Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 227
Offentligt
1850408_0001.png
Udkast til forslag
til
Lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og
forskellige andre love
(Målrettet kvælstofregulering m.v.)
§1
I lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 3. maj
2017, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1
indsættes efter »tiltag«: »og yde tilskud til foranstaltninger«.
2.
I
§ 7, stk. 1, nr. 3,
ændres »lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.« til: »lov om husdyrbrug og
anvendelse af gødning m.v.«
3.
I
§ 7, stk. 1,
indsættes som
nr. 4
og
5:
»4) Virksomheden har ansøgt om tilskud til reduktion af kvælstofkvoten efter regler fastsat i en
tilskudsordning etableret af miljø- og fødevareministeren i medfør af § 24 c.
5) Virksomheden har ikke opfyldt betingelserne for anvendelse af de kvælstofreducerende virkemidler i
særlige områder, som virksomheden har indgivet ansøgning om tilskud til senest ved udløbet af
ansøgningsfristen for det pågældende ansøgningsår, efter regler fastsat i en tilskudsordning etableret af
miljø- og fødevareministeren i medfør af § 24 c.«
4.
§ 7 a
ophæves.
5.
I
§ 11, stk. 7, 1. pkt.,
ændres »miljøgodkendt anlæg, der forbrænder affald,« til: »forbrændingsanlæg eller
til et brændingsanlæg«.
6.
I
§ 11, stk. 7, 2. pkt.,
ændres »miljøgodkendt forbrændingsanlæg« til: »forbrændingsanlæg eller
brændingsanlæg«.
7.
§ 18 a, stk. 1 og 2,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Miljø- og fødevareministeren fastsætter krav om, at virksomheder i særlige områder årligt skal etablere
efterafgrøder. Kravet skal i 2018 svare til en samlet kvælstofreduktion på 1.025 t kvælstof i forhold til
kystvande og 3.774 t kvælstof i rodzonen til både grundvand og kystvande, jf. dog stk. 3. For 2019 skal kravet
svare til en samlet kvælstofreduktion på 1.167 t kvælstof i forhold til kystvande, 4.260 t kvælstof i rodzonen til
både grundvand og kystvande og yderligere 278 t kvælstof i rodzonen, jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
Ministeren fastsætter nærmere regler om kravet efter stk. 1, herunder om afgrænsningen af de
særlige områder, hvori efterafgrøderne skal placeres, og om efterafgrødernes nærmere placering i
områderne, og om hvilke afgrødetyper der kan anvendes som efterafgrøder, og om dyrkningen af disse m.v.
Stk. 3.
Ministeren kan ved opgørelse af kravet efter stk. 1, fradrage den kvælstofreducerende effekt af
kvælstofreducerende virkemidler, der er anmeldt efter regler fastsat i en tilskudsordning etableret af miljø-
og fødevareministeren.«
Landbrugsstyrelsen • Nyropsgade 30 • 1780 København V
Tlf. 33 95 80 00 • EAN 5798000877955 • [email protected] • www.lbst.dk
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Målrettet kvælstofregulering m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
UDKAST
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
8.
I
§ 18 a, stk. 3,
der bliver stk. 4, ændres »efter en konkret vurdering« til: »i særlige tilfælde«, og »2018,
dog således at der samlet set maksimalt overføres 10 pct. af indsatsbehovet for 2017« ændres til: »det
følgende år«.
9.
I
§ 18 a
indsættes som
stk. 6:
»Stk.
6.
Ministeren kan justere den i stk. 1, 3. pkt., fastsatte indsats for 2019 på baggrund af en samlet
vurdering af bl.a. gennemførte indsatser, marginaludvaskningen og tal for kvælstofudledningen.«
10.
§ 18 b, stk. 1,
affattes således:
»Virksomheder, som har indgivet ansøgning om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler efter regler
fastsat i en tilskudsordning etableret af miljø- og fødevareministeren, kan reducere virksomhedens
efterafgrødekrav pålagt i medfør af § 18 a med et areal, der svarer til det efterafgrødeareal, der ved udløbet af
ansøgningsfristen, som fastsat i tilskudsordningen, er omfattet af ansøgningen for det pågældende
ansøgningsår.«
11.
I
§ 18 b, stk. 3
og
4,
ændres »det målrettede efterafgrødekrav« til: »efterafgrødekravet pålagt i medfør af §
18 a«.
12.
I
§ 19, stk. 1 og 2,
ændres »§ 18« til: »§§ 18 og 18 a«.
13.
I
§ 19, stk. 3,
indsættes som
2. pkt.:
»Ministeren kan endvidere fastsætte, at visse af ordningerne efter stk. 1 og 2, kun kan anvendes som
alternativ til etablering af efterafgrøder fastsat i medfør af § 18.«
14.
I
§ 24
indsættes efter »forbrændingsanlæg«: »og brændingsanlæg«.
15.
Efter kapitel 5 indsættes:
»Kapitel 5 a
Tilskudsordninger
§ 24 c.
Miljø- og fødevareministeren kan yde nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler i særlige
områder.
Stk. 2.
Ministeren fastsætter regler om, hvilke virkemidler der kan ydes tilskud til. Ministeren kan
endvidere fastsætte regler om betingelser og vilkår for at opnå tilskud, om beregning af tilskud, om
udbetaling af tilskud, om ansøgning om tilskud m.v. samt om administration af tilskudsordningerne.
Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte regler om, at tilskudsmodtager i hele perioden, hvor betingelser for tilskud
skal være opfyldt, skal underrette ministeren, hvis betingelserne for tilskud ikke er opfyldt.
Stk. 4.
Ministeren kan fastsætte regler om nedsættelse af tilskud og om tilbagebetaling af uberettiget
udbetalt tilskud, herunder om betaling af renter.«
16.
§ 26, stk. 1 og 2,
affattes således:
»Afgørelser truffet i henhold til regler udstedt i medfør af § 24 c, kan påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, som omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 4-6, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2.
Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet
afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt
ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen videresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved
videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens
bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen og de i klagen anførte
klagepunkter.«
17.
I
§ 26 a, stk. 1,
indsættes efter »§ 24«: »og ansøgning om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler i
særlige områder og ændringer heri efter regler fastsat i medfør af § 24 c«.
2
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Målrettet kvælstofregulering m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
UDKAST
§2
I lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 256 af 21. marts 2017, som
ændret ved § 1 i lov nr. 427 af 18. maj 2016 om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov
om planlægning, lov om anvendelse af Danmarks undergrund, lov om fremme af vedvarende energi og
forskellige andre love (Konsekvensændringer m.v. som følge af lov om miljøvurdering af planer og
programmer og af konkrete projekter (VVM)), foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 3, stk. 1, nr. 2,
udgår »anden«.
2.
§ 3, stk. 1, nr. 3,
ophæves og i stedet indsættes:
»3) Gødningsopbevaringsanlæg: Bygning eller anden fast placeret indretning, hvor der opbevares
husdyrgødning, restvand eller ensilagesaft. «
3.
Efter § 3, stk. 1, nr. 3, indsættes:
»4) Ensilageopbevaringsanlæg: Bygning eller anden fast placeret indretning, hvor der opbevares
ensilage.«
Nr. 4-8 bliver herefter nr. 5-9
4.
§ 3, stk. 1, nr. 8,
der bliver nr. 9, ophæves.
5.
I
§ 5 c
ændres »driftsherren« til: »den ansvarlige for driften«.
6.
I
§ 5 h, stk. 4, 3., pkt.
ændres »biogas-« til: »biogasanlæg, forbrændingsanlæg, brændingsanlæg«.
7.
I
§ 5 h, stk. 7,
ændres »miljøgodkendt anlæg, der forbrænder affald« til: »forbrændingsanlæg eller
brændingsanlæg«.
8.
I
§ 5 r, stk. 1,
ændres »og forbrændingsanlæg« til: », forbrændingsanlæg og brændingsanlæg«.
9.
I
§ 16 a, stk. 2, nr. 3,
indsættes efter »fjerkræ«: »(høns, kalkuner, perlehøns, ænder, gæs, vagtler, duer,
fasaner, agerhøns og strudsefugle, der opdrættes eller holdes i fangenskab med henblik på avl,
produktion af kød eller konsumæg eller levering af vildt til udsætning)«:
10.
I
§ 42, stk. 3,
indsættes efter »husdyrbrug«: »og anlæg«, og efter »husdyrbruget« indsættes: »m.v.«.
11.
I
§ 43
ændres »husdyrbruganlæg« til: »husdyranlæg«.
§3
I lov nr. 204 af 28. februar 2017 om ændring af lov om lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om
miljøbeskyttelse, lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 10, stk. 1,
indsættes som
2. pkt.:
»Tilsvarende gælder for husdyrbrug, som er etableret fra den 1. januar
2007 til den 31. juli 2017, jf. dog stk. 2.«.
§4
3
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Målrettet kvælstofregulering m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
UDKAST
I lov nr. 341 af 27. april 2011 om ændring af årsregnskabsloven og forskellige andre love foretages følgende
ændringer:
1.
§ 15, nr. 1,
ophæves.
2.
I
§ 18, stk. 1,
udgår: », jf. stk. 2«.
3.
§ 18, stk. 2,
ophæves.
§5
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
§ 1, nr. 2, 5-11 og 14, træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 3.
§ 1, nr. 1, 3, 4, 12, 13 og 15-17, træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 4.
§ 2, nr. 6, træder i kraft den 1. august 2019.
Stk. 5.
Regler fastsat i medfør af § 5 c, jf. lovbekendtgørelse nr. 256 af 21. marts 2017, forbliver i kraft, indtil
de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 5 c, som ændret ved nærværende lovs § 2, nr. 5.
Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.
Stk. 6.
Regler fastsat i medfør af § 7 a, stk. 2, og § 18 a, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 3. maj 2017,
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 7, stk. 3, jf. nærværende lovs § 1,
nr. 3 og 4.
§6
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
4
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Målrettet kvælstofregulering m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets indhold
3.1. Frivillig tilskudsordning om kvælstofreducerende virkemidler
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Den foreslåede ordning
3.2. Obligatorisk krav om efterafgrøder
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
3.2.3. Den foreslåede ordning
3.3. Alternativ opfyldelse af obligatorisk krav om efterafgrøder
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Den foreslåede ordning
3.4. Afbrænding af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.5. Overgangsbestemmelser for visse husdyrbrug
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.6. Ændringer i husdyrbrugloven i øvrigt
3.6.1. Særligt om definitionerne af gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg
3.6.1.1. Gældende ret
3.6.2. Særligt om definitionen af fjerkræ
3.6.2.1. Gældende ret
3.6.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
5
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Målrettet kvælstofregulering m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
UDKAST
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget fremsættes med henblik på ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om
plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 3. maj 2017 (herefter gødskningsloven). Endvidere indeholder
lovforslaget forslag om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 256 af 21. marts 2017 med senere ændringer (herefter husdyrbrugloven), forslag om ændring af lov nr.
204 af 28. februar 2017 om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om miljøbeskyttelse,
lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love samt forslag om
ændring af lov nr. 341 af 27. april 2011 om ændring af årsregnskabsloven og forskellige andre love. Med de
foreslåede ændringer af gødskningsloven bliver det muligt fra 1. januar 2019 at iværksætte første del af den
målrettede kvælstofregulering, som fremgår af aftalen om en Fødevare- og landbrugspakke af 22. december
2015 indgået af den tidligere regering (Venstre) sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti, og Aftale om målrettet regulering indgået den 16. januar 2018 af regeringen
(Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance) og Dansk Folkeparti.
Med lovforslaget foreslås miljø- og fødevareministeren bemyndiget til at fastsætte et krav om etablering og
placering af efterafgrøder i 2019 og til at etablere en tilskudsordning med kompensation for
kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder. Den foreslåede ordning bygger videre på den målrettede
efterafgrødeordning for 2017 og 2018, der blev vedtaget ved lov nr. 310 af 4. april 2017, jf. lovforslagets afsnit
3.1. og 3.2. og bemærkningerne til § 1, nr. 7 og 16.
Ordningen foreslås udvidet i 2019, således at der åbnes op for, at virksomhederne får mulighed for at
anvende andre kvælstofreducerende virkemidler end etablering af efterafgrøder til opfyldelse af
virksomhedens forpligtelser efter ordningen, jf. lovforslagets afsnit 3.1. og 3.3. og bemærkningerne til § 1, nr.
12 og 16. Formålet med forslaget er at give den enkelte virksomhed en større fleksibilitet ved tilrettelæggelse
af driften af virksomheden i forbindelse med opfyldelsen af den miljøforpligtelse, som virksomheden har
påtaget sig eller er blevet pålagt efter ordningen. Med forslaget bliver det muligt for den enkelte virksomhed
at vælge det kvælstofreducerende virkemiddel, som den pågældende på baggrund af de lokale forhold
vurderer, er det mest miljø- og omkostningseffektive virkemiddel at anvende i virksomheden. Forslaget
indebærer dermed en yderligere målretning af kvælstofreguleringen i Danmark, som forudsat i aftalen om
Fødevare- og landbrugspakken (hvorfor ordningen i sin helhed herefter benævnes målrettet regulering i
lovforslaget).
Reguleringen skal i lighed med den gældende ordning om målrettede efterafgrøder bidrage til at håndtere det
indsatsbehov, som følger af de lempelser af kvælstofreguleringen, som blev vedtaget efter indgåelsen af
aftalen om Fødevare- og landbrugspakken. Reguleringen skal endvidere bidrage til opfyldelsen af
indsatsbehovet fastsat i vandområdeplanerne, jf. lovforslagets afsnit 8.
Lovforslaget indeholder ændringer til den eksisterende ordning om målrettede efterafgrøder. Den målrettede
efterafgrødeordning blev indført i 2017 med henblik på at opnå en samlet kvælstofreduktion i 2017 og 2018
på 1.186 tons kvælstof i forhold til kystvande, 3.729 tons kvælstof i rodzonen i forhold til grundvand og
yderligere 1.934 tons kvælstof i rodzonen. Ændringerne indebærer bl.a. et opdateret indsatsbehov og
hjemmel til i 2018 at fradrage målrettede efterafgrøder anmeldt efter den frivillige målrettede
efterafgrødeordning, i et krav om etablering af målrettede efterafgrøder, jf. lovforslagets afsnit 3.2. og
bemærkningerne til § 1, nr. 7 og 11.
De foreslåede foranstaltninger bidrager til at sikre opfyldelse af Danmarks EU-retlige forpligtelser på
miljøområdet, herunder særligt Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand
mod forurening forårsaget af nitrater der stammer fra landbruget (nitratdirektivet) og Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets
vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet), jf. lovforslagets afsnit 8.
Lovforslaget indeholder desuden justeringer i gødskningslovens og husdyrbruglovens regler om fratrækning
af kvælstof og fosfor i gødningsregnskabet i forbindelse med afbrænding af husdyrgødning og forarbejdet
6
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Målrettet kvælstofregulering m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
UDKAST
husdyrgødning. De foreslåede ændringer indebærer en tilpasning af den nationale lovgivning til
Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011 af 25. februar 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte
produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om gennemførelse af Rådets direktiv 97/78/EF for så vidt
angår visse prøver og genstande, der er fritaget for veterinærkontrol ved grænsen som omhandlet i samme
direktiv (med senere ændringer) (herefter gennemførelsesforordning til biproduktforordningen), for så vidt
angår brugen af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning som brændsel i brændingsanlæg, jf.
lovforslagets afsnit 3.4. og bemærkningerne til § 1, nr. 5, 6 og 14, og § 2, nr. 6-8.
Herudover foreslås en række mindre præciseringer og justeringer af husdyrbrugloven, herunder bl.a.
præciseringer af enkelte af lovens definitioner og begreber, som kan give anledning til tvivl, jf. lovforslagets
afsnit 3.6. og bemærkningerne til § 2, nr. 1-5 og nr. 9-11.
Endelig indeholder lovforslaget en ændring af overgangsbestemmelsen i lov nr. 204 af 28. februar 2017 med
henblik på at etablere det fornødne retlige grundlag for at bringe visse mindre husdyrbrug, som utilsigtet
ikke er omfattet af de gældende overgangsbestemmelser, ind i godkendelses- og tilladelsesordningen i
husdyrbrugloven, jf. lovforslagets afsnit 3.5. og bemærkningerne til § 3, nr. 1.
2. Lovforslagets baggrund
Når afgrøder tilføres kvælstofholdig gødning, er der risiko for, at overskydende kvælstof (primært i form af
nitrat) udvaskes til vandmiljøet. Risikoen for udvaskning af kvælstof fra landbrugsarealer er størst, når
afstrømningen af vand fra markerne er stor, og når der ikke er plantevækst på markerne, der kan optage
kvælstoffet. Vandet fra planternes rodzone transporteres via dræn og grundvand til vandløb og søer og herfra
videre mod åbne kyster og fjorde. Særligt i efterårsperioden og henover vinteren kan afstrømningen af vand
fra rodzonen være stor som en følge af, at jorden vandmættes, som dermed sætter gang i afstrømningen fra
rodzonen. Afstrømningen fortsætter frem til foråret. Når vandet transporteres væk fra rodzonen, følger evt.
overskydende kvælstof med, og kvælstoffet udvaskes således til vandmiljøet. Kvælstofudvaskning kan føre til
algevækst (eutrofiering) og iltsvind i vandmiljøet.
Plantedække, herunder efterafgrøder, er velegnet til at opsamle det kvælstof, der ellers ville risikere at blive
udvasket til vandmiljøet. Hvis en mark er ubevokset om efteråret, stiger nitratindholdet i jorden som følge af
omsætningen af organisk stof. En efterafgrøde kan optage kvælstoffet om efteråret og kan således medvirke
til, at nitratindholdet i jorden forbliver på et lavt niveau. Der vil således være mindre kvælstof i jorden, som
kan udvaskes til vandmiljøet i løbet af vinterhalvåret.
Bevoksning om efteråret har med andre ord stor betydning for, hvor meget kvælstof der udvaskes.
For at gøre fødevare- og landbrugssektoren bedre rustet til at øget eksporten og skabe mere vækst og
beskæftigelse indgik den daværende regering (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og det
Konservative Folkeparti den 22. december 2015 aftale om en Fødevare- og landbrugspakke. Med aftalen
introduceredes et paradigmeskifte for miljøreguleringen af landbruget, således at den fremtidige regulering
målrettes. Hensigten var at skabe et rum til fortsat vækst og udvikling af dansk landbrug i områder, således
at den fremtidige miljøregulering målrettes, så indsatsen gøres, der hvor der er brug for den.
Aftalen indebar et opgør med en række generelle tiltag i kvælstofreguleringen af landbruget, bl.a. i forhold til
landbrugsvirksomhedernes årlige gødningsanvendelse ved at udfase reduktionen af kvælstofnormer i forhold
til økonomisk optimum og ophævelse af kravet om udlæg af randzoner omkring søer og vandløb. De
nødvendige lovgivningsmæssige ændringer blev vedtaget af Folketinget ved lov nr. 186 af 2. marts 2016 om
ændring af gødskningsloven og lov nr. 79 af 27. januar 2016 om ophævelse af lov om randzoner.
For at modvirke at de aftalte ændringer af kvælstofreguleringen ville medføre forringelse af miljøtilstanden i
det danske vandmiljø, fremgår det af aftalen, at der skulle etableres en overgangsordning i 2017 og 2018 om
målrettede efterafgrøder, og at den målrettede regulering skulle indfases fra 2019.
Den målrettede efterafgrødeordning for 2017 og 2018 skulle i første række bestå af en frivillig
tilskudsordning, og der blev derfor samlet afsat 187 mio. kr. på finansloven i 2017 og 2018 til den frivillige
målrettede efterafgrødeordning. For at sikre opnåelse af den nødvendige miljøeffekt blev den frivillige
efterafgrødeordning suppleret af en mulighed for at fastsætte et obligatorisk krav om etablering af målrettede
efterafgrøder i tilfælde af, at der ikke i medfør af den frivillige tilskudsordning blev anmeldt arealer med
7
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Målrettet kvælstofregulering m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
UDKAST
efterafgrøder i det omfang og med den placering, der var en forudsætning for opnåelse af miljøeffekten.
Muligheden for fastsættelse af et obligatorisk efterafgrødekrav blev vedtaget ved lov nr. 310 af 4. april 2017
om ændring af gødskningsloven.
Aftaleparterne bag Fødevare- og landbrugspakken er den 16. januar 2018 blevet enige om en Aftale om
målrettet regulering, der sætter rammerne for den første generation af den målrettede regulering. Det følger
af aftalen, at den målrettede regulering skal beskytte Danmarks grundvand, kystvand og natur samtidig med,
at paradigmeskiftet fra generel regulering til målrettet regulering giver markante erhvervsøkonomiske
gevinster. Regeringen ønsker med indførslen af den målrettede regulering en målrettet tilgang til
miljøreguleringen for derigennem at forbedre de erhvervsøkonomiske betingelser for den enkelte landmand.
Det er intentionen, at lovforslaget skal bidrage til at gøre fødevare- og landbrugserhvervet bedre rustet til at
øge råvaregrundlaget og eksporten, samt medvirke til at skabe vækst og beskæftigelse i hele Danmark. Ved
indførsel af målrettet regulering sikres bedre produktionsvilkår for landbruget, samtidig med at en række af
de centrale miljøudfordringer, Danmark står overfor, håndteres på sammenhængende og ansvarlig vis.
Kvælstofudledningen reduceres, og reguleringsindsatsen målrettes grundvand og kystvand der, hvor der er et
indsatsbehov. Dermed sikres både en optimal beskyttelse af grundvand og kystvand mod kvælstof og en
optimal udnyttelse af landbrugsjorden.
Den målrettede regulering indføres fra 2019 og indfases med en tredjedel om året med henblik på opnåelse af
en kvælstofreduktion på 1.167 tons i kystvande i 2019, 2.333 tons i kystvande i 2020 og 3.500 tons i
kystvande i 2021.
Den målrettede regulering bygger videre på den målretning, der er blevet introduceret med den målrettede
efterafgrødeordning, hvor indsatsen geografisk målrettes de områder, hvor der er et
kvælstofreduktionsbehov. Indsatsen søges i første omgang håndteret ved frivillighed. Med den målrettede
regulering øges fleksibiliteten i forhold til den målrettede efterafgrødeordning, da der åbnes for mulighed for
at anvende andre kvælstofreducerende virkemidler end efterafgrøder til opfyldelse af den enkelte
virksomheds miljøforpligtelse. Den målrettede regulering indebærer dermed, at den enkelte virksomhed kan
vælge det kvælstofreducerende virkemiddel, som den pågældende på baggrund af de lokale forhold vurderer,
er det mest miljø- og omkostningseffektive virkemiddel at anvende i virksomheden, og dermed en yderligere
målretning af den danske kvælstofregulering.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Frivillig tilskudsordning om kvælstofreducerende virkemidler
3.1.1. Gældende ret
Miljø- og fødevareministeren er ved tekstanmærkning nr. 170 til finansloven for 2017 og 2018 vedrørende §
24.23.07, bemyndiget til at yde tilskud til etablering af målrettede efterafgrøder. Ministeren kan i medfør af
bemyndigelsen fastsætte nærmere regler om betingelser og vilkår for at opnå tilskud, om beregning af
tilskud, om udbetaling af tilskud, om ansøgning m.v. samt om administrationen af ordningen. Herudover er
ministeren bemyndiget til at fastsætte regler om kontrol af ordningen og om anvendelse af digital
kommunikation, herunder om digital anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital
signatur eller lignende. Den frivillige målrettede efterafgrødeordning blev etableret pr. 1. februar 2017, jf.
bekendtgørelse nr. 109 af 30. januar 2017 om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder, som afløst af
bekendtgørelse nr. 320 af 5. april 2017, som ændret ved bekendtgørelse nr. 985 af 18. august 2017.
Ordningen er videreført i 2018, jf. bekendtgørelse nr. 1759 af 29. december 2017 om nationalt tilskud til
målrettede efterafgrøder (herefter tilskudsbekendtgørelsen). Ordningen er en fokuseret indsats og er
målrettet de områder, hvor der er størst behov for en kvælstofreducerende indsats. Behovet for etablering af
efterafgrøder er opgjort efter en analyse af, hvor stort et kvælstofreduktionsbehov der er i forhold til
grundvand og kystvand i de enkelte områder.
Tilskud ydes som de minimis-støtte i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013
af 18. december om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde
på de minimis-støtte i landbrugssektoren (herefter de minimis-forordningen).
Målrettede efterafgrøder skal være etableret efter normale driftsmæssige principper med henblik på en
effektiv kvælstofoptagelse i efteråret, og efterafgrøderne skal bestå af korsblomstrede afgrøder, korn, græs,
8
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Målrettet kvælstofregulering m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
UDKAST
honningurt eller cikorie sået før eller efter høst, eller frøgræs der efter høst fortsætter som efterafgrøde, jf.
tilskudsbekendtgørelsens § 9, nr. 1 og 2. De målrettede efterafgrøder skal som udgangspunkt være sået senest
den 1. august i ansøgningsåret. Korsblomstrede afgrøder, honningurt, almindelig rug, stauderug, hybridrug,
vårbyg og havre skal senest være sået den 20. august i ansøgningsåret, jf. tilskudsbekendtgørelsens § 9, nr. 3.
Destruktionsfristen for de målrettede efterafgrøder er som udgangspunkt den 20. oktober i ansøgningsåret,
jf. § 9, nr. 4. Det ansøgte areal med efterafgrøder skal efter tilskudsbekendtgørelsens § 8, nr. 8, anvendes til
dyrkning af en forårssået afgrøde i det kalenderår, der følger umiddelbart efter ansøgningsåret. De
målrettede efterafgrøder må bl.a. ikke anvendes til at opfylde krav om efterafgrøder i medfør af anden
lovgivning, jf. tilskudsbekendtgørelsens § 9, nr. 5, litra b.
Ansøgning om tilskud skal indgives elektronisk ved hjælp af Miljø- og Fødevareministeriets Fællesskema via
ministeriets Tast Selv-service i perioden 1. februar til 20. april, jf. tilskudsbekendtgørelsens § 6, stk. 1.
Fællesskemaet er et skema, der er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen med tilknyttet markkort og påkrævet
dokumentation, der skal anvendes til ansøgning om f.eks. direkte støtte til landbrugere efter
grundbetalingsordningen, jf. bekendtgørelse nr. 1259 af 26. oktober 2016. Reglerne om ansøgning om støtte
via Fællesskemaet er fastsat i § 9 i bekendtgørelse nr. 1697 af 15. december 2017 om markblok og elektronisk
Fællesskema.
Der kan alene søges om tilskud til marker, som er registreret som beliggende i et særligt udpeget ID15-
område, jf. tilskudsbekendtgørelsens § 8, nr. 2, og § 5, stk. 3. De særlige ID15-områder offentliggøres i Miljø-
og Fødevareministeriets Internet Markkort, jf. tilskudsbekendtgørelsens § 4, stk. 2. Tilskudsmodtageren kan
efter udløb af ansøgningsfristen foretage ændringer i ansøgningen om tilskud i Fællesskemaet, jf.
tilskudsbekendtgørelsens § 6, stk. 4. Der kan dog efter ansøgningsfristen ikke tilføjes arealer eller marker i
ansøgningen, der vil øge det samlede areal, som tilskudsmodtageren har søgt om tilskud til. Det er derimod
muligt at flytte rundt på de ansøgte arealer, så længe det sker inden for det samme ID15-område, som der er
søgt tilskud til.
Tilskudssatsen udgør som udgangspunkt 700 kr. pr. hektar, jf. tilskudsbekendtgørelsens §§ 12 og 13.
Tilskuddet nedsættes, hvis forskellen mellem det samlede ansøgte areal og det samlede konstaterede areal
udgør over 10 pct. af det samlede konstaterede areal, jf. tilskudsbekendtgørelsens § 14. I tilfælde, hvor der er
sket udbetaling af tilskud i strid med betingelserne i tilskudsbekendtgørelsen, kan hele eller dele af tilskuddet
kræves tilbagebetalt, jf. § 18. Ved opgørelse af tilbagebetalingskravet tillægges der renter, hvis fristen for
tilbagebetalingen er overskredet.
Landbrugsstyrelsen træffer afgørelse om tilskud og foretager kontrol i forbindelse med administrationen
efter tilskudsbekendtgørelsen.
Efter § 49, stk. 1, i lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og tekstanmærkning
nr. 170, stk. 4, til finansloven for 2018 vedrørende § 24.23.07, kan afgørelser truffet i henhold til regler
udstedt i medfør af tekstanmærkningen påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i
en af nævnets afdelinger. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
3.1.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås i § 1, nr. 15, at miljø- og fødevareministeren i gødskningslovens § 24 c bemyndiges til at yde
nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder. Formålet med bestemmelsen er, at
ministeren i medfør af bemyndigelsen kan etablere en frivillig tilskudsordning i 2019, hvorefter
virksomheder kan ansøge om tilskud til etablering af efterafgrøder i særlige områder i lighed med den
tilskudsordning, som er etableret i 2017 og 2018 i medfør af tekstanmærkning nr. 170 til finansloven for 2017
og 2018 vedrørende § 24.23.07. Den foreslåede bemyndigelse i § 24 c er dog bredere end den, der følger af
tekstanmærkningen, da det er hensigten, at den tilskudsordning, der etableres i medfør af bemyndigelsen i §
24 c fra 2019, jf. § 5, stk. 3, også vil rumme mulighed for at ansøge om tilskud til andre kvælstofreducerende
virkemidler end etablering af efterafgrøder.
Da der er tale om en national tilskudsordning, er det en forudsætning for anvendelsen af bestemmelsen, at
der afsættes midler på finansloven for 2019 til etableringen af ordningen. Det er ligeledes en forudsætning, at
den nationale tilskudsordning etableres inden for rammerne af statsstøttereglerne, herunder de minimis-
reglerne.
9
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Målrettet kvælstofregulering m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
UDKAST
Miljø- og fødevareministeren foreslås i gødskningslovens § 24 c, stk. 2. 1. pkt., bemyndiget til at fastsætte
regler om, hvilke virkemidler der kan ydes tilskud til. Den foreslåede bemyndigelse i § 24 c, stk. 2, 1. pkt.,
indebærer, at ministeren med henblik på at sikre den forudsatte miljøeffekt af tilskudsordningen kan
fastsætte, hvilke kvælstofreducerende virkemidler der kan ansøges om tilskud til. I 2019 er der i et stort antal
ID15-områder behov for en kvælstofreducerende indsats med henblik på at imødegå forringelser af
grundvandsforekomster og/eller kystvande, jf. lovforslagets afsnit 8. Det er derfor hensigten, at det kun vil
blive muligt at ansøge om tilskud til de kvælstofreducerende virkemidler, der har en grundvandseffekt. Som
et eksempel på et kvælstofreducerende virkemiddel, der kan fastsættes i medfør af den foreslåede
bemyndigelse, kan nævnes frivillig reduktion af virksomhedens samlede kvote for kvælstof for den på
ansøgningstidspunktet igangværende planperiode. Det er ligeledes hensigten, at det bliver muligt at ansøge
om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler i form af mellemafgrøder, energiafgrøder, tidligt såede
vinterafgrøder og afbrænding af fiberfraktionen af forarbejdet husdyrgødning.
Miljø- og fødevareministeren foreslås i gødskningslovens § 24 c, stk. 2, 2. pkt., bemyndiget til at fastsætte
regler om betingelser og vilkår for at opnå tilskud, om beregning af tilskud, om udbetaling af tilskud, om
ansøgning om tilskud m.v. samt om administration af tilskudsordningerne. Det er hensigten at udnytte den
foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvilke betingelser tilskudsmodtageren skal opfylde for at
kunne opnå tilskud. Der kan f.eks. være tale om, at tilskudsmodtageren skal drive det ansøgte areal som ejer
eller forpagter ved udløbet af ansøgningsfristen. Det er endvidere hensigten, at der i medfør af
bemyndigelsen fastsættes nærmere regler vedrørende de enkelte kvælstofreducerende virkemidler, således at
den forudsatte kvælstofreducerende effekt af tilskudsordningen opnås. Det er derfor hensigten, at der i
medfør af bemyndigelsen fastsættes nærmere regler om, hvilke afgrødetyper der kan anvendes, om
etablerings- og destruktionsfrister, og om omregningsfaktorer m.v.
Herunder er det hensigten i medfør af den foreslåede bemyndigelse at fastsætte regler om, at ansøgningen
om tilskud skal indgives via Fællesskemaet.
Det er hensigten, at de særlige områder (ID15-områder og kystvandområder, hvor der er et indsatsbehov),
hvori der kan søges tilskud til kvælstofreducerende tiltag vil blive afgrænset i medfør af den foreslåede
bemyndigelse i § 24 c, stk. 2, og som hidtil blive vist i Miljø- og Fødevareministeriets Internet Markkort.
Det er endvidere hensigten, at der i medfør af den foreslåede bemyndigelse vil blive fastsat en tilskudssats,
der angives som en beløbsstørrelse pr. hektar efterafgrøder.
Det er hensigten, at tilskudsordningen indrettes således, at indsatsbehovet i det enkelte særlige område i
ansøgningssystemet vil blive omsat, så det fremgår heraf, hvor mange hektar efterafgrøder der samlet set skal
udlægges i det enkelte område til opfyldelse af dettes indsatsbehov. I forbindelse med ansøgningen vil
ansøger skulle angive, hvilket virkemiddel der ansøges om tilskud til. Hvis der ansøges om tilskud til andre
kvælstofreducerende virkemidler end efterafgrøder, bliver effekten af det pågældende virkemiddel omregnet
til en angivelse i hektar efterafgrøder ved hjælp af en omregningsfaktor. Omregningen af virkemidlets effekt
til en angivelse i hektar efterafgrøder er nødvendig, da tilskudssatsen, som det fremgår ovenfor, vil blive
fastsat som et beløb pr. hektar efterafgrøde.
I Fællesskemaet vil tilskudsmodtageren skulle angive, i hvilke områder efterafgrøderne placeres.
Tilskudsmodtageren kan ikke flytte efterafgrøderne til andre ID15-områder end dem, hvor der er ansøgt til.
Det er dog muligt at flytte efterafgrøderne inden for de områder, hvortil der er ansøgt.
Det er hensigten, at det ikke vil blive muligt for økologiske virksomheder at søge om tilskud til etablering af
efterafgrøder. Dette skyldes, at økologiske virksomheder i 2018 ikke vil blive pålagt krav om udlægning af
målrettede efterafgrøder, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, da udfasningen af kvælstofnormreduktionen ikke har
indebåret ændringer i den mængde kvælstofholdig gødning, som disse virksomheder kan anvende inden for
rammerne af reguleringen vedrørende den økologiske produktionsmetode. Økologiske og ekstensive arealer,
eksempelvis permanent græs, fritages ligeledes fra reguleringen i 2019, idet den gennemsnitlige udvaskning
fra denne type arealer i forvejen er lav. Det er derfor Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at økologiske
og ekstensive arealer allerede er på det udvaskningsniveau, der skal opnås med reguleringen i 2019.
Det foreslås endvidere i § 24 c, stk. 3, at der kan fastsættes regler om, at tilskudsmodtager i hele perioden,
hvor betingelser for tilskud skal være opfyldt, skal underrette ministeren, hvis betingelserne for tilskud ikke
er opfyldt. Det er hensigten, at der vil blive fastsat regler om oplysningspligt i tilfælde, hvor betingelserne for
tilskud ikke er opfyldt, herunder om hvordan denne oplysningspligt kan opfyldes.
10
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Målrettet kvælstofregulering m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
UDKAST
Endelig foreslås ministeren i § 24 c, stk. 4, bemyndiget til at fastsætte regler om nedsættelse af tilskud og om
tilbagebetaling af uberettiget udbetalt tilskud, herunder om betaling af renter. Det er hensigten, at der i
medfør af bestemmelsen fastsættes regler om en forholdsmæssig nedsættelse af tilskuddet i tilfælde af, at det
ved kontrol konstaterede areal afviger fra det ansøgte areal. Endvidere kan der fastsættes regler om
tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalt tilskud i tilfælde, hvor overtrædelsen først konstateres, efter
tilskuddet er udbetalt.
Hvis det ved en kontrol konstateres, at tilskudsmodtageren ikke har opfyldt betingelserne for tilskud, f.eks.
hvis tilskudsmodtageren ikke har etableret de ansøgte hektar efterafgrøder, er det hensigten, at
tilskudsmodtageren vil få nedsat tilskuddet, således at støttenedsættelsen vil udgøre et større beløb end det
beløb, som skulle være udbetalt for arealet, hvor der er konstateret overtrædelser. Der kan dog fastsættes en
bagatelgrænse, sådan at mindre overtrædelser ikke medfører en yderligere støttenedsættelse.
Hvis tilskudsmodtageren via ændringer i Fællesskemaet efter ansøgningsfristens udløb oplyser om, at
tilskudsmodtageren alligevel ikke ønsker at etablere alle de anmeldte hektar efterafgrøder, vil
tilskudsmodtageren alene miste et beløb svarende til det beløb, der skal udbetales for arealet, der alligevel
ikke etableres med efterafgrøder. Tilskudsmodtageren vil således ikke få en yderligere støttenedsættelse. En
forudsætning herfor er dog, at tilskudsmodtageren har foretaget ændringerne i Fællesskemaet inden varsling
af kontrol, og inden der ved kontrol er konstateret overtrædelser af reglerne.
Det foreslås, jf. lovforslagets § 1, nr. 16, at afgørelser truffet efter regler fastsat i medfør af den foreslåede
bemyndigelse i gødskningslovens § 24 c, efter gødskningslovens § 26, stk. 1, skal kunne påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet.
Det foreslås endvidere i gødskningslovens § 26, stk. 2, 1. pkt., at klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet
skal indgives skriftligt via 1. instansen ved anvendelse af digital selvbetjening. Hvis den påklagede afgørelse
fastholdes af den myndighed, der har truffet afgørelse i 1. instans, skal myndigheden snarest og som
udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen videresende denne til klageinstansen, jf.
forslaget til gødskningslovens § 26, stk. 2, 2. pkt. Det foreslås i gødskningslovens § 26, stk. 2, 3. pkt., at
klagen ved videresendelsen skal være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i
sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen og de i klagen
anførte klagepunkter.
Den foreslåede klageadgang i de foreslåede bestemmelser i gødskningslovens § 26, stk. 1 og 2, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 16, svarer til klageadgangen i den gældende tilskudsordning om målrettede efterafgrøder.
Det foreslås endvidere, at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte regler om pligt til at
anvende digital kommunikation mellem virksomheden og Miljø- og Fødevareministeriet i forbindelse med
ansøgning om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler og ændringer heri efter regler fastsat i medfør af
den foreslåede bemyndigelse i gødskningslovens § 24 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 17, om ændring af
gødskningslovens § 26 a, stk. 1. Den foreslåede ændring indebærer, at ministeren bemyndiges til at fastsætte
regler om, at kommunikation mellem virksomhederne og Landbrugsstyrelsen skal foregå digitalt, herunder
om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur. Det er hensigten, at der i
medfør af den foreslåede bemyndigelse i gødskningslovens § 26 a, stk. 1, vil blive fastsat krav om, at
ansøgning om tilskud skal ske digitalt ved hjælp af Fællesskemaet i Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-
service.
Kravene om anvendelse af digital kommunikation og anvendelse af bestemte it-systemer, som ministeren
foreslås bemyndiget til at fastsætte i medfør af gødskningslovens § 26 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 17,
svarer til de krav om digital kommunikation og anvendelse af bestemte it-systemer, som er fastsat i den
gældende tilskudsordning om målrettede efterafgrøder i medfør af stk. 2, 3. pkt., i tekstanmærkning nr. 170
til finansloven for 2017 og 2018 vedrørende § 24.23.07.
De øvrige regler i gødskningslovens kapitel 6 om administration af loven vil finde anvendelse for den
tilskudsordning, der etableres i medfør af den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens § 24 c. Dette
indebærer bl.a., at virksomhedens ejer eller de hos denne ansatte skal yde fornøden vejledning og hjælp ved
kontrollen, jf. gødskningslovens § 28.
3.2. Obligatorisk krav om efterafgrøder
11
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Målrettet kvælstofregulering m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
UDKAST
3.2.1. Gældende ret
Gødskningsloven har efter lovens § 1 til formål at regulere jordbrugets anvendelse af gødning og fastsætte
krav om etablering af plantedække og andre dyrkningsrelaterede tiltag med henblik på at begrænse
udvaskningen af kvælstof. I medfør af loven er der fastsat kvælstofreducerende foranstaltninger, herunder
bl.a. krav om etablering af 240.000 hektar efterafgrøder på landsplan, og krav om at virksomhedernes
forbrug af kvælstof ikke må overstige virksomhedens samlede kvote for kvælstof.
Som det fremgår ovenfor af afsnit 2, blev den målrettede efterafgrødeordning iværksat som opfølgning på
aftalen om Fødevare- og landbrugspakken af 22. december 2015, hvorved det blev aftalt, at der skulle ske
udfasning af reduktionen af kvælstofnormerne som kvælstofreducerende virkemiddel fra og med
planperioden 2016/2017, og at en række målrettede indsatser som udgangspunkt af frivillig karakter skulle
iværksættes, som en del af paradigmeskiftet for miljøreguleringen af landbruget.
Den målrettede efterafgrødeordning består af to dele, hvoraf den ene del udgøres af den frivillige
tilskudsordning om etablering af målrettede efterafgrøder, som er beskrevet ovenfor i afsnit 3.1. Den anden
del af den målrettede efterafgrødeordning indebærer mulighed for at fastsætte et obligatorisk og
ukompenseret krav om udlægning af målrettede efterafgrøder efter gødskningslovens § 18 a.
Den obligatoriske del af den målrettede efterafgrødeordning, som kan fastsættes i medfør af
gødskningslovens § 18 a, er sekundær i forhold til den frivillige målrettede efterafgrødeordning etableret i
medfør af tekstanmærkning nr. 170 til finansloven for 2017 og 2018 vedrørende § 24.23.07, hvilket
indebærer, at den obligatoriske ordning kun bliver iværksat, hvis der ikke er tilstrækkelig tilslutning til den
frivillige tilskudsordning til at opnå den forudsatte miljøeffekt.
Efter gødskningslovens § 18 a, stk. 1, er miljø- og fødevareministeren bemyndiget til at fastsætte krav om
etablering og placering af målrettede efterafgrøder i kalenderårene 2017 og 2018, svarende til en samlet
kvælstofreduktion på 1.186 tons kvælstof i forhold til kystvande, 3.729 tons kvælstof i rodzonen i forhold til
grundvand samt yderligere 1.934 tons kvælstof i rodzonen.
Hensigten med iværksættelsen af det obligatoriske målrettede efterafgrødekrav er at opnå den
kvælstofreduktion, der er forudsat opnået ved den frivillige målrettede efterafgrødeordning, men som ikke
opnås på grund af, at der ikke er anmeldt efterafgrøder i det omfang eller efter den placering, der er forudsat
ved den frivillige målrettede efterafgrødeordning.
Efter gødskningslovens § 18 a, stk. 2, kan den kvælstofreducerende effekt af målrettede efterafgrøder
anmeldt i den frivillige efterafgrødeordning, beregningsmæssigt fradrages i forbindelse med afgørelse af, om
der er behov for at fastsætte et obligatorisk krav om målrettede efterafgrøder efter gødskningslovens § 18 a,
stk. 1. Bestemmelsen indebærer, at der kun fastsættes et målrettet efterafgrødekrav i de områder, hvor
indsatsbehovet ikke er opnået fuldt ud ved den frivillige målrettede efterafgrødeordning. Ved opgørelsen skal
der derfor tages højde for, hvor mange hektar efterafgrøder, samt deres placering, der er anmeldt under den
frivillige målrettede efterafgrødeordning.
Miljø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 18 a, stk. 3, bemyndiget til at fastsætte regler om, at
dele af den kvælstofreduktion for 2017, der er fastsat i stk. 1, efter en konkret vurdering kan medtages i den
kvælstofreducerende indsats i 2018. Det fremgår af bestemmelsen, at der samlet set maksimalt overføres 10
pct. af indsatsbehovet for 2017 på landsplan. Bestemmelsen indebærer, at et eventuelt restindsatsbehov på
op til 10 pct. for 2017 kan overføres til den kvælstofreducerende indsats, der skal opnås i 2018, såfremt den
kvælstofreduktion, der er fastsat i § 18 a, stk. 1, ikke er opnået i tilstrækkeligt omfang i forbindelse med den
frivillige efterafgrødeordning i 2017.
Vurderingen af, om indsatsbehovet i 2017 er opfyldt, er foretaget efter udløbet af ansøgningsfristen
vedrørende den frivillige målrettede efterafgrødeordning den 21. april 2017, jf. § 5, stk. 3, i bekendtgørelse nr.
320 af 5. april 2017 om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder, der henviser til den ansøgningsfrist, der
er fastsat i bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema, jf. § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1417 af
29. november 2016, jf. § 14, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1697 af 15. december 2017.
Efter § 21 i bekendtgørelse nr. 1649 af 18. december 2017 om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag
(herefter plantedækkebekendtgørelsen), er der i medfør af gødskningslovens § 18 a, stk. 3, udskudt et
restindsatsbehov fra 2017 til 2018. Den øvrige del af indsatsbehovet for 2017 er opnået ved den frivillige
målrettede efterafgrødeordning i 2017, hvorfor bemyndigelsen i gødskningslovens § 18 a, stk. 1, til at
fastsætte et obligatorisk efterafgrødekrav ikke er udnyttet i 2017.
12
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Målrettet kvælstofregulering m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
UDKAST
Ved beregningerne af indsatsbehovet i forhold til kystvande, der fremgår af § 18 a, stk. 1, er der indgået
effekter af lempelser og af baseline som beskrevet i rapport fra Aarhus Universitet (2015): ”Revurdering af
baseline”. Desuden indgår effekt af ophør med randzoner, effekt af akvakultur, vådområder,
minivådområder, skovrejsning m.v.
Indsatsbehovet for grundvand i § 18 a, stk. 1, er opgjort ved inddragelse af de af ovenstående elementer, der
har betydning i forhold til udvaskningen. Det fastlagte indsatsbehov tager udgangspunkt i beregninger fra
GEUS, som er foretaget med Den Nationale Kvælstofmodel, der kan beregne kvælstoffets transport og
retention fra jord til kyst. En andel af kvælstoffet vil omsættes i transporten fra overfladen til udledningen i
vandmiljøet. Denne omsætning betegnes som retentionen.
I tilfælde af at det viser sig, at det opgjorte behov for den kvælstofreducerende indsats fastsat i § 18 a, stk. 1,
er behæftet med fejl, er miljø- og fødevareministeren i gødskningslovens § 18 a, stk. 4, bemyndiget til at
fastsætte regler om, at indsatsen tilpasses den nye opgørelse. Bemyndigelsen er ikke udnyttet i 2017.
Afgrænsningen af de områder, hvori der kan blive fastsat krav om målrettede efterafgrøder efter § 18 a, stk. 1,
vil ske med udgangspunkt i den samme opdeling, som anvendes i den frivillige målrettede
efterafgrødeordning (ID15-områder), og som fremgår af Landbrugsstyrelsens kort over vejledende behov for
målrettede efterafgrøder. Kortet kan tilgås via styrelsens hjemmeside.
Krav om målrettede efterafgrøder fastsættes ved bekendtgørelse. Bekendtgørelsen vil indeholde koordinater
over de områder, hvor der skal etableres målrettede efterafgrøder. Bekendtgørelsen vil blive suppleret af et
kort over de pågældende områder, hvor der skal etableres målrettede efterafgrøder. Kortet vil kunne tilgås
via Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
Som det er tilfældet med efterafgrødekravet fastsat i medfør af gødskningslovens § 18, vil det målrettede
efterafgrødekrav i medfør af gødskningslovens § 18 a, stk. 1, blive fastsat som en procentsats i forhold til
virksomhedens efterafgrødegrundareal. Visse virksomheder kan have arealer, der er beliggende i flere
oplande, hvor der kan være fastsat forskellige efterafgrødekrav, og der vil derfor blive fastsat regler om
beregning af kravet, således at efterafgrøderne placeres, hvor der er et indsatsbehov.
De afgrødetyper, der kan anvendes til opfyldelse af efterafgrødekravet, krav om etableringstidspunkt o.lign.
efter henholdsvis §§ 18 og 18 a er ens.
Det efterafgrødekrav, der kan fastsættes i medfør af gødskningslovens § 18 a, supplerer de efterafgrødekrav,
der er fastsat i medfør af gødskningslovens § 18 og husdyrbruglovens § 5 e. Dette indebærer, at arealer udlagt
med målrettede efterafgrøder ikke vil kunne anvendes til samtidig at opfylde de øvrige efterafgrødekrav. Det
vil dog være muligt at anvende de målrettede efterafgrøder til samtidigt at opfylde forpligtelsen i
kvægundtagelsen om, at 80 pct. eller mere af arealet skal dyrkes med en afgrøde med højt kvælstofoptag og
en lang vækstsæson (fx græsefterafgrøder), jf. § 43, stk. 2, og bilag 2, i bekendtgørelse nr. 865 af 23. juni 2017
om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (herefter husdyrgødningsbekendtgørelsen). En
forudsætning herfor er dog, at betingelserne under begge ordninger opfyldes.
Virksomheder, der er autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion eller er under omlægning med henblik på
at opnå autorisation til økologisk jordbrugsproduktion (herefter de økologiske virksomheder), vil blive
undtaget fra kravet om målrettede efterafgrøder, der fastsættes i medfør af gødskningslovens § 18 a. Dette
skyldes, at udfasningen af kvælstofnormreduktionen ikke har indebåret ændringer i den mængde
kvælstofholdig gødning, som disse virksomheder kan anvende inden for rammerne af reguleringen
vedrørende den økologiske produktionsmetode. Det er derfor fundet unødvendigt at pålægge økologiske
virksomheder et yderligere efterafgrødekrav.
Ligeledes vil virksomheder med et efterafgrødegrundareal på under 10 hektar være undtaget fra krav om
målrettede efterafgrøder i medfør af § 18 a. Grænsen er identisk med den hektargrænse, der er fastsat i
plantedækkebekendtgørelsens § 2, stk. 1, for så vidt angår efterafgrødekrav fastsat i medfør af
gødskningslovens § 18, stk. 1.
Efter gødskningslovens § 18 b, stk. 1, kan de virksomheder, som ved ansøgningsfristens udløb har indgivet
ansøgning om tilskud til arealer med efterafgrøder efter den frivillige efterafgrødeordning, fradrage disse
arealer i det målrettede efterafgrødekrav fastsat i medfør af gødskningslovens § 18 a.
For at sikre at den kvælstofreducerende effekt af det obligatoriske målrettede efterafgrødekrav opnås, vil
efterafgrødekravets størrelse i de områder, hvor der skal fastsættes et sådant krav, blive fastsat således, at det
13
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Målrettet kvælstofregulering m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
UDKAST
svarer til det individuelle områdes indsatsbehov, og der tages herved højde for fradragsmuligheden i
gødskningslovens § 18 b, stk. 1.
Efter gødskningslovens § 18 b, stk. 2, er miljø- og fødevareministeren bemyndiget til at fastsætte nærmere
regler om fradragsordningen i § 18 b, stk. 1, herunder om fradragets størrelse. Det er hensigten, at ordningen
etableres således, at virksomhederne kan fradrage de arealer, som de har indgivet ansøgning om tilskud til
under den frivillige målrettede efterafgrødeordning, i det obligatoriske målrettede efterafgrødekrav fastsat i
medfør af § 18 a, stk. 1, i det omfang, at den kvælstofreducerende effekt af efterafgrøder i oplandet ikke
reduceres. Fradragets størrelse vil som udgangspunkt blive fastsat i forhold til det areal, som virksomheden
har indgivet ansøgning om tilskud til ved ansøgningsfristens udløb. Fradraget foretages, uanset om
efterafgrøderne rent faktisk etableres, da miljøeffekten under alle omstændigheder sikres, fordi
virksomheden ved manglende etablering af målrettede efterafgrøder får reduceret virksomhedens samlede
kvote for kvælstof i medfør af gødskningslovens § 7 a. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1,
nr. 3 og 4, vedrørende den automatiske kvotereduktion.
Efter gødskningslovens § 18 b, stk. 3, kan miljø- og fødevareministeren fastsætte regler om, at en del af det
obligatoriske målrettede efterafgrødekrav fastsat efter gødskningslovens § 18 a, stk. 1, kan reduceres for en
virksomhed, hvis det individuelle efterafgrødekrav overstiger et nærmere fastsat niveau, i det omfang
reduktionen ikke får negativ betydning for opfyldelsen af indsatsbehovet i det eller de ID15-områder, hvori
virksomhedens arealer er beliggende.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at den enkelte virksomhed ikke bliver pålagt et målrettet
efterafgrødekrav, der er større end, hvad der ville svare til en 20 pct. reduktion af virksomhedens samlede
kvælstofkvote.
Som det fremgår ovenfor, så er det en forudsætning for reduktionen af virksomhedens individuelle
efterafgrødekrav efter gødskningslovens § 18 b, stk. 3, at det ikke får negativ betydning for opfyldelsen af
indsatsbehovet i det eller de pågældende ID15-områder. Såfremt der viser sig et behov for etablering af
efterafgrøder i større omfang for den enkelte virksomhed, end hvad der ville svare til en 20 pct. reduktion af
virksomhedens samlede kvælstofkvote, vil gødskningslovens § 18 a, stk. 3, kunne anvendes til at fastsætte
regler om overførsel af et mindre indsatsbehov til den følgende planperiode, således at virksomhedens
samlede kvælstofkvote ikke reduceres mere end 20 pct.
Hvis en virksomhed ønsker at benytte sig af muligheden efter regler fastsat i medfør af miljø- og
fødevareministerens bemyndigelse i gødskningslovens § 18 b, stk. 3, for at få nedsat det målrettede
efterafgrødekrav, er det muligt i medfør af bemyndigelsen at fastsætte, at virksomheden skal dokumentere, at
det målrettede efterafgrødekrav er større end, hvad der ville svare til en 20 pct. reduktion af virksomhedens
samlede kvælstofkvote.
Efter gødskningslovens § 18 b, stk. 4, kan miljø- og fødevareministeren fastsætte regler om, at virksomheder,
der benytter sig af bestemmelser om reduktion af en del af det målrettede efterafgrødekrav fastsat i medfør af
stk. 3, skal foretage gødningsplanlægning efter gødskningslovens § 21. Virksomheder, der er registreret i
Register for Gødningsregnskab efter gødskningslovens § 2, skal allerede efter gødskningslovens § 21 foretage
en gødningsplanlægning for dyrkede og udtagne arealer, herunder efterafgrødearealerne. Der er dog ikke
fuldstændig sammenfald mellem den gruppe af virksomheder, der kan registreres efter gødskningslovens § 2,
og de virksomheder, som kan blive omfattet af regler fastsat i medfør af bemyndigelserne i gødskningslovens
kapitel 3. Bestemmelsen i § 18 b, stk. 4, indebærer, at miljø- og fødevareministeren som dokumentation kan
fastsætte krav om, at alle virksomheder, der ønsker at benytte sig af den reduktionsordning, som kan
fastsættes i medfør af § 18 b, stk. 3, skal udarbejde en gødningsplanlægning efter § 21, stk. 1.
Miljø- og fødevareministeren kan efter gødskningslovens § 18 b, stk. 4, 2. pkt., fastsætte nærmere regler om
planlægningen, herunder dens udformning, indhold og indberetning. Gødningsplanlægningen efter
gødskningslovens § 21 skal ikke indberettes. Bemyndigelsen i gødskningslovens § 18 b, stk. 4, 2. pkt.,
indebærer, at ministeren kan fastsætte regler om, at gødningsplanlægningen skal indberettes til
Landbrugsstyrelsen i forbindelse med ordningen etableret efter § 18 b, stk. 3. Ligeledes vil ministeren efter
bemyndigelsen i § 18 b, stk. 4, 2. pkt., kunne fastsætte tidspunktet for foretagelsen og indberetningen af
gødningsplanlægningen.
Det følger af gødskningslovens § 21 a, stk. 1, at virksomheden hvert år skal indberette virksomhedens
samlede areal, hvorpå der er etableret plantedække, efter regler fastsat i medfør af §§ 18 og 18 a. Miljø- og
fødevareministeren er i § 21 a, stk. 2, 1. pkt., bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om indberetningen.
14
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Målrettet kvælstofregulering m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
UDKAST
Det følger endvidere af § 21 a, stk. 2, 2. pkt., at ministeren er bemyndiget til at fastsætte krav om, at
virksomheden angiver efterafgrødernes placering på virksomhedens arealer. Formålet med bemyndigelsen er
at sikre en effektiv kontrol af det målrettede efterafgrødekrav, herunder særligt, om efterafgrøderne er
etableret i de berørte områder. Som det fremgår ovenfor, er der ikke fastsat et obligatorisk efterafgrødekrav
efter § 18 a i 2017. Bemyndigelsen i gødskningslovens § 21 a, stk. 2, 2. pkt., er derfor heller ikke udnyttet
endnu.
3.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Formålet med lovforslaget er at videreføre den målrettede efterafgrødeordning i 2018 og udvide ordningen,
således at der også kan fastsættes et efterafgrødekrav i 2019. I 2019 vil virksomhedernes fleksibilitet i
opfyldelsen af efterafgrødekravet blive øget, idet der gives mulighed for anvendelse af alternative virkemidler
til etablering af efterafgrøder.
Lovændringen skal bl.a. bidrage til Danmarks opfyldelse af nitratdirektivet og vandrammedirektivet og er en
opfølgning på aftalen om Fødevare- og landbrugspakken mellem den daværende regering (Venstre), Dansk
Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti fra 22. december 2015.
I forlængelse af aftalen om Fødevare- og landbrugspakken er regeringen (Venstre, Det Konservative
Folkeparti og Liberal Alliance) og Dansk Folkeparti enige om en aftale om målrettet regulering til gavn for
både erhverv, vandmiljø og natur, så Danmark kan sætte nye standarder for bæredygtig
landbrugsproduktion. I aftalen er der lagt op til, at den målrettede kvælstofregulering i 2019 bygger videre på
reguleringen af den målrettede efterafgrødeordning i 2017 og 2018, dog således at landmandens fleksibilitet
øges. Det følger således af aftalen, at landmanden fra 2019 vil kunne vælge at opfylde efterafgrødekravet ved
anvendelse af alternativer til efterafgrøder.
Det følger endvidere af aftalen, at den målrettede regulering i 2021 skal bidrage med en reduktion af
landbrugets kvælstofudledning til kystvande på ca. 3.500 tons kvælstof. Indfasningen af indsatsen sker med
en tredjedel årligt fra 2019, dvs. ca. 1.167 tons i 2019 og 2.333 tons i 2020.
Indsatsen i 2019-2021 fremgår af aftalen om Fødevare- og landbrugspakken, hvor det fremgår at målrettet
regulering indfases med 1.167 tons kvælstof til kystvande i 2019, 2.333 tons kvælstof til kystvande i 2020 og
3500 tons kvælstof til kystvande i 2021. Indsatsen i 2021 er herefter indarbejdet i grundlaget for
vandområdeplanerne 2015-2021. Efter beregning og placering af ikke-forringelsesindsatsen i de enkelte
oplande er indsatsen til gradvis forbedring herefter fordelt, således at de nævnte indsatsniveauer i de enkelte
år nås.
Indsatsen i 2018 er en indsats, der alene skal bidrage til at sikre mod forringelse af vandmiljøets tilstand som
følge af lempelserne i Fødevare- og landbrugspakken.
Indsatsen i forhold til at imødegå forringelse i 2018 og 2019-2021 er beregnet ud fra samme grundlæggende
forudsætninger som anvendt ved fastlæggelse af indsats i 2017 i den målrettede efterafgrødeordning, idet
ikke-forringelsesindsatsen for 2020 og 2021 dog er samlet i 2019, bortset fra indsats til imødegåelse af
forringelse som følge af akvakultur, som er placeret i 2020. For så vidt angår grundvand er indsatsen for
årene 2018-2021 beregnet på baggrund af en gennemført optimering af den Nationale Kvælstofmodel (2017).
Den målrettede regulering skal på samme måde som den målrettede efterafgrødeordning i 2017 og 2018
beskytte Danmarks grundvand, kystvandmiljø og natur samtidig med, at den målrettede regulering giver
markante erhvervsøkonomiske gevinster ved at målrette miljøindsatserne til de områder, hvor der er et
særligt behov for indsats.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at den målrettede efterafgrødeordning i 2017 har opnået sit
formål, eftersom der i tilstrækkeligt omfang blev ansøgt om tilskud til udlægning af de målrettede
efterafgrøder, idet der dog blev overført et mindre antal hektar efterafgrøder til efterafgrødeordningen i
2018. Endvidere har landbrugserhvervet vist medansvar ved at påtage sig at løfte indsatsbehovet via den
frivillige tilskudsordning. Det har således ikke været nødvendigt at fastsætte et obligatorisk efterafgrødekrav
efter § 18 a i 2017, idet indsatsbehovet er opnået via den frivillige ordning og ved udskydelse af en mindre
indsats til 2018. På denne baggrund vurderer ministeriet, at ordningen skal videreføres i 2019.
15
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Målrettet kvælstofregulering m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
UDKAST
Ordningen vil ligesom i 2017 bygge på et princip om frivillighed før obligatoriske krav. Ordningen ligger
dermed i høj grad op til, at landbrugserhvervet tager ansvar for at løfte indsatsbehovet. Til gengæld
kompenseres de virksomheder, som påtager sig ansvar, økonomisk for deres indsats. Det vil således kun være
i tilfælde, hvor indsatsbehovet ikke løftes i tilstrækkeligt omfang via den frivillige tilskudsordning, at der
bliver pålagt obligatoriske, ukompenserede efterafgrødekrav. Virksomhedernes mulighed for at fradrage
efterafgrøder anmeldt under den frivillige ordning i et obligatorisk efterafgrødekrav, betyder samtidigt, at de
virksomheder, som har deltaget i den frivillige ordning, ved virksomhedens opgørelse af sit evt. obligatoriske
krav godskrives de hektar, som virksomheden frivilligt har påtaget sig at etablere.
3.2.3. Den foreslåede ordning
Med den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 7, får miljø- og fødevareministeren bemyndigelse til at
fastsætte et efterafgrødekrav i særlige områder, hvor der er behov for en kvælstofreduktionsindsats i 2019.
Den foreslåede ændring i gødskningslovens § 18 a, stk. 1, indebærer, at ministeren i 2018 kan fastsætte et
samlet krav på 1.025 tons kvælstof til kystvande og 3.774 tons kvælstof i rodzonen til både grundvand og
kystvande. For 2019 skal kravet svare til en samlet kvælstofreduktion på 1.167 tons kvælstof i forhold til
kystvande, 4.260 tons kvælstof i rodzonen til både grundvand og kystvande og yderligere 278 tons kvælstof i
rodzonen.
Indsatsbehovet i stk. 1, er opgjort i forhold til kystvand og grundvand, samt i forhold til hvor meget kvælstof
der omsættes i transporten fra overfladen til udledningen i vandmiljøet (retention). I det opgjorte
indsatsbehov for 2018 er der taget højde for, at der er overført et restindsatsbehov for 2017.
Det er hensigten, at der i forbindelse med udmøntningen af kravet i stk. 1, vil blive foretaget en opgørelse af
indsatsbehovet i hver af de ca. 3.000 ID15-områder, der findes i Danmark.
ID15-områder er topografisk afgrænsede oplande, som i gennemsnit er på 15 km
2
, beliggende inden for et
kystvandopland. Der findes 90 kystvandoplande i Danmark. ID15-områderne er identificeret ved et
områdenummer og er afgrænset som vist i Miljø- og Fødevareministeriets Internet Markkort.
Kystvandoplande består af et antal ID15-områder. Den geografiske afgrænsning af de 90 kystvandoplande
fremgår af kortmaterialet i vandplanerne for 2. planperiode.
Som det fremgår ovenfor, så vil der kun blive fastsat et krav om udlægning af efterafgrøder i medfør af
bemyndigelsen i § 18 a, stk. 1, hvis efterafgrødeindsatsen efter den frivillige ordning i det enkelte år ikke har
været tilstrækkelig til at opfylde indsatsbehovet i det pågældende år.
Konstateringen af, hvorvidt der fortsat er et indsatsbehov i forhold til grundvand i de enkelte områder eller
de kystvande, som de pågældende områder afvander til, vil derfor ske efter udløbet af ansøgningsfristen for
den frivillige ordning i 2018 og 2019.
Før der pålægges et krav om etablering af efterafgrøder, vil indsatsbehovet, der i § 18 a, stk. 1, er angivet i
tons kvælstof, blive omregnet til det antal hektar efterafgrøder, der skal etableres. Der vil for hvert
kystvandopland og ID15-område blive fastlagt, hvor mange hektar efterafgrøder der skal etableres i området
for at opnå indsatsbehovet.
Visse virksomheder kan have arealer, der er beliggende i flere oplande, hvor der kan være fastsat forskellige
efterafgrødekrav. Det er hensigten, at der fastsattes regler om beregning af virksomhedens samlede krav,
således at efterafgrøderne placeres, hvor der er et indsatsbehov.
Økologiske virksomheder vil i 2018 ikke blive pålagt krav om udlægning af målrettede efterafgrøder, da
udfasningen af kvælstofnormreduktionen ikke har indebåret ændringer i den mængde kvælstofholdig
gødning, som disse virksomheder kan anvende inden for rammerne af reguleringen vedrørende den
økologiske produktionsmetode. Økologiske og ekstensive arealer, eksempelvis permanent græs, fritages
ligeledes fra reguleringen i 2019, idet den gennemsnitlige udvaskning fra denne type arealer i forvejen er lav.
Det er derfor Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at økologiske og ekstensive arealer allerede er på det
udvaskningsniveau, der skal opnås med reguleringen i 2019.
Ministeren foreslås i § 18 a, stk. 2, bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om kravet efter stk. 1, herunder
om afgrænsningen af de særlige områder, hvori efterafgrøderne skal placeres og om efterafgrødernes
16
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Målrettet kvælstofregulering m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
UDKAST
nærmere placering i områderne, og om hvilke afgrødetyper der kan anvendes som efterafgrøder og om
dyrkningen af disse m.v. Den foreslåede bemyndigelse er ny og er indsat for at præcisere ministerens
mulighed for bl.a. at fastsætte regler om, hvilket afgrødetyper der kan anvendes som efterafgrøder, og
nærmere regler om dyrkning af efterafgrøderne, herunder etablerings- og destruktionsfrister.
Det er hensigten, at der for efterafgrøder etableret til opfyldelse af krav fastsat i medfør af § 18 a vil blive
fastsat samme regler for afgrødetyper og dyrkning af efterafgrøderne, herunder etablerings- og
destruktionsfrister for eftergrøder, som ifølge plantedækkebekendtgørelsen gælder for efterafgrødekravet
fastsat efter § 18, stk. 1.
Det er endvidere hensigten, at efterafgrødekravet efter § 18 a fastsættes i procent af
efterafgrødegrundarealerne på virksomheden. Det er herudover hensigten, at virksomheder med et
efterafgrødegrundareal på under 10 hektar ikke forpligtes til at etablere efterafgrøder i medfør af § 18 a. Der
gælder en tilsvarende begrænsning for efterafgrødekrav fastsat i medfør af gødskningslovens § 18, stk. 1, jf. §
2, stk. 1, 3. pkt., i plantedækkebekendtgørelsen.
Det er hensigten, at der vil blive udstedt en bekendtgørelse, som indeholder koordinater over de områder,
hvor der skal etableres efterafgrøder efter § 18 a. Et kort over områderne vil endvidere kunne tilgås via
Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
Det foreslås i § 18 a, stk. 3, at ministeren ved opgørelse af kravet efter stk. 1, kan fradrage den
kvælstofreducerende effekt af kvælstofreducerende virkemidler, f.eks. efterafgrøder, anmeldt efter regler
fastsat i en tilskudsordning etableret af miljø- og fødevareministeren.
Som det fremgår ovenfor, er det hensigten, at der kun vil blive fastsat et efterafgrødekrav i de områder, hvor
indsatsbehovet ikke er opnået fuldt ud ved de frivillige tilskudsordninger om kvælstofreducerende
virkemidler i henholdsvis 2018 og 2019. Ved fastsættelsen af kravet efter stk. 1, skal der derfor tages højde for
effekten af virkemidler anmeldt i den frivillige tilskudsordning for det pågældende ansøgningsår angivet i
hektar efterafgrøder, herunder effekten af virkemidlernes placering.
For at sikre, at den kvælstofreducerende effekt opnås, vil efterafgrødekravet i de områder, hvor der skal
fastsættes et sådant krav, dog blive fastsat således, at det svarer til det individuelle områdes fulde
indsatsbehov, jf. § 18 a, stk. 1 og 2.
Som det fremgår ovenfor, er formålet med gødskningslovens § 18 b, stk. 1, at sikre, at virksomhederne ved
beregningen af virksomhedens evt. obligatoriske efterafgrødekrav godskrives de hektar med efterafgrøder,
som virksomheden via tilskudsordningen frivilligt har påtaget sig at etablere.
Det foreslås derfor i lovforslagets § 1, nr. 10, at de virksomheder, som har indgivet ansøgning om tilskud til
kvælstofreducerende virkemidler efter regler i en tilskudsordning etableret af miljø- og fødevareministeren,
for det pågældende ansøgningsår kan reducere virksomhedens efterafgrødekrav pålagt i medfør af § 18 a med
et areal, der svarer til det efterafgrødeareal, der ved udløbet af ansøgningsfristen er omfattet af ansøgningen
for det pågældende ansøgningsår.
3.3. Alternativ opfyldelse af obligatorisk krav om efterafgrøder
3.3.1. Gældende ret
Miljø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 19, stk. 1, bemyndiget til at etablere særlige ordninger,
som den enkelte virksomhed kan vælge som alternativ til etablering af efterafgrøder efter § 18.
Formålet med bestemmelsen er at give de virksomheder, der er omfattet af krav om udlægning af
efterafgrøder fastsat i medfør af gødskningslovens § 18, en større fleksibilitet ved tilrettelæggelsen af driften
af virksomheden. Fleksibiliteten består i, at virksomhederne kan opfylde deres forpligtelser fastsat i medfør
af § 18, ved at anvende andre virkemidler, der har en tilsvarende kvælstofreducerende effekt som
efterafgrøder. Hvis det på grund af f.eks. vejrmæssige eller driftsmæssige årsager ikke er hensigtsmæssigt at
etablere efterafgrøder, vil virksomheden fortsat kunne opfylde sit krav, selvom der anvendes et alternativt
virkemiddel.
Det er en forudsætning for iværksættelse af disse alternative ordninger, at der er tilstrækkelig viden om
miljøeffekten af det enkelte virkemiddel.
17
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Målrettet kvælstofregulering m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
UDKAST
Bemyndigelsen i gødskningslovens § 19, stk. 1, er udnyttet i plantedækkebekendtgørelsen til at fastsætte
følgende ordninger om virkemidler med kvælstofreducerende effekt, som kan anvendes til opfyldelse af
efterafgrødekravet fastsat i medfør af gødskningslovens § 18, stk. 1, i stedet for etablering af efterafgrøder:
-
-
-
-
-
-
Udlægning af mellemafgrøder, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 6.
Arealer etableret med energiafgrøder, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 7.
Braklagte arealer etableret med græs, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 8.
Braklagte arealer langs vandløb og rundt om søer, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 9.
Afbrænding af fiberfraktionen af forarbejdet husdyrgødning, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 10.
Tidlig såning af vinterhvede, vinterbyg, vinterrug og triticale, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 11.
For at sikre at effekten af de alternative virkemidler modsvarer efterafgrødernes effekt, er miljø- og
fødevareministeren i gødskningslovens § 19, stk. 3, bl.a. bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om
ordningerne fastsat i medfør af gødskningslovens § 19, stk. 1, herunder om frister og omregningsfaktorer,
samt krav om til- og afmelding m.v.
Denne bemyndigelse er anvendt til at fastsætte en omregningsfaktor for hver af de enkelte virkemidler, og
andre betingelser, som skal være opfyldt for, at de alternative virkemidlers effekt modsvarer
efterafgrødevirkemidlets effekt. Sådanne øvrige betingelser kan angå, hvilke afgrødearter der kan anvendes,
frister for såning og destruktion m.v.
Da der er tale om frivillige ordninger, som den enkelte virksomhed kan vælge at anvende i stedet for at
etablere efterafgrøder, og med henblik på at tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag for kontrollen med
efterafgrødekravet, er der endvidere i medfør af bemyndigelsen i gødskningslovens § 19, stk. 3, i
plantedækkebekendtgørelsens § 15 fastsat frister for til- og afmelding af ordningerne.
Virksomheder, der er omfattet af kravet om etablering af efterafgrøder, og som i en planperiode etablerer
flere hektar med efterafgrøder, end der skal til for at opfylde planperiodens efterafgrødekrav, har mulighed
for at ”opspare” effekten af de ekstra udlagte hektar med efterafgrøder (også benævnt som overskud af
efterafgrøder), jf. plantedækkebekendtgørelsens § 12. Efterafgrøder, der er etableret f.eks. til opfyldelse af
efterafgrødekrav fastsat i medfør af anden lovgivning, kan ikke anvendes til opsparing, medmindre dette er
tilladt efter den pågældende lovgivning. Dette kan f.eks. være efterafgrøder, der er udlagt som
miljøfokusområder efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1259 af 26. oktober 2016 om direkte støtte til
landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v.
Overskud af efterafgrøder kan efter plantedækkebekendtgørelsens § 13 anvendes i en senere planperiode til
opfyldelse af den valgte planperiodes efterafgrødekrav eller overføres til en anden virksomhed til opfyldelse
af denne virksomheds efterafgrødekrav. Der er fastsat visse betingelser for overførsel af overskud af
efterafgrøder mellem virksomheder, og der er fastsat differentierede omregningsfaktorer, således at der tages
højde for den eventuelle forskel på, hvor meget organisk gødning henholdsvis den afgivende og modtagende
virksomhed udbringer pr. hektar harmoniareal. De betingelser, som er fastsat for overførsel mellem
virksomheder, er fastsat for at sikre miljøeffekten.
Miljø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 19, stk. 2, bemyndiget til at etablere
pilotprojektordninger, hvorefter en eller flere virksomheder kan ansøge om at anvende lokale virkemidler
som alternativ til udlægning af efterafgrøder til opfyldelse af efterafgrødekravet fastsat i medfør af
gødskningslovens § 18. I medfør af bemyndigelsen i § 19, stk. 2, er der oprettet en pilotprojektordning om
præcisionslandbrug, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 18.
Bemyndigelsen i gødskningslovens § 19, stk. 3, til at fastsætte frister og omregningsfaktorer, samt krav om
til- og afmelding m.v. med henblik på at sikre, at effekten af de alternative virkemidler modsvarer
efterafgrødernes effekt, omfatter også pilotprojektordningerne, der kan fastsættes i medfør af
gødskningslovens § 19, stk. 2.
Pilotprojektordningerne i medfør af § 19, stk. 2, etableres i modsætning til ordningerne fastsat i medfør af
lovens § 19, stk. 1, som ansøgningsordninger. Miljø- og fødevareministeren er derfor i gødskningslovens § 19,
stk. 4, 1. pkt., bemyndiget til at fastsætte regler om ansøgningens indgivelse, indhold, oplysninger og
18
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Målrettet kvælstofregulering m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
UDKAST
formkrav. Ministeren er endvidere i gødskningslovens § 19, stk. 4, 2. pkt., bemyndiget til at fastsætte
individuelle vilkår i afgørelserne, der angår det konkrete projekt, der er omfattet af ansøgningen.
Det er efter gældende ret ikke muligt at anvende alternative virkemidler til opfyldelse af virksomhedernes
målrettede efterafgrødekrav fastsat i medfør af § 18 a.
3.3.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 12, at ministerens bemyndigelser i gødskningslovens § 19, stk. 1 og 2,
udvides, således at det bliver muligt at fastsætte regler om, at virksomhederne også kan anvende alternative
virkemidler til etablering af efterafgrøder med henblik på opfyldelse af det efterafgrødekrav, der fastsættes i
medfør af gødskningslovens § 18 a.
Med henblik på at sikre enkelthed og gennemskuelighed for den enkelte virksomhed er det hensigten, at
betingelser og frister vedrørende alternativerne til udlægning af efterafgrøder til opfyldelse af krav fastsat i
medfør af § 18 a, der fastsættes efter gødskningslovens § 19, stk. 3 og 4, så vidt muligt følger de betingelser og
frister, der gælder for alternative virkemidler til opfyldelse af efterafgrødekrav fastsat i medfør af § 18.
Såfremt de gældende regler i plantedækkebekendtgørelsen ændres, forventes reglerne for efterafgrøder efter
§ 18 a, ændret tilsvarende.
For at sikre den forudsatte effekt af alternativer til opfyldelse af efterafgrødekravet fastsat efter § 18 a, vil der
i medfør af § 19, stk. 3, blive stillet krav om, at alternativerne etableres i det samme ID15-område eller
kystvandområde, som efterafgrødekravet skal opfyldes i. Virksomheden vil dog kunne flytte arealet med
alternativer til andre marker inden for samme ID15-område eller kystvandområde.
Som det fremgår af lovforslagets § 5, stk. 3, foreslås det, at den foreslåede ændring af gødskningslovens § 19,
stk. 1 og 2, træder i kraft 1. januar 2019. Det er hensigten, at muligheden for at anvende alternative
virkemidler til opfyldelse af efterafgrødekrav fastsat i medfør af § 18 a, vil blive tilgængelig for
virksomhederne fra planperioden 2019/2020, som påbegyndes den 1. august 2019, som en del af målrettet
regulering.
I 2019 skal der i et stort antal ID15-områder gennemføres en indsats med henblik på at imødegå forringelser
af grundvandsforekomster. Det vil derfor i forhold til opfyldelse af efterafgrødekrav fastsat i medfør af
gødskningslovens § 18 a, være nødvendigt at begrænse muligheden for at anvende alternative virkemidler til
ordninger om virkemidler, der har en grundvandseffekt.
Det foreslås derfor i lovforslagets § 1, nr. 13, at miljø- og fødevareministeren i gødskningslovens § 19, stk. 3,
2. pkt., bemyndiges til at fastsætte, at visse af ordningerne efter § 19, stk. 1 og 2, kun kan anvendes som
alternativ til etablering af efterafgrøder fastsat i medfør af § 18.
Det er derfor hensigten, at den foreslåede bemyndigelse i gødskningslovens § 19, stk. 3, 2. pkt., vil blive
anvendt til at fastsætte, at muligheden for at anvende braklagte arealer langs vandløb og søer som alternativ
til efterafgrøder begrænses til opfyldelse af efterafgrødekravet fastsat efter § 18. Dette gælder tillige
muligheden for at overføre overskydende efterafgrødearealer i en planperiode (opsparing) til opfyldelse af
efterafgrødekrav i en senere planperiode eller overdragelse af efterafgrødearealerne til en anden virksomhed
til opfyldelse af denne virksomheds efterafgrødekrav.
3.4. Afbrænding af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning
3.4.1. Gældende ret
Efter gødskningslovens § 5 må forbruget af kvælstof til gødningsformål i en planperiode ikke overstige den
samlede kvote for kvælstof i planperioden. Gødskningslovens §§ 10-14 indeholder bestemmelser om
beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk
gødning end husdyrgødning og handelsgødning.
Husdyrbrugloven indeholder i § 5 a en bemyndigelse for miljø- og fødevareministeren til at fastsætte regler
om lofter for den højest tilladelige mængde udbragt fosfor pr. hektar fra gødning. Bemyndigelsen er udnyttet
19
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Målrettet kvælstofregulering m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
UDKAST
i husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel 13. Husdyrbruglovens §§ 5 g-5 k indeholder bestemmelser om
beregning af jordbrugsvirksomhedens forbrug af fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden
organisk gødning end husdyrgødning og handelsgødning svarende til gødskningslovens §§ 10-14.
Til brug for beregning af virksomhedens forbrug af henholdsvis kvælstof og fosfor er der i de to love fastsat
regler for indberetning af til- og fraførsel af gødning og lageropgørelse. Bl.a. er miljø- og fødevareministeren i
gødskningslovens § 11, stk. 7, 1. pkt., bemyndiget til at fastsætte regler om, at kvælstof i husdyrgødning og
forarbejdet husdyrgødning afsat til et miljøgodkendt anlæg, der forbrænder affald, kan fratrækkes i
jordbrugsvirksomhedens forbrug af kvælstof. En tilsvarende bemyndigelse for så vidt angår fratrækning af
fosfor findes i husdyrbruglovens § 5 h, stk. 7.
Bemyndigelsen i gødskningslovens § 11, stk. 7, 1. pkt., er anvendt til at fastsætte en bestemmelse i
gødskningsbekendtgørelsens § 13, stk. 3, om, at kvælstofindholdet i den husdyrgødning, der i planperioden
er anvendt til forbrænding i anlæg, der er godkendt i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse
om anlæg, der forbrænder affald, kan fratrækkes i gødningsregnskabet. I medfør af husdyrbruglovens § 5 h,
stk. 7, er der fastsat en tilsvarende bestemmelse i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 52, stk. 3, for så vidt
angår muligheden for at fratrække fosfor.
Ministeren er endvidere i gødskningslovens § 11, stk. 7, 2. pkt., bemyndiget til at fastsætte regler om, at
kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, som jordbrugsvirksomheder har afbrændt i eget
miljøgodkendt forbrændingsanlæg, på visse nærmere fastsatte betingelser kan fratrækkes i virksomhedens
forbrug af kvælstof.
Denne bemyndigelse er sammen med § 11, stk. 7, 1. pkt., hjemmel til gødskningsbekendtgørelsens § 13, stk. 3,
der er beskrevet ovenfor. Endvidere er der i medfør af bemyndigelsen i § 11, stk. 7, 2. pkt., i
gødskningsbekendtgørelsens § 33 fastsat regler for forbrændingsanlæg, der tilhører registrerede
virksomheder. Reglerne fastsat i gødskningsbekendtgørelsens § 33 skal sikre, at forbrændingsanlægget ved
kontrollen kan dokumentere, at der er forbrændt den mængde husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning
i anlægget, som er opgivet i gødningsregnskabet. Yderligere skal reglerne sikre, at selve forbrændingen er
udført, så der efter afbrænding ikke er kvælstof tilstede i asken. Dette skal yderligere understøttes af krav til
prøvetagning. Formålet er i sin helhed at sikre, at der ikke vil kunne udbringes et kvælstofholdigt restprodukt
på landbrugsjorden, som ikke fremgår af gødningsregnskabet.
Husdyrbrugloven indeholder ikke en bemyndigelse svarende til gødskningslovens § 11, stk. 7, 2. pkt., i
forhold til fosfor, fordi fosfor i modsætning til kvælstof ikke forsvinder ved afbrænding. Dette begrænser
anvendelsesområdet for husdyrgødningsbekendtgørelsens § 52, stk. 3, til fosfor i husdyrgødning afgivet til
afbrænding på anlæg og ikke fosfor i husdyrgødning afbrændt på virksomhedens eget forbrændingsanlæg.
3.4.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Nærværende lovforslag skal bl.a. fjerne en af barriererne for alternativ anvendelse af husdyrgødning. Det
foreslås at ændre gødskningslovens § 11, stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 5 og 6, således at miljø- og
fødevareministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om fratrækning af kvælstof i husdyrgødning og
forarbejdet husdyrgødning i virksomhedens forbrug af kvælstof i tilfælde, hvor virksomheden har afsat
husdyrgødningen eller den forarbejdede husdyrgødning til et forbrændingsanlæg eller et brændingsanlæg
eller afbrændt husdyrgødningen eller den forarbejdede husdyrgødning i virksomhedens eget
forbrændingsanlæg eller brændingsanlæg.
I forhold til husdyrbrugloven foreslås bemyndigelsen i § 5 h, stk. 7, affattet således, at den også giver
mulighed for at fastsætte regler om, at fosfor kan fratrækkes i fosforregnskabet, når gødningen er afsat til
brændingsanlæg uden for bedriften. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 7.
For jordbrugsvirksomheder, som har eget forbrændingsanlæg eller brændingsanlæg, og som afsætter asken
fra afbrændt husdyrgødning uden for bedriften, bliver det efter lovforslagets § 2, nr. 6, muligt fra den 1.
august 2019 at trække fosforen i det afsatte restprodukt fra i virksomhedens samlede forbrug af fosfor. I den
forbindelse vil der i medfør af husdyrbruglovens § 5 h, stk. 3, jf. § 5 d, blive fastsat regler om
jordbrugsvirksomhedens maksimale ultimolager af fosfor i afbrændt husdyrgødning. Det er hensigten, at
20
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Målrettet kvælstofregulering m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
UDKAST
jordbrugsvirksomheden maksimalt må have et ultimolager på 50 pct. af jordbrugsvirksomhedens produktion
af husdyrgødning, modtaget husdyrgødning, herunder forarbejdet husdyrgødning, og aske fra afbrændt
husdyrgødning i planperioden. Herved ændres husdyrgødningsbekendtgørelsens eksisterende loft over
størrelsen af jordbrugsvirksomhedens eventuelle akkumulering af fosfor i husdyrgødningslageret til også at
omfatte lageret af restproduktet fra afbrændt husdyrgødning.
Et forbrændingsanlæg til husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning er et anlæg, der afbrænder
husdyrgødning og fraktioner af husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter eller fra et eller flere
forarbejdningsanlæg, og som ved forbrænding omdanner husdyrgødningen eller den forarbejdede
husdyrgødning til energi, røggasser og aske. Forbrændingsanlæg skal være godkendt i overensstemmelse
med bestemmelserne i bekendtgørelsen om anlæg, der forbrænder affald.
Et brændingsanlæg er et anlæg, som er godkendt efter reglerne i gennemførelsesforordningen til
biproduktforordningen til at bruge fjerkrægødning eller anden husdyrgødning som brændsel.
Gennemførelsesforordningen til biproduktforordningen blev ændret ved Kommissionens forordning (EU)
Nr. 592/2014 af 3. juni 2014. Ændringsforordningen fastsætter rammer for anvendelse af fjerkrægødning
som brændsel på gårdanlæg, herunder driftsbetingelser for brændingsanlægget og beskrivelse af typer af
anlæg, gødningen kan afbrændes på.
Gennemførelsesforordningen til biproduktforordningen blev ændret igen ved Kommissionens forordning
(EU) Nr. 2017/1262 af 12. juli 2017. Med denne ændring er der blevet åbnet op for en bredere anvendelse af
andre typer af husdyrgødning (end fjerkrægødning) som brændsel, under forudsætning af at betingelserne
for afbrænding beskrevet i forordningen er overholdt.
Den gældende regulering i gødskningsloven og husdyrbrugloven og regler udstedt i medfør heraf tager ikke i
tilstrækkelig grad højde for anvendelsen af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning som brændsel i
brændingsanlæg godkendt efter regler fastsat i gennemførelsesforordningen til biproduktforordningen. De
foreslåede ændringer af gødskningsloven og husdyrbrugloven om brændingsanlæg er således et forslag om
tilpasning af den nationale lovgivning til gennemførelsesforordningen, for så vidt angår brugen af
husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning som brændsel i brændingsanlæg.
Med forslaget ligestilles brænding af husdyrgødning i brændingsanlæg godkendt efter
gennemførelsesforordningen
til
biproduktforordningen
med
forbrænding
i
miljøgodkendte
forbrændingsanlæg i relation til mulighederne for at trække kvælstof henholdsvis fosfor ud af
gødningsregnskabet. Samtidig forberedes der en regulering, der giver jordbrugsvirksomhederne et
incitament til at anvende asken fra afbrændt husdyrgødning som gødning og dermed nyttiggøre
fosforressourcen i asken.
3.5. Overgangsbestemmelser for visse husdyrbrug
3.5.1. Gældende ret
Etablering af husdyrbrug kræver forudgående godkendelse eller tilladelse efter husdyrbruglovens § 16 a, stk.
1 og 2, og § 16 b, stk. 1. Disse regler trådte i kraft 1. august 2017 som følge af ændringerne af husdyrbrugloven,
der følger af lov nr. 204 af 28. februar 2017. Det, der kræver godkendelse eller tilladelse efter de nævnte
bestemmelser, er etablering af husdyrbrug. Godkendelsespligten gælder ved etablering af husdyrbrug med en
ammoniakemission på mere end 3.500 kg NH
3
-N pr. år eller med flere end 2.000 stipladser til fedesvin, flere
end 750 stipladser til søer eller flere end 40.000 stipladser til fjerkræ udløser krav om godkendelse, jf. § 16 a,
stk. 1 og 2.
Etablering af husdyrbrug, der ikke er omfattet af godkendelsespligt, kræver tilladelse efter § 16 b, stk. 1. For
at der er tale om et husdyrbrug, skal der på en ejendom være eller blive mere end 100 m
2
produktionsareal.
Kravet om tilladelse udløses således som udgangspunkt ved etablering af mere end 100 m
2
produktionsareal
på ejendommen. Efter § 7 i bekendtgørelse nr. 1380 af 30. november 2017 om godkendelse og tilladelse m.v.
af husdyrbrug (herefter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen) er tilladelseskravet dog i visse tilfælde hævet
til 150-300 m
2
produktionsareal. Hvad der forstås ved produktionsareal er nærmere reguleret i
husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen og omfatter navnlig det areal i staldene, hvor dyrene er.
21
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Målrettet kvælstofregulering m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
UDKAST
Efter de regler, der gjaldt før 1. august 2017, krævede etablering af husdyrbrug tilladelse eller godkendelse
efter husdyrbruglovens nu ophævede §§ 10-12. Hvorvidt der var krav om tilladelse eller godkendelse afhang
af dyreholdets størrelse udtrykt i antallet af dyreenheder på husdyrbruget. Der henvises herom i øvrigt til de
almindelige bemærkninger i lovforslag nr. L 114 af 12. januar 2017, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A
bl.a. pkt. 5.3.1.1.1, side 52.
Overgangsbestemmelserne i § 10 i lov nr. 204 af 28. februar 2017 om ændring af bl.a. husdyrbrugloven
fastsætter, hvornår godkendelsespligten eller tilladelseskravet i husdyrbruglovens § 16 a, stk. 1 og 2, og § 16 b,
stk. 1, får virkning for husdyrbrug, der er etableret før nævnte lovs ikrafttræden. Det følger af
overgangsbestemmelserne, at husdyrbrug, der er tilladt eller godkendt efter de tidligere gældende §§ 10-12 i
husdyrbrugloven, bliver omfattet af krav om godkendelse eller tilladelse efter den gældende lovs §§ 16 a, stk.
1 og 2, og § 16 b, stk. 1, når husdyrbruget foretager ændringer eller udvidelser, som kan indebære forøget
forurening eller andre virkninger på miljøet. På samme måde følger det af overgangsbestemmelserne, at
husdyrbrug, der er etableret før 1. januar 2007, hvor husdyrbrugloven (hovedloven) trådte i kraft, bliver
omfattet af pligten til at indhente en godkendelse eller tilladelse efter §§ 16 a, stk. 1 og 2, og § 16 b, stk. 1, når
husdyrbruget foretager ændringer eller udvidelser.
Indtil de pågældende husdyrbrug eventuelt foretager udvidelser eller ændringer, der bringer dem ind under
godkendelses- og tilladelsesordningen i husdyrbruglovens §§ 16 a og 16 b via overgangsbestemmelserne, vil
de være reguleret af deres hidtidige retsgrundlag, dvs. den tilladelse, godkendelse, anmeldelse m.v., der
fastsætter produktionsrammen for det enkelte husdyrbrug, samt husdyrbrugslovens regler om påbud,
herunder evt. regler om revurdering og retsbeskyttelse m.v., afhængig af den konkrete situation.
3.5.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår overordnet af lovbemærkningerne til overgangsbestemmelserne i § 10 i lov nr. 204 af 28. februar
2017, at det har været hensigten, at alle typer af husdyrbrug, der er etableret før ændringslovens ikrafttræden
den 1. august 2017, skal omfattes af pligten til at indhente en godkendelse eller tilladelse efter §§ 16 a, stk. 1
og 2, og § 16 b, stk. 1, når husdyrbruget foretager ændringer eller udvidelser i nærmere bestemt omfang.
Efter ordlyden af § 10, stk. 1 og 2, er husdyrbrug, der er lovligt etableret i perioden fra 1. januar 2007, hvor
husdyrbrugloven (hovedloven) trådte i kraft, og frem til 1. august 2017, hvor lov nr. 204 af 28. februar 2017
(ændringslov) trådte i kraft, men uden at være omfattet af krav om tilladelse eller godkendelse efter de før 1.
august 2017 gældende regler, dog ved en fejl ikke nævnt. Det drejer sig om ejendomme, der er husdyrbrug
efter den gældende definition i husdyrbruglovens § 3, stk. 1, nr. 1, og hvor der lovligt er etableret et dyrehold
på op til og med 15 dyreenheder i overensstemmelse med de regler, der gjaldt før 1. august 2017. Sådanne
husdyrbrug er således utilsigtet ikke omfattet af pligten til at indhente en forudgående godkendelse eller
tilladelse efter § 16 a, stk. 1 og 2, og § 16 b, stk. 1, ved ændringer eller udvidelser. De er dog omvendt ikke
forhindret i at ansøge om godkendelse eller tilladelse efter §§ 16 a eller 16 b og reglerne i
husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.
De pågældende husdyrbrug vil derimod som udgangspunkt være reguleret af husdyrbruglovens generelle
krav til placering, husdyrgødningsbekendtgørelsens regler om bl.a. indretning og drift af stalde, krav til
opbevaring af gødning og ensilage m.v. og pligt til forudgående anmeldelse af stalde, møddingpladser,
gyllebeholdere m.v. og eventuelle udvidelser af eksisterende dyrehold. Endvidere er de omfattet af bl.a.
husdyrbruglovens §§ 42 og 43 om kommunalbestyrelsens adgang til i visse tilfælde at meddele påbud om at
nedbringe forurening eller ophøre med bestemte aktiviteter. Kriteriet for meddelelse af påbud efter § 42 er,
om et konkret husdyrbrug medfører uhygiejniske forhold eller væsentlig forurening eller nærliggende risiko
herfor.
I forbindelse med forhåndsanmeldelser efter § 70 i husdyrgødningsbekendtgørelsen, byggesagsbehandling,
naboklager m.v. vil kommunalbestyrelsen kunne få forhåndskendskab til udvidelser eller ændringer af disse
husdyrbrug og i den forbindelse kunne tilkendegive, at den pågældende udvidelse eller ændring f.eks.
forventes at medføre krav om begrænsning af husdyrbrugets forurening gennem påbud efter lovens § 42.
22
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Målrettet kvælstofregulering m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
UDKAST
Den nærmere udformning af et eventuelt påbud vil afhænge af den konkrete sag, og indholdet vil efter
omstændighederne kunne være meget lig en godkendelse eller tilladelse efter §§ 16 a eller 16 b. Formelt er
der dog tale om påbud, der f.eks. ikke er omfattet af retsbeskyttelse, offentlighedsprocedurer m.v.
Det er efter Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse uhensigtsmæssigt, at de pågældende husdyrbrug ikke
er undergivet samme regulering som øvrige husdyrbrug. Af hensyn til formålet med godkendelses- og
tilladelsesordningen og til klarhed i reguleringen for såvel ejere m.v. af sådanne mindre husdyrbrug som
omboende og administrerende myndigheder bør den nugældende – og utilsigtede – retstilstand ændres
snarest muligt.
Det foreslås på den baggrund i lovforslagets § 3, at overgangsbestemmelsen i § 10, stk. 1, i lov nr. 204 af 28.
februar 2017 om ændring af bl.a. husdyrbrugloven ændres, således at pligten til at indhente en forudgående
godkendelse eller tilladelse efter § 16 a, stk. 1 og 2, eller § 16 b, stk. 1, også gælder for husdyrbrug, som er
lovligt etableret i perioden fra den 1. januar 2007 til og med den 31. juli 2017 uden tilladelse og godkendelse
efter de tidligere gældende regler i husdyrbruglovens §§ 10-12. Forslaget indebærer, at de pågældende
husdyrbrug omfattes af krav om godkendelse eller tilladelse, når de foretager udvidelser eller ændringer efter
ikrafttrædelsen af bestemmelsen.
Det foreslås endvidere, at ændringen træder i kraft snarest muligt efter vedtagelsen.
Indtil ændringen er trådt i kraft, vil husdyrbrugene navnlig være reguleret af reglerne i
husdyrgødningsbekendtgørelsen, herunder anmeldepligten, kommunalbestyrelsens eventuelle påbud og
forbud efter husdyrbruglovens §§ 42 og 43 samt regler i anden lovgivning. Et husdyrbrug vil dog også
frivilligt kunne søge om godkendelse eller tilladelse i overensstemmelse med husdyrbruglovens §§ 16 a og 16
b og husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Derved vil husdyrbrugets miljøpåvirkning konkret blive vurderet,
og rammerne for produktionen vil blive udtrykt i vilkår omfattet af retsbeskyttelse m.v., som gælder for
godkendelser og tilladelser. Dette vil bl.a. kunne være hensigtsmæssigt af hensyn til investeringssikkerhed,
finansieringsmuligheder m.v.
3.6. Ændringer i husdyrbrugloven i øvrigt
Lovforslagets § 2 indeholder udover de ændringer af husdyrbrugloven, der er beskrevet i afsnit 3.4., navnlig
justeringer af husdyrbruglovens definitioner af fjerkræ, husdyranlæg og gødnings- og
ensilageopbevaringsanlæg, jf. bemærkningerne under afsnit 3.6.1. og 3.6.2.
Der foreslås desuden en mindre ændring af husdyrbruglovens § 5 c, således at der anvendes den
kønsneutrale betegnelse »den ansvarlige for driften«, fremfor »driftsherren«. Herudover foreslås det at rette
nogle mindre fejl i husdyrbruglovens §§ 42 og 43, således at det, der er omfattet af disse bestemmelser, er
husdyrbrug, husdyranlæg og gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg. Der henvises om disse ændringer til
bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 5, 10 og 11.
3.6.1. Særligt om definitionerne af gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg
3.6.1.1. Gældende ret
Husdyrbruglovens § 3, stk. 1, indeholder definitioner af de centrale ord og begreber i loven. Visse definitioner
er indbyrdes sammenhængende. I relation til godkendelses- og tilladelsesordningen i lovens §§ 16 a og 16 b
er husdyrbrug det helt centrale begreb. Ved husdyrbrug forstås det eller de husdyranlæg, der tilsammen har
et produktionsareal på mere end 100 m
2
, gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg og andre driftsbygninger
m.v. til brug for husdyrhold, som ligger på samme ejendom.
Lovens § 3, stk. 1, nr. 2, indeholder i forlængelse heraf en definition af gødnings- og
ensilageopbevaringsanlæg, som danner grundlag for såvel forståelsen af begrebet husdyrbrug, lovens
bestemmelser om placering af anlæg på husdyrbrug som regler i medfør af loven om f.eks. krav til indretning,
drift og placering af ensilagepladser, gyllebeholdere m.v.
23
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Målrettet kvælstofregulering m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
UDKAST
Ved gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg forstås bygninger eller andre fast placerede indretninger, hvor
der opbevares husdyrgødning, ensilage eller lign. Sådanne anlæg er ifølge bemærkningerne til bestemmelsen
bl.a. køre- og plansiloer til opbevaring af ensilage og gyllebeholdere, møddingpladser og containere.
Der er fastsat regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen om bl.a. krav til opbevaring af ensilage,
husdyrgødning, restvand, og ensilagesaft, herunder krav til indretning og drift af anlæg.
3.6.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at definitionen af gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg erstattes af selvstændige definitioner
for gødningsopbevaringsanlæg henholdsvis ensilageopbevaringsanlæg. Formålet hermed er at tydeliggøre, at
der tale om forskellige anlæg og at gøre definitionerne mere praktisk anvendelige. Forslaget er primært af
lovteknisk karakter, og der tilsigtes ikke ændringer i øvrigt som følge af forslaget.
Det foreslås, at der ved et ensilageopbevaringsanlæg forstås en bygning eller en anden fast placeret
indretning, hvor der opbevares ensilage. Det vil som hidtil navnlig omfatte ensilagepladser og plan- og
køresiloer.
Det foreslås, at der ved et gødningsopbevaringsanlæg forstås en bygning eller en anden fast placeret
indretning, hvor der opbevares husdyrgødning, restvand eller ensilagesaft. Med forslaget præciseres det
således i selve ordlyden, hvilke typer af gødning der er omfattet af definitionen. Omfattet af definitionen er
f.eks. møddingpladser, gyllebeholdere, møddingsaftbeholdere, restvandsbeholdere, ensilagesaftbeholdere
m.v.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 2 og 3.
3.6.2. Særligt om definitionen af fjerkræ
3.6.2.1. Gældende ret
Efter husdyrbruglovens § 16 a, stk. 2, nr. 3, er der godkendelsespligt for etablering af husdyrbrug med flere
end 40.000 stipladser til fjerkræ (IE-husdyrbrug).
Fjerkræ forstås i overensstemmelse med lovens § 3, stk. 1, nr. 8, der definerer fjerkræ som høns, kalkuner,
perlehøns, ænder, gæs, vagtler, duer, fasaner og agerhøns, der opdrættes eller holdes i fangenskab med
henblik på avl, produktion af kød eller konsumæg eller levering af vildt til udsætning.
Reglerne om godkendelsespligt for fjerkræ, herunder definitionen af fjerkræ, tager sigte på opfyldelse af
forpligtelser i navnlig IE-direktivet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november
2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening).
3.6.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at lovens § 16 a, stk. 2, nr. 3, ændres således, at det fremgår direkte af bestemmelsen, hvilke
typer af fjerkræ der er omfattet af godkendelsespligt efter bestemmelsen.
Samtidig foreslås det, at strudsefugle (ratitae) indføjes i oplistningen af fjerkrætyper, idet strudsefugle ved en
fejl ikke tidligere er omfattet af opregningen i definitionen af fjerkræ. Herved bliver der fuld
overensstemmelse med IE-direktivets definition på fjerkræ.
Godkendelsespligten vil herefter omfatte husdyrbrug med flere end 40.000 stipladser til fjerkræ i form af
høns, kalkuner, perlehøns, ænder, gæs, vagtler, duer, fasaner, agerhøns og strudsefugle, der opdrættes eller
holdes i fangenskab med henblik på avl, produktion af kød eller konsumæg eller levering af vildt til
udsætning.
24
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Målrettet kvælstofregulering m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
UDKAST
I Fødevarestyrelsens centrale husdyrregister (CHR) er der, ud over hold i zoologiske haver, aktuelt registreret
færre end 20 strudsefuglehold. Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at der ikke er husdyrbrug med så
store hold af strudsefugle, at disse anses for at være IE-husdyrbrug og omfattet af godkendelsespligt efter §
16 a, stk. 2, nr. 3.
Som konsekvens af forslaget om at tilføje opregningen af fjerkrætyper i lovens § 16 a, stk. 2, nr. 3, foreslås
det, at definitionen af fjerkræ i den gældende lovs § 3, stk. 1, nr. 8, ophæves.
Der henvises til i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 4 og 9.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Landbrugsstyrelsens samlede administrative ressourceforbrug til den kombinerede ordning med frivillig
indsats og målrettede krav estimeres til 5,1 mio. kr. for 2018 og 12,6 mio. kr. for 2019. Midlerne anvendes til
yderligere kompetenceudvikling, sagsbehandling, kontrol, brug af telemåling samt udvikling af it og drift af
ordningen, som bliver mere kompliceret end den forudgående ordning i 2017 og 2018.
Staten yder tilskud til frivillig udlægning af efterafgrøder i 2019 under 'de minimis-reglerne' i henhold til
Kommissionens forordning (EU) Nr. 1408/2013 af 18. december 2013.
For så vidt angår ændringen af gødskningslovens § 11, stk. 7, og § 24 samt husdyrbruglovens § 5 h, stk. 4, og §
5 r om fratrækning af kvælstof og fosfor i gødningsregnskabet, er der på nuværende tidspunkt ingen danske
erfaringer med anvendelse af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning som brændsel. Lovforslaget
medfører imidlertid, at der i forbindelse med Miljø- og Fødevareministeriets administration af ændringerne
vedrørende brænding af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning må forventes øgede omkostninger til
den administration og kontrol, der er forbundet med virksomhedernes indberetning af til- og fraførsel af
husdyrgødning og restprodukter, samt den administrative og fysiske kontrol af gødningsregnskaber.
Endvidere vil der være omkostninger forbundet med tilpasninger i Miljø- og Fødevareministeriets IT-
systemer.
Der forventes svagt forøgede administrative opgaver i Miljø- og Fødevareministeriet i forbindelse med
registrering og behandling af indberetninger fra nye leverandører af gødnings- og restprodukter.
De samlede udgifter vedrørende ændringen af bestemmelserne om forbrændingsanlæg og brændingsanlæg
finansieres inden for Miljø- og Fødevareministeriets eksisterende rammer.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har været i præhøring hos Team Effektiv Regulering (Erhvervsstyrelsen). Team Effektiv
Regulering vurderer, at lovforslaget i sig selv ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Miljø- og Fødevareministeriet deler denne vurdering.
Lovforslaget indeholder en række bemyndigelser, der, i det omfang de benyttes, vil blive konkretiseret i
selvstændige bekendtgørelser med dertilhørende erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Den foreslåede ordning om krav om etablering af efterafgrøder i særlige områder vil i almindelighed kunne
indføres som erstatningsfri regulering. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der vil kunne være jordbrug, der
bliver ramt så økonomisk intensivt, at der vil kunne være tale om et ekspropriativt indgreb, som vil kunne
berettige til (fuldstændig) erstatning efter grundlovens § 73. Den endelige afgørelse af dette spørgsmål
henhører under domstolene.
I det omfang afbrænding af husdyrgødning kan bidrage til at opretholde husdyrproduktionen på et
eksisterende niveau eller inden for de gældende harmoniregler skabe grundlag for at øge produktionen, må
muligheden for afbrænding vurderes at have en positiv effekt på virksomhedernes indtjeningsmulighed. Det
samme gør sig gældende for de jordbrugsvirksomheder, der har en husdyrproduktion, der begrænses af
fosforarealkrav i medfør af husdyrbrugloven, og hvor afgivelse og transport af afbrændt husdyrgødning til
andre jordbrugsvirksomheder bliver et lønsomt alternativ til afgivelse og transport af husdyrgødningen fra
husdyrproduktionen. Da der ikke er danske erfaringer med afbrænding af husdyrgødning som brændsel, og
25
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Målrettet kvælstofregulering m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
UDKAST
det ikke er muligt at vurdere omfanget af afbrænding, er det ikke muligt at kvantificere den mulige gevinst
for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Den nuværende kvælstofregulering er pt. forankret i vandområdeplanerne for vandrammedirektivets anden
planperiode (2015-2021), der er baseret på en opdatering og videreførelse af vandrammedirektivets første
planperiode (2009-2015). Vandområdeplanerne udgør en samlet plan for at forbedre det danske vandmiljø. I
anden planperiode skal der ske en reduktion af kvælstofudledningen til kystvande på i alt ca. 7.000 tons,
mens en resterende indsats på ca. 6.200 tons udskydes til tredje planperiode, der løber fra 2021-2027.
Det følger af aftalen om Fødevare- og landbrugspakken, at 3.500 tons af indsatsen på ca. 7.000 tons i anden
planperiode skal realiseres ved kollektive indsatser – vådområder, lavbundsprojekter, minivådområder og
skovrejsning – mens de resterende 3.500 tons realiseres ved den målrettede regulering. Den målrettede
regulering indføres fra 2019 og indfases med en tredjedel om året, således at der realiseres en
kvælstofreduktion på 1.167 tons i kystvande i 2019, 2.333. tons i kystvande i 2020 og 3.500 tons i kystvande i
2021.
Den foreslåede regulering af efterafgrødekrav i dette lovforslag bidrager i 2018 samlet til en
kvælstofreducerende effekt på 1.025 t kvælstof i forhold til kystvande og 3.774 t kvælstof i rodzonen til både
grundvand og kystvande. I 2019 bidrager det foreslåede efterafgrødekrav til en samlet kvælstofreduktion på
1.167 t kvælstof i forhold til kystvande, 4.260 t kvælstof i rodzonen til både grundvand og kystvande og
yderligere 278 t kvælstof i rodzonen. Lovforslaget vil således i sig selv have en positiv effekt for miljøet,
svarende til dette indsatsbehov.
De foranstaltninger, der iværksættes i medfør af bemyndigelsen i lovforslagets § 1, nr. 7, bidrager til at
reducere Danmarks samlede udledninger af drivhusgasser.
De foreslåede ændringer af reglerne om kvælstof- og fosforregnskab i forhold til afbrænding af
husdyrgødning på brændingsanlæg kan tilskynde virksomheder til i højere grad at afbrænde husdyrgødning.
Ved afbrænding af husdyrgødning omdannes næsten hele gødningens kvælstofværdi til frit kvælstof eller
forskellige kvælstofforbindelser med ilt (NOx), der udledes med røggassen. Disse emissioner vil dog være
begrænset af fastsatte grænseværdier. Ved anvendelse af askefraktionen til gødningsformål skal der bl.a.
tages hensyn til, at husdyrgødningens indhold af tungmetaller ved afbrændingen koncentreres i asken. Hvis
asken ikke genanvendes til gødningsformål, vil der være tab af fosfor, og eventuel deponering skal ske efter
gældende regler herfor. Da jordbrugsvirksomhedens deponerede fosfor vil fremstå som forbrugt i
jordbrugsvirksomhedens fosforregnskab, forventes asken imidlertid som altovervejende hovedregel at blive
anvendt til gødningsformål.
For at afbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra husdyrgødning kan ske på en miljømæssig
forsvarlig måde, må afbrændingen kun foregå i anlæg, der opfylder kravene i bekendtgørelsen om anlæg, der
forbrænder affald, eller som er godkendt efter reglerne i gennemførelsesforordningen til
biproduktforordningen.
8. Forholdet til EU-retten
De foreslåede bestemmelser om målrettet regulering bidrager til at sikre opfyldelse af Danmarks EU-retlige
forpligtelser på miljøområdet, herunder særligt Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om
beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater der stammer fra landbruget (herefter
nitratdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om
fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (herefter vandrammedirektivet)
samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af
26
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Målrettet kvælstofregulering m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
UDKAST
grundvandet mod forurening og forringelse (herefter grundvandsdirektivet), Rådets direktiv 98/83/EF om
kvaliteten af drikkevand (herefter drikkevandsdirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske
foranstaltninger (herefter havstrategirammedirektivet) og Rådets direktiv 92/43/EF om bevaring af
naturtyper samt vilde dyr og planter (herefter habitatdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
147/2009/EF om beskyttelse af vilde fugle og deres levesteder (herefter fuglebeskyttelsesdirektivet).
Endelig bidrager de foreslåede foranstaltninger til den danske indsats for at reducere drivhusgasemissioner,
jf. Europa-Parlamentets og Rådets beslutning Nr. 406/2009/EF om medlemsstaternes indsats for at
reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere
drivhusgasemissionerne frem til 2030.
Modellen for målrettet regulering er udviklet til at håndtere et indsatsbehov i 2019 for at imødegå forringelse
af kyst- og grundvand som følge af lempelserne i Fødevare- og landbrugspakken, hvor bl.a. de generelt
gældende reducerede kvælstofnormer blev udfaset. Denne del af indsatsbehovet bidrager med effekt til den
danske opfyldelse af nitratdirektivet, idet effekten af efterafgrøderne medvirker til opfyldelse af
nitratdirektivets formål.
Det er endvidere hensigten, at en del af indsatsen opnået med målrettet regulering i 2019 for planperioden
2019/2020 skal bidrage til en forbedring af tilstanden i vandmiljøet i forhold til det niveau, som opnås med
nitrathandlingsprogrammet. Af vandområdeplanerne for 2015-2021 fremgår det, at den målrettede
regulering af landbrugets kvælstofudledning skal reducere ca. 3.500 tons kvælstof i kystvande i 2021 for at
sikre forbedring i tilstanden i kystvande og grundvand. Vandområdeplanerne er udarbejdet i henhold til lov
om vandplanlægning og regler udstedt med hjemmel heri, der implementerer vandrammedirektivet. Den
målrettede regulering skal ifølge aftale om Fødevare- og landbrugspakke indfases med en tredjedel årligt fra
2019. Denne del af indsatsbehovet, som i 2019 bidrager til en forbedring af tilstanden i vandmiljøet,
forventes derfor at medvirke til at opfylde de danske forpligtelser efter vandrammedirektivet.
Nitratdirektivets artikel 1 fastslår, at formålet med direktivet er at nedbringe vandforurening forårsaget eller
fremkaldt af nitrater, der stammer fra landbruget og at forebygge yderligere forurening af denne art.
Efter nitratdirektivets artikel 5, stk. 1, jf. bilag III, skal der udarbejdes et nitrathandlingsprogram for
nitratsårbare zoner. I overensstemmelse med artikel 3, stk. 5, har man fra dansk side ikke udpeget sårbare
zoner og anvender handlingsprogrammet for hele det danske område.
Forpligtelserne efter nitratdirektivet indebærer, at medlemsstaterne har en pligt til at fastsætte
foranstaltninger til at nedbringe nitratforurening af overfladevand og grundvand og bremse tendenser til
nitratforurening, særligt hvis grundvandet derved kan komme til at indeholde en højere nitratkoncentration
end 50 mg nitrat pr. liter, eller hvis overfladevandet derved kan blive eutrofieret.
Nitratdirektivet er tæt forbundet med andre natur- og miljødirektiver. Det
vandrammedirektivet, grundvandsdirektivet, drikkevandsdirektivet og habitatdirektivet.
gælder
særligt
En del af indholdet i det danske nitrathandlingsprogram er direkte fastlagt i nitratdirektivet i form af
foranstaltninger, der skal gennemføres i alle medlemsstater, eksempelvis direktivets bilag III. Disse
foranstaltninger indgår som grundlæggende foranstaltninger i indsatsprogrammet i de danske
vandområdeplaner, jf. vandrammedirektivets artikel 11, stk. 3, med henblik på opfyldelse af målsætningen
om opnåelse af god tilstand i vandmiljøet.
Det følger af vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1, litra a), nr. i), at medlemsstaterne skal iværksætte de
nødvendige foranstaltninger med henblik på at forebygge forringelse af tilstanden for alle
overfladevandområder, herunder kystvande. Vandrammedirektivets ikke-forringelsesprincip gælder også for
grundvandsforekomster, jf. artikel 4, stk. 1, litra b), nr. i).
Medlemsstaterne skal endvidere beskytte, forbedre og restaurere alle overfladevandområder med forbehold
for anvendelse af artikel 4, stk. 1, litra a), nr. iii), for kunstige og stærkt modificerede vandområder, med
henblik på at opnå god tilstand for overfladevand, jf. artikel 4, stk. 1, litra a), nr. ii). Medlemsstaterne skal
efter artikel 4, stk. 1, litra b), nr. ii), beskytte, forbedre og restaurere alle grundvandsforekomster, sørge for
balance mellem indvinding og grundvandsdannelse med henblik på at opnå god grundvandsstand.
Betingelserne skal være overholdt den 22. december 2015, medmindre der er taget forbehold for eventuelle
fristforlængelser, jf. artikel 4, stk. 1, litra a), nr. ii) og artikel 4, stk. 1, litra b), ii).
27
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Målrettet kvælstofregulering m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
UDKAST
Medlemsstaterne er endvidere forpligtet til at iværksætte de nødvendige foranstaltninger med henblik på at
vende enhver væsentlig og vedvarende opadgående tendens i koncentrationen af et hvilket som helst
forurenende stof hidrørende fra menneskelig aktivitet med henblik på en progressiv reduktion af
forureningen af grundvandet, jf. vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1, litra b), nr. iii).
Det er bl.a. en forudsætning for, at en grundvandsforekomst har god tilstand, at indholdet af nitrat i
grundvandsforekomsten ikke overstiger 50 mg nitrat pr. liter, jf. vandrammedirektivet og
grundvandsdirektivets bilag 1, nr. 1. Danmark skal træffe de nødvendige foranstaltninger for, at
kvalitetskravet overholdes.
Drikkevandsdirektivet fastsætter krav om, at drikkevandet er ”sundt og rent”. Drikkevandsdirektivet
indeholder således en grænseværdi for drikkevandets indhold af nitrat på 50 mg pr. liter.
Drikkevandsdirektivet indeholder ikke kvalitetskrav til grundvandet. Vandforsyningen i Danmark er baseret
på indvinding af grundvand, som er så rent, at det som udgangspunkt kan anvendes som drikkevand efter en
simpel vandbehandling, dvs. en iltning og filtrering. Da grundvandet således som udgangspunkt ikke renses
for nitrat, forudsætter drikkevandsdirektivet, at grundvandets indhold af nitrat som udgangspunkt ikke
overstiger grænseværdien i drikkevandsdirektivet på 50 mg nitrat pr. liter.
Havstrategirammedirektivet har ifølge artikel 1, stk. 1, til formål at skabe en ramme inden for hvilken,
medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at opnå eller opretholde en god miljøtilstand i
havmiljøet senest i 2020. De landbaserede kilder til udledning af næringsstoffer til havmiljøet i de åbne
havområder reguleres via vandområdeplanerne, og indsatserne i vandområdeplanerne skal således
fastsættes med henblik på også at opfylde målsætningerne i havstrategirammedirektivet.
Efter habitatdirektivets artikel 2, stk. 2, og artikel 3, stk. 2, set i sammenhæng, skal medlemsstaterne bidrage
til oprettelsen af Natura 2000 netværket med henblik på at opretholde eller genoprette en gunstig
bevaringsstatus for naturtyper samt vilde dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning. Desuden foreskriver
direktivets artikel 6, stk. 2, at medlemsstaterne skal træffe passende foranstaltninger for at undgå
forringelser af naturtyper og levestederne for arter i de særlige bevaringsområder samt forstyrrelser af arter,
for hvilke områderne er udpeget, for så vidt disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for direktivets
anvendelse. Fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 3, stk. 2, foreskriver, at medlemsstater skal træffe alle
nødvendige foranstaltninger for at beskytte, opretholde eller genskabe tilstrækkeligt forskelligartede og
vidtstrakte levesteder for alle de i direktivet omhandlede fuglearter.
De foranstaltninger, der iværksættes i medfør af de foreslåede bestemmelser i gødskningslovens §§ 18 a og 24
c, jf. lovforslagets § 1, nr. 7 og 16, bidrager med kvælstofeffekt til opfyldelse af de danske forpligtelser efter
nitratdirektivet,
vandrammedirektivet,
grundvandsdirektivet,
drikkevandsdirektivet,
havstrategirammedirektivet og habitatdirektivet.
De foranstaltninger, der fastsættes i medfør af § 18 a og tilskudsmodtagernes forpligtelse efter den frivillige
tilskudsordning, indgår ikke som foranstaltninger i det danske nitrathandlingsprogram efter nitratdirektivets
artikel 5, men bidrager med effekt til opfyldelse af direktivets formål. Effekten af efterafgrøderne er sikret via
foranstaltning om reduktion i bedriftens kvælstofkvote i tilfælde af manglende overholdelse af
efterafgrødekravet, jf. gødskningslovens § 7, stk. 1. Reduktionen i kvælstofkvote kan føre til brud på reglerne
om gødskning, som sanktioneres efter § 5, jf. § 29, stk. 1, nr. 1, i gødskningsloven. De pågældende regler om
begrænsning af gødskningen er endvidere omfattet af reglerne om krydsoverensstemmelse, jf. Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr. 1306/2013 af 17. december 2013, bilag 2, jf. artikel 93.
Det forventes, at der gennemføres en miljøvurdering af efterafgrødekravet i forbindelse med udmøntning af
kravet i en bekendtgørelse. Miljøvurderingen gennemføres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv nr. 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers
indvirkning på miljøet, EF-Tidende 2001, nr. L 197, side 30 ff. Miljøvurderingen gennemføres på grundlag af
udkast til bekendtgørelse om tilskud til frivillige efterafgrøder og bekendtgørelse om obligatorisk
efterafgrødekrav, som begge udstedes i medfør af loven. En miljøvurdering af den målrettede
efterafgrødeordning for 2017-2018 blev gennemført i 2016 som led i en miljøvurdering af et samlet forslag til
ændring af nitrathandlingsprogrammet.
Den foreslåede regulering af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning som brændsel i brændingsanlæg,
som er godkendt efter reglerne i gennemførelsesforordningen til biproduktforordningen, tilsigter at sidestille
anvendelse af godkendte brændingsanlæg med anvendelse af miljøgodkendte forbrændingsanlæg.
28
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Målrettet kvælstofregulering m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
1850408_0029.png
UDKAST
Forslaget har været forelagt Sekretariatet for Regeringens EU-Implementeringsudvalg, der har vurderet, at
regeringens principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering er overholdt.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den [x] til den [x] været sendt i høring hos følgende myndigheder og
organisationer m.v.:
3F, Advokatsamfundet, Agri Nord, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Biologiforbundet, Bornholms
Landbrug, Brancheudvalget for Biogas, Brancheudvalget for Frø, Bæredygtigt Landbrug, Centrovice,
DAKOFA, DAKOFO, Danmarks Biavlerforening, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation,
Danmarks Jægerforbund, Danmarks Landboungdom, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks
Sportsfiskerforbund, Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Botanisk Forening, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Gartneri,
Dansk Industri (DI), Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk
Planteværn, Dansk Skovforening, Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA), Danske Advokater,
Danske Biavleres Landsforening, Danske Juletræer, Danske Kartofler, Danske Maskinstationer og
Entreprenører, Danske Regioner, Danske Sortsejere, Danske Svineproducenter, Danske Vandløb, Danske
Vandværker, Den Danske Dommerforening, Den Danske Landinspektørforening, Det Danske Fjerkræråd,
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (Københavns Universitet), Det Økologiske Råd, Djursland
Landboforening, Dronningeavlerforeningen af 1921, DTU Miljø, Ejendomsforeningen Danmark,
ErhvervsBiavlerne, Ferskvandsfiskeriforeningen, Finans Danmark, Foreningen af Danske Handelsmøller,
Foreningen af miljø-, plan- og naturmedarbejdere i det offentlige (ENVINA), Foreningen for Biodynamisk
Jordbrug, Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark, Frie bønder – levende land, Friluftsrådet,
Frøsektionen, Greenpeace, Hedeselskabet, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (Københavns
Universitet), Institut for Plante- og Miljøvidenskab (Københavns Universitet), KL, Kolding-Herreds
Landbrugsforening, Kopenhagen Fur, Kødbranchens Fællesråd, Landbo Limfjord, LandboForeningen
Midtjylland, LandboNord, LandboSyd, LandboThy, Landbrug & Fødevarer, Landbrugsrådgivning Syd,
Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen for Dansk
Fåreavl, Landsforeningen Praktisk Økologi, Lemvigegnens Landboforening, LHN, LMO, Nationalt Center for
Fødevarer og Jordbrug (Aarhus Universitet), Nationalt Center for Miljø og Energi (Aarhus Universitet), NF
Plus, NOAH, Odsherreds Landboforening, Patriotisk Selskab, Plantning og Landskab, Landsforeningen,
Rådgivningscenter Nord, SAGRO, Sammenslutningen af Danske Erhvervsbiavlere, Sammenslutningen af
Danske Småøer, Science and Technology (Aarhus Universitet), SEGES, SEGES Svineproduktion, Skov og
Landskab (Københavns Universitet), Skovdyrkerne, SvineRådgivningen, Sønderjysk Landboforening,
Verdens Skove, Vestjysk Landboforening, Vkst, WWF Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening,
Østdansk Landboforening, Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Assens Kommune, Ballerup
Kommune, Billund Kommune, Bornholms Regionskommune, Brøndby Kommune, Brønderslev Kommune,
Dragør Kommune, Egedal Kommune, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Favrskov Kommune, Faxe
Kommune, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Frederiksberg Kommune, Frederikshavn
Kommune, Frederikssund Kommune, Furesø Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Gentofte Kommune,
Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, Greve Kommune, Gribskov Kommune, Guldborgsund Kommune,
Haderslev Kommune, Halsnæs Kommune, Hedensted Kommune, Helsingør Kommune, Herlev Kommune,
Herning Kommune, Hillerød Kommune, Hjørring Kommune, Holbæk Kommune, Holstebro Kommune,
Horsens Kommune, Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Hørsholm Kommune, Ikast-Brande
Kommune, Ishøj Kommune, Jammerbugt Kommune, Kalundborg Kommune, Kerteminde Kommune,
Kolding Kommune, Københavns Kommune, Køge Kommune, Langeland Kommune, Lejre Kommune,
Lemvig Kommune, Lolland Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Læsø Kommune, Mariagerfjord
Kommune, Middelfart Kommune, Morsø Kommune, Norddjurs Kommune, Nordfyns Kommune, Nyborg
Kommune, Næstved Kommune, Odder Kommune, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Randers
Kommune, Rebild Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted Kommune, Roskilde Kommune,
Rudersdal Kommune, Rødovre Kommune, Samsø Kommune, Silkeborg Kommune, Skanderborg Kommune,
Skive Kommune, Slagelse Kommune, Solrød Kommune, Sorø Kommune, Stevns Kommune, Struer
Kommune, Svendborg Kommune, Syddjurs Kommune, Sønderborg Kommune, Thisted Kommune, Tønder
Kommune, Tårnby Kommune, Vallensbæk Kommune, Varde Kommune, Vejen Kommune, Vejle Kommune,
Vesthimmerlands Kommune, Viborg Kommune, Vordingborg Kommune, Ærø Kommune, Aabenraa
Kommune, Aalborg Kommune og Aarhus Kommune.
29
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Målrettet kvælstofregulering m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
1850408_0030.png
UDKAST
10. Sammenfattende skema
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Ingen
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen
Administrative konsekvenser
for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Lovforslaget bidrager i 2018 til
en samlet kvælstofreducerende
effekt på 1.025 t kvælstof i
forhold til kystvande og 3.774 t
kvælstof i rodzonen til både
grundvand og kystvande. I
2019 bidrager lovforslaget til
en samlet kvælstofreduktion på
1.167 t kvælstof i forhold til
kystvande, 4.260 t kvælstof i
rodzonen til både grundvand
og kystvande og yderligere 278
t kvælstof i rodzonen.
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Staten yder tilskud til den
frivillige udlægning af
efterafgrøder i 2019 under 'de
minimis-reglerne'.
Lovforslaget vil ikke have
økonomiske konsekvenser for
regioner og kommuner.
Statens administration af
ordningen med frivillig
udlægning og målrettede krav
om udlægning af efterafgrøder
estimeres til at koste 5,1 mio.
kr. for 2018 og 12,6 mio. kr. for
2019.
Lovforslaget vil ikke have
administrative konsekvenser
for regioner og kommuner.
Lovforslaget medfører ikke i sig
selv økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet, men
indeholder bemyndigelser, der
i det omfang de benyttes, vil
blive konkretiseret i
bekendtgørelser med
dertilhørende økonomiske
konsekvenser.
Lovforslaget medfører ikke i sig
selv administrative
konsekvenser for erhvervslivet,
men i det omfang
bemyndigelserne i loven
benyttes, vil de medføre
administrative konsekvenser.
Ingen
Ingen
30
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Målrettet kvælstofregulering m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
1850408_0031.png
UDKAST
.
Forholdet til EU-retten
De foreslåede foranstaltninger bidrager til at sikre opfyldelse af
Danmarks EU-retlige forpligtelser på miljøområdet, herunder
særligt Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om
beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater der
stammer fra landbruget (herefter nitratdirektivet) og Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000
om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske
foranstaltninger (herefter vandrammedirektivet) samt Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december
2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og
forringelse (herefter grundvandsdirektivet), Rådets direktiv
98/83/EF om kvaliteten af drikkevand (herefter
drikkevandsdirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for
Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (herefter
havstrategirammedirektivet) og Rådets direktiv 92/43/EF om
bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (herefter
habitatdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
147/2009/EF om beskyttelse af vilde fugle og deres levesteder
(herefter fuglebeskyttelsesdirektivet).
JA
NEJ
x
Overimplementering af EU-
retlige minimumsforpligtelser
31
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Målrettet kvælstofregulering m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter gødskningslovens § 1 har loven til formål at regulere jordbrugets anvendelse af gødning og fastsætte
krav om etablering af plantedække og om andre dyrkningsrelaterede tiltag med henblik på at begrænse
udvaskningen af kvælstof.
Som konsekvens af den foreslåede bemyndigelse til miljø- og fødevareministeren i gødskningslovens § 24 c,
jf. lovforslagets § 1, nr. 15, til at yde tilskud til kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder, foreslås
det, at lovens formål i gødskningslovens
§ 1
udvides, således at loven også har til formål at yde tilskud til
foranstaltninger med henblik på at begrænse udvaskningen af kvælstof.
Til nr. 2
Efter gødskningslovens § 5 må forbruget af kvælstof til gødningsformål i en planperiode ikke overstige den
samlede kvote for kvælstof i planperioden. Den samlede kvote for kvælstof i planperioden opgøres efter
reglerne i lovens §§ 6-8. Efter § 6 beregnes kvælstofkvoten for planperioden som summen af kvoterne for de
enkelte marker i virksomheden, og hver marks kvote fastsættes bl.a. på baggrund af markens størrelse og den
dyrkede afgrødes kvælstofnorm.
Efter gødskningslovens § 7, stk. 1, nr. 3, får en virksomhed reduceret den samlede kvote for kvælstof for
planperioden, hvis virksomheden ikke har opfyldt det efterafgrødekrav, der er fastsat i medfør § 5 e i lov om
miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.
Titlen på lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug blev den 1. august 2017 ændret til lov om husdyrbrug
og anvendelse af gødning m.v., jf. lov nr. 204 af 28. februar 2017 om ændring af lov om miljøgodkendelse
m.v. af husdyrbrug, lov om miljøbeskyttelse, lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.
Det foreslås derfor, at henvisningen til lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug i
§ 7, stk. 1, nr. 3,
konsekvensændres, således at der i bestemmelsen henvises til lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning
m.v.
Til nr. 3
Efter gødskningslovens § 5 må forbruget af kvælstof til gødningsformål i en planperiode ikke overstige den
samlede kvote for kvælstof i planperioden. Den samlede kvote for kvælstof i planperioden opgøres efter
reglerne i lovens §§ 6-8. Efter § 6 beregnes kvælstofkvoten for planperioden som summen af kvoterne for de
enkelte marker i virksomheden, og hver marks kvote fastsættes bl.a. på baggrund af markens størrelse og den
dyrkede afgrødes kvælstofnorm.
Efter gødskningslovens § 7, stk. 1, nr. 1-3, får virksomhederne reduceret den samlede kvote for kvælstof, hvis
de ikke har opfyldt de efterafgrødekrav, der er fastsat i medfør af gødskningslovens §§ 18-19 og § 5 e i lov om
husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.
Ligeledes får virksomhederne efter gødskningslovens § 7 a, stk. 1, reduceret den samlede kvote for kvælstof,
hvis virksomheden ikke har udlagt de arealer med efterafgrøder, der er indgivet ansøgning om nationalt
tilskud til senest den 21. april efter den tilskudsordning, der er fastsat af miljø- og fødevareministeren i
medfør af tekstanmærkning nr. 170 ad 24.23.07 til § 24 på finansloven.
Reduktionen af virksomhedens samlede kvote for kvælstof i en planperiode beregnes på baggrund af de
omregningsfaktorer, der er fastsat i medfør af henholdsvis gødskningslovens § 7, stk. 3, og § 7 a, stk. 2.
32
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Målrettet kvælstofregulering m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
UDKAST
Efter plantedækkebekendtgørelsens § 17 og tilskudsbekendtgørelsens § 20 reduceres virksomhedens samlede
kvote for kvælstof i en planperiode med 93 kg kvælstof pr. manglende hektar efterafgrøde, hvis
virksomheden udbringer mindre husdyrgødning og anden organisk gødning, end hvad der svarer til 80 kg
kvælstof pr. hektar harmoniareal. For virksomheder, der udbringer husdyrgødning og anden organisk
gødning svarende til 80 kg kvælstof eller der over pr. hektar harmoniareal, reduceres den samlede kvote for
kvælstof i planperioden med 150 kg kvælstof pr. manglende hektar efterafgrøde.
Det foreslås, at der i gødskningslovens § 7, stk. 1, som noget nyt indsættes en bestemmelse i
nr. 4,
hvorefter
en virksomhed, der har ansøgt om tilskud til reduktion af kvælstofkvoten efter regler fastsat i en
tilskudsordning etableret af miljø- og fødevareministeren i medfør af § 24 c, får reduceret den samlede kvote
for kvælstof.
Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens § 24 c, jf. §
1, nr. 15, hvorefter ministeren foreslås bemyndiget til i 2019 at yde nationalt tilskud til kvælstofreducerende
virkemidler i særlige områder. Det er hensigten, at det i medfør af bestemmelsen i § 24 c bliver muligt for
virksomhederne at søge om tilskud til frivillig reduktion af virksomhedens samlede kvote for kvælstof for den
på ansøgningstidspunktet (april 2019) igangværende planperiode som kvælstofreducerende virkemiddel i
særlige områder. Den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 1, nr. 4, indebærer, at de virksomheder, som således
har ansøgt om at anvende frivillig kvotereduktion som kvælstofreducerende virkemiddel, får reduceret den
samlede kvote for kvælstof i planperioden 2018/2019 i overensstemmelse med den kvotereduktion, som de
har ansøgt om tilskud til.
Det foreslås endvidere, at der i gødskningslovens § 7, stk. 1, indsættes en bestemmelse i
nr. 5,
hvorefter en
virksomhed får reduceret den samlede kvote for kvælstof, hvis virksomheden ikke har opfyldt betingelserne
for anvendelse af de kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder, som virksomheden har indgivet
ansøgning om tilskud til senest ved udløbet af ansøgningsfristen for det pågældende ansøgningsår, efter
regler fastsat i en tilskudsordning etableret af miljø- og fødevareministeren i medfør af § 24 c.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre miljøeffekten af den tilskudsordning om
kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder, som miljø- og fødevareministeren foreslås bemyndiget
til at etablere i 2019 i medfør af gødskningslovens § 24 c, jf. § 1, nr. 15. Det er hensigten at indrette den
foreslåede tilskudsordning således, at effekten af de kvælstofreducerende virkemidler, som virksomhederne
ansøger om tilskud til, omregnes til et areal angivet i hektar efterafgrøder. For nærmere oplysninger om den
frivillige tilskudsordning henvises der til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 15.
Den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens § 7, stk. 1, nr. 5, som svarer til den gældende bestemmelse i
gødskningslovens § 7 a, indebærer, at en virksomhed får reduceret den samlede kvote for kvælstof for
planperioden 2019/2020, hvis virksomheden ikke har opfyldt betingelserne for anvendelse af de
kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder, som virksomheden har indgivet ansøgning om tilskud til
senest ved udløbet af ansøgningsfristen i april 2019. Kvotereduktionen efter den foreslåede bestemmelse i §
7, stk. 1, nr. 5, beregnes på baggrund af de omregningsfaktorer, som er fastsat i medfør af gødskningslovens §
7, stk. 3, som beskrevet ovenfor, og foretages således i forhold til det omregnede areal angivet i hektar
efterafgrøder.
Den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 1, nr. 5, betyder, at virksomhedernes eventuelle ændringer i
Fællesskema efter ansøgningsfristens udløb, som indebærer en reduktion i størrelsen af det omregnede areal
angivet i hektar efterafgrøder, der ansøges om nationalt tilskud til, ikke samtidig reducerer omfanget af den
reduktion, som vil blive foretaget i virksomhedernes samlede kvote for kvælstof efter den foreslåede
bestemmelse i § 7, stk. 1, nr. 5. Den foreslåede bestemmelse indebærer dermed, at størrelsen af det
omregnede areal angivet i hektar efterafgrøder, som virksomheden har ansøgt om tilskud til ved
ansøgningsfristens udløb, bliver bindende i forhold til størrelsen på reduktionen i den samlede kvote for
kvælstof efter bestemmelsen.
Det er hensigten, at der i den frivillige tilskudsordning vil blive fastsat et krav om stedfasthed for så vidt
angår de kvælstofreducerende virkemidler, som fysisk skal etableres på de arealer i virksomheden, som er
angivet i ansøgningen om tilskud. Hvis det i forbindelse med den fysiske kontrol af disse arealer f.eks.
konstateres, at der er etableret efterafgrøder på virksomhedens arealer, men disse arealer ikke er identiske
med de arealer, der fremgår af virksomhedens ansøgning i den frivillige tilskudsordning, vil betingelserne for
den frivillige ordning ikke kunne anses for opfyldt og vil efter den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens
§ 7, stk. 1, nr. 5, indebære en reduktion af virksomhedens kvælstofkvote. Dog vil det ikke føre til en reduktion
i virksomhedens kvælstofkvote efter den foreslåede bestemmelse, hvis de frivillige kvælstofreducerende
33
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Målrettet kvælstofregulering m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
UDKAST
virkemidler er etableret på andre af virksomhedens arealer, hvis disse arealer er beliggende i det samme
ID15-område.
Det foreslås, at de foreslåede bestemmelser i § 7, stk. 1, nr. 4 og 5, træder i kraft den 1. januar 2019, jf. § 5,
stk. 3, som en del af målrettet regulering.
Til nr. 4
Efter gødskningslovens § 5 må forbruget af kvælstof til gødningsformål i en planperiode ikke overstige den
samlede kvote for kvælstof i planperioden. Den samlede kvote for kvælstof i planperioden opgøres efter
reglerne i lovens §§ 6-8. Efter § 6 beregnes kvælstofkvoten for planperioden som summen af kvoterne for de
enkelte marker i virksomheden, og hver marks kvote fastsættes bl.a. på baggrund af markens størrelse og den
dyrkede afgrødes kvælstofnorm.
Efter gødskningslovens § 7 a, stk. 1, får virksomhederne reduceret den samlede kvote for kvælstof, hvis
virksomheden ikke har udlagt de arealer med efterafgrøder, der er indgivet ansøgning om nationalt tilskud til
senest den 21. april efter den tilskudsordning, der er fastsat af miljø- og fødevareministeren i medfør af
tekstanmærkning nr. 170 ad 24.23.07 til § 24 på finansloven.
Som følge af forslaget til § 1, nr. 3, hvori det foreslås, at der i gødskningslovens § 7, stk. 1, indsættes en
bestemmelse i nr. 5, hvorefter en virksomhed får reduceret den samlede kvote for kvælstof, hvis
virksomheden ikke har opfyldt betingelserne for anvendelse af de kvælstofreducerende virkemidler i særlige
områder, som virksomheden har indgivet ansøgning om tilskud til senest ved udløbet af ansøgningsfristen
for det pågældende ansøgningsår, efter regler fastsat i en tilskudsordning etableret af miljø- og
fødevareministeren i medfør af § 24 c, foreslås gødskningslovens
§ 7 a
ophævet den 1. januar 2019, jf. § 5, stk.
3.
Til nr. 5
Efter gødskningslovens § 11, stk. 7, 1. pkt., kan miljø- og fødevareministeren fastsætte regler om, at kvælstof i
husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning afsat til et miljøgodkendt anlæg, der forbrænder affald, kan
fratrækkes i jordbrugsvirksomhedens forbrug af kvælstof.
Bemyndigelsen i § 11, stk. 7, 1. pkt., er i gældende ret udnyttet i gødskningsbekendtgørelsen til at fastsætte en
regel om, at kvælstofindholdet i den husdyrgødning, der i planperioden er anvendt til forbrænding i anlæg,
der er godkendt i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald,
kan fratrækkes i gødningsregnskabet.
Det foreslås, at miljøgodkendte anlæg i
§ 11, stk. 7, 1. pkt.,
ændres til forbrændingsanlæg eller
brændingsanlæg, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.
Som bestemmelsen foreslås formuleret, omfatter den husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning afsat til
forbrændingsanlæg eller brændingsanlæg. Ved forbrændingsanlæg forstås som hidtil anlæg, som er godkendt
i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald. Et
brændingsanlæg er et anlæg, som er godkendt til afbrænding af fjerkrægødning og anden husdyrgødning og
forarbejdet husdyrgødning efter gennemførelsesforordningen til biproduktforordningen.
Forslaget indebærer således som noget nyt, at ministeren kan fastsætte regler om, at kvælstof i
husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning afsat til et anlæg, der ikke er miljøgodkendt efter den ovenfor
omtalte bekendtgørelse, kan fratrækkes i virksomhedens gødningsregnskab, hvis anlægget er godkendt i
henhold til forordningen.
Den foreslåede ændring fra alene at regulere miljøgodkendte forbrændingsanlæg til også at regulere
brændingsanlæg er en del af den supplerende nationale lovgivning til ændringer i Kommissionens
gennemførelsesforordning og skal understøtte og bidrage til den effektive virkning af ændringerne i
forordningen.
34
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Målrettet kvælstofregulering m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
UDKAST
Til nr. 6
Efter gødskningslovens § 11, stk. 7, 2. pkt., kan miljø- og fødevareministeren fastsætte regler om, at kvælstof i
husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, som jordbrugsvirksomheder har afbrændt i eget
miljøgodkendt forbrændingsanlæg, på visse nærmere fastsatte betingelser kan fratrækkes i virksomhedens
forbrug af kvælstof.
Bemyndigelsen i § 11, stk. 7, 2. pkt., der vedrører afbrænding af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning
i virksomhedens eget miljøgodkendte forbrændingsanlæg, er udnyttet i gødskningsbekendtgørelsen til at
fastsætte en regel om, at kvælstofindholdet i den husdyrgødning, der i planperioden er anvendt til
forbrænding i anlæg, der er godkendt i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om anlæg, der
forbrænder affald, kan fratrækkes i gødningsregnskabet. Endvidere er der i medfør af bemyndigelsen i § 11,
stk. 7, 2. pkt., i gødskningsbekendtgørelsens § 33 fastsat regler for forbrændingsanlæg, der tilhører
registrerede virksomheder. Reglerne fastsat i gødskningsbekendtgørelsens § 33 skal sikre, at
forbrændingsanlægget ved kontrollen kan dokumentere, at der er forbrændt den mængde husdyrgødning og
forarbejdet husdyrgødning i anlægget, som er opgivet i gødningsregnskabet. Yderligere skal reglerne sikre, at
selve forbrændingen er udført, så der efter afbrænding ikke er kvælstof tilstede i asken. Dette skal yderligere
understøttes af krav til prøvetagning. Formålet er i sin helhed at sikre, at der ikke vil kunne udbringes et
kvælstofholdigt restprodukt på landbrugsjorden, som ikke fremgår af gødningsregnskabet.
Det foreslås, at miljøgodkendt forbrændingsanlæg i
§ 11, stk. 7, 2. pkt.,
ændres til forbrændingsanlæg eller
brændingsanlæg, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.
Med den foreslåede ændring vil miljø- og fødevareministeren få bemyndigelse til at fastsætte regler om
fratrækning af kvælstof i gødningsregnskabet under nærmere fastsatte betingelser, hvis husdyrgødningen
eller den forarbejdede husdyrgødning enten er afbrændt i et miljøgodkendt forbrændingsanlæg eller i et
brændingsanlæg godkendt efter gennemførelsesforordningen til biproduktforordningen.
Til nr. 7
Efter gødskningslovens § 18 a, stk. 1, fastsætter miljø- og fødevareministeren regler, der fastlægger krav for
virksomheder om etablering og placering af målrettede efterafgrøder i 2017 og 2018 svarende til en samlet
kvælstofreduktion på 1.186 t kvælstof i forhold til kystvande, 3.729 t kvælstof i rodzonen i forhold til
grundvand og yderligere 1.934 t kvælstof i rodzonen, jf. dog stk. 2.
Efter gødskningslovens § 18 a, stk. 2, kan ministeren fastsætte regler om, at den kvælstofreducerende effekt
af målrettede efterafgrøder anmeldt i medfør af tekstanmærkning nr. 170 til finansloven for 2017 vedrørende
§ 24.23.07 kan fradrages ved opgørelse af kravet efter stk. 1.
Det foreslås, at miljø- og fødevareministerens bemyndigelse i gødskningslovens § 18 a, stk. 1, til at fastsætte
et efterafgrødekrav i 2018 i særlige områder, hvor der er behov for en kvælstofreduktionsindsats, udbygges,
således at der også er bemyndigelse til at fastsætte et efterafgrødekrav i 2019, og det foreslås derfor, at
bestemmelsen i
§ 18 a, stk. 1,
nyaffattes.
Den foreslåede ændring i gødskningslovens § 18 a, stk. 1, indebærer, at ministeren i 2018 kan fastsætte et
samlet krav på 1.025 tons kvælstof til kystvande og 3.774 tons kvælstof i rodzonen til både grundvand og
kystvande. For 2019 skal kravet svare til en samlet kvælstofreduktion på 1.167 tons kvælstof i forhold til
kystvande, 4.260 tons kvælstof i rodzonen til både grundvand og kystvande og yderligere 278 tons kvælstof i
rodzonen.
Indsatsbehovet i stk. 1 er opgjort i forhold til kystvande og grundvandsforekomster, samt i forhold til hvor
meget kvælstof der omsættes i transporten fra overfladen til udledningen i vandmiljøet (retention). I det
opgjorte indsatsbehov for 2018 er der taget højde for, at der er overført et restindsatsbehov for 2017.
Det er hensigten, at der i forbindelse med udmøntningen af kravet i stk. 1, vil blive foretaget en opgørelse af
indsatsbehovet i hvert af de ca. 3.000 ID15-områder, der findes i Danmark.
ID15-områder er topografisk afgrænsede oplande, som i gennemsnit er på 15 km
2
, beliggende inden for et
kystvandopland. Der findes 90 kystvandoplande i Danmark. ID15-områderne er identificeret ved et
områdenummer og er afgrænset som vist i Miljø- og Fødevareministeriets Internet Markkort.
35
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Målrettet kvælstofregulering m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
UDKAST
Kystvandoplande består af et antal ID15-områder. Den geografiske afgrænsning af de 90 kystvandoplande
fremgår af kortmaterialet i vandområdeplanerne for 2. planperiode.
Som det fremgår ovenfor, så vil der kun blive fastsat et krav om udlægning af efterafgrøder i medfør af
bemyndigelsen i § 18 a, stk. 1, hvis efterafgrødeindsatsen efter den frivillige ordning i det enkelte år ikke har
været tilstrækkelig til at opfylde indsatsbehovet i det pågældende år.
Den foreslåede bestemmelse i § 18 a, stk. 1, 2. pkt., angiver det indsatsbehov, som den frivillige
efterafgrødeordning etableret i medfør af tekstanmærkning nr. 170 til finansloven for 2018 vedrørende §
24.23.07 og den obligatoriske ordning fastsat i medfør af § 18 a, stk. 1, tilsammen skal opnå i 2018. I 2019 vil
der blive udmeldt et større indsatsbehov i den frivillige runde end det indsatsbehov, der vil skulle opnås ved
et efterfølgende obligatorisk efterafgrødekrav. Det skyldes, at man i 2019 ønsker at opnå så stor en frivillig
indsats som muligt i forhold til at sikre mod forringelser. Hvis den fulde indsats mod forringelser ikke
realiseres frivilligt i 2019, vil en del af indsatsen i relevante ID15-områder blive udskudt til efterfølgende år.
Bemyndigelsen i § 18 a vil udelukkende blive anvendt i det omfang, der ikke opnås en tilstrækkelig
kvælstofreducerende effekt efter den frivillige tilskudsordning.
Konstateringen af, hvorvidt der fortsat er et indsatsbehov i forhold til grundvandsforekomster i de enkelte
områder eller de kystvande, som de pågældende områder afvander til, vil derfor ske efter udløbet af
ansøgningsfristen for den frivillige ordning i 2018 og 2019.
Før der pålægges et krav om etablering af efterafgrøder, vil indsatsbehovet, der i § 18 a, stk. 1, er angivet i
tons kvælstof, blive omregnet til det antal hektar efterafgrøder, der skal etableres. Der vil for hvert
kystvandopland og ID15-område blive fastlagt, hvor mange hektar efterafgrøder der skal etableres i området
for at opnå indsatsbehovet.
Visse virksomheder kan have arealer, der er beliggende i flere oplande, hvor der kan være fastsat forskellige
efterafgrødekrav. Det er hensigten, at der fastsattes regler om beregning af virksomhedens samlede krav,
således at efterafgrøderne placeres, hvor der er et indsatsbehov.
Økologiske virksomheder vil i 2018 ikke blive pålagt krav om udlægning af målrettede efterafgrøder, da
udfasningen af kvælstofnormreduktionen ikke har indebåret ændringer i den mængde kvælstofholdig
gødning, som disse virksomheder kan anvende inden for rammerne af reguleringen vedrørende den
økologiske produktionsmetode. Økologiske og ekstensive arealer, eksempelvis permanent græs, fritages
ligeledes fra reguleringen i 2019, idet den gennemsnitlige udvaskning fra denne type arealer i forvejen er lav.
Det er derfor Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at økologiske og ekstensive arealer allerede er på det
udvaskningsniveau, der skal opnås med reguleringen i 2019.
Ministeren foreslås i
§ 18 a, stk. 2,
bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om kravet efter stk. 1, herunder
om afgrænsningen af de særlige områder, hvori efterafgrøderne skal placeres og om efterafgrødernes
nærmere placering i områderne, og om hvilke afgrødetyper der kan anvendes som efterafgrøder og om
dyrkningen af disse m.v. Den foreslåede bemyndigelse er ny og er indsat for at præcisere ministerens
mulighed for bl.a. at fastsætte regler om, hvilke afgrødetyper der kan anvendes som efterafgrøder, og
nærmere regler om dyrkning af efterafgrøderne, herunder etablerings- og destruktionsfrister.
Det er hensigten, at der for efterafgrøder etableret til opfyldelse af krav fastsat i medfør af § 18 a vil blive
fastsat samme regler for afgrødetyper og dyrkning af efterafgrøderne, herunder etablerings- og
destruktionsfrister for eftergrøder, som ifølge plantedækkebekendtgørelsen gælder for efterafgrødekravet
fastsat efter § 18, stk. 1.
Det er endvidere hensigten, at efterafgrødekravet efter § 18 a fastsættes i procent af
efterafgrødegrundarealerne på virksomheden. Det er herudover hensigten, at virksomheder med et
efterafgrødegrundareal på under 10 hektar ikke forpligtes til at etablere efterafgrøder i medfør af § 18 a. Der
gælder en tilsvarende begrænsning for efterafgrødekrav fastsat i medfør af gødskningslovens § 18, stk. 1, jf. §
2, stk. 1, 3. pkt., i plantedækkebekendtgørelsen.
Det er hensigten, at der vil blive udstedt en bekendtgørelse, som indeholder koordinater over de områder,
hvor der skal etableres efterafgrøder efter § 18 a. Et kort over områderne vil endvidere kunne tilgås via
Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
36
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Målrettet kvælstofregulering m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
UDKAST
Det foreslås i
§ 18 a, stk. 3,
at ministeren ved opgørelse af kravet efter stk. 1, kan fradrage den
kvælstofreducerende effekt af kvælstofreducerende virkemidler, f.eks. efterafgrøder, anmeldt efter regler
fastsat i en tilskudsordning etableret af miljø- og fødevareministeren.
Som det fremgår ovenfor, er det hensigten, at der kun vil blive fastsat et efterafgrødekrav i de områder, hvor
indsatsbehovet ikke er opnået fuldt ud ved de frivillige tilskudsordninger om kvælstofreducerende
virkemidler i henholdsvis 2018 og 2019. Ved fastsættelsen af kravet efter stk. 1, skal der derfor tages højde for
effekten af virkemidler anmeldt i den frivillige tilskudsordning for det pågældende ansøgningsår angivet i
hektar efterafgrøder, herunder effekten af virkemidlernes placering.
For at sikre, at den kvælstofreducerende effekt opnås, vil efterafgrødekravet i de områder, hvor der skal
fastsættes et sådant krav, dog blive fastsat således, at det svarer til det individuelle områdes fulde
indsatsbehov.
Til nr. 8
Efter gødskningslovens § 18 a, stk. 3, kan ministeren fastsætte regler om, at dele af en kvælstofreduktion, der
er fastsat efter stk. 1, efter en konkret vurdering kan medtages i den kvælstofreducerende indsats i 2018, dog
således at der samlet set maksimalt overføres 10 pct. af indsatsbehovet for 2017.
Vurdering af muligheden for overførsel for hvert enkelt ID15-område foretages på baggrund af en konkret
faglig vurdering, under forudsætning af at det enkelte områdes behov for kvælstofreduktion samlet set opnås.
Bestemmelsen er udnyttet i 2017 ved plantedækkebekendtgørelsens § 21, til at overføre et mindre behov for
en kvælstofreducerende indsats efter udløbet af ansøgningsfristen i den frivillige ordning i 2017 til 2018.
Som følge af forslaget om en efterafgrødeordning i 2019, jf. lovforslagets 1, nr. 5 og 13, foreslås
§ 18 a, stk. 3,
der bliver stk. 4, tilpasset. Ændringen indebærer, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at
dele af en kvælstofreduktion, der er fastsat i § 18 a, stk. 1, i særlige tilfælde kan medtages i den
kvælstofreducerende indsats i det følgende år.
Med den foreslåede ændring af ordlyden i § 18 a, stk. 3, der bliver stk. 4, vil bestemmelsen finde anvendelse i
særlige tilfælde. Der vil dermed i de enkelte år skulle foretages en vurdering af, om et evt. behov for
udskydelse af et mindre indsatsbehov skyldes et særligt tilfælde. De særlige tilfælde forventes at omfatte den
situation, hvor der alene er et mindre behov for en kvælstofreducerende indsats efter udløbet af
ansøgningsfristen i den frivillige ordning. Ved at udskyde indsatsbehovet til det følgende år undgår
Landbrugsstyrelsen derved administrative byrder og omkostninger ved at skulle udstede bekendtgørelser og
foretage sagsbehandling. Det vil ligeledes være en fordel for landbrugserhvervet, der dermed ikke vil skulle
forholde sig til nye bekendtgørelser og samtidig undgår unødige efterlevelseskonsekvenser af et nyt
efterafgrødekrav.
Det er hensigten, at bestemmelsen ligeledes vil blive anvendt for at undgå, at enkelte virksomheder bliver
ramt af et uforholdsmæssigt stort efterafgrødekrav.
Med ændring af bestemmelsen er det ikke længere anført, at der maksimalt kan overføres 10 pct. af
indsatsbehovet for 2017. Denne del af bestemmelsen var konkret fastsat for overførsel af indsats fra 2017 til
2018. Den ændrede bestemmelse vedrører mulighed for overførsel mellem ikke nærmere specificerede, på
hinanden følgende år. Det er i bestemmelsen anført, at der alene kan overføres en indsats "i særlige tilfælde".
Med ændringen er det lagt til grund, at der er tale om en overførsel af en mindre indsats, og at denne i takt
med en øget målretning af reguleringen vil være faldende i forhold til den gældende bestemmelse på en
maksimal overførsel på 10 pct.
Det er fortsat en forudsætning for anvendelsen af bestemmelsen, at det enkelte ID15-områdes indsatsbehov
opnås.
Til nr. 9
37
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Målrettet kvælstofregulering m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
UDKAST
Det foreslås som en ny bestemmelse i gødskningslovens
§ 18 a, stk. 6,
jf. lovforslagets § 1, nr. 9, at ministeren
kan justere den i stk. 1, 3. pkt., fastsatte indsats for 2019 på baggrund af en samlet vurdering af gennemførte
indsatser, marginaludvaskningen og tal for kvælstofudledningen.
Landbrugets drift ændrer sig hele tiden, ligesom der kontinuerligt introduceres ny teknologi, nye afgrøder,
nye virkemidler etc. Derudover bliver forsøgsdata hele tiden opdateret i forhold til aktuel landbrugsdrift, og
disse forsøgsdata bliver løbende inkorporeret i de modelberegninger, der estimerer udvaskningen af kvælstof
fra landbrugsarealer.
Derfor foreslås det, at ministeren på baggrund af en samlet vurdering kan justere indsatsen i den målrettede
regulering.
I 2018 gennemføres den direktivbestemte statusrapportering af vandområdeplanerne for 2015-2021, hvor
der vil blive gjort status over fremdriften i indsatserne. Hertil ønsker forligspartierne bag aftalen om
målrettet regulering, at der i forbindelse med en midtvejsevaluering i 2018 også indgår eventuel ny viden fra
NLES-5-modellen samt fra tal for kvælstofudledningen som indhentes gennem Det Nationale
Overvågningsprogram for Vand og Natur (NOVANA).
I første halvår af 2018 forventes en ny NLES-model (NLES-5) at foreligge. NLES er en empirisk model
udarbejdet af Aarhus Universitet til beregning af kvælstofudvaskning fra rodzonen på landbrugsarealer.
Modellen beskriver nitratudvaskningen som konsekvens af dyrkningspraksis og de aktuelle naturgivne
forhold. Modellen kan forudsige rodzoneudvaskningen fra landbrugsarealer på baggrund af kvælstoftildeling
og afgrøde i året for udvaskningen, tidligere års afgrøder, den gennemsnitlige gødningstildeling de seneste
fem år, jordtype og klimatiske forhold.
Den nye model vil kunne give et opdateret tal for udvaskningen af kvælstof fra landbrugsarealer, ligesom der
foretages usikkerhedsberegninger af den opdaterede model. Det kan på baggrund af den opdaterede model
og ny viden vurderes, om effekten af udfasningen af de reducerede kvælstofnormer som opfølgning på
Fødevare- og landbrugspakken er over- eller underestimeret.
Det forventes, at Aarhus Universitet foretager en validering og usikkerhedsberegning af det nationale
marginaludvaskningstal beregnet ved anvendelse af NLES-5. Det resulterende usikkerhedsinterval for
marginaludvaskningstallet vil indgå i midtvejsevalueringen med henblik på håndtering af eventuelle
afvigelser. Udgangspunktet for beslutningsgrundlaget vil være midtpunktet i usikkerhedsintervallet med
mindre, at Aarhus Universitet indikerer, at en højere værdi bør anvendes.
Udviklingen i kvælstofudledningen til vandmiljøet beregnes på baggrund af data fra det nationale
overvågningsprogram (NOVANA) opstillet som femårige bagudrettede gennemsnit for hvert af årene fra
2012 og frem. Der rapporteres årligt tal for kvælstofudledningen, som anvendes til at vurdere den tidslige
udvikling af kvælstofudledningen.
Såfremt der på baggrund af en samlet vurdering af ovenstående analyser og evalueringer viser sig afvigelser
fra det forudsatte indsatsbehov i § 18 a, stk. 1, 3. pkt., mødes aftaleparterne bag aftalen om målrettet
regulering med henblik på håndtering af disse afvigelser under hensyntagen til Danmarks EU-retlige
miljøforpligtelser, herunder i forhold til vandområdeplanens mål om at sikre en fortsat reduktion i
kvælstofbelastningen.
Det forventes, at aftaleparterne vil blive forelagt midtvejsevalueringen i sommeren 2018.
En eventuel justering på baggrund af ovenstående træder ikke i stedet for Danmarks forpligtelser til at
overvåge, om de fastlagte miljømål – i henhold til vandrammedirektivet – kan forventes opfyldt.
Til nr. 10
Efter gødskningslovens § 18 b, stk. 1, kan virksomheder fradrage arealer med efterafgrøder, som
virksomhederne ved ansøgningsfristens udløb har indgivet ansøgning om tilskud til efter den
tilskudsordning, der er fastsat i medfør af tekstanmærkning nr. 170 til finansloven for 2017 vedrørende §
24.23.07, i det målrettede efterafgrødekrav, som ministeren fastsætter i medfør af gødskningslovens § 18 a.
38
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Målrettet kvælstofregulering m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
UDKAST
Det foreslås, at gødskningslovens
§ 18 b, stk. 1,
nyaffattes således, at virksomheder, som har indgivet
ansøgning om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder efter regler fastsat i en
tilskudsordning etableret af miljø- og fødevareministeren, kan reducere virksomhedens efterafgrødekrav
pålagt i medfør af § 18 a med et areal, der svarer til det efterafgrødeareal, der ved udløbet af
ansøgningsfristen i tilskudsordningen er omfattet af ansøgningen for det pågældende ansøgningsår.
Forslaget indebærer, at en virksomhed også i 2018 kan reducere virksomhedens efterafgrødekrav pålagt i
medfør af § 18 a med det areal med efterafgrøder, som den pågældende har indgivet ansøgning om tilskud til
efter den tilskudsordning, ministeren i 2018 har etableret i medfør af tekstanmærkning nr. 170 til
finansloven for 2018 vedrørende § 24.23.07.
Det foreslås i § 1, nr. 15, at miljø- og fødevareministeren i 2019 bemyndiges til at etablere en ordning om
tilskud til kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder i gødskningslovens § 24 c. Den foreslåede
bestemmelse i § 18 b, stk. 1, indebærer, at virksomhederne i 2019 kan reducere virksomhedens
efterafgrødekrav pålagt i medfør af § 18 a med et areal, der svarer til det omregnede efterafgrødeareal, som
den pågældende har indgivet ansøgning om tilskud til efter den tilskudsordning, der er fastsat i medfør af §
24 c. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 15, om den foreslåede bemyndigelse til at etablere en
tilskudsordning om kvælstofreducerende tiltag i 2019.
Til nr. 11
Den foreslåede ændring i gødskningslovens
§ 18 b, stk. 3 og 4,
er en konsekvensændring som følge af den
ændring af terminologien, der indføres som følge af påbegyndelsen af indfasningen af målrettet regulering
fra 2019.
Den foreslåede ændring indebærer således, at begrebet ”det målrettede efterafgrødekrav” ændres til
”efterafgrødekravet pålagt i medfør af § 18 a.”
Til nr. 12
Ifølge gødskningslovens § 19, stk. 1, kan miljø- og fødevareministeren etablere særlige ordninger, som den
enkelte virksomhed kan vælge som alternativ til etablering af efterafgrøder med henblik på opfyldelse af det
efterafgrødekrav, der fastsættes i medfør af gødskningslovens § 18.
Ministeren er gødskningslovens § 19, stk. 2, endvidere bemyndiget til at etablere pilotprojektordninger,
hvorefter en eller flere virksomheder kan ansøge om at anvende lokale foranstaltninger som alternativ til
etablering af efterafgrøder, med henblik på opfyldelse af det efterafgrødekrav, der fastsættes i medfør af
gødskningslovens § 18.
Ministeren er i gødskningslovens § 19, stk. 3 og 4, bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om
alternativordningerne fastsat efter § 19, stk. 1 og 2, herunder frister og omregningsfaktorer, samt krav om til-
og afmelding m.v. Endelig er ministeren i gødskningslovens § 19, stk. 4, for så vidt angår
pilotprojektordningerne i § 19, stk. 2, bemyndiget til at fastsætte regler om ansøgningers indgivelse og
indhold og oplysninger, herunder formkrav hertil, samt at fastsætte nærmere vilkår i afgørelserne om
pilotprojektordningerne. Bemyndigelserne i § 19 er udnyttet ved plantedækkebekendtgørelsen, hvori der i
medfør af § 19, stk. 1, er fastsat regler om, at følgende virkemidler kan anvendes som alternativer til
udlægning af efterafgrøder til opfyldelse af efterafgrødekravet i gødskningslovens § 18: mellemafgrøder,
energiafgrøder, braklagte arealer, braklagte arealer langs vandløb og søer, afbrænding af fiberfraktion af
forarbejdet husdyrgødning og tidligt såede vinterafgrøder. Herudover har virksomhederne mulighed for at
overføre overskydende efterafgrødearealer i en planperiode (opsparing) til opfyldelse af efterafgrødekrav i en
senere planperiode eller overdrage efterafgrødearealerne til en anden virksomhed til opfyldelse af denne
virksomheds efterafgrødekrav.
I medfør af bemyndigelsen i § 19, stk. 2, er der oprettet en pilotprojektordning om præcisionslandbrug, jf.
plantedækkebekendtgørelsens § 18.
I medfør af bestemmelsen i § 19, stk. 3, er der i bekendtgørelsen bl.a. fastsat frister for, hvornår
alternativerne senest skal etableres og tidligst kan destrueres, og tilmelding til alternativordningerne osv. Der
39
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Målrettet kvælstofregulering m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
UDKAST
er ligeledes fastsat nærmere betingelser for anvendelse af de enkelte alternativer, som f.eks. krav om, at
arealer ikke tilføres gødning eller afgræsses, eller krav til, hvordan de etablerede virkemidler skal fremstå.
Endeligt er der fastsat omregningsfaktorer mellem alternativer og efterafgrøder.
Gødskningslovens § 19 rummer efter sin ordlyd ikke mulighed for at etablere alternativordninger, som kan
anvendes til opfyldelse af efterafgrødekrav fastsat i medfør af § 18 a.
Det foreslås, at ministerens bemyndigelser i gødskningslovens § 19, stk. 1 og 2, udvides, således at det bliver
muligt at fastsætte regler om, at virksomhederne også kan anvende alternative virkemidler til etablering af
efterafgrøder med henblik på opfyldelse af det efterafgrødekrav, der fastsættes i medfør af gødskningslovens
§ 18 a.
Med henblik på at sikre enkelthed og gennemskuelighed for den enkelte virksomhed vil betingelser og frister
vedrørende alternativerne til udlægning af efterafgrøder til opfyldelse af krav fastsat i medfør af § 18 a, der
fastsættes efter gødskningslovens § 19, stk. 3 og 4, så vidt muligt følge de betingelser og frister, der gælder
for alternative virkemidler til opfyldelse af efterafgrødekrav fastsat i medfør af § 18. Såfremt de gældende
regler i plantedækkebekendtgørelsen ændres, forventes reglerne for efterafgrøder efter § 18 a, ændret
tilsvarende.
For at sikre den forudsatte effekt af alternativer til opfyldelse af efterafgrødekravet fastsat efter § 18 a, vil der
i medfør af § 19, stk. 3, blive stillet krav om, at alternativerne etableres i det samme ID15-område eller
kystvandområde, som efterafgrødekravet skal opfyldes i. Virksomheden vil dog kunne flytte arealet med
alternativer til andre marker inden for samme ID15-område eller kystvandområde.
Som det fremgår af lovforslagets § 5, stk. 3, så foreslås det, at den foreslåede ændring af gødskningslovens §
19, stk. 1 og 2, skal træde i kraft 1. januar 2019. Det er hensigten, at muligheden for at anvende alternative
virkemidler til opfyldelse af efterafgrødekrav fastsat i medfør af § 18 a, vil blive tilgængelig for
virksomhederne fra planperioden 2019/2020, som påbegyndes den 1. august 2019, som en del af målrettet
regulering.
Til nr. 13
Som det fremgår ovenfor af bemærkningerne til § 1, nr. 12, foreslås det, at miljø- og fødevareministerens
bemyndigelser i gødskningslovens § 19, stk. 1 og 2, til at etablere alternativordninger udvides således, at disse
ordninger også kan anvendes som alternativ til etablering af de efterafgrøder, der fastsættes i medfør af
lovens § 18 a.
Efter plantedækkebekendtgørelsen kan følgende virkemidler i øjeblikket anvendes som alternativer til
opfyldelse af efterafgrødekravet fastsat i medfør af gødskningslovens § 18: mellemafgrøder, energiafgrøder,
braklagte arealer, braklagte arealer langs vandløb og søer, afbrænding af fiberfraktion af forarbejdet
husdyrgødning og tidligt såede vinterafgrøder. Herudover har virksomhederne har mulighed for at overføre
overskydende efterafgrødearealer i en planperiode (opsparing) til opfyldelse af efterafgrødekrav fastsat i
medfør af § 18 i en senere planperiode eller overdrage efterafgrødearealerne til en anden virksomhed til
opfyldelse af denne virksomheds efterafgrødekrav fastsat i medfør af § 18.
Den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens
§ 19, stk. 3, 2. pkt.,
er ny, og indebærer, at miljø- og
fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte, at visse af ordningerne efter § 19, stk. 1 og 2, kun kan
anvendes som alternativ til etablering af efterafgrøder fastsat i medfør af § 18.
Da der i 2019 i et stort antal ID15-områder skal gennemføres en indsats med henblik på at imødegå
forringelser af grundvandet, vil det i forhold til opfyldelse af efterafgrødekrav fastsat i medfør af
gødskningslovens § 18 a, være nødvendigt at begrænse muligheden for at anvende alternative virkemidler til
ordninger om virkemidler, der har en grundvandseffekt.
Det er derfor hensigten, at den foreslåede bemyndigelse i gødskningslovens § 19, stk. 3, 2. pkt., vil blive
anvendt til at fastsætte, at muligheden for at anvende braklagte arealer langs vandløb og søer som alternativ
til efterafgrøder begrænses til opfyldelse af efterafgrødekravet fastsat efter § 18. Dette gælder tillige
muligheden for at overføre overskydende efterafgrødearealer i en planperiode (opsparing) til opfyldelse af
efterafgrødekrav i en senere planperiode eller overdragelse af efterafgrødearealerne til en anden virksomhed
til opfyldelse af denne virksomheds efterafgrødekrav.
40
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Målrettet kvælstofregulering m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
UDKAST
Til nr. 14
Gødskningslovens § 24 bemyndiger miljø- og fødevareministeren til bl.a. at fastsætte regler om, at biogas- og
fællesanlæg, forarbejdningsanlæg samt forbrændingsanlæg skal indberette, hvorfra de modtager gødning,
herunder gødningstypen og -mængden samt kvælstofindholdet i den modtagne gødning.
Det foreslås, at bemyndigelsen i
§ 24
udvides, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, således at ministeren også kan
fastsætte regler om, at brændingsanlæg skal indberette, hvorfra de modtager gødning. Der henvises i øvrigt
til bemærkningerne under nr. 8 ovenfor.
Til nr. 15
Efter tekstanmærkning nr. 170 til finansloven for 2017 og finansloven for 2018 vedrørende § 24.23.07er
miljø- og fødevareministeren bemyndiget til at yde tilskud til etablering af målrettede efterafgrøder.
Ministeren kan i medfør af bestemmelsens stk. 2 fastsætte regler om betingelser og vilkår for at opnå tilskud,
om beregning af tilskud, om udbetaling af tilskud, om ansøgning m.v. samt om administration af ordningen.
Ministeren er endvidere bemyndiget til at fastsætte regler om, at ansøger i hele perioden, hvor betingelser for
støtte skal være opfyldt, skal underrette ministeren, hvis betingelserne for støtte ikke er opfyldt.
Ministeren kan efter bestemmelsens stk. 3 fastsætte regler om kontrol, om nedsættelse af tilskud og om
tilbagebetaling af uberettiget modtaget tilskud, herunder om betaling af renter. Ministeren har til enhver tid
mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til ansøgers bedrift med henblik på udførelse af kontrol
på stedet.
Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 320 af 5. april 2017 om nationalt tilskud til målrettede
efterafgrøder, der vedrører finansåret 2017, og bekendtgørelse nr. 1759 af 29. december 2017 om nationalt
tilskud til målrettede efterafgrøder, der vedrører finansåret 2018.
Den nationale tilskudsordning er etableret inden for rammerne af Kommissionens forordning (EU) Nr.
1408/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde på de minimis-støtte i landbrugssektoren (herefter de minimis-forordningen).
Det foreslås som noget nyt, at miljø- og fødevareministeren i gødskningslovens
§ 24 c, stk. 1,
bemyndiges til
at yde nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder.
Formålet med bestemmelsen er, at ministeren i medfør af bemyndigelsen kan etablere en frivillig
tilskudsordning i 2019, hvorefter virksomheder kan ansøge om tilskud til etablering af efterafgrøder i særlige
områder i lighed med den tilskudsordning, som er etableret i 2017 og 2018 i medfør af tekstanmærkning nr.
170 til finansloven for 2017 og 2018 vedrørende § 24.23.07. Den foreslåede bemyndigelse i § 24 c er dog
bredere end den, der følger af tekstanmærkningen, da det er hensigten, at den tilskudsordning, der etableres
i medfør af bemyndigelsen fra 2019, jf. § 5, stk. 3, også vil rumme mulighed for at ansøge om tilskud til andre
kvælstofreducerende virkemidler end etablering af efterafgrøder.
Da der er tale om en national tilskudsordning, er det en forudsætning for anvendelsen af bestemmelsen, at
der afsættes midler på finansloven for 2019 til etableringen af ordningen. Det er ligeledes en forudsætning, at
den nationale tilskudsordning etableres inden for rammerne af statsstøttereglerne, herunder de minimis-
reglerne.
Miljø- og fødevareministeren foreslås i gødskningslovens
§ 24 c, stk. 2, 1. pkt.,
bemyndiget til at fastsætte
regler om, hvilke virkemidler der kan ydes tilskud til. Den foreslåede bemyndigelse i § 24 c, stk. 2, 1. pkt.,
indebærer, at ministeren med henblik på at sikre den forudsatte miljøeffekt af tilskudsordningen kan
fastsætte, hvilke kvælstofreducerende virkemidler der kan ansøges om tilskud til. I 2019 er der i et stort antal
ID15-områder behov for en kvælstofreducerende indsats med henblik på at imødegå forringelser af
grundvandsforekomster. Det er derfor hensigten, at det kun vil blive muligt at ansøge om tilskud til de
kvælstofreducerende virkemidler, der har en grundvandseffekt. Som et eksempel på et kvælstofreducerende
virkemiddel, der kan fastsættes i medfør af den foreslåede bemyndigelse, kan nævnes frivillig reduktion af
virksomhedens samlede kvote for kvælstof for den på ansøgningstidspunktet igangværende planperiode. Det
41
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Målrettet kvælstofregulering m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
UDKAST
er ligeledes hensigten, at det bliver muligt at ansøge om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler i form af
mellemafgrøder, energiafgrøder, tidligt såede vinterafgrøder og afbrænding af fiberfraktionen af forarbejdet
husdyrgødning.
Miljø- og fødevareministeren foreslås i gødskningslovens
§ 24 c, stk. 2, 2. pkt.,
bemyndiget til at fastsætte
regler om betingelser og vilkår for at opnå tilskud, om beregning af tilskud, om udbetaling af tilskud, om
ansøgning om tilskud m.v. samt om administration af tilskudsordningerne. Det er hensigten at udnytte den
foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvilke betingelser tilskudsmodtageren skal opfylde for at
kunne opnå tilskud. Der kan f.eks. være tale om, at tilskudsmodtageren skal drive det ansøgte areal som ejer
eller forpagter ved udløbet af ansøgningsfristen. Det er endvidere hensigten, at der i medfør af
bemyndigelsen fastsættes nærmere regler vedrørende de enkelte kvælstofreducerende virkemidler, således at
den forudsatte kvælstofreducerende effekt af tilskudsordningen opnås. Det er derfor hensigten, at der i
medfør af bemyndigelsen fastsættes nærmere regler om, hvilke afgrødetyper der kan anvendes, om
etablerings- og destruktionsfrister og om omregningsfaktorer m.v. Det forventes, at betingelserne om
afgrødetyper og etablerings- og destruktionsfrister vil ligge sig op ad de bestemmelser, der gælder for
efterafgrøder etableret til opfyldelse af efterafgrødekravet i gødskningslovens § 18.
Det er hensigten, at der i medfør af den foreslåede bemyndigelse f.eks. fastsættes betingelser om en
mindstestørrelse på det ansøgte areal, og om at efterafgrøderne skal etableres på et omdriftsareal, som
defineret i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter
grundbetalingsordningen m.v.
Den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens § 24 c, stk. 2, 2. pkt., indeholder også bemyndigelse til at
fastsætte regler om administration af tilskudsordningen, herunder til at fastsætte regler om prioritering og
afslag på ansøgninger. Bestemmelsen indebærer mulighed for at fastsætte regler om, hvornår tilskud kan
afslås af andre grunde, end at bevillingen er brugt op. Det hensigten, at det i medfør af bestemmelsen vil
blive fastsat, at ansøgningen afslås, hvis det ansøgte areal samtidigt anvendes til at etablere efterafgrøder
efter anden lovgivning.
Herudover er det hensigten i medfør af den foreslåede bemyndigelse at fastsætte regler om, at ansøgningen
om tilskud skal indgives via Fællesskemaet.
Det er hensigten, at de særlige områder (ID15-områder og kystvandoplande, hvor der er et indsatsbehov),
hvori der kan søges tilskud til kvælstofreducerende tiltag vil blive afgrænset i medfør af den foreslåede
bemyndigelse i § 24 c, stk. 2, og som hidtil blive vist i Miljø- og Fødevareministeriets Internet Markkort.
Det er endvidere hensigten, at der i medfør af den foreslåede bemyndigelse vil blive fastsat en tilskudssats,
der angives som en beløbsstørrelse pr. hektar efterafgrøder.
Det er hensigten, at tilskudsordningen indrettes således, at indsatsbehovet i det enkelte særlige område i
ansøgningssystemet vil blive omsat, så det fremgår heraf, hvor mange hektar efterafgrøder, der samlet set
skal udlægges i det enkelte område til opfyldelse af dettes indsatsbehov. I forbindelse med ansøgningen vil
ansøger skulle angive, hvilket virkemiddel der ansøges om tilskud til. Hvis der ansøges om tilskud til andre
kvælstofreducerende virkemidler end efterafgrøder, bliver effekten af det pågældende virkemiddel omregnet
til en angivelse i hektar efterafgrøder ved hjælp af en omregningsfaktor. Omregningen af virkemidlets effekt
til en angivelse i hektar efterafgrøder er nødvendig, da tilskudssatsen, som det fremgår ovenfor, vil blive
fastsat som et beløb pr. hektar efterafgrøde. Tilskuddet vil blive beregnet ud fra størrelsen på det ansøgte
areal omregnet til hektar efterafgrøder og tilskudssatsen, forudsat at tilskuddet ligger inden for de minimis-
forordningens rammer, og at betingelserne for tilskud i øvrigt er opfyldt.
I Fællesskemaet vil tilskudsmodtageren skulle angive, i hvilke områder efterafgrøderne placeres.
Tilskudsmodtageren kan ikke flytte efterafgrøderne til andre ID15-områder end dem, hvor der er ansøgt til.
Det er dog muligt at flytte efterafgrøderne inden for de områder, hvortil der er ansøgt.
Det er endvidere hensigten, at der vil blive fastsat regler om de ansøgningsperioder, hvor der kan søges om
tilskud. For at sikre størst mulig effekt af de afsatte midler forventes det, at der vil blive fastsat to
ansøgningsrunder. Den første runde forventes at omfatte ansøgere, der har arealer i ID15-områder, hvor der
er kvælstofreduktionsbehov af hensyn til grundvandsbeskyttelsen. Første runde forventes endvidere at
omfatte ansøgere, der har arealer i ID15-områder beliggende i kystvandoplande med
kvælstofreduktionsbehov i forhold til miljøtilstanden i kystvande, og hvor ID15-området har en retention, der
er lavere end gennemsnittet for kystvandoplandet. Anden runde forventes at omfatte ansøgere med arealer i
42
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Målrettet kvælstofregulering m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
UDKAST
ID15-områder, der er beliggende i kystvandoplande med kvælstofreduktionsbehov i forhold til
miljøtilstanden i kystvande, og hvor ID15-området har en retention, der er højere end gennemsnittet for
kystvandoplandet.
Alle ansøgere, der har mulighed for at søge i første runde, vil også have mulighed for at søge i anden runde. I
begge ansøgningsrunder vil støtteansøgningerne blive prioriteret efter først til mølle-princippet således, at
den første ansøger, der indgiver ansøgning, vil blive prioriteret først. Ansøgningsrunderne vil dermed blive
lukket, når der er modtaget tilstrækkeligt med ansøgninger til at opfylde områdets indsatsbehov, eller når de
afsatte midler til det pågældende område er opbrugt.
Det er hensigten, at det ikke vil blive muligt for økologiske virksomheder at søge om tilskud til etablering af
efterafgrøder. Dette skyldes, at økologiske virksomheder i 2018 ikke vil blive pålagt krav om udlægning af
målrettede efterafgrøder, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, da udfasningen af kvælstofnormreduktionen ikke har
indebåret ændringer i den mængde kvælstofholdig gødning, som disse virksomheder kan anvende inden for
rammerne af reguleringen vedrørende den økologiske produktionsmetode. Økologiske og ekstensive arealer,
eksempelvis permanent græs, fritages ligeledes fra reguleringen i 2019, idet den gennemsnitlige udvaskning
fra denne type arealer i forvejen er lav. Det er derfor Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at økologiske
og ekstensive arealer allerede er på det udvaskningsniveau, der skal opnås med reguleringen i 2019.
Det foreslås endvidere i
§ 24 c, stk. 3,
at der kan fastsættes regler om, at tilskudsmodtager i hele perioden,
hvor betingelser for tilskud skal være opfyldt, skal underrette ministeren, hvis betingelserne for tilskud ikke
er opfyldt. Det er hensigten, at der vil blive fastsat regler om oplysningspligt i tilfælde, hvor betingelserne for
tilskud ikke er opfyldt, herunder om hvordan denne oplysningspligt kan opfyldes.
Endelig foreslås ministeren i
§ 24 c, stk. 4,
bemyndiget til at fastsætte regler om nedsættelse af tilskud og om
tilbagebetaling af uberettiget udbetalt tilskud, herunder om betaling af renter. Det er hensigten, at der i
medfør af bestemmelsen fastsættes regler om en forholdsmæssig nedsættelse af tilskuddet i tilfælde af, at det
ved kontrol konstaterede areal afviger fra det ansøgte areal. Endvidere kan der fastsættes regler om
tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalt tilskud i tilfælde, hvor overtrædelsen først konstateres, efter
tilskuddet er udbetalt.
Hvis det ved en kontrol konstateres, at tilskudsmodtageren ikke har opfyldt betingelserne for tilskud, f.eks.
hvis tilskudsmodtageren ikke har etableret de ansøgte hektar efterafgrøder, er det hensigten, at
tilskudsmodtageren vil få nedsat tilskuddet, således at støttenedsættelsen vil udgøre et større beløb end det
beløb, som skulle være udbetalt for arealet, hvor der er konstateret overtrædelser. Der kan dog fastsættes en
bagatelgrænse, sådan at mindre overtrædelser ikke medfører en yderligere støttenedsættelse.
Hvis tilskudsmodtageren via ændringer i Fællesskemaet efter ansøgningsfristens udløb oplyser om, at
tilskudsmodtageren alligevel ikke ønsker at etablere alle de anmeldte hektar efterafgrøder, vil
tilskudsmodtageren alene miste et beløb svarende til det beløb, der skal udbetales for arealet, der alligevel
ikke etableres med efterafgrøder. Tilskudsmodtageren vil således ikke få en yderligere støttenedsættelse. En
forudsætning herfor er dog, at tilskudsmodtageren har foretaget ændringerne i Fællesskemaet inden varsling
af kontrol, og inden der ved kontrol er konstateret overtrædelser af reglerne.
De øvrige regler i gødskningslovens kapitel 6 om administration af loven vil finde anvendelse for den
tilskudsordning, der etableres i medfør af den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens § 24 c. Dette
indebærer bl.a., at virksomhedens ejer eller de hos denne ansatte skal yde fornøden vejledning og hjælp ved
kontrollen, jf. gødskningslovens § 28.
Til nr. 16
Efter gødskningslovens § 26, stk. 1, kan miljø- og fødevareministeren fastsætte regler, hvorefter visse
afgørelser truffet efter regler fastsat i henhold til § 6, stk. 4, kan træffes af et privat organ. Ministeren
fastsætter samtidig regler om det private organs sagsbehandling og om instruktion og tilsyn. Efter § 26, stk.
2, kan afgørelserne indbringes for ministeren inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt klageren. Af
bestemmelsen fremgår endvidere det privat organs klagevejledningsforpligtelse og ministerens bemyndigelse
til at fastsætte f.eks. formkrav til klagen. Endelig fremgår det, at ministeren kan ændre en afgørelse, uden at
der foreligger en klage.
43
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Målrettet kvælstofregulering m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
UDKAST
Bestemmelserne i § 26, stk. 1 og 2, blev indsat i gødskningsloven ved lov nr. 455 af 7. juni 2001.
Bestemmelserne skal ses i sammenhæng med den samtidig indførte bemyndigelse i gødskningslovens § 6,
stk. 3, hvorefter miljø- og fødevareministeren bl.a. blev bemyndiget til at fastsætte en øvre grænse for det
areal, som kunne tildeles en særlig (højere) kvælstofnorm til hvede til brødfremstilling. Administrationen af
brødhvedearealgrænsen, som blev fastsat årligt ved bekendtgørelse i medfør af § 6, stk. 4, blev i
overensstemmelse med tilkendegivelsen i bemærkningerne til lovforslag nr. 236, henlagt til SEGES, jf.
Folketingstidende 2000-01, tillæg A, s. 7337 ff.
Ved lov nr. 186 af 2. marts 2016 om ændring af gødskningsloven blev det vedtaget at udfase reduktionen af
de årligt fastsatte kvælstofnormer. Beslutningen om udfasningen af kvælstofnormreduktionen indebar
ligeledes, at der ikke længere skulle fastsættes en arealbegrænsning i forhold til anvendelse af den særlige
brødhvedekvælstofnorm. Bemyndigelserne i § 26, stk. 1 og 2, udnyttes ikke længere.
Som det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 15, så foreslås det, at miljø- og fødevareministeren som noget nyt
bemyndiges til at yde tilskud til kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder i gødskningslovens § 24
c.
Efter § 49 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. lov nr. 1715 af 27. december 2016, kan afgørelser
truffet i henhold til regler udstedt i medfør af tekstanmærkning ad § 24 på finansloven, påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 4-8. En tilsvarende
klagebestemmelse fremgår af tekstanmærkning nr. 170, stk. 4 og 5, til finansloven for 2018 vedrørende §
24.23.07. Det fremgår af bestemmelserne, at Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelser ikke kan indbringes
for anden administrativ myndighed. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, som udgangspunkt ved anvendelse af digital selvbetjening. Det
fremgår endvidere, at myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke
senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen videresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved
videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens
bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen og de i klagen anførte
klagepunkter.
Da bemyndigelserne i § 26, stk. 1 og 2, om uddelegering af afgørelseskompetence til private m.v. ikke længere
udnyttes, foreslås det, at gødskningslovens § 26, stk. 1 og 2, nyaffattes, således at bestemmelserne fremover i
stedet regulerer klageadgangen vedrørende afgørelser truffet i forbindelse med en tilskudsordning etableret i
medfør af den foreslåede bemyndigelse i gødskningslovens § 24 c.
Det foreslås således, at afgørelser truffet i henhold til regler udstedt i medfør af § 24 c, efter gødskningslovens
§ 26, stk. 1,
kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger,
jf. § 3, stk. 1, nr. 4-6, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Det foreslås endvidere, at klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet efter gødskningslovens
§ 26, stk. 2, 1. pkt.,
skal indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Den foreslåede bestemmelse til gødskningslovens
§ 26, stk. 2, 1. pkt., hvorefter klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt via 1. instansen ved
anvendelse af digital selvbetjening indsættes for at tydeliggøre adgangen til remonstration.
Endeligt foreslås det, at myndigheden efter gødskningslovens
§ 26, stk. 2, 2. og 3. pkt.,
skal, hvis den vil
fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen
videresende klagen til klageinstansen, og at klagen ved videresendelsen skal være ledsaget af den påklagede
afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes
bemærkninger til sagen og de i klagen anførte klagepunkter.
Der er fastsat lignende klagebestemmelser i andre love på Miljø- og Fødevareministeriets ressortområde. Det
gælder f.eks. Landbrugsstøttelovens § 22 b, jf. lovbekendtgørelse nr. 765 af 19. juni 2017, og
Landdistriktsfondslovens § 11 a, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. juni 2017.
Til nr. 17
44
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Målrettet kvælstofregulering m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
UDKAST
Efter stk. 2, 3. pkt., i tekstanmærkning nr. 170 til finansloven for 2017 og 2018 vedrørende § 24.23.07, er
miljø- og fødevareministeren bemyndiget til at fastsætte regler om digital kommunikation, herunder om
anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende.
Bestemmelsen er bl.a. udnyttet til at fastsætte krav i tilskudsbekendtgørelsen om, at ansøgning om tilskud
skal ske ved brug af Fællesskemaet, som indsendes digitalt via Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-
service. Ligeledes er der fastsat bestemmelser om, at ændringer i ansøgninger skal indsendes via Tast selv-
service.
Gødskningslovens § 26 a, stk. 1, indeholder en bemyndigelse til miljø- og fødevareministeren til at fastsætte
regler om pligt til at anvende digital kommunikation i forbindelse med en række nærmere angivne
oplysninger og indberetninger bl.a. indberetning af arealer med plantedække efter § 21 a, stk. 1. Ministeren
kan efter gødskningslovens § 26 a, stk. 2, fastsætte nærmere regler om, at ministeren ved henvendelse til
virksomheder om forhold, der er omfattet af regler fastsat i henhold til stk. 1, alene anvender digital
kommunikation. Ministeren kan for de ansøgninger og indberetninger, som er nævnt i stk. 1, fastsætte regler
om vilkår og formater for anvendelse af digital kommunikation, herunder om brugen af digital signatur, jf.
gødskningslovens § 26 a, stk. 3. Ministeren kan efter gødskningslovens § 26 a, stk. 4, fastsætte regler om, at
ministeren kan udstede afgørelser og andre dokumenter i forbindelse med den kommunikation, som er
nævnt i stk. 2, uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under
anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller
dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig
underskrift. Endelig kan ministeren efter § 26 a, stk. 5, fastsætte regler om, at afgørelser og andre
dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan
udstedes alene med angivelse af Miljø- og Fødevareministeriet som afsender. Efter gødskningslovens § 26 a,
stk. 6, anses en digital meddelelse for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for
meddelelsen.
Bemyndigelserne i § 26 a er bl.a. udnyttet til at fastsætte regler om anvendelse af digital kommunikation i
gødskningsbekendtgørelsens § 15, stk. 5, ved indberetning af gødningsregnskabsoplysninger og
plantedækkebekendtgørelsens § 15, stk. 4, om indberetning af efterafgrødearealer.
Som det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 15, foreslås det, at miljø- og fødevareministeren som noget nyt i
gødskningslovens § 24 c bemyndiges til at yde tilskud til kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder.
Det foreslås derfor, at ministerens bemyndigelse i gødskningslovens
§ 26 a, stk. 1,
udvides, således at der
også kan stilles krav om digital kommunikation for så vidt angår ansøgninger om tilskud og ændringer heri
efter regler fastsat i henhold til § 24 c.
Det er hensigten, at bestemmelsen i gødskningslovens § 26 a vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at
ansøgninger om tilskud skal ske igennem Fællesskemaet, som skal indsendes digitalt via Miljø- og
Fødevareministeriets Tast selv-service. Herudover er det hensigten, at der vil blive stillet krav om, at visse
andre oplysninger skal indgives digitalt via Tast selv-service. Det kan f.eks. dreje sig om oplysninger om, at
tilskudsmodtageren ikke længere opfylder betingelserne for at opnå tilskud, hvis den pågældende f.eks. ikke
etablerer de ansøgte hektar med efterafgrøder.
Håndtering af oplysninger, som indsendes digitalt til Miljø- og Fødevareministeriet, sker under iagttagelse af
de persondataretlige regler, herunder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2016/679 af 27.
april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri
udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (persondataforordningen), der
træder i kraft 25. maj 2018. Dette gælder ligeledes i forbindelse med udvikling og implementering af digitale
selvbetjeningsløsninger.
Til § 2
Til nr. 1
45
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Målrettet kvælstofregulering m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
UDKAST
Efter definitionen i den gældende lovs § 3, stk. 1, nr. 2, forstås ved husdyranlæg en stald eller lignende
bygning eller anden indretning, hvor husdyr i almindelighed opholder sig eller har adgang til, med tilhørende
dyrehold.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i lovforslag nr. L 114, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg
A, som fremsat den 12. februar 2017, side 111, at kernen i definitionen er det fysiske anlæg med tilhørende
dyrehold. Omfattet er navnlig stalde, men også andre bygninger og permanente eller mobile indretninger,
hvor husdyrene mere kortvarigt opholder sig eller har adgang til, f.eks. udleveringsrum, malkestalde,
læskure, mobile stalde, hytter, løbegårde, kalvehytter m.v. Definitionen husdyranlæg er bredere end
produktionsarealet.
Af hensyn til lovens klarhed og læsbarhed foreslås det, at definitionen justeres sprogligt, således at der ved et
husdyranlæg forstås en stald eller lign. bygning eller indretning, hvor husdyr i almindelighed opholder sig
eller har adgang til, med tilhørende dyrehold.
For at der efter definitionen er tale om et anlæg, skal der være en bygning eller indretning, dvs. at der skal
være bygningselementer som vægge, gulve eller tag, som er møntet på dyreholdets ophold m.v. Dette vil
navnlig omfatte det, der almindeligvis forstås ved stalde samt læskure, hytter, løbegårde med fast bund m.v.
Det er anlægget som sådan med tilhørende dyrehold og staldsystem, der er omfattet, og ikke alene de arealer,
hvor dyrene er. Derimod er produktionsarealet, der er defineret i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 2,
nr. 4, og er grundlaget for godkendelses- og tilladelsesordningen, de nærmere bestemte arealer i fast
placerede husdyranlæg, hvor kan være husdyr med mulighed for gødningsafsætning.
Definitionen omfatter hele anlægget med staldsystem og dyrehold. Det er ikke afgørende, hvordan anlægget
udformes. Konkret vil udformningen af anlægget afhænge af, hvilke dyrearter og -typer og staldsystemer,
anlægget indrettes til. Som eksempel på et lidt specielt staldsystem kan nævnes stalde til produktion af mink,
der typisk vil bestå i pelsdyrhaller med gødningsrender. Som andre lidt specielle eksempler kan nævnes, at
der f.eks. i nogle svine- eller fjerkræstalde er udendørs verandaer m.v., ligesom der som en del af visse
staldsystemer til kvæg etableres fortanke til gylle lige uden for selve bygningskroppen osv.
Dyrehold, der ikke har adgang til anlægget på noget tidspunkt af året, er ikke omfattet af definitionen.
Til nr. 2.
Efter den gældende bestemmelse i lovens § 3, stk. 1, nr. 3, forstås ved gødnings- eller
ensilageopbevaringsanlæg en bygning eller fast placeret indretning, hvor der opbevares husdyrgødning,
ensilage eller lign.
Definitionen indeholder således reelt to definitioner på én gang, idet der i en konkret bygning eller
indretning enten vil blive opbevaret ensilage eller husdyrgødning eller lignende. I bemærkningerne til
bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 114, som fremsat den 12. januar 2017, side 111,
fremgår det, at opbevaringsanlæg med husdyrgødning tilført affald, afgasset vegetabilsk biomasse, restvand,
ensilagesaft m.v. er omfattet. Bemærkningerne er dog ikke ganske klare i forhold til typer af gødning, der er
omfattet, herunder sammenhængen med reglerne om opbevaring af affald. Som eksempler på anlæg til
opbevaring af husdyrgødning henholdsvis ensilage m.v. er nævnt gyllebeholdere, gyllelaguner, containere
med fast gødning, møddinger med fast bund og sidebegrænsning, ensilagepladser, køresiloer m.v.
Det foreslås af hensyn til lovens klarhed, at § 3, stk. 1, nr. 3, ophæves og erstattes af en definition, der alene
omfatter gødningsopbevaringsanlæg, hvorved forstås en bygning eller anden fast placeret indretning, hvor
der opbevares husdyrgødning, restvand eller ensilagesaft. Definitionen indeholder - svarende til den
hidtidige ordning – to centrale elementer, dels at der er tale om et anlæg, dels at det anvendes til opbevaring
af husdyrgødning. Med den foreslåede udformning af bestemmelsen præciseres det samtidig i selve ordlyden,
46
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Målrettet kvælstofregulering m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
UDKAST
at restvand og ensilagesaft er omfattet. Forslaget svarer indholdsmæssigt til den gældende bestemmelse for
så vidt angår gødningsopbevaringsanlæg.
For at der efter definitionen er tale om et anlæg, skal der være en bygning eller anden indretning, dvs.
bygningselementer. Sådanne vil f.eks. kunne være beholdere, containere, pladser, laguner m.v. Rene oplag,
herunder overdækkede oplag, i stakke, bunker m.v. uden fast bund, sider eller anden fysisk og fast indretning
vil ikke være et anlæg efter definitionen.
Husdyrgødningsbekendtgørelsens krav til opbevaring af husdyrgødning m.v. vil i vidt omfang indebære, at
husdyrgødning skal opbevares i anlæg efter nærmere fastsatte forskrifter. Husdyrgødningsbekendtgørelsen
stiller desuden i medfør af lov om miljøbeskyttelse krav til opbevaring af afgasset vegetabilsk biomasse.
De anlæg, der er omfattet af den foreslåede definition, er anlæg, hvor der opbevares husdyrgødning, restvand
eller ensilagesaft. Husdyrgødning, restvand og ensilagesaft er gødningstyper, der er tæt forbundet med
driften af husdyrbrug og husdyrhold i øvrigt. Husdyrgødning kan være alle former for faste ekskrementer og
urin fra husdyr uanset form, og uanset om det er separeret eller sammenblandet. Der vil som udgangspunkt
være tale om husdyrgødning i husdyrbruglovens forstand, selvom der sker fortynding eller blanding med
andet end faste ekskrementer eller urin fra husdyr, f.eks. hvis det blandes med afgasset vegetabilsk biomasse,
affald, vand m.v. Restvand er nærmere bestemte blandinger med vand med et lavt kvælstofindhold, f.eks.
malkerumsvand. Ved ensilagesaft forstås væske, der løber fra ensilagen under opbevaringen. Hvad der
nærmere forstås ved husdyrgødning, restvand og ensilagesaft fastsættes som hidtil i bekendtgørelsesform.
Det er således hensigten med forslaget at tydeliggøre, at det er anlæg til opbevaring af husdyrgødning,
restvand og ensilagesaft, der er omfattet af lovens definition af gødningsopbevaringsanlæg, og at definitionen
for så vidt er uafhængig af definitionen af ensilageopbevaringsanlæg. Som hidtil vil husdyrgødning omfattet
af loven og regler fastsat i medfør heraf, samtidig kunne være reguleret af andre regelsæt. Dette gælder ikke
mindst tilfælde, hvor fast eller flydende husdyrgødning blandes med affald, idet en sådan blanding tillige vil
kunne være omfattet af regler i medfør af lov om miljøbeskyttelse for anvendelse af affald til jordbrugsformål.
Efter de gældende regler skal bekendtgørelse nr. 843 af 23. juni 2017 om anvendelse af affald til
jordbrugsformål iagttages, hvis husdyrgødning er iblandet mere 25 pct. affald. I relation til husdyrbrugloven
og definitionen af gødningsopbevaringsanlæg, vil der imidlertid fortsat være tale om husdyrgødning, selvom
det er blandet med eksempelvis affald.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 2, nr. 3, hvorefter der indsættes en
selvstændig definition af ensilageopbevaringsanlæg i lovens § 3, stk. 1, nr. 4.
Til nr. 3
Efter den gældende bestemmelse i lovens § 3, stk. 1, nr. 3, forstås ved gødnings- eller
ensilageopbevaringsanlæg en bygning eller anden fast placeret indretning, hvor der opbevares
husdyrgødning, ensilage eller lign. Efter bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2016-17,
tillæg A, L 114, som fremsat den 12. januar 2017, side 111, omfatter definitionen, for så vidt angår opbevaring
af ensilage, ensilagepladser, køresiloer, plansiloer m.v.
Det foreslås af hensyn til lovens klarhed, at der i lovens § 3, stk. 1, nr. 4, indsættes en definition af
ensilageopbevaringsanlæg, hvorved forstås en bygning eller anden fast placeret indretning, hvor der
opbevares ensilage. Forslaget skal ses i tæt sammenhæng med forslaget i § 2, nr. 2, hvorefter den gældende
lovs § 3, stk. 1, nr. 3, ophæves og erstattes af en definition af gødningsopbevaringsanlæg.
Definitionen indeholder – svarende til den hidtidige ordning – to centrale elementer, dels at der er tale om et
anlæg, dels at det anvendes til opbevaring af ensilage.
47
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Målrettet kvælstofregulering m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
UDKAST
For at der efter definitionen er tale om et anlæg, skal der være en bygning eller anden indretning. Sådanne vil
i praksis navnlig være plansiloer, køresiloer, tårnsiloer m.v. Faste pladser med eller uden støttemure er
således omfattet, mens oplag i stakke, bunker, wrapballer m.v. uden fast bund, sider eller anden fysisk og fast
indretning, ikke vil være anlæg efter definitionen.
Ensilage er i hovedtræk grønfoder til husdyr i form af plantemateriale, f.eks. græs, helsæd, majs, m.v., som
har undergået en gæringsproces eller lignende og derved opnået langtidsholdbarhed. Ensileringen sker ved,
at afgrøden umiddelbart efter den er slået, høstet m.v. opbevares på en måde, der hindrer iltning.
Husdyrgødningsbekendtgørelsens krav til opbevaring af ensilage vil i vidt omfang indebære, at ensilage skal
opbevares i anlæg efter nærmere fastsatte forskrifter.
Til nr. 4
I den gældende lovs § 3, stk. 2, nr. 8, er fjerkræ defineret som høns, kalkuner, perlehøns, ænder, gæs, vagtler,
duer, fasaner og agerhøns, der opdrættes eller holdes i fangenskab med henblik på avl, produktion af kød
eller konsumæg eller levering af vildt til udsætning. Definitionen svarer i vidt omfang til indholdet af
definitionen af fjerkræ i IE-direktivets artikel 3, nr. 23.
Det foreslås, at definitionen i den gældende lovs § 3, stk. 1, nr. 8, ophæves, idet betegnelsen fjerkræ kun
anvendes ét sted i husdyrbrugloven og alene tager sigte på reguleringen af såkaldte IE-husdyrbrug med
intensiv fjerkræavl. Efter lovens § 16 a, stk. 2, nr. 3, kan etablering af husdyrbrug med flere end 40.000
stipladser til fjerkræ kun kan ske efter forudgående godkendelse. Udvidelser og ændringer af sådanne
husdyrbrug skal som udgangspunkt også godkendes.
Det foreslås på den baggrund, at definitionen af fjerkræ ophæves, idet den indholdsmæssigt foreslås
videreført i lovens § 16 a, stk. 2, nr. 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 9. Der henvises til i øvrigt til bemærkningerne
til denne bestemmelse.
Til nr. 5
I den gældende § 5 c, stk. 1, i husdyrbrugloven anvendes begrebet driftsherren for den, der er ansvarlig for
driften.
Det foreslås at anvende den kønsneutrale betegnelse »den ansvarlige for driften«, der samtidig er den
betegnelse, der anvendes andet sted i husdyrbrugloven i reglerne om miljøskade. Den kønsneutrale
betegnelse er endvidere anvendt i husdyrgødningsbekendtgørelsen og husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.
Ændringen af betegnelsen medfører ikke andre ændringer af bestemmelsen.
Til nr. 6
Efter den gældende bestemmelse i § 5 h, stk. 4, 3. pkt., kan jordbrugsvirksomheder, som har eget biogas-
eller forarbejdningsanlæg, og som afsætter et gødningsprodukt herfra uden for jordbrugsvirksomheden,
trække fosforen i det afsatte gødningsprodukt fra i jordbrugsvirksomhedens samlede forbrug af fosfor.
Det foreslås, at bestemmelsen udvides til også at omfatte jordbrugsvirksomheder, som har eget
forbrændingsanlæg eller brændingsanlæg. Efter forslaget bliver det således muligt for
jordbrugsvirksomheder, som har eget forbrændingsanlæg eller brændingsanlæg og som afsætter asken fra
brændingen uden for jordbrugsvirksomheden, at trække fosforen i den afsatte aske fra i virksomhedens
samlede forbrug af fosfor.
Det foreslås, at ændringen af § 5 h, stk. 4, 3. pkt., træder i kraft den 1. august 2019, idet ændringen
forudsætter tilpasninger i øvrige dele af reguleringen og i Miljø- og Fødevareministeriets it-systemer.
48
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Målrettet kvælstofregulering m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
UDKAST
For så vidt angår den regnskabsmæssige håndtering af jordbrugsvirksomheder, der afsætter asken fra
afbrændt husdyrgødning, henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.4.2.
Til nr. 7
Efter husdyrbruglovens § 5 h, stk. 7, kan miljø- og fødevareministeren fastsætte regler om, at fosfor i
husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning afsat til et miljøgodkendt anlæg, der forbrænder affald, kan
fratrækkes i jordbrugsvirksomhedens forbrug af fosfor.
Bemyndigelsen i § 5 h, stk. 7, er i gældende ret udnyttet i husdyrgødningsbekendtgørelsen til at fastsætte en
regel om, at fosforen i den husdyrgødning, der i planperioden er anvendt til forbrænding i anlæg, der er
godkendt i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald, kan
fratrækkes i fosforregnskabet.
Det foreslås, at miljøgodkendte anlæg ændres til forbrændingsanlæg eller brændingsanlæg, jf. lovforslagets §
2, nr. 7.
Som bestemmelsen foreslås formuleret, omfatter den husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning afsat til
forbrændingsanlæg eller brændingsanlæg. Ved forbrændingsanlæg forstås som hidtil anlæg, som er godkendt
i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald. Et
brændingsanlæg er et anlæg, som er godkendt til afbrænding af fjerkrægødning og anden husdyrgødning og
forarbejdet husdyrgødning efter gennemførelsesforordningen til biproduktforordningen.
Forslaget indebærer således som noget nyt, at ministeren kan fastsætte regler om, at fosfor i husdyrgødning
og forarbejdet husdyrgødning afsat til et anlæg, der ikke er miljøgodkendt efter den ovenfor omtalte
bekendtgørelse, kan fratrækkes i jordbrugsvirksomhedens fosforregnskab, hvis anlægget er godkendt i
henhold til forordningen.
Den foreslåede ændring fra alene at regulere miljøgodkendte forbrændingsanlæg til også at regulere
brændingsanlæg er en del af den supplerende nationale lovgivning til ændringer i Kommissionens
gennemførelsesforordning og skal understøtte og bidrage til den effektive virkning af ændringerne i
forordningen.
Til nr. 8
Den gældende bestemmelse i husdyrbruglovens § 5 r bemyndiger miljø- og fødevareministeren til bl.a. at
fastsætte regler om, at biogas- og fællesanlæg, forarbejdningsanlæg samt forbrændingsanlæg skal indberette,
hvorfra de modtager gødning, herunder gødningstypen og -mængden samt fosforindholdet i den modtagne
gødning.
Det foreslås, at bemyndigelsen i § 5 r udvides, således at ministeren også kan fastsætte regler om, at
brændingsanlæg skal indberette, hvorfra de modtager gødning. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne
under § 2, nr. 6, ovenfor.
Til nr. 9
Efter den gældende lovs § 16 a, stk. 2, nr. 3, må husdyrbrug ikke etableres uden kommunalbestyrelsens
forudgående godkendelse, hvis husdyrbruget har flere end 40.000 stipladser til fjerkræ. I den gældende § 3,
stk. 1, nr. 8, er fjerkræ defineret som høns, kalkuner, perlehøns, ænder, gæs, vagtler, duer, fasaner og
agerhøns, der opdrættes eller holdes i fangenskab med henblik på avl, produktion af kød eller konsumæg
eller levering af vildt til udsætning.
Definitionen af fjerkræ er indsat i husdyrbrugloven ved lov nr. 446 af 23. maj 2012. Om baggrunden for
bestemmelsen henvises til forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2011-12, tillæg A, L 88, som
fremsat den 22. februar 2012, under pkt. 3.1.5.1 i de almindelige bemærkninger henholdsvis
bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 3.
49
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Målrettet kvælstofregulering m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
UDKAST
Lovens definition på fjerkræ er i § 3, stk. 1, nr. 8, er skrevet fuldt ud, men svarer i vidt omfang til indholdet af
definitionen af fjerkræ i IE-direktivets artikel 3, nr. 23, hvorefter forstås fjerkræ, som det er defineret i artikel
2, nr. 1, i Rådets direktiv 90/539/EØF af 15. oktober 1990 om dyresundhedsmæssige betingelser for
samhandlen inden for Fællesskabet med fjerkræ og rugeæg samt for indførsel heraf fra tredjelande. Efter
ændringen af artikel 2, stk. 2, i direktiv 90/539/EØF ved Rådets direktiv 90/65/EØF af 13. juli 1992 om
dyresundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af dyr samt sæd, æg og
embryoner, der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbetingelser som
omhandlet i bilag A, del I, til direktiv 90/425/EØF, EFT L 268 af 14.9.1992, s. 54, omfatter direktivets
definition på fjerkræ også strudsefugle (ratitae). Det vil sige, at strudsefugle mangler i den gældende
definition i husdyrbruglovens § 3, stk. 1, nr. 8, for fuldt ud at svare til IE-direktivets definition på fjerkræ.
På denne baggrund foreslås det, at § 16 a, stk. 2, nr. 3, ændres således, at det fremgår direkte af
bestemmelsen, hvilke typer af fjerkræ, der er omfattet af godkendelsespligt efter bestemmelsen. Samtidig
foreslås det, at strudsefugle indføjes i oplistningen af fjerkrætyper, hvorved der bliver fuld overensstemmelse
med IE-direktivets definition på fjerkræ.
Definitionen af fjerkræ i lovens § 3 foreslås ophævet som konsekvens af den foreslåede ændring, jf.
lovforslagets § 2, nr. 4.
Til nr. 10
Det foreslås, at der i § 42, stk. 3, foretages en rettelse af en fejl i den eksisterende lovtekst, idet der alene er
refereret til husdyrbrug, der er nævnt i stk. 1. Der skal refereres til både husdyrbrug og til husdyranlæg,
gødningsopbevaringsanlæg og ensilageopbevaringsanlæg, der er nævnt i stk. 1. Som konsekvens heraf
foreslås der samtidig tilføjet et m.v.
Bestemmelsens manglende angivelse af anlæg kan give anledning til fortolkningstvivl. Med forslaget
præciseres det, at tilsynsmyndighedens forhåndstilkendegivelse om et eventuelt påbud eller forbud kan
rettes mod såvel husdyrbrug som anlæg, der ikke indgår i husdyrbrug.
Til nr. 11
Det foreslås, at der i § 43 foretages en rettelse af en fejl i den eksisterende lovtekst, idet der står
»husdyrbruganlæg« i stedet for »husdyranlæg«. Loven indeholder regler om husdyrbrug og husdyranlæg.
Betegnelsen husdyrbruganlæg anvendes ikke i loven i øvrigt.
Ændringen har ingen indholdsmæssig betydning.
Til § 3
Til nr. 1
Efter § 10, stk. 1, i lov nr. 204 af 28. februar 2017 om ændring af bl.a. husdyrbrugloven får bestemmelserne
om godkendelse eller tilladelse ved etablering efter husdyrbruglovens § 16 a, stk. 1 og 2, og § 16 b, stk. 1,
virkning fra det tidspunkt, hvor husdyrbruget foretager ændringer eller udvidelser.
Efter samme lovs § 10, stk. 2, bliver husdyrbrug, der er tilladt eller godkendt efter §§ 10-12 i lov om
miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, omfattet af pligten til at indhente en godkendelse eller tilladelse efter §
16 a, stk. 1 og 2, og § 16 b, stk. 1, når husdyrbruget foretager ændringer eller udvidelser, som kan indebære
forøget forurening eller andre virkninger på miljøet.
50
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Målrettet kvælstofregulering m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
UDKAST
§ 10, stk. 1 eller stk. 2, regulerer imidlertid ikke tidspunktet for, hvornår husdyrbrug, der måtte være lovligt
etableret i perioden fra 1. januar 2007 til den 1. august 2017, hvor ændringsloven trådte i kraft, bliver
omfattet af godkendelses- og tilladelsesordningen, idet husdyrbrug, der er etableret i denne periode uden at
være omfattet af krav om godkendelse eller tilladelse efter de dagældende regler, hverken vil opfylde kriteriet
i § 10, stk. 1 eller 2.
For at sikre at kravet om at indhente godkendelse og tilladelse får virkning for disse husdyrbrug, foreslås det,
at den gældende § 10, stk. 1, i lov nr. 204 af 28. februar 2017, ændres således, at bestemmelsens 1. pkt. gælder
tilsvarende for husdyrbrug, der er etableret fra og med den 1. januar 2007 til og med den 31. juli 2017, uden
at være blevet tilladt eller godkendt efter §§ 10-12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Der
henvises herved til bemærkningerne til § 10, stk. 1, i lovforslag nr. L 114, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg
A, som fremsat den 12. januar 2017, side 174.
Omfattet af bestemmelsen er således husdyrbrug, dvs. ejendomme med mindst 100 m
2
produktionsareal,
hvor der lovligt er etableret et dyrehold på maksimalt 15 dyreenheder i den nævnte periode. Der har i
perioden været krav om forhåndsanmeldelse af etablering, udvidelse og ændring af dyrehold efter
husdyrgødningsbekendtgørelsen. Tilsvarende har etablering, udvidelse og ændring af stalde skullet anmeldes
af hensyn til overholdelse af husdyrgødningsbekendtgørelsens regler om indretning, placering m.v. Det vil
via oplysninger i sådanne anmeldelser samt evt. af landzone- eller byggesager m.v. fremgå, om en stald, et
dyrehold m.v. er etableret, udvidet eller ændret efter 2007, og dermed om der lovligt er etableret et
husdyrbrug, dvs. at der er produktionsareal på mere end 100 m
2
.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at husdyrbrug, der i perioden 1. januar 2007 til og med 31. juli 2017
lovligt er etableret uden tilladelse eller godkendelse efter husdyrbrugloven, bliver forpligtet til at indhente
godkendelse eller tilladelse fra det tidspunkt, hvor de foretager udvidelser eller ændringer. Det foreslås i
lovforslagets § 5, stk. 2, at den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 3 træder i kraft dagen efter
offentliggørelsen i Lovtidende. Bestemmelsen får således virkning for udvidelser eller ændringer, der
foretages efter dette ikrafttrædelsestidspunkt. En udvidelse eller ændring af et husdyrbrug, der på
tidspunktet for lovens ikrafttrædelse allerede er gennemført, vil således ikke medføre godkendelses- og
tilladelseskrav for husdyrbruget. Kravet om forudgående godkendelse eller tilladelse vil derimod få virkning
for udvidelser og ændringer, som husdyrbruget foretager efter ikrafttrædelsen af lovforsalgets § 3.
Den foreslåede bestemmelse i § 3, nr. 1, fastsætter således virkningstidspunktet for pligten til at indhente
godkendelse eller tilladelse. Miljø- og fødevareministeren vil efter husdyrbruglovens § 17 kunne fastsætte
nærmere regler om, hvorvidt og i hvilket omfang de pågældende husdyrbrug evt. vil være omfattet af
anmeldeordninger efter ikrafttrædelsen af den foreslåede bestemmelse. Eksisterende lovlige husdyrbrug kan
som udgangspunkt bestå uændret efter ikrafttrædelsen af den foreslåede bestemmelse, idet de dog vil være
omfattet af reglerne i husdyrbruglovens §§ 42 og 43, indtil de evt. omfattes af en godkendelse eller tilladelse.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 3.5.
Til § 4
Til nr. 1-3
Der er tale om en teknisk ændring af en samlelov vedr. digital kommunikation, der bl.a. fastsætter hjemmel i
lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug til at fastsætte regler om digital kommunikation.
§ 18, stk. 3, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug blev ophævet ved § 15, nr. 1, i lov nr. 341 af 27. april
2011 om ændring af årsregnskabsloven og forskellige andre love, idet tidspunktet for ophævelsen dog skulle
fastsættes af miljøministeren, jf. bemyndigelsen i § 18, stk. 2, i lov nr. 341 af 27. april 2011 om ændring af
årsregnskabsloven og forskellige andre love.
Bemyndigelsen til at fastsætte tidspunktet for ophævelse af § 18, stk. 3, i lov om miljøgodkendelse m.v. af
husdyrbrug er ikke blevet anvendt, idet hele § 18 blev ophævet ved lov nr. 204 af 28. februar 2017 om
51
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Målrettet kvælstofregulering m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
UDKAST
ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. § 18, stk. 3, bemyndigede ministeren til at fastsætte
nærmere regler om formen på indgivelse af ansøgninger om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug.
Bemyndigelsen er indholdsmæssigt i et vist omfang videreført i husdyrbruglovens § 34, stk. 1 og 2, samt § 69
a.
Da ophævelsen af § 18, stk. 3, i husdyrbrugloven, jf. § 15, nr. 1, samt bemyndigelsen i § 18, stk. 2, i lov nr. 341
af 27. april 2011, til at fastsætte tidspunktet for ophævelsen af § 18, stk. 3, i husdyrbrugloven, ikke længere
har et indhold, foreslås bestemmelserne ophævet. Ophævelsen af ”stk. 2” i § 18, stk. 1, er en konsekvens af
forslaget til at ophæve § 18, stk. 2, i lov nr. 341 af 27. april 2011.
Til § 5
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende. Den hurtige ikrafttrædelse
medfører, at lovens bestemmelser om, at godkendelse eller tilladelse ved etablering efter § 16 a, stk. 1 og 2, og
§ 16 b, stk. 1, jf. lovens § 3, snarest muligt får virkning fra det tidspunkt, hvor et husdyrbrug, som er etableret
i perioden 1. januar 2007 til 31. juli 2017 uden en tilladelse eller godkendelse, foretager udvidelse eller
ændringer.
Det foreslås i
stk. 2,
at de foreslåede bestemmelser i § 1, nr. 2, 5-11 og 14, træder i kraft den 1. juli 2018.
Det foreslås i
stk. 3,
at visse bestemmelser træder i kraft den 1. januar 2019. Det drejer sig om de foreslåede
ændringer i lovforslagets § 1, nr. 1, 3, 4, 12, 13 og 15-17. Disse ændringer vedrører efterafgrødeordningen i
2019, og de foreslåede muligheder for fleksibilitet for virksomheden i forhold til anvendelse af andre
kvælstofreducerende virkemidler end udlægning af efterafgrøder i ordningen i 2019 som en del af
iværksættelsen af målrettet regulering.
Det foreslås i
stk. 4,
at § 2, nr. 7, træder i kraft den 1. august 2019. Der henvises til de almindelige
bemærkninger afsnit 3.4.2.
Forslaget i
stk. 5
er en følge af, at lovforslaget indebærer justeringer og ændringer af
bemyndigelsesbestemmelsen i § 5 c, jf. lovforslagets § 2, nr. 5. Det præciseres med forslaget, at bestemmelser
i gældende bekendtgørelser, der er udstedt med hjemmel i § 5 c ikke bortfalder som følge af ændringerne, og
at overtrædelser af regler udstedt i medfør af § 5 c straffes efter de hidtil gældende regler. Bemyndigelsen i §
5 c er udnyttet i bekendtgørelse nr. 865 af 23. juni 2017 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning,
ensilage m.v.
Det foreslås i
stk. 6,
at regler fastsat i medfør af § 7 a, stk. 2, og § 18 a, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af
3. maj 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 7, stk. 3, jf.
nærværende lovs § 1, nr. 3 og 4.
Det drejer sig om følgende bekendtgørelser:
- bekendtgørelse nr. 1649 af 18. december 2017 om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag,
- bekendtgørelse nr. 1759 af 29. december 2017 om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder.
Til § 6
Gødskningslovens territoriale gyldighedsområde er fastsat i lovens § 33, hvoraf det fremgår, at loven ikke
gælder for Færøerne og Grønland. Husdyrbruglovens territoriale gyldighedsområde er fastsat i lovens § 112,
hvoraf det fremgår, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Lov nr. 204 af 28. februar 2017 finder
heller ikke anvendelse for Færøerne og Grønland, jf. dennes § 12.
Det foreslås i lovforslagets
§ 6,
i overensstemmelse hermed, at de foreslåede ændringer i lovene ej heller skal
gælde for Færøerne og Grønland.
52
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Målrettet kvælstofregulering m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
UDKAST
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om
plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 3. maj
2017, foretages følgende ændringer:
§ 1.
Loven har til formål at regulere jordbrugets
anvendelse af gødning og fastsætte krav om
etablering af plantedække og om andre
dyrkningsrelaterede tiltag med henblik på at
begrænse udvaskningen af kvælstof.
§ 7.
En virksomhed får reduceret den samlede
kvote for kvælstof for planperioden i følgende
tilfælde:
1-2) ---
3) Virksomheden har ikke udlagt efterafgrøder
eller anvendt et af alternativerne til udlægning
af efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af
§ 5 e i lov om miljøgodkendelse m.v. af
husdyrbrug.
1.
I
§ 1
indsættes efter »tiltag«: »og yde tilskud til
foranstaltninger«.
2.
I
§ 7, stk. 1, nr. 3,
ændres »lov om
miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.« til: »lov om
husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.«
3.
I
§ 7, stk. 1,
indsættes som
nr. 4
og
5:
»4) Virksomheden har ansøgt om tilskud til
kvælstofkvotereduktion som målrettet
kvælstofreducerende virkemiddel i særlige
områder efter en tilskudsordning etableret af
miljø- og fødevareministeren i medfør af § 24 c.
5) Virksomheden har ikke opfyldt betingelserne for
anvendelse af de kvælstofreducerende
virkemidler i særlige områder, som
virksomheden har indgivet ansøgning om tilskud
til senest ved udløbet af ansøgningsfristen for
det pågældende ansøgningsår, efter regler fastsat
i en tilskudsordning etableret af miljø- og
fødevareministeren i medfør af § 24 c.«
4.
§ 7 a
ophæves.
Stk. 2-3.
---
§ 7 a.
En virksomhed får reduceret den samlede
kvote for kvælstof for planperioden, hvis
virksomheden ikke har udlagt de arealer med
efterafgrøder, der er indgivet ansøgning om
nationalt tilskud til senest den 21. april efter den
tilskudsordning, der er fastsat af miljø- og
fødevareministeren i medfør af tekstanmærkning
nr. 170 ad 24.23.07 til § 24 på finansloven.
Stk. 2.
Ministeren fastsætter nærmere regler om
reduktionen efter stk. 1. Ministeren kan i særlige
tilfælde fravige fristen fastsat i stk. 1.
§ 11.
---
Stk. 2-6.
---
Stk. 7.
Ministeren kan fastsætte regler om, at
5.
I
§ 11, stk. 7, 1. pkt.,
ændres »miljøgodkendt anlæg,
53
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Målrettet kvælstofregulering m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
UDKAST
kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet
husdyrgødning afsat til et miljøgodkendt anlæg,
der forbrænder affald, kan fratrækkes i
jordbrugsvirksomhedens forbrug af kvælstof.
Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at
kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet
husdyrgødning, som jordbrugsvirksomheder har
afbrændt i eget miljøgodkendt
forbrændingsanlæg, på visse nærmere fastsatte
betingelser kan fratrækkes i virksomhedens
forbrug af kvælstof.
der forbrænder affald,« til: »forbrændingsanlæg eller
til et brændingsanlæg«.
6.
I
§ 11, stk. 7, 2. pkt.,
ændres »miljøgodkendt
forbrændingsanlæg« til: »forbrændingsanlæg eller
brændingsanlæg«.
7.
§ 18 a, stk. 1 og 2,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Miljø- og fødevareministeren fastsætter krav om,
at virksomheder i særlige områder årligt skal etablere
efterafgrøder. Kravet skal i 2018 svare til en samlet
kvælstofreduktion på 1.025 t kvælstof i forhold til
kystvande og 3.774 t kvælstof i rodzonen til både
grundvand og kystvande, jf. dog stk. 3. For 2019 skal
kravet svare til en samlet kvælstofreduktion på 1.167 t
kvælstof i forhold til kystvande, 4.260 t kvælstof i
rodzonen til både grundvand og kystvande og
yderligere 278 t kvælstof i rodzonen, jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
Ministeren fastsætter nærmere regler om
kravet efter stk. 1, herunder om afgrænsningen af de
særlige områder, hvori efterafgrøderne skal placeres,
og om efterafgrødernes nærmere placering i
områderne, og om hvilke afgrødetyper der kan
anvendes som efterafgrøder, og om dyrkningen af
disse m.v.
Stk. 3.
Ministeren kan ved opgørelse af kravet efter
stk. 1, fradrage den kvælstofreducerende effekt af
kvælstofreducerende virkemidler, der er anmeldt
efter regler fastsat i en tilskudsordning etableret af
miljø- og fødevareministeren.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
8.
I
§ 18 a, stk. 3,
der bliver stk. 4, ændres »efter en
konkret vurdering« til: »i særlige tilfælde«, og »2018,
dog således at der samlet set maksimalt overføres 10
pct. af indsatsbehovet for 2017« ændres til: »det
følgende år«.
9.
I
§ 18 a
indsættes som
stk. 6:
Ministeren kan justere den i stk. 1, 3. pkt., fastsatte
indsats for 2019 på baggrund af en samlet vurdering
af bl.a. gennemførte indsatser,
marginaludvaskningen og tal for
kvælstofudledningen.
10.
§ 18 b, stk. 1,
affattes således:
»Virksomheder, som har indgivet ansøgning om
tilskud til kvælstofreducerende virkemidler efter
§ 18 a.
Miljø- og fødevareministeren fastsætter
regler, der fastlægger krav for virksomheder om
etablering og placering af målrettede
efterafgrøder i 2017 og 2018 svarende til en
samlet kvælstofreduktion på 1.186 t kvælstof i
forhold til kystvande, 3.729 t kvælstof i rodzonen i
forhold til grundvand og yderligere 1.934 t
kvælstof i rodzonen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler om, at
den kvælstofreducerende effekt af målrettede
efterafgrøder anmeldt i medfør af
tekstanmærkning nr. 170 til finansloven for 2017
vedrørende § 24.23.07 kan fradrages ved
opgørelse af kravet efter stk. 1.
Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte regler om, at
dele af en kvælstofreduktion, der er fastsat efter
stk. 1, efter en konkret vurdering kan medtages i
den kvælstofreducerende indsats i 2018, dog
således at der samlet set maksimalt overføres 10
pct. af indsatsbehovet for 2017.
Stk. 4.
---
§ 18 b.
I det målrettede efterafgrødekrav pålagt
virksomheder i medfør af § 18 a kan
54
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Målrettet kvælstofregulering m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
UDKAST
virksomheder fradrage arealer med efterafgrøder,
som virksomhederne ved ansøgningsfristens
udløb har indgivet ansøgning om tilskud til efter
den tilskudsordning, der er fastsat i medfør af
tekstanmærkning nr. 170 til finansloven for 2017
vedrørende § 24.23.07.
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte regler om, at en
del af det målrettede efterafgrødekrav kan
reduceres for en virksomhed, hvis kravet
overstiger et nærmere fastsat niveau, i det omfang
at det ikke får betydning for den
kvælstofreducerende effekt, jf. § 18 a.
Stk. 4.
Ministeren kan fastsætte regler om, at
virksomheder, der benytter sig af bestemmelser
om reduktion af en del af det målrettede
efterafgrødekrav fastsat i medfør af stk. 3, skal
foretage gødningsplanlægning efter § 21, stk. 1,
uanset om virksomheden er omfattet af § 2.
Ministeren kan endvidere fastsætte nærmere
regler om planlægningen, herunder dens
udformning, indhold og indberetning.
§ 19.
Miljø- og fødevareministeren kan etablere
særlige ordninger, som den enkelte virksomhed
kan vælge som alternativ til etablering af
efterafgrøder, jf. § 18.
Stk. 2.
Ministeren kan etablere
pilotprojektordninger, hvorefter en eller flere
virksomheder kan ansøge om at anvende lokale
foranstaltninger som alternativ til etablering af
efterafgrøder, jf. § 18.
Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte nærmere regler
om ordningerne efter stk. 1 og 2, herunder frister
og omregningsfaktorer, samt krav om til- og
afmelding m.v.
Stk. 4.
---
§ 24.
Miljø- og fødevareministeren fastsætter
regler om, at virksomheder, som sælger eller
afgiver kvælstofholdig gødning, skal indberette,
hvortil der er afsat gødning, herunder den afsatte
gødningstype og -mængde samt
kvælstofindholdet i den afsatte mængde.
Indberetningen skal omfatte al gødning, der er
solgt eller afsat henholdsvis med og uden afgift, jf.
lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger
m.m. Ministeren kan endvidere fastsætte regler
om, at biogas- og fællesanlæg,
forarbejdningsanlæg samt forbrændingsanlæg
skal indberette, hvorfra de modtager gødning,
herunder gødningstypen og -mængden, samt
kvælstofindholdet i den modtagne gødning.
regler fastsat i en tilskudsordning etableret af miljø-
og fødevareministeren, kan reducere virksomhedens
efterafgrødekrav pålagt i medfør af § 18 a med et
areal, der svarer til det efterafgrødeareal, der ved
udløbet af ansøgningsfristen i tilskudsordningen er
omfattet af ansøgningen for det pågældende
ansøgningsår.«
11.
I
§ 18 b, stk. 3
og
4,
ændres »det målrettede
efterafgrødekrav« til: »efterafgrødekravet pålagt i
medfør af § 18 a«.
12.
I
§ 19, stk. 1 og 2,
ændres »§ 18« til: »§§ 18 og 18
a«.
13.
I
§ 19, stk. 3,
indsættes som
2. pkt.:
»Ministeren kan endvidere fastsætte, at visse af
ordningerne efter stk. 1 og 2, kun kan anvendes som
alternativ til etablering af efterafgrøder fastsat i
medfør af § 18.«
14.
I
§ 24
indsættes efter »forbrændingsanlæg«: »og
brændingsanlæg«.
15.
Efter kapitel 5 indsættes:
»Kapitel 5 a
55
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Målrettet kvælstofregulering m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
UDKAST
Tilskudsordninger
§ 24 c.
Miljø- og fødevareministeren kan yde
nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler
i særlige områder.
Stk. 2.
Ministeren fastsætter regler om, hvilke
virkemidler der kan ydes tilskud til. Ministeren kan
endvidere fastsætte regler om betingelser og vilkår for
at opnå tilskud, om beregning af tilskud, om
udbetaling af tilskud, om ansøgning om tilskud m.v.
samt om administration af tilskudsordningerne.
Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte regler om, at
tilskudsmodtager i hele perioden, hvor betingelser for
tilskud skal være opfyldt, skal underrette ministeren,
hvis betingelserne for tilskud ikke er opfyldt.
Stk. 4.
Ministeren kan fastsætte regler om
nedsættelse af tilskud og om tilbagebetaling af
uberettiget udbetalt tilskud, herunder om betaling af
renter.«
§ 26.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte
regler, hvorefter visse afgørelser truffet efter
regler fastsat i henhold til § 6, stk. 4, kan træffes
af et privat organ. Ministeren fastsætter samtidig
regler om det private organs sagsbehandling og
om instruktion og tilsyn.
Stk. 2.
De i stk. 1 nævnte afgørelser kan
indbringes for ministeren inden 4 uger efter, at
afgørelsen er meddelt klageren. Afgørelsen skal
indeholde oplysninger om klageadgangen og om
fristen herfor. Ministeren kan ændre afgørelsen,
uden at der foreligger klage. Ministeren kan
fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder
om formkrav hertil.
16.
§ 26, stk. 1 og 2,
affattes således:
»Afgørelser truffet i henhold til regler udstedt i
medfør af § 24 c, kan påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af
nævnets afdelinger, som omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 4-
6, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan
dermed ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
Stk. 2.
Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet
indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet
afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal, hvis den vil
fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt
ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen
videresende klagen til klageinstansen. Klagen skal
ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede
afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens
bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med
dennes bemærkninger til sagen og de i klagen anførte
klagepunkter.«
17.
I
§ 26 a, stk. 1,
indsættes efter »§ 24«: »og
ansøgning om tilskud til kvælstofreducerende
virkemidler i særlige områder og ændringer heri efter
regler fastsat i medfør af § 24 c«.
Stk. 3-4.
---
§ 26 a.
Miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte regler om pligt til at anvende digital
kommunikation i forbindelse med registrering
efter § 2, stk. 2, registrering og afmelding efter §
2, stk. 3 og 7, ansøgning om at få tildelt en
kvælstofkvote til brødhvede efter regler fastsat i
henhold til § 6, ansøgning om under særlige
omstændigheder at fratrække kvælstof i
virksomhedens forbrug af kvælstof efter regler
fastsat i henhold til § 10, stk. 2, indberetning af
gødningsplanlægningen efter § 18 b, stk. 4, og §
21, stk. 1, indberetning af arealer med
plantedække efter § 21 a og indberetning af de
oplysninger, der er omhandlet i § 22, stk. 2-4, og §
24.
56
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Målrettet kvælstofregulering m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
UDKAST
Stk. 2-6.
---
§2
I lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 256 af 21. marts 2017, som
ændret ved § 1 i lov nr. 427 af 18. maj 2016 om
ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af
husdyrbrug, lov om planlægning, lov om anvendelse
af Danmarks undergrund, lov om fremme af
vedvarende energi og forskellige andre love
(Konsekvensændringer m.v. som følge af lov om
miljøvurdering af planer og programmer og af
konkrete projekter (VVM)), foretages følgende
ændringer:
§ 3.
I loven forstås ved:
2) ---
3) Gødnings- eller ensilageopbevaringsanlæg:
Bygning eller anden fast placeret indretning, hvor
der opbevares husdyrgødning, ensilage el.lign.
1.
I § 3, stk. 1, nr. 2, udgår »anden«.
2.
§ 3, stk. 1, nr. 3,
ophæves og i stedet indsættes:
»3) Gødningsopbevaringsanlæg: Bygning eller anden
fast placeret indretning, hvor der opbevares
husdyrgødning, restvand eller ensilagesaft.«
3.
Efter § 3, stk. 1, nr. 3. indsættes:
»4) Ensilageopbevaringsanlæg: Bygning eller anden
fast placeret indretning, hvor der opbevares
ensilage.«
Nr. 4-8 bliver herefter nr. 5-9
4)-7) ---
8) Fjerkræ: Høns, kalkuner, perlehøns, ænder,
gæs, vagtler, duer, fasaner og agerhøns, der
opdrættes eller holdes i fangenskab med henblik
på avl, produktion af kød eller konsumæg eller
levering af vildt til udsætning
.
Stk. 2-3.
---
§ 5 c.
Miljø- og fødevareministeren fastsætter
regler om, at driftsherren skal iværksætte
nærmere angivne forebyggende foranstaltninger,
når det er nødvendigt for at sikre, at jord, hvor
der udbringes organisk gødning, og som derfor
potentielt har et højt indhold af fosfor, ikke
eroderer til vandløb, søer større end 100 m² og
kystvande.
§ 5 h.
Stk. 1-3-
--
Stk. 4.
Jordbrugsvirksomheden kan fratrække
fosfor i husdyrgødning, jf. stk. 1, hvis
husdyrgødningen er afsat til en anden
jordbrugsvirksomhed, til biogas- og fællesanlæg
eller til forarbejdningsanlæg. Miljø- og
fødevareministeren kan fastsætte regler om, at
fosfor i husdyrgødning, der afsættes ud af landet,
kan trækkes fra i jordbrugsvirksomhedens
samlede forbrug af fosfor.
Endvidere kan jordbrugsvirksomheder, som har
eget biogas- eller forarbejdningsanlæg, og som
4.
§ 3, stk. 1, nr. 8,
der bliver nr. 9, ophæves.
5.
I
§ 5 c
ændres »driftsherren« til: »den ansvarlige
for driften«.
6.
I
§ 5 h, stk. 4, 3. pkt.
ændres »biogas-« til:
»biogasanlæg, forbrændingsanlæg,
brændingsanlæg«.
57
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Målrettet kvælstofregulering m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
UDKAST
afsætter et gødningsprodukt herfra uden for
jordbrugsvirksomheden, trække fosforen i det
afsatte gødningsprodukt fra i
jordbrugsvirksomhedens samlede forbrug af
fosfor.
Stk. 5-6. ---
Stk. 7
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte
regler om, at fosfor i husdyrgødning og
forarbejdet husdyrgødning afsat til et
miljøgodkendt anlæg, der forbrænder affald, kan
fratrækkes i jordbrugsvirksomhedens forbrug af
fosfor.
§ 5 r.
Miljø- og fødevareministeren fastsætter
regler om, at virksomheder, som sælger eller
afgiver fosforholdig gødning, skal indberette,
hvortil der er afsat gødning, herunder den afsatte
gødningstype og -mængde og fosforindholdet i
den afsatte mængde, og fosforloftet. Ministeren
kan endvidere fastsætte regler om, at biogas- og
fællesanlæg, forarbejdningsanlæg og
forbrændingsanlæg skal indberette, hvorfra de
modtager gødning, herunder gødningstypen og -
mængden, og fosforindholdet i den modtagne
gødning.
Stk. 2.
---
§ 16 a.
Stk. 1.
---
Stk. 2.
1)-
2) ---
3) flere end 40.000 stipladser til fjerkræ.
7.
I
§ 5 h, stk. 7,
ændres »miljøgodkendt anlæg, der
forbrænder affald« til: »forbrændingsanlæg eller
brændingsanlæg«.
8.
I
§ 5 r, stk. 1,
ændres »og forbrændingsanlæg« til:
», forbrændingsanlæg og brændingsanlæg«.
Stk. 3 – 4.
---
§ 42.
Stk. 1-2. ---
Stk. 3.
Bliver tilsynsmyndigheden i forbindelse
med etablering, udvidelse eller ændring af en af
de i stk. 1 nævnte husdyrbrug opmærksom på
forhold, som kan forventes at medføre krav om
begrænsning af husdyrbrugets forurening eller
forbud mod husdyrbrugets drift, kan
tilsynsmyndigheden på forhånd tilkendegive dette
over for husdyrbruget.
§ 43.
Tilsynsmyndigheden kan umiddelbart
nedlægge forbud imod fortsat drift af et
husdyrbrug, et husdyrbruganlæg eller et
gødnings- eller ensilageopbevaringsanlæg og
eventuelt forlange husdyrbruget, husdyranlægget
eller gødnings- eller ensilageopbevaringsanlægget
fjernet, hvis forureningen medfører
9.
I
§ 16 a, stk. 2, nr. 3,
indsættes efter »fjerkræ«:
»(høns, kalkuner, perlehøns, ænder, gæs, vagtler,
duer, fasaner, agerhøns og strudsefugle, der
opdrættes eller holdes i fangenskab med henblik på
avl, produktion af kød eller konsumæg eller levering
af vildt til udsætning)«:
10.
I
§ 42, stk. 3,
indsættes efter »husdyrbrug«: »og
anlæg«, og efter »husdyrbruget« indsættes: »m.v.«.
11.
I
§ 43
ændres »husdyrbruganlæg« til:
»husdyranlæg«.
58
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Målrettet kvælstofregulering m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
UDKAST
overhængende alvorlig fare for sundheden
.
§3
I lov nr. 204 af 28. februar 2017 om ændring af lov
om lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov
om miljøbeskyttelse, lov om jordbrugets anvendelse
af gødning og om plantedække og forskellige andre
love, foretages følgende ændringer:
§ 10
Stk. 1.
For husdyrbrug, som er etableret inden den
1. januar 2007, og som ikke efterfølgende har
foretaget ændringer eller udvidelser, der har
medført, at de er blevet tilladt eller godkendt efter
§§ 10-12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af
husdyrbrug, får lovens bestemmelser om
godkendelse eller tilladelse ved etablering efter §
16 a, stk. 1 og 2, og § 16 b, stk. 1, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 30, virkning fra det tidspunkt,
hvor husdyrbruget foretager ændringer eller
udvidelser.
Stk. 2 – 17. ---
1.
I
§ 10, stk. 1,
indsættes som
2. pkt.:
»Tilsvarende
gælder for husdyrbrug, som er etableret fra den 1.
januar 2007 til den 31. juli 2017, jf. dog stk. 2.«.
§4
I lov nr. 341 af 27. april 2011 om ændring af
årsregnskabsloven og forskellige andre love foretages
følgende ændringer:
§ 15
1.
§ 18, stk. 3,
ophæves.
2. ---
§ 18
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. maj 2011, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2.
Miljøministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af § 15, nr. 1.
1.
§ 15, nr. 1,
ophæves.
2.
I
§ 18, stk. 1,
udgår: », jf. stk. 2«.
3.
§ 18, stk. 2,
ophæves.
§5
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter
offentliggørelse i Lovtidende, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
§ 1, nr. 2, 5-11 og 14, træder i kraft den 1. juli
2018.
Stk. 3.
§ 1, nr. 1, 3, 4, 12, 13 og 15-17, træder i kraft
den 1. januar 2019.
Stk. 4.
§ 2, nr. 6, træder i kraft den 1. august 2019.
Stk. 5.
Regler fastsat i medfør af § 5 c, jf.
lovbekendtgørelse nr. 256 af 21. marts 2017, forbliver
i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler
udstedt i medfør af § 5 c, som ændret ved
nærværende lovs § 2, nr. 5. Overtrædelse af reglerne
straffes efter de hidtil gældende regler.
Stk. 6.
Regler fastsat i medfør af § 7 a, stk. 2, og § 18 a,
stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 3. maj 2017,
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
59
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Målrettet kvælstofregulering m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
UDKAST
regler udstedt i medfør af § 7, stk. 3, jf. nærværende
lovs § 1, nr. 3 og 4.
§6
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
60