MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 230
Offentligt

SØER 2016

NOVANA

Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

nr. 259

2018

AARHUS

UNIVERSITET

DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

[Tom side]

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

SØER 2016

NOVANA

Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

nr. 259

2018

Liselotte Sander Johansson

Martin Søndergaard

Frank Landkildehus

Ane Kjeldgaard

Lisbet Sortkjær

Jørgen Windolf

Aarhus Universitet, Institut for Bioscience

AARHUS

UNIVERSITET

DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Datablad

Serietitel og nummer:

Titel:

Undertitel:

Forfattere:

Institution:

Udgiver:

URL:

Udgivelsesår:

Redaktion afsluttet:

Faglig kommentering:

Sproglig kvalitetssikring:

Kvalitetssikring, DCE:

Finansiel støtte:

Bedes citeret:

Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 259

Søer 2016

NOVANA

Liselotte Sander Johansson, Martin Søndergaard, Frank Landkildehus, Ane

Kjeldgaard, Lisbet Sortkjær & Jørgen Windolf

Aarhus Universitet, Institut for Bioscience

Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ©

http://dce.au.dk

Januar 2018

Miljøstyrelsen

Anne Mette Poulsen

Poul Nordemann Jensen

Miljø- og Fødevareministeriet

Johansson, L.S., Søndergaard, M., Landkildehus, F., Kjeldgaard, A., Sortkjær, L. &

Windolf, J. 2018. Søer 2016. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for

Miljø og Energi, 84 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Energi nr. 259.

http://dce2.au.dk/pub/SR259.pdf

Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse

Sammenfatning:

Rapporten giver en status for den nationale søovervågning i 2016 og beskriver

udviklingen i udvalgte kemiske, fysiske og biologiske miljøindikatorer siden

overvågningens begyndelse i 1989. Generelt er tilstanden i søerne forbedret, men de

største ændringer sås i de første 10 år af overvågningsperioden. I rapporten beskrives

også forekomsten af miljøfarlige forurenende stoffer undersøgt i sedimentet og indholdet

af kviksølv i fisk. For en mindre del af stofferne er der fastsat miljøkrav til sedimentet, og

disse overskrides i nogle af søerne. Indholdet af kviksølv i fisk overstiger i størstedelen af

fiskene vandrammedirektivets miljøkvalitetskrav, mens fødevarekravet overstiges i et fåtal

af fiskene. Der gives en overordnet status for tilstanden i de 426 søer, der indgik i den

operationelle overvågning i perioden 2011-2016. Generelt er spændet for tilstanden af

disse søer stort. Rapporten giver yderligere en oversigt over resultater af kortlægningen og

kontroloverågningen af habitatnaturtyper i 3023 søer <5 ha. Næringsrige søer samt

kystlaguner og strandsøer er de mest almindelige, mens lobeliesøer er den mest sjældne

sønaturtype. I de fleste søer blev naturtilstanden beregnet til at være ”god” eller ”høj”.

Søer, miljøtilstand, overvågning, Vandmiljøplan, NOVANA

Grafisk Værksted, AU Silkeborg

Hampen Sø. Foto: Martin Søndergaard

978-87-7156-309-2

2244-9981

2445-6683

Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf):

http://dce2.au.dk/pub/SR259.pdf

NOVANA er et program for en samlet og systematisk overvågning af både vandig og

terrestrisk natur og miljø. NOVANA erstattede 1. januar 2004 det tidligere

overvågningsprogram NOVA-2003, som alene omfattede vandmiljøet.

Emneord:

Layout:

Foto forside:

ISBN:

ISSN (elektronisk):

ISSN:

Sideantal:

Internetversion:

Supplerende oplysninger:

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Indhold

Forord

0 Sammenfatning

0.1 Overvågningsprogrammet

0.2 Kontrolovervågning af udvikling

0.3 Kontrolovervågning af tilstand

0.4 Miljøfarlige forurenende stoffer

0.5 Kviksølv i fisk

0.6 Operationel overvågning af søernes tilstand

0.7 Klima og afstrømning

0.8 Habitatnaturtyper i vandhuller og småsøer <5 ha

0.9 Fejlanalyser

Summary

1.1

1.2

1.3

1.4

1.5

1.6

1.7

1.8

1.9

The monitoring programme

Control monitoring of development

Control monitoring of environmental state

Environmentally hazardous substances

Mercury in fish

Operational monitoring of the environmental state of

lakes

Climate and runoff

Habitat types in ponds and small lakes <5 ha

Analysis errors

Undersøgelsesprogrammet

2.1

2.2

2.3

2.4

Søtyper i henhold til vandrammedirektivet

Kontrolovervågning

Operationel overvågning

Kortlægning af habitatnaturtyper i søer

Kontrolovervågning af søernes udvikling

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

Generel karakteristik

Fosfor

Kvælstof

Klorofyl

Sigtdybde

Kontrolovervågning af søernes tilstand

4.1

4.2

Generel tilstand

Udviklingstendenser

Miljøfarlige forurenende stoffer

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

Metaller

Pesticider

Aromatiske kulbrinter

Phenoler

Polyaromatiske kulbrinter (PAH)

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

5.6

5.7

5.8

Blødgørere

Organotinforbindelser

Sammenfatning

Kviksølv i fisk

Operationel overvågning af søernes tilstand

7.1

Generel tilstand

Klima og afstrømning

8.1

8.2

8.3

8.4

Temperatur og global indstråling

Nedbør

Afstrømning

Vindforhold

Habitatnaturtyper i vandhuller og småsøer <5 ha

9.1

9.2

Kortlægning

Kontrolovervågning

10 Referencer

Bilag 1. Datagrundlag og metoder

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Forord

Denne rapport udgives af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus

Universitet (DCE) – som et led i den landsdækkende rapportering af det Na-

tionale program for Overvågning af VAndmiljøet og NAturen (NOVANA).

NOVANA er fjerde generation af nationale overvågningsprogrammer, som

med udgangspunkt i Vandmiljøplanens Overvågningsprogram blev iværksat

efteråret 1988. Nærværende rapport omfatter data til og med 2016.

Overvågningsprogrammet er målrettet mod at tilvejebringe det nødvendige

dokumentations- og vidensgrundlag til at understøtte Danmarks overvåg-

ningsbehov og -forpligtelser, bl.a. i forhold til en række EU-direktiver inden for

natur- og miljøområdet. Programmet er løbende tilpasset overvågningsbeho-

vene og omfatter overvågning af tilstand og udvikling i vandmiljøet og natu-

ren, herunder den terrestriske natur og luftkvalitet.

DCE har som en væsentlig opgave for Miljø- og Fødevareministeriet at bi-

drage med forskningsbaseret rådgivning til styrkelse af det faglige grundlag

for miljøpolitiske prioriteringer og beslutninger. Som led heri forestår DCE

med bidrag fra Institut for Bioscience og Institut for Miljøvidenskab, Aarhus

Universitet, den landsdækkende rapportering af overvågningsprogrammet

inden for områderne ferske vande, marine områder, landovervågning,

atmosfæren samt arter og naturtyper.

I overvågningsprogrammet er der en arbejds- og ansvarsdeling mellem fag-

datacentrene og Miljøstyrelsen (MST). Fagdatacentret for grundvand er pla-

ceret hos De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

(GEUS), fagdatacentret for punktkilder hos MST, mens fagdatacentrene for

ferskvand, marine områder, landovervågning samt arter og naturtyper er pla-

ceret hos Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, og fagdatacentret for at-

mosfæren hos Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet.

Denne rapport er udarbejdet af Fagdatacenter for ferskvand, og den har været

i høring hos MST. Rapporten er baseret på data indsamlet af MST.

Konklusionerne i denne rapport sammenfattes med konklusionerne fra de øv-

rige fagdatacenterrapporter i ”Vandmiljø og natur 2016”, som udgives af

DCE, GEUS og MST.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

0 Sammenfatning

0.1 Overvågningsprogrammet

Det nuværende overvågningsprogram for søer (NOVANA) omfatter over-

vågning i forhold til EU’s vandrammedirektiv (Den Europæiske Union 2000)

og EU’s habitatdirektiv (Den Europæiske Union 1992). Jf. vandrammedirekti-

vet gennemføres der to overordnede typer af overvågning; kontrolovervåg-

ningen og den operationelle overvågning. Jf. habitatdirektivet foregår der

kontrolovervågning og kortlægning af habitatnaturtyper i søer. For kontrol-

overvågningen og kortlægningen af habitatnaturtyper i vandhuller og små-

søer <5 ha findes der et særskilt program. Placeringen af søerne omfattet af de

forskellige overvågningstyper i henhold til vandrammedirektivet er vist i fi-

gur 0.1. Placering af vandhuller og småsøer, der er overvåget i henhold til

habitatdirektivet, er vist i figur 9.1.

Kontrolovervågningen af søer jf. vandrammedirektivet inddeles i to typer:

overvågningen af den generelle tilstand i søer (repræsenteret ved de såkaldte

KT-søer, som omfatter 180 søer >5 ha, hvor hver sø bliver undersøgt hvert andet

år, og hvor der i 2016 påbegyndtes en ny runde omfattende 35 af de 180 søer),

samt overvågningen af udviklingen i søer (de såkaldte KU-søer, der omfatter

18 søer >5 ha). I den operationelle overvågning (de såkaldte OP-søer), der er

rettet mod søer, som er i risiko for ikke at opfylde natur- og miljømålet for deres

tilstand, er der i perioden 2011-2016 undersøgt i alt 426 søer >5 ha (heri er ikke

medregnet de søer i kontrolovervågningen, som også overvåges operationelt).

Kontrolovervågningen af habitatnaturtyper i søer <5 ha jf. habitatdirektivet om-

fatter i alt 411 søer. Kortlægning af 3023 søer er foretaget i perioden 2011-2016,

hvoraf de fleste ligger inden for Natura 2000-områder. Dermed er der kortlagt

knap 1/3 af de ca. 10.000 vandhuller og småsøer, der findes i Natura 2000-om-

råder i Danmark. I tabel 0.1 ses en oversigt over søer, der repræsenteres i denne

rapport, og hvilke(t) år undersøgelserne er foretaget.

Tabel 0.1

Oversigt over antal søer, hvorfra der vises data i denne rapport. År for undersø-

gelsen er ligeledes angivet.

Antal søer

Overvågning jf. vandrammedirektivet (søer >5 ha)

Kontrolovervågning af udvikling

Kontrolovervågning af tilstand

Operationel overvågning

Overvågning jf. habitatdirektivet

(vandhuller og småsøer <5 ha)

Kortlægning

Kontrolovervågning

3023

411

2011-2016

426

2015-16

2016

2011-2016

Undersøgt i

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Figur 0.1.

Geografisk placering

af søerne, der overvåges jf. vand-

rammedirektivet, og som beskri-

ves i denne rapport. Disse omfat-

ter18 KU-søer undersøgt i

2015/2016, 35 KT-søer under-

søgt i 2016 og 426 OP-søer un-

dersøgt i perioden 2011-2016.

KU=kontrolovervågning af udvik-

ling, KT=kontrolovervågning af til-

stand, OP=operationel overvåg-

ning. Vandhuller og småsøer, der

er undersøgt jf. habitatdirektivet,

er vist i figur 9.1.

Miljøstyrelsen (MST) forestår den standardiserede prøveindsamling. Alle

indsamlede data indberettes til Fagdatacenter for ferskvand, som udarbejder

årlige statusrapporter om den generelle tilstand og udvikling.

En oversigt over to nøgleparametre i de undersøgte overvågningssøer er givet

i tabel 0.2. Medianværdien for indholdet af klorofyl ligger for søerne i alle tre

overvågningstyper omkring 40 µg/l. Sigtdybden i søerne i kontrolovervåg-

ningen ligger omkring 1,3 m, mens den i søerne i den operationelle overvåg-

ning ligger omkring 0,8 m.

Tabel 0.2.

Sigtdybde og indhold af klorofyl

i søer omfattet af kontrolovervågningen og den operationelle overvågning i søer >5

ha (angivet som medianværdier for sommerperioden), som er præsenteret i denne rapport.

Kontrolovervågning

af udvikling (KU)

Undersøgelsesår

Antal søer

Klorofyl

(µg/l)

Sigtdybde (m)

2015-2016

1,35

Kontrolovervågning

af tilstand (KT)

2016

1,29

Operationel

overvågning (OP)

2011-2016

426

0,81

I forhold til implementeringen af vandrammedirektivet og udarbejdelsen af

vandområdeplaner arbejdes der i Danmark med 11 forskellige søtyper, der

afgrænses i forhold til vanddybde (dyb, lavvandet), kalkholdighed (kalkrig,

kalkfattig), brunfarvning (brunvandet, ikke brunvandet) og saltholdighed

(fersk, brak). Præsentationen af data i denne rapport følger i de fleste tilfælde

denne inddeling.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

0.2 Kontrolovervågning af udvikling

De 18 KU-søer, der indgår i kontrolovervågningen af udvikling, dækker et

bredt spektrum både morfometrisk (størrelse og dybde) og næringsstofmæs-

sigt. Det sommergennemsnitlige indhold af klorofyl

varierer eksempelvis

mellem 3 og 180 µg/l og sigtdybden mellem 0,3 og 4,3 m. Alle værdier er fra

2015-2016.

Indholdet af opløst fosfor (orthofosfat) er som sommergennemsnit reduceret i

11 søer siden 1989 og er uændret i fire af de 15 søer, der er undersøgt i hele

overvågningsperioden. Der er kun sket få ændringer i de seneste 10 år. Indhol-

det af uorganisk kvælstof (nitrit+nitrat) er som sommergennemsnit reduceret

signifikant i ni søer siden 1989 og er uændret i de øvrige søer. De seneste 10 år

har der ikke været nogen signifikant ændring i nogen af søerne.

Udviklingen siden 1989 er generelt gået i retning af mindsket indhold af kloro-

fyl

og øget sigtdybde. Således er sommergennemsnittet af klorofyl reduceret

i seks søer og øget i tre søer, mens den sommergennemsnitlige sigtdybde er øget

i otte søer og mindsket i én sø. De største ændringer er sket i den første del af

perioden, mens ændringerne i de seneste 10 år har været beskedne.

0.3 Kontrolovervågning af tilstand

De 35 KT-søer repræsenterer fem forskellige søtyper, hvoraf søtype 9 (lavvan-

dede) og søtype 10 (dybe) er de to mest almindelige. De fleste af søerne har et

højt indhold af klorofyl (median af sommergennemsnit er 38 µg/l) og en relativ

lav sigtdybde (median af sommergennemsnit er 1,3 m).

De 35 KT-søer er nu undersøgt gennem tre perioder (2004-2009, 2010-2015 og

2016). For søtype 10 og i mindre omfang søtype 9 er der tendens til en reduktion

i indholdet af klorofyl

og en forøgelse af sigtdybden. For 17 af KT-søerne er

der også målinger fra før 2004, og her viser udviklingen siden 1989, at klorofyl-

koncentrationen er faldet signifikant i syv søer, mens sigtdybden er signifikant

øget i syv søer og reduceret i én sø. Undervandsplanternes udbredelse og an-

tallet af arter er øget lidt set over hele perioden siden 2004-2009 i søtype 9, mens

der har været færre ændringer i søtype 10. Fiskesamfundet er ikke ændret me-

get over perioderne, men fangsten i antal pr. garn er dog øget i søtype 10.

0.4 Miljøfarlige forurenende stoffer

I perioden 2011-2016 er der indsamlet sedimentprøver fra 101 søer til analyse

af op til 53 miljøfarlige forurenende stoffer (MFS). Stofferne er fordelt på de

syv stofgrupper metaller, pesticider, aromatiske kulbrinter, phenoler, poly-

aromatiske hydrocarboner (PAH), blødgørere og organotinforbindelser.

Set over hele perioden 2011-2016 er stofferne fundet i meget varierende koncen-

trationer. Eksempelvis er der fundet metaller i alle søer, phenoler er påvist i 4-

50 % af de undersøgte søer og blødgørere i 4-65 %, mens pesticider er fundet i

få søer (0-4 %).

Fra 25 af de undersøgte søer er der udtaget sedimentprøver to gange i perio-

den 2011-2016. Ved sammenligning af de fundne koncentrationer ses der ved

det seneste prøvetagningsår signifikant højere koncentrationer af de aromati-

ske kulbrinter naphtalen og trimethylnaphtalener, af PAH’erne phenanthren,

benz(ghi)perylen, benz(a)anthracen, indeno(1,2,3-cd)pyren og fluoren samt af

organotinforbindelsen monobutyltin. Derudover var indholdet af

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

nonylphenoler signifikant lavere i det andet prøvetagningsår. Det skal under-

streges, at disse udviklingstendenser alene bygger på to målinger af de på-

gældende stoffer, og at data repræsenterer højst 25 søer.

For enkelte af de undersøgte stoffer er der fastsat miljøkvalitetskrav (MKK) i

sediment. Bly og cadmium blev fundet i koncentrationer højere end MKK i

henholdsvis 5 % og 7 % af de undersøgte søer. Naphthalen og methylnaph-

thalener blev fundet i koncentrationer højere end MKK i 10 % og 83 % af de

undersøgte søer. Der er også fastlagt MKK for nonylphenoler og octylphenol,

men her blev der ikke fundet koncentrationer højere end MKK.

0.5 Kviksølv i fisk

Kviksølvindholdet i fisk er undersøgt ved at måle indholdet i muskelvæv for-

trinsvist hos aborre med en længde på 20-25 cm. De undersøgte søer er stort set

de samme, som er undersøgt for miljøfarlige forurenende stoffer i sedimentet.

Indholdet af kviksølv i fiskene er varierende, og der ser ikke ud til at være

nogen entydig sammenhæng mellem kviksølvindhold og søtype. For fisk

med de højeste kviksølvkoncentrationer er nogle af de mest næringsfattige

og/eller kalkfattige søer repræsenteret. Indholdet af kviksølv (pr. tørvægten-

hed) øges med øget fiskelængde.

For størstedelen af fiskene oversteg kviksølvkoncentrationen vandrammedi-

rektivets miljøkvalitetskrav, mens det generelle fødevarekrav blev overskre-

det i få tilfælde.

0.6 Operationel overvågning af søernes tilstand

I perioden 2011-2016 er der i den operationelle overvågning undersøgt 426 søer,

som er i risiko for ikke at opfylde natur- og miljømålet. Disse søer omfatter ikke

det udvalg af de kontrolovervågede søer, som også indgår i den operationelle

overvågning. Søerne er udvalgt med henblik på at vurdere, om der er målop-

fyldelse i søerne, eller om der er behov for indsats, og de er således ikke repræ-

sentative for tilstanden i de danske søer. Overvågningen omfatter 10 søtyper,

hvoraf søtype 9 og 10 er de mest almindeligt undersøgte og til sammen udgør

56 % af alle søerne omfattet af den operationelle overvågning.

Den mest næringsrige søtype, både hvad angår indhold af totalfosfor og total-

kvælstof, er søtype 15 (kalkrig, brunvandet, saltholdig, lavvandet), og det er også

her, der ses de højeste klorofylkoncentrationer og den laveste sigtdybde. De to

øvrige brunvandede søtyper (søtype 5 og 13) er ligeledes forholdsvis nærings-

rige. Søer af type 1 og 2 (kalkfattig, ikke brunvandet, fersk) er generelt blandt de

mest næringsfattige, der også har de laveste koncentrationer af klorofyl.

Undervandsplanterne er undersøgt i hovedparten af de operationelt overvå-

gede søer, og resultaterne viser en meget stor variation i mængden af planter

inden for de enkelte søtyper.

0.7 Klima og afstrømning

Klimatisk set var 2016 varmere end gennemsnittet for de seneste 26 år – års-

middeltemperaturen for hele Danmark var 9 °C i 2016 mod 8,6 °C i perioden

1990-2016. Især i månederne september og december var temperaturen mar-

kant højere end normalt. I forhold til perioden 1961-1990 var temperaturen 1,3

°C højere i 2016.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Nedbørmængden i 2016 var lidt lavere end normalt, 701 mm mod et gennem-

snit på 714 mm for perioden 1961-1990 og 763 mm for perioden 1990-2016.

Især månederne april, juni og juli var nedbørsrige. Den arealspecifikke fersk-

vandsafstrømning var i 2016 på 353 mm, hvilket er lidt højere end normalen

for 1990-2016.

0.8 Habitatnaturtyper i vandhuller og småsøer <5 ha

Kortlægning af sønaturtyper omfattede i perioden 2011-2016 i alt 3023 vand-

huller og småsøer <5 ha. Søer af naturtype 3150 (næringsrige søer) og type

1150 (kystlaguner og strandsøer) var de mest almindelige typer, idet de ud-

gjorde henholdsvis 33 % og 26 % af søerne. Lobeliesøer (naturtype 3110) var

den mest sjældne naturtype (udgjorde 2 % af søerne), mens søer af type 3130

(ret næringsfattige søer med små amfibiske planter ved bredden), søer af type

3160 (brunvandede søer) og type 3140 (kransnålalgesøer) udgjorde 5-11 % af

de undersøgte søer. 9 % af søerne kunne ikke henføres til en habitatnaturtype.

Det beregnede naturtilstandsindeks var i de fleste af de undersøgte søer over

0,6, som svarer til ”god” eller ”høj” tilstand. Størstedelen af søer af type 3110

og 3160 havde et naturtilstandsindeks på over 0,8, svarende til ”høj” tilstand.

Kontrolovervågningen af naturtypesøerne omfattede i alt 411 søer. Fordelin-

gen af naturtyperne var her nogenlunde den samme som i den totale kortlæg-

ning; dog var der lidt flere af type 3130 og tilsvarende færre af type 1150. Også

her var naturtilstanden for de fleste søers vedkommende ”god” eller derover.

De vandkemiske analyser, som indgår i kontrolovervågningen af naturtype-

søer, viser overordnet, at søer af type 1150 og søer, der ikke kan henføres til

nogen naturtype, er de mest næringsrige.

Der er fortaget sammenligning af naturtilstanden mellem to undersøgelser fo-

retaget i samme sø, og hvor naturtypen er bestemt til at være den samme. Det

foreliggende datamateriale er sparsomt og giver ikke nogen indikation af ud-

viklingen i perioden 2007-2016. Sammenligning af dækningsgraden på tværs af

sønaturtyperne viser, at der generelt er sket en forbedring i flere af søerne på 1-

5 ha end i søerne med et areal <1 ha.

0.9 Fejlanalyser

Der har i 2016 været fejl i analyserne af totalkvælstof og totalfosfor. Derfor

indgår de to parametre ikke i rapportering af data fra 2016. Analyser af de

uorganiske fraktioner (f.eks. nitrat+nitrit, ammonium og fosfat) er ikke om-

fattet af denne fejl.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Summary

1.1

The monitoring programme

The current monitoring programme for lakes (NOVANA) includes monitoring

in relation to the EU Water Framework Directive (European Union 2000) and

the EU Habitats Directive (European Union 1992). According to the Water

Framework Directive (WFD), there are two main types of monitoring – control

monitoring and operational monitoring. According to the Habitats Directive,

control monitoring and mapping of lake habitats are required. As to control

monitoring of lake habitats and mapping of small lakes and ponds <5 ha, a sep-

arate programme exists. The location covered by the various monitoring types

according to the WFD is shown in Figure 1.1. The location of ponds and small

lakes monitored according to the Habitats Directive is shown in Figure 9.1.

Control monitoring of lakes according to the WFD is classified into two types –

monitoring of the general environmental state of lakes, represented by the so-

called KT lakes, which in the period 2010-2016 included 180 lakes >5 ha, each

investigated every second year, and for which a new round of monitoring of 35

of the 180 lakes was initiated in 2016, and monitoring of the development in

lakes, the so-called KU lakes, including 18 lakes >5 ha. In the operational mon-

itoring (the so-called OP lakes) geared towards lakes at risk of not complying

with the goals for nature and the environment as far as their environmental

state is concerned, a total of 426 lakes >5 ha were investigated (not including

the KT lakes and KU lakes already being monitored operationally) during the

period 2011-2016. Control monitoring of habitat types in lakes <5 ha according

to the Habitats Directive includes a total of 411 lakes. In the period 2011-2016

mapping included 3023 lakes of which most are located within Natura 2000

habitats. Thus, almost 1/3 of the approx. 10,000 ponds and lakes found in

Natura 2000 areas in Denmark have been mapped. Table 1.1 shows an overview

of lakes represented in this report and the year the monitoring was conducted.

Table 1.1.

Monitoring of lakes presented in this report and year/period of investigation.

Lake number Investigated in

Monitoring according to the Water Framework

Directive (lakes >5 ha)

Control monitoring of development

Control monitoring of environmental state

Operational monitoring

Monitoring according to the Habitats Directive (ponds

and lakes <5 ha)

Mapping

Control monitoring

3023

411

2011-2016

426

2015-16

2016

2011-2016

The Danish Environmental Protection Agency (MST) is in charge of the stand-

ardised collection of samples. All collected data are reported to the National

Topic Centre for Freshwater, which prepares annual progress reports on the

general environmental state and development in Danish lakes.

An overview of two key parameters in the investigated monitoring lakes is

given in table 1.2. The median value of chlorophyll is for all three monitoring

types around 40

μg/l.

Secchi depth of the lakes in the control monitoring is

around 1.3 m and around 0.8 m in the operationally monitored lakes.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Figure 1.1

Geographical location

of the lakes monitored according

to the Water Framework Directive

and presented in this report.

These include 18 KU lakes moni-

tored in 2015/2016, 35 KT lakes

monitored in 2016 and 426 OP

lakes monitored during the period

2011-2016. KU = control monitor-

ing of development, KT = control

monitoring of environmental

state, OP = operational monitor-

ing. Ponds and small lakes inves-

tigated with reference to the Hab-

itats Directive are shown in Fig-

ure 9.1.

Table 1.2.

Secchi depth and chlorophyll a levels in lakes included in the control monitoring and operational monitoring of lakes

>5 ha (indicated as median values for the summer period) and presented in this report.

Control monitoring of develop-

ment (KU)

Investigation year

Number of lakes

Chlorophyll

(µg/l)

Secchi depth (m)

2015-2016

1.35

Control monitoring of state

(KT)

2016

1.29

Operational

monitoring (OP)

2011-2016

426

0.81

In connection with implementing the WFD and preparing water plans, Den-

mark is working with 11 different lake types that are defined by water depth

(deep, shallow), calcium content (calcareous, lime poor), browning (brown wa-

ter, non-brown water) and salinity (fresh, brackish). The presentation of the

data in this report mainly follows this classification.

1.2

Control monitoring of development

The 18 KU lakes included in the control monitoring of development cover a

broad spectrum, both morphometrically (size and depth) and nutrient wise.

For instance, the average summer chlorophyll a concentration varies between

3 and 180 µg/l and the Secchi depth between 0.3 and 4.3 m. All values are

from 2015-2016.

The summer average concentration of dissolved phosphorus (orthophosphate)

has decreased in 11 lakes since 1989 and has remained unchanged in four of the

15 lakes investigated during the entire monitoring period. Only few changes

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

have occurred during the past 10 years. The summer average content of inor-

ganic nitrogen (nitrite+nitrate) has declined significantly in nine lakes since

1989 and has remained unchanged in the other lakes. During the past 10 years,

there has been no significant development in any of the lakes.

Since 1989, there has generally been a trend towards a decrease in the concen-

tration of chlorophyll

and an increase in Secchi depth. Thus, summer average

chlorophyll has decreased in six lakes and increased in three lakes, while sum-

mer average Secchi depth has increased in eight lakes and declined in one lake.

The greatest changes occurred during the first part of the monitoring period,

but during the past 10 years changes have been only modest.

1.3

Control monitoring of environmental state

The 35 KT lakes represent five different lake types of which lake type 9 (shal-

low) and lake type 10 (deep) are the two most common. Most of the lakes have

a high chlorophyll a concentration (median of summer average is 38 µg/l) and

a relatively low Secchi depth (median of summer average is 1.3 m).

The 35 KT lakes have been investigated during three periods (2004-2009, 2010-

2015 and 2016). For lake type 10, and to a lesser extent lake type 9, there is a

tendency to a reduction of the concentration of chlorophyll

and an increase

in Secchi depth. For 17 of the KT lakes, measurements before 2004 exist, and

the development since 1989 shows a significant reduction of chlorophyll con-

centrations in seven lakes, while Secchi depth has increased significantly in

seven lakes and declined in one lake. The cover and species number of sub-

merged macrophytes have shown a minor increase over the total period since

2004-2009 in lake type 9, while changes in lake type 10 have been more mod-

est. The fish community has changed only little during the periods, excepting

an increase in the catch in number per net in lake type 10.

1.4

Environmentally hazardous substances

From 2011-2016, sediment samples were collected from 101 lakes for analysis

of up to 53 environmentally hazardous substances and metals (including

seven groups: metals, pesticides, aromatic hydrocarbons, phenols, polyaro-

matic hydrocarbons (PAHs), plasticizers and organotin compounds).

During the period 2011-2016 the substances were found in greatly varying

concentrations. For example, metals were found in all lakes, phenols were de-

tected in 4-50% and plasticizers in 4-65% of the lakes, while pesticides were

only found in a limited number of lakes (0-4%).

Sediment samples were taken twice in 25 of the investigated lakes during the

period 2011-2016. For the last sampling year, a comparison of concentrations

shows significantly higher concentrations of the aromatic hydrocarbons naph-

thalene and trimethylnaphtalenes, of the PAHs phenathrene, ben-

xghiperylene, benz(a)anthracene, indeno(1,2,3-cd)pyrene and fluorene and of

the organotin compound monobutyltin. Moreover, the concentrations of

nonylphenols were significantly lower in the second year of sampling. It

should be noted, though, that the development tendency is founded on only

two measurements of the substances in question and that the data represent

no more than 25 lakes.

For some of the investigated substances, environmental quality standards

(EQS) for sediment exist. Lead and cadmium were found in concentrations

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

higher than the EQS in, respectively, 5% and 7% of the investigated lakes. EQS

have also been established for nonlyphenols and octylphenol, but for these

concentrations higher than the EQS were not recorded.

1.5

Mercury in fish

Mercury contents in fish have been studied by measuring the contents in the

muscle tissue, mainly in perch sized 20-25 cm. The studied lakes overall in-

cluded the same lakes that were investigated for hazardous substances and

metals in the sediment.

The mercury content in fish varies and there appears to be no clear correlation

between mercury content and lake type. At the same time, fish from some of

the most nutrient-poor and/or lime-poor lakes have the highest mercury con-

centrations. The mercury content (per dry weight unit) increases with increas-

ing length of the fish.

For the major part of the fish, the mercury concentrations exceeded the envi-

ronmental quality standards of the WFD, whereas the general food safety

thresholds were only exceeded in a few cases.

1.6

Operational monitoring of the environmental state of lakes

In the period 2011-2016, 426 lakes that are in risk of not fulfilling the goals set

for nature and environment were studied in the operational monitoring.

These lakes do not include the selection of control monitored lakes that are

also part of the operational monitoring. The lakes were chosen in order to de-

termine whether the lakes meet the goals or whether intervention is needed,

and they are thus not representative of the environmental state in the Danish

lakes. The study included ten types of lakes, of which lake types 9 and 10 are

the ones most commonly investigated and together represent 56% of all the

lakes included in the operational monitoring.

The most nutrient-rich lake type, both in regards to total phosphorus and total

nitrogen, is lake type 15 (calcareous, brown water, saline, shallow), and it is

also here that the highest chlorophyll a concentrations and the lowest Secchi

depths are seen.

The two remaining brown water lake types (lake type 5 and 13) are also rela-

tively nutrient-rich. The most nutrient-poor lake types are type 1 and 2 (lime

poor, non-brown water, fresh), which also have the lowest concentrations of

chlorophyll.

In most of the operationally monitored lakes, submerged macrophytes were

also studied. They also show great variation in abundance for the individual

lake types.

1.7

Climate and runoff

Climatically speaking, 2015 stood out by being a bit warmer than the average

for the last 26 years – the annual mean temperature for all of Denmark was

C compared with 8,6

C during the period 1990-2016. Especially in Septem-

ber and December, temperatures were markedly higher than normal. Com-

pared with the period 1961-1990, the temperature was 1.3

C higher in 2016.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

In 2016, the amount of precipitation was a little lower than usual, 701 mm

compared with an average of 714 for the period 1961-1990 and 763 mm for the

period 1009-2016. Particularly April, June and July were rich in precipitation.

In 2016, the area-specific freshwater runoff was 253 mm, which is somewhat

above the norm for 1990-2016.

1.8

Habitat types in ponds and small lakes <5 ha

Mapping of habitat types in the period 2011-2016 included a total of 3023

ponds and small lakes <5 ha. Lakes designated as habitat type 3150 (nutrient-

rich lakes) and type 1150 (coastal lagoons and beach lakes) were the most com-

mon types, constituting 33% and 26% of the lakes, respectively. Lobelia lakes

(habitat type 3110) were the most rare (2%), while 3130 (relatively nutrient-

poor with small amphibian plants along the shore), type 3160 (brown lakes)

and type 3140 (Chara lakes) represented, respectively, 5-11% of the investi-

gated lakes. 9% of the lakes could not be classified to a habitat type.

In most of the investigated lakes, the biological state index was above 0.6,

which corresponds to "good" or "high" state. The majority of lakes of types

3110 and 3160 had a biological state index of more than 0.8, corresponding to

the "high" state.

The control monitoring of lake habitat types included a total of 411 lakes. The

distribution of habitats was roughly the same as in the total mapping, although

there were slightly more type 3130 and correspondingly fewer type 1150 lakes.

Here too, the biological state of most of the lakes was "good" or above.

The water chemical analyses included in the control monitoring of lake habi-

tat types generally show that lakes of type 1150 and unclassified lakes are the

most nutrient-rich.

A comparison of environmental state was made between two studies con-

ducted in the same lake and with identical classification of habitat types. The

available data are, however, sparse and do not give any indication of the de-

velopment in the period 2007-2016. Correspondingly, a comparison was made

of coverage across lake types, and this shows that a general improvement has

occurred in more lakes within the size range 1-5 ha compared with the lakes

with an area <1 ha.

1.9

Analysis errors

There were errors in the analysis of total nitrogen and total phosphorus in

2016. Therefore, the two parameters are not included in the reporting of data

from 2016. Analyses of the inorganic fractions (e.g. nitrate+nitrite, ammonium

and phosphate) are not affected by this error.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Undersøgelsesprogrammet

Siden vedtagelsen af Vandmiljøplan 1 i 1988 er der sket løbende tilpasninger af

overvågningsprogrammerne. I perioden 1989-1997 omfattede overvågnings-

programmet 37 søer >5 ha, hvori der hvert år blev foretaget intensive kemi-

ske/fysiske og biologiske undersøgelser. Kemiske/fysiske undersøgelser og

planktonundersøgelser blev i hver sø foretaget to gange pr. måned om somme-

ren og én gang pr. måned om vinteren – i alt 19 gange. Derudover blev der årligt

foretaget planteundersøgelser, mens fiskeundersøgelser blev foretaget hvert

femte år i hver sø. I perioden 1998-2003 var antallet af søer reduceret til 31. I

2004, hvor den første NOVANA-periode trådte i kraft, og i årene derefter blev

antallet af intensivt undersøgte søer reduceret yderligere, således at der i 2010

var 15 søer tilbage. Samtidig skete der en reduktion i frekvensen af de biologi-

ske undersøgelser, således at planteundersøgelser nu foretages hvert tredje år

og fiske- og planktonundersøgelser hvert sjette år. Fra og med 2015 skete der en

reduktion i undersøgelsesfrekvensen af de kemiske/fysiske undersøgelser af

søvandet, således at hver af de intensivt undersøgte søer bliver undersøgt hvert

andet år. I 2011 blev programmet udvidet med tre søer (hvoraf to søer tidligere

har indgået i programmet), således at der nu foretages intensive undersøgelser

(kontrolovervågning af søernes udvikling, se nedenfor) i 18 søer.

Reduktionen i antallet af de intensivt undersøgte søer i 2004 var nødvendig-

gjort af et behov for inddragelse af væsentligt flere søer (både mindre og større

end 5 ha) i programmet, hvor undersøgelserne i de enkelte søer samtidig blev

foretaget med lavere frekvens, både årligt og i overvågningsperioden som

helhed. Det ekstensive program dækkede indtil 2008 tre størrelseskategorier

af søer: >5 ha (Ekstensiv-1 søer), 0,1-5 ha (Ekstensiv-2 søer) og 0,01-0,1 ha (Eks-

tensiv-3 søer) og omfattede i gennemsnit årligt 69 Ekstensiv-1 søer, 66 Eksten-

siv-2 og 71 Ekstensiv-3 søer. I perioden 2004-2010 blev der således foretaget

ekstensive undersøgelser i sammenlagt 771 søer. Fra 2008 blev omfanget af

overvågningen af søer <5 ha reduceret. Udvalgte søer i størrelsesklassen 1-5

ha undersøges nu i det operationelle program, og søer med et areal på 0,01-5

ha undersøges i forbindelse med overvågningen af habitatnaturtyper i søer.

Samtidig overgik overvågningen af naturtyper i søer til søprogrammet. Un-

dersøgelsesfrekvensen i hver af de ekstensivt undersøgte søer >5 ha er fra

2015 reduceret fra syv årlige prøvetagninger til fem prøvetagninger, som fo-

regår i perioden maj-september. Disse søer (180 i alt i en seksårig overvåg-

ningsperiode) er fra 2010 indeholdt i kontrolovervågningen af søernes til-

stand. Fra 2015 ophørte overvågningen af dyreplankton i NOVANA.

Fra og med 2011 trådte en ny NOVANA-periode i kraft. De væsentligste be-

hov for overvågning af søer gennemføres nu med udgangspunkt i de to EU-

direktiver vandrammedirektivet (Den Europæiske Union 2000) og habitatdi-

rektivet (Den Europæiske Union 1992). Således omfatter overvågningen fra

og med 2010 dels en

kontrolovervågning

og dels en

operationel overvågning

søer >5 ha samt udvalgte søer mellem 1 og 5 ha i henhold til vandrammedi-

rektivet. Overvågning af søer <5 ha er i NOVANA primært omfattet af over-

vågningen af habitatnaturtyper i søer og tager udgangspunkt i habitatdirek-

tivet (Den Europæiske Union 1992).

Kontrolovervågningen

har til formål at ”tilvejebringe dokumentation for søer-

nes tilstand, den generelle udvikling i søerne samt vurdere naturlige eller

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

menneskeskabte langtidsændringer. Desuden skal den medvirke til, at frem-

tidige overvågningsprogrammer kan udformes effektivt” (Naturstyrelsen

2011). Nærmere beskrivelse af kontrolovervågningen findes i afsnit 2.1.

Den operationelle overvågning

skal give ”datagrundlaget til at vurdere tilstand

for de søer, som er i risiko for ikke at opfylde natur- og miljømålet i 2015 (nu

2027, red.). Desuden skal overvågningen bidrage med datagrundlag til at vur-

dere den nødvendige indsats” (Naturstyrelsen 2011). En nærmere beskrivelse

af den operationelle overvågning findes i afsnit 2.2.

Indholdet i de forskellige undersøgelsesprogrammer er med baggrund i de

tilgængelige ressourcer tilpasset de enkelte formålsbeskrivelser både mht. un-

dersøgte variable, frekvenser og antal søer. Måleprogrammerne er opnået ved

at sammenstille de hidtidige erfaringer fra søovervågningsprogrammet, bl.a.

igennem en statistisk optimering (Larsen m.fl. 2002) og tidligere erfaringer

ved opstilling af undersøgelsesprogrammer for søer (Søndergaard m.fl. 1999),

ligesom et internationalt evalueringspanel har givet anbefalinger vedrørende

disse forhold.

2.1

Søtyper i henhold til vandrammedirektivet

I forhold til vandrammedirektivets implementering og udarbejdelsen af

vandområdeplaner arbejdes der i Danmark med 11 forskellige søtyper. Søty-

perne defineres med udgangspunkt i forskelle i kalkholdighed, brunfarvning,

saltholdighed og middelvanddybde (tabel 2.1).

Tabel 2.1.

Oversigt over de 11 danske søtyper anvendt i forbindelse med vandrammedi-

rektivets implementering. Grænserne for kalkrig-kalkfattig (alkalin – lavalkalin) er ved 0,2

meq/l (alkalinitet), brunvandet – ikke brunvandet ved 60 mg Pt/l (farvetal), fersk – salthol-

dig (brak) ved 0,5 ‰ (saltholdighed) og lavvandet – dyb ved en middelvanddybde ved 3 m

(i vandområdeplaner indgår også graden af lagdeling).

Søtype

Alkalinitet

Kalkfattig

Kalkrig

Farvetal

Ikke brunvandet

Brunvandet

Ikke brunvandet

Brunvandet

Saltholdighed

Fersk

Saltholdig

Fersk

Saltholdig

Middeldybde

Lavvandet

Dyb

Lavvandet

Dyb

Lavvandet

Dyb

Lavvandet

Dyb

Lavvandet

Dyb

Lavvandet

2.2

Kontrolovervågning

Kontrolovervågningen omfatter tre hovedtyper: en overvågning af den gene-

relle tilstand af søer >5 ha, en overvågning af udviklingen i søer >5 ha vurde-

ret på baggrund af lange tidsserier samt en overvågning af den generelle til-

stand i søer <5 ha til vurdering af habitatdirektivets beskyttelse af sønaturty-

per. En oversigt over kontrolovervågningens omfang er givet i tabel 2.2.

Samlet udgør de 198 søer >5 ha, som er omfattet af kontrolovervågningen, ca.

1/3 af alle danske søer i denne størrelsesgruppe (tabel 2.3).

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Tabel 2.2.

Kontrolovervågning – antal søer.

Kontrolovervågning

Økologisk og kemisk tilstand

Tilstand (søer >5 ha)

Udvikling (søer >5 ha)

Naturtyper

Vandhuller (0,01-1 ha)

Småsøer (1-5 ha)

210

180

Antal søer pr. år

Antal søer i

en seksårig periode

Tabel 2.3.

Oversigt over antallet af søer >5 ha i kontrolovervågningen af henholdsvis ud-

vikling og tilstand i en seksårig overvågningsperiode med arealafgrænsning af program-

merne samt måleprogrammets turnus. ”% af alle” angiver, hvor stor en andel de udvalgte

søer udgør af det samlede antal danske søer >5 ha.

Programtype

Kontrolovervågning, udvikling

Kontrolovervågning, tilstand

Areal (hektar)

7-4000

3-1730

Antal søer

180

% af alle

�½

Turnus (år)

*) Kemiske parametre. Biologiske parametre undersøges med lavere frekvens.

2.2.1 Kontrolovervågning af udvikling (søer >5 ha)

For at kunne give en detaljeret beskrivelse af tilstand og udvikling af udvalgte

søtyper gennemføres der en mere intensiv overvågning af i alt 18 søer. Disse

søer benævnes ofte KU-søer (Kontrolovervågning af Udvikling). Femten af

disse søer var indtil 2010 en del af ”Det intensive program” og har således

gennemgået kemiske undersøgelser hvert år i perioden 1989-2014, herefter

hvert andet år. Biologiske undersøgelser er foretaget med lavere frekvens. En

af de tre ”nye” søer, som blev en del af kontrolovervågningen af udvikling i

2011, har tidligere indgået i ”Det intensive program” og to i andre dele af

overvågningsprogrammet, men disse tre søer indgår, pga. afbrudt tidsserie

eller uensartet prøvetagning, ikke i denne rapports analyse af den generelle

udvikling. En oversigt over de parametre, der indgår i kontrolovervågningen

af søernes udvikling, samt deres undersøgelsesfrekvens fremgår af tabel 2.4.

I udvalgte KU-søer måles til- og fraførsel af vand, og der foretages analyser af

totalkvælstof, totalfosfor og totaljern i søens til- og afløb. På baggrund af dette

kan næringsstofdynamikken beskrives detaljeret. Disse målinger foretages

med en årlig frekvens på 12-22, afhængigt af afstrømningsmønstret (tabel 2.4).

I søvandet kan næringsstofferne beskrives med målinger af både totale og

uorganiske fraktioner af kvælstof og fosfor, tilsvarende måles næringsstof-

ferne i bundvandet ved eventuel lagdeling af vandet i søerne.

Bufferkapacitet og forsuringsstatus kan beskrives ved måling af alkalinitet og

pH, som sammen med bl.a. totaljern indgår i beskrivelsen af næringsstofdyna-

mikken i søerne. Herudover indgår også ilt- og temperaturprofiler, lednings-

evne samt sigtdybde i en beskrivelse af de fysiske forhold i søvandet.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Tabel 2.4.

Oversigt over måleprogram med årlige prøvetagningsfrekvenser i kontrolover-

vågningen af udvikling. Hver sø undersøges hvert andet år. Der udtages prøver hver 14.

dag fra 1. april til 31. oktober. I den resterende periode udtages månedlige prøver. Hypo-

limnionprøver tages kun ved springlagsdannelse, og frekvensen af disse angiver et om-

trentligt gennemsnit for søer. I de enkelte søer er den aktuelle frekvens mellem 0 og 15.

Epilimnion

Vandkemiske og fysiske analyser:

- salinitetsprofil*

)

- ledningsevne

- pH

- farvetal

- alkalinitet

- nitrit+nitratkvælstof

- ammoniumkvælstof

- totalkvælstof

- totalfosfor

- opløst fosfat fosfor

- klorofyl

- totaljern

- silikat+silicium

- suspenderet stof

- glødetab af susp. stof

- sigtdybde

- vandstand

Hypolimnion

12-22 eller kontinuert

hvert 6. år

12 hvert 6. år

(1 gang pr. md.)

- ilt- og temperaturprofil

Vandføring

Sedimentkemi

Planteplankton

Miljøfarlige forurenende stoffer

Dyreplankton

Vandplanter

Fiskeundersøgelse

12 hvert 6. år

(1 gang pr. md.)

hvert 3. år

hvert 6. år

Feltmålinger inkl. dybdeprofil for ilt og temperatur.

Foretages i udvalgte søer på sediment (i alt ca. 20 søer pr. år i kontrolovervågningen).

Udgået efter 2015.

Måles kun, hvis saliniteten er 0,5 ‰ eller derover.

Desuden analyseres fisk for kviksølv i disse søer.

Mængden af organisk materiale i søvandet måles på to forskellige måder: Den

totale mængde suspenderet materiale måles sammen med glødetabet, mens

målinger af klorofyl

giver et estimat for biomassen af planteplankton.

Sedimentets indhold af totalfosfor og totaljern bestemmes en gang hvert sjette

år i den enkelte sø til understøttelse af analyserne af næringsstofomsætningen

i søerne.

Herudover undersøges en række biologiske komponenter. Tætheden af under-

vandsplanter, deres dybdeudbredelse og artssammensætning bliver undersøgt

hvert tredje år i den enkelte sø. Fiskebestandens sammensætning og relative

biomasse bliver opgjort hvert sjette år. Antal, biomasse og den taksonomiske

sammensætning af plante- og dyreplanktonorganismer bliver opgjort gennem

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

sæsonen hvert sjette år (dyreplankton er dog udgået efter 2014). Grundet pro-

blemer med tilgang til databasen bliver plante- og dyreplankton ikke præsen-

teret i denne rapport. Det forventes, at afrapportering af dette sker i 2018.

De intensive målinger i KU-søerne giver grundlag for at udarbejde en detal-

jeret beskrivelse af søernes økosystem, således at næringsstofomsætning, bio-

logisk tilstand og interaktioner kan tolkes. Samtidig kan der etableres en år-

sagssammenhæng mellem menneskelig påvirkning og søernes respons såvel

fysisk-kemisk som biologisk. Det er samtidig muligt at beskrive klimatiske og

andre naturgivne forholds indflydelse på søerne og deres respons.

Der er kun er medtaget 18 søer (hvoraf kun de 15 har en lang tidsserie) i kon-

trolovervågningen af udviklingen, og disse søer ikke betragtes som værende

repræsentative for danske søer som helhed, men kontrolovervågningen af sø-

ernes udvikling giver mulighed for at vurdere langsigtede udviklingstendenser

i større søer. Reduceret undersøgelsesfrekvens i forhold til tidligere betyder, at

det tager længere tid at detektere en eventuel udvikling. For så vidt angår ke-

miske og fysiske parametre, giver resultaterne fra KU-søerne en baggrund for

at vurdere resultaterne fra de mere ekstensivt overvågede søer, der indgår i

kontrolovervågningen af søernes tilstand.

De biologiske og kemiske/fysiske parametre er ikke undersøgt samme år i alle

søer. For de kemiske/fysiske parametre opnås der en værdi hvert andet år, og

for de biologiske parameter opnås kun en enkelt værdi i en tre- eller seksårig

periode.

2.2.2 Kontrolovervågning af tilstand (søer >5 ha)

Til overvågning af de danske søers generelle økologiske og kemiske tilstand

gennemføres der undersøgelser i ca. 30 søer >5 ha hvert år, dvs. i alt 180 søer, i

en seksårig periode. Disse søer benævnes KT-søer (Kontrolovervågning af Til-

stand). En del af disse søer indgår tillige i det operationelle program (se afsnit

2.3) og er således blevet undersøgt for sigtdybde og udvalgte vandkemiske pa-

rametre to gange i perioden.

KT-søerne var i NOVANA 2004-2009 inkluderet i ”Det ekstensive program”

for de større søer (>5 ha) eller ”Det intensive program”. Udvælgelsen er geo-

grafisk stratificeret, og de væsentligste danske søtyper, herunder brakvands-

søer, er omfattet.

Vandkemiske og fysiske forhold følges månedligt i sommerperioden (maj-sep-

tember) med få nøgleparametre (tabel 2.5).

De biologiske undersøgelser i kontrolovervågningen af tilstand omfatter fem

årlige planteplanktonprøver (månedligt fra maj til september), undersøgelse

af undervandsplanter én gang i juli/august samt en fiskeundersøgelse i au-

gust/september.

Ud over vandkemiske og biologiske undersøgelser er sedimentet undersøgt

for totalfosfor og totaljern i alle søer i perioden 2010-2015 og i udvalgte søer i

2016 samt for miljøfarlige forurenende stoffer i 101 (i perioden 2011-2016) søer

fra kontrolovervågningen, herunder de 18 KU-søer. I disse søer er der desu-

den undersøgt for kviksølv i muskelvæv af fisk, der blev udvalgt i forbindelse

med fiskeundersøgelsen i hver sø.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Parametre, der indgår i kontrolovervågningen af søernes tilstand, og deres

frekvens fremgår af tabel 2.5.

Tabel 2.5.

Oversigt over parametre og antal prøver i kontrolovervågningen af tilstand. De

fem prøver tages månedligt fra 1. maj til 30. september som blandingsprøver fra overfla-

devandet. I tilfælde af springslagsdannelse måles ilt- og temperaturprofil, og der måles pH

og totalfosfor i hypolimnion.

Parametre

Vandkemiske og fysiske analyser:

- salinitetetsprofil

- ledningsevne

- ilt- og temperaturprofil

- pH

- farvetal

- alkalinitet

- totalkvælstof

- totalfosfor

- klorofyl

- suspenderet stof

- sigtdybde

Miljøfarlige forurenende stoffer

Vandplanter

Planteplankton

Fisk

Sediment (næringsstoffer m.m.)

Antal prøver pr. år

Måles kun, hvis saliniteten er 0,5 ‰ eller derover.

Foretages i udvalgte søer på sediment. Desuden analyseres fisk (muskelvæv) for kvik-

I 2016 kun i udvalgte søer

sølv i disse søer.

2.2.3 Kontrolovervågning af habitatnaturtyper i søer

Til vurdering af bevaringsstatus og udvikling af habitatdirektivets beskyttede

naturtyper i søer er der i perioden 2011-2016 årligt foretaget ekstensive un-

dersøgelser i ca. 70 søer <5 ha i kontrolovervågningen, i alt 411 søer. Tabel 2.6

giver en oversigt over de habitatnaturtyper, der findes i danske søer.

Tabel 2.6.

Oversigt over de seks danske habitatnaturtyper i søer anvendt i forbindelse

med overvågning jf. habitatdirektivet. Se nærmere beskrivelse i habitatnøglen og habitat-

beskrivelserne, der findes på MST’s hjemmeside.

Habitatnaturtype

Nr.

1150

3110

3130

3140

3150

3160

Beskrivelse

Kystlaguner og strandsøer

Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer)

Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden

Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger

Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks

Brunvandede søer og vandhuller

Til naturtypeundersøgelserne af søer <5 ha er søerne udvalgt, så der på bag-

grund af tidligere undersøgelser blev tilstræbt at opnå en nogenlunde ligelig

fordeling mellem de seks naturtyper beskrevet i tabel 2.6.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Derudover er det tilstræbt at undersøge søer, der tidligere indgik i ”Det eksten-

sive program” (dvs. søer, der tidligere blev benævnt Ekstensiv-2 eller Ekstentiv-

3 søer). Derved er det muligt med tiden at få et indtryk af søernes udvikling.

Parametre, der indgår i kontrolovervågningen af naturtypesøerne <5 ha,

fremgår af tabel 2.7. Derudover foretages der en bestemmelse af naturtypen i

hver sø, jf. tabel 2.6. Denne bestemmelse sker i henhold til habitatnøglen og

habitatbeskrivelserne, der findes på MST’s hjemmeside. Hver sø bliver under-

søgt én gang i en seksårig periode.

Tabel 2.7.

Oversigt over parametre i overvågningen af habitatnaturtyper i søer <5 ha.

Parametre

Vegetation

Opland

Trusler

Vandkemiske og fysiske analyser:

- salinitet

- ledningsevne

- temperatur

- pH

- farvetal

- alkalinitet

- totalkvælstof

- totalfosfor

- klorofyl

Antal prøver pr. år

Kontrolovervågningen af habitatnaturtyper i søer >5 ha foregår samtidig med

kontrolovervågningen af disse jf. vandrammedirektivet. Naturtypen bestem-

mes i henhold til habitatnøglen og habitatbeskrivelserne, og der indsamles

ikke data ud over dem, der indgår i den øvrige kontrolovervågning.

2.3

Operationel overvågning

For at tilvejebringe data til brug ved vurdering af tilstanden i søer, der er i risiko

for ikke at opfylde natur- og miljømålet, og for at opnå datagrundlag til at vur-

dere den nødvendige indsats bliver der hvert år foretaget undersøgelser gen-

nemsnitligt i ca. 70 søer >5 ha. I perioden 2011-2016 indgik i alt 426 søer >5 ha i

den operationelle overvågning. Derudover gælder det, at ca. 75 % af søerne, der

er omfattet af kontrolovervågningen, har behov for operationel overvågning.

Søerne i den operationelle overvågning er udpeget af MST.

Søerne er udvalgt efter følgende kriterier (Naturstyrelsen 2011):

•

Søer, hvor der aldrig har været tilsyn.

•

Søer, for hvilke der ikke findes oplysninger om den aktuelle status, eller

hvor oplysningerne er forældede.

•

Søer, hvor der har været tilsyn, men hvor man mangler oplysninger i for-

hold til nødvendig indsats.

•

Søer, der ikke opfylder målsætningen, og hvor effekten af igangsatte eller

gennemførte tiltag skal vurderes.

•

Søer, der opfylder målsætningen, men er i forværring.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Undersøgelserne i den operationelle overvågning omfatter udvalgte vandke-

miske og fysiske parametre samt undersøgelse af sediment og vandplanter

(tabel 2.8).

For søer, der er tæt på målopfyldelse, eller som forventes at gennemgå en æn-

dring i programperioden, kan ovennævnte undersøgelse i programperioden

suppleres med en ekstra undersøgelse bestående af vandkemiske og fysiske

analyser (tabel 2.8).

Tabel 2.8.

Oversigt over parametre, der måles i søer, der er omfattet af det operationelle

program. Fysiske og kemiske parametre måles i blandingsprøver fra overfladevandet. Ved

springlagsdannelse måles ilt, temperatur, pH, nitrit-nitrat kvælstof og totalfosfor derudover

i hypolimnion 2-3 gange pr. år.

Parametre

Vandkemiske og fysiske analyser

- salinitetsprofil

- ledningsevne

- profilmålinger (ilt, temperatur)

- pH

- farvetal

- alkalinitet

- totalkvælstof

- totalfosfor

- klorofyl

- suspenderet stof

- sigtdybde

- nitrit-nitrat kvælstof

- opløst fosfat fosfor

Vandplanter

Sedimentkemi

(totalfosfor, totaljern, tørstof, glødetab)

Miljøfarlige forurenende stoffer

Antal prøver pr. år

Måles kun, hvis saliniteten er 0,5 ‰ eller derover.

Kun i udvalgte søer (se Naturstyrel-

sen (2011)).

2.4

Kortlægning af habitatnaturtyper i søer

For at sikre et tilstrækkeligt vidensgrundlag for søerne i forhold til naturpla-

nerne skal der, i henhold til habitatdirektivet, foretages en kortlægning (dvs.

fastlæggelse af naturtype og indsamling af data til tilstandsvurdering) af na-

turtyper. Gennemsnitligt kortlægges ca. 500 vandhuller og småsøer <5 ha pr.

år. I alt 3023 søer er undersøgt i perioden 2011-2016. Denne del af naturtype-

overvågningen i søer blev tidligere benævnt operationel overvågning. Denne

kortlægning fortsættes i de kommende år, indtil alle (ca. 10.000) vandhuller

og småsøer i Natura 2000-områder er undersøgt, og omfatter parametrene an-

givet i tabel 2.9.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Tabel 2.9.

Oversigt over parametre, der indgår i kortlægning af naturtyper i vandhuller og

småsøer <5 ha.

Parametre

Vegetation

Opland

Trusler

Vandkemiske og fysiske analyser

- salinitet

- temperatur

- pH

- farvetal

- alkalinitet

Antal prøver pr. år

Til brug ved kortlægning af habitatnaturtyper i søer >5 ha anvendes de data,

der indgår i overvågningen jf. vandrammedirektivet, hvilket vil sige, at der

ikke indsamles yderligere data. Naturtypen for søer >5 ha bestemmes i hen-

hold til habitatnøglen og habitatbeskrivelserne.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Kontrolovervågning af søernes udvikling

Denne del af rapporten indledes med en generel karakteristik af de 18 KU-

søer (figur 3.1). Femten af KU-søerne var i perioden 1989-2010 omfattet af

”Det intensive program” og har dermed gennemgået intensive undersøgelser

siden 1989. De fysiske og kemiske parametre undersøges nu hvert andet år,

og det seneste komplette datasæt, hvor alle KU-søer er undersøgt, omfatter

således data fra perioden 2015-2016. Analyser af totalkvælstof og totalfosfor

for 2015-2016 er dog ikke præsenteret på grund af fejlbehæftede laboratorie-

analyser i 2016.

Figur 3.1.

Geografisk placering

af de 18 KU-søer, der indgår i

kontrolovervågningen af søernes

udvikling.

3.1

Generel karakteristik

Generelt dækker de 18 søer over store morfometriske forskelle, hvor f.eks. areal

varierer mellem ca. 0,07 km

(Tranemose) og ca. 40 km

(Arresø), altså med mere

end en faktor 500. Den hydrauliske opholdstid varierer med omkring en faktor

300 (fra Hinge Sø med en opholdstid på ca. 0,05 år til Furesøen med en opholdstid

på ca. 15 år). Tilsvarende er der også store dybdemæssige forskelle, fra søer med

en maksimumdybde på 1,1 m (Tranemose) til 38 m (Furesøen).

Vandkemisk varierer KU-søerne fra kalkrige til kalkfattige (sommergennem-

snitlig alkalinitet fra -0,008 til 4,74 meq/l) og fra ikke-brunfarvede til

brunvandede (sommergennemsnitlig farvetal fra 5,4 til 158 mg Pt/l) (tabel

3.1). Næringsstofmæssigt varierer søerne også meget, og det kommer til

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

udtryk i en sigtdybde, der som sommergennemsnit varierer fra 0,3 til 4,3 m,

og et indhold af klorofyl

der sommergennemsnitligt spænder fra 3 til 180

µg/l. Alle de nævnte værdier er fra overvågningen i 2015-2016.

Tabel 3.1.

Vandkemiske forhold i de 18 KU-søer, der indgik i kontrolovervågningen af

udvikling i 2015-2016, baseret på års- og sommergennemsnit for de enkelte søer. Data

vedr. totalfosfor- og totalkvælstofkoncentrationer er ikke medtaget på grund af

fejlbehæftede laboratorieanalyser.

Gns.

Opløst fosfor (ortho-P) (mg/l), år

Opløst fosfor (ortho-P) (mg/l), sommer

Nitrat (NO

-N) (mg/l), år

Nitrat (NO

-N) ( mg/l), sommer

Klorofyl

(μg/l), år

Klorofyl

(μg/l), sommer

Farvetal (mg Pt/l), år

Farvetal (mg Pt/l), sommer

Sigtdybde (m), år

Sigtdybde (m), sommer

Alkalinitet (meq/l), år

Alkalinitet (meq/l), sommer

pH, sommer

0,017

0,013

0,78

0,30

44,0

45,6

1,99

1,76

2,07

2,03

8,2

Median

0,009

0,005

0,41

0,11

29,2

43,5

1,77

1,35

2,18

2,17

8,6

Min.

0,002

0,001

0,06

0,02

6,6

3,2

6,4

5,4

0,26

0,30

-0,007

-0,008

4,4

Maks.

0,067

0,075

2,93

1,34

273

180

169

158

4,01

4,33

5,19

4,74

9,5

Antal

søer

3.2

Fosfor

Fosfor i vandmiljøet kommer primært fra landbrugs- og naturarealer, spildevand

fra byer og spredt bebyggelse og i mindre omfang fra industrier og dambrug.

Fosfor er et plantenæringsstof, der i de fleste søer betragtes som den mest be-

grænsende faktor for algevæksten. Fosfor har dermed stor betydning for

vandmiljøet og mange af de biologiske forhold i søerne. Fosfor akkumuleres

i søbunden, og efter en reduceret belastning eller afskæring af spildevand kan

denne fosfor efterfølgende i en årrække frigives til søvandet, hvilket forsinker

effekten på vandkvaliteten. Totalfosfor udtrykker den samlede fosfor-

mængde, hvoraf en stor del ofte er bundet i alger og andre partikler, mens

den opløste fosfor er direkte tilgængelig for algernes produktion. Høje kon-

centrationer af opløst fosfor er derfor en indikation på, at en søs algevækst

ikke er fosforbegrænset. I denne rapport er kun gennemgået udviklingen i

indholdet af opløst fosfor.

Udviklingen i sommerkoncentrationen fra 1989 til 2016 af opløst fosfor (or-

thofosfat) i de søer, der er omfattet af kontrolovervågningen af udvikling, og

som har været undersøgt siden 1989, er vist i figur 3.2. Resultaterne for de

enkelte søer ses i figur 3.3 og tabel 3.3.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Figur 3.2.

Udviklingen i sommergennemsnit for søkoncentrationen af orthofosfat (PO

-P) (mg P/l) i 15 af de søer i kontrolovervågnin-

gen af udvikling, der har været undersøgt siden 1989. Søjlerne viser 10, 25, 75 og 90 %-fraktiler. Linjen forbinder medianværdierne.

Det største fald i koncentrationen af orthofosfat er generelt sket i begyndelsen

af overvågningsperioden og især for de høje koncentrationer (figur 3.2). Dette

gælder for både års- og sommerværdier. Den øvre fraktil (75 %) af orthofosfat-

koncentrationen som årsgennemsnit lå i perioden 1989-1993 på 0,074 mg/l, men

var i perioden 2015-2016 reduceret til 0,022 mg/l (tabel 3.2). Tilsvarende er mak-

simumværdien i samme periode reduceret fra 0,345 til 0,067 mg/l. I den samme

periode har medianværdien for orthofosfat været stort set uændret, 0,016 mg/l

i både 1989-1993 og 2009-2014, men er dog øget til 0,019 mg/l i 2015-2016. Ten-

densen er den samme for sommerværdierne, men årsværdierne er generelt lidt

højere end sommerværdierne, fordi orthofosfatkoncentrationerne er højere om

vinteren, hvor der ikke optages så meget opløst fosfor af algerne.

Tabel 3.2.

Koncentrationen af opløst fosfor (orthofosfat) angivet som gennemsnit- og me-

dianværdier, minima, maksima samt 25 %- og 75 %-kvartiler (overfladevand) for 5-/6-års-

perioder siden 1989 samt 2015-2016 i de 15 søer, som har været overvåget siden 1989.

Baseret på gennemsnit for de enkelte søer, enheden er mg/l.

Gns.

Periode

1989-1993

1994-1998

1999-2003

2004-2008

2009-2014

2015-2016

1989-1993

1994-1998

1999-2003

2004-2008

2009-2014

2015-2016

0,059

0,038

0,033

0,024

0,022

0,020

0,056

0,036

0,028

0,021

0,019

0,015

0,006

0,004

0,003

0,002

0,003

0,002

0,005

0,004

0,003

0,002

0,003

0,001

Min.

25 %

0,008

0,009

0,004

0,005

0,003

0,008

0,006

0,003

0,002

Median

0,016

0,013

0,019

0,012

0,016

0,019

0,010

0,009

0,006

75 %

0,074

0,028

0,053

0,033

0,021

0,022

0,052

0,025

0,047

0,017

0,012

0,024

Maks.

0,345

0,253

0,118

0,115

0,100

0,067

0,429

0,298

0,152

0,157

0,139

0,075

Årsværdier

Sommerværdier

Reduktionen i fosforniveauet siden 1989 er også tydelig, hvis man ser på de

enkelte søers udvikling, især hvad angår de mest næringsrige søer (figur 3.3).

I 11 ud af de 15 søer er der både som årsgennemsnit og sommergennemsnit

sket en signikant reduktion i orthofosfatkoncentrationen siden 1989 (tabel

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

3.3). For 10 af søerne er reduktionen på 1 % signifikansniveau, både hvad an-

går års- og sommergennemsnit. Ændringerne i den seneste 10-års periode

(2006-2016) er væsentlige færre og mindre signifikante. Som årsgennemsnit er

orthofosfatkoncentrationen reduceret i fem søer og øget i to søer, mens som-

mergennemsnittet kun er ændret i tre søer (to søer med reduceret og én sø

med øget orthofosfatkoncentration).

Figur 3.3.

Udvikling i sommergennemsnitskoncentrationen af totalfosfor (Total-P, blå) og opløst fosfor (PO

-P, rød) i de 18 søer,

der indgår i kontrolovervågningen af søernes udvikling. Bemærk forskellige skalaer på akserne.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

I de tre søer, som kun har været med i kontrolovervågningen af udvikling

siden 2011, varierer koncentrationen af totalfosfor en del fra år til år i alle tre

søer, men uden en klar udviklingstendens. Orthofosfatkoncentrationen udgør

en meget lille del af totalfosforindholdet i de to brakvandssøer (Keldsnor og

Ulvedybet) og en lidt større andel i den brunvandede Tranemose (figur 3.3).

Tabel 3.3.

Udviklingen i indholdet af opløst fosfor (orthofosfat) i overfladevand over hele

perioden 1989-2016 og de seneste 10 år (2006-2016) i de søer, der indgår i kontrolover-

vågningen af søernes tilstand, og som har været undersøgt fra1989 til 2016. -/+, --/++, ---

/+++, ----/++++ svarer til reduktion/forøgelse på henholdsvis 10, 5, 1 og 0,1 % signifikans-

niveau. 0 angiver, at der ikke har været nogen signifikant ændring.

Årsgennemsnit

1989-2016

Nors Sø

Hornum Sø

Hinge Sø

Ravnsø

Bryrup Langsø

Søby Sø

Kvie Sø

Engelsholm Sø

Store Søgård Sø

Arreskov Sø

Søholm Sø

Arresø

Furesøen

Maglesø

Vesterborg Sø

I alt +/++/+++/++++

I alt -/--/---/----

---

----

---

----

2006-2016

Sommergennemsnit

1989-2016

---

----

---

----

2006-2016

3.3

Kvælstof

Kvælstof i vandmiljøet stammer primært fra udvaskning fra det åbne land,

hvoraf landbrugsarealer udgør størstedelen. Mindre betydende kilder er ren-

seanlæg, industrier og dambrug.

Kvælstof er ligesom fosfor et plantenæringsstof, der har betydning for alge-

mængden og den generelle tilstand i søerne, selvom fosfor i de fleste søer oftest

vil være den begrænsende faktor. Der er dog undersøgelser, der peger på, at

kvælstof spiller en væsentlig rolle for undervandsplanterne, og at høje kvæl-

stofkoncentrationer kan gøre det vanskeligere at opnå klarvandede forhold

(Gonzales Sagrario m.fl. 2005). Se eventuelt rapporten af Bjerring m.fl. (2013),

der indeholder et afsnit om betydningen af kvælstof for søers tilstand. I søerne

foregår der en naturlig kvælstoffjernelse (denitrifikation), som har betydning

for, hvor meget kvælstof der transporteres ud af søerne og videre via vandlø-

bene til havet. Overvågningen af kvælstofkoncentrationerne bidrager med vi-

den om denitrifikationskapaciteten, hvilket muliggør en vurdering af søernes

samlede kapacitet til at fjerne kvælstof. Indholdet af totalkvælstof udtrykker

den samlede mængde kvælstof, hvoraf en stor del især om sommeren er bundet

i alger. Indholdet af nitrit-nitrat, der som regel udgør den største andel af opløst

kvælstof, der er direkte tilgængelig for algernes produktion, reduceres ofte hen

over sommeren på grund af algernes optag og øget denitrifikation.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Udviklingen i sommerkoncentrationen fra 1989 til 2016 af nitrit-nitrat i de søer,

der indgår i kontrolovervågningen af udviklingen, ses i figur 3.5. Resultaterne

for de enkelte søer kvælstofindhold ses i figur 3.5 og tabel 3.4.

Figur 3.4.

Udviklingen i sommergennemsnit for søkoncentrationen af nitrat+nitrit (NO

-N) (mg N/l) i de 15 søer, der har været

overvåget siden 1989. Søjlerne viser 10, 25, 75 og 90 %-fraktiler. Linjen forbinder medianværdierne

Siden 1989 er der sket en reduktion i indholdet af nitrat+nitrit i søerne, der ind-

går i kontrolovervågningen af udvikling (figur 3.4). Reduktionen er især mar-

kant for de mest kvælstofrige søer, som kommer tydeligt til udtryk i mindskede

værdier for både 90 %- og 75 % fraktilerne og også medianværdien. I perioden

1989-1993 til 2015-2016 er 75 %-fraktilen af årsværdierne således reduceret fra

3,21 til 1,50 mg/l og medianværdien fra 0,70 til 0,36 mg/l (tabel 3.4). Årsgen-

nemsnittet er reduceret fra 1,44 til 0,81 mg/l. Samme tendenser ses for sommer-

værdierne, men om sommeren optages en større andel af nitrat+nitrat af pri-

mærproducenter eller forbruges via denitrifikation. Derfor er sommerkoncen-

trationerne generelt væsentligt lavere end årsværdierne, hvor de højere vinter-

koncentrationer indgår.

Tabel 3.4.

Koncentrationen af nitrat+nitrit angivet som gennemsnit- og medianværdier, mi-

nima, maksima samt 25 % og 75 % kvartiler (overfladevand) for 5-/6-årsperioder siden

1989 samt 2015-2016 i de 15 søer, som har været overvåget siden 1989. Baseret på

gennemsnit for de enkelte søer, enheden er mg/l.

Gns.

1989-1993

1994-1998

1999-2003

2004-2008

2009-2014

2015-2016

1989-1993

1994-1998

1999-2003

2004-2008

2009-2014

2015-2016

1,44

1,25

1,06

0,96

0,79

0,81

0,64

0,60

0,45

0,37

0,28

0,31

Min.

0,08

0,09

0,07

0,04

0,01

25 %

0,27

0,21

0,22

0,15

0,13

0,16

0,06

0,04

0,02

0,01

Median

0,70

0,50

0,45

0,35

0,29

0,36

0,35

0,21

0,15

0,06

0,03

0,08

75 %

3,21

2,92

2,47

2,02

1,30

1,50

0,83

0,95

0,63

0,61

0,60

0,44

Maks.

3,97

3,36

2,89

3,32

2,57

2,90

3,23

2,92

2,27

1,93

1,08

1,27

Årsværdier

Sommerværdier

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Ser man på enkeltsøerne i perioden 1989-2016, er der som helhed sket en sig-

nifikant reduktion i nitrat+nitritkoncentrationen i 12 ud af de 15 søer på års-

basis og i 9 ud af de 15 søer på sommerbasis (figur 3.5, tabel 3.5). Hvis der kun

ses på de seneste 10 år, er der derimod kun et signifikant fald i to søer på

årsbasis og ingen af søerne på sommerbasis. Ingen af de 15 søer har oplevet

en signifikant stigning, hverken for års- eller sommergennemsnit, for hele pe-

rioden eller de seneste 10 år.

Figur 3.5.

Udvikling i sommergennemsnitskoncentrationen af totalkvælstof (Total-N, blå) og nitrat (NO

-N, inkl. NO

-N, rød) i

hver af de 18 søer, der indgår i kontrolovervågningen af søernes udvikling. Bemærk forskellige skalaer på akserne.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

I de tre ”nye” søer har koncentrationen af totalkvælstof varieret lidt i løbet af

de fem år, de har været med i kontrolovervågningen af udvikling, og for

Keldsnor med en opadgående tendens i de seneste to års målinger (figur 3.5).

I alle tre søer udgør den uorganiske kvælstoffraktion en meget lille del af to-

talkvælstof.

Tabel 3.5.

Udviklingen i indholdet af nitrat+nitrit i søvand over hele perioden 1989-2016

og de seneste 10 år i de søer, der indgår i kontrolovervågningen af søernes tilstand, og

som har været undersøgt fra1989 til 2016. -/+, --/++, ---/+++, ----/++++ svarer til en re-

duktion/forøgelse på henholdsvis 10, 5, 1 og 0,1 % signifikansniveau. 0 angiver, at der

ikke har været nogen signifikant ændring.

Årsgennemsnit

1989-2016

Nors Sø

Hornum Sø

Hinge Sø

Ravnsø

Bryrup Langsø

Søby Sø

Kvie Sø

Engelsholm Sø

Store Søgård Sø

Arreskov Sø

Søholm Sø

Arresø

Furesøen

Maglesø

Vesterborg Sø

I alt +/++/+++/++++

I alt -/--/---/----

----

---

----

2006-2016

Sommergennemsnit

1989-2016

----

---

----

---

----

2006-2016

3.4

Klorofyl

er det grønne pigment i fotosyntetiserende højere planter og alger,

og det kan bruges som et udtryk for algemængden i vandet og et mål for

vandkvaliteten. Klorofylindholdet varierer dog i de forskellige algearter, lige-

som det kan variere med årstiden i den enkelte art.

Figur 3.6.

Udviklingen i sommergennemsnit for søkoncentrationen af klorofyl

(μg/l) i de 15 søer, der har været overvåget si-

den 1989. Søjlerne viser 10, 25, 75 og 90 %-fraktiler. Linjen forbinder medianværdierne.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Udviklingen i sommerkoncentrationen fra 1989 til 2016 af klorofyl

i de søer,

der indgår i kontrolovervågningen af udvikling, ses i figur 3.6. Resultaterne

for de enkelte søer ses i figur 3.7 og tabel 3.7.

Sommermedianværdierne for de 15 søers indhold af klorofyl

har varieret en

del fra år til år i undersøgelsesperioden, uden at der er nogen klar udviklings-

tendens for perioden som helhed. Dog sås der et konstant fald fra 1990 til 1996

fra 51 til 15 µg/l, hvorefter der var en stigende tendens (dog med relativt lave

værdier i 2003 og 2004) indtil 2007 (49 µg/l).

I lighed med ændringerne i næringsstofindholdet er de største reduktioner i

klorofylindholdet generelt sket i søer med de højeste klorofylkoncentrationer.

Fra perioden 1989-1993 til 2015-2016 blev 75 %-fraktilen af klorofyl

på års-

basis mere end halveret, idet der skete en reduktion fra 85,2 til 41,8 µg/l (tabel

3.6). I samme periode faldt maksimumværdien fra 376 µg/l til 58 µg/l. Faldet

i de høje klorofylkoncentrationer har resulteret i, at klorofylgennemsnittet på

årsbasis blev reduceret fra 61,9 µg/l i 1989-1993 til 27,7 µg/l i 2015-2016. I

samme periode blev sommerværdierne gennemsnitligt reduceret fra 68,8 µg/l

til 36,9 µg/l. Sommerværdierne er generelt noget højere, fordi algemængden

om vinteren, der indgår i årsgennemsnittet, er lavere på grund af lavere tem-

peratur og mindre lys.

Tabel 3.6.

Søkoncentrationen af klorofyl

angivet som årsgennemsnits- og medianvær-

dier, minima, maksima samt 25 % og 75 % kvartiler (overfladevand) for 5-/6-årsperioder

siden 1989 samt 2015-2016 i de 15 søer, som har været overvåget siden 1989. Baseret

på gennemsnit for de enkelte søer, enheden er µg/l.

Gns.

Klorofyl

1989-1993

1994-1998

1999-2003

2004-2008

2009-2014

2015-2016

1989-1993

1994-1998

1999-2003

2004-2008

2009-2014

2015-2016

61,9

43,6

33,0

31,6

26,5

27,7

68,8

47,1

44,9

43,7

37,4

36,9

Min.

6,7

8,0

7,7

7,3

6,6

5,3

7,5

7,0

6,5

5,9

3,8

25 %

10,6

10,1

9,7

9,6

8,9

10,4

10,8

10,6

10,7

9,5

9,4

13,7

Median

31,1

22,3

21,6

26,1

25,3

28,9

37,4

29,0

33,3

40,3

40,1

40,7

75 %

85,2

31,2

45,8

43,4

37,8

41,8

111,2

46,3

63,1

66,1

64,0

52,9

Maks.

376

297

111

101

310,5

228,4

119,5

123,6

93,0

92,4

Årsværdier

Sommerværdier

Klorofylkoncentrationen er i perioden 1989-2016 som helhed reduceret signifi-

kant i syv af de 15 søer som årsgennemsnit og i seks søer som sommergennem-

snit (figur 3.7, tabel 3.7). Indholdet er øget i henholdsvis en og tre af søerne. Som

for næringsstofferne fosfor og kvælstof ses ændringerne i klorofylkoncentratio-

nen, der er sket i perioden 1989-2016, mest i den første del af perioden. I mange

af de 15 søer har der gennem perioden været tale om betydelige ændringer i

indholdet af klorofyl

I den seneste 10-års periode har de 15 søer kun ændret sig lidt, hvad angår ind-

holdet af klorofyl

Som sommergennemsnit er der kun signifikante ændringer

i en enkelt sø, mens der på årsgennemsnit er sket en reduktion i tre søer og en

forøgelse i én sø.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Klorofyl

a-koncentrationen

i de tre ”nye” søer (Ulvedybet, Tranemose og

Keldsnor) har varieret noget gennem de fem år og med en nedadgående ten-

dens i Tranemose og Ulvedybet. Indholdet er højt både i Keldsnor og Ulve-

dybet (figur 3.7).

Figur 3.7.

Udvikling i sommergennemsnitskoncentrationen af klorofyl

og sigtdybde i de 18 søer, der indgår i kontrolovervåg-

ningen af søernes udvikling. Bemærk forskellige skalaer på akserne.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Tabel 3.7.

Udviklingen i indholdet af klorofyl

(µg/l) og sigtdybde (meter) i hele perioden 1989-2016 og de seneste 10 år i de

søer, der indgår i kontrolovervågningen af søernes tilstand, og som har været undersøgt fra1989 til 2016. -/+, --/++, ---/+++, ----

/++++ svarer til en reduktion/forøgelse på henholdsvis 10, 5, 1 og 0,1 % signifikansniveau. 0 angiver, at der ikke har været no-

gen signifikant ændring.

Årsgennemsnit

Klorofyl

Nors Sø

Hornum Sø

Hinge Sø

Ravnsø

Bryrup Langsø

Søby Sø

Kvie Sø

Engelsholm Sø

Store Søgård Sø

Arreskov Sø

Søholm Sø

Arresø

Furesøen

Maglesø

Vesterborg Sø

I alt +/++/+++/++++

I alt -/--/---/----

+++

----

---

----

++++

Sigtdybde

+++

----

---

----

1989-2016 2006-2016 1989-2016 2006-2016

1989-2016

Sommergennemsnit

Klorofyl

2006-2016

++++

----

++++

+++

++++

Sigtdybde

1989-2016

2006-2016

3.5

Sigtdybde

Sigtdybden er et udtryk for vandets klarhed eller gennemsigtighed, dvs. sigt-

dybden er afgørende for lysets evne til at trænge ned i søvandet og dermed af

betydning for, hvor dybt egentlige undervandsplanter vil være i stand til at

vokse. Sigtdybden er derfor også en væsentlig parameter i vurderingen af un-

dervandsplanternes potentielle udbredelsesområde.

I de fleste søer er sigtdybden tillige et udtryk for algemængden og dermed

tilstanden i søen. Vandets farve (f.eks. brunvandede søer) eller resuspenderet

materiale fra søbunden i lavvandede søer kan dog også påvirke sigtdybden

negativt.

Sigtdybden i de 15 søer, der indgår i kontrolovervågningen af udvikling, har

vist en generel stigende tendens siden 1989 (figur 3.8). De største ændringer

skete i de første 10 år, hvor medianværdien blev øget fra omkring 1,3 m til 2 m

(sommerværdier). I perioden 2000-2006 lå værdierne ret ensartet – mellem 1,5

og 1,7 m. Efter en stigning i 2007 (til 1,9 m) faldt sigtdybden atter, men har ge-

nerelt udvist en stigende tendens i de seneste år på nær de sidste års målinger

(2015-2016), hvor sigtdybden som medianværdi igen er faldet til samme niveau

som i 2008. Udviklingen i sigtdybden i de enkelte søer er generelt på et højt

signifikansniveau og ses i figur 3.7 og tabel 3.7. Ofte er sigtdybden et spejlbillede

af klorofylindholdet, hvilket understreger den tætte kobling mellem nærings-

stofindhold og søernes klarhed.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Figur 3.8.

Udviklingen i sigtdybde i de 15 søer, der har været overvåget siden 1989 ud fra sommergennemsnit. Søjlerne viser

10, 25, 75 og 90 %-fraktiler. Linjen viser medianværdien.

Gennemsnitligt er sigtdybden som årsgennemsnit i de 15 søer, der er under-

søgt siden 1989, øget fra 1,92 m i perioden 1989-1993 til 2,28 m i 2015-2016

(tabel 3.8). Medianværdien er i samme periode uændret, mens 25 %-fraktilen

er øget fra 0,82 m til 1,15 m. Sommergennemsnittet er i samme periode øget

fra 1,73 m til 2,00 m. Sommerværdierne ligger generelt lavere end årsværdi-

erne, fordi mængden af alger generelt er mindre om vinteren.

Tabel 3.8.

Sigtdybden angivet som gennemsnits- og medianværdier, minima, maksima

samt 25 % og 75 %-fraktiler for 5-/6-årsperioder siden 1989 samt 2015-2016 i de 15 søer,

som har været overvåget siden 1989. Baseret på gennemsnit for de enkelte søer, enhe-

den er meter.

Gns.

Sigtdybde 1989-1993

1994-1998

1999-2003

2004-2008

2009-2014

2015-2016

1989-1993

1994-1998

1999-2003

2004-2008

2009-2014

2015-2016

1,92

2,16

2,14

2,30

2,33

2,28

1,73

1,93

1,86

2,04

2,03

2,00

Min.

0,37

0,40

0,61

0,56

0,61

0,75

0,40

0,42

0,56

0,48

0,49

0,67

25 %

0,82

0,98

1,14

1,06

1,15

0,72

0,94

0,79

1,09

0,96

0,90

Median

1,99

2,14

2,04

1,86

2,02

1,98

1,46

1,84

1,63

1,73

1,95

1,46

75 %

3,34

3,16

3,65

3,64

3,66

2,44

3,11

2,97

3,49

3,44

3,50

Maks.

3,68

3,93

4,08

4,87

4,98

4,01

3,86

3,27

3,60

3,80

4,08

4,33

Årsværdier

Sommerværdier

Det generelt reducerede næringsstofniveau i de søer, der indgår i kontrolover-

vågningen af udvikling, har, siden overvågningen af vandmiljøet begyndte i

1989, således ført til øget sigtdybde i lidt over halvdelen af de 15 søer og især

i de søer, der fra starten var mest uklare.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

For de enkelte søer er der sket en signifikant stigning i sigtdybdens års- og som-

mermiddel i 8 af de 15 søer (tabel 3.7) for perioden 1989-2016 som helhed. Kun

i en enkelt sø er sigtdybden blevet mindre siden 1989. Ser man på de seneste 10

år alene, er der i sommerperioden ikke sket nogen forbedring i sigtdybden for

nogen af søerne, men der er en enkelt, hvor sigtdybden er øget som årsgennem-

snit. I ingen af de 15 søer er sigtdybden forværret de seneste 10 år.

I de tre ”nye” søer (Ulvedybet, Tranemose og Keldsnor) har sigtdybden ligget

ret konstant i de fem år, den er blevet målt (figur 3.7). Der kunne se ud til at være

en forbedring i Ulvedybet, men der er tale om små ændringer i absolutte tal.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Kontrolovervågning af søernes tilstand

Overvågning af de danske søers generelle økologiske og kemiske tilstand om-

fatter 180 søer (KT-søer) >5 ha. I 2016 påbegyndtes en ny seksårig overvågnings-

turnus, hvor de første 35 søer blev undersøgt. Søernes placering fremgår af figur

4.1. Det er primært data fra disse søer, som præsenteres i dette kapitel.

Præsentationen af data omfatter undersøgelser af vandkemi, vandplanter og

fisk. Der vises og anvendes ikke data for koncentrationer af totalkvælstof og

totalfosfor fra 2016 på grund af fejlbehæftede laboratorieanalyser. Derudover

gives der et overblik over udviklingen i de 35 søer, der blev undersøgt i 2016.

Denne udvikling omfatter primært perioden tilbage til 2004, men for nogle sø-

ers vedkommende også længere tilbage.

Figur 4.1.

Geografisk placering

af de 35 KT-søer, der indgik i

kontrolovervågningen af tilstand i

2016.

4.1

Generel tilstand

I tabel 4.1 er der givet en samlet oversigt over morfometriske parametre, far-

vetal, sigtdybde og klorofyl

for de 35 undersøgte søer. De 35 søer omfatter

fem forskellige søtyper, hvoraf søtype 9 og 10 er de to mest almindelige. Sø-

ernes areal spænder fra en nedre grænse på 5 ha op til 861 ha. Størstedelen er

lavvandede søer (median for middeldybde er 1,7 meter og gennemsnittet 2,6

meter), men også dybe søer med en maksimaldybde på op til 29 meter fore-

kommer. Flertallet af søerne har et forholdsvis højt klorofylindhold (median

af sommergennemsnit er 38 µg/l) og en relativ lav sigtdybde (median af som-

mergennemsnit er 1,29 m).

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Som gennemsnit har undervandsplanternes en dækningsgrad på 20 % i de 35

søer og et plantefyldt volumen på 10 % (tabel 4.1). Halvdelen af søerne har en

dækningsgrad på højst 13 %, og der er også søer, hvor dækningsgraden er 0.

Som gennemsnit vokser undervandsplanterne ud til 2,4 meters dybde.

Den gennemsnitlige fangst af fisk i de biologiske oversigtsgarn er i antal 155

stk. og i vægt 4,30 kg pr. garn (tabel 4.1). Dette svarer stort set til medianvær-

dien, men tallene dækker over store variationer blandt de 35 søer, hvor for-

skellen mellem minimum- og maksimumværdierne er en faktor 29 og 73 for

henholdsvis antal og vægt.

Tabel 4.1.

Oversigt over morfometriske samt vandkemiske nøgleparametre (sommer-

værdier) for de 35 KT-søer, som er undersøgt i 2016. For oplandsareal er der kun data fra

22 søer. De 35 søer omfatter fem søtyper jf. typologien anvendt i forbindese med

vandrammedirektivet og udarbejdelsen af vandplaner (søtype 5: 1 sø, søtype 9: 17 søer,

søtype 10: 10 søer, søtype 11: 5 søer og søtype 13: 2 søer).

Gns.

Oplandsareal (km

)

Søareal (ha)

Middeldybde (m)

Maksimumdybde (m)

Sigtdybde (m)

Klorofyl

(μg/l)

Farvetal (mg Pt/l)

Undervandsplanter, dækningsgrad (%)

Undervandsplanter, plantefyldt vol. (%)

Undervandsplanter, dybdegrænse (m)

Fisk, CPUE-antal (antal/net)

Fisk, CPUE-vægt (kg/net)

57,5

136

2,6

5,7

1,51

19,9

9,8

2,4

155

4,30

Median

13,7

1,7

4,0

1,29

13,1

3,3

2,0

158

4,43

Min.

0,1

5,3

0,4

1,0

0,35

0,7

0,17

0,01

Maks.

689

861

13,4

29,2

4,44

206

188

86,1

52,3

6,0

410

12,48

Antal søer

4.2

Udviklingstendenser

De 35 KT-søer er nu undersøgt gennem tre perioder (2004-2009, 2010-2015 og

2016), og det giver mulighed for at vurdere eventuelle udviklingstendenser. Da-

tamaterialet er dog endnu for sparsomt til, at tendenserne kan testes statistisk.

En oversigt over værdierne for to nøglevariable (klorofyl

og sigtdybde) samt

variable, der beskriver undervandsplanter og fisk for henholdsvis de lavvan-

dede søer (søtype 9) og de dybe søer (søtype 10), er vist i figur 4.2 og 4.3.

Set over hele perioden er søerne, der repræsenterer søtype 9 og 10, generelt

gået i retning af mindre klorofylindhold og større sigtdybde. Ændringerne

har været størst i søtype 10. Som medianværdi har søtype 9 et lidt større ind-

hold af klorofyl og en lidt lavere sigtdybde i 2016 i forhold til den tidligere

periode.

I søtype 9 viser undervandsplanterne en øget tendens for alle fire variable,

men for dækningsgrad og plantefyldt volumen er de største ændringer sket

fra perioden 2004-2009 til perioden 2010-2015. I søtype 10 er der færre ændrin-

ger set over de tre perioder. Antallet af arter er som medianværdi øget i søtype

9 i 2016 i forhold til den forudgående periode. Samme tendens ses i søtype 10.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Figur 4.2.

Udviklingstendenser for sigtdybde og klorofyl

(sommergennemsnit) samt forhold, der beskriver undervandsplanter

og fisk fra perioden 2004-2009 til 2010-2015 og til 2016 i de 17 KT-søer, som tilhører søtype 9. RPA er undervandsplanternes

relative dækningsgrad som % af hele søarealet, mens RPV er den gennemsnitlige del af vandmasserne, der er fyldt med under-

vandsplanter. CPUE er den relative fangst af fisk i biologiske oversigtsgarn målt som antal eller vægt. Boksplottene viser 10, 25,

75 og 90 %-fraktiler. Linjerne forbinder medianværdier.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Figur 4.3.

Udviklingstendenser for sigtdybde og klorofyl

(sommergennemsnit) samt forhold, der beskriver undervandsplanter

og fisk fra perioden 2004-2009 til 2010-2015 og til 2016 i de 10 KT-søer, som tilhører søtype 10. RPA er undervandsplanternes

relative dækningsgrad som % af hele søarealet, mens RPV er den gennemsnitlige del af vandmasserne, der er fyldt med under-

vandsplanter. CPUE er den relative fangst af fisk i biologiske oversigtsgarn målt som antal eller vægt. Boksplottene viser 10, 25,

75 og 90 %-fraktiler. Linjerne forbinder medianværdier.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Fiskesamfundet ser ud til at være nogenlunde uændret gennem de tre perio-

der, men dog med en tendens til fangst af flere fisk i søtype 10. Da fangsten i

vægt er stort set uændret i samme periode, betyder det, at den gennemsnitlige

vægt pr. fiskeindivid er faldet. I de dybe søer er andelen af rovfisk øget fra

perioden 2004-2009 til 2010-2015.

For 17 af de 35 søer er der også målinger fra før 2004, og for nogle af søerne er

der tilstrækkelige målinger til at teste udviklingen i klorofylkoncentrationen

og sigtdybden over hele den målte periode (tabel 4.2). Analysen viser, at i syv

af de 17 søer har der været en signifikant nedgang i indholdet af klorofyl,

mens indholdet er uændret i 10 søer. Tilsvarende er sigtdybden øget signifi-

kant i syv søer, mens den er mindsket i én sø og uændret i ni søer. Som det

også fremgår af figur 4.2, så er det i de dybe søer (type 10), at de fleste æn-

dringer har fundet sted.

Tabel 4.2.

Udviklingen (sommergennemsnit) i indholdet af klorofyl

(µg/l) og sigtdybde

(meter) i hele perioden 1989-2016 i de 17 KT-søer, som er undersøgt i mindst otte år. -

/+, --/++, ---/+++, ----/++++ svarer til en reduktion/forøgelse på henholdsvis 10, 5, 1 og

0,1 % signifikansniveau. 0 angiver, at der ikke har været nogen signifikant ændring.

Søtype

Legind Sø

Stigsholm Sø

Lyngsø

Søvigsund Sø

Dallund Sø

Gurre Sø

Skarresø

Røgbølle Sø

Maribo Søndersø

Salten Langsø

Torup Sø

Hampen Sø

Rørbæk Sø

Langesø

Tystrup Sø

Kimmerslev Sø

Kilen

I alt +/++/+++/++++

I alt -/--/---/----

Antal år undersøgt

Klorofyl

----

---

----

Sigtdybde

++++

+++

++++

+++

++++

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Miljøfarlige forurenende stoffer

I perioden 2011-2016 er der indsamlet sedimentprøver fra 101 søer til analyse

af op til 53 miljøfarlige forurenende stoffer (MFS). En total liste over stofferne

og en beskrivelse af undersøgelsesfrekvens m.m. findes i Naturstyrelsen

(2011). Søerne er udvalgt blandt de søer, som er omfattet af kontrolovervåg-

ningen, og repræsenterer forskellige typer af søer mht. dybde, oplandstype,

opholdstid, næringsindhold og areal i forhold til oplandsarealet. Sediment-

prøver fra alle KU-søerne er undersøgt for MFS, og derudover er der under-

søgt 83 KT-søer. Prøverne er udtaget på det dybeste sted i søerne og består af

overfladesediment, dvs. de to øverste cm af sedimentet på prøvetagningsste-

det. For at få et indtryk af udviklingen i koncentrationen af de enkelte stoffer

er der i 25 af de søer, som skønnes at have en relativ høj sedimentationsrate,

udtaget prøver to gange i perioden med ca. tre års mellemrum.

Stofferne er fordelt på syv grupper: metaller, pesticider, aromatiske kulbrin-

ter, phenoler, polyaromatiske hydrocarboner (PAH), blødgørere og organo-

tinforbindelser.

I det følgende gives en overordnet beskrivelse af indholdet af hvert af stof-

ferne i de undersøgte søer. Derudover beskrives ændringen i stofkoncentrati-

onerne i de tilfælde, hvor et stof er målt to gange i den samme sø i perioden

2011-2016. Der er kun foretaget sammenligning i de tilfælde, hvor detektions-

grænsen for det enkelte stof var den samme i de to år, eller hvor begge analy-

seresultater ligger over den højeste detektionsgrænse. Der gøres opmærksom

på, at detektionsgrænsen af et stof kan variere på tværs af undersøgelser. Det

skal derfor understreges, at den beskrevne udvikling skal tages med forbe-

hold, også fordi der kun ligger to målinger til grund for vurderingerne, og

fordi den omfatter et relativt begrænset antal søer.

Resultater for perioden 2011-2013 er tillige præsenteret i rapporten ”Miljø-

fremmede stoffer og metaller i vandmiljøet. NOVANA. Tilstand og udvikling

2004-2012” (Boutrup m.fl. 2015). Heri kan der også læses mere udførligt om

de enkelte stofgrupper og om stoffernes forekomst i andre dele af miljøet.

Fund under detektionsgrænsen

I tilfælde af at et stof forekommer i koncentrationer, der er lavere end detek-

tionsgrænsen, anvendes følgende fremgangsmåde, når der beregnes statisti-

ske variable (middelværdi, median osv.): Hvis fundhyppigheden er større

end 20 %, indgår værdier mindre end detektionsgrænsen med værdien �½*de-

tektionsgrænsen. Ved fundhyppigheder mindre end 20 % indgår værdier un-

der detektionsgrænsen med værdien nul.

Fundhyppigheden af det enkelte stof er beregnet som den procentvise andel

af søerne, hvor stoffet er fundet i koncentrationer højere end detektionsgræn-

sen, og beregnes på baggrund af de observationer, der indgår i de pågældende

beregninger af de statistiske variable.

Normalisering

Metaller

i sediment har tendens til at binde sig til lerpartikler. Ved sammen-

ligning af stofkoncentrationer på tværs af stationer er det derfor nødvendigt

at tage lerindholdet i betragtning. Dette gøres ved at normalisere metalind-

holdet i forhold til lithium, idet koncentrationen af dette stof kan relateres til

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

lerindholdet, dvs. lithium optræder som proxy for ler. Som i Boutrup m.fl.

(2015) antages ”normalkoncentrationen” for lithium i fersk søsediment at

være 6,8 mg/kg tørstof. Hvis der i et givent sediment er mere lithium end 6,8

mg/kg tørstof, bliver koncentrationen af et metal justeret ned, og, omvendt,

ved en lavere værdi justeres værdien op. Dette gøres vha. følgende ligning:

Normaliseret koncentration af et metal (X) i prøven a=

den målte koncentration af X*(6,8/den målte koncentration af lithium i prøven a).

Tilsvarende er koncentrationen af miljøfarlige

organiske stoffer

normaliseret til

indholdet af organisk stof, repræsenteret ved glødetabsprocenten, da de or-

ganiske miljøfremmede stoffer primært er bundet til andre organiske stoffer i

sedimentet. ”Normal-glødetabet” er sat til 26 % (som i Boutrup m.fl. 2015), og

den normaliserede koncentration af organiske stoffer udregnes vha. følgende

ligning:

Normaliseret koncentration af et organisk stof (Y) i prøven a=

Den målte koncentration af Y*(26/den målte glødtabsprocent i prøven a).

Ved tolkning af resultaterne skal man være opmærksom på, at en relativ lav

koncentration af et stof i sediment med et meget lavt indhold af lithium og/el-

ler et lavt glødetab kan resultere i en høj normaliseret værdi, og en høj kon-

centration kan omvendt resultere i en lav normaliseret koncentration ved et

højt indhold af lithium/høj glødetabsprocent.

I 2016 blev der fejlagtigt ikke målt glødetabsprocent i sedimentprøverne fra

kontrolovervågningen, hvor der blev analyseret for miljøfarlige forurenende

stoffer. Derfor er det ikke muligt at foretage normalisering af koncentratio-

nerne af organiske stoffer fra dette år. Resultaterne af undersøgelserne af de

organiske stoffer fra 2016 omfatter alene medianen af ikke-normaliserede data

og den procentvise andel af fund over detektionsgrænsen. Disse resultater er

for perioden 2011-2016 vist i særskilte tabeller i afsnit 5.2-5.7.

Kvalitetskriterier

Endnu findes der kun miljøkvalitetskrav (MKK) for et fåtal af stofferne i søse-

diment (BEK nr. 1625 af 19/12/2017). I tabel 5.1-5.7 er procentandelen af de

undersøgte søer, hvor værdien af det enkelte stof overstiger MKK, angivet. I

denne analyse er der anvendt ikke-normaliserede resultater. Indtil videre kan

resultaterne for stoffer, hvor der ikke er fastsat MKK, anvendes til at give et

indtryk af status for de enkelte stoffer på landsplan og til at følge udviklingen

i de enkelte søer og på landsplan.

5.1

Metaller

Metaller er naturligt forekommende i miljøet, men frigivelse fra fossile brænd-

stoffer og andre geologiske materialer, deres udbredte anvendelse i bl.a. han-

delsgødning og dyrefoder og frigivelse i forbindelse med sænkning af grund-

vandsspejlet betyder, at de ofte forekommer i koncentrationer, der er højere

end baggrundsniveauer, og i koncentrationer, hvor de kan udgøre en miljø-

mæssig risiko. De koncentrationer, der måles ved overvågningen, er summen

af de naturlige baggrundskoncentrationer og de koncentrationer, der er tilført

ved menneskelige aktiviteter (Boutrup m.fl. 2015).

Alle metaller er fundet i koncentrationer, der ligger over detektionsgrænsen,

og der er generelt en stor spredning på de normaliserede koncentrationer (fak-

tor 24-566 mellem minimum- og maksimumværdier, tabel 5.1). Aluminium

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

forekommer med de højeste koncentrationer (median=6800 mg/kg tørstof),

efterfulgt af zink (median=99 mg/kg tørstof). Chrom, arsen, nikkel, kobber

og bly forekommer med mediankoncentrationer på 6,8-29 mg/kg tørstof,

mens cadmium og kviksølv er målt i de laveste koncentrationer, 0,76 og 0,09

mg/kg tørstof. Bly og cadmium er de eneste stoffer blandt de målte metaller,

for hvilke der er fastsat miljøkvalitetskrav i sediment; bly: 163 mg/kg tørstof,

cadmium: 2,3 mg/kg tørstof og 1,5 mg/kg tørstof for den biotilgængelige an-

del, første værdi er anvendt her. Koncentrationen (ikke-normaliset) af bly var

i 5 % af de undersøgte søer over MKK, og koncentrationen af cadmium var

højere end MKK i 7 % af søerne.

Tabel 5.1.

Forekomst af metaller (normaliseret koncentration) i sediment fra 97-101 søer undersøgt i kontrolovervågningen i

perioden 2011-2016. Median af ikke-normaliserede koncentrationer er også opgivet. DG=detektionsgrænsen (ikke-normalise-

ret), TS=tørstof. MKK=miljøkvalitetskrav. Hvis en sø er undersøgt to gange i perioden (se tekst), er kun den seneste måling med

i resultaterne i tabellen.

Median –

Enhed:

mg/kg TS

Aluminium

Arsen

Bly

Cadmium

Chrom

Kobber

Kviksølv

Nikkel

Zink

Middel

10355

1,5

0,19

224

Median

6800

6,8

0,76

0,088

10 %-

Fraktil

4682

2,1

0,32

8,7

9,8

0,033

7,7

90 %-

fraktil

16547

161

3,9

0,40

517

Min.

3400

1,4

4,5

0,13

6,8

4,4

0,008

5,8

82960

802

898

268

989

2,3

326

3091

ikke-

6900

6,2

0,74

0,091

100

Antal

101

Maks. normaliseret stationer

fund

>DG

100

0,2

0,1

0,01

0,1

0,05-0,2

0,001-0,01

0,1

over

MKK

Figur 5.1.

Forskel i median- (punkt), minimum- og maksimumværdier (linjer udgående fra punktet) af koncentrationen (normali-

seret) af metaller i sedimentet, der er målt i samme sø to gange i løbet af perioden 2011-2016, n=antal søer.

Niveauerne af samtlige metaller ligger meget ensartet i de søer, der er målt to

gange i perioden 2011-2016. Der ses ingen signifikante forskelle i værdierne

for nogen af stofferne (figur 5.1).

5.2

Pesticider

Pesticider er en samlet betegnelse for midler, som primært omfatter

ukrudts-, insekt- og svampebekæmpelse samt til vækstregulering. Stofferne

har udbredt anvendelse i landbruget, men anvendelse andre steder end i

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

landbruget har også vist sig at have betydning for pesticidernes forekomst i

miljøet, eksempelvis tidligere anvendelse på jernbanearealer og bebyggede

områder (Boutrup m.fl. 2015). Overvågningen omfatter stofferne cypermeth-

rin, chlorpyrifos, isoproturon og tau-fluvalinat. Miljø- og Fødevareministeriet

oplyser, at status for cypermethrin og tau-fluvalinat er, at stofferne er god-

kendt til brug i Danmark. Isoproturon og chlorpyrifos er nu forbudte at an-

vende i Danmark. Salg af isoproturon var tilladt indtil 2000, mens chlorpyrifos

har været tilladt i væksthuse indtil 2012.

Blandt de pesticider, der er analyseret i kontrolovervågningen, er kun cyper-

methrin, chlorpyrifos og isoproturon fundet i søsediment i koncentrationer,

der ligger over detektionsgrænsen. Medianværdierne ligger for alle stoffer

under detektionsgrænsen, og de tre stoffer er fundet over detektionsgrænsen

i hhv. 1, 3 og 4 % af søerne (tabel 5.2b, ikke-normaliserede værdier). For de

undersøgelser, hvor resultaterne kan normaliseres (2011-2015, tabel 5.2a), er

cypermethrin fundet i en enkelt sø over detektionsgrænsen (15 µg/kg tørstof),

chlorpyrifos er fundet i sedimentet i tre søer, hvor de normaliserede koncen-

trationer var mellem 1,2 og 54 µg/kg tørstof, mens isoproturon er fundet i

seks (3,4-69 µg/kg tørstof) af de 79 søer. Der er endnu ikke fastsat miljøkvali-

tetskrav for sediment for nogle af de analyserede pesticider. Miljø- og Føde-

vareministeriet har tidligere oplyst, at de fundne sedimentkoncentrationer i

perioden 2011-2015 ikke forventes at udgøre en risiko for vandmiljøet. Denne

vurdering er baseret på stoffernes forventede effekter på vandmiljøet og deres

fordeling mellem vand og sediment (Koc).

Tabel 5.2a.

Forekomst af pesticider (normaliseret koncentration) i sediment fra 79 søer indeholdt i kontrolovervågningen i perio-

den 2011-2015. Median af ikke-normaliserede koncentrationer er også opgivet. DG=detektionsgrænsen (ikke normaliseret),

TS=tørstof. Hvis en sø er undersøgt to gange i perioden (se tekst), er kun den seneste måling med i resultaterne i tabellen.

Median –

Enhed:

µg/kg TS

Cypermethrin

Chlorpyrifos

Isoproturon

Tau-fluvalinat

Middel

0,19

0,79

1,1

<DG

Median

<DG

10 %-

fraktil

<DG

90 %-

fraktil

<DG

Min.

<DG

Maks.

<DG

ikke-

normaliseret

<DG

Antal

stationer

fund

>DG

2,5-40

1-5

3-60

2-10

Tabel 5.2b.

Median af ikke-normaliserede koncentrationer i sediment fra 98 søer, undersøgt

i perioden 2011-2016, samt den procentvise andel af søer, hvor stoffet er fundet over

detektonsgrænsen. DG=detektionsgrænsen (ikke-normaliseret). TS=tørstof.

Hvis en sø er

undersøgt to gange i perioden (se tekst), er kun den seneste måling med i resultaterne i tabellen.

Enhed:

µg/kg TS

Cypermethrin

Chlorpyrifos

Isoproturon

Tau-fluvalinat

Median –

ikke-

normaliseret

<DG

Antal

stationer

fund >DG

2,5-40

1-5

3-60

2-20

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Figur 5.2.

Forskel i median-

(punkt), minimum- og maksimum-

værdier (linjer udgående fra

punktet) af koncentrationen (nor-

maliseret) af pesticider i sedimen-

tet, der er målt i samme sø to

gange i løbet af perioden 2011-

2015, n=antal søer.

Chlorpyrifos blev ikke fundet over detektionsgrænsen i nogen af de søer, der er

undersøgt to gange. Cypermethrin er kun fundet i én sø i en koncentration, der

ligger over detektionsgrænsen. Isoprotorun blev fundet over detektionsgræn-

sen i to af søerne, der blev undersøgt to gange, men kun i første undersøgelse.

Disse få resultater fra to målinger i samme sø giver ingen indikationer på even-

tuel udvikling i indholdet af pesticider i søsedimentet.

5.3

Aromatiske kulbrinter

Overvågningen i søer omfatter fra gruppen af aromatiske kulbrinter stoffet

naphthalen og stofgruppen methylnaphthalener. Disse stoffer har en relativ

stor affinitet til partikler og bindes dermed lettere i sedimentet end andre aro-

matiske kulbrinter. Flere af stofferne indgår i olieprodukter eller som ned-

brydningsprodukter af olieprodukter. Deres anvendelse samt deres fysisk-ke-

miske egenskaber betyder, at de primært tilføres miljøet via luften og spilde-

vand (Boutrup m.fl. 2015).

Alle aromatiske kulbrinter, som er medtaget i programmet i perioden 2011-

2016, er fundet i koncentrationer over detektionsgrænsen i de fleste søer (tabel

5.3b). Blandt de normaliserede resultater fra perioden 2011-2015 er der stor

variation i koncentrationen af de enkelte stoffer; minimum- og maksimum-

værdierne varierer med op til en faktor større end 700 (trimethylnaphthale-

ner). Dimethylnaphtalener forekommer i de højeste koncentrationer (me-

dian=594 µg/kg tørstof), mens de øvrige stoffer forekommer med en median-

koncentration på 5,2-33 µg/kg tørstof (tabel 5.3a).

Der er fastsat miljøkvalitetskrav for summen af methylnaphtalenerne (1-, 2-,

di- og tri-methylnaphtalenerne), som er:

0,478 mg/kg tørstof *andelen af organisk stof.

Andelen af organisk stof er her defineret ved glødetabsprocenten i de enkelte

prøver. Miljøkvalitetskravet svarer således til 13-340 µg/kg tørstof.

For naphthalen er miljøkvalitetskravet 138 µg/kg tørstof. For naphtalens og

methylnaphtalenernes vedkommende er koncentrationerne højere end miljø-

kvalitetskravet i henholdsvis 10 % og 83 % af søerne.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Tabel 5.3a.

Forekomst af aromatiske kulbrinter (normaliseret koncentration) i sediment fra 78 søer indeholdt i kontrolovervåg-

ningen i perioden 2011-15. Median af ikke-normaliserede koncentrationer er også opgivet. DG=detektionsgrænsen (ikke norma-

liseret), TS=tørstof. MKK=miljøkvalitetskrav. Hvis en sø er undersøgt to gange i perioden (se tekst), er kun den seneste måling

med i resultaterne i tabellen.

Omfatter summen af 1-, 2-, di- og tri-methylnaphtalener.

Beregnet på baggrund af datasættet for

2011-2016, da det organiske indhold ikke anvendes.

Enhed:

µg/kg TS

Middel

1-Methylnapthalen

2-Methylnaphtalen

Dimethylnaphthalener

Trimethylnaphthalener

Naphtalen

9,9

931

Median

5,2

8,8

594

10 %-

fraktil

0,27

2,6

1,8

6,1

90 %-

fraktil

2447

109

177

Min. Maks.

0,16

0,36

8,0

0,39

1,8

114

173

5200

289

607

Median –

liseret

3,6

365

22,5

Antal

% fund

>DG

100

0,5-30

1-40

3-8

1-20

0,8-7

ner

over

MKK

ikke-norma- statio-

Tabel 5.3b.

Median af ikke-normaliserede koncentrationer i sediment fra 97 søer, undersøgt i perioden 2011-2016, samt den

procentvise andel af søer, hvor stoffet er fundet over detektonsgrænsen. DG=detektionsgrænsen (ikke-normaliseret).

TS=tørstof.

Hvis en sø er undersøgt to gange i perioden (se tekst), er kun den seneste måling med i resultaterne i tabellen.

Antal

Enhed:

Median –

stationer

µg/kg TS

ikke-

fund >DG

normaliseret

0,5-30

1-Methyl-napthalen

4,4

1-40

2-Methylnaphtalen

7,5

3-8

100

Dimethylnaphthalener

590

1-20

Trimethylnaphthalener

0,8-7

Naphtalen

Der ses en signifikant stigning i koncentrationerne af naphtalen (medianvær-

dierne steg fra 25 til 143 µg/kg tørstof) og trimethylnaphtalener (2,5-55 µg/kg

tørstof) mellem de to målinger i perioden 2011-2015. Koncentrationen af re-

sten af de målte aromatiske kulbrinter ligger på samme niveau i de to måleår

(figur 5.3).

Figur 5.3.

Forskel i median-

(punkt), minimum- og maksimum-

værdier (linjer udgående fra

punktet) af koncentrationen (nor-

maliseret) af aromatiske kulbrin-

ter i sedimentet, der er målt i

samme sø to gange i løbet af pe-

rioden 2011-2015. * angiver, at

der er signifikant forskel mellem

de to målinger (parret t-test

p<0,05), n=antal søer.

5.4

Phenoler

Phenoler i søovervågningen er repræsenteret ved alkylphenoler. Denne stof-

gruppe anvendes ved fremstilling af andre kemiske stoffer, bl.a. alkylphenol-

ethoxylater, som historisk set har været anvendt som overfladeaktive stoffer i

rengøringsmidler og sprøjtemidler. Alkylphenoler indgår desuden som be-

standdel af eksempelvis maling og fugemasser. Stofferne bliver tilført miljøet

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

via spildevand samt evt. afstrømning fra sprøjtede marker som følge af an-

vendelsen af sprøjtemidler (Boutrup m.fl. 2015).

Blandt phenolerne er 4-tert-octylphenol i perioden 2011-2016 det stof, der er

hyppigst fundet i koncentrationer over detektionsgrænsen, idet stoffet er på-

vist i 50 % af de undersøgte søer. Det skal bemærkes, at 4-tert-octylphenol

generelt er analyseret med væsentlig lavere detektionsgrænse end de øvrige

stoffer. 4-nonylphenol, nonylphenoldiethoxylater, nonylphenoler og

nonylphenolmonoethoxylater er fundet i 11-26 % af de undersøgte søer, mens

octylphenol er fundet i fire af søerne, svarende til 4 % (tabel 5.4b). I perioden

2011-2015 viser de normaliserede resultater, at stofferne i langt de fleste til-

fælde forekommer i meget lave koncentrationer; kun for 4-tert-octylphenol

ligger mediankoncentrationen over detektionsgrænsen (tabel 5.4a).

Der er fastsat miljøkvalitetskrav for nonylphenoler (25 mg/kg tørstof *frakti-

onen af organisk stof) og octylphenol (39,3 mg/kg tørstof *fraktionen af orga-

nisk stof). Der er ikke fundet koncentrationer over miljøkvalitetskravene i no-

gen af søerne.

For to af stofferne, nonylphenoler og 4-tert-octylphenol, blev der i de samme

søer foretaget analyser med sammenlignelig detektionsgrænse i begge målin-

ger i perioden 2011-2015. For nonylphenolerne er der sket en signifikant re-

duktion i løbet af perioden (figur 5.4).

Tabel 5.4a.

Forekomst af phenoler (normaliseret koncentration) i sediment fra 75-82 søer indeholdt i kontrolovervågningen i

perioden 2011-15. Median af ikke-normaliserede koncentrationer er også opgivet. DG=detektionsgrænsen (ikke normaliseret),

TS=tørstof. MKK=miljøkvalitetskrav. Hvis en sø er undersøgt to gange i perioden (se tekst), er kun den seneste måling med i

resultaterne i tabellen.

Median –

Enhed:

µg/kg TS

4-Nonylphenol

4-tert-octylphenol

Nonylphenol-dietho-

xylater (NP2EO)

Nonylphenoler

Nonylphenol-mono-

ethoxylater

(NP1EO)

Octylphenol

8,7

0,85

<DG

25 <DG

<DG

173

<DG

10-200

10-100

<DG

29 <DG

70 <DG

271

563

<DG

10-200

100-500

Middel

1,7

4,7

Median

<DG

1,7

10 %-

fraktil

<DG

0,23

90 %-

fraktil

1,6 <DG

7,4 0,11

ikke-

Min. Maks. normaliseret

<DG

1,2

Antal

stationer

% fund

>DG

0,5-20

0,0005-30

over

MKK

Tabel 5.4b.

Median af ikke-normaliserede koncentrationer i sediment fra 94-101 søer, undersøgt i perioden 2011-2016, samt den

procentvise andel af søer, hvor stoffet er fundet over detektonsgrænsen. DG=detektionsgrænsen (ikke-normaliseret). TS=tørstof.

Hvis en sø er undersøgt to gange i perioden (se tekst), er kun den seneste måling med i resultaterne i tabellen

Enhed:

Median –

Antal

µg/kg TS

ikke-

stationer

normaliseret

fund >DG

101

0,5-20

4-Nonylphenol

4-tert-octylphenol

Nonylphenol-diethoxylater

(NP2EO)

Nonylphenoler

Nonylphenol-monoethoxylater

(NP1EO)

Octylphenol

2,2

101

10-200

10-100

10-200

100-500

0,0005-30

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Figur 5.4.

Forskel i median-

(punkt), minimum- og maksimum-

værdier (linjer udgående fra

punktet) af koncentrationen (nor-

maliseret) af phenoler i sedimen-

tet, der er målt i samme sø to

gange i løbet af perioden 2011-

2015. * angiver, at der er signifi-

kant forskel mellem de to målin-

ger (parret t-test p<0,05), n=antal

søer.

5.5

Polyaromatiske kulbrinter (PAH)

Polyaromatiske kulbrinter (PAH) er en væsentlig bestanddel i mange typer af

råolie og stenkulstjære. PAH dannes desuden ved ufuldstændig forbrænding

af organisk stof, hvilket betyder, at PAH også er naturligt forekommende for-

bindelser. PAH spredes primært via luften til omgivelserne, men vil også via

overfladisk afstrømning blive tilført til vandmiljøet.

De polyaromatiske kulbrinter er fundet over detektionsgrænsen i størstedelen

af de undersøgte søer. Undtagelserne er 2-methylpyren og dimethylphenanth-

ren, som blev fundet i hhv. 19 og 23 % af søerne (tabel 5.5.b). Som for de øvrige

stofgrupper ses også her en stor spredning mellem søerne – forholdet mellem

minimum- og maksimumværdierne af de normaliserede resultater i perioden

2011-2015 er for næsten halvdelen af stofferne over 1000, og for et enkelt af stof-

ferne (Benz(a)fluoren) er faktoren 3000 (tabel 5.5a).

De højeste normaliserede mediankoncentrationer i perioden 2011-2015 blev

fundet for pyren, flouranthen og benzfluranthen b+j+k (91-135 µg/kg tørstof).

De laveste medianværdier ligger under 10 µg/kg tørstof (1-methylpyren og

2-methylphenanthren, 2-methylpyren, acenaphthen, dibenzothiophen og

dimethylphenanthren , tabel 5.5a).

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Tabel 5.5a.

Forekomst af polyaromatiske kulbrinter/PAH (normaliseret koncentration) i sediment fra 82 søer indeholdt i kontrolover-

vågningen i perioden 2011-15. Median af ikke-normaliserede koncentrationer er også opgivet. DG=detektionsgrænsen (ikke normali-

seret), TS=tørstof. Hvis en sø er undersøgt to gange i perioden (se tekst), er kun den seneste måling med i resultaterne i tabellen.

Enhed:

µg/kg TS

1-Methylpyren

2-Methylphenanthren

2-Methylpyren

Acenaphthen

Acenaphthylen

Antracen

Benz(a)anthracen

Benz(a)fluoren

Benz(ghi)perylen

Benz[a]pyren

Benzfluranthen b+j+k

Benzo(e)pyren

Crysen/triphenylen

Dibenz(ah)anthracen

Dibenzothiophen

Dimethylphenanthren

Fluoranthen

Fluoren

Indeno(1,2,3-cd)pyren

Perylen

Phenanthren

Pyren

8,9

6,4

9,5

107

143

119

336

137

141

1,6

230

128

110

186

4,9

6,9

<DG

5,2

135

3,9

<DG

116

10 %- 90 %-

Middel Median fraktil fraktil

1,6

1,1

<DG

0,46

4,6

4,8

4,0

4,3

1,5

<DG

7,9

249

310

214

494

201

260

5,0

470

272

249

185

303

Min.

0,16

0,14

<DG

0,16

1,1

0,24

4,4

0,16

2,2

4,4

2,2

5,7

0,32

0,27

<DG

6,6

0,22

4,4

1,3

6,6

159

231

448

2022

491

2311

2889

5778

2456

549

304

4333

173

2167

834

1040

3756

Median –

8,9

6,4

9,5

107

143

119

336

137

141

1,6

230

128

110

186

Antal

% fund

>DG

100

0,5-6

0,5-60

10-90

0,5-50

0,5-20

0,5

1,5-2

0,5-20

1,5-2

1-200

1-80

1-10

0,5-30

2-100

1-200

0,6

Maks. ikke-normaliseret stationer

Tabel 5.5b.

Median af ikke-normaliserede koncentrationer i sediment fra 101 søer, undersøgt i perioden 2011-2016, samt den

procentvise andel af søer, hvor stoffet er fundet over detektonsgrænsen. DG=detektionsgrænsen (ikke-normaliseret). TS=tørstof.

Hvis en sø er undersøgt to gange i perioden (se tekst), er kun den seneste måling med i resultaterne i tabellen.

Enhed:

µg/kg TS

1-Methylpyren

2-Methylphenanthren

2-Methylpyren

Acenaphthen

Acenaphthylen

Antracen

Benz(a)anthracen

Benz(a)fluoren

Benz(ghi)perylen

Benz[a]pyren

Benzfluranthen b+j+k

Benzo(e)pyren

Crysen/triphenylen

Dibenz(ah)anthracen

Dibenzothiophen

Dimethylphenanthren

Fluoranthen

Fluoren

Indeno(1,2,3-cd)pyren

Perylen

Phenanthren

Pyren

Median –

ikke-normaliseret

3,9

6,7

3,7

120

3,5

0,5

Antal

stationer

101

fund >DG

100

0,5-6

0,5-60

10-90

0,5-50

0,5-20

0,5

1,5-2

0,5-20

1,5-2

1-200

1-3

1-80

1-10

3-3

0,5-30

2-100

1-200

0,6

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Ved sammenligning mellem de to måleår ses der en signifikant stigning i kon-

centrationen af stofferne phenanthren (medianværdien steg fra 31 til 86 µg/kg

tørstof), benz(ghi)perylen (48 til 106 µg/kg tørstof), benz(a)-anthracen (26 til

46 µg/kg tørstof), indeno (1,2,3-cd)pyren (43 til 89 µg/kg tørstof) og fluoren

(12 til 21 µg/kg tørstof) i de søer, hvor stofferne er målt to gange, og detekti-

onsgrænserne for hvert stof i den enkelte sø er sammenlignelige.

Figur 5.5.

Forskel i median- (punkt), minimum- og maksimumværdier (linjer udgående fra punktet) af koncentrationen (normali-

seret) af polyaromatiske kulbrinter (PAH) i sedimentet, der er målt i samme sø to gange i løbet af perioden 2011-2015. * angi-

ver, at der er signifikant forskel mellem de to målinger (parret t-test p<0,05), n=antal søer.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

5.6

Blødgørere

Blødgørerne omfatter stofgruppen phthalater og en enkelt adipat, der anvendes

som blødgørere i plastik, gummi, maling m.m. Blødgørerne har været medvir-

kende til, at f.eks. plastmaterialer har kunnet anvendes til en lang række pro-

dukter, hvor der er behov for meget forskellige egenskaber, lige fra den hårde

tagrende til den bløde regnfrakke. Blandt phthalaterne har særligt DEHP igen-

nem årene været i fokus på grund af den udbredte anvendelse og dets egenskab

som hormonforstyrrende stof. Anvendelsen af DEHP er blevet reguleret, og for-

bruget er blevet erstattet eller suppleret med andre blødgørere. Blødgørerne til-

føres til omgivelserne med spildevand, med overfladisk afstrømning og via af-

dampning til atmosfæren, hvorfra det udvaskes (Boutrup m.fl. 2015).

De tre stoffer inden for gruppen blødgørere, som indgår i søovervågningen,

er fundet over detektionsgrænsen i henholdsvis 65, 4 og 56 % af søerne i peri-

oden 2011-2016 (tabel 5.6b). Det hyppigst forekommende stof er DEHP, som i

perioden 2011-2015 er fundet i koncentrationer (normaliserede) mellem 2,3 og

2407 µg/kg tørstof (tabel 5.6a).

Tabel 5.6a.

Forekomst af blødgørere (normaliseret koncentration) i sediment fra 78-82 søer indeholdt i kontrolovervågningen i

perioden 2011-15. Median af ikke-normaliserede koncentrationer er også opgivet. DG=detektionsgrænsen (ikke normaliseret),

TS=tørstof. Hvis en sø er undersøgt to gange i perioden (se tekst), er kun den seneste måling med i resultaterne i tabellen.

Median –

Enhed:

µg/kg TS

DEHP

Di(2-ethylhexyl)adipat

Diisononylphthalat

301

8,4

185

130

<DG

10 %-

5,7

<DG

9 0%-

842

<DG

483

2,3

<DG

7,0

2407

340

1253

ikke-

normaliseret

100

<DG

Antal

stationer

% fund

>DG

10-100

20-200

Middel Median fraktil Fraktil Min. Maks.

Tabel 5.6b.

Median af ikke-normaliserede koncentrationer i sediment fra 97-101 søer, undersøgt i perioden 2011-2016, samt den

procentvise andel af søer, hvor stoffet er fundet over detektonsgrænsen. DG=detektionsgrænsen (ikke-normaliseret). TS=tørstof.

Hvis en sø er undersøgt to gange i perioden (se tekst), er kun den seneste måling med i resultaterne i tabellen.

Enhed:

µg/kg TS

DEHP

Di(2-ethylhexyl)adipat

Diisononylphthalat

Median –

ikke-normaliseret

110

<DG

Antal

stationer

101

fund >DG

10-100

20-200

Figur 5.6.

Forskel i median-

(punkt), minimum- og maksimum-

værdier (linjer udgående fra

punktet) af koncentrationen (nor-

maliseret) af DEHP i sedimentet,

der er målt i samme sø to gange i

løbet af perioden 2011-2015.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Der ses ingen signifikant forskel i koncentrationen af DEHP, som er det eneste

stof, der er målt to gange i perioden 2011-2015, og hvor resultaterne er sam-

menlignelige for de to år.

5.7

Organotinforbindelser

De mest udbredte anvendelser af organotinforbindelserne er brugen af tri-

butyltin (TBT) som antibegroningsmiddel i bundmaling til skibe og som bio-

cid i træbeskyttelsesmidler. Triphenyltin (TPhT) har haft samme anvendelse.

Disse anvendelser er ikke længere tilladt. De øvrige organotinforbindelser,

mono- og dibutyltin, anvendes som stabilisator i PVC-plast og forekommer

desuden som nedbrydningsprodukter af TBT. TBT virker specifikt på snegle

ved at fremprovokere kønsændringer i ellers normalt kønnede havsnegle

(Boutrup m.fl. 2015).

Alle organotinforbindelserne, bortset fra triphenyltin, er målt i alle de under-

søgte søer. Triphenyltin er målt i 97 af søerne i perioden 2011-2016. Stofferne

er fundet over detektionsgrænsen i 18-76 % af søerne i perioden 2011-2016

(tabel 5.7b). I perioden 2011-2015 forekommer monobutyltin generelt i de hø-

jeste (normaliserede) koncentrationer (medianværdi=4,2 µg/kg tørstof), mens

triphenyltin har den laveste forekomst (op til 0,87 µg/kg tørstof, tabel 5.7a).

Tabel 5.7a.

Forekomst af organotinforbindelser (normaliseret koncentration) i sediment fra 78-82 søer indeholdt i kontrolover-

vågningen i perioden 2011-15. Median af ikke-normaliserede koncentrationer er også opgivet. DG=detektionsgrænsen (ikke

normaliseret), TS=tørstof. Hvis en sø er undersøgt to gange i perioden (se tekst), er kun den seneste måling med i resultaterne i

tabellen.

Median –

ikke-

Enhed:

µg/kg TS

Dibutyltin

Monobutyltin

Tributyltin (TBT)

Triphenyltin(TPhT)

Middel

5,8

5,7

2,6

0,050

Median

2,5

4,2

0,79

<DG

10 %-

fraktil

0,68

1,6

0,39

<DG

90 %-

fraktil

7,3

0,22

Min

0,32

0,52

0,18

<DG

Maks.

0,87

normali-

seret

2,1

3,5

0,5

<DG

Antal

stationer

% fund

>DG

1-5

1-7

1-13

0,1-4

Tabel 5.7b.

Median af ikke-normaliserede koncentrationer i sediment fra 97-101 søer, undersøgt i perioden 2011-2016, samt den

procentvise andel af søer, hvor stoffet er fundet over detektonsgrænsen. DG=detektionsgrænsen (ikke-normaliseret). TS=tørstof

Hvis en sø er undersøgt to gange i perioden, indgår kun den seneste måling i resultaterne.

Enhed:

Median –

Antal

µg/kg TS

ikke-normaliseret

stationer

fund >DG

101

Dibutyltin

1,7

1-7

Monobutyltin

Tributyltin (TBT)

Triphenyltin(TPhT)

3,7

0,5

<DG

101

1-7

1-13

0,1-4

Blandt organotinforbindelserne ses der en signifikant stigning i koncentratio-

nen af monobutyltin; medianværdien steg fra 1,1 til 6,3 µg/kg tørstof. For de

øvrige stoffer ses der ingen signifikant ændring.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Figur 5.7.

Forskel i median-

(punkt), minimum- og maksimum-

værdier (linjer udgående fra

punktet) af koncentrationen (nor-

maliseret) af organotinforbindel-

ser i sedimentet, der er målt i

samme sø to gange i løbet af pe-

rioden 2011-2015. * angiver, at

der er signifikant forskel mellem

de to målinger (parret t-test

p<0,05), n=antal søer.

5.8

Sammenfatning

Med få undtagelser er alle de undersøgte stoffer inden for grupperne metaller,

aromatiske kulbrinter, PAH’er og organotinforbindelser fundet i koncentrati-

oner over detektionsgrænsen i sedimentet i de fleste af de i alt 101 undersøgte

søer. Set over hele perioden 2011-2016 er stofferne fundet i meget varierende

koncentrationer. Eksempelvis er metaller er fundet i alle søer, phenoler er på-

vist i 4-50 % af de undersøgte søer og blødgørere i 4-65 %, mens pesticider er

fundet i få søer (0-4 %).

Fra 25 af de undersøgte søer er der udtaget sedimentprøver to gange i perioden

2011-2016. Ved sammenligning af de fundne koncentrationer ses der ved det

seneste prøvetagningsår signifikant højere koncentrationer af de aromatiske

kulbrinter naphtalen og trimethylnaphtalener, af PAH’erne phenanthren,

benz(ghi)perylen, benz(a)anthracen, indeno(1,2,3-cd)pyren og fluoren samt af

organotinforbindelsen monobutyltin. Derudover var indholdet af nonylpheno-

ler signifikant lavere i det andet prøvetagningsår.

Det skal understreges, at de observerede udviklingstendenser alene bygger på

to målinger af de pågældende stoffer, og at data repræsenterer højst 25 søer.

Eventuelle signifikante ændringer kan derfor skyldes lokale forhold og kan

ikke generaliseres til alle søer.

For enkelte af de undersøgte stoffer er der fastsat miljøkvalitetskrav (MKK) i

sediment. Bly og cadmium blev fundet i koncentrationer højere end MKK i

henholdsvis 5 % og 7 % af de undersøgte søer. Naphthalen og methylnaph-

thalener blev fundet i koncentrationer højere end MKK i 10 % og 83 % af de

undersøgte søer. Der er også fastlagt MKK for nonylphenoler og octylphenol,

men her blev der ikke fundet koncentrationer højere end MKK.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Kviksølv i fisk

Som et led i undersøgelsen af miljøfarlige forurenende stoffer i søer er indhol-

det af kviksølv målt i muskelvæv i fisk. Undersøgelsen omfatter fisk fra stort

set de samme søer, hvori der er undersøgt for miljøfremmede stoffer og me-

taller i sedimentet (se kapitel 5). Målingerne foretages fortrinsvis på aborre

med en længde på 20-25 cm fanget i forbindelse med fiskeundersøgelserne i

NOVANA. Fem fisk fra hver sø er analyseret. I de tilfælde, hvor det ikke har

været muligt at indsamle aborrer i de udvalgte søer, eller hvor det ikke har

været muligt at indsamle dem i den angivne størrelse, er der undersøgt abor-

rer i en anden (oftest mindre) størrelse eller alternative fiskearter.

Figur 6.1 og 6.2 viser resultaterne for henholdsvis aborre og øvrige fiskearter.

Middelkoncentrationerne af kviksølv i muskelvævet hos aborrer ligger mel-

lem 0,1 og 2,3 mg/kg tørstof, og der er en ret stor spredning i de fleste søer.

Langt de fleste prøver er indsamlet i de almindeligste søtyper, type 9 og 10

(ferske, alkaline, ikke-brunvandede søer, se kapitel 2). Der ser ikke ud til at

være sammenhæng mellem koncentrationen af kviksølv og søtype (figur 6.3).

Det skal bemærkes, at inddelingen af søtyperne, som er anvendt her, ikke ta-

ger hensyn til næringsindhold, størrelse af søen og forholdet mellem søstør-

relse og oplandets størrelse – kriterier, der er taget hensyn til ved udvælgelse

af søer til analyse for miljøfarlige forurenende stoffer.

Det kan synes bemærkelsesværdigt, at fiskene fra nogle af de mest næringsfat-

tige og/eller kalkfattige søer som Velling Igelsø, Skør Sø, Maglesø, Hornum Sø

og Kvie Sø er blandt de fisk, hvor der er fundet de højeste koncentrationer af

kviksølv. Der er dog også foretaget undersøgelser af fisk fra andre næringsfat-

tige søer (f.eks. Ræv Sø og Ravn Sø) og kalkfattige søer (Skån Sø og Madum Sø),

hvor koncentrationerne er lavere. På det nuværende grundlag kan der ikke gives

en entydig forklaring på dette, og forskellige faktorer kan spille ind. Søernes al-

kalinitet har formentlig en betydning, idet andre har fundet større bioakkumu-

lering af metaller i kalkfattige end i kalkrige søer (Spry og Wiener 1991). Fiskenes

størrelse er sandsynligvis også relevant; i Skør Sø og Hornum Sø er der analyse-

ret fisk, der var større end angivet i den tekniske anvisning, hvilket formentlig

delvist kan forklare det højere kviksølvindhold, se nedenfor. Aborrernes føde-

valg kan være anderledes i de renere søer (aborrer kan være mere bentisk-orien-

terede her, og de kan overgå til rovfiskestadiet tidligere i livsfasen) end i de mere

næringsrige søer. En medvirkende årsag til et højt kviksølvindhold kan være, at

vækstraten er langsommere i nogle af de næringsfattige søer; fisk i den angivne

længde er derfor ældre og har dermed haft længere tid til at opkoncentrere kvik-

sølv. Endelig kan anoxiske forhold i søsedimentet forårsage frigivelse af methyl-

kviksølv, hvilket er observeret under anoxiske forhold i forbindelse med dam-

brug efter skovrydning (Martin Mørk Larsen, DCE, pers. komm.).

Figur 6.1 antyder også en sammenhæng mellem fiskestørrelse og indholdet af

kviksølv (bemærk, at søerne er sorteret efter stigende kviksølvindhold i fiskene,

se også figur 6.3 og tabel 6.1). De fisk, som indeholder de laveste koncentratio-

ner, er ofte små. De fire søer, hvor der er fundet de laveste kviksølvkoncentra-

tioner i fiskevævet er repræsenteret ved fisk med en længde under 20 cm, som

er den minimumstørrelse, der skal tilstræbes ifølge den tekniske anvisning.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Ofte, men ikke entydigt, er spredningen i kviksølvindholdet relateret til spred-

ning i fiskenes størrelse.

Figur 6.1.

Forekomst af kviksølv i

muskelvæv hos aborre fanget i

søer i kontrolovervågningen i

perioden 2011-2016. Punkterne

angiver middelværdi af fem fisk,

linjerne angiver minimum- og

maksimumværdier.Ved søens

navn er angivet søtype (se kapitel

2) og størrelsesintervallet af de

undersøgte fisk. Søerne er

sorteret efter stigende indhold af

kviksølv (figuren fortsættes på

næste side

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Figur 6.1 (fortsat, bemærk

ændring i aksen).

Forekomst af

kviksølv i muskelvæv hos aborre

fanget i søer i

kontrolovervågningen i perioden

2011-2016. Punkterne angiver

middelværdi af fem fisk, linjerne

angiver minimum- og

maksimumværdier.Ved søens

navn er angivet søtype (se kapitel

2) og størrelsesintervallet af de

undersøgte fisk. Søerne er

sorteret efter stigende indhold af

kviksølv.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Figur 6.2.

Forekomst af kviksølv i

muskelvæv hos henholdsvis

gedde, lerkutling, nipigget

hundestejle, rudskalle, skalle og

trepigget hundestejle fanget i

søer i kontrolovervågningen i

perioden 2011-2016. Punkterne

angiver middelværdi af (1-5) fisk,

linjerne angiver minimum- og

maksimumværdier.Ved søens

navn er angivet søtype (se kapitel

2) og størrelsesintervallet af de

undersøgte fisk.

Analyse af fisk i forskellig størrelse (som ikke var tilsigtet, men i visse tilfælde

den eneste mulighed, se ovenfor) giver mulighed for at relatere størrelsen til

kviksølvindholdet på tværs af søerne. Dette forhold er for aborre vist i figur

6.3, hvor søerne er delt op i forhold til typerne. Der er foretaget lineær regres-

sion, og de statistiske variable er vist i tabel 6.1. Der er en god relation mellem

størrelse og kviksølvindhold i flere søtyper.

Denne sammenstilling viser, at fisk af forskellig størrelse ikke er umiddelbart

sammenlignelige. Det er vigtigt, at man i videst mulig omfang foretager ana-

lyser på fisk af samme størrelse, som det er angivet i den tekniske anvisning.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Figur 6.3.

Forholdet mellem kvik-

sølvkoncentrationen i muskelvæv

(mg/kg tørstof) og længde hos

aborre undersøgt i 85 søer i peri-

oden 2011-2016. Hvert punkt re-

præsenterer én fisk.

Tabel 6.1.

Statistiske variable for lineær regression mellem fiskestørrelse og kviksølvkon-

centration i muskelvæv, undersøgt i 85 søer i perioden 2011-2016.

Type 1

Type 2

Type 5

Type 9

Type 10

Type 11

Type 13

Alle typer

0,63

0,08

0,58

0,08

0,20

0,32

0,61

0,24

<0,001

0,64

0,001

<0,001

0,003

0,22

<0,001

Antal søer/fisk

5/25

1/5

3/15

45/223

26/131

5/25

1/4

86/428

I Bek. 1625 af 19/12/2017 er der sat et miljøkvalitetskrav for biota på 20 µg

kviksølv/kg vådvægt. Ved anvendelse af de angivne tørvægtsprocenter be-

tyder dette, at der i 98 % af de analyserede aborrer er fundet kviksølvindhold

over miljøkvalitetskravet.

I 16 søer (fortrinsvis brakke med en salinitet på over 0,5 ‰) blev der ikke fun-

det aborrer, og kviksølv er derfor analyseret i henholdsvis gedde, lerkutling,

nipigget hundestejle, rudskalle, skalle og trepigget hundestejle (figur 6.3). For

disse øvrige fiskearter ligger kviksølvindholdet i 74 % af fiskene over miljø-

kvalitetskravet.

Grænseværdien for indholdet af kviksølv i fisk er generelt 500 µg/kg vådvægt

(EF Nr. 1881/2006). Ved anvendelse af de angivne tørvægtsprocenter betyder

dette, at otte af de i alt 430 analyserede aborrer ligger over denne grænse. Seks

af disse har en længde på 25 cm eller derover (se figur 6.3). For de øvrige fi-

skearter ligger ingen af kviksølvkoncentrationerne over grænseværdien på

500 µg/kg vådvægt.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Operationel overvågning af søernes

tilstand

Den operationelle overvågning af søer >5 ha er sat i værk med henblik på at

vurdere tilstanden for de søer, som er i risiko for ikke at opfylde natur- og mil-

jømålet. I programperioden (2011-2016) er der nu foretaget overvågning af 426

søer. Derudover indgår ca. 75 % af de søer, der er i programmet for kontrol-

overvågning, da det er vurderet, at disse søer ikke opfylder målsætningen og

derfor vil være omfattet af behov for operationel overvågning. Dette afsnit om-

handler ikke søerne, som også indgår i kontrolovervågningen. Placeringen af

de operationelt overvågede søer er vist i figur 7.1.

Figur 7.1.

Geografisk placering

af søer, der indgik i den operatio-

nelle overvågning af søer >5 ha i

perioden 2011-2016. Operationelt

overvågede søer, der også ind-

går i kontrolovervågningen, er

ikke inkluderet.

Det operationelle program omfatter søer, hvori der aldrig har været tilsyn, eller

hvor statusoplysningerne er forældede, søer med manglende oplysninger i for-

hold til nødvendig indsats, søer med igangsatte indsatser samt søer med målop-

fyldelse, der er i forværring. Det vandkemiske måleprogram svarer som ud-

gangspunkt til programmet for kontrolovervågningen af tilstand. I udvalgte

søer foretages sedimentanalyser, belastningsopgørelser samt analyser af frakti-

oner af kvælstof og fosfor. Vegetationsundersøgelser foretages som udgangs-

punkt i alle søer bortset fra dem, som forventes at være i dårlig tilstand, eller

søer, hvor der er viden om, at omfanget af vegetationen er ubetydelig.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Nedenfor gives en kort status for søernes tilstand i det operationelle program.

Det bemærkes, at de 426 søer, der indtil nu er undersøgt, ikke nødvendigvis

er et repræsentativt udsnit af de danske søer som helhed. Som for kontrol-

overvågningen gælder det, at der, pga. analysefejl, ikke præsenteres resultater

af totalfosfor og totalkvælstof i søer, der er undersøgt i 2016.

7.1

Generel tilstand

Søerne i den operationelle overvågning repræsenterer i alt 10 søtyper (tabel

7.1). Den hyppigste er, som for de øvrige typer af overvågning, søtype 9 (lav-

vandede, kalkrige, ikke brunvandede, ferske søer).

Tabel 7.1.

Fordelingen af søerne i det operationelle program på de enkelte søtyper. For

definition af søtyperne se afsnit 2.

Søtype

Antal søer

174

En samlet beskrivelse af de morfologiske, vandkemiske og vegetationsmæs-

sige forhold i de ni søtyper er givet i tabel 7.2. I figur 7.2 er medianværdien

for en række af de morfologiske og vandkemiske parametre vist for de enkelte

søtyper.

Inddelingen i søtyper sker på baggrund af forskelle i vanddybde, alkalinitet,

brunfarvning og saltholdighed (se afsnit 2). Denne inddeling kommer tydeligt

til udtryk i flere af parametrene vist i figur 7.2 (middelvanddybde, alkalinitet,

konduktivitet og farvetal). Blandt søtyperne inden for samme afgrænsning kan

der dog også være væsentlige forskelle. Eksempelvis blandt de tre brunvan-

dede søtyper, hvor søtype 5 generelt er mere brunvandet end søtype 13 og 15.

Søernes areal er vist som medianværdi for de ti søtyper og ligger for de fleste

søtyper omkring 10 ha. Det største medianareal findes for søtype 11 og det

mindste for søtype 5.

Den mest næringsrige søtype, både hvad angår fosfor og kvælstof, er søtype 15

(kalkrig, brunvandet, saltholdig, lavvandet), og det er også her, at der ses det

højeste indhold af klorofyl

og den laveste sigtdybde. Også de to øvrige brun-

vandede søtyper (søtype 5 og 13) har et forholdsvis højt indhold af næringsstof-

fer, et højt indhold af klorofyl

og lav sigtdybde.

De mest næringsfattige søtyper er søtype 1 og 2 (koncentrationen af totalkvæl-

stof er dog lavere i type 10 end i type 2), og det er også her, at de laveste kon-

centrationer af klorofyl ses. Sigtdybden er højest i søtype 2 efterfulgt af søtype

10. Den relativt lave sigtdybde i søtype 1 kan skyldes, at dette er en lavvandet

søtype, hvor sigtdybden når bunden.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Figur 7.2.

Oversigt over morfologiske og vandkemiske parametre samt sigtdybde i de operationelt overvågede søer. Der er an-

givet medianværdier. Kun de otte søtyper med data fra mindst fem søer er taget med. Se også tabel 7.1 og 7.2. Data vedr. un-

dervandsplanter medtager ikke trådalger. RPA=relativt plantedækket areal af søbunden i procent, RPV=relativt plantefyldt vand-

volumen i procent.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Forekomst og udbredelse af undervandsplanter varierer ligeledes meget imel-

lem de forskellige søtyper. Dybdegrænse og til dels dækningsgrad er størst i

de mest næringsfattige søtyper 1, 2 og 10, hvor også sigtdybden er størst. Det

plantefyldte volumen er, lidt overraskende, højest i den mest næringsrige sø-

type 15, men det kan hænge sammen med, at søerne i denne type er meget

lavvandede. Det gennemsnitlige antal arter varierer mellem 4 og 10,5 og er

højest i søtype 10.

I tabel 7.2 er der givet en oversigt over de morfologiske, vandkemiske/fysiske

parametre samt undervandsplanternes dækningsgrad, plantefyldte volumen,

dybdegrænse og antal arter i de enkelte søtyper. Disse data er også afbildet i

figur 7.2. Nogle af søtyperne er kun repræsenteret ved få søer og kan ikke

anvendes til at udtale sig om søtyperne generelt.

Tabel 7.2.

Oversigt over kemiske og biologiske data fra de 426 søer (sommerværdier), der indgik i den operationelle

overvågning i perioden 2011-2016, fordelt på de enkelte søtyper. Bemærk, at resultater for totalfosfor og totalkvæstof fra 2016

ikke er medtaget pga. fejlanalyser. Hvis der er data for flere år, indgår søen med den seneste undersøgelse. *) Lindholm

Kridtgrav. Søer, hvor der ikke er registreret undervandsplanter, indgår ikke i opgørelser over dybdegrænse og artsantal.

Type 1

(lavvandet, lavalkalin, ufarvet, fersk)

Middeldybde (m)

Maksimumdybde (m)

Søareal (ha)

Totalfosfor (mg P/l)

Totalkvælstof (mg N/l)

Sigtdybde (m)

Klorofyl

(μg/l)

Alkalinitet (meq/l)

Farvetal (mg Pt/l)

Suspenderet stof (mg/l)

Konduktivitet (mS/m)

Relativt plantedækket areal (%)

Relativt plantedækket volumen (%)

Plantedybdegrænse (m)

Antal arter af undervandsplanter

Type 2

(dyb, lavalkalin, ufarvet, fersk)

Middeldybde (m)

Maksimumdybde (m)

Søareal (ha)

Totalfosfor (mg P/l)

Totalkvælstof (mg N/l)

Sigtdybde (m)

Klorofyl

(μg/l)

Alkalinitet (meq/l)

Farvetal (mg Pt/l)

Suspenderet stof (mg/l)

Konduktivitet (mS/m)

Relativt plantedækket areal (%)

Relativt plantedækket volumen (%)

Plantedybdegrænse (m)

Antal arter af undervandsplanter

Gns.

1,4

3,6

10,6

0,033

1,09

1,8

13,4

0,05

5,7

41,5

6,7

3,5

6,3

Gns.

6,3

8,7

0,011

0,62

5,0

5,2

0,07

5,0

45,5

14,3

6,3

5,3

Median

1,1

1,9

10,1

0,017

0,88

1,5

5,2

0,03

5,5

32,8

6,4

3,4

5,5

Median

6,3

8,9

0,009

0,48

5,0

4,4

0,03

4,8

38,7

6,2

5,2

5,5

Min.

0,7

1,6

5,0

0,005

0,30

0,7

2,3

0,00

5,2

18,3

0,8

1,5

2,0

Min.

4,7

5,3

0,004

0,34

2,3

1,1

0,02

3,0

14,3

0,2

2,5

2,0

Maks.

2,8

9,0

18,7

0,114

2,10

3,2

58,2

0,18

6,4

82,0

13,0

5,7

12,0

Maks.

8,0

12,0

0,018

1,30

8,6

12,8

0,17

7,1

77,5

50,6

11,0

10,0

Antal søer

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Type 5

(lavvandet, lavalkalin, farvet, fersk)

Middeldybde (m)

Maksimumdybde (m)

Søareal (ha)

Totalfosfor (mg P/l)

Totalkvælstof (mg N/l)

Sigtdybde (m)

Klorofyl

(μg/l)

Alkalinitet (meq/l)

Farvetal (mg Pt/l)

Suspenderet stof (mg/l)

Konduktivitet (mS/m)

Relativt plantedækket areal (%)

Relativt plantedækket volumen (%)

Plantedybdegrænse (m)

Antal arter af undervandsplanter

Type 9

(lavvandet, alkalin, ufarvet, fersk)

Middeldybde (m)

Maksimumdybde (m)

Søareal (ha)

Totalfosfor (mg P/l)

Totalkvælstof (mg N/l)

Sigtdybde (m)

Klorofyl

(μg/l)

Alkalinitet (meq/l)

Farvetal (mg Pt/l)

Suspenderet stof (mg/l)

Konduktivitet (mS/m)

Relativt plantedækket areal (%)

Relativt plantedækket volumen (%)

Plantedybdegrænse (m)

Antal arter af undervandsplanter

Type 10

(dyb, alkalin, ufarvet, fersk)

Middeldybde (m)

Maksimumdybde (m)

Søareal (ha)

Totalfosfor (mg P/l)

Totalkvælstof (mg N/l)

Sigtdybde (m)

Klorofyl

(μg/l)

Alkalinitet (meq/l)

Farvetal (mg Pt/l)

Suspenderet stof (mg/l)

Konduktivitet (mS/m)

Relativt plantedækket areal (%)

Relativt plantedækket volumen (%)

Plantedybdegrænse (m)

Antal arter af undervandsplanter

Gns.

0,9

2,3

14,3

0,137

1,11

0,5

58,5

0,06

5,5

292

10,3

2,6

0,8

8,0

Gns.

1,4

2,9

36,7

0,171

1,31

1,1

64,8

2,51

8,4

22,7

11,3

1,8

9,2

Gns.

5,4

12,4

95,2

0,062

0,86

3,2

20,0

2,28

8,4

18,2

3,3

4,8

11,8

Median

0,7

1,5

8,0

0,075

0,96

0,5

47,1

0,04

5,5

234

2,3

0,7

7,5

Median

1,3

2,4

13,4

0,115

1,17

0,9

45,5

2,43

8,4

9,6

2,3

1,7

7,5

Median

4,9

10,0

12,5

0,042

0,76

3,0

9,4

2,22

8,3

12,0

0,8

4,6

11,0

Min.

0,3

5,0

0,034

0,78

0,1

3,4

0,00

4,1

0,2

1,0

Min.

0,3

0,6

0,1

0,014

0,28

0,2

3,5

0,34

7,1

0,3

1,0

Min.

3,0

4,2

2,1

0,006

0,20

0,7

2,1

0,20

7,5

0,2

1,0

Maks.

0,615

2,12

1,1

299,8

0,21

7,4

1001

69,1

16,0

1,8

21,0

Maks.

3,0

9,5

541,3

1,856

5,48

5,0

694,6

9,84

9,8

231

4744

92,1

83,0

7,5

33,0

Maks.

10,4

45,7

1660,0

0,386

2,52

7,2

106,5

4,72

9,5

68,6

30,7

12,0

44,0

Antal søer

159

155

166

173

174

170

174

172

118

106

Antal søer

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Type 11

(lavvandet, alkalin, ufarvet, brak)

Middeldybde (m)

Maksimumdybde (m)

Søareal (ha)

Totalfosfor (mg P/l)

Totalkvælstof (mg N/l)

Sigtdybde (m)

Klorofyl

(μg/l)

Alkalinitet (meq/l)

Farvetal (mg Pt/l)

Suspenderet stof (mg/l)

Konduktivitet (mS/m)

Salinitet (‰)

Relativt plantedækket areal (%)

Relativt plantedækket volumen (%)

Plantedybdegrænse (m)

Antal arter af undervandsplanter

Type 12

(dyb, alkalin, ufarvet, brak)

Middeldybde (m)

Maksimumdybde (m)

Søareal (ha)

Totalfosfor (mg P/l)

Totalkvælstof (mg N/l)

Sigtdybde (m)

Klorofyl

(μg/l)

Alkalinitet (meq/l)

Farvetal (mg Pt/l)

Suspenderet stof (mg/l)

Konduktivitet (mS/m)

Salinitet (‰)

Relativt plantedækket areal (%)

Relativt plantedækket volumen (%)

Plantedybdegrænse (m)

Antal arter af undervandsplanter

Type 13

(lavvandet, alkalin, farvet, fersk)

Middeldybde (m)

Maksimumdybde (m)

Søareal (ha)

Totalfosfor (mg P/l)

Totalkvælstof (mg N/l)

Sigtdybde (m)

Klorofyl

(μg/l)

Alkalinitet (meq/l)

Farvetal (mg Pt/l)

Suspenderet stof (mg/l)

Konduktivitet (mS/m)

Relativt plantedækket areal (%)

Relativt plantedækket volumen (%)

Plantedybdegrænse (m)

Antal arter af undervandsplanter

Gns.

0,9

1,6

111,9

0,226

1,54

0,7

51,1

2,99

8,6

1222

7,95

24,3

14,1

1,1

5,5

Gns.

4,8

7,7

9,5

0,139

0,95

1,8

33,4

3,58

8,3

244

1,47

16,7

4,7

4,4

8,0

Gns.

0,8

2,0

31,9

0,336

1,95

0,7

92,3

2,20

8,2

27,5

16,1

1,2

11,4

Median

0,6

1,2

16,5

0,161

1,23

0,6

40,4

2,80

8,6

944

5,90

8,7

4,6

0,9

5,0

Median

3,5

6,8

7,2

0,082

0,89

1,5

34,9

3,53

8,3

179

1,21

0,1

0,0

4,4

8,0

Median

0,7

1,6

10,2

0,197

1,62

0,7

53,1

1,99

8,2

20,4

8,3

1,1

9,0

Min.

0,2

0,3

4,9

0,025

0,60

0,1

3,9

0,96

7,1

0,56

0,2

1,0

Min.

3,1

5,0

0,028

0,86

0,8

7,1

3,06

7,7

151

0,98

2,8

4,0

Min.

0,1

0,3

1,9

0,020

0,70

0,1

4,8

0,14

7,0

0,2

2,0

Maks.

3,0

4,5

1593,0

1,400

7,11

1,8

193,7

7,38

9,5

117

4650

29,60

81,4

69,7

4,0

14,0

Maks.

8,9

14,1

18,8

0,363

1,15

3,4

56,6

4,18

9,0

468

2,48

50,0

14,0

5,9

12,0

Maks.

2,7

7,8

450,0

3,273

5,32

2,6

797,7

6,08

9,7

406

226

554

85,1

68,9

5,2

38,0

Antal søer

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Type 14

(Dyb, alkalin, farvet, fersk)

Middeldybde (m)

Maksimumdybde (m)

Søareal (ha)

Totalfosfor (mg P/l)

Totalkvælstof (mg N/l)

Sigtdybde (m)

Klorofyl

(μg/l)

Alkalinitet (meq/l)

Farvetal (mg Pt/l)

Suspenderet stof (mg/l)

Konduktivitet (mS/m)

Salinitet (‰)

Relativt plantedækket areal (%)

Relativt plantedækket volumen (%)

Plantedybdegrænse (m)

Antal arter af undervandsplanter

Type 15

(lavvandet, alkalin, farvet, brak)

Middeldybde (m)

Maksimumdybde (m)

Søareal (ha)

Totalfosfor (mg P/l)

Totalkvælstof (mg N/l)

Sigtdybde (m)

Klorofyl

(μg/l)

Alkalinitet (meq/l)

Farvetal (mg Pt/l)

Suspenderet stof (mg/l)

Konduktivitet (mS/m)

Salinitet (‰)

Relativt plantedækket areal (%)

Relativt plantedækket volumen (%)

Plantedybdegrænse (m)

Antal arter af undervandsplanter

Gns.

4,8

9,4

12,0

1,7

27,5

3,26

8,3

5,7

0,8

3,7

8,0

Gns.

0,4

0,9

18,8

0,890

4,18

0,3

119,8

3,93

8,7

104

108

1229

7,22

24,8

16,4

0,7

4,9

Median

4,8

9,4

12,0

1,7

27,5

3,26

8,3

5,7

0,8

3,7

8,0

Median

0,3

0,7

9,2

0,364

3,39

0,3

91,2

3,52

8,7

109

1182

6,38

17,4

12,8

0,4

4,0

Min.

4,5

8,8

7,9

0,044

1,46

1,6

18,5

3,03

8,2

5,7

0,8

3,7

8,0

Min.

0,1

5,1

0,060

1,38

0,1

17,2

2,04

7,5

0,80

0,1

1,0

Maks.

5,0

10,0

16,0

0,044

1,46

1,9

36,5

3,49

8,3

5,7

0,8

3,7

8,0

Maks.

2,3

3,8

117,0

4,320

12,67

0,8

586,9

7,65

9,8

157

1047

3898

24,32

76,2

67,0

2,3

15,0

Antal søer

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Klima og afstrømning

Variationer i de klimatiske forhold og afstrømning kan både direkte og indi-

rekte influere på søernes miljøtilstand. I nedbørsrige år med stor afstrømning

vil der generelt være en større tilførsel af næringsstoffer fra dyrkede og udyr-

kede arealer til søerne. Vandets opholdstid vil til gengæld være kortere, og

derfor vil der være tendens til, at stoftilbageholdelsen i søerne i procent af

tilførslen vil være relativt mindre end i et ”tørt” år.

Temperaturen påvirker direkte en række processer i søerne, og forskelle i tem-

peraturniveauet og sæsonforløbet kan derfor være en medvirkende årsag til

forskelle i den generelle miljøtilstand mellem de enkelte år. Også de øvrige

klimatiske faktorer påvirker i højere eller mindre grad søernes tilstand og ud-

vikling. Kendskab til variationer i de klimatiske forhold er således nødvendig,

når resultaterne fra søovervågningen skal tolkes. Der kan også være tale om

mere generelle og vedvarende klimaforandringer i eksempelvis temperatur

og nedbørsmønster, som kan påvirke søernes tilstand.

Klimadata er tilvejebragt via DMI’s GRID-data (http://novana.dmi.dk/no-

vana).

Temperatur- og vinddata er baseret på data fra 20x20 km kvadrater, de

såkaldte ”Grid-værdier”, mens månedsnedbøren er baseret på 10x10 km

grids. For alle parametre er grids’ene ”klippet” ved kystlinjen og derefter be-

regnet for arealet inden for kystlinjen. Det bemærkes, at de anvendte nedbørs-

værdier ikke er korrigeret for faktorer såsom højde over terrænet, vind og

”wetting” (vanddråber, der afsættes på regnmålerens sider, hvorfra de for-

damper uden at blive registreret). Disse faktorer vil kunne have indflydelse

på de faktiske værdier. For datagrundlag og beregningsmetoder af fersk-

vandsafstrømningen henvises til Thodsen m.fl. (2016).

I nærværende kapitel gives der en kort oversigt over de klimatiske forhold i

2016 sammenlignet med perioden 1990-2015 samt ”normalperioden”, der er

defineret som årene 1961 til 1990.

8.1

Temperatur og global indstråling

Årsmiddeltemperaturen for hele Danmark var i 2016 på 9,00 ºC, hvilket var 0,41

grad højere end gennemsnittet for perioden 1990-2016 (8,59 ºC) (figur 8.1A).

Temperaturen var 1,29 højere end gennemsnittet for perioden 1961-1990 (7,71

ºC). Temperaturen i september og december var markant højere end normalen

for perioden 1990-2016 (figur 8.2A).

Årsmiddelværdien for den globale indstråling varierer kun lidt fra år til år (figur

8.1E). I 2016 var den marginalt højere end normalen for de forrige 26 år, og dette

skyldes primært en lidt højere indstråling i maj, juni og september (figur 8.2E).

Vandtemperaturerne i søerne bliver målt 19 gange pr. år i KU-søerne. Hver sø

bliver fra 2015 målt hvert andet år sammen med de vandkemiske parametre.

Resultaterne for 2015 og 2016 bliver afrapporteret samlet i år, da der nu forelig-

ger et samlet datasæt for KU-søerne fra 2015-2016 (figur 8.3). Igennem hele

2015/2016 følger vandtemperaturerne i søerne næsten normalen for perioden

1990-2016. Juni og september skiller sig dog lidt ud som følge af højere indstrå-

ling end normalen.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Figur 8.1.

Årsværdier for lufttemperatur (A), nedbør (B), ferskvandsafstrømning (C), vindhastighed (D) og global indstråling (E)

for Danmark i 2016. Desuden er gennemsnit for perioderne 1961-1990 (stiplet linje (dog ikke for ferskvandsafstrømning og glo-

bal indstråling)) og 1990-2016 (linje) indlagt. Data fra hele Danmark.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Figur 8.2.

Månedsværdier for temperatur (A), nedbør (B), ferskvandsafstrømning (C), vindhastighed (D) og global indstråling (E)

i 2015 samt gennemsnit for perioderne 1961-1990 og 1990-2015 (førstnævnte dog ikke for global indstråling, vindhastighed og

ferskvandsafstrømningen). Data fra hele Danmark.

8.2

Nedbør

Ofte er der på årsbasis ikke store forskelle i nedbørsmængden fra år til år, men

året 2016 var et relativt tørt år med kun 701 mm nedbør. Det er lavere end

gennemsnittet for begge perioderne 1961-1990 (714 mm) og 1990-2015 (763

mm) (figur 8.1B). I syv af månederne var nedbøren lavere end normalen, men

i april, juni og juli regnede det usædvanligt meget (figur 8.2B).

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

8.3

Afstrømning

Den arealspecifikke ferskvandsafstrømning er på årsbasis tæt korreleret med

nedbørsmængden og var i 2016 på 353 mm, hvilket er marginalt højere end i

hele perioden 1990-2015 (328 mm). Afstrømningen var markant højere end

normalt i januar og februar, men også foråret var præget af meget nedbør (fi-

gur 8.1C og 8.2C).

8.4

Vindforhold

Den gennemsnitlige årlige vindhastighed for hele Danmark varierer ikke me-

get fra år til år og har de seneste 10 år ligget mellem 4,5 og 5,0 m/s (figur 8.1D).

I 2016 lå den på 4,5 m/s, hvilket er lidt under normalen for perioden 1990-

2015 (5,0 m/s). Kun august og december havde højere gennemsnitlig vindha-

stighed end normalen for perioden 1989-2015 (figur 8.2.D).

Figur 8.3.

Øverst: Årsværdier for

median af gennemsnitlig

vandtemperatur i overfladevandet

i de 15 søer, der indgår i

kontrolovervågningen af

udvikling, for sommerperioden i

årene 1989 til 2016. Nederst:

Månedsværdier for den

gennemsnitlige vandtemperatur i

de 15 søer i 2016 (søjler) samt

gennemsnittet for perioden 1989-

2015 (blå kurve).

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Habitatnaturtyper i vandhuller og småsøer

<5 ha

Kortlægningen af habitatnaturtyper i søer <5 ha omfattede i perioden 2011-

2016 i alt 3023 vandhuller og småsøer, herefter kaldet søer i dette kapitel. Af

disse var 411 inkluderet i kontrolovervågningen af sønaturtyperne. I alt 604

søer blev kortlagt, samtidig med at der i disse søer blev foretaget vurdering

af levesteder for stor vandsalamander og klokkefrø. Figur 9.1 viser placerin-

gen af alle de kortlagte søer. En oversigt over habitatnaturtyper i søer findes i

kapitel 2 og tillige i tabel 9.1 og 9.2. 16 søer i kortlægningen er bestemt som

klitlavning. Disse er ikke inkluderet i denne opgørelse. To søer er fejlagtigt

registreret som både type 3130 og type 3140 Disse er heller ikke inkluderet.

Det skal bemærkes, at der endnu ikke foreligger en fuldstændig kortlægning

af alle sønaturtyperne i Natura 2000-områder. Det er anslået, at der findes i

alt ca. 10.000 vandhuller og småsøer <5 ha i Natura 2000-områder i Danmark.

De fleste af de undersøgte søer findes inden for Natura 2000-områderne. Sø-

erne i kontrolovervågningen er dog fordelt over hele landet, og en del af disse

findes altså uden for Natura 2000-områder. Figur 9.2 viser placeringen af sø-

erne i kontrolovervågningen.

Figur 9.1.

Placering af alle kort-

lagte vandhuller og småsøer <5

ha (inkl. dem, der er indeholdt i

kontrolovervågningen) i perioden

2011-2016. De enkelte habitatna-

turtyper (se tabel 9.1) er markeret

med hver sin farve. 0=naturtype

er ikke angivet.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Figur 9.2.

Placering af vandhuller

og småsøer < 5 ha, der er inde-

holdt i kontrolovervågningen af

habitatnaturtyper i perioden

2011-2016. De enkelte habitatna-

turtyper (se tabel 9.2) er markeret

med hver sin farve.

I det følgende behandles først alle de 3023 søer samlet og derefter behandles

de 411 søer i kontrolovervågningen særskilt. De to grupper af søer er under-

søgt efter samme program. Dog suppleres kortlægningsdata i kontrolover-

vågningen med analyse af nogle enkelte vandkemiske nøgleparametre. En-

kelte søer er i perioden 2011-2016 undersøgt både i kortlægningen af naturty-

per og i ovenfor nævnte levestedsvurdering. I disse tilfælde er kun resultater

af kortlægningen medtaget her.

9.1

Kortlægning

Fordelingen af søerne på de enkelte habitatnaturtyper (bestemt i henhold til

habitatnøglen, der findes på MST’s hjemmeside) ses af tabel 9.1.

Cirka en tredjedel af de undersøgte søer blev bestemt til type 3150 (næringsrige

søer); denne type udgør dermed størstedelen af søerne. Den næsthyppigste

type var type 1150 (kystlaguner og strandsøer), som udgjorde lidt over en fjer-

dedel af alle søerne. Type 3130 (søer med små amfibiske planter ved bredden)

udgjorde omkring 11 % af søerne, mens type 3160 (brunvandede søer) og type

3140 (kransnålalgesøer) udgjorde hhv. 9 og 5 % af søerne. Type 3110 (lobelie-

søer) var den mest sjældne naturtype, idet den udgjorde lidt under 2 % af de

undersøgte søer. Knap 10 % af søerne, der blev undersøgt, kunne ikke henføres

til nogen naturtype, mens der for ca. 5 % af søerne ikke er angivet nogen natur-

type. Dette kan f.eks. skyldes, at undersøgelsen måtte opgives, fordi søen på

undersøgelsestidspunktet var udtørret, eller at tilgang til søen var umulig.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Tabel 9.1.

Fordeling af vandhuller og småsøer <5 ha i kortlægningen af habitatnaturtyper i søer. Søerne er opdelt i størrelses-

grupperne over og under 1 ha. Søer, der indgår i kontrolovervågningen af habitatnaturtyper i søer, er inkluderet, hvoraf en del

ligger udenfor Natura 2000-områder.

Habitatnaturtype

Nr.

1150

3110

3130

3140

3150

3160

3100

Beskrivelse

Kystlaguner og strandsøer

Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobelie-

søer)

Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfi-

biske planter ved bredden

Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger

Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter el-

ler store vandaks

Brunvandede søer og vandhuller

Søer og vandhuller, der ikke kan henføres til en af

habitatnaturtyperne

Naturtype kan ikke bestemmes, f.eks. pga. udtørring

på undersøgelsestidspunktet

2618

303

102

137

3023

100

256

279

923

244

1012

280

263

123

333

138

<1 ha

705

1-5 ha

Antal

Areal ej oplyst

I alt

795

%-vis andel

På baggrund af de indsamlede artslister og registrering af strukturelle indika-

torer ved kortlægningen (se kapitel 2) kan naturtilstanden for hver af søerne

beregnes (se Fredshavn 2009). Resultatet af denne beregning er en indeks-

værdi mellem 0 og 1. Jo tættere værdien ligger på 1, des mere uforstyrret anses

søen for at være. Indeksværdierne kan oversættes til naturtilstand, hvor 0-

0,2=dårlig, 0,2-0,4=ringe, 0,4-0,6=moderat, 0,6-0,8=god, 0,8-1=høj. Beregnin-

gen af naturtilstanden knytter sig til naturtypen for den enkelte sø, og forde-

lingen af søer på de enkelte tilstandsklasser (i interval af 0,2) ses i figur 9.3.

Der er ikke udviklet et tilstandsvurderingssystem for type 1150, og søer af

denne type indgår derfor ikke i disse beregninger.

De 49 søer af type 3110 var ligeligt fordelt mellem søer mindre end 1 ha og søer

mellem 1 og 5 ha. Størstedelen af søerne (ca. 80 %) havde en naturtilstandsværdi

på 0,8-1. Blandt de øvrige søtyper havde størstedelen af søerne et areal på min-

dre end 1 ha. Søer af type 3160 var, som for type 3110, repræsenteret ved søer,

som havde relativt høje naturtilstandsværdier, idet næsten en fjerdedel af sø-

erne af denne type, totalt set, havde værdier mellem 0,8 og 1. For søer af type

3130, 3140 og 3150 var tilstandsværdierne lavere. De fleste lå mellem 0,4 og 0,8,

størstedelen i intervallet 0,6-0,8. Som helhed var der meget få søer, der havde

en naturtilstand under 0,4.

Det skal understreges, at disse resultater ikke nødvendigvis er repræsentative

for søerne i Natura 2000-områder i Danmark. I de kommende år skal alle

vandhuller og småsøer i Natura 2000-områder kortlægges, og først derefter

kan man give en total oversigt over de enkelte sønaturtypers naturtilstand i

disse områder. Endvidere gøres der opmærksom på, at nogle af de under-

søgte søer i kontrolovervågningen som før nævnt ikke findes i Natura 2000-

områder. Det drejer sig dog kun om et mindre antal, og udeladelse af disse

søer forventes ikke at rykke væsentligt ved det generelle billede.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Figur 9.3.

Antallet af søer i kortlægningen med beregnet naturtilstandsindeks inddelt i grupper på hhv. 0-0,2 (dårlig naturtil-

stand); 0,2-0,4 (ringe naturtilstand); 0,4-0,6 (moderat naturtilstand); 0,6-0,8 (god naturtilstand) og 0,8-1 (høj naturtilstand). Sø-

erne er fordelt på typerne 3110, 3130, 3140, 3150 og 3160 (se tabel 9.1) og er opdelt i grupper med areal <1 ha, 1-5 ha og uden

opgivet areal. Bemærk forskellige skalaer på y-akserne i de enkelte delfigurer.

9.2

Kontrolovervågning

9.2.1 Resultater fra perioden 2011-2016

Ved udvælgelsen af søer til kontrolovervågningen blev det tilstræbt, at der

blandt søerne skulle være en så ligelig fordeling af de enkelte søtyper som

muligt. Ligeledes blev det forsøgt at opnå en nogenlunde ligelig fordeling

mellem søer med et areal mindre end 1 ha og søer med et areal på 1-5 ha.

Udvælgelsen blev primært foretaget blandt søer, som tidligere var undersøgt

i den nationale overvågning (Ekstensiv-2 eller Ekstensiv-3 søer, se kapitel 2),

eller som var indeholdt i en screeningsundersøgelse af vandhuller og små-

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

søer, der blev foretaget i 2007. Endvidere blev der taget hensyn til den geo-

grafiske fordeling. Blandt disse kendte søer viste det sig, at det ikke var muligt

at opnå den ønskede fordeling mellem naturtyperne. Der blev derfor supple-

ret med søer, som var undersøgt i andre sammenhænge, eller der blev foreta-

get tilfældig udvælgelse af søer, som ikke var undersøgt før, men hvor der var

en begrundet formodning om, at den ønskede naturtype blev fundet. Søerne

i kontrolovervågningen afspejler således ikke sammensætningen af vandhul-

ler og småsøer <5 ha i Danmark generelt; målet var at opnå et generelt billede

af hver af de seks naturtyper nævnt i tabel 9.1 og 9.2, og at hver type ville

udgøre ca. 1/6 eller 17 % af den totale mængde af søer i kontrolovervågnin-

gen. Det skal dog bemærkes, at det på forhånd var erkendt, at lobeliesøerne

(type 3110) formentlig ikke kunne findes i et antal, så de udgjorde 17 % af

søerne.

Fordelingen af de 411 søer i kontrolovervågningen på naturtyper og størrelse

ses i tabel 9.2. Det fremgår, at den ovennævnte ønskede fordeling mellem søty-

perne ikke blev opnået, da en del af søerne blev bestemt til at være en anden

type, end hvad der var forventet. Type 3110 udgjorde som ventet en mindre del

af den samlede mængde af søer, nemlig 5 %. Omtrent en tredjedel af søerne

blev, som for den samlede mængde af søer (se afsnit 9.1), bestemt til type 3150.

Type 3130 og 1150 udgjorde 16-20 % af søerne (hvilket er ret tæt på den ønskede

andel af hver type), mens type 3140 og 3160 udgjorde henholdsvis 6 og 11 % af

søerne i kontrolovervågningen. Omkring 8 % kunne ikke henføres til nogen na-

turtype.

Tabel 9.2.

Fordeling af vandhuller og småsøer <5 ha i kontrolovervågningen af habitatnaturtyper i søer. Søerne er opdelt i stør-

relsesgrupperne over og under 1 ha.

Habitatnaturtype

Nr.

1150

3110

3130

3140

3150

3160

3100

Beskrivelse

Kystlaguner og strandsøer

Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer)

Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden

Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger

Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks

Brunvandede søer og vandhuller

Søer og vandhuller, der ikke kan henføres til en af habitatnaturtyperne

Naturtype kan ikke bestemmes, f.eks. pga. udtørring på undersøgelsestidspunktet

<1 ha

224

Antal

1-5 ha

187

I alt

138

411

I figur 9.4 ses fordelingen af naturtilstanden af søerne i kontrolovervågningen,

fordelt på de enkelte naturtyper.

Blandt søer af både type 3110 og 3160 i kontrolovervågningen havde ca. 2/3

en naturtilstand på 0,8-1. For de øvrige søtyper lå alle søer på en naturtil-

standsværdi mellem 0,4 og 0,8 (flest mellem 0,6 og 0,8), bortset fra en enkelt

sø i 3150, hvor værdien var 0,34.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Figur 9.4.

Antallet af søer i kontrolovervågningen af habitatnaturtyper i søer med beregnet naturtilstandsindeks på hhv. 0-0,2

(dårlig naturtilstand); 0,2-0,4 (ringe naturtilstand); 0,4-0,6 (moderat naturtilstand); 0,6-0,8 (god naturtilstand) og 0,8-1 (høj natur-

tilstand). Søerne er fordelt på typerne 3110, 3130, 3140, 3150 og 3160 (se tabel 9.2) og er for hver type opdelt i grupper med

areal <1 ha og 1-5 ha.

9.2.2 Vandkemiske undersøgelser

Som nævnt bliver kortlægningsdata i kontrolovervågningen suppleret med en

analyse i vandoverfladen af vandkemiske nøgleparametre (se kapitel 2). Tabel

9.3 giver en oversigt over resultater af analyser af totalfosfor, totalkvælstof, klo-

rofyl

og alkalinitet. Kun søer, der er registreret med observationsstednr. i na-

turdatabasen, og som derfor kan kobles direkte til kemidata, der ligger i Over-

fladevandsdatabasen (ODA), er medtaget i tabel 9.3. I alt 315 søer er inkluderet

i denne opgørelse. Det skal bemærkes, at der pga. de tidligere omtalte fejlana-

lyser i 2016 ikke findes resultater for totalfosfor og totalkvælstof fra dette år.

Resultaterne af vandkemianalyserne dækker kun over en enkelt måling i hver

sø i løbet af sommeren, og prøverne er taget på forskellige tidspunkter (juni-

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

september). Der gives dermed ikke nogen informationer om sæsonvariationen

og kun et meget overordnet billede af de kemiske forhold i de enkelte søtyper.

Resultaterne af kemianalyserne skal derfor tolkes meget forsigtigt, idet søernes

næringsstofindhold varierede betydeligt i løbet af sæsonen.

Totalfosforkoncentrationen var generelt højest i søer af type 1150, hvor medi-

anen var 0,2 mg/l i begge størrelsesgrupper. I søer <1 ha fandtes der også

tilsvarende høje koncentrationer i søer af type 3150 og i søer, som ikke kunne

henføres til nogen habitatnaturtype (”type” 3100); medianværdierne var her

henholdsvis 0,2 og 0,3 mg/l. De laveste fosforkoncentrationer fandtes i lobe-

liesøerne (type 3110) – 0,02-0,03 mg/l. Medianværdierne af kvælstofkoncen-

trationerne varierede mindre end fosforkoncentrationerne; den laveste værdi

fandtes i lobeliesøer (0,7 mg/l) <1 ha og varierede ellers mellem 1 og 1,8 mg/l.

Klorofylkoncentrationen varierede også en del. De højeste værdier fandtes

her i søer af type 3160 (ca. 40-50 µg/l), men også søer af type 1150 lå relativt

højt – omkring 30 µg/l for begge størrelsesgrupper. Generelt var klorofylkon-

centrationerne relativt lave i lobeliesøerne (medianværdi henholdsvis 3 og 13

µg/l i de to størrelsesgrupper), men også de større søer af type 3130 lå lavt (6

µg/l). Den laveste alkalinitet blev målt i søer af type 3160 (medianværdier

omkring 0,05 mmol/l), og også de større søer af type 3110 og 3130 lå på dette

niveau. Alle medianværdier for type 3110, 3130 og 3160 lå under 0,6 mmol/l.

Medianværdierne for resten af søtyperne lå mellem ca. 2 og 4 mmol/l, her-

iblandt var alkaliniteten i søer af type 3150 blandt de laveste værdier.

Overordnet ser det altså ud til, at søer af type 1150 og søer, der ikke kan hen-

føres til nogen naturtype (”type” 3100), er de mest næringsrige. Dette er ikke

overraskende; brakvandssøer i andre dele af overvågningen hører også til

blandt de mest næringsrige. Et højt næringsniveau, som ses i type 3100, vil

oftest medføre dårlige forhold for undervandsplanter (lav dækningsgrad og

få arter) og kan forklare, hvorfor disse søer ikke kan henføres til nogen habi-

tatnaturtype. Det er heller ikke overraskende, at søer af type 3110 er de mest

næringsfattige.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Tabel 9.3.

Udvalgte vandkemiske parametre i vandhuller og småsøer <5 ha i kontrolovervågningen af habitatnaturtyper i søer i perioden 2011-2016. Søerne er fordelt på type og i størrelses-

grupper over og under 1 ha. Bemærk, at resultaterne af totalfosfor og totalkvælstof fra 2016 ikke er med i tabellen.

Naturtype

Størrelse

Antal

Median

Totalfosfor (mg/l)

Gennemsnit

Minimum

Maksimum

Antal

Totalkvælstof

(mg/l)

Median

Gennemsnit

Minimum

Maksimum

Antal

Median

Klorofyl

(µg/l)

Gennemsnit

Minimum

Maksimum

Antal

Alkalinitet

(mmol/l)

Median

Gennemsnit

Minimum

Maksimum

<1 ha

0,215

0,549

0,039

3,400

1,700

2,286

0,470

16,000

32,5

53,2

4,3

320,0

3,75

4,00

0,41

14,00

1150

1-5 ha

0,200

0,600

0,028

3,900

1,650

1,789

0,840

3,500

34,0

81,1

2,6

600,0

2,90

4,08

1,50

12,00

<1 ha

0,016

0,011

0,020

1,200

1,100

1,300

3,4

2,7

4,1

0,56

0,31

0,81

3110

1-5 ha

0,032

0,036

0,003

0,079

0,670

0,811

0,350

1,800

13,0

20,1

1,1

56,0

0,05

0,09

-0,01

0,38

<1 ha

0,073

0,215

0,008

2,400

1,200

2,018

0,310

9,900

25,5

47,6

1,5

270,0

0,45

0,94

-0,01

5,30

3130

1-5 ha

0,042

0,072

0,005

0,340

1,050

1,140

0,340

4,000

5,9

27,0

0,7

180,0

0,06

0,37

-0,06

2,40

<1 ha

0,024

0,132

0,013

0,440

0,990

1,431

0,700

3,000

11,5

32,5

2,0

150,0

3,30

3,18

0,17

7,40

3140

1-5 ha

0,050

1,600

56,0

42,3

12,0

59,0

3,40

3,30

3,10

3,40

<1 ha

0,210

0,477

0,012

3,200

1,600

2,049

0,510

8,700

18,5

55,1

1,0

380,0

2,50

2,72

0,05

6,90

3150

1-5 ha

0,070

0,179

0,030

0,610

0,960

1,103

0,280

2,500

16,0

56,0

1,1

300,0

2,00

2,22

0,26

4,50

<1 ha

0,088

0,134

0,017

0,290

1,100

1,350

0,660

2,800

53,0

114,9

8,2

430,0

0,05

0,16

-0,07

0,49

3160

1-5 ha

0,082

0,200

0,013

1,300

1,000

1,225

0,340

3,500

41,0

97,7

3,7

470,0

0,06

0,33

-0,07

3,10

<1 ha

0,320

0,965

0,048

4,900

1,800

2,949

0,810

12,000

22,0

83,1

2,3

670,0

3,90

3,91

0,39

6,50

3100

1-5 ha

0,037

1,100

13,5

37,7

3,7

120,0

2,80

2,78

-0,08

5,60

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

9.2.3 Sammenligning med tidligere undersøgelser

Som ovenfor beskrevet er en stor del af søerne i kontrolovervågningen også

undersøgt før i perioden 2011-2016. For disse søer er det dermed muligt at

sammenligne resultaterne fra to undersøgelser, der er foretaget med nogle års

mellemrum. I den nævnte screeningsundersøgelse i 2007 blev naturtypen

også bestemt, og der blev indsamlet de nødvendige data, således at naturtil-

standen kan beregnes. I næsten halvdelen af tilfældene (54 af 119 søer – se

nedenfor) er der for en given sø dog ikke bestemt samme naturtype ved første

og anden undersøgelse. Som nævnt er naturtilstanden knyttet til naturtypen,

og derfor er der kun foretaget sammenligning af naturtilstanden, hvis søen er

bestemt til samme naturtype ved de to undersøgelser.

En GIS-analyse foretaget af Miljøstyrelsen på baggrund af data i Naturdata-

basen viser, at 119 af de 411 søer, som er kortlagt i kontrolovervågningen i

perioden 2011-2016, tillige blev undersøgt ved screeningsundersøgelsen i

2007. For 65 (hvoraf 29 er bestemt til type 1150) af disse søer er naturtypen

bestemt til den samme ved de to undersøgelser. Det er ikke klart, hvorfor så

mange af søerne ikke er bestemt til samme naturtype i begge undersøgelser.

Siden 2007 er der opnået en større erfaring med dette arbejde, de tekniske an-

visninger og retningslinjer er gentagne gange blevet præciseret, og der er op-

nået en fælles forståelse for disse. Endelig kan det ikke udelukkes, at plante-

samfundet i en sø har ændret sig, og at dette vil give anledning til en ændring

i bestemmelse af naturtypen. Som nævnt er der ikke udviklet et tilstandsvur-

deringssystem for type 1150. Derfor er det valgt kun at sammenligne naturtil-

standen for i alt 36 søer. Figur 9.5 viser en grafisk afbildning af sammenlig-

ningen mellem de to undersøgelser for hver enkelt af de 36 søer.

Figur 9.5.

Sammenligning af na-

turtilstand for 36 søer, der er un-

dersøgt henholdsvis i 2007 og én

gang i kontrolovervågningen i pe-

rioden 2011-2016, og som har

samme naturtype ved hver un-

dersøgelse. Hvert punkt repræ-

senterer én sø. 1:1 linje er indsat.

Samlet set er der 22 søer, hvor forskellen i naturtilstandsværdien mellem de

to undersøgelsesår var mindre end 0,1. I ni af de resterende søer var naturtil-

standen højest i den første undersøgelse, mens den for fem af søerne var højest

i den seneste undersøgelse. Datamaterialet er meget sparsomt, og der er der-

for ikke fortaget statistisk analyse af resultaterne, og der bør ikke foretages

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

yderligere tolkninger af udviklingen af naturtilstanden i søerne på baggrund

af disse resultater.

En anden måde at få et indtryk af udviklingen i søerne kan være at fokusere på

enkelte af de parametre, som indgår i beregning af naturtilstanden. For at un-

dersøge en ændring i søernes tilstand på tværs af naturtyper kan man se på

undervandsplanternes dækning. En god udbredelse af undervandsplanter er

ofte et tegn på god vandkvalitet, og omvendt er planterne med til at give gode

vilkår for søens øvrige organismer. Ud over kortlægningen i perioden 2011-

2016 er i alt 178 af de 411 søer undersøgt enten i screeningsundersøgelsen i 2007,

eller de har været undersøgt i overvågningsprogrammet som Ekstensiv-2 eller

Ekstensiv-3 sø (se ovenfor). I kortlægningen og i screeningsundersøgelsen an-

gives dækningsgraden på en skala fra 0 til 6. Hvert trin på skalaen svarer til

følgende intervaller af dækningsgrader: 0:0 %, 1:>0-5 %, 2:>5-25 %, 3:>25-50 %,

4:>50-75 %, 5:>75-<100 %, 6:100 %. Hvis en sø tidligere har optrådt som en Eks-

tensiv-2 eller Ekstensiv-3 sø, er den eksakte dækningsgrad her omsat til en af

de seks nævnte kategorier.

Figur 9.6 giver en oversigt over ændringerne i dækningsgraden i de søer, der

er undersøgt to gange. Værdierne på x-aksen angiver ændringen i midtpunk-

tet mellem to af de ovennævnte intervaller, negativt fortegn indikerer en re-

duktion i dækningsgraden, 0=ingen ændring, og positive værdier angiver en

forøgelse i dækningsgraden.

Figur 9.6.

Ændring i dækningsgraden mellem to undersøgelser i 178 søer. Forskellen er beregnet mellem to midtpunkter i de

intervaller (se tekst) af dækningsgraden, der er registreret ved de to kortlægninger i samme sø. Alle naturtyper er inkluderet.

Blandt søerne med et areal <1 ha er der sket en reduktion i dækningsgraden i

44 % (47) af søerne og en forbedring i 24 % (25), og i 32 % (34) af søerne er der

ikke sket nogen ændring. For søerne på 1-5 ha er der sket en reduktion i dæk-

ningsgraden i 30 % (22) af søerne, en forbedring i 40 % (29) og ingen ændring

i 30 %, svarende til 21 søer. Overordnet ser det altså ud til, at lidt flere af søerne

på 1-5 ha har gennemgået en forbedring end søerne med et areal <1 ha.

Samlet set er andelene af søer, hvor der er sket henholdsvis forbedring, reduk-

tion og ingen ændring, næsten lige store (henholdsvis 30 %, 31 % og 38 %). De

fleste ændringer i dækningsgraden ligger på +/- 12,5 %. Dette skal tages med

forbehold, da sammenligningerne bygger på kun to undersøgelsesår.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

10 Referencer

Bjerring, R., Johansson, L.S., Søndergaard, M., Jeppesen, E., Lauridsen, T.L., Kjeld-

gaard, A., Sortkjær, L., Windolf, J. & Bøgestrand, J. (2013):

Søer 2012. NOVANA.

Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 84 s. - Viden-

skabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 76.

http://dce2.au.dk/pub/SR76.pdf

Boutrup, S., Holm, A.G., Bjerring, R., Johansson, L.S., Strand, J., Thorling, L.,

Brüsch, W., Ernstsen, V., Ellermann, T. & Bossi, R. (2015):

Miljøfremmede stoffer

og metaller i vandmiljøet. NOVANA. Tilstand og udvikling 2004-2012. Aar-

hus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 242 s. – Viden-

skabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 142

http://dce2.au.dk/pub/SR142.pdf

Bøgestrand, J. (Red.) (2003):

Vandløb 2002, NOVA 2003. Danmarks Miljøunder-

søgelser. – Faglig Rapport fra DMU nr. 470.

Den Europæiske Union (1992):

Rådets direktiv nr. 92/43/EØF af 21. man 1992

om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. (Habitatdirektivet) EF

tidende L206 af 22. juli, s.7-50.

Den Europæiske Union (2000):

Europaparlamentets og rådets direktiv nr.

2000/60/EC af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesska-

bets vandpolitiske foranstaltninger. (Vandrammedirektivet) EF-tidende L327

af 22. december s. 1-73.

Den Europæiske Union (2006):

Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006

af 19. december 2006 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forure-

http://eur-lex.europa.eu/legal-con-

nende

stoffer

fødevarer.

tent/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32006R1881&from=DA

Larsen, S.E., Jensen, C. & Carstensen, J. (2002):

Statistisk optimering af monite-

ringsprogrammer på miljøområdet. Eksempler fra NOVA-2003. 195 s. – Faglig

rapport fra DMU, nr. 426.

http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_fagrapporter/rappor-

ter/FR426.pdf.

Miljø- og Fødevareministeriet (2017):

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljø-

mål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. BEK nr.

1625 af 19/12/2017.

Naturstyrelsen (2011):

Det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Na-

tur. NOVANA 2011-2015. Programbeskrivelse. Miljøministeriet, 177 s.

Spry, D.J. & Wiener, J.G. (1990):

Toxicity to fish in low-alkalinity lakes: A criti-

cal Review. Environmental Pollution 71, 243-304.

Thodsen, H., Wiberg-Larsen, P., Windolf, J., Bøgestrand, J., Larsen, S.E., Tornbjerg,

H., Ovesen, N.B., Rasmussen, J. & Kjeldgaard, A. (2016)

Vandløb 2015. NO-

VANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 70 s.

- Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 206

http://dce2.au.dk/pub/SR206.pdf

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

Bilag 1. Datagrundlag og metoder

Data i denne rapport er baseret på prøvetagninger ved fastlagte stationer i

henholdsvis kontrolovervågningen og den operationelle overvågning af søer

i NOVANA. For udvælgelse af stationer se afsnit 2. Frekvensen af prøvetag-

ningen for de forskellige parametre fremgår ligeledes af afsnit 2.

Med hensyn til prøvetagningsmetodik for de enkelte parametre (kemiske og fy-

siske målinger i søvandet, prøvetagning i sediment, fiskeundersøgelser, plante-

undersøgelser, planktonprøvetagning og -oparbejdning og undersøgelser i na-

turtypesøer og artsovervågning) henvises der til de tekniske anvisninger for prø-

vetagning i søovervågningen på Fagdatacenter for ferskvands hjemmeside:

http://bios.au.dk/videnudveksling/fagdatacentre/fdcfersk/.

De kemiske nøgledata og sigtdybde er præsenteret i tabeller og figurer for

hver periode (et-flere år) ved gennemsnits-, median-, minimum- og maksi-

mumværdier og i nogle tilfælde også ved 10, 25, 75 og 90 %-fraktiler for det

totale antal søer i den givne periode. Disse værdier er oftest baseret på de

gennemsnitlige værdier af resultater fra sommerperioden (maj-september) og

i nogle tilfælde på årsværdier for den enkelte sø.

Beregning af tidsvægtede gennemsnit

Årsgennemsnit:

Der skal være minimum én måling i hver af de tre vinterperi-

oder oktober-november, december-februar og marts-april samt minimum fire

målinger i sommerperioden maj-september. Udregning af tidsvægtet gen-

nemsnit for de enkelte parametre foregår på den måde, at der genereres en

fiktiv start-observation med datoen 1. januar. Denne værdi er den samme som

den første måling i året. Ligeledes genereres der en fiktiv slut-observation

med dato 31/12 af samme værdi som den sidste måling i året. Herefter sker

der en interpolering, således at hver dag i året får en værdi for den enkelte

parameter. På grundlag af de målte og de interpolerede værdier beregnes et

tidsvægtet gennemsnit for året som helhed.

Sommergennemsnit:

Der skal være minimum fire målinger i perioden maj-sep-

tember (begge inklusive). Som for årsgennemsnittet interpoleres der til dags-

værdier, og sommergennemsnittet beregnes på baggrund af disse. Hvis der

findes en måling minimum seks uger før en måling i maj, medtages denne i

interpolationen. Hvis der ikke findes en måling minimum seks uger før maj,

tildeles datoen 1/5 samme værdi som den første måling i maj. Tilsvarende for

slutpunkter; hvis der findes en måling minimum seks uger efter målingen i

september, tages denne med i interpolationen. Hvis der ikke findes en efter-

følgende måling inden for seks uger efter målingen i september, får datoen

30/9 den samme værdi som den seneste september-måling.

Analyse af tidsmæssig udvikling i søerne i kontrolovervågningen af udvikling

For at vurdere eventuelle udviklingstendenser i søerne er der testet for, om der

er afvigelser fra nulhypotesen, dvs. om der gennem overvågningsperioden eller

eventuelt dele af overvågningsperioden har været en statistisk sikker ændring.

Der er anvendt Mann-Kendall’s ikke-parametriske test til at teste for monotome

udviklingstendenser. Nulhypotesen er, at der ikke har været en udviklingsten-

dens i overvågningsperioden, og den alternative hypotese er, at der er en stati-

stisk sikker udviklingstendens. Vi har anvendt et signifikansniveau på 10 %,

hvorfor der i flere tilfælde kun er tale om udviklingstendenser. I præsentationen

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

er der dog foretaget opdeling i fire klasser baseret på testsandsynligheden: <10

%, <5 %, <1 % og <0,1 %.

Kvalitetssikring

Data, der fra fagsystemerne (Stoq og Fiskbase) overføres til Overfladevands-

databasen (ODA), undergår både automatisk og faglig godkendelse i Natur-

styrelsen og DCE. Der pågår løbende en proces, hvor data i ODA bliver mær-

ket efter denne kvalitetssikring. En beskrivelse af processen kan f.eks. ses i de

datatekniske anvisninger på http://bios.au.dk/videnudveksling/fagdata-

centre/fdcfersk/

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

[Tom side]

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: NOVANA- rapporter for sø, vandløb og natur (arter og fugle), der indeholder resultater fra det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i 2016

SØER 2016

NOVANA

Rapporten giver en status for den nationale søovervågning

i 2016 og beskriver udviklingen i udvalgte kemiske, fysiske

og biologiske miljøindikatorer siden overvågningens be-

gyndelse i 1989. Generelt er tilstanden i søerne forbedret,

men de største ændringer sås i de første 10 år af overvåg-

ningsperioden. I rapporten beskrives også forekomsten af

miljøfarlige forurenende stoﬀer undersøgt i sedimentet og

indholdet af kviksølv i

ﬁ

sk. For en mindre del af stoﬀerne er

der fastsat miljøkrav til sedimentet, og disse overskrides i

nogle af søerne. Indholdet af kviksølv i

ﬁ

sk overstiger i stør-

stedelen af

ﬁ

skene vandrammedirektivets miljøkvalitets-

krav, mens fødevarekravet overstiges i et fåtal af

ﬁ

skene.

Der gives en overordnet status for tilstanden i de 426 søer,

der indgik i den operationelle overvågning i perioden

2011-2016. Generelt er spændet for tilstanden af disse søer

stort. Rapporten giver yderligere en oversigt over resultater

af kortlægningen og kontroloverågningen af habitatnatur-

typer i 3023 søer <5 ha. Næringsrige søer samt kystlaguner

og strandsøer er de mest almindelige, mens lobeliesøer er

den mest sjældne sønaturtype. I de

ﬂ

este søer blev naturtil-

standen beregnet til at være ”god” eller ”høj”.

ISBN: 978-87-7156-309-2

ISSN: 2244-9981