Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 225
Offentligt
1856540_0001.png
MEMO
Job
Client
Memo no.
Date
To
From
Copy to
Hearing statements from DEA
Nord Stream 2 AG
-
29/10/2017
Nord Stream 2
Ramboll / Jacob Skou
-
Ruteføring i dansk farvand,
Date 29/10/2017
Kommentarer fra Energistyrelsen
Kommentar:
Ramboll
Hannemanns Allé 53
DK-2300 Copenhagen S
Denmark
T +45 5161 1000
F +45 5161 1001
www.ramboll.com
Ruteføring i dansk farvand
1.
I VVM-redegørelsen for Nord Stream 2 projektet har Nord Stream 2 AG
identificeret tre mulige ruteføringer i den indledende rutevaluering (FS,
ES og RA). I den indledende evaluering blev FS-ruten valgt fra i et tidligt
stadie af projektet. En decideret sammenligning og evalueringsproces på
baggrund af de i VVM-redegørelsens side 54 nævnte parametre er kun
udført på ES og RA ruterne. Nord Stream 2 AG har valgt ikke at vægte
parametrene, uden at det dog fremgår af VVM’en. Det må antages, at
Nord Stream 2 AG dermed finder de valgte parametre ligevægtige,
svarende til ca. 14,3 % relevans for hver parameter.
For så vidt angår de valgte alternativer ES og RA, er ca. 40 % af
ruteføringen for disse i dansk farvand identiske (den del af ruteføringen,
der er nærmest grænsen med Tyskland).
2.
Som bilag til VVM-redegørelsen har Nord Stream 2 AG udfærdiget ”Nord
Stream 2, Valg af rute i dansk farvand”, der alene omhandler valg af rute
i dansk farvand.
Det fremgår af bilaget, at undersøgelsen af rutealternativer for Nord
Stream 2-rørledningsanlægget i dansk farvand i stort omfang er baseret
på tidligere planlægning og erfaring fra det allerede etablerede Nord
Stream -rørledningsanlæg.
Version 01.02
Rambøll Danmark A/S
DK reg.no. 35128417
1/28
Member of FRI
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 225: Materiale fra Nord Stream 2 til brug for foretrædet for udvalget 31/1 om de miljømæssige aspekter ved projektet
1856540_0002.png
I bilaget, side 15-16 foretages en sammenligning af en række ruteføringer i afsnittets tabel 5-1. Helt
overordnet er ”rutepræferencerne”, der er udvalgt til sammenligning, både ruteføringer for Nord
Stream 2-projektet og ruteføringer fra Nord Stream-projektet. Derudover er rutepræferencerne i to
af fire kolonner grupperet, således at de to ruteføringer vurderes enstemmigt – selvom ruteføringerne
ikke er identiske. Teksten til tabel 5-1 beskriver et metodevalg, hvor de forskellige ruteføringer
bedømmes på baggrund af en indbyrdes rangering, der består af; den mindst foretrukne (--), mindre
foretrukne (-), at foretrække (+) og den foretrukne (++).
Kommentar
Ad.1)
Efter Energistyrelsens umiddelbare opfattelse udgør udvælgelsen af et enkelt alternativ, som for en større
del af ruteføringens vedkommende er identisk med den foretrukne ruteføring, ikke en fyldestgørende
kortlægning af alternativer. På den baggrund anmoder Energistyrelsen Nord Stream 2 AG om at vurdere
minimum ét yderligere reelt alternativ for projektet.
Ad.2)
Forundersøgelserne til de ruteføringer, der blev vurderet i forbindelse med Nord Stream projektet, blev
udført i 2007 og 2008 og selve VVM-redegørelsen for projektet blev sendt i offentlig høring i marts 2009.
Der er sket en række ændringer, siden Nord Stream blev miljøkonsekvensvurderet.
Nord Stream 2 er et selvstændigt projekt med uafhængige miljøkonsekvensvurderinger, hvor udvælgelse
af ruteføring skal foretages på baggrund af forundersøgelser og konsekvensvurderinger udarbejdet med
henblik på Nord Stream 2 projektet. Om end der kan være vigtige erfaringer fra Nord Stream-projektet
og den tilhørende miljøkonsekvensvurdering, finder Energistyrelsen, at det er vigtigt, at Nord Stream 2
AG på tilsvarende vis vurderer og forholder sig til miljøpåvirkninger ved netop Nord Stream 2 projektet.
Energistyrelsen anmoder derfor Nord Stream 2 AG om at belyse, hvorledes Nord Stream 2 AG har
identificeret, vurderet, sammenlignet og udvalgt ruteføringer for Nord Stream 2 projektet, og sikret at
dette også inkluderer opdaterede data.
Tabel 5-1:
Selve vurderingen i tabel 5-1 er udført på baggrund af en bedømmelses-skala bestående af +’er og -’er.
Det fremgår ikke hvor mange eller hvilke bedømmelsestrin, der har været til rådighed ved vurderingen.
Der fremgår endvidere ingen objektive kriterier for tildeling i forbindelse med bedømmelsen.
I forhold til reservation af areal til havvindmølleparker, bemærker Energistyrelsen, at der ikke kan
indgives ansøgninger gennem åben dør proceduren for havvind, men at det ikke nødvendigvis udelukker
andre aktiviteter i området, og derfor ikke bør tælle med i vurderingen af hvilket alternativ, der er at
foretrække.
Energistyrelsen anmoder derfor Nord Stream 2 AG om at belyse, hvorledes sammenligningen i tabel 5-1
er foretaget, herunder hvilke kriterier, der er lagt til grund for ’karaktergivningen’ af de enkelte ruter.
Eksempelvis forklare baggrunden for, at Rute DK-00 er sat til -, mens RA-ruten/DK-01 ruten er sat til ++
under maritim sikkerhed, at ES/S-ruten er sat til ++ og RA-ruten og 00 ruten er sat til - under
arealanvendelse og infrastruktur i tabel 5-1, og om ES/S krydsningen af NS er medtaget i klassifikationen
af ES/S ruten mv.
2/28
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 225: Materiale fra Nord Stream 2 til brug for foretrædet for udvalget 31/1 om de miljømæssige aspekter ved projektet
1856540_0003.png
Foreslået svar:
For at besvare Energistyrelsens bemærkninger som refereret ovenfor – Ad.1), Ad.2) og Tabel
5-1 – er der i afsnittene nedenfor (henholdsvis afsnit 1 og 2) udarbejdet en separat beskrivelse
af processen for rutevalg i Danmark såvel som en sammenligning af yderligere ét
rutealternativ for NSP2-projektet. Fremgangsmåden for rutesammenligningen (vurdering med
’+’ og ’-’), som foretaget i Tabel 5-1, er blevet ændret og en forklaring er givet for hvert
specifikt aspekt, der er vurderet som en del af sammenligningen af rutealternativer for NSP2-
projektet i Danmark, se afsnit 2 og Tabel 2-8 nedenfor.
1.
Valg af ruteføring i dansk farvand
Som præsenteret i VVM-redegørelsen for NSP2-projektet i dansk farvand /1/ og i det
tilhørende bilag ”Nord Stream 2, Valg af rute i dansk farvand” /6/, og som anerkendt af
Energistyrelsen i deres høringssvar – er evalueringen af rutealternativer for NSP2-projektet i
Danmark i høj grad baseret på tidligere planlægning og erfaring samt på data rekvireret af
Nord Stream 2 AG fra Nord Stream AG, suppleret med nye rute- og havbundsundersøgelser,
f.eks. detaljerede tekniske undersøgelser /8//9//10/ og miljøundersøgelser /11//12//13/.
1.1
Den eksisterende Nord Stream rute
Nord Stream 2 AG betragter erfaringerne fra ruteudvælgelsesprocessen for de eksisterende
Nord Stream rørledninger som værende vigtige i udvælgelsen af en optimal rute for NSP2-
projektet. Dette skyldes den store ensartethed af de to projekter, begge værende rørledninger
til gastransport igennem Østersøen, samt at valget af rute til NSP2-rørledningerne stor overfor
mange af de samme udfordringer som var tilfældet ved valget af rute for Nord Stream
rørledningerne i dansk farvand.
I perioden fra 2005 til 2009 identificerede, studerede og udførte Nord Stream AG
feltundersøgelser langs en række forskellige ruter i dansk farvand omkring Bornholm før
udvælgelsen af den foretrukne rute for projektet. Dette inkluderede ruter nord og vest om
Bornholm i territorialfarvand og i den eksklusive økonomiske zone (EØZ) samt ruter syd og
øst om Bornholm i territorialfarvand og EØZ, som illustreret i Figur 1-1.
I november 2009, en måned efter udstedelsen af tilladelsen til anlæg af de eksisterende Nord
Stream rørledninger, rettede Folketingets Europaudvalg en række spørgsmål til den
daværende klima- og energiminister vedrørende anlægstilladelsen. Ministeren blev blandt
andet bedt om at redegøre for mulighederne for at påvirke Nord Stream rørledningsruten.
Spørgsmålet blev besvaret i et notat dateret 2. december 2009, som blev udarbejdet af
Energistyrelsen /2/. I notatet er følgende beskrevet i relation til de krav, der er fremsat for
den eksisterende Nord Stream rute:
”I
Nord Streams tilfælde har der fra selskabets side været arbejdet med fire forskellige
linjeføringer i farvandet omkring Bornholm. To nord og vest om Bornholm og to syd og
Øst om Bornholm.
3/28
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 225: Materiale fra Nord Stream 2 til brug for foretrædet for udvalget 31/1 om de miljømæssige aspekter ved projektet
1856540_0004.png
På det tidspunkt i 2006, hvor selskabet henvendte sig til de danske myndigheder, foretrak
det selv en linjeføring syd og Øst om Bornholm, og denne linjeføring fremgik af den
projektbeskrivelse, som blev sendt i høring i november 2006 i alle østersølandene. Polen
gjorde indsigelse mod denne linjeføring, da den går igennem et havområde, hvor
grænsen i Østersøen mellem Polen og Danmark endnu ikke er fastlagt ved aftale mellem
de to lande, og som begge lande hævder, er deres område. Der har tidligere været gjort
forsøg på at fastlægge grænsen, og Nord Stream projektet gav anledning til, at der blev
afholdt et møde mellem danske og polske myndigheder for om muligt at afklare
spørgsmålet. Det lykkedes ikke at finde en løsning, hvorefter de danske myndigheder
måtte meddele Nord Stream AG, at de uafklarede grænseforhold medførte, at området
ikke stod til rådighed for rørledningen.
Herefter undersøgte Nord Stream en linjeføring nord og vest om Bornholm.
Undersøgelserne medførte, at både de svenske og de danske søfartsmyndigheder var
betænkelige ved en linjeføring så tæt på den meget befærdede skibsrute mellem
Bornholm og Sverige. Denne ruteføring ville desuden medføre en del
havbundsintervention og ville komme i nærheden af Natura 2000 områder (særligt
udpegede naturbeskyttelsesområder). De danske myndigheder mente derfor, at det
skulle undersøges, om man kunne optimere i forhold til både miljø og sikkerhed ved at
vælge en rute øst og syd om Bornholm, denne gang nærmere Bornholm og uden for det
omstridte havområde. Energistyrelsen pålagde derefter Nord Stream at undersøge en
rute som svarer til den nu tilladte S-rute Øst og syd for Bornholm. Denne rute befinder
sig delvist inden for, delvist uden for dansk territorialfarvand. Pålægget blev givet med
baggrund i det såkaldte ALARP princip. ALARP står for As Low As Reasonably Possible, og
bruges i forhold til offshore projekter til nedbringelse af risikoen. Energistyrelsen var,
efter drøftelse med de andre involverede myndigheder, af den opfattelse, at denne rute
ville være den bedste ud fra både miljø- og sikkerhedsmæssige hensyn.
Den største udfordring i det danske område var den dumpede kemiske ammunition og
fiskeriet. I havet omkring Bornholm blev der især efter Anden Verdenskrig dumpet store
mængder konventionel og kemisk ammunition. Søværnets Operative Kommando (SOK)
på Bornholm tager sig af håndteringen af opfisket ammunition og er eksperter på
området. SOK var ud fra deres kendskab til forholdene ikke betænkelige ved at nedlægge
rørledningen i dette område, som ligger uden for det egentlige dumpningsområde, men
inden for en risikozone, hvor fiskere skal have særligt udstyr om bord.
I området foregår der derudover et vigtigt fiskeri med bundslæbende trawl. Det var
vigtigt for de danske myndigheder at dette fiskeri kunne fortsætte for de bornholmske
fiskere.
Nord Stream blev pålagt at undersøge dette trace for rørledningerne. Der blev fundet 3
objekter, som viste sig at være kemisk ammunition. Ingen konventionel ammunition blev
fundet. Der blev taget mere end 100 sediments- og vandprøver, som blev undersøgt ved
anerkendte og uafhængige institutter. Konklusionerne var, at en let forurening fra den
kemiske ammunition kunne findes i prøverne, men at nedlægningen af rørledningen ikke
ville ændre dette billede.
4/28
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 225: Materiale fra Nord Stream 2 til brug for foretrædet for udvalget 31/1 om de miljømæssige aspekter ved projektet
1856540_0005.png
Rørledningernes trace går hen over vigtige trawlsteder for fiskerne. De danske
myndigheder pålagde Nord Stream at nedlægge rørledningerne på en måde, så de ikke
hindrede fiskeriet. Dette har medført, at Nord Stream i samarbejde med fiskeriets
organisationer har udviklet nye trawl, som medfører, at der kan fiskes uhindret hen over
rørledningerne. De nye trawl giver mindst lige så gode fangster som de hidtidige trawl,
de er mere skånsomme over for miljøet og sparer samtidig brændstof til fiskekutterne.
Nord Stream har indgået en aftale med Fiskeriorganisationerne om, at Nord Stream
betaler det nye trawludstyr.
Ud fra en samlet vurdering er det de involverede danske myndigheders opfattelse, at den
tilladte rute er den bedste i dansk farvand i Østersøen ved Bornholm, og at denne rute
er fremkommet efter, at Nord Stream har undersøgt andre mulige ruter i området.”
Baseret på ovenstående fremstilling udarbejdet af Energistyrelsen, er det Nord Stream 2 AG’s
forståelse, at vurderingerne af rutealternativer for Nord Stream rørledningerne blev
gennemført i tæt samarbejde med de danske myndigheder, og at råd og evalueringer fra
myndighederne i relation til valget af den foretrukne rute blev fulgt af Nord Stream AG.
Figur 1-1 Forskellige ruteføringer undersøgt fra 2005 til 2009 for Nord Stream projektet
5/28
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 225: Materiale fra Nord Stream 2 til brug for foretrædet for udvalget 31/1 om de miljømæssige aspekter ved projektet
1856540_0006.png
1.2
Ingen ændringer i miljømæssige parametre siden 2009
Vurderingen af rutealternativer for Nord Stream rørledningerne var baseret på parametre
relateret til eksempelvis de biologiske, kemiske og socioøkonomiske miljøer i Østersøen.
Som beskrevet i redegørelsen af Energistyrelsen i ovenstående afsnit 1.1, var
ruteevalueringen udfordret af faktorer som f.eks. EØZ-grænsen mellem Polen og Danmark,
da denne endnu ikke er fastlagt ved aftale mellem de to lande. Herudover forekommer der
intensiv skibstrafik med adskillige trafikseparationssystemer i farvandet rundt om Bornholm,
særligt nord for. Og endelig skulle ruteføringen tage højde for et vigtigt kommercielt fiskeri
(med bundtrawl) øst for Bornholm, samt placeringen af et område til dumping af kemisk
ammunition fra anden verdenskrig.
Nedenstående forhold har dannet basis for vurderingen af rutealternativer for NSP2-projektet,
som beskrevet i afsnit 2 i dette dokument:
Maritim sikkerhed
CWA risikoområde
Havbundsarbejde
Erhvervsfiskeri
Arealanvendelse
Militære øvelsesområder
Biologisk miljø
Mange af de udfordringer, der blev mødt i ruteudvælgelsesprocessen for de eksisterende Nord
Stream rørledninger, gælder også for ruteudvælgelsen for NSP2 og betragtes derfor stadigt
som værende relevante for NSP2-projekt. Dette gælder for området, hvor grænsen mellem
Polen og Danmark stadigt ikke er afklaret ved aftale mellem landende. Energistyrelsen har
bekræftet at området fortsat ikke er til rådighed til nedlæggelse af rørledninger til transport
af kulbrinter /3/. Det gælder også for det generelle skibstrafikmønster, som ikke er ændret
væsentligt siden 2009 /1/ og det gælder for området, hvor der er restriktioner på opankring
og fiskeri grundet den mulige tilstedeværelse af kemisk ammunition eller kemiske kampstoffer
(CWA), der ligeledes ikke er ændret. Endelig gælder det for det generelle mønster for
bundfiskeri, der ligeledes ikke ændret væsentligt i perioden mellem det eksisterende Nord
Stream projekt og det nuværende NSP2-projekt.
Udfordringerne er således fortsat gældende og meget relevante for ruteudvælgelsesprocessen
for NSP2-rørledningerne. Yderligere har Nord Stream 2 AG sikret, at ruteudvælgelsen for
NSP2-projektet er baseret på opdaterede data ved gennemførelse af omfattende nye
ruteundersøgelser (f.eks. tekniske undersøgelser /8//9//10/ og miljøundersøgelser
/11//12//13/) i tillæg til tidligere data fra Nord Stream projektet med henblik på at afspejle
de nuværende forhold i projektområdet som er vurderet i afsnit 2 nedenfor.
1.3
Rute evaluering for NSP2 projektet
Tidligt i planlægningen af VVM-processen for NSP2-projektet blev det konstateret, at NSP2-
projektet ville møde mange af de samme udfordringer i relation til ruteføringen i dansk
farvand, som blev mødt under Nord Stream-projektet. Baseret på historikken fra den tidligere
6/28
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 225: Materiale fra Nord Stream 2 til brug for foretrædet for udvalget 31/1 om de miljømæssige aspekter ved projektet
1856540_0007.png
ruteudvælgelsesproces for Nord Stream-rørledningerne, blev potentielle ruter gennem dansk
EØZ farvand syd og øst for Bornholm, hvor grænsen endnu ikke er afklaret ved aftale mellem
Danmark og Polen, som bekræftet af Energistyrelsen /3/, screenet ud som ikke mulige
rutealternativer. Potentielle rutealternativer passerende Nord om Bornholm indenfor/ved
siden af sejlrenden Bornholmsgat blev ligeledes screenet ud som mindre optimale
rutealternativer på grund af den intense skibstrafik. Derfor blev følgende tre rutealternativer
identificeret som realistiske for NSP2-projektet i dansk farvand (se Figur 1-2):
FS-ruten – vest for de eksisterende Nord Stream rørledninger
ES-ruten – øst for de eksisterende Nord Stream rørledninger
RA-ruten – direkte rute gennem området, hvor opankring og fiskeri frarådes
Figur 1-2 Ruteevalueringer for NSP2 i Danmark
I 2013 rådførte Nord Stream AG sig med relevante danske myndigheder under koordinering
af Energistyrelsen angående de tre identificerede rutealternativer for NSP2-projektet.
Samrådene var baseret på et projektinformationsdokument (PID) /4/ samt et VVM-program
klargjort for den danske del af rørledningssystemet /5/.
Under samrådene med de danske myndigheder i 2013 blev der ikke anmodet om evaluering
af yderligere alternativer for NSP2-projektet. Derfor var det de ovennævnte 3 rutealternativer,
7/28
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 225: Materiale fra Nord Stream 2 til brug for foretrædet for udvalget 31/1 om de miljømæssige aspekter ved projektet
1856540_0008.png
der blev vurderet yderligere i den endelige VVM-redegørelse, der blev færdiggjort af Nord
Stream 2 AG og sendt til de danske myndigheder i april 2017. Det skal i den forbindelse
nævnes, at i overensstemmelse med normal procedure var den endelige VVM-redegørelse
baseret på en foreløbig version, der havde været fremsendt til Energistyrelsen allerede i
september 2016.
Efter en indledende teknisk evaluering blev FS-ruten imidlertid fravalgt da den blev vurderet
at omfatte det største omfang af havbundsarbejde, og da den naturlige indlejring efter
rørlægning blev vurderet at være begrænset på grund af generelt hårdere havbund tættere
på kysten.
1.4
Bemærkninger modtaget angående NSP2 ruten – et yderligere alternativ
VVM-redegørelsen blev sendt i offentlig høring fra den 27. juni til den 19. september 2017
under koordination af Energistyrelsen. Ingen høringsbemærkninger modtaget fra danske
myndigheder i forbindelse med den offentlige høring, inklusive bemærkninger fra
Søfartsstyrelsen, Miljøstyrelsen, Forsvarsministeriet eller Slots- og Kulturstyrelsen,
betragtede den foretrukne rute (ES-ruten) som værende problematisk eller anmodede om, at
yderligere rutealternativer skulle evalueres.
I høringssvaret fra Energistyrelsen, dateret 25. oktober 2017, anmodes Nord Stream 2 AG
imidlertid om at vurdere minimum endnu et rutealternativ i tillæg til vurderingen af
alternativer præsenteret i VVM-redegørelsen – det vil sige i tillæg til ES- og RA-ruterne.
En potentiel rute gennem dansk EØZ farvand syd om Bornholm betragtes som tidligere
beskrevet fortsat ikke som en mulighed eftersom grænsen mellem Danmark og Polen stadigt
ikke afklaret ved aftale mellem landende. Energistyrelsen har således bekræftet, at området
ikke er til rådighed til nedlæggelse af rørledninger til transport af kulbrinter /3/. Det eneste
rutealternativ til ES- og RA-ruterne i dansk farvand er derfor vurderet at være i farvandet på
den nordlige og vestlige side af Bornholm, se Figur 1-2 og Figur 2-1.
Baseret på høringssvaret fra Energistyrelsen er der således i nedenstående afsnit præsenteret
en vurdering og sammenligning af et sådant nordligt rutealternativ (NW-ruten) som et
supplement til den vurdering af alternativer for NSP2-projektet, der er præsenteret i VVM-
redegørelsen /1/.
2.
Sammenligning af rutealternativer i Dansk farvand
Dette afsnit inkluderer en sammenligning og evaluering af de følgende tre rutealternativer for
NSP2-projektet i dansk farvand (se Figur 2-1):
ES-rute
– ruteføring syd for de eksisterende Nord Stream rørledninger, følgende den
samme ”S-formede” rute for at undgå at krydse ind over området, hvor opankring og
fiskeri frarådes på grund af potentiel tilstedeværelse af CWA og samtidigt forbliver på den
østlige og sydlige side af Bornholm. Ruten undgår også at krydse området mellem
Danmark og Polen, hvor grænsen ikke er afklaret ved aftale. ES-ruten krydser Nord
8/28
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 225: Materiale fra Nord Stream 2 til brug for foretrædet for udvalget 31/1 om de miljømæssige aspekter ved projektet
1856540_0009.png
Stream rørledningerne syd for Bornholm og fortsætter til den tyske ilandføring på den
nordlige side af Nord Stream rørledningerne. Ruten er den foretrukne rute ifølge VVM-
redegørelsen /1/ og den der er søgt om tilladelse til at etablere.
RA rute
– ruteføring direkte igennem et område, hvor opankring og fiskeri frarådes på
grund af potentiel forekomst af CWA, før den fletter sammen med ES-ruten syd for
Bornholm og følger den samme rute til den tyske EØZ-grænse. Dette er en mere direkte
rute, hvorfor rørledningslængden i dansk farvand minimeres, og hvor området mellem
Danmark og Polen, hvor grænsen ikke er afklaret ved aftale, undgås.
NW rute
– ruteføring nord om Bornholm i den danske EØZ. Denne rute forløber
udelukkende i den danske EØZ og har den største afstand til området, hvor opankring og
fiskeri frarådes på grund af potentiel tilstedeværelse af CWA. Ruten forløber inde i den
stærkt trafikerede sejlrende ”Bornholmsgat” over en distance på ca. 80 km og den krydser
et Natura 2000 område, Adler Grund og Rønne Banke, før den fletter sammen med ES-
ruten tæt på den tyske EØZ-grænse.
Figur 2-1 Alternative ruter for NSP2-projektet
De to ruter, ES og RA, blev vurderet i VVM-redegørelsen for NSP2-projektet, der blev sendt i
offentlig høring fra den 27. juni til den 29. september 2017, med ES-ruten som den foretrukne
9/28
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 225: Materiale fra Nord Stream 2 til brug for foretrædet for udvalget 31/1 om de miljømæssige aspekter ved projektet
1856540_0010.png
rute for NSP2-projektet. Den tredje rute, NW-ruten, vurderes som del af dette svar til
bemærkningen modtaget fra Energistyrelsen i deres høringssvar dateret 25. oktober 2017.
Vurderingen er foretaget for relevante biologiske og socioøkonomiske aspekter i dansk farvand
svarende til den tilgang, der blev anvendt i VVM-redegørelsen for NSP2-projektet. Ingen
høringssvar blev modtaget under den offentlige høring af VVM-redegørelsen i relation til den
tilgang, der blev anvendt til vurdering af rutealternativer i VVM-redegørelsen, og det må derfor
antages at den anvendte tilgang er tilfredsstillende. Høringssvar fra Energistyrelsen til bilaget
i VVM rapporten ”Nord Stream 2, Valg af rute i dansk farvand” /6/ er blevet taget til
efterretning i afsnittet nedenfor.
De følgende aspekter er blevet gennemgået, svarende til vurderingen af rutealternativer
foretaget som del af VVM-redegørelsen /1/:
Maritim sikkerhed
CWA risikoområde
Havbundsarbejde
Erhvervsfiskeri
Arealanvendelse
Militære øvelsesområder
Biologisk miljø
I vurderingerne i dette dokument er disse biologiske og socioøkonomiske aspekter alle
vurderet vigtige for udvælgelsen af en optimal rørledningsrute i dansk farvand og ingen
vægtning af parametre er foretaget.
Da ES-ruten er blevet vurderet som den mest optimale, og det derfor den rute, der indgår i
ansøgningen om anlægstilladelse sendt til Energistyrelsen sammen med VVM-redegørelsen i
april 2017, er sammenligningen af et yderligere alternativ (NW-ruten) baseret på ES ruten
som reference.
For hvert et aspekt er ES-ruten derfor sammenholdt med de to alternative ruter RA og NW i
afsnittet nedenfor. Med afsæt i sammenligningen er de alternative ruter RA og NW blevet
bedømt indenfor hvert aspekt listet ovenfor enten som ”bedre”, ”lidt bedre”,
”sammenlignelig”, ”lidt værre” eller ”værre”, sammenlignet med ES (reference) ruten.
2.1
Maritim sikkerhed
Hoved ind-/udgangen til Østersøen for skibstrafik, og et af de mest trafikerede områder i
Østersøen, er gennem Bornholmsgattet nord for Bornholm. Figur 2-2 viser skibstrafikmønstret
(intensitet) i dansk farvand rundt om Bornholm, baseret på registreringer fra automatiske
identifikationssystemer (AIS) i 2014, sammen med rutealternativerne for NSP2-projektet.
Figuren demonstrerer, at majoriteten af skibe følger præ-designede ruter, der er i
overensstemmelse med eksisterende trafiksepareringssystemer (TSS). Derudover er
krydsende færgeruter tydeligt identificerbare, eksempelvis mellem Rønne og Ystad /1/.
10/28
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 225: Materiale fra Nord Stream 2 til brug for foretrædet for udvalget 31/1 om de miljømæssige aspekter ved projektet
1856540_0011.png
Figur 2-2 Alternative ruter for NSP2-projektet, vist sammen med skibstrafikdensitet
Fire primære skibstrafikruter er blevet identificeret i nærheden af de foreslåede NSP2
rutemuligheder i dansk farvand omkring Bornholm /1/. Disse inkluderer (og som udpeget i
Figur 2-2):
Trafikrute A.
Denne rute følger trafiksepareringssystemet (TSS) Bornholmsgat. Dette er
hovedindgangen til og -udgangen fra Østersøen og benyttes af alle skibe, der sejler langs
hovedruterne i Østersøen. Skibstrafikken på denne rute er i omegnen af 50.000 sejladser
om året.
Trafikrute O.
Denne rute benyttes af skibe til og fra havne i Polen (Gdynia og Gdansk),
Rusland (Kaliningrad) og Litauen (Klaipeda), der passerer gennem TSS Adlergrund.
Trafiksepareringssystemet er lokaliseret syd for Adlergrund og nord for Oder Banke ved
grænsen mellem Danmark og Tyskland. Skibstrafikken på denne rute er i omegnen af
7.000 sejladser om året.
Trafikrute I.
Denne rute benyttes af skibe der passerer Natura 2000 området Adler Grund
og Rønne Banke syd om Bornholm. Den indgående trafik i Østersøen via denne rute sejler
længere mod syd og løber sammen med trafikrute O eller sejler mod nord, med Klaipeda
11/28
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 225: Materiale fra Nord Stream 2 til brug for foretrædet for udvalget 31/1 om de miljømæssige aspekter ved projektet
1856540_0012.png
havn i Litauen som hoveddestination. Skibstrafikken på denne rute er i omegnen af 5.300
skibe om året.
Trafikrute K.
Skibene, der benytter denne rute, sejler nord om Bornholm primært til og
fra Klaipeda havn. Denne rute fletter sammen med trafikrute A nord om Bornholm.
Skibstrafikken på denne rute er i omegnen af 2.400 skibe om året.
Yderligere forefindes færgeruten mellem Rønne og Ystad, som krydser NW-rutealternativet
vest for Bornholm.
NSP2 projektet kan potentielt påvirke den maritime sikkerhed primært i anlægsfasen og i højt
trafikerede områder på grund af tilstedeværelsen af langsomtgående eller stationære
anlægsfartøjer med begrænsede manøvreringsmuligheder. Baseret på en aftale med
relevante myndigheder, vil en entreprenør implementere en sikkerhedszone på i omegnen af
1 nm rundt om anlægsfartøjet, og det er kun fartøjer, der er involveret i anlæg af NSP2, der
vil have adgang indenfor sikkerhedszonen. Derfor vil alle andre skibe, der ikke er involveret i
anlægsaktiviteterne være nødt til at planlægge deres sejlads rundt om sikkerhedszonen. I
driftsfasen vil tilstedeværelsen af rørledningerne ændre risikobilledet for den maritime
sikkerhed f.eks. ved opankring i nødsituationer eller ved slæb af anker ved et uheld.
De to rutealternativer syd for Bornholm (ES og RA, se Figur 2-2) er vurderet at have den
samme potentielle påvirkning på maritim sikkerhed. Hovedtrafikken er således som nævnt
placeret i Bornholmsgattet nord for Bornholm, hvilket ikke påvirkes af hverken det ene eller
det andet alternativ. ES- og RA-ruten løber sammen før de krydser TSS Adlergrund.
NW ruten er derimod vurderet at være den mindst favorable i relation til maritim sikkerhed
sammenlignet med de to rutemuligheder syd for Bornholm. For en større del af strækningen
i dansk farvand (ca. 80 km) er denne rute placeret i TSS Bornholmsgat med stor skibstrafik.
Anlæg af et rørledningssystem i dette område vil medføre et behov for mere udførlige
risikoanalyser samt afværgeforanstaltninger (såvel under anlæg som drift) end de
rutemuligheder, der er syd for Bornholm. Dette er også blevet anerkendt af Søfartsstyrelsen
i deres høringsbemærkning til VVM-redegørelsen for NSP2-projektet dateret 29. september
/7/.
I relation til den maritime sikkerhed er NW ruteføringsmuligheden derfor betragtet som
værende et værre alternativ sammenholdt med de to sydlige ruter, som summeret i Tabel
2-1.
Tabel 2-1 Sammenligning af rutealternativer i relation til maritim sikkerhed
Rute
ES-rute
Oversigt over vurdering
Hovedtrafiksepareringssystemet Bornholmsgat med 50.000 årlige
sejladser påvirkes ikke. Kun skibstrafikruter, hvor
skibstrafikintensiteten er relativt lav krydses. Påvirkningsniveauet
er derfor vurderet at være lavt og ruten repræsenterer den
foretrukne rute i dansk farvand.
Hovedtrafiksepareringssystemet Bornholmsgat med 50,000 årlige
sejladser påvirkes ikke. Kun skibstrafikruter, hvor
skibstrafikintensiteten er relativt lav krydses. Påvirkningsniveauet
er derfor vurderet at være lavt og sammenligneligt med ES-ruten
Rutepræference
Reference
RA-rute
Sammenlignelig
12/28
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 225: Materiale fra Nord Stream 2 til brug for foretrædet for udvalget 31/1 om de miljømæssige aspekter ved projektet
1856540_0013.png
og ruten repræsenterer et sammenligneligt alternativ i dansk
farvand.
NW-rute
Hovedtrafiksepareringssystemet Bornholmsgat vil blive påvirket
direkte fra konstruktionsaktiviteter for denne ruteføring.
Ruteføringen krydser således trafiksepareringssystemet diagonalt
to gange og er lokaliseret indenfor trafiksepareringssystemet i ca.
80 km. I driftsfasen vil tilstedeværelsen af rørledningerne ændre
risikobilledet for den maritime sikkerhed, fx ved opankring i
nødsituation eller ved slæbende ankre. Derfor vurderes
påvirkningsniveauet at være højt og ruten repræsenterer et værre
alternativ sammenlignet med ES-ruten i relation til maritim
sikkerhed i dansk farvand.
Værre
2.2
CWA risikoområde
Kemisk ammunition er ammunition, der indeholder kemiske kampstoffer (CWA), hvis toksiske
egenskaber var skabt til at dræbe, såre eller uskadeliggøre mennesker. I 1925 blev brugen af
kemiske kampstoffer erklæret illegalt ved den tredje Geneve konvention. Kemiske kapstoffer
blev ikke benyttet gennem anden verdenskrig, men både de allierede og tyske styrker lagrede
store mængder kemisk ammunition. Efter krigen blev Bornholmerdybet og Gotlandsdybet
udvalgt som dumpningsområder for kemisk ammunition.
Det sted i dansk farvand, der primært blev benyttet område for dumpning var den sydlige del
af Bornholmerdybet. Det er estimeret, at kemiske krigsførelsesmateriel indeholdende 11.000
tons kemiske kampstoffer blev dumpet nordøst for Bornholm. Det primære dumpningsområde
er cirkulært med en radius på 3 nm, centreret ved koordinater beliggende ca. 55° 20’ N, 15°
37’ Ø. Det primære område er markeret på søkort. Eftersom navigeringsudstyr på tidspunktet
for dumpningen ikke var særligt nøjagtigt, er der en stor sandsynlighed for at
dumpningsfartøjerne ikke har været indenfor det forud bestemte sted, da de sank det kemiske
affald eller ikke forblev i området under dumpningen. Der er derfor mulighed for at kemiske
kampstoffer er blevet spredt over et større område. Yderligere er der indikationer på at
individuel dumping er blevet foretaget under sejlads til og fra det definerede
dumpningsområde. Derfor er et sekundært og mere realistisk dumpningsområde også
markeret på søkortet, vist på Figur 2-3 som det område hvor bundtrawling, ankersætning og
havbundsintervenerende arbejde frarådes /1/.
13/28
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 225: Materiale fra Nord Stream 2 til brug for foretrædet for udvalget 31/1 om de miljømæssige aspekter ved projektet
1856540_0014.png
Figur 2-3 Område med kemiske kampstoffer og rutealternativer
RA-ruten krydser i omegnen af 40 km af det område, hvor opankring og fiskeri frarådes som
følge af den potentielle tilstedeværelse af kemisk ammunition eller CWA, se Figur 2-3. Selvom
ruten er kortere, og derved billigere at installere, antages det, at risikoen for at støde på
kemisk ammunition er høj sammenlignet med de andre ruter (eksempelvis ES- og NW-ruten).
Dette vil udgøre en helbreds- og sikkerhedsbekymring under anlæg og drift af rørledningerne
og kan potentialet påvirke det marine miljø.
ES- og NW-ruterne krydser ikke det begrænsede område, og har derved en mindre CWA
relateret risiko. Det antages at NW-ruten er forbundet med den mindste CWA relaterede risiko
eftersom dette er den rute med længst distance til det benyttede dumpningsområde.
Potentialet for miljømæssig påvirkning i relation til tilstedeværelsen af CWA er derfor betragtet
som værende højere for RA-ruten sammenlignet med ES-ruten og NW-ruten.
Detaljeret undersøgelser af tilstedeværelsen af CWA langs ES-ruten og den direkte RA-rute,
gennemført som del af NSP2-projektet, har vist, at niveauer af CWA og derved er risikoen for
eksponering langs RA ruten er højere sammenlignet med den foreslåede ES-rute /1/.
I relation til CWA relateret risiko er det RA-ruten, der derfor vurderes som værende den mindst
favorable mulighed eftersom den krydser direkte gennem området med restriktioner. ES- og
14/28
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 225: Materiale fra Nord Stream 2 til brug for foretrædet for udvalget 31/1 om de miljømæssige aspekter ved projektet
1856540_0015.png
NW-ruten krydser ikke dette område og er derfor betragtet som værende bedre alternativer,
hvoraf NW-ruten som det bedste alternativ grundet den store afstand til området.
Sammenligningen er samlet i Tabel 2-2.
Tabel 2-2 Sammenligning af rutealternativer i relation til CWA-områder
Rute
ES-rute
Oversigt over vurdering
Ruteføring er foretaget for at undgå krydsning af området, hvor
opankring og fiskeri frarådes på grund af den potentielle
tilstedeværelse af kemisk ammunition og CWA. Derfor er risikoen
for eksponering af CWA reduceret for referenceruten.
Ruten krydser området, hvor opankring og fiskeri frarådes på grund
af den potentielle tilstedeværelse af kemisk ammunition og CWA.
Derfor er risikoen for eksponering af CWA højere for denne rute
sammenlignet med ES-ruten. Ruten repræsenterer derfor et værre
alternativ sammenlignet med ES-ruten i relation til området med
CWA i dansk farvand.
Denne rute krydser ikke områder med CWA. Derfor er risikoen for
eksponering til miljøet reduceret. Ruten er den med mindst
miljømæssigpåvirkning, eftersom det er ruten med længst distance
til de CWA-området. Ruten repræsenterer således et bedre
alternativ sammenlignet med ES-ruten i relation til området med
CWA i dansk farvand.
Rutepræference
Reference
RA-rute
Værre
NW-rute
Bedre
2.3
Havbundsarbejde
Foruden den egentlige rørlægning vil anlægsarbejdet i dansk farvand omfatte forberedelse af
krydsning af kabler, nedgravning efter rørlægning eller udgravning inden rørlægning og/eller
stenlægning, hvilket defineres som interventionsarbejde.
Nedgravning efter rørlægning beskriver processen med at pløje en rende i havbunden og
efterfølgende nedsænke rørledningen i den nyligt gravede rende. Til dette formål anvendes
der en rørledningsplov på havbunden, der trækkes af en slæbebåd. Udgravning inden
rørlægning beskriver processen, hvor der udgraves en rende, inden rørledningen sænkes ned
på havbunden.
Der anvendes placering af sten for at skabe yderligere stabilitet eller understøtte rørledningen
på de steder, hvor den krydser en anden konstruktion eller et andet kabel. Der kan anvendes
placering af sten som alternativ til nedgravning efter rørlægning i områder med frie spænd
for at skabe stabilitet på havbunden. Der anvendes et groft materiale til placering af sten, og
det vil typisk blive placeret ved hjælp af et faldrør for at sikre maksimal nøjagtighed.
Omfanget af det interventionsarbejde, der er nødvendigt for de forskellige rutealternativer, er
vist i Figur 2-4.
15/28
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 225: Materiale fra Nord Stream 2 til brug for foretrædet for udvalget 31/1 om de miljømæssige aspekter ved projektet
1856540_0016.png
Figur 2-4 Interventionsarbejde og rutealternativ
RA-ruten forventes at indebære mindre interventionsarbejde end ES- og NW-ruterne, da
havbunden er blødere i den nordlige del af RA-ruten, og der derfor forventes en højere grad
af naturlig indlejring i dette område. Omfanget af det nødvendige interventionsarbejde langs
NW-ruten i Bornholmsgat for at sikre stabiliteten af rørledningerne forventes overordnet at
være sammenligneligt med det nødvendige interventionsarbejde langs ES-ruten og vil
medføre nedgravning efter rørlægning og/eller placering af sten i områder med hårde
blotninger i havbunden. NW-ruten vil dog kræve mere forberedende arbejde i forbindelse med
kabelkrydsninger sammenlignet med ES-ruten, se afsnit 2.5, og der vil være behov for
yderligere nedgravning efter rørlægning og/eller placering af sten langs NW-ruten i det
lavvandede område hen over Natura 2000-området Adler Grund og Rønne Banke for at sikre
stabiliteten af rørledningerne. NW-ruten anses derfor for at omfatte den største mængde
interventionsarbejde i forhold til ES-ruten.
Ud fra erfaringerne med anlæggelsen af det eksisterende Nord Stream-rørledningssystem
forventes potentielle påvirkninger (f.eks. sedimentspredning eller undervandsstøj) fra
interventionsarbejdet i den udstrækning, det er nødvendigt for de tre rørledningsruter, dog
ikke at være væsentlige. Det nødvendige interventionsarbejde langs NW-ruten i det
lavvandede område hen over Adler Grund og Rønne Banke kan imidlertid, ved fravær af
afværgeforanstaltninger, potentielt have en negativ virkning på integriteten af Natura 2000-
området, se afsnit 2.7.
16/28
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 225: Materiale fra Nord Stream 2 til brug for foretrædet for udvalget 31/1 om de miljømæssige aspekter ved projektet
1856540_0017.png
Sammenligningen af ruter i relation til det nødvendige interventionsarbejde er opsummeret i
Tabel 2-3.
Tabel 2-3 Opsummering af sammenligning af ruter i relation til interventionsarbejde
Rute
ES-rute
Oversigt over vurdering
Nedgravning efter rørlægning og/eller placering af sten forventes.
Omfanget er dog begrænset, og den tekniske kompleksitet er lav.
Potentielle virkninger på det biologiske og/eller socioøkonomiske
miljø anses for ubetydelige.
Der forventes kun minimal nedgravning efter rørlægning og/eller
placering af sten, og mindre end for ES-ruten. Den tekniske
kompleksitet er derfor mindre end for ES-ruten, og de potentielle
virkninger på det biologiske og/eller socioøkonomiske miljø anses
for ubetydelige. Da der imidlertid stadig er behov for
interventionsarbejde, udgør ruten kun et lidt bedre alternativ til ES-
ruten med hensyn til omfanget af nødvendigt interventionsarbejde i
dansk farvand.
Mængden af nødvendigt interventionsarbejde langs NW-ruten i
Bornholmsgat for at sikre stabilitet af rørledningerne forventes
overordnet at være sammenligneligt med det nødvendige
interventionsarbejde langs ES-ruten. NW-ruten vil dog omfatte mere
forberedende arbejde i forbindelse med kabelkrydsninger, og der vil
være behov for yderligere interventionsarbejde hen over Adler Grund
og Rønne Banke-området. NW-ruten forventes derfor at omfatte en
større mængde interventionsarbejde i forhold til ES-ruten.
Kompleksiteten af anlæggelsen anses for at være højere for denne
rute på grund af placeringen i sejlrenden og krydsningen af det
beskyttede område Adler Grund og Rønne Banke. Risikoen for
påvirkninger af det biologiske (f.eks. Natura 2000) og/eller
socioøkonomiske (maritim sikkerhed) miljø anses også for højere for
denne rute sammenlignet med ES-ruten. Ruten anses derfor for at
være et værre alternativ sammenlignet med ES-ruten med hensyn til
omfanget af nødvendigt interventionsarbejde i dansk farvand.
Rutepræference
Reference
RA-rute
Lidt bedre
NW-rute
Værre
2.4
Erhvervsfiskeri
Den arealmæssige udbredelse og tætheden af danske fiskeres bundtrawl-aktiviteter i dansk
farvand er kortlagt ud fra VMS-data (Vessel Monitoring System) for årene 2010-2014, se Figur
2-5. Der foregår især intensiv bundtrawling i et område vest for Bornholm og i et større
område, der strækker sig lige syd for Bornholm og hele vejen rundt til den østlige/nordøstlige
side af Bornholm /1/.
Erhvervsfiskeriet kan blive påvirket på grund af tilstedeværelsen af rørledningssystemet på
havbunden i driftsfasen og som følge af navigationsmæssige restriktioner omkring
anlægsfartøjer under anlægsarbejdet. Rørlægningsaktiviteterne forventes at være de samme
langs de forskellige rutemuligheder, hvor fiskeriområder krydses af rørledningerne.
Rørlægningsfartøjet vil bevæge sig med en hastighed på ca. 2-3 km om dagen, og varigheden
af et fiskeriforbud på et givent sted vil derfor være meget begrænset. Behovet for
interventionsarbejde på havbunden langs de forskellige ruter varierer med behov for mest
interventionsarbejde langs NW-ruten. Varigheden af interventionsarbejde på havbunden
17/28
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 225: Materiale fra Nord Stream 2 til brug for foretrædet for udvalget 31/1 om de miljømæssige aspekter ved projektet
1856540_0018.png
korrelerer med varigheden af et fiskeriforbud på et givent sted, hvor der udføres
interventionsarbejde.
Figur 2-5 Densitet af bundtrawling og rutealternativ
Generelt krydser ES-ruten ikke områder med meget intensiv bundtrawling i dansk farvand.
Derudover løber denne rute parallelt med det eksisterende Nord Stream-rørledningssystem,
og afstanden mellem de eksisterende rørledninger og de foreslåede rørledninger vil være ca.
1.200 m. Dette anses for at være tilstrækkeligt til, at fiskefartøjerne kan trawle og vende
mellem de to rørledningssystemer, og det ville påvirke fiskeriet i mindre grad.
NW-ruten krydser området vest for Bornholm, hvor der foregår intensiv bundtrawling, og
risikoen for påvirkninger anses derfor for større for denne rutemulighed både under
anlægsarbejdet som følge af det mulige behov for interventionsarbejde i trawlingområdet og
under driften som følge af tilstedeværelsen af rørledningssystemet på havbunden. NW-ruten
anses derfor for at være et værre rutealternativ i forhold til ES-ruten.
Ligeledes krydser RA-ruten et område med ret intensiv trawlfiskeri på trods af advarslen mod
trawling som følge af CWA-risikoen i dette område (se afsnit 2.2). Der er imidlertid ikke
planlagt noget interventionsarbejde i trawlingområdet. Selvom rørledningerne forventes at
synke ned i den bløde havbund på en stor del af ruten i dette område, vurderes potentialet
18/28
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 225: Materiale fra Nord Stream 2 til brug for foretrædet for udvalget 31/1 om de miljømæssige aspekter ved projektet
1856540_0019.png
for interaktion med fiskeriet langs RA-ruten at være højere sammenlignet med ES-ruten. RA-
ruten anses for at være et lidt værre rutealternativ i forhold til ES-ruten.
I forhold til erhvervsfiskeriet anses ES-ruten derfor for at være den mest foretrukne, da
bundtrawling er mindre intens langs denne rute. NW-ruten og den direkte RA-rute vurderes
at have samme grad af påvirkning af erhvervsfiskeriet som afspejlet i Tabel 2-4.
Tabel 2-4 Opsummering af sammenligning af ruter i relation til fiskeri
Rute
ES-rute
Opsummering af sammenligning
Ruten går uden om områder med meget intensivt fiskeri, og
påvirkningsgraden anses derfor for at være lav. Ruten udgør den
foretrukne rute i dansk farvand med hensyn til fiskeri.
Ruten krydser et område med meget intensivt fiskeri, og
påvirkningsgraden anses derfor for at være højere for denne rute
end for ES-ruten. Der er imidlertid ikke planlagt noget
interventionsarbejde i trawlingområdet, og denne rute udgør
derfor kun et lidt værre alternativ sammenlignet med ES-ruten
med hensyn til fiskeri i dansk farvand.
Ruten krydser et område med meget intensivt fiskeri. Der kan
ydermere være behov for interventionsarbejde i dette område, og
påvirkningsgraden anses for at være højere for denne rute
sammenlignet med ES-ruten. Ruten udgør et værre alternativ
sammenlignet med ES-ruten med hensyn til fiskeri i dansk
farvand.
Rutepræference
Reference
RA-rute
Lidt værre
NW-rute
Værre
2.5
Arealanvendelse
Maritim fysisk planlægning
Lov nr. 615 af 8. juni 2016 om maritim fysisk planlægning blev vedtaget den 1. juli 2016.
Loven implementerer EU-direktivet om rammerne for maritim fysisk planlægning (direktiv
2014/89/EU). Erhvervs- og vækstministeren er bemyndiget til at udforme en overordnet plan
for de danske havområder. På nuværende tidspunkt er sådan en plan ikke udstedt, og der
foreligger ingen udkast til planer for det område, der krydses af NSP2-rutemulighederne.
Med hensyn til arealanvendelse af havområder forventes det, at ES-ruten vil være foretrukket,
da denne rute optager det mindste areal på havbunden, hvis de eksisterende Nord Stream-
rørledninger og NSP2-projektet betragtes samlet. Potentialet for fremtidig påvirkning af
arealanvendelse af havområder anses derfor for at være højere for RA-ruten og NW-ruten
sammenlignet med ES-ruten. Det bemærkes dog, at der ikke foreligger nogen godkendte eller
udkast til arealanvendelsesplaner (som nævnt ovenfor) og heller ingen dansk lovgivning
vedrørende for eksempel samling af rørledninger.
Infrastruktur
Der er flere eksisterende og planlagte installationer i dansk farvand omkring de forskellige
NSP2-rutemuligheder /1/. De fleste af de installationer, som krydser de evaluerede
rørledningsruter, består af kabler af forskellig art, men der er også rørledninger og planlagte
havvindmølleparker, jf. Figur 2-6.
19/28
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 225: Materiale fra Nord Stream 2 til brug for foretrædet for udvalget 31/1 om de miljømæssige aspekter ved projektet
1856540_0020.png
NW-rutemuligheden vil omfatte flere kabelkrydsninger (12 strøm-/telefonkabler i alt, se Figur
2-6) og dermed forberedende interventionsarbejde end de to rutemuligheder syd for
Bornholm, hvor der kun er behov for 4 og 3 krydsninger af telefonledninger for henholdsvis
ES- og RA-ruten.
Anlægsaktiviteterne kan potentielt påvirke lokale områder med eksisterende rørledninger og
kabler, der krydser de forskellige rutealternativer (f.eks. beskadigelse). Ved krydsninger kan
tilstedeværelsen af rørledninger og støttestrukturer i driftsfasen potentielt være en hindring
for reparation af de eksisterende kabler og rørledninger. Dette kan have økonomiske
konsekvenser for operatørerne/ejerne af kablet/rørledningen. På steder hvor NSP2-
rørledningerne krydser eksisterende infrastruktur som f.eks. kabler og rørledninger, vil Nord
Stream 2 AG aftale designet for sikker krydsning med ejeren af installationerne og
implementere det aftalte design.
Figur 2-6 Arealanvendelse af havområder og rutealternativ
Sydvest for Bornholm er næsten hele Rønne Banke-området blevet udpeget af den danske
regering som et egnet område til fremtidige store havvindmølleparker. NW-ruten krydser
20/28
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 225: Materiale fra Nord Stream 2 til brug for foretrædet for udvalget 31/1 om de miljømæssige aspekter ved projektet
1856540_0021.png
dette område, jf. Figur 2-6. Som nævnt af Energistyrelsen i deres høringssvar udelukker dette
imidlertid ikke andre aktiviteter i området, og tæller derfor ikke med i vurderingen af
rutealternativer.
Sammenligningen af ruter i relation til arealanvendelse af havområder er opsummeret i Tabel
2-5.
Tabel 2-5 Opsummering af sammenligning af ruter i relation til arealanvendelse af havområder
Rute
ES-rute
Opsummering af sammenligning
ES-ruten vil optage et mindre areal, når de eksisterende Nord
Stream-rørledninger og NSP2-rørledningerne vurderes samlet.
Derudover minimeres antallet af kabelkrydsninger med denne rute.
Ruten anses derfor for at være den foretrukne rute i dansk farvand
med hensyn til arealanvendelse af havområder.
RA-ruten vil optage et større areal, når de eksisterende Nord
Stream-rørledninger og NSP2-rørledningen vurderes samlet. Antallet
af kabelkrydsninger er sammenligneligt med ES-ruten. Ruten anses
derfor for at være et lidt værre rutealternativ i forhold til ES-ruten.
NW-ruten vil optage et større areal, når de eksisterende Nord
Stream-rørledninger og NSP2-rørledningen vurderes samlet.
Derudover vil den omfatte flere kabelkrydsninger og dermed
forberedende interventionsarbejde med risiko for potentielle
påvirkninger. Ruten anses derfor for at være et værre rutealternativ
i forhold til ES-ruten.
Rutepræference
Reference
RA-rute
Lidt værre
NW-rute
Værre
2.6
Militære øvelsesområder
Forskellige typer af militære øvelsesområder er lokaliseret i Østersøen. Militære
øvelsesområder kan være underlagt restriktioner med hensyn til navigation og andre
rettigheder. Lande kan pålægge permanente restriktioner vedrørende adgang til områder, der
anvendes til militære formål, inden for deres territorialfarvand. En række militære
øvelsesområder er beliggende i dansk farvand, se Figur 2-7. Anlæggelsen af rørledningerne
kan forstyrre de militære øvelsesaktiviteter i disse områder.
Bornholms Marinedistrikt er den ansvarlige lokale myndighed på vegne af Søværnet og er
også ansvarlig for at informere offentligheden, enten ved at give tegn eller ved meddelelser
over radioen, når skydeområderne er aktive.
Øvelsesområder for ubåde, der anvendes af det tyske militær, er beliggende øst og vest for
Bornholm. Derudover findes der to safe bottoming-områder for ubåde i den østligste del af
den danske EØZ. De relevante tyske militære myndigheder er blevet kontaktet i forbindelse
med forberedelsen af VVM /1/, og de data, som de har givet, har været brugt til at opdatere
placeringen af områderne i overensstemmelse hermed.
ES-ruten krydser et militært skydeområde, mens RA-ruten krydser både det militære
skydeområde og et øvelsesområde for ubåde. NW-ruten krydser ikke militære
øvelsesområder.
21/28
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 225: Materiale fra Nord Stream 2 til brug for foretrædet for udvalget 31/1 om de miljømæssige aspekter ved projektet
1856540_0022.png
Selvom ES-ruten ville krydse et militært skydeområde, har Søværnet ikke udtrykt nogen
bekymringer i konsultationsfasen for VVM-redegørelsen. RA-ruten er tættere på de safe
bottoming-områder, som det tyske søværn frarådede at bevæge sig igennem /1/. Den
potentielle påvirkningsgrad anses derfor for at være lidt større for RA-rutealternativet i forhold
til ES-ruten med hensyn til militære områder.
De to rutemuligheder, ES-ruten og NW-ruten,
påvirkningsgrad for militære øvelsesområder.
vurderes
at
repræsentere
samme
Figur 2-7 Militære øvelsesområder og rutealternativ
Sammenligningen af ruter i relation til militære øvelsesområder er opsummeret i Tabel 2-6.
Tabel 2-6 Opsummering af sammenligning af ruter i relation til militære øvelsesområder
Rute
ES-rute
Opsummering af sammenligning
Søværnet har ikke udtrykt nogen bekymringer vedrørende militære
øvelsesområder i forbindelse med ES-ruten
/1/.
Påvirkningsgraden
anses derfor for at være lav, og ruten udgør den foretrukne rute i
dansk farvand.
RA-ruten er tættere på de safe bottoming-områder, som det tyske
søværn frarådede at bevæge sig igennem. Den potentielle
påvirkningsgrad anses derfor for at være lidt højere for denne rute,
Rutepræference
Reference
RA-rute
Lidt værre
22/28
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 225: Materiale fra Nord Stream 2 til brug for foretrædet for udvalget 31/1 om de miljømæssige aspekter ved projektet
1856540_0023.png
og ruten udgør et lidt værre rutealternativ sammenlignet med ES-
ruten i forhold til militære øvelsesområder i dansk farvand.
NW-rute
NW-ruten krydser ikke militære øvelsesområder. Påvirkningsgraden
anses for lav og sammenlignelig med ES-ruten, og ruten udgør et
sammenligneligt alternativ i forhold til militære øvelsesområder i
dansk farvand.
Sammenlignelig
2.7
Biologisk miljø
Der forventes påvirkninger af det biologiske miljø fra anlægs- og driftsaktiviteter. Under
anlægsfasen forventes skibsaktiviteter, rørlægning og interventionsarbejde på havbunden at
medføre spredning af sedimenter og forurenende stoffer i vandsøjlen og skabe
undervandsstøj, der potentielt kan påvirke det biologiske miljø. I driftsfasen kan
tilstedeværelsen af rørledninger og støttestrukturer på havbunden potentielt påvirke det
biologiske miljø.
Det antages, at påvirkninger fra skibsaktiviteter og rørlægningsaktiviteter vil være de samme
langs de tre rutealternativer (ES, RA og NW). Der kan være forskelle i den potentielle
påvirkning af det biologiske miljø langs ruterne afhængig af omfanget af interventionsarbejde,
der kræves for at installere rørledningerne, og mængden af forurenende stoffer, herunder
metaller, organiske forbindelser og CWA, i havbundssedimenter langs de forskellige ruter.
Som tidligere nævnt (afsnit 2.3) forventes RA-ruten at omfatte mindre interventionsarbejde
(nedgravning efter rørlægning og/eller placering af sten) end ES-ruten, da havbunden er
blødere i den nordlige del af RA-ruten, og der derfor forventes en højere grad af naturlig
indlejring i dette område. Det forventes derfor, at der vil blive frigivet mindre sediment til
vandsøjlen og skabt mindre undervandsstøj langs RA-ruten sammenlignet med ES-ruten. På
den anden side vil de dybere og blødere sedimenter langs RA-ruten sandsynligvis indeholde
en større mængde forurenende stoffer, herunder metaller og organiske forbindelser, end
sedimenter langs ES-ruten. Derudover passerer RA-ruten igennem området med øget risiko
for CWA i sedimentet, som kan påvirke det biologiske miljø. RA-ruten anses derfor for at have
en påvirkningsgrad med hensyn til det biologiske miljø, der er sammenlignelig med ES-ruten.
NW-ruten forventes derimod at kræve mere interventionsarbejde sammenlignet med ES-
ruten (se afsnit 2.3) på grund af behovet for mere forberedende arbejde til yderligere
kabelkrydsninger, stabilisering ved frie spænd i TSS’en og mulig nedgravning efter rørlægning
og/eller placering af sten i det lavvandede område hen over Adler Grund og Rønne Banke.
Potentialet for miljøpåvirkning anses derfor for at være højere for NW-ruten sammenlignet
med ES-ruten.
Tre Natura 2000-områder, tre HELCOM beskyttede havområder (MPA), to Important Bird
Areas (IBA) og ét Ramsar-område er beliggende i dansk farvand. Hverken ES-ruten eller RA-
ruten krydser nogen af de beskyttede områder, bortset fra IBA ved Rønne Banke, hvor begge
ruter krydser området over ca. 10 km (op til grænsen til Tyskland). Der planlægges imidlertid
ikke noget interventionsarbejde i dette område, og der forventes derfor heller ingen
væsentlige påvirkninger fra nogen af rutemulighederne /1/. ES-ruten ligger tættere på nogle
af de beskyttede områder end RA-ruten, men på grund af afstandene (ca. 13 km til nærmeste
23/28
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 225: Materiale fra Nord Stream 2 til brug for foretrædet for udvalget 31/1 om de miljømæssige aspekter ved projektet
1856540_0024.png
Natura 2000-område og til nærmeste Ramsar-område/HELCOM MPA’er for ES-ruten)
forventes de potentielle påvirkninger af beskyttede områder fra ES-ruten ikke at være
forskellige fra påvirkningerne fra RA-ruten. Påvirkninger fra ES-ruten og RA-ruten er derfor
sammenlignelige med hensyn til de beskyttede områder.
NW-ruten krydser imidlertid igennem Natura 2000-området Adler Grund og Rønne Banke over
ca. 15 km. Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området er ”rev” og ”sandbanker”. Der
forventes ingen langsigtede negative påvirkninger af sandbankerne ved Adler Grund og Rønne
Banke. Negativ påvirkning af habitattypen “rev” kan dog ikke udelukkes. Det forventes, at
NW-ruten, ved fravær af afværgeforanstaltninger, potentielt kan have en negativ påvirkning
af Natura 2000-områdets struktur, funktion og bevaringsmål og således også en negativ
påvirkning af stedets integritet. Passende afværgeforanstaltninger (f.eks. ruteplanlægning,
brug af dynamisk positioneret fartøj etc.) eller kompenserende foranstaltninger kan reducere
denne påvirkning betydeligt.
Det kan således konkluderes, at de to rutealternativer (ES og RA) anses for sammenlignelige
med hensyn til påvirkning af det biologiske miljø. NW-ruten anses for at være den mindst
fordelagtige med hensyn til påvirkning af det biologiske miljø.
Sammenligningen af rutemuligheder i relation til det biologiske miljø er opsummeret i Tabel
2-7.
Tabel 2-7 Opsummering af sammenligning af ruter i relation til det biologiske miljø
Rute
ES-rute
Oversigt over vurdering
Nedgravning efter rørlægning og/eller placering af sten forventes i
begrænset omfang. Dette kan medføre forhøjede mængder
suspenderet sediment og undervandsstøj. Den potentielle påvirkning
af det biologiske miljø i forbindelse med interventionsarbejdet
forventes dog at være ubetydelig. Påvirkningsgraden anses derfor
for at være lav, og ruten udgør den foretrukne rute i dansk farvand.
Ruten passerer igennem et område med potentielt større mængder
forurenende stoffer i sedimentet sammenlignet med ES-ruten.
Eksponering for forurenende stoffer kan potentielt påvirke det
biologiske miljø. Der er imidlertid ikke planlagt noget
interventionsarbejde i dette område, og den potentielle påvirkning af
det biologiske miljø fra forurenende stoffer forventes at være
ubetydelig. Påvirkningsgraden anses derfor for lav og
sammenlignelig med ES-ruten, og ruten udgør et sammenligneligt
alternativ i forhold til det biologiske miljø i dansk farvand.
Den potentielle miljøpåvirkning anses for højere for NW-ruten
sammenlignet med ES-rutemuligheden på grund af det forventede
behov for yderligere interventionsarbejde langs denne rute, også i et
Natura 2000-område. Påvirkningsgraden anses derfor for at være høj,
og ruten udgør et værre alternativ i dansk farvand.
Rutepræference
Reference
RA-rute
Sammenlignelig
NW-rute
Værre
2.8
Konklusion
De to ruter, ES og RA, blev vurderet i forbindelse med VVM-redegørelsen for NSP2-projektet,
som blev sendt i offentlig høring fra den 27. juni til den 19. september 2017, hvor ES var den
24/28
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 225: Materiale fra Nord Stream 2 til brug for foretrædet for udvalget 31/1 om de miljømæssige aspekter ved projektet
1856540_0025.png
foretrukne rute for projektet og RA en alternativ rute. En tredje rute, NW-ruten, er blevet
vurderet som et muligt alternativ som en del af dette svar på høringssvaret modtaget fra
Energistyrelsen den 25. oktober 2017. Følgende aspekter er blevet undersøgt nøje som en
del af vurderingen:
Maritim sikkerhed
CWA risikoområde
Havbundsarbejde
Erhvervsfiskeri
Arealanvendelse
Militære øvelsesområder
Biologisk miljø
For hvert aspekt sammenlignes ES-ruten, som er den foretrukne rute i VVM-redegørelsen,
med to alternative ruter, RA og NW. RA- og NW-ruten er således blevet vurderet til at være
enten bedre, lidt bedre, sammenlignelig, lidt værre eller værre sammenlignet med ES
(reference)-ruten som afspejlet i Tabel 2-8.
Tabel 2-8 Opsummering af sammenligning af den foretrukne rute ES med rutealternativerne RA og NW
Relevante biologiske og
socioøkonomiske aspekter
ES-rute
Maritim sikkerhed
CWA risikoområde
Havbundsarbejde
Erhvervsfiskeri
Arealanvendelse
Militære øvelsesområder
Biologisk miljø
Reference
Reference
Reference
Reference
Reference
Reference
Reference
Rutepræference
RA-rute
Sammenlignelig
Værre
Lidt bedre
Lidt værre
Lidt værre
Lidt værre
Sammenlignelig
NW-rute
Værre
Bedre
Værre
Værre
Værre
Sammenlignelig
Værre
På baggrund af sammenligningen konkluderes det, at referenceruten ES er den foretrukne
rute for Nord Stream 2-projektet i dansk farvand med hensyn til miljømæssige og
socioøkonomiske aspekter. Følgende væsentlige overvejelser lå til grund for beslutningen:
Det primære trafiksepareringssystem i Bornholmsgat med 50.000 skibsbevægelser om
året påvirkes ikke af ES-ruten;
ES-ruten er planlagt til at undgå krydsning af området, hvor opankring og fiskeri
frarådes på grund af den mulige tilstedeværelse af kemiske våben eller CWA. Det
bemærkes dog, at NW-ruten er endnu længere væk fra CWA-området;
Omfanget af interventionsarbejde som f.eks. nedgravning efter rørlægning og/eller
placering af sten er begrænset til anlægsarbejdet langs ES-ruten, og den tekniske
kompleksitet er lav. Det bemærkes imidlertid, at det planlagte interventionsarbejde for
RA-ruten er af endnu mindre omfang.
ES-ruten går uden om områder med meget intensivt erhvervsfiskeri.
25/28
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 225: Materiale fra Nord Stream 2 til brug for foretrædet for udvalget 31/1 om de miljømæssige aspekter ved projektet
1856540_0026.png
ES-ruten indeholder positive aspekter i forhold til arealanvendelse af havområder (NSP
og NSP2 løber parallelt, og det optagne område, der kunne påvirke andre anvendelser af
havbunden, reduceres dermed mest muligt);
Der forventes ingen væsentlig påvirkning fra ES-ruten af beskyttede områder som f.eks.
Natura 2000-områder, HELCOM beskyttede havområder (MPA), Important Bird Areas
(IBA) eller Ramsar-områder;
ES-ruten er at foretrække i forhold til teknisk gennemførlighed, eksisterende viden fra
NSP og den kendte tilladelsesproces, idet den samtidig søger at undgå eller reducere
potentialet for betydelige miljøvirkninger.
Kommentar fra Energistyrelsen
3.
3.1
Yderligere bemærkninger til rutevalg og alternativer
Re. 1
VVM, side 50, pkt. 5.2, andet afsnit, og side 51, tredje afsnit: “Den endelige NSP-rute blev på daværende
tidspunkt anbefalet af Energistyrelsen som den bedste rørledningskorridor forbi Bornholm, under
hensyntagen til alle interessenters interesser, ...”
Kommentarer:
Energistyrelsen er af den opfattelse, at “anbefalet” er vildledende. Myndighederne anmodede på
daværende tidspunkt Nord Stream AG om at undersøge en sydøstlig rute med henblik på at vurdere, om
denne rute var bedre med hensyn til den nordlige linje. Energistyrelsen anbefaler ikke bestemte linjer til
selskaber men vurderer, på baggrund af de vigtigste alternativer og efter rådføring med andre relevante
ressourcemyndigheder, hvilken rute der er den foretrukne ud fra et miljømæssigt og sikkerhedsmæssigt
perspektiv.
Foreslået svar
Som beskrevet i bilaget til VVM-rapporten “Nord Stream 2, Valg af rute i dansk farvand”
identificerede, analyserede og gennemførte Nord Stream AG feltundersøgelser af en række
forskellige rørledningsruter i dansk farvand omkring Bornholm i perioden fra 2005 til 2009,
inden den foretrukne S-rute for projektet blev valgt. Dette omfattede ruter nord for Bornholm
i territorialfarvand og i EØZ samt ruter syd og øst for Bornholm i territorialfarvand og EØZ.
Som beskrevet i afsnit 1.1 rettede Folketingets Europaudvalg i november 2009, en måned
efter udstedelsen af anlægstilladelsen for Nord Stream rørledningerne, en række spørgsmål
til den daværende klima- og energiminister vedrørende tilladelsen. Ministeren blev bl.a. bedt
om at redegøre for mulighederne for at påvirke rørledningsruten for Nord Stream.
Spørgsmålet blev besvaret i et notat dateret 2. december 2009, som blev udarbejdet af
Energistyrelsen /2/.
Ifølge ordlyden i notatet
pålagde
Energistyrelsen Nord Stream at undersøge en rute som
svarer til den nu tilladte rute for Nord Stream rørledningerne. Pålægget blev givet med
baggrund i det såkaldte ALARP princip. Baseret på notatet, refereret i afsnit 1.1, er det Nord
Stream 2 AG’s forståelse, at processen med valg af rute foregik i tæt samarbejde med de
26/28
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 225: Materiale fra Nord Stream 2 til brug for foretrædet for udvalget 31/1 om de miljømæssige aspekter ved projektet
1856540_0027.png
danske myndigheder, og at myndighedernes råd og vurderinger vedrørende valg af rute blev
fulgt af Nord Stream.
3.2
Re. 2
VVM, side 51, pkt. 2): “NSP blev derfor på tidspunktet anbefalet af Energistyrelsen at undgå at bevæge
sig ind på det omstridte område.”
Kommentarer:
Energistyrelsen er af den opfattelse, at “anbefalet” er vildledende. Der pågik på dette tidspunkt
forhandlinger mellem den polske og den danske udenrigsminister om problemet. Da der ikke var nogen
fremdrift i denne proces, besluttede Nord Stream AG at opgive denne linje, jf. referat af møde den 5. juli
2007 mellem Nord Stream AG, Rambøll, Udenrigsministeriet, Søværnets Operative Kommando,
Miljøstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen og Energistyrelsen: “Selskabet sagde, at de havde opgivet den
oprindelige linje øst og syd for Bornholm, som gik igennem det område, som både Danmark og Polen
gjorde krav på.”
Foreslået svar:
I notatet dateret 2. december 2009 udarbejdet af Energistyrelsen /2/anføres følgende (se
afsnit 1.1):
“På det tidspunkt i 2006, hvor selskabet henvendte sig til de danske myndigheder, foretrak
det selv en linjeføring syd og Øst om Bornholm, og denne linjeføring fremgik af den
projektbeskrivelse, som blev sendt i høring i november 2006 i alle østersølandene. Polen
gjorde indsigelse mod denne linjeføring, da den går igennem et havområde, hvor grænsen i
Østersøen mellem Polen og Danmark endnu ikke er fastlagt ved aftale mellem de to lande, og
som begge lande hævder, er deres område. Der har tidligere været gjort forsøg på at
fastlægge grænsen, og Nord Stream projektet gav anledning til, at der blev afholdt et møde
mellem danske og polske myndigheder for om muligt at afklare spørgsmålet. Det lykkedes
ikke at finde en løsning, hvorefter de danske myndigheder måtte meddele Nord Stream AG,
at de uafklarede grænseforhold medførte, at området ikke stod til rådighed for rørledningen.”
Denne besked bekræftes igen i et brev fra Energistyrelsen dateret 20. november 2017 /3/,
hvori det anføres, at der endnu ikke er opnået enighed med Polen omkring grænserne, og at
grænserne i området stadig ikke er fastlagt. Området er således fortsat ikke til rådighed for
nedlæggelse af rørledninger med henblik på transport af kulbrinter.
Det er derfor tolkningen, at selskabet blev (og stadig er) informeret af de danske myndigheder
(som ligeledes anført af Energistyrelsen i ovenstående citater) om, at området ikke er til
rådighed for Nord Stream 2-projektet.
27/28
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 225: Materiale fra Nord Stream 2 til brug for foretrædet for udvalget 31/1 om de miljømæssige aspekter ved projektet
1856540_0028.png
4.
References
/1/
/2/
Nord Stream 2 AG, March 2017, Environmental Impact Assessment, Denmark. W-PE-
EIA-PDK-REP-805-010100EN
Danish Energy Agency, December 2009, Response to question 19, requesting a descrip-
tion of the options to affect the routing of Nord Stream in connection with the permission
for North Stream. J.nr. 1004-0060, Memo ref 3401/1001-1201
Danish Energy Agency, November 2017, Letter to Bech-Bruun, Request regarding the
sea area between Bornholm and Poland, Dated 20 November 2017, Ref.no. 2016 -
10638
Ramboll & Nord Stream AG, 2013, Nord Stream Extension, Project Information Docu-
ment (PID). N-GE-PER-REP-000-PID00000-A
Nord Stream AG, 2013, Nord Stream Extension, EIA programme, Denmark. N-PE-PER-
PEP-705-BPDK0100-A
Nord Stream 2 AG, June 2017, Route selection in Danish waters. W-PE-EIA-PDK-REP-
805-011500EN
Danish Maritime Authority, September 2017. Hearing response from the Danish Mari-
time Authority regarding the EIA for the Nord Stream 2 project, Email to the DEA dated
29. September 2017
Fugro Survey Limited, 2016, “Geophysical reconnaissance surveys reference route”,
Baltic Sea, Country Report Denmark. Doc.No. W-SU-REC-POF-REP-803-DEN000EN-02.
GEO Subsurface Expertise, 2016, “Geotechnical Survey – Denmark, Block R33, R34,
R35, R36, R37 and R38”, Doc.No. W-SU-REC-POF-REP-815-GEO108EN, Rev. 02, 2016-
12-16
MMIT Sweden AB, 2016, “Nord Stream 2, Detailed Survey, Denmark”, Doc.No. W-SU-
DET-POF-REP-808-DENOPREN-01, June 2016
DHI, 2016, “Seabed Sediments Survey Report for Danish Waters in 2015”. Doc. No. W-
PE-EIA-PDK-REP-810-BLFISUEN-03.
DHI, 2016, “Infauna report for Danish Waters in 2015”. Doc. No. W-PE-EIA-PDK-REP-
810-BLINFAEN-02.
DHI, 2016, “Chemical warfare Agents Report for Danish Waters in 2015”. Doc. No. W-
PE-EIA-PDK-REP-810-BLCWAREN-06.
/3/
/4/
/5/
/6/
/7/
/8/
/9/
/10/
/11/
/12/
/13/
28/28