Collective Impact
Realdania
Jarmers Plads 2
1551 København V
Til
Miljø- og Fødevareministeren
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
T 70 11 66 66
www.collective-impact.dk
Bedre incitamenter for naturtiltag i landbrugslandet
De regler og love, der har til formål at beskytte vores natur, har i nogle tilfælde util-
sigtede konsekvenser og gør naturen en bjørnetjeneste. Af frygt for at reglerne om
naturbeskyttelse vil omfatte begrænsninger for landbrugsdriften, vælger mange
landmænd ikke at lade naturen udvikle sig på arealer, som midlertidigt eller perma-
nent, er taget ud af drift. Hvis landmanden i stedet for frygt og usikkerhed vil opleve
tilskyndelse og belønning for at give plads til naturen på landbrugsarealerne, vil det
være til gavn for både naturen og landmanden.
Parterne i Collective Impact foreslår derfor, at der etableres en erstatnings-
ordning, der kan medvirke til at fjerne usikkerheden om mistet indtjening. Det
vil i sidste ende også gavne naturen, hvis arealer dermed ikke pløjes op for
aktivt at modvirke udvikling af natur.
En sådan erstatningsordning er en anbefaling, der har sit afsæt i en redegørelse
om, i hvilket omfang regler for naturbeskyttelse medfører konsekvenser, som mod-
virker landmandens interesse i at lade naturen få plads i landbrugslandet. Aarhus-
og Københavns Universiteter har udarbejdet hhv. en naturvidenskabelig og juridisk
redegørelse for parterne i Collective Impact
Det åbne land som dobbelt ressource.
Udbredelse og udvikling af ammoniakfølsom natur:
17. januar 2018
http://dce2.au.dk/pub/SR246.pdf
Naturtiltag i landbrugslandet – retlige konsekvenser:
https://cu-
ris.ku.dk/ws/files/186715165/IFRO_Rapport_265.pdf
Reglerne for at beskytte naturen er komplekse og svære at gennemskue konse-
kvenserne af for den enkelte landmand. Dermed kan reglerne for naturbeskyttelse -
på trods af formålet med dem - presse naturen væk fra landbrugslandskabet.
Mange landmænd vælger i dag jævnligt at pløje arealer op for at sikre, at der ikke
sker en indvandring af beskyttede eller fredede dyr og planter, og dermed tab af
genopdyrkningsretten. Det kan ske, fordi landmanden oplever eller frygter at blive
underlagt rådighedsbegrænsninger over sin jord og landbrugsdrift, hvis han lader
naturen få plads i landbrugslandet.
Eksempelvis kan en landmand opleve at få afslag på at bruge sin ret til at genop-
dyrke arealer, hvis genopdyrkningen vil have negative konsekvenser for naturtil-
standen i Natura 2000-områder. Lodsejeren vil modtage erstatning for det økonomi-
ske tab, som han vil opleve ved ikke at kunne dyrke arealet.
Samtidigt kan en landmand i medfør af enten artsfredningsbekendtgørelsen eller
naturbeskyttelseslovens § 29a opleve at få afslag på at bruge sin ret til at genop-
dyrke arealer, hvis beskyttede eller fredede arter er indvandret på arealet. Det kan
være f.eks. stor vandsalamander, markfirben eller maj-gøgeurt. Men i det tilfælde,
vil landmanden
ikke
modtage erstatning for den mistede genopdyrkningsret.
CVR-nr. 55 54 22 28 (Realdania)