvande, de fleste større

og nogle mindre søer samt Vadehavet. Den danske del af Nordsøen blev ikke dækket.

Overvågningsmetode

Arten er især optalt ved totaltællinger foretaget fra fly samt optællinger foretaget fra land.

Mindre antal er registeret i forbindelse med transekttællinger fra fly.

Lille skallesluger Figur 1. Fordeling af

8.126 små skalleslugere optalt ved den

landsdækkende tælling i midvinter 2016.

Resultater

Der blev registreret 8.126 små skalleslugere på den landsdækkende midvintertælling i

2016 (Figur 1) og den opadgående tendens set siden år 2000 (Tabel 1) fortsatte således.

Der er beregnet et indeks på 210, hvilket er lavt i forhold til de umiddelbart forudgående

år (Figur 2). Det vurderes at indekset er følsomt overfor om Maribo Søerne er frosne.

Disse søer, som indgår i indeks, er i milde vintre et af landets vigtigste rastepladser for

arten, hvorimod alternative rastepladser, som arten benytter når søerne fryser, ikke

indgår i indekset.

Arten registreredes over hele landet med de største antal i den sydøstlige del (Figur 1).

Lokaliteter med de største forekomster var Præstø Fjord (2.200 fugle), sydlige

Guldborgsund (1.650 fugle) og farvandet mellem Møn og Sjælland (1.366 fugle).

Maribosøerne, som traditionelt er et af Danmarks bedste områder for arten, var frosset i

optællingsperioden. Det er sandsynligt at de mange fugle omkring Lolland-Falster bl.a.

stammer herfra.

Lille skallesluger Figur 2. Udvikling i

bestandsindeks for lille skallesluger ved

midvinter fra 1987 til 2016, baseret på

optællinger i 49 indeksområder. Indeks

er sat til 100 i 1994. De stiplede linjer

angiver usikkerhed på den beregnede

værdi (se detaljer i metodeafsnittet).

Konklusion

Side 124 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Lille skallesluger er gået fra at være en fåtallig vintergæst på de første landsdækkende

midvintertællinger til at være en vidt udbredt vintergæst. I perioden fra 1960'erne til

1980'erne blev der talt få hundrede i landet som helhed, hvorimod der i 2016

registreredes mere end 100 fugle på hver af 10 lokaliteter og mere end 8.000 fugle i hele

landet. I Sverige er arten gennemgået en lignende udvikling fra 350 overvintrende fugle i

1971 til omkring 8.000 fugle i 2015 (Nilsson & Haas 2016). Bestanden af overvintrende

fugle i Europa har forskubbet sig mod nordøst i perioden 1990-2011, hvilket er sket i

overensstemmelse med forudsigelserne fra klimaforandringerne (Pavón-Jordán m.fl.

2015).

Referencer

≥

Tidligere rapporter om resultater af de landsdækkende flytællinger (se referencerne i

metodeafsnittet).

Lille skallesluger

Fotos: Rasmus Due Nielsen

Nilsson, L. & Haas, F. (2016). Distribution and numbers of wintering waterbirds in

Sweden in 2015 and changes during the last fifty years. Ornis Svecica 26:3-54.

Pavón-Jordán, D., Fox, A. D., Clausen, P., Dagys, M., Deceuninck, B., Devos, K.,

Hearn, R. D., Holt, C. A., Hornman, M., Keller, V., Langendoen, T., Ławicki, Ł.,

Lorentsen, S. H., Luigujõe, L., Meissner, W., Musil, P., Nilsson, L., Paquet, J.-Y.,

Stipniece, A., Stroud, D. A., Wahl, J., Zenatello, M. and Lehikoinen, A. (2015).

Climate-driven changes in winter abundance of a migratory waterbird in relation to

EU protected areas. Diversity Distrib., 21: 571–582. doi:10.1111/ddi.12300.

Scott, D.A. & Rose, P.M. (1996). An Atlas of

Anatidae populations

in Africa and

Western Eurasia. – Wetlands International Publication No. 41, Wetlands

International, Wageningen, The Netherlands. 256 s.

https://www.wetlands.org/publications/atlas-of-anatidae-populations-in-africa-and-

western-eurasia/

≥

Side 125 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Trækfugle

≥

Trækfuglearter

≥

Toppet skallesluger

Levested

Toppet skallesluger

Mergus serrator

yngler i større søer, floder og langs kysten i

Nordeuropa samt videre østover (Scott & Rose 1996). Arten er almindelig i Danmark

både som ynglefugl og vintergæst i salt- og brakvandsområder.

Udbredelse

Den danske bestand af toppet skallesluger yngler langs alle danske kyster undtagen den

jyske vestkyst (Grell 1998). Uden for yngletiden træffes arten fortrinsvis i lavvandede,

beskyttede dele af kyststrækningerne i de indre danske farvande (Petersen & Nielsen

2011).

Toppet skallesluger

Mergus serrator

Foto: Steen Højmark Jensen

Overvågningen 2016

Toppet Skallesluger blev i 2016 overvåget i forbindelse med den landsdækkende

optælling af fugle i de danske farvande ved midvinter, herunder også i samtlige 49

indeksområder.

Undersøgelsesområde

Den landsdækkende midvintertælling i 2016 dækkede de indre farvande, de fleste større

og nogle mindre søer samt Vadehavet. Den danske del af Nordsøen blev ikke dækket.

Overvågningsmetode

Optællingerne udføres som transekt– og totaltællinger foretaget fra fly samt optællinger

foretaget fra land

Toppet skallesluger Figur 1. Fordeling af

16.353 toppede skalleslugere optalt ved

den landsdækkende tælling i midvinter

2016.

Resultater

Der blev i alt registreret 16.353 toppede skallesluger i Danmark ved den landsdækkende

midvintertælling i 2016 (Figur 1). Antallet er det højeste registreret i perioden 1969-2013

(Tabel 1) og indekset var med værdien 84 ligeledes relativt højt og over middel for årene

1987-2015 (indeks 63) (Figur 2).

Fordelingen adskilte sig ikke fra tidligere tællinger. Der blev registreret flest fugle i

Limfjorden, Hyllekrog/Rødsand, Sydfynske Øhav og i Isefjord. En samlet optælling fra

land langs hele den bornholmske kystlinje gav totalt 678 fugle. Forekomsten i Arresø er

bemærkelsesværdig, da området er en ferskvandslokalitet. Toppet skallesluger registreres

kun fåtalligt langs den jyske vestkyst og i Vadehavet.

Toppet skallesluger Figur 2. Udvikling i

bestandsindeks for toppet skallesluger

ved midvinter fra 1987 til 2016, baseret

på optællinger i 49 indeksområder.

Indeks er sat til 100 i 1994. De stiplede

linjer angiver usikkerhed på den

beregnede værdi (se detaljer i

metodeafsnittet).

Konklusion

Side 126 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Der blev registreret mange toppede skalleslugere på den landsdækkende midvintertælling

i 2016. Antallet var mere end dobbelt så højt som på den seneste optælling i 2013 og det

hidtil højeste antal registreret på en landsdækkende midvintertælling. Lokaliteter der

traditionelt huser høje antal, som bl.a. Isefjord, Stege Bugt og farvandet syd for Lolland,

blev dog ikke dækket på tællingen i 2013, hvorfor totalerne ikke er helt sammenlignelige.

På baggrund af den landsdækkende optælling i 2008 blev den totale bestand af

overvintrende toppede skalleslugere i Danmark estimeret til at være 54.700 fugle

(Petersen & Nielsen 2011).

Referencer

≥

Tidligere rapporter om resultater af de landsdækkende flytællinger (se referencerne i

metodeafsnittet).

Grell, M. B. 1998: Fuglenes Danmark. G.E.C. Gads Forlag.

Petersen, I.K. & Nielsen, R.D. (2011). Abundance and distribution of selected

waterbird species in Danish marine areas. - Report commissioned by Vattenfall A/S.

62 s.

Scott, D.A. & Rose, P.M. (1996). An Atlas of

Anatidae populations

in Africa and

Western Eurasia. – Wetlands International Publication No. 41, Wetlands

International, Wageningen, The Netherlands. 256 s.

https://www.wetlands.org/publications/atlas-of-anatidae-populations-in-africa-and-

western-eurasia/

≥

Side 127 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Trækfugle

≥

Trækfuglearter

≥

Stor skallesluger

Levested

Stor skallesluger

Mergus merganser yngler

i større søer, floder og langs kysten i

Nordeuropa mod syd til Alperne og videre østover (Scott & Rose 1996). Arten er fåtallig i

Danmark som ynglefugl, men almindelig udbredt som vintergæst.

Udbredelse

Den danske bestand af stor skallesluger yngler langs kyster på Als, Sydøstsjælland, Fyn,

Møn, Falster og på Bornholm. Bestanden er gået frem fra 34 par i 1998 til 67-74 par i

2012 (Nyegaard m.fl. 2014). Bestandsfremgangen skyldes primært ophængning af

redekasser til arten. I vinterhalvåret træffes arten i større søer, fjorde, nor og laguner.

Stor skallesluger

Mergus merganser

Foto: Peter Bundgaard

Overvågningen 2016

Stor skallesluger er blevet overvåget i forbindelse med den landsdækkende optælling af

fugle i de danske farvande ved midvinter, herunder også i samtlige 49 indeksområder.

Undersøgelsesområde

Den landsdækkende midvintertælling i 2016 dækkede de indre farvande, de fleste større

og nogle mindre søer samt Vadehavet. Den danske del af Nordsøen blev ikke dækket.

Overvågningsmetode

Arten er især optalt ved totaltællinger foretaget fra fly samt optællinger foretaget fra land.

Mindre antal er registeret i forbindelse med transekttællinger fra fly.

Stor skallesluger Figur 1. Fordeling af

16.253 store skalleslugere optalt ved den

landsdækkende tælling i midvinter 2016

Resultater

Der blev i alt registreret 16.253 stor skallesluger på den landsdækkende midvintertælling

i 2016 (Figur 1) og beregnet et indeks på 29, en værdi der ligger noget under middel for

årene 1987-2015 (indeks 47) (Figur 2).

Stor skallesluger er en almindelig vintergæst i det meste af landet, dog kun ret fåtalligt i

det sydvestlige Jylland (figur 1). Flest fugle blev registreret i Limfjorden og langs kyster af

Sydsjælland og Lolland/Falster. I Nordsjælland, hvor Arresø og Roskilde Fjord

traditionelt set er nogle af artens vigtigste overvintringsområder i Danmark, blev der set

noget færre fugle i 2016 sammenlignet med i 2013.

Stor skallesluger Figur 2. Udvikling i

bestandsindeks for stor skallesluger ved

midvinter fra 1987 til 2016, baseret på

optællinger i 49 indeksområder. Indeks

er sat til 100 i 1994. De stiplede linjer

angiver usikkerhed på den beregnede

værdi (se detaljer i metodeafsnittet).

Konklusion

Antallet af overvintrende store skalleslugere i 2016 var laverede sammenlignet med 2013,

men dog på niveau med flere af de foregående tællinger. Siden de første landsdækkende

tællinger i 1969 og indtil nu har antallet af overvintrende fugle varieret

mellem 13.600

Side 128

142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

og 22.400 fugle (Tabel 2, samt bagvedliggende rådata for 1969-1989 tællingerne). Den

årlige variation skyldes formentlig til dels variation i de respektive vintres hårdhed, men

også en regulær forskydning af artens overvintringsområde mod nordøst formentlig som

en reaktion på klimaforandringer (Lehikoinen m.fl. 2013).

Referencer

≥

Tidligere rapporter om resultater af de landsdækkende flytællinger (se referencerne i

metodeafsnittet).

Lehikoinen, A., Jaatinen, K., Vähätalo, A.V., Clausen, P., Crowe, O., Deceuninck, B.,

Hearn, R., Holt, C.A., Hornman, M., Keweller, V., Langendoen, T., Nilsson, L.,

Tomankova, I., Wahl, J. & Fox, A.D. (2013). Rapid climate driven shifts in wintering

distribution of three common winter waterbird species. Global Change Biology 19:

2071-2081.

Nyegaard, T., Meltofte, H., Tofft, J. & Grell, M.B. (2014). Truede og sjældne ynglefugle

i Danmark 1998-2012. - Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 108: 1-144.

http://www.dof.dk/images/projekter/truedeynglefugle/dokumenter/DOFT_1_2014.pdf

Scott, D.A. & Rose, P.M. (1996). An Atlas of

Anatidae populations

in Africa and

Western Eurasia. – Wetlands International Publication No. 41, Wetlands

International, Wageningen, The Netherlands. 256 s.

https://www.wetlands.org/publications/atlas-of-anatidae-populations-in-africa-and-

western-eurasia/

≥

Side 129 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Trækfugle

≥

Trækfuglearter

≥

Blishøne

Levested

Blishønen

Fulica atra yngler

over hele Europa på nær de aller nordligste egne (Scott &

Rose 1996). Fuglene forekommer i vandhuller, søer, åer, lavvandede fjorde og langs

beskyttede kyster. Arten er i vinterhalvåret primært knyttet til søer, lavvandede fjorde

eller beskyttede vige med udbredt undervandsvegetation, hvor de ofte ses i store flokke.

Fældefugle ses typisk i de samme habitater som de overvintrende fugle, dog koncentreret

i færre områder.

Udbredelse

Blishøne er en almindelig ynglefugl i hele Danmark med en bestand på omkring 20.000

par (Grell 1998). Arten er desuden talrig som vintergæst fra Østersøområdet.

Blishøne

Fulica atra

Foto: Thomas Eske Holm

Overvågningen 2016

Blishøne blev i 2016 overvåget i forbindelse med den landsdækkende optælling af fugle i

de danske farvande ved midvinter, herunder også i samtlige 49 indeksområder.

Undersøgelsesområde

Den landsdækkende midvintertælling i 2016 dækkede de indre farvande, de fleste større

og nogle mindre søer samt Vadehavet. Den danske del af Nordsøen blev ikke dækket.

Overvågningsmetode

Arten er især optalt ved totaltællinger foretaget fra fly samt optællinger foretaget fra land.

Mindre antal er registeret i forbindelse med transekttællinger fra fly.

Blishøne Figur 1. Fordeling af 93.116

blishøns optalt ved den landsdækkende

tælling i midvinter 2016.

Resultater

Der blev i alt registreret 93.116 blishøne på den landsdækkende midvintertælling i 2016

(Figur 1) og beregnet et indeks på 35 for arten. Såvel antal som indeks var relativt lave i

forhold til tidligere års tællinger, når der ses bort fra de kolde år i 1980’erne (Tabel 1,

Figur 2).

Arten blev registreret over hele landet, dog med langt hovedparten af fuglene i de

sydøstlige og østlige dele af landet og kun fåtalligt i den vestlige og sydvestlige del af

landet (Figur 1). Flest fugle blev registreret i Roskilde Fjord (10.323), Skælskør Nor

(8.650) og Stege Bugt (7.815)

Blishøne Figur 2. Udvikling i

bestandsindeks for blishøne ved

midvinter fra 1987 til 2016, baseret på

optællinger i 49 indeksområder. Indeks

er sat til 100 i 1994. De stiplede linjer

angiver usikkerhed på den beregnede

værdi (se detaljer i metodeafsnittet).

Konklusion

Side 130 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Antallet af overvintrende blishøns i 2016 var i lighed med den seneste midvintertælling i

2013 noget under totalerne fra midvintertællingerne i perioden 1992-2008, og det virker

til at arten er gået tilbage i antal. Blishøns påvirkes negativt af kolde vintre, da de i

mindre grad end andre fugle trækker længere sydpå under isvintre (Pihl 2000), og der ses

tydelige effekter af de kolde vintre i 1980’erne, midten af 1990’erne og omkring 2010 på

artens antal jf. indekset (Figur 2). I Østersregionen som helhed vurderes arten til at være

i moderat tilbagegang (HELCOM 2017).

Referencer

≥

Tidligere rapporter om resultater af de landsdækkende flytællinger (se referencerne i

metodeafsnittet).

Grell, M.B. (1998). Fuglenes Danmark. – Gads Forlag & Dansk Ornitologisk Forening,

København. 825 s.

HELCOM (2017). Abundance of waterbirds in the wintering season. HELCOM core

indicator report. Online, hentet 16. August 2017.

Pihl, S. (2000). Vinterklimaets indflydelse på bestandsudviklingen for overvintrende

kystnære vandfugle i Danmark 1987-1996. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift

94: 73-89.

Scott, D.A. & Rose, P.M. (1996). An Atlas of

Anatidae populations

in Africa and

Western Eurasia. – Wetlands International Publication No. 41, Wetlands

International, Wageningen, The Netherlands. 256 s.

https://www.wetlands.org/publications/atlas-of-anatidae-populations-in-africa-and-

western-eurasia/

≥

Side 131 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Trækfugle

≥

Trækfuglearter

≥

Sandløber

Levested

Sandløber

Calidris alba

yngler i arktiske områder og forekommer i Danmark

overvintrende og på træk langs kysten, hvor arten ofte søger føde lige i vandkanten.

Udbredelse

Sandløber ses talrigest ved Vestkysten, men kan forekomme i mindre antal ved alle

landets strande. Arten spredes fra de arktiske ynglepladser til strande over stort set hele

Jorden.

Sandløber Calidris alba

Overvågningen 2016

Sandløber optælles i forbindelse med de landsdækkende midvintertællinger, som

gennemføres hvert tredje år.

Undersøgelsesområde

Den landsdækkende midvintertælling i 2016 dækkede de indre farvande, de fleste større

og nogle mindre søer samt Vadehavet. Den danske del af Nordsøen blev ikke dækket. En

række vigtige lokaliteter for sandløber såsom strandene fra Blåvandshuk til Skagen bliver

ikke dækket af organiserede tællinger under midvintertællingen.

Overvågningsmetode

Optælling af sandløber sker fra fly og fra land samtidig med optælling af mere talrige

vandfuglearter. Disse tællinger er for 2016 suppleret med data i DOFbasen, idet der er

benyttet maksimumforekomster af rastende/fødesøgende fugle pr. lokalitet i januar 2016.

For hver lokalitet og observation er det vurderet, om der er risiko for, at observerede

individer kunne være de samme individer, som registreredes på en naboliggende

lokalitet. I sådanne tilfælde er naboliggende lokaliteter behandlet som én og samme

lokalitet (tallene er således ikke blevet slået sammen).

Sandløber Figur 1. Fordelingen af 2.293

sandløbere optalt ved den

landsdækkende midvintertælling i 2016.

Sandløber

Calidris alba

Fotos: Rasmus Due Nielsen

Resultater

Der blev i alt registreret 2.293 sandløbere på den landsdækkende midvintertælling i 2016.

Fuglene var primært fordelt langs den Jyske Vestkyst, langs kysten af Østhimmerland og i

Vadehavet. Flest fugle blev registreret i Vadehavet med 1.195 fugle. Herudover blev de

største flokke registreret ved Blåvandshuk (150), Jerup Strand (136) og ved Grenå

Strand/Polderrev (129). Arten blev kun fåtalligt registreret på øerne.

Sandløber blev første gang afrapporteret i forbindelse med den landsdækkende

midvintertælling i 2013, hvor der i alt blev optalt 404 fugle. Der blev i 2013 ikke

gennemført en flytælling i Vadehavet, hvilket til dels forklarer forskellen i registreret

antal mellem 2013 og 2016.

Konklusion

Side 132 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Sandløber optræder forholdsvist almindeligt i Vadehavet og langs den Jyske Vestkyst og

mere spredt i den resterende del af landet.

Referencer

≥

Tidligere rapporter om resultater af de landsdækkende flytællinger (se referencerne i

metodeafsnittet).

Side 133 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Trækfugle

≥

Trækfuglearter

≥

Islandsk ryle

Levested

Islandsk ryle

Calidris canutus

yngler i arktiske områder og forekommer i Danmark på

træk, hvor arten opholder sig langs lavvandede kyster ofte med vadeflader forårsaget af

tidevand eller vind. Arten søger føde på sandede vadeflader, hvor den især tager små

muslinger.

Udbredelse

To underarter af islandsk ryle raster i Danmark, hvoraf langt de fleste forekommer i

Vadehavet (Meltofte 1993). Den ene underart

C. c. canutus

yngler i det centrale Sibirien

og overvintrer i Vest- og Sydafrika. Den anden

C. c. islandica

yngler i højarktisk Canada

og Grønland og overvintrer i Vesteuropa inklusive Vadehavet, England og Irland.

Islandsk ryle

Calidris canutus

Foto: Creative Commons

Overvågningen 2016

Islandsk ryle optælles hvert andet år i maj måned i den danske del af Vadehavet.

Undersøgelsesområde

Islandsk ryle optælles alene i Vadehavet, hvor arten indgår i udpegningsgrundlaget for to

fuglebeskyttelsesområder. Langt den største del af de islandske ryler, der træffes her i

landet, opholder sig i Vadehavet (Meltofte 1981), hvor fugle fra de to delbestande fra

henholdsvis Canada/Grønland og Sibirien raster.

Overvågningsmetode

Optælling af islandsk ryle sker normalt fra flyvemaskine, hvor hele området dækkes ved

en såkaldt totaltælling i løbet af få timer. I 2016 blev flytællingen i Vadehavet gennemført

den 19. maj.

Resultater

Antallet af islandske ryler optalt i Vadehavet i maj måned 2016 var 36.400 individer

(Tabel 1) og er dermed lavere end antallet optalt i årene 2006-2010. I 2014 blev der kun

talt fra land, så antallet af islandske ryler optalt i 2014 kan ikke direkte sammenlignes

med antallet registreret i de øvrige år, hvor arten blev optalt fra flyvemaskine (for

islandsk ryle opnås en bedre dækning af hele Vadehavet, når der tælles fra fly fremfor fra

land). De lavere antal i 2012-2016 end i 2006-2010 afspejler måske, at færre islandske

ryler har optrådt i den danske del af Vadehavet i de senere år, idet en serie af tællinger fra

flyvemaskine udført i august måned ligeledes har vist faldende antal.

Konklusion

Side 134 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Antallet af optalte islandske ryler har været lavere i 2012-2016 end i 2006-2010. Den

faldende tendens bekræftes af andre tællinger fra Vadehavet, både i Danmark og de andre

dele af Vadehavet, hvor begge racer af islandsk ryle, men især

C.c. canutus

er gået tilbage

i antal (van Roomen m.fl. 2017).

Referencer

≥

Meltofte, H. (1993). Vadefugletrækket gennem Danmark. – Dansk Ornitologisk

Forenings Tidsskrift 87: 1-180

van Roomen M., van Turnhout C., Blew J., Koffijberg K., Nagy S., Citegetse G. &

Foppen R. (2017). East Atlantic Flyway. I: Kloepper m.fl. (Red.):Wadden Sea Quality

Status Report 2017. - Common Wadden Sea Secretariat, Wilhelmshaven, Germany.

Senest opdateret 21.12.2017. Hentet 26.01.2018.

Side 135 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Trækfugle

≥

Trækfuglearter

≥

Sortgrå ryle

Levested

Sortgrå ryle

Calidris maritima

yngler i arktiske og nordligt tempererede områder (på

tundraen og i højfjeldet) og forekommer i Danmark overvintrende og på træk langs

kysten. Arten optræder primært ved moler, i havne, på klippekyster og stenede strande.

Udbredelse

Sortgrå ryler kan forekomme ved kyster over hele landet, hvor de rigtige forhold er til

stede. I Europa overvintrer arten langs kyster i den nordlige del.

Sortgrå ryle

Calidris maritima

Foto: Kevin Kuhlmann Clausen

Overvågningen 2016

Sortgrå ryle optælles i forbindelse med de landsdækkende midvintertællinger, men arten

er især udbredt på lokaliteter, der ligger i områder som optælles fra fly, som arten ofte

overses fra. Derfor er der suppleret med andre data.

Undersøgelsesområde

Sortgrå ryle optælles inden for de faste optællingsområder (optællinger fra fly og

organiserede tællinger fra land) samt langs alle Danmarks kyster (frivillige ornitologers

indtastninger i DOFbasen).

Overvågningsmetode

Optælling af sortgrå ryle sker fra fly og fra land samtidig med optælling af mere talrige

vandfuglearter. Disse tællinger er for 2016 suppleret med data i DOFbasen, idet der er

benyttet maksimumforekomster af rastende/fødesøgende fugle pr. lokalitet inden for

perioden januar-februar 2016. Dette tidsvindue på to måneder er således af længere

varighed end tidsvinduet benyttet for andre arter. For hver lokalitet og observation er det

vurderet, om der er risiko for, at observerede individer kunne være de samme individer,

som registreredes på en naboliggende lokalitet. I sådanne tilfælde er naboliggende

lokaliteter behandlet som én og samme lokalitet (tallene er således ikke blevet slået

sammen).

Sortgrå ryle Figur 1. Fordeling af 389

sortgrå ryler optalt ved den

landsdækkende tælling i midvinter 2016.

Resultater

Antallet af sortgrå ryler optalt i Danmark inden for tidsrummet 1. januar – 29. februar

2016 var 389 individer. Udbredelsen er vist i Figur 1. Lokaliteterne med de største

forekomster (11-45 individer) var: Blåvand/Hvidbjerg Strand, Thyborøn Havn/Agger

Tange, Læsø syd, Grenå Havn, Ebeltoft Færgehavn/Gåsehage, Bosserne (øst for Samsø),

Knudshoved, Sprogø, Ordrup Næs, Halsskov Havn, Nordhavnen i København og

Rødbyhavn. Der forelå ikke optællinger fra en række øvrige lokaliteter, hvor der i tidligere

år er registreret flere end 10 individer (deriblandt Nordre Rønner, Vresen og Musholm).

Konklusion

Side 136 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Sortgrå ryle optræder i småflokke spredt over hele landet, dog med de største

forekomster i området Kattegat-Storebælt. Året 2016 var det andet år, hvor antallet af

sortgrå ryle blev opgjort for januar-februar. I januar 2013 blev antallet opgjort til 109

individer. Ved bearbejdningen af tallene fra 2013 benyttedes der kun tal fra januar

måned, og fra dette år forelå der ikke registreringer fra helt så mange lokaliteter, som fra

januar-februar 2016. Det højere antal i januar-februar 2016 sammenlignet med i januar

2013 kan muligvis alene forklares med forskellene i dækningen af relevante lokaliteter, så

forskellen behøver ikke at afspejle, at flere sortgrå ryler overvintrede i Danmark i vinteren

2015/16 end i vinteren 2012/13.

Referencer

≥

Tidligere rapporter om resultater af de landsdækkende flytællinger (se referencerne i

metodeafsnittet).

Side 137 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Trækfugle

≥

Trækfuglearter

≥

Lille kobbersneppe

Levested

Lille kobbersneppe

Limosa lapponica yngler

i det nordlige Europa og det højarktiske

Sibirien og forekommer i Danmark på træk. Den træffes mest på større lokaliteter med

lavvandede områder og vadeflader med tidevandspræg. Arten søger føde på bløde

vadeflader, hvor den især lever af børsteorme.

Udbredelse

To bestande af lille kobbersneppe raster i landet. Underarten

L. l. lapponica

yngler i den

arktiske del af Skandinavien og Rusland og overvintrer langs kysterne af Vesteuropa og

Nordvestafrika. Den anden underart

L. l. taymyrensis

yngler i de arktiske dele af Vest- og

Centralsibirien, passerer gennem Vesteuropa på træk og overvintrer i Vest- og

Sydvestafrika (Delany m.fl. 2009).

Lille kobbersneppe

Limosa lapponica

Foto: Creative Commons

Overvågningen 2016

Lille kobbersneppe overvåges hver andet år ved optællinger i maj måned.

Undersøgelsesområde

Lille kobbersneppe optælles i syv fuglebeskyttelsesområder spredt over det meste af

landet, hvor arten indgår i udpegningsgrundlaget. Derudover er data suppleret med et

udtræk fra DOFbasen for at afsøge om der er betydende forekomster i andre dele af

landet. Langt den største del af de små kobbersnepper, der træffes her i landet, opholder

sig i Vadehavet (Meltofte 1981), hvor arten samles fra det meste af Skandinavien og

Rusland for at raste og foretage fjerfældning (Laursen & Frikke 2013).

Overvågningsmetode

Optælling af lille kobbersneppe gennemføres normalt dels ved flytælling i Vadehavet og

dels ved optælling fra land på de øvrige lokaliteter. I 2016 blev flytællingen i Vadehavet

gennemført den 19. maj, hvilket er omkring 2 uger efter topforekomsten af lille

kobbersneppe i Vadehavet (Laursen & Frikke 2013).

Lille kobbersneppe Figur 1. Fordeling af

22.681 små kobbersnepper optalt i maj

2016.

Resultater

Der blev optalt 22.681 små kobbersnepper i maj 2016 (Tabel 1). Af disse stod

hovedparten (17.988 fugle) i Vadehavet og Margrethe Kog. Andre betydende lokaliteter i

2016 var Nissum Fjord (1.762) samt området omkring Horsens Fjord og Endelave (1.328)

(Figur 1).

Da grænsen for international betydning for lille kobbersneppe er 1.200 fugle (Wetlands

International 2012), er dette også de internationalt betydende forekomster. Arten har

tidligere vist en faldende tendens i antal gennem en længere årrække (Laursen & Frikke

2013).

Side 138 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Konklusion

Antallet af lille kobbersneppe i 2016 ligger noget under antallene fra de første år, men det

kan ikke udelukkes at det skyldes en lidt sen optælling af Vadehavet.

Referencer

≥

Delany, S., Dodman, T., Stroud, D. & Scott, D. (Red.) (2009). An Atlas of Wader

Populations in Africa and Western Eurasia. - Wetlands International. 524 s.

Laursen, K. & Frikke, J. (2013). Rastende vandfugle i Vadehavet 1980-2010. - Dansk

Ornitologisk Forenings Tiddskrift 107: 1-184.

Meltofte, H. (1993). Vadefugletrækket gennem Danmark. – Dansk Ornitologisk

Forenings Tidsskrift 87: 1-180.

Wetlands International (2012). Waterbird Population Estimates. Wetlands

International. http://wpe.wetlands.org

≥

Side 139 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

NOVANA

novana.auinstallation31.cs.au.dk

≥

…

≥

Trækfugle

≥

Trækfuglearter

≥

Alkefugle

Levested

De fem arter af alkefugle, alk

Alca torda,

lomvie

Uria aalge,

tejst

Cepphus grylle,

lunde

Fratercula arctica

og søkonge

Alle alke

overvintrer i varierende antal i de dybere dele af

de danske farvande, hvortil de fleste kommer fra yngleområder nord og øst for Danmark

(Cramp & Simmons 1983). Langt de fleste alkefugle, der registreres, er alke og lomvier.

Udbredelse

Alkefugle er udbredte i Nordsøen og de fleste af de indre danske farvande. De største

forekomster registreres i Kattegat.

Alkefugle

Foto: Rasmus Due Nielsen

Overvågningen 2016

Alkefugle er blevet overvåget i forbindelse med den landsdækkende optælling af fugle i de

danske farvande i vinteren 2016.

Undersøgelsesområde

Den landsdækkende midvintertælling i 2016 dækkede de indre farvande, de fleste større

og nogle mindre søer samt Vadehavet. Den danske del af Nordsøen blev ikke dækket.

Overvågningsmetode

Alkefugle overvåges på de landsdækkende optællinger af vandfugle ved midvinter, som

foretages hvert tredje år. De registreres hovedsageligt vha. linjetransekttællinger fra fly

over de dybere dele af de danske farvande. Identifikation af alkefugle til artsniveau fra fly

kræver meget gode observationsforhold, og ofte er det kun fugle tæt på flyveren, der kan

identificeres til artsniveau.

Alkefugle Figur 1. Fordeling af 4.228

alk/lomvie optalt ved den

landsdækkende tælling i midvinter 2016.

Resultater

På den landsdækkende midvintertælling i 2016 blev der i alt registreret 4.236 alkefugle.

Størstedelen (Tabel 1) af disse er ubestemte alk/lomvie (3.547) og artsbestemte lomvier

(391) og alke (290). Tejst (8) registreres kun fåtalligt. Langt hovedparten af alkefuglene

blev registreret i den østlige del af Kattegat på grænsen til svensk farvand (Figur 1). Der

forekom dog alkefugle spredt over det meste af de indre danske farvande. Forekomsten er

lig den observerede på landsdækkende optælling i 2008, hvor der i 2013 var større

forekomster i Aalbæk Bugt (Pihl m.fl. 2015). Omkring Bornholm blev der, som på den

seneste landsdækkende optælling i 2013, registreret en fin forekomst (373), især i

området omkring Ertholmene, hvor både Alk og Lomvie har deres største ynglebestande i

Danmark.

Side 140 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Konklusion

Antallet af registrerede alkefugle var på niveau med den landsdækkende

midvinteroptælling i 2008 og således noget højere end i 2013. De årlige udsving kan

skyldes, at alkefugle fouragerer på fiskestimer, hvorfor forekomsten varierer, alt efter

tilstedeværelsen af disse. Dette forhold formodes at være årsag til de årlige forskydninger

af fordelingen i Kattegat, hvor hovedparten af fuglene i dansk farvand overvintrer.

Traditionelle overvintringsområder som Sydlige Nordsø og Jammerbugten blev ikke

dækket i 2016.

I 2008 blev det estimeret, at ca. 76.500 alke og lomvier overvintrede i Danmark, langt

hovedparten i Kattegat (Petersen & Nielsen 2011).

Referencer

≥

Tidligere rapporter om resultater af de landsdækkende flytællinger (se referencerne i

metodeafsnittet).

Cramp S & Simmons KEL (red.) (1983). Handbook of the birds of Europe the Middle

East and North Africa. The birds of the Western Palearctic. Vol. III. Waders to gulls. –

Oxford University Press.

Petersen, I.K. & Nielsen, R.D. (2011). Abundance and distribution of selected

waterbird species in Danish marine areas. - Report commissioned by Vattenfall A/S.

62 s.

≥

Side 141 af 142

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

FUGLE 2016

NOVANA

I denne rapport fremlægges resultaterne af overvåningen

af fugle i NOVANA for året 2016. Den nationale overvåg-

ning har omfattet ynglefugle samt rastende og overvin-

trende fugle omfattet af Fuglebeskyttelsesdirektivet. I over-

vågningen har indgået et specielt program for Vadehavet i

henhold til det Trilaterale Vadehavssamarbejde.

ISBN: 978-87-7156-311-5

ISSN: 2244-9981

Side 142 af 142