MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 2: Topmødeerklæring og svinehandlingsplanen fra 2014, fra miljø- og fødevareministeren.

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 2
Offentligt

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 2: Topmødeerklæring og svinehandlingsplanen fra 2014, fra miljø- og fødevareministeren.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 2: Topmødeerklæring og svinehandlingsplanen fra 2014, fra miljø- og fødevareministeren.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Dato:

20. juni 2014

HANDLINGSPLAN FOR BEDRE DYREVELFÆRD FOR SVIN

En dansk svineproduktion, hvor dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd

Erklæring fra Svinetopmødet den 13. marts 2014

Svineproduktionen i Danmark er internationalt anerkendt for en ressourceeffektiv produktion

af både høj kvalitet og med høj fødevaresikkerhed.

Vi, fødevareministeren og repræsentanter for dansk landbrug, slagterierne, dyreværnsorgani-

sationerne, forbrugerorganisationer, dyrlæger og detailhandlen, er enige om at arbejde for

markante forbedringer i dyrevelfærden, der samtidig tilgodeser dansk landbrugs og fødevare-

sektorens høje anseelse og fremtidige vækstmuligheder.

Hovedvægten i indsatsen vil ligge i landbrugserhvervet. Men det er væsentligt, at også detail-

handlen og forbrugerne bakker op. Desuden skal gode rammevilkår understøtte, at dansk

landbrug fremover er et konkurrencedygtigt erhverv, der kan bidrage med indtjening og ar-

bejdspladser. Det er en forudsætning for at foretage de nødvendige investeringer i bedre dyre-

velfærd.

Vi deler den helt grundlæggende fælles anskuelse, at forbedringer i dyrevelfærd godt kan gå

hånd i hånd med fortsat vækst og konkurrenceevne for erhvervet.

Dette er udgangspunktet for denne topmødeerklæring.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 2: Topmødeerklæring og svinehandlingsplanen fra 2014, fra miljø- og fødevareministeren.

Større overlevelse blandt smågrise

Landbruget arbejder hen imod, at overlevelsesraten for pattegrise er hævet

med én gris pr. kuld i 2020. En fælles indsats starter nu.

På sigt skal alle søer gå fri

Landbruget har som målsætning, at mindst 10 % af diegivende søer skal gå fri i

farestalden i 2020. En fælles indsats starter nu.

Stop for kastration af smågrise

Landbruget har som målsætning, at kastration uden bedøvelse skal ophøre se-

nest i 2018. En fælles indsats starter nu.

Nedbringelse af antallet af halekuperede pattegrise

Andelen af halekuperede smågrise skal nedbringes markant. En fælles indsats

starter nu.

En styrket indsats mod mavesår hos søer og slagtesvin

Forekomsten af mavesår reduceres gennem bl.a. styrket sundhedskontrol. En

fælles indsats starter nu.

Dyrevelfærd indarbejdes i månegrisprojektet

Fokus på staldindretning der tilgodeser dyrevelfærd.

Større valgmulighed for forbrugerne, når det gælder dyrevelfærd

Slagterierne og detailhandlen forpligter sig til at arbejde for at give forbrugerne

mere information om og større valgmulighed i forhold til produkter med bedre

dyrevelfærd. En fælles indsats starter nu.

Side 2 af 12

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 2: Topmødeerklæring og svinehandlingsplanen fra 2014, fra miljø- og fødevareministeren.

På baggrund af ovenstående iværksætter fødevareminister Dan Jørgensen følgende handlings-

plan for bedre dyrevelfærd for svin. Handlingsplanen evalueres i 2. halvår af 2015 mhp. efter-

følgende orientering af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Fødevareministeriet nedsætter en følgegruppe, der overvåger fremdriften i handlingsplanen og

som årligt afrapporterer til fødevareministeren første gang ultimo 2015.

Større overlevelse blandt pattegrise og søer

Mål: Landbruget arbejder hen imod, at overlevelsesraten for pattegrise er hævet med

én gris pr. kuld i 2020.

Initiativ: Handlingsplaner på besætningsniveau for dødelighed

Virkemidler: Overvågning af pattegrisedødeligheden indarbejdes i besætningens sund-

hedsrådgivningsaftale. Opfyldelse af målsætningen vil bl.a. kræve bedre faringsovervåg-

ning og intensiveret overvågning i grisens første timer/dage. Endvidere vil der være be-

hov for forbedret klima i stald og bedre uddannelse. Mælkeerstatninger kan også være

med til at reducere dødeligheden. Valg af metode overlades til besætningsejeren.

For besætninger med en pattegrisedødelighed på over 25 % (total dødelighed) tager

landmanden og dyrlægen initiativ til at inddrage pattegrisedødeligheden i besætningens

sundhedsrådgivning. Initiativet udmøntes via en vejledning fra Fødevarestyrelsen til dyr-

læger og landmænd, hvoraf fremgår, at landmandens egne registreringer af dødelighe-

den danner grundlag for indgriben via sundhedsrådgivningen, når dødeligheden er over

25 % p.t. Overholdelsen af vejledningen indgår i Fødevarestyrelsens velfærdskontrol.

Grænsen på 25 % kan løbende justeres med henblik på indfrielse af målet. Det forven-

tes, at 10-20 % af besætningerne vil blive omfattet.

Avlsarbejdet og LG5 (flest overlevende pattegrise dag 5) fortsætter.

Tidsplan: Arbejdet med reduktion af pattegrisdødeligheden påbegyndes i 2014. Frem-

skridtene, herunder målopfyldelsen, evalueres hvert andet år. Første gang 2015.

Økologisk indsats for forbedring af dyrevelfærd mv. i svineproduktionen

Virkemidler: Den økologiske svineproduktion har også udfordringer omkring dyrevelfærd.

Det drejer sig bl.a. om at reducere pattegrisedødeligheden, som i den økologiske produk-

tion er højere end i den konventionelle samt sikre mere robuste avlslinjer/besætninger,

der er mere egnet til den økologiske produktionsmetode.

I et 4-årigt projekt (VIPiglets. Low mortality through birth of vital piglets) fra 1. januar

2014

–

31. december 2017 vil man via vurdering af risikofaktorer, avlsmål, manage-

ment, demonstration mv. søge at reducere pattegrisedødelighed fra 33 % til 20 % af to-

talfødte grise, øge fravænningsvægten med et kg. pr. gris samt give en ekstra gris pr.

kuld. GUDP har bevilget ca. 10 mio. kr. til dette projekt.

Parallelt hermed indgår der i myndighedsaftalen med Aarhus Universitet for 2014 et pro-

jekt om økologisk og konventionel svineproduktion på friland. I projektet udredes hvilke

danske og udenlandske svineracer og

–linjer,

der er egnede til frilandsproduktion, giver

Side 3 af 12

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 2: Topmødeerklæring og svinehandlingsplanen fra 2014, fra miljø- og fødevareministeren.

mere robuste pattegrise,

er bedre ”mødre” og har et roligere temperament og dermed en

lavere pattegrisedødelighed uden negativ påvirkning af råvarekvalitet/kødprocent. Endvi-

dere udredes årsager til pattegrisedødelighed i frilandsproduktion, herunder gennemgang

af igangværende dansk forskning i offentligt og privat regi, der omfatter sammenhæng

mellem pattegrisedødelighed og management, overvågning, hyttedesign, risiko for ihjel-

lægning m.v. Projektet understøtter/supplerer således GUDP-projektet.

Tidsplan: Initiativet er i gang.

Mål: Sodødeligheden reduceres

Initiativ:

Sundhedsrådgivning og avlsarbejde på so-området

Sodødeligheden

skal reduceres. Der foreligger ikke nye internationale sammenligninger

af sodødeligheden, men undersøgelser tyder på, at sodødeligheden

i Danmark er høj

(12,8 % i 2011). Erhvervet har en målsætning om, at sodødeligheden i 2013 skal være

reduceret med 25 % i forhold til 2007 og dermed være nedbragt til 11 %. Da der mang-

ler præcise data vedr. den samlede sodødelighed arbejdes der på at tilvejebringe et bed-

re datagrundlag med henblik på at kunne følge udviklingen på området.

En reduktion af sodødeligheden skal realiseres gennem avlsarbejde (styrket holdbarhed

og benstyrke) og bedre management. Endvidere vil nedbringelse af sodødeligheden i

nogle tilfælde kræve ændret foder og foderpraksis (halm), jf. nedenstående initiativ vedr.

fodersammensætning til søer og initiativet vedr. screening af sobesætninger for mavesår.

I medfør af Veterinærforlig I og II er der for 2013 fastsat en grænseværdi på 16 % for

sodødeligheden. Overskridelse af denne grænse udløser dette skærpet rådgivning. Ord-

ningen har dog endnu ikke kunnet iværksættes på grund af manglende data for dødelig-

heden på besætningsniveau. Indtil denne obligatoriske ordning kan iværksættes, tager

landmanden og dyrlægen i besætninger med en dødelighed på over 16 % selv initiativ til

at inddrage sodødeligheden i besætningens sundhedsrådgivning.

I medfør af Fødevareministeriets aftale med Aarhus Universitet gennemføres der en kort-

lægning af årsagerne til sodødelighed.

Avlsarbejdet fortsættes i regi af erhvervet.

Managementforbedringer udvikles af Videncenter for Svineproduktion og kanaliseres vi-

dere til producenterne gennem rådgivningstjenesten. Den nye ordning, hvor dyrlægen i

tvivlstilfælde kan udstede attest om dyrets transportegnethed til slagteri forventes i sig

selv at nedbringe den opgjorte sodødelighed.

Tidsplan: Evaluering hvert andet år, første gang 2016. Evalueringen udarbejdes af Føde-

varestyrelsen i samarbejde med erhvervet.

I forbindelse med første evaluering udarbejdes målsætninger for sodødeligheden på bag-

grund af anbefalinger fra følgegruppen.

Sodødeligheden omfatter søer, der dør ”af sig selv” eller aflives på bedriften.

Antal døde søer i pct. af årssøer.

Side 4 af 12

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 2: Topmødeerklæring og svinehandlingsplanen fra 2014, fra miljø- og fødevareministeren.

På sigt skal alle søer gå i løsdrift

Mål: Landbruget har som målsætning, at mindst 10 % af diegivende søer skal gå i

løsdrift i farestalden i 2020.

Initiativ: Støtteordning til brug for omlægning til løsdrift

Virkemidler: På sigt skal alle søer gå i løsdrift, også i farestalden. Danmark er i forvejen

blandt de bedste med hensyn til løsdrift i drægtighedsstald (EU-krav) og løbeafdeling

(national lovgivning). Der arbejdes hen imod, at mindst 10 % af de diegivende søer skal

gå i løsdrift i farestalden i 2020. Herved indsamles løbende erfaringer med løsdrift for fa-

rende og diegivende søer - samtidig vil der ske en udvikling af staldsystemerne if. til en

kortlægning af, hvilke systemer, der fungerer på den mest hensigtsmæssige måde i rela-

tion til pattegrisedødelighed samt andre konsekvenser for velfærd hos grisene. Dette kan

fx være øget tilvækst grundet bedre adgang til yveret under diegivning og bedre plads

til, at alle grise kan hvile på et fast gulv.

I 2013 blev der oprettet en støtteordning til brug for frivillig omlægning til løsdrift i fare-

stalden. Støtteordningen udgjorde 10 mio. kr. i 2013 og 2014, men er for 2014 forhøjet

til 50 mio. kr. For 2015 er der mulighed for at søge støtte for 50 mio. kr.

Tidsplan: Opstart 2014. Udviklingen evalueres hvert andet år, dog første gang 2015.

Stop for kastration af pattegrise

Mål: Landbruget har som målsætning, at kastration uden bedøvelse skal ophøre se-

nest i 2018

Initiativ: Stop for kastration uden bedøvelse i 2018

Virkemidler: Der arbejdes hen imod et stop for kastration uden bedøvelse af pattegrise i

2018 i forlængelse af erklæring

indgået på EU-plan af producenter og slagterier. Også

andre har mulighed for at tilslutte sig erklæringen, herunder dyreværnsorganisationer og

medlemsstater.

Tidsplan: Udviklingen på området følges tæt.

Initiativ: Øget produktion af hangrise

Virkemidler: Der indgås efter indbydelse fra fødevareministeren aftale mellem svinepro-

ducenterne, slagterierne og detailhandelen om afsætning af kød fra ukastrerede hangri-

se. Kødet afsættes i detailhandelen som kød med bedre dyrevelfærd og betales evt. med

en markedsorienteret merpris. Kød fra ukastrerede hangrise kan ligeledes afsættes til

Målet i EU-erklæringen er at ophøre med kirurgisk kastration 1. januar 2018.

Side 5 af 12

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 2: Topmødeerklæring og svinehandlingsplanen fra 2014, fra miljø- og fødevareministeren.

markeder, som er forberedt herpå f.eks. UK og i mindre omfang Tyskland. Der skal i

samarbejde mellem parterne findes en acceptabel testmetode til sikring af, at de danske

forbrugere ikke oplever svinekød med ornelugt. Den i Tyskland og Holland anvendte

”Human Nose–metode” for kontrol

af ornelugt dokumenteres. Landbruget iværksætter

opdræt af ukastrerede hangrise i takt med afsætningsmulighederne.

Da Danmark afsætter ca. 10 mio. levende smågrise til primært Tyskland, og da Tyskland

er Danmarks største afsætningsmarked skal initiativet samordnes med de tilsvarende be-

stræbelser i Tyskland og evt. andre vigtige afsætningsmarkeder.

Tidsplan: Initiativet påbegyndes i 2014. Omfanget af produktionen af ukastrerede handyr

afhænger af afsætningsmulighederne og må afklares med detailhandelen. En forsigtig

vurdering er, at andelen af ukastrerede handyr på hjemmemarkedet kan stige fra 0 % af

hjemmemarkedet i 2014 til 500.000 hangrise i 2017 svarende til 5 % af alle handyr.

Initiativet evalueres hvert år første gang i 2015.

Initiativ: Forskningsprojekt med henblik på analysemetode for ornelugt i slag-

tekroppe af ukastrerede hangrise

Virkemidler: Der er i december 2013 bevilget et GUDP-udviklingsprojekt med navnet

”Ornelugt

- hurtigmetode til samtidig måling af skatol og androstenon” til brug for udvik-

ling af en hurtigmetode til identifikation af ornelugt i ukastrerede hangrise. Projektet har

et samlet budget på 13,4 mio. kr., hvoraf GUDP medfinansierer 5,6 mio. kr. og resten fi-

nansieres via bidrag fra bl.a. slagterier og Svineafgiftsfonden. Projektet er 4-årigt og af-

sluttes ultimo 2017.

Et positivt resultat af projektet er en central forudsætning for at begrænse/ophøre med

kastration af hangrise. Derfor bør projektet følges nøje og der bør

–

eventuelt i samar-

bejde med lignende projekter i Tyskland, Holland og Frankrig

–

udtrykkes en positiv

holdning til at understøtte yderligere udvikling eller markedsmodning af lovende teknolo-

gier, når projektet nærmer sig sin afslutning.

Tidsplan: Evaluering af projektets fremdrift 2016.

Initiativ: Avlsarbejde med henblik på at reducere forekomst af ornelugt

Rådgivning af producenter med henblik på opdræt af ukastrerede hangrise

Virkemidler: Det er vigtigt, at der er færrest mulige hangrise med ornelugt. Derfor er der

også fokus på arbejdet med at fremavle svin, hvor der i mindre grad forekommer orne-

lugt. Landbrug & Fødevarer har oplyst, at man i regi af Videncenter for Svineproduktion

og Danavl planlægger at afprøve ornelinjer fra andre lande, der skulle give mindre orne-

lugt.

Arbejdet i Danavl med henblik på at avle for reduceret ornelugt overvejes senere i 2014.

Det er imidlertid en udfordring, at der ikke er fastlagt grænseværdier for forekomst af

skatol og androstenon.

Rådgivning af svineproducenterne vedr. opdræt af ukastrerede hangrise intensiveres af

Videncenter for Svineproduktion.

Side 6 af 12

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 2: Topmødeerklæring og svinehandlingsplanen fra 2014, fra miljø- og fødevareministeren.

Tidsplan: Initiativet er i gang og intensiveres om nødvendigt. Afrapportering 2016.

Initiativ: Absorberende stoffer til reduktion af hangriselugt

Virkemidler: GUDP har netop bevilget et udviklingsprojekt som søger at reducere kon-

centrationen af androstenon i svinekød og dermed ornelugt.

Nye undersøgelser har vist, at fodertilskud indeholdende absorberende materialer, såsom

aktivt kul, kan reducere koncentrationen af androstenon i plasma og spæk og dermed

ornelugt. Dette projekt vil undersøge om et restprodukt fra en energiteknologi som inde-

holder 40-50 % restkul, biochar, har samme absorberende egenskaber som aktivt kul, og

kan reducere koncentrationen af androstenon og dermed ornelugt i svinekød.

Projektet vil generere vigtig viden om androstenonens omsætning, som kan anvendes til

at afdække nye muligheder for reduktion af koncentrationen af androstenon i svinekød.

Tidsplan: Initiativet igangsættes 1. august 2014. Afrapportering ultimo 2015.

Nedbringelse af antallet af halekuperede pattegrise

Mål: Andelen af halekuperede pattegrise skal nedbringes markant

Initiativ: Storskalaforsøg med ophør af halekupering

Virkemidler: Der iværksættes i samarbejde med Videncenter for Svineproduktion stor-

skalaforsøg med ophør af halekupering i integrerede besætninger med henblik på at ind-

samle erfaring vedr. de bagvedliggende årsager til halebid og afprøvning af nye stalde,

staldindretning og managementtilpasninger, stimuli og beskæftigelses- og rodematerialer

til grisen.

Derudover

er der under GUDP i 2013 bevilget et projekt vedr. ”Hele Haler”, der sigter på

1. generations produktionsstyringsværktøjer, der kan identificere problemområder, som

udløser udbrud af halebid.

Der etableres et netværk mellem svineproducenter om erfaringer. Endvidere inddrages

foderkonsulenter, dyrlæger og slagterier.

Forsøget koordineres med lignende tiltag i Sterksel i Holland og Nordrhein-Westfalen i

Tyskland og med projekter bevilget under GUDP herunder indenfor rammen af månegri-

sen.

Tidsplan: Opstart i 2013/14. Afrapportering i 2016.

Hertil kommer, at GUDP netop har netop bevilget et projekt med titlen

”Stikoncept

til gri-

se med lange haler”,

som vil undersøge om en slagtesti baseret på svenske erfaringer og

svensk indretning vil give anledning til en lavere forekomst af halebid end traditionelle

danske stier. Projektet har til formål at undersøge, om de to forskellige opstaldningsfor-

mer har forskellig dyrevelfærd, om opstaldningsformen påvirker forekomsten af halebid

og om der er forskelle i grisenes produktivitet i de to systemer. Projektet har et samlet

Side 7 af 12

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 2: Topmødeerklæring og svinehandlingsplanen fra 2014, fra miljø- og fødevareministeren.

budget på ca. 6 mio. kr., hvoraf ca. 3 medfinansieres af GUDP og resten finansieres via

bidrag fra bl.a. Videncenter for Svineproduktion og Danish Crown. Projektet løber over en

3-årig periode og afsluttes i 2017.

Tidsplan: Initiativet igangsættes 1. juli 2014. Første afrapportering i 2015.

Initiativ: Håndtering af mere halm i stalden i forbindelse med udfasning af hale-

kupering

Virkemidler: Udfasning af halekupering forudsætter bl.a. anvendelse af mere halm som

beskæftigelses- og rodemateriale. Der er behov for udvikling af teknologier som automa-

tisk og omkostningseffektivt kan tildele halm til svinene og samtidig håndtere den halm-

rige gylle.

Der er givet bevilling til et sådant projekt (Straw application for improved animal Welfare

and reduced environmental impact (straWell)) under GUDP i 2013. Projektdeltagerne er

Agrifarm, Aarhus Universitet, Videncenter for Svineproduktion, BoPil og SundsPerstrup

Betonvarefabrik. Projektet er på 9,7 mio. kr. over 2 år, hvoraf ca. 6,4 mio. kr. finansieres

af GUDP. I projektet testes et nyt prototypeanlæg til halmtildeling og gyllehåndtering.

Samtidig undersøges det, hvordan et standard eksisterende fodrings- og gyllesystem kan

håndtere mere halm.

Tidsplan: Projektet er 2-årigt og løber fra 1. januar 2014 til 31. december 2015.

Initiativ: Tildeling af beskæftigelses- og rodemateriale til svin

Virkemiddel: Det er vigtigt, at svin har adgang til beskæftigelses- og rodemateriale, så

de kan få opfyldt deres adfærdsmæssige behov. Det har bl.a. betydning i forhold til at fo-

rebygge halebid.

I de sidste 10 år har der på basis af EU-krav og supplerende nationale danske bestem-

melser om rodemateriale været krav om, at svin skal have permanent adgang til en til-

strækkelig mængde beskæftigelses- og rodemateriale. Fødevarestyrelsen konstaterer

dog, at kravene ikke altid opfyldes. Fødevarestyrelsen opdaterede i 2013 sin vejledning

om beskæftigelses- og rodemateriale med henblik på at gøre reglerne mere forståelige.

På den baggrund har Fødevarestyrelsen i april 2014 påbegyndt en kampagne, der dels

skal afdække om reglerne vedr. beskæftigelses- og rodemateriale til svin bliver over-

holdt, dels skal bidrage med vejledning om reglerne. Konstaterede overtrædelser kan

sanktioneres med indskærpelse, påbud og politianmeldelse. Dermed risikerer landman-

den at miste dele af sit EU-tilskud.

Kampagnen følges op af erhvervet via fokus på området i erhvervet egen Danish-kontrol.

Tidsplan: Kampagnen starter i april 2014 og løber indtil efteråret 2014.

En styrket indsats mod mavesår hos søer og slagtesvin

Mål: Forekomsten af mavesår reduceres gennem bl.a. styrket sundhedskontrol

Side 8 af 12

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 2: Topmødeerklæring og svinehandlingsplanen fra 2014, fra miljø- og fødevareministeren.

Initiativ: Udvidet sygdomskontrol (screening)

Virkemidler: Der iværksættes udvidet sygdomskontrol på slagterierne (USK) for søer i

form af en stikprøvevis screening for mavesår af alle sobesætninger med obligatorisk

sundhedsrådgivningsaftale.

Modellen for screening af mavesår hos søer indebærer, at der udtages mellem 20 og 30

maver fra i alt 1500 besætninger (dvs. screeningen kommer til at omfatte 90 % af alle

søer). For besætninger med alvorlige mavesår udarbejdes en handlingsplan, som en del

af sundhedsrådgivningen. På forhånd vurderes 20-25 % af besætningerne umiddelbart at

have behov for udarbejdelse af en handlingsplan. Der skal imidlertid udarbejdes en skala

for mavesår, og dernæst analyseres på eksisterende data førend omfanget af berørte be-

sætninger kan fastsættes endeligt.

Tidsplan: I 2014 udvikler Fødevarestyrelsen metode og proces. Screeningen løber fra

2014-2018. Fra 2015-2018 iværksættes opfølgende sundhedsrådgivning og handlings-

planer. Indsatsen evalueres fra 2016.

Initiativ: Ændring af fodersammensætning

Virkemidler: Der igangsættes drøftelser med Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svi-

neproduktion og foderstofbranchen om tilpasning af foder til søer, der i mindre omfang

forårsager mavesår, herunder i relation til hjemmeblandereffekten. Der sigtes på grovere

formalet foder, fibre og evt. fodertilskud.

Tidsplan: Drøftelser med Landbrug & Fødevarer og foderstofbranchen indledes i 2014.

Initiativ: Slagtesvin

–

forskning

Virkemidler: I et samarbejde mellem Københavns Universitet, Videncenter for Svinepro-

duktion samt Scotland Rural University College er der et forskningsprojekt undervejs

vedrørende mavesår hos slagtesvin. Forskningsprojektet har til formål at fastlægge, hvor

stort problemet med mavesår for slagtesvin er, herunder især hvor stort det velfærds-

mæssige problem er. Skyldes mavesår fodersammensætning, stress eller sygdom. Som

led i projektet gennemføres i en mindre stikprøve af slagteundersøgelser.

I medfør af Fødevareministeriets aftale med Aarhus Universitet udarbejdes der i 2014 en

vidensyntese vedr. omfang og årsagsforhold til mavesår hos slagtesvin, herunder pro-

duktionsformens betydning (konventionel, friland eller økologi) samt mulige tiltag til re-

duktion af forekomsten under hensyntagen til producenternes produktionsøkonomi, klima

og miljøbelastning. Vidensyntesen kan tjene som delvist grundlag for udarbejdelse af

forskningsprojektet.

Tidsplan: Projektet igangsættes 2015. Afrapportering sker i 2016.

Side 9 af 12

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 2: Topmødeerklæring og svinehandlingsplanen fra 2014, fra miljø- og fødevareministeren.

Dyrevelfærd indarbejdes i månegrisprojektet

Mål: Fokus på staldindretning der tilgodeser dyrevelfærd

Initiativ:

Dyrevelfærd indarbejdes i månegrisprojektet

Virkemiddel: Månegrisen er et innovationspartnerskab igangsat med regeringens innova-

tionsstrategi. Partnerskabet skal give input til fremtidig regulering, hvor svineproduktio-

nen reguleres i henhold til dens output frem for input. Desuden skal partnerskabet frem-

me visionen om, at øget miljøhensyn, øget dyrevelfærd og øget svineproduktion kan gå

hånd i hånd.

Månegrisen når målene gennem to spor, som spiller tæt sammen: 1) Ny teknologi, der

tager højde for dyrevelfærd, optimere udnyttelse af ressourcer og gør det muligt, at måle

emissioner fra produktionen og 2) opførelse af en fuldskala modelstald, der demonstre-

rer, at det er muligt og rentabelt at måle og minimere produktionens belastning af miljø,

dyr og omgivelser.

I teknologisporet er der under de to seneste ansøgningsrunder i regi af Grøn Udviklings-

og DemonstrationsProgram (GUDP) igangsat følgende 5 projekter med fokus på dyrevel-

færd:

Ornelugt - hurtigmetode til samtidig måling af skatol og androstenon

(jf. beskri-

velsen ovenfor)

Absorberende stoffer til reduktion af hangriselugt

(jf. beskrivelsen ovenfor)

3. Storskalaforsøg med ophør af halekupering (jf. beskrivelsen ovenfor)

Stikoncept til grise med lange haler (Special-H)

(jf. beskrivelsen ovenfor)

Straw application for improved animal Welfare and reduced environmental impact

(straWell)

(jf. beskrivelsen ovenfor)

Ud over at indfri deres respektive målsætninger understøtter projekterne, at der på tids-

punktet for design og opførelse af modelstalden er mulighed for at indtænke et højt ni-

veau af dyrevelfærd i den samlede balance mellem krav til produktion, driftsøkonomi,

målinger af emissioner, reduktion af emissioner og hensyn til dyrevelfærd og

–sundhed.

Det samme gælder videreudviklingen af modelstalden og/eller i de stalde, som forudses

opført med inspiration fra modelstalden

–

og i øvrige stalde.

Tidsplan: Månegrispartnerskabet løber i perioden 2012

–

2017. Teknologiudviklingspro-

jekterne har opstart i perioden december 2013

–

medio 2014.

Større valgmulighed for forbrugerne, når det gælder dyrevelfærd

Mål: Slagterierne og detailhandlen forpligter sig til at arbejde for at give forbrugerne

mere information om og større valgmulighed i forhold til produkter med bedre dyre-

velfærd

Initiativ: Udvikling af tiltag, der kan øge forbrugernes valgmulighed

Side 10 af 12

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 2: Topmødeerklæring og svinehandlingsplanen fra 2014, fra miljø- og fødevareministeren.

Virkemidler: På topmødet om dyrevelfærd den 13. marts 2014 har primærproducenterne,

slagterierne og detailhandelen forpligtet sig til at arbejde for at give forbrugerne mere in-

formation om og større valgmulighed i forhold til produkter med bedre dyrevelfærd. En

fælles indsats starter nu.

En merpris for dyrevelfærdsprodukter kan bidrage til finansiering af svineproducenternes

dyrevelfærdsinitiativer.

Valgmuligheden kan fx etableres gennem mærkningsordninger, enten ved at udbrede

kendskabet til eksisterende kommercielle mærker og/eller ved et statsligt mærke, der

enten kan stå alene eller fungere som paraply for eksisterende kommercielle mærker.

Der kan også være tale om andre tiltag.

Detailhandelen har principielt accepteret at ville medvirke til øgede valgmuligheder for

forbrugerne. Der igangsættes drøftelser mellem parterne om hvilke tiltag, der kan være

relevante.

Tidsplan: Drøftelser med parterne påbegyndes straks.

Undervisning i dyrevelfærd

Mål: Øge viden om og forståelse for dyrevelfærd via undervisning

Initiativ: Bedre uddannelse

Virkemidler: I medfør af landbrugsloven er der fastsat uddannelseskrav for den besæt-

ningsansvarlige i forbindelse med egentligt erhvervsmæssigt husdyrhold. Uddannelses-

kravets overordnede formål er at sikre, at den person, der har ansvar for pasning af dy-

rene har kendskab til reglerne på dyrevelfærdsområdet samt til forebyggelse og håndte-

ring af dyrevelfærdsproblemer i besætningen. Men landbrugsuddannelserne kan udvikles

og forbedres med fokus på undervisning i velfærd og hertil tilpasset undervisningsmate-

riale.

Initiativet skal gennemføres i samarbejde med Undervisningsministeriet og erhvervet.

For landbrugsmedarbejderne

–

herunder udenlandske

–

der er beskæftigede med svine-

produktion igangsættes arbejdet med at vurdere behovet og mulighederne for at indføre

krav om deltagelse i et kursus i dyrevelfærd med fokus på dyrevelfærdsinitiativets mål-

sætninger

. Et eventuelt kursus forventes at kunne tilrettelægges i sammenhæng med

det obligatoriske medicinhåndteringskursus og kunne afholdes af de praktiserende dyr-

læger på grundlag af undervisningsmateriale godkendt af Fødevarestyrelsen

Der skal igangsættes samarbejde mellem myndighederne og erhvervet mhp. afdækning

af interessen for at tilbyde og udvikle et koncept for efteruddannelse af landbrugsmedar-

bejderne.

I medfør af Lov om hold af dyr er der fra 2013 indført krav om at personer, der beskæftiger sig med pasning af le-

vende mink skal have gennemført et kursus af mindst 8 timers varighed.

Side 11 af 12

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 2: Topmødeerklæring og svinehandlingsplanen fra 2014, fra miljø- og fødevareministeren.

Tidsplan: Samarbejdet med erhvervet samt Undervisningsministeriet igangsættes i 2014.

Iværksættes i skoleåret 2015.

Fremme dyrevelfærden på internationalt niveau

Mål: Løfte dyrevelfærden på tværs af EU

Initiativ:

International indsats for forbedring af dyrevelfærden

Virkemidler: Som et overordnet tiltag vil der blive fokuseret på mulighederne for at for-

bedre dyrevelfærden internationalt. Ud over det ovennævnte tiltag vedrørende mulighe-

den for et internationalt forskningssamarbejde vil der blive sat fokus på mulighederne for

at fremme arbejdet med dyrevelfærden på EU-plan, herunder i forhold til at koordinere

indsatsen med andre EU-lande i forhold til mulighederne for at undgå halekupering og

kastration samt sikre flere løse søer.

Tidsplan: Tiltaget gennemføres løbende i relevante fora og i forbindelse med møder med

relevante aktører.

Side 12 af 12