MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 192
Offentligt

MARINE OMRÅDER 2016

NOVANA

Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

nr. 253

2018

AARHUS

UNIVERSITET

DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

[Tom side]

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

MARINE OMRÅDER 2016

Novana

Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

nr. 253

2018

Jens Würgler Hansen (red.)

Aarhus Universitet, Institut for Bioscience

AARHUS

UNIVERSITET

DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Datablad

Serietitel og nummer:

Titel:

Undertitel:

Forfatter:

Institution:

Udgiver:

URL:

Udgivelsesår:

Redaktion afsluttet:

Faglig kommentering:

Kvalitetssikring, DCE:

Finansiel støtte:

Bedes citeret:

Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 253

Marine områder 2016

NOVANA

Jens Würgler Hansen (red.)

Aarhus Universitet, Institut for Bioscience

Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ©

http://dce.au.dk

Januar 2018

Medarbejdere i Miljøstyrelsen; DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi; Bo Riemann, Institut for

Bioscience, Aarhus Universitet

Poul Nordemann Jensen

Miljø- og Fødevareministeriet

Hansen, J.W. (red.) 2018: Marine områder 2016. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt

Center for Miljø og Energi, 140 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Energi nr. 253

http://dce2.au.dk/pub/SR253.pdf

Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse

Sammenfatning:

I 2016 var der status quo for nogle parametre i forhold til de senere års positive udvikling i hav-

miljøet, mens der var en mindre tilbagegang for andre parametre. Året var karakteriseret ved en

høj afstrømning og dermed en stor tilførsel af næringsstoffer fra land i starten af året (og i slutnin-

gen af 2015), relativt høje temperaturer og vind vekslende mellem kortere perioder med en del

vind og længere perioder med svag vind. Til trods for den store afstrømning i årets start var næ-

ringsstofkoncentrationerne hovedsageligt lave, og i enkelte tilfælde de hidtil laveste siden 1989.

Væksten (primærproduktion) og mængden af planteplankton (klorofyl) var forøget i forhold til

niveauet for de seneste år, mens vandets klarhed var gennemsnitligt for perioden siden midten af

1990’erne. Forholdene i de frie vandmasser var således samlet set dårligere end i perioden

2012-2015. Ålegræssets generelt positive udvikling i de senere år stagnerede i nogle områder,

mens der var en mindre tilbagegang i andre områder. Dækningsgraden (total) af makroalger i

kystvande og på stenrev var forøget i forhold til 10 år tidligere, mens udviklingen var stagneret i

fjordene. Der var indikationer på, at forholdene for bundfaunaen generelt var dårligere i de

mere åbne farvande (Nordsøen/Skagerrak) end i de kystnære indre farvande. Bestanden af

spættet sæl er mangedoblet over en længere årrække, men den har været rimelig stabil de

seneste år, hvor bestanden af gråsæl er forøget markant. Tætheden af marsvin varierer meget

fra år til år, men overordnet ser bestandene i Nordsøen og de indre danske farvande ud til at

være stabile, mens bestanden i Østersøen er kritisk truet. Til trods for de senere års observerede

forbedringer af miljøtilstanden viste udviklingen i 2016, at de danske farvande fortsat er meget

sårbare over for påvirkninger og endnu langt fra målet om en stabil god miljøtilstand. Ud over

belastningen med næringsstoffer (eutrofiering) påvirkes miljøtilstanden negativt af mange an-

dre forhold såsom fiskeri, klimaforandringer og miljøfarlige stoffer. De fleste miljøfarlige stoffers

koncentration var på niveau med eller lavere end tidligere, men koncentrationerne af enkelte

tungmetaller (kviksølv, bly og cadmium) samt bromerede flammehæmmere (PBDE) var flere

steder så høje, at disse stoffer kan have uønskede effekter i vandmiljøet. Sammenfattende viser

data fra det nationale overvågningsprogram, at indsatsen for at sikre et bedre havmiljø virker.

Men havmiljøet er forsat under stort pres og responderer kun langsomt på de forbedrende tiltag.

Overvågning, marine områder, miljøtilstand, klima, næringsstoffer, iltsvind, ålegræs, makroalger,

bundfauna, miljøfarlige stoffer, plankton, monitoring, marine areas, environmental quality,

climate, nutrients, hypoxia, eelgrass, macroalgae, bottom fauna, hazardous substances

Anne van Acker

Forfatterne/Anne van Acker

Alger og fauna på boblerev nord for Læsø. Foto Karsten Dahl

978-87-7156-303-0

2244-9981

140

Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) som

http://dce2.au.dk/pub/SR253.pdf

NOVANA er et program for en samlet og systematisk overvågning af både vandig og terrestrisk

natur og miljø. NOVANA erstattede 1. januar 2004 det tidligere overvågningsprogram NOVA-

2003, som alene omfattede vandmiljøet.

Emneord:

Layout og sproglig kvalitetssikring:

Illustrationer:

Foto forside:

ISBN:

ISSN (elektronisk):

Sideantal:

Internetversion:

Supplerende oplysninger:

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Indhold

Forord

Sammenfatning

Summary

Indledning

113

114

119

125

135

140

Del 1 – Påvirkninger af de danske farvande

Klimatiske forhold

Del 2 – Tilstand og udvikling i miljø- og naturkvaliteten

Næringsstofkoncentrationer

Planteplankton og vandets klarhed

Iltforhold

Bundplanter - ålegræs og makroalger

Bundfauna

Havpattedyr - sæler og marsvin

Miljøfarlige stoffer og biologiske effekter

Del 3 – Sammenfattende diskussion

10 Tilstand og udvikling

11 Ordliste

12 Referencer

Bilag 1 Beskrivelse af anvendte indeks og korrektioner

for klimatiske variationer

Bilag 2 Dataanalyse – bundplanter

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

[Tom side]

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Forord

Denne rapport udgives af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus

Universitet (DCE) som et led i den landsdækkende rapportering af det Nati-

onale program for Overvågning af VAndmiljøet og NAturen (NOVANA).

NOVANA er fjerde generation af nationale overvågningsprogrammer, som

med udgangspunkt i Vandmiljøplanens Overvågningsprogram blev iværksat

efteråret 1988. Nærværende rapport omfatter data til og med 2016.

Overvågningsprogrammet er målrettet mod at tilvejebringe det nødvendige

dokumentations- og videngrundlag til at understøtte Danmarks overvåg-

ningsbehov og -forpligtelser, bl.a. i forhold til en række EU-direktiver inden for

natur- og miljøområdet. Programmet er løbende tilpasset overvågningsbeho-

vene og omfatter overvågning af tilstand og udvikling i vandmiljøet og natu-

ren, herunder den terrestriske natur og luftkvalitet.

DCE har som en væsentlig opgave for Miljø- og Fødevareministeriet at bidrage

med forskningsbaseret rådgivning til styrkelse af det faglige grundlag for mil-

jøpolitiske prioriteringer og beslutninger. Som led heri forestår DCE med bi-

drag fra Institut for Bioscience og Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Univer-

sitet den landsdækkende rapportering af overvågningsprogrammet inden for

områderne ferske vande, marine områder, landovervågning, atmosfæren samt

arter og naturtyper.

I overvågningsprogrammet er der en arbejds- og ansvarsdeling mellem fag-

datacentrene og Miljøstyrelsen (MST). Fagdatacentret for grundvand er pla-

ceret hos De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

(GEUS), fagdatacentret for punktkilder hos MST, mens fagdatacentrene for

vandløb, søer, marine områder, landovervågning samt arter og naturtyper er

placeret hos Institut for Bioscience, Aarhus Universitet og fagdatacentret for

atmosfæren hos Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet.

Denne rapport er udarbejdet af Det Marine Fagdatacenter (M-FDC), og den

har været i høring hos MST. Rapporten er baseret på data indsamlet af MST,

M-FDC, Swedish Meteorological and Hydrological Institute (SMHI), Institute

of Marine Research in Kiel (IMR) og International Council for the Exploration

of the Sea (ICES).

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Sammenfatning

Jens Würgler Hansen

Den landsdækkende status for havmiljøet i 2016 kan sammenfattes i nedenstå-

ende hovedpunkter.

Klimatiske forhold

•

I 2016 var lufttemperaturen 1,3 ºC varmere end normalperioden (1961-

1990), men på niveau med den seneste 10-årige referenceperiode (2006-

2015). Specielt februar, maj, juni, september og december var relativt varme,

hvorimod januar, april, oktober og november var forholdsvis kolde.

•

Vindhastigheden i 2016 var under niveauet for normalperioden igennem

hele året, men kun lidt under niveauet for referenceperioden. Vinden kom

hovedsageligt fra sydlige og sydvestlige retninger med undtagelse af maj

og oktober, hvor den slog om til mere østlige retninger, hvilket medførte

større udstrømning af vand fra Østersøen.

•

Nedbørsmængden i 2016 var på niveau med normalperioden. Det regnede

meget i april, juni og juli men kun lidt i maj, september og december.

•

Ferskvandsafstrømningen fra land var relativ høj i starten af 2016 og lav i

december, hvilket resulterede i en gennemsnitlig afstrømning på niveau

med den seneste referenceperiode, men 13 % højere end for normalperio-

den.

•

Antallet af solskinstimer i 2016 var på niveau med de senere år.

•

Vandtemperaturerne i 2016 var gennemsnitlige for perioden efter 2000,

men varmere end normalperioden. I fjorde og ved kystvande og i overfla-

devandet i de åbne indre farvande var vandet henholdsvis 0,9 ºC og 1,5 ºC

varmere end normalen. Bundvandet var 1,2 ºC varmere end normalen.

•

Havtemperaturen i 2016 var gennemsnitlig vurderet i forhold til perioden

siden 2000. Havtemperaturen er dog generelt steget 1-1,5 ºC i løbet af de

sidste 30-40 år.

•

Siden midten af 1980’erne er havvandet blevet mere surt (ca. 0,2 pH lavere i

de åbne indre farvande og ca. 0,1 pH lavere i fjorde og kystvande).

Koncentrationer af næringsstoffer

•

Månedsmidlerne for koncentrationerne af opløst uorganisk kvælstof i 2016

var generelt lave for fjorde og kystvande samt åbne indre farvande, med

undtagelse af februar, hvor stor tilførsel fra land gav højere koncentratio-

ner.

•

Månedsmidlerne for koncentrationerne af opløst uorganisk fosfor i 2016

var også lave især i fjorde og kystvande men også i overfladevandet i de

åbne indre farvande. Desuden var koncentrationerne af opløst uorganisk

fosfor lave i årets sidste måneder i både fjorde og kystvande og de åbne

indre farvande formodentlig som følge af optag af opløst uorganisk fosfor

ved den sene efterårsopblomstring. I bundvandet i de åbne indre farvande

var koncentrationen derimod lidt højere end i 2014 og 2015.

•

Den potentielle kvælstofbegrænsning i fjorde og kystvande var i 2016 på

niveau med 2015 men mindre end de senere år, hvilket skyldes den større

ferskvandsafstrømning fra land i vintermånederne. I de åbne indre far-

vande var den potentielle kvælstofbegrænsning derimod lige så stor som

i de seneste ca. 15 år.

•

Den potentielle fosforbegrænsning i 2016 var den hidtil højeste i fjorde og

kystvande, hvilket skyldes et stort optag af fosfat i forårsmånederne og en

formodet beskeden fosforfrigivelse fra sedimentet hen over sommeren og

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

•

i det tidlige efterår. I de åbne indre farvande var den potentielle fosforbe-

grænsning på niveau med de senere år.

Årsmidlerne for koncentrationen af opløst uorganisk kvælstof i overflade-

vandet i fjorde og kystvande samt åbne indre farvande viste, at der efter

en periode med reduktion ikke er sket nogen signifikant udvikling i kon-

centrationen siden 2003.

Årsmidlerne for koncentrationerne af opløst uorganisk fosfor i fjorde og

kystvande samt åbne indre farvande faldt kraftigt i 1990’erne, men der er

ikke sket yderligere fald siden omkring 1998. Koncentrationen i de åbne

indre farvande har ligget lidt højere de seneste 10-15 år, hvilket formentlig

skyldes stigende koncentrationer i Østersøen.

Reduktionen i næringsstofkoncentrationer siden slutningen af 1980’erne

tilskrives i stor udstrækning spildevandsrensning af fosfor og en reduk-

tion i landbrugets kvælstofoverskud. Der er altså en tydelig positiv effekt

af den danske indsats. Tilsvarende initiativer i vore nabolande kan have

medvirket til de lavere koncentrationer i de åbne farvande.

I den danske del af Nordsøen og Skagerrak var der i 2016 relativt høje kon-

centrationer af de opløste uorganiske næringsstoffer.

Planteplankton og vandets klarhed

•

Miljøtilstanden i de åbne vandmasser i 2016, vurderet på algevækst (pri-

mærproduktion) og mængden af planteplankton (klorofyl), var markant

dårligere end i perioden 2012-2015 og svarende til niveauet for perioden

2000-2011.

•

Algevæksten i 2016 var højere end i de foregående år, både i fjordene og i

de åbne indre farvande. Niveauet var lavere end i 1980’erne og begyndel-

sen af 1990’erne, men de senere års tendens til et fald er brudt.

•

Mængden af planteplankton (klorofylkoncentrationen) i 2016 fulgte den

generelle stigning i væksten af planteplankton over de sidste ca. fem år, og

koncentrationen for både fjorde og åbne indre farvande svarede til ni-

veauet i 1990’erne og i 00’erne.

•

Vandets klarhed i 2016 var på niveau med tidligere år i fjordene. For de

åbne indre farvande var der en mindre stigning (forbedring) i forhold til

2015 men et fald i forhold til perioden 2012-2014.

•

Stigningen i algevæksten og mængden af planteplankton i 2016, bekræfter

den dokumenterede tætte kobling mellem disse miljøparametre og den

landbaserede tilførsel af kvælstof. I slutningen af 2015 var kvælstoftilførs-

len stor, ferskvandsafstrømningen i 2016 var høj i starten af året og over

middel for året som helhed, og desuden blev havmiljøet tilført en stor

mængde kvælstof i forbindelse med ulykken på Fredericia Havn i februar.

Samlet set indikerer det en stor tilførsel af kvælstof, hvilket kan forklare

tilbagegangen i miljøtilstanden i vandsøjlen.

Iltsvind

•

Iltsvindet udviklede sig markant i 2016 i en række områder, lige som det var

tilfældet i 2014 og 2015. Iltsvindet var desuden kendetegnet ved at starte

usædvanlig tidligt og slutte usædvanlig sent i de hårdest ramte områder.

•

Det udbredte iltsvind i 2016, trods de relativt gennemsnitlige klimatiske for-

hold (referenceperiode 2006-2015), skyldes formodentlig delvist de foregå-

ende års (2013-2015) forøgede iltsvind, som har gjort farvandene mere sår-

bare for udvikling af iltsvind. Desuden har eutrofiering fra den store af-

strømning fra land i slutningen af 2015 og starten af 2016 sammen med et

formodet bidrag fra Nordsøen og næringsstoftilførslen i forbindelse med

ulykken ved Fredericia bidraget til at forstærke iltsvindet.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

•

Det totale iltsvindsareal i september 2016 var det største siden 2008. En

femtedel af iltsvindsarealet var påvirket af kraftigt iltsvind.

•

De tidligste iltsvind uden for de permanente iltsvindsområder blev alle-

rede registreret i april (sydlige Lillebælt og Flensborg Fjord) og maj (mange

områder). I enkelte områder blev der først registreret iltsvind i juni (Lim-

fjorden og Horsens Fjord). Der var fortsat iltsvind enkelte steder ved ilt-

svindsrapporteringens afslutning midt i november.

•

Særlig berørte områder, hvad angår varighed og intensitet af iltsvind, var

de dybere områder af Lillebælt, Det Sydfynske Øhav, Øresund og de øst-

jyske fjorde Aabenraa Fjord og Flensborg Fjord (Sønderborg Bugt). Desu-

den var iltsvindet særlig intenst i Limfjorden og Haderslev Fjord i septem-

ber. I september og oktober var der iltfrit i bundvandet i en del områder

og frigivelse af giftig svovlbrinte fra havbunden, hvilket også var tilfældet

i enkelte områder helt ind i november.

•

Iltindholdet i bundvandet i fjorde og kystvande har varieret inden for et for-

holdsvis snævert interval og var i 2016 blandt de lavest registrerede siden

starten af 1980’erne.

•

Iltindholdet i bundvandet i de åbne indre farvande har varieret, men over-

ordnet været faldende siden midten af 1960’erne, og iltkoncentrationen i

2016 var den tredje laveste registreret i perioden.

Bundplanter

•

I perioden 1989-2016 har der været en signifikant tilbagegang i ålegræssets

maksimale dybdeudbredelse i yderfjorde, inderfjorde og Limfjorden, mens

der ikke har været nogen signifikant udvikling i kystvande.

•

I de seneste 10 år (2007-2016) er der dog sket en signifikant positiv udvik-

ling i ålegræssets hovedudbredelse og maksimale dybdeudbredelse i kyst-

vande og Limfjorden. Der har også været en signifikant positiv udvikling

for hovedudbredelsen i yderfjorde. I Limfjorden er den maksimale dybde-

udbredelse således forøget med 32 % og dybdegrænsen for hovedudbredel-

sen med 31 % siden 2007. Imidlertid ses i de seneste 2-3 år en stagnation i

den positive udvikling i inderfjorde og Limfjorden.

•

For perioden 1989-2016 er der generelt en tendens til, at ålegræsset dækker

en stadig mindre del af bunden langs de undersøgte transekter. Siden 2007

har der dog været en signifikant fremgang i dækningsgraden på 1-2 og 2-4

m’s dybde i Limfjorden, på 1-2 m’s dybde i inderfjorde, samt på dybder

over 4 m i kystvande. Imidlertid ses i de seneste 2-3 år (2014-2016) en stag-

nation eller mindre tilbagegang i dækningsgraden af ålegræs på samtlige

dybder i både inderfjorde, yderfjorde og kystvande, mens der har været

en fremgang i Limfjorden.

•

Den reducerede tilførsel af næringsstoffer siden slutningen af 1980’erne ser

ud til at have en begyndende positiv effekt på ålegræssets udbredelse. De

seneste 2-3 år er den positive udvikling dog generelt stagneret sammenfal-

dende med en forringelse af ilt– og lysforholdene i vandsøjlen.

•

Set over hele overvågningsperioden (1990-2016) har der været en signifi-

kant positiv udviklingstendens i både makroalgernes totale og kumule-

rede dækningsgrad i inderfjorde, yderfjorde, kystområder og på stenrev i

åbne farvande, mens udviklingen i Limfjorden har været signifikant nega-

tiv.

•

I de seneste 10 år er der ligeledes sket en signifikant øgning af den totale

dækningsgrad af makroalger i kystvande og på stenrev, mens udviklingen

er stagneret i fjordene. Den kumulerede dækningsgrad af makroalger er

gået svagt tilbage i yderfjorde gennem de seneste 10 år, mens den er stag-

neret i de øvrige områder.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

•

Den totale algedækning på de undersøgte fem stenrev i Natura 2000-områder

i Kattegat var generelt god i 2016 og stort set på niveau med dækningsgra-

derne i 2014 og 2015.

Bunddyr

•

Artdiversiteten var generelt høj i kystvandene, når der tages højde for na-

turlige gradienter i diversitet relateret til vandets saltholdighed.

•

Bundfaunasamfundene i Nordsøen og Skagerrak havde en markant ander-

ledes artssammensætning end i kystvandene. Biomassen var knap dobbelt

så høj og individtætheden under det halve af tætheden i kystvandene. Her-

udover var artsantallet i den enkelte prøve (alfa-diversiteten) lav, mens arts-

rigdommen vurderet ud fra alle prøver fra et område (beta-diversiteten) var

høj, hvor mønstret relativt set var omvendt i kystvandene.

•

I lighed med prøvetagningen i 2015 tyder data fra 2016 på generelt ringere

miljøtilstand i Nordsøen og Skagerrak end i de indre danske farvande.

Denne vurdering er dog med det forbehold, at det er miljøklassifikationen

fra vandrammedirektivet, der er anvendt på de åbne områder. Der forelig-

ger endnu ikke en standardiseret og godkendt metode til miljøklassifika-

tion i de åbne farvande.

Sæler og marsvin

•

Spættet sæl er den mest almindelige sælart i Danmark og har haft en be-

standsfremgang fra ca. 2.000 dyr i 1976 til ca. 16.000 dyr i 2016, hovedsa-

geligt som følge af jagtfredningen i 1977 samt oprettelsen af en række sæl-

reservater med adgangsforbud.

•

Spættet sæl er opdelt i de fire forvaltningsområder/populationer Vadeha-

vet, Kattegat, den vestlige Østersø og Limfjorden. Vækstraterne tyder ge-

nerelt på, at de spættede sæler i Danmark nærmer sig den økologiske bæ-

reevne i deres områder.

•

Gråsælen har vist fremgang i de seneste 10 år, og i 2016 blev der registreret

op til 127 individer i Kattegat, 173 i Vadehavet og 589 i den danske del af

Østersøen. Det forventes, at den generelle stigning i antallet fortsætter i

alle områder i de kommende år. Op til ti gråsæler fødes nu hvert år i Dan-

mark (første fødsel i 2003) efter ca. hundrede års pause.

•

Overvågning af marsvin med lyttestationer viste, at i de seks vigtigste Na-

tura 2000-områder for marsvin i de indre danske farvande var antallet af

marsvin enten stabilt eller stigende.

•

På baggrund af data fra lyttestationer blev populationen af marsvin i Øster-

søen estimeret til ca. 500 individer, hvilket bekræfter, at bestanden er kri-

tisk truet.

•

Opgørelser af populationen af marsvin med skib og fly i Nordsøen, Ska-

gerrak, Kattegat, Bælthavet, Øresund og den vestlige Østersø indikerer, at

bestandene i disse områder er stabile.

Miljøfarlige stoffer og biologiske effekter

•

Det overordnede billede af den tidslige udvikling af niveauet af de forskel-

lige stofgrupper er en tendens til faldende eller stabile koncentrationer for

perioden 2004-2015. Dette gælder dog ikke metallerne kviksølv og bly,

hvor der blev observeret stigende trends i muslinger og fisk i nogle områ-

der i datasæt frem til 2015

•

I 2016 var koncentrationsniveauerne af en række miljøfarlige stoffer i mus-

linger og/eller fisk fra de danske farvande lige som tidligere år højere end

EU’s miljøkvalitetskrav (dvs. EQS-værdier), de nationale fastsatte miljøkva-

litetskrav (MKK) eller andre sammenlignelige internationale miljøvurde-

ringskriterier (dvs. OSPARs EAC og BAC). Dette gjaldt for kviksølv (Hg),

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

•

cadmium (Cd), bly (Pb), organotin (TBT) og bromerede flammehæmmere

(for PBDE, men ikke for HCBDD). For disse stoffer er der en risiko for, at de

kan have uønskede effekter i vandmiljøet og dermed have betydning for,

om lokale danske vandområder kan opnå god økologisk og kemisk til-

stand. Der var dog ingen overskridelser af de fastsatte fødevarekrav i mus-

linger eller fiskemuskel. For stofgrupperne perfluorerede stoffer (PFAS),

klorerede pesticider (DDT, HCH og lign.), dioxiner og PCB (undtagen PCB-

118) blev der ikke fundet overskridelser af de anvendte miljøvurderings-

kriterier efter omregning fra lever til muskel, selvom der var stor forskel

på niveauer imellem områderne, op til en faktor 20 for kviksølv og en fak-

tor 20-130 for enkelte dioxinlignende stoffer.

Hg: Indholdet af kviksølv var i 44 % af muslingerne over EQS-værdien på

stationerne i Øresund (med 33 %) og Køge Bugt (Kalvebodløbet) (4,5 gange).

I ti prøver af fiskemuskler var indholdet i 90 % af prøverne højere end EU’s

EQS-værdi med i gennemsnit 2,5 gange, når der ses bort fra den højeste

overskridelse på 18 gange EQS i Køge Bugt.

Cd og Pb: I muslinger var niveauet af cadmium og bly over de nationalt

fastsatte miljøkvalitetskrav i hhv. 89 % og 67 % af prøverne. Fødevarekra-

vene var dog ikke overskredet i hverken muslinger eller fiskemuskel, men

indholdet af cadmium i tre lever-prøver fra fisk var 3-5 gange over føde-

varekravet. Da fødevarekravet gælder for muskel, vurderes dette ikke at

være problematisk.

TBT: I muslinger var niveauet af TBT over EAC-værdien i den ene muslin-

geprøve, hvor TBT blev detekteret. TBT blev også påvist i en ålekvabbelever,

hvor det beslægtede stof triphenyltin blev fundet i begge ålekvabbeprøver

fra to kystnære stationer.

PAH: I 67-100 % af muslingeprøverne var niveauet over baggrundsni-

veauet for de enkelte PAH’er, mens der ingen overskridelse var af EQS

eller EAC-værdierne.

Dioxin og dioxinlignende PCB’er: Indholdet af de undersøgte dioxiner og

dioxinlignende stoffer var i de tre prøver af fisk, der foreligger resultater

for, under EQS-værdien. For PCB-kongenerne CB118 lå seks af ti resultater

over OSPARs BAC-værdi, og lipid-normaliserede data fra de fire muskel-

prøver var ligeledes over OSPARs EAC-værdi med op til en faktor 19. Li-

pid-normaliseringen er baseret på standard lipid-værdier for arterne, da

der ikke er målt lipid i alle fiskemusklerne.

PBDE: Indholdet af PBDE i de tre undersøgte prøver af fisk overskred EU’s

EQS-værdi med 15-75 gange.

Biologiske effekter i blåmuslinger: Niveauet af lysosomal membranstabili-

tet undersøgt i blåmuslinger fra to stationer i hhv. Storebælt og Øresund

tyder på, at muslingerne ikke har været udsat for væsentlig påvirkning af

miljøfarlige stoffer på de to stationer.

Biologiske effekter i ålekvabbe: Niveauet af de PAH-specifikke indikatorer

CYP1A og PAH-metabolitter samt flere typer af fejludviklede unger var

over BAC-værdien i de to undersøgte områder af Køge Bugt (Kalvebodlø-

bet) og Roskilde Fjord (Roskilde Bredning). Forekomsten af alvorligt mis-

dannede ålekvabbeunger var over EAC-værdien i Køge Bugt, hvilket indi-

kerer en væsentlig miljøpåvirkning på fiskenes udvikling.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Summary

In 2016, the positive development from previous years was maintained for

some parameters while there was a small decline for other parameters. The year

was characterised by a high run-off and accordingly high input of nutrients

from land during the beginning of the year (and at the end of 2015), relatively

high temperatures and wind varying between short windy periods and longer

periods with weak winds. Despite the relatively large run-off at the beginning

of the year, the nutrient concentrations were mainly low, and in a few cases the

lowest since 1989. The development of oxygen depletion was worse than ex-

pected from the weather conditions and the run-off from land.

The growth (primary production) and the amount (chlorophyll) of phytoplank-

ton were increased compared to the level of recent years, whereas the water

clarity was on average level for the period since the mid-1990s. The status of the

water bodies were thus overall worse than in period 2012-2015.

The general positive development of eelgrass in recent years stagnated in some

areas, while there was a small decline in other areas. The coverage (total) of

macro algae in coastal waters and on stone reefs was increased compared to 10

years earlier, while this trend had stagnated in the fjords.

The bottom fauna indicated that the conditions in general were worse in the

more open waters (North Sea/ Skagerrak) than in the coastal waters. The pop-

ulation of harbour seal has multiplied several times since 1970s but has been

reasonably stable the last couple of years and grey seal has increased signifi-

cantly in numbers. The abundance of harbour porpoise varies a lot from year

to year, but overall the population in the North Sea and the inner Danish wa-

ters seems to be stable, whereas the population in the Baltic Sea is seriously

threatened.

In spite of improved status of the environment in recent years, the changes in

2016 demonstrated that the Danish waters are still very vulnerable to stress and

still far away from the objective of a stable, good environmental status. In addi-

tion to the load of nutrients (eutrophication), the environmental status is also

affected negatively by many other conditions such as fishery, climate change

and hazardous substances.

The concentrations of most of the hazardous substances were at the same levels

or lower, as in previous years, but especially the concentrations of a few heavy

metals (mercury, lead, and cadmium) and brominated flame retardants (PBDE)

were so high at several locations that adverse biological effects might occur.

In summary, the data from the national monitoring programme showed that

the effort to secure an improved marine environment has succeeded. The ma-

rine environment is, however, still vulnerable to stress and the response to re-

duced stress takes a long time.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Indledning

Jens Würgler Hansen & Cordula Göke

De voldsomme iltsvind i 1980’erne, specielt i 1981 og 1986, førte til, at Folke-

tinget i foråret 1987 vedtog Vandmiljøplan I. Formålet med planen var at rette

op på vandmiljøet i Danmark ved samlet at reducere tabet af kvælstof og fos-

for fra landbrug, renseanlæg og industri med hhv. 50 % og 80 %. Reduktions-

målene fra Vandmiljøplan I blev fastholdt i Vandmiljøplan II fra 1998. Med

Vandmiljøplan III fra 2004 kom der ekstra fokus på landbrugets tab af fosfor

med krav om en halvering af fosforoverskuddet fra markerne inden 2015

kombineret med en yderligere reduktion af kvælstofudvaskningen på mindst

13 % ligeledes inden 2015. Efterfølgende blev der indgået en politisk aftale

’Grøn Vækst’ om supplerende tiltag – herunder etablering af randzoner langs

vandløb. Senest blev der i 2016 indgået en ny politisk aftale om reguleringen

af landbrugsproduktionen, en aftale der omtales som ’Landbrugspakken’.

Indsatsen til forbedring af havmiljøet er beskrevet i vandplaner (2009-2015),

vandområdeplaner (2015-2021) og i havstrategien (2012-2020).

Folketinget vedtog i 1987, at der skulle etableres et landsdækkende overvåg-

ningsprogram for en række fysiske, kemiske og biologiske variable (indika-

torer) for at kunne følge effekterne af Vandmiljøplan I. Indikatorerne skulle

være nogle, der i særlig grad påvirkes af vandmiljøets eutrofiering, dvs.

mængden af organisk stof, kvælstof og fosfor i vandmiljøet. Det første over-

vågningsprogram blev gennemført i årene 1988-1997 med en mindre revision

i 1993 (Miljøstyrelsen

1989, 1993).

Resultaterne herfra viste, at de valgte vari-

able i overvågningsprogrammet generelt var gode til at beskrive effekter af

organisk stof, kvælstof og fosfor for vandmiljøets kvalitet og dermed også an-

vendelige til at dokumentere forbedringer som følge af Vandmiljøplan I.

Indholdet af vandmiljøplanens overvågningsprogram blev i hovedtræk vi-

dereført i det reviderede program, NOVA-2003 (Miljøstyrelsen

2000),

som

blev gennemført fra 1998 til 2003. Dog blev det tidligere program udvidet

med overvågning af miljøfarlige stoffers forekomst, effekter og skæbne i

vandmiljøet. Målehyppigheden blev også intensiveret på bl.a. en række

kystnære stationer i de åbne farvande i de marine områder, og selvregistre-

rende målebøjer og modelberegninger blev inddraget i programmet. Den 1.

januar 2004 blev det reviderede Nationale Program for Overvågning af

Vandmiljøet og Naturen, NOVANA (Svendsen

m.fl. 2004)

iværksat med bio-

diversitet og naturtyper som nye elementer i overvågningsprogrammet. Det

efterfølgende overvågningsprogram, NOVANA 2011-2015 (plus 2016 som

overgangsår), er tilpasset implementeringen af vandramme- og habitatdirekti-

vet samt i en vis udstrækning havstrategidirektivet. Det betyder bl.a., at den

geografiske dækning er øget på bekostning af prøvetagningsfrekvens og tids-

serier.

Formålet med overvågningen

NOVANA-programmets overordnede formål på det marine område er at

følge udvikling, tilstand og påvirkninger af vandmiljøet.

Overvågningen gennemføres i forhold til behovene ud fra følgende kriterier

i prioriteret rækkefølge:

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

•

Opfyldelse af Danmarks forpligtigelser i henhold til EU-lovgivning og na-

tional lovgivning om overvågning af natur, vandmiljø og luftkvalitet.

•

Dokumentation af effekt og målopfyldelse af nationale handleplaner for

vandmiljø og natur, herunder vand- og naturplaner efter Miljømålsloven,

tiltag på landbrugsområdet samt det landsdækkende luftkvalitetsmåle-

program.

•

Opfyldelse af Danmarks forpligtigelser i henhold til internationale kon-

ventioner om natur og miljø.

I forlængelse af de overordnede formål skal overvågningen levere data-

grundlaget til at:

•

beskrive den kvantitative udvikling i en række væsentlige fysiske, kemi-

ske og biologiske variable, som bl.a. omfatter blomsterplanter, makroal-

ger, plankton, bundfauna, vandkemi og miljøfarlige stoffer.

•

belyse kvantitative sammenhænge mellem næringsstoftilførsel og biolo-

giske effekter og redegøre for betydningen af variationer i klima og bio-

logisk struktur.

•

give aktuel information om iltsvind.

•

vurdere langsigtede ændringer pga. menneskelige aktiviteter, herunder

ændret klima og habitatkvalitet.

•

etablere kvantitative sammenhænge mellem tilførsler og koncentrationer

af udvalgte miljøfarlige stoffer i sedimenter og biota i udvalgte områder

af kystvandene.

Områder og prøvetagningsprogram

Intensiteten af den nationale overvågning af det marine miljø varierer mel-

lem områderne. Således er tætheden af målestationer samt i nogle tilfælde

målefrekvensen og antallet af parametre større i de kystnære områder end i

de åbne farvande.

I de forskellige områder og på de forskellige stationstyper er der fokus på

følgende tre overordnede elementer: 1) fysiske og kemiske forhold i vandsøj-

len, 2) biologiske forhold i vandsøjlen og 3) kemiske og biologiske forhold

på bunden.

Figur 1.1-1.6

viser placeringen af NOVANA-stationerne i 2016,

hvor de forskellige typer målinger er foretaget, som danner grundlaget for

denne rapport. I rapporten omtales også overvågning af havpattedyr, og den

geografiske fordeling af denne overvågning er beskrevet i kapitlet om hav-

pattedyr.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Figur 1.1.

Prøvetagningsstationer for vandkemi-, saltholdigheds-, temperatur-, sigtdybde-, klorofyl- og fluorescensmålinger i

2016. Overvågningen af stationen ved Bornholm fordeles i et samarbejde med nabolandene (Tyskland, Sverige og Polen). Af-

grænsning af de danske farvandsområder er angivet ved den stiplede linje (EEZ-grænse, Exclusive Economic Zone).

Figur 1.2.

Prøvetagningsstationer for dyreplankton, planteplankton og primærproduktion i 2016. Afgrænsning af de danske

farvandsområder er angivet ved den stiplede linje (EEZ-grænse, Exclusive Economic Zone).

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Figur 1.3.

Prøvetagningsstationer til undersøgelse af bundfauna i 2016. Afgrænsning af de danske farvandsområder er angi-

vet ved den stiplede linje (EEZ-grænse, Exclusive Economic Zone).

Figur 1.4.

Prøvetagningsstationer til undersøgelse af makroalger kystnært samt på stenrev og boblerev i 2016. Afgrænsning af

de danske farvandsområder er angivet ved den stiplede linje (EEZ-grænse, Exclusive Economic Zone).

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Figur 1.5.

Prøvetagningsstationer til undersøgelse af ålegræs i 2016. Afgrænsning af de danske farvandsområder er angivet

ved den stiplede linje (EEZ-grænse, Exclusive Economic Zone).

Figur 1.6.

Prøvetagningsstationer til undersøgelse af miljøfarlige stoffer (MFS) i biota i 2016. BEF = biologiske effekter. Af-

grænsning af de danske farvandsområder er angivet ved den stiplede linje (EEZ-grænse, Exclusive Economic Zone).

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Del 1 – Påvirkninger af de danske farvande

Jens Würgler Hansen

Miljø- og naturforholdene i de danske farvande er reguleret af de fysiske betin-

gelser og af de menneskeskabte påvirkninger.

De fysiske forhold som vanddybde og bundstruktur er generelt stabile sam-

menlignet med de betydelige år til år variationer i andre fysiske forhold som

ferskvandstilførsel, vandudveksling, strømforhold, saltholdighed, tempera-

tur og lagdeling.

Effekterne af de menneskeskabte påvirkninger varierer i omfang fra år til år

og fra område til område dels pga. geografisk og tidslig variation i omfanget

og karakteren af de menneskelige aktiviteter, og dels fordi effekten af tab af

næringsstoffer og miljøfarlige stoffer til vandmiljøet afhænger af klimatiske

forhold som nedbør, vind og temperatur. Tilførsel af næringsstoffer og miljø-

farlige stoffer belaster havmiljøet, men også fiskeri, klapning af opgravet ma-

teriale, skibsfart, offshore industri, anlæg på søterritoriet, rekreative aktivite-

ter og indførsel af fremmede arter påvirker miljøforholdene.

Tilførslen af næringsstoffer har stor indflydelse på miljø- og naturkvaliteten i

farvandene. Udledning af store mængder næringsstoffer (eutrofiering) til vand-

miljøet medfører en stor produktion af planteplankton, som gør vandet mere

uklart. Mindre lys når derfor ned til bunden, hvorfor ålegræs og andre blom-

sterplanter samt makroalger ikke kan vokse til så stor dybde som tidligere.

Når planteplankton dør, synker det ned på bunden, hvor bakterier bruger ilt

til at nedbryde plankton og andet organisk materiale. Hvis vandsøjlen er lag-

delt, og der ikke tilføres tilstrækkeligt med ny ilt til bundvandet, opstår der

iltsvind, som kan medføre, at bunddyr, bundplanter og fisk dør. Eutrofiering

kan også øge risikoen for opblomstring af giftigt planteplankton, der kan mis-

farve vandet, danne skum og producere giftstoffer, som kan dræbe bunddyr og

fisk og medføre skaldyrsforgiftning af fugle, sæler og mennesker. Eutrofiering

fremmer ligeledes væksten af hurtigvoksende makroalger (enårig tang) som

søsalat og fedtemøg, som skygger for ålegræs og fremmer udvikling af iltsvind.

I visse områder opskylles der engang imellem store mængder tang og ålegræs,

hvilket forringer strandenes rekreative værdi. Reduceret udbredelse af ålegræs-

enge og skove af flerårig tang samt færre bunddyr giver dårligere betingelser

for opvækst af fisk. Eutrofiering påvirker således struktur og funktion af øko-

systemets komponenter (plankton, bundplanter, bunddyr og fisk) og resulterer

ofte i en lavere biodiversitet og et mere sårbart miljø.

Siden sidst i 1980’erne er der sket en markant reduktion i tilførslen af nærings-

stoffer til vandmiljøet (oligotrofiering). Først førte en forbedring af rensnin-

gen af spildevand fra byer og industri til et relativt hurtigt og stort fald i til-

førslen af fosfor. I midten af 1990’erne begyndte tilførslen af kvælstof at falde

hovedsageligt som følge af en række tiltag inden for landbruget. Oligotrofie-

ring har bevirket, at koncentrationen af fosfor og kvælstof i havmiljøet er

mindsket betydeligt. Det har ført til forbedringer for nogle parametre, mens

andre parametre ikke har responderet særlig tydeligt endnu. Oligotrofiering

er langt dårligere beskrevet en eutrofiering, da det er en relativ ny proces. Men

den tilgængelige viden viser, at oligotrofiering er en kompliceret proces, hvis

forløb afhænger af en lang række andre forhold end næringsstofkoncentrati-

oner, herunder fx ændringer af havbundens struktur (fysiske stabilitet) og

DEL 1

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

graden af ophobning af næringsstof i havbunden under eutrofieringen. For

en del af parametrene er der en tidsforsinkelse mellem den mindskede tilfør-

sel og responset, bl.a. fordi de strukturelle forhold har ændret sig og pga. in-

tern tilførsel af de ophobede næringsstoffer i havbunden. Desuden er det ikke

sikkert, at tilstanden vender helt tilbage til tidligere tider, da systemet kan

stabilisere sig i en ny tilstand.

Overfiskeri er en anden væsentlig presfaktor på marine økosystemer. Fisk og

skaldyr fjernes fra økosystemer, hvilket fører til ændringer i produktion og

energitransport mellem fødekæder, og fiskeri med bundtrawl medfører des-

uden en fysisk forstyrrelse af havbunden. Fiskeri kan også påvirke systemers

følsomhed over for andre presfaktorer som iltsvind og forurening med næ-

ringsstoffer eller miljøfarlige stoffer.

Tilførsler af miljøfarlige stoffer har også indflydelse på økosystemets struktur

og funktion. Nogle af disse stoffer påvirker følsomme organismers reproduk-

tion, vækst og adfærd og dermed deres overlevelsesevne. I et antal kystnære

områder og åbne farvande forekommer forhøjede niveauer af en række metal-

ler og organiske forbindelser, som kan udgøre en potentiel risiko for økosyste-

met.

Klimaforandringer er endnu en faktor, som påvirker økosystemerne. Klimafor-

andringer har en direkte effekt fx gennem stigende temperatur og øget vand-

stand, men kan også virke indirekte ved at gøre miljøet mere sårbart over for

andre presfaktorer såsom iltsvind. Samspillet mellem de direkte og de indi-

rekte effekter af klimaforandringer fører til forandringer, der bringer forstyr-

relser i de naturlige forhold, som fx kan påvirke fødekæderne.

De mange forskellige faktorer påvirker hinanden, og de samlede (kumulative)

effekter er svære at forudsige, ligesom det er vanskeligt at adskille effekten af

den ene påvirkning fra den anden. Det komplicerer fortolkningen af udvik-

lingen i økosystemerne og gør det vanskeligere at forudsige responsen som

følge af en øget såvel som af en reduceret påvirkning.

DEL 1

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Klimatiske forhold

Jacob Carstensen

Miljøtilstanden i de marine

områder er kraftigt påvir-

ket af de klimatiske for-

hold. Temperaturen påvir-

ker de biologiske processer

foruden lagdeling af vand-

søjlen og opløseligheden

af ilt i vandet. Vinden på-

virker både den vertikale

opblanding af vand i over-

fladen og den horisontale

Kyststrækning ved Nørre Vorupør, Nationalpark

advektive transport. Ned-

Thy. Foto: Anne van Acker.

bør og ferskvandsafstrøm-

ning har betydning for salt-

holdigheden og den mængde næringsstoffer, som udvaskes fra landjorden. Der

er store år til år variationer i de klimatiske forhold, som bidrager til at forklare

udviklingen i den marine miljøtilstand.

Metoder og datagrundlag

De klimatiske forhold i Danmark i 2016 beskrives med arealvægtede gennem-

snit af lufttemperatur, nedbør og vind for Jylland og øerne fra Danmarks Me-

teorologiske Instituts klimarapport for 2016 (Cappelen

2017),

afstrømningsdata

sammensat af opgørelser fra Hedeselskabet (1942-1989) og DCE (1990-2014),

samt middel vandtemperaturer beregnet ud fra de nationale overvågnings-

data. Disse værdier er sammenholdt med normalperioden 1961-1990 (anvist

af World Meteorological Association) og seneste referenceperiode (10 år,

2006-2015). Derudover er der anvendt data for vind og global indstråling målt

ved Sprogø (1977-1997) og Risø (1995-2016) (Institut for Vindenergi, DTU),

H.C. Ørsted Instituttet i København (1993-2016) og Højbakkegård ved Høje

Taastrup (1974-2000). De meteorologiske tidsserier er sat sammen ved interka-

librering af overlappende perioder. Temperaturen repræsenterer hele vandsøj-

len for fjorde og kystvande, hvorimod den er opdelt i overflade-

(≤

10 m) og

bundvand (≥ 20 m) for de åbne farvande.

Sæsonvariation i 2016

Vinter (januar - februar)

Lufttemperaturen i januar var på niveau med normalperioden, hvorimod fe-

bruar var 2,3 ºC varmere (figur

2.1).

Dermed var januar lidt køligere og februar

lidt varmere sammenlignet med den seneste referenceperiode. Begge måne-

der var forholdsvis solrige med 33 % og 36 % flere solskinstimer end normalen

(data ikke vist). Der faldt henholdsvis 55 og 53 mm regn i de to måneder, hvil-

ket samlet set er 14 % over normalen, men på niveau med referenceperioden.

Ferskvandsafstrømningen var forholdsvis stor (54 % højere end normalen og

27 % højere end referencen). Denne store afstrømning i starten af 2016 skyld-

tes den megen regn i slutningen af 2015. Middelvinden var omkring 1 m s

-1

under normalen, men på niveau med referencen, og kom hovedsageligt fra

syd i januar og sydvest i februar (figur

2.1 & 2.2).

Et blæsevejr med stormende

kuling og vindstød af orkanstyrke passerede landet i starten af februar.

DEL 1

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

I januar var temperaturen i fjorde og kystvande 1,2 ºC lavere end normalen,

men med en opvarmning på 1,4 ºC blev februar varmere end langtidsmid-

lerne (figur

2.1).

Samme opvarmningstendens gjorde sig gældende for over-

fladevandet i de åbne indre farvande med en opvarmning på 1,0 ºC fra januar

til februar. Bundvandet var derimod stabilt omkring 1,2 ºC varmere end nor-

malen i begge måneder og på niveau med referencen.

Figur 2.1.

Årsvariation i 2016 sammenholdt med normalperioden (1961-1990) og seneste referenceperiode (2006-2015) for

A) lufttemperatur, B) nedbør, C) vandtemperatur for stationer i fjorde og kystvande, D) afstrømning til de indre danske farvande,

E) vandtemperatur for overflade- og bundvand for stationer i de åbne indre farvande og F) middelvindhastighed. Datakilder: DMI

(A, B og F); DCE og Miljøstyrelsen (C-E).

Forår (marts - maj)

Foråret var generelt varmt med en gennemsnitstemperatur på 7,7 ºC, men da

april var relativt kold, var det marts og maj, som trak op på gennemsnittet

(figur

2.1).

Samlet set var foråret 1,5 ºC varmere end normalen, men på niveau

med den seneste referenceperiode. Sæsonvariationen for temperaturen viste

sig også i antallet af solskinstimer, hvor specielt maj var meget solrig, marts

var lidt over normalen og april var solfattig (data ikke vist). Det regnede lidt

mere i foråret 2016 end sammenholdt med normalen (~7 %) og referenceperi-

oden (~11 %). Næsten halvdelen af regnen faldt i april, mens det regnede lidt

mindre i marts og maj end normalt. Dette resulterede i en ferskvandsafstrøm-

ning, som var 7 % over normalen og 19 % højere end referencen. Middelvind-

hastigheden i marts og maj var meget lavere end normalen og referencen, men

også april var vindsvag med en middelvindhastighed omkring 1 m s

-1

under

normalen. Den dominerende vindretning var fra sydvest i marts og april, skif-

tende til overvejende østenvind i maj (figur

2.2).

DEL 1

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

I fjorde og kystvande var temperaturen ca. 1 ºC varmere end normalen for alle

tre måneder, men på niveau med referencen (figur

2.1).

I de åbne indre farvande

var overfladevandet 1,5-2 ºC varmere og bundvandet ca. 1 ºC varmere end nor-

malen, mens temperaturen var på niveau med referencen for både overflade-

og bundvand.

Figur 2.2.

Retningsbestemt vindtransport beregnet som vektorsummen af øst-vest og nord-syd hastighedskomposanten.

A) Årsvariation i 2016 måned for måned sammenholdt med tidligere år, B) årlig vindtransport, C) vindtransport fra januar til og

med april og D) vindtransport fra maj til og med september. En stor vindtransport fra sydvest medfører generelt en større vand-

transport gennem de indre danske farvande. Datakilder: Sund og Bælt Holding, DTU Vindenergi, H.C. Ørsted Instituttet.

Sommer (juni - august)

Sommeren startede med høje temperaturer i juni med et gennemsnit på 16,0 ºC

mod normalt 14,3 ºC, og det var således den varmeste juni siden 2007 (figur

2.1).

Mod forventning blev juli og august ikke meget varmere end juni (16,4

og 16,1 ºC), hvilket kun er 0,4-0,8 ºC over normalen og lavere end den seneste

referenceperiode. Samlet set blev sommeren 2016 ca. 1 ºC varmere end nor-

malen og på niveau med referenceperioden. Antallet af solskinstimer var på

niveau med referencen i juni og august, hvorimod juli var fattig på solskins-

timer (data ikke vist). Der faldt mere regn i juni og juli i forhold til både nor-

malen og referencen, hvorimod august var forholdsvis tør. Samlet faldt der

224 mm regn, hvilket er mere end normalt (188 mm), men lidt mindre end

referencen (236 mm). Ferskvandsafstrømningen i juli var relativ høj (28 %

over normalen og 22 % over referencen), hvorimod afstrømningen i juni og

august var på niveau med langtidsmidlerne. Juni var meget vindstille med en

middelvindhastighed på 3,9 m s

-1

, hvorefter vinden tog til i løbet af juli og

DEL 1

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

august. Selvom vinden i sommeren 2016 var næsten 1 m s

-1

lavere end norma-

len, så var den på niveau med de seneste 10 år. Den dominerende vindretning

var fra sydvest (figur

2.2).

Landet og vandet blev gennemrusket af to kraftige

blæsevejr med vindstød op til orkanstyrke i starten af juli og august.

De varme lufttemperaturer i juni påvirkede også overfladevandstemperatu-

rerne, som var 2-3 ºC over normalen og ca. 1,5 ºC varmere end referencen (fi-

gur 2.1).

De varme vandtemperaturer holdt dog ikke ved i juli og august, idet

fjorde og kystvande kun var svagt varmere end normalen og mere end 1 ºC

koldere end referencen. Tilsvarende var overfladevandstemperaturen i de

åbne indre farvande ca. 0,5 ºC koldere end referencen i juli og august. Bund-

vandet var derimod varmere end normalen og referencen i juli og august,

hvilket kan skyldes den kraftigere opblanding med overfladevandet efter de

to kraftige blæsevejr i juli og august. Dette understøttes af en relativ høj salt-

holdighed i overfladevandet og en relativ lav saltholdighed i bundvandet i

disse to måneder.

Efterår (september - december)

September i 2016 var (sammen med 1999 og 2006) den hidtil varmeste septem-

ber, siden de meteorologiske målinger startede i 1874. Med en middeltempera-

tur på 16,2 ºC var september faktisk en anelse varmere end august, 3,5 ºC var-

mere end normalen og 2,5 ºC varmere end den seneste referenceperiode (figur

2.1).

Temperaturen faldt dog kraftigt i oktober og november, som var lidt kol-

dere end normalen og meget koldere end referencen. Denne kolde tendens

vendte dog i december, som var varmere end november med en middeltem-

peratur på 4,9 ºC, hvilket er en del varmere end normalen (3,0 ºC) og referen-

cen (1,6 ºC). September var også den hidtil solrigeste september registreret af

DMI (data ikke vist). Derimod var oktober meget solfattig, mens november og

december havde lidt flere solskinstimer end normalen og referencen. Der faldt

kun omkring halvt så meget regn i september og december i forhold til lang-

tidsmidlerne, mens nedbøren i oktober og november var på niveau med lang-

tidsmidlerne. Samlet var der i efteråret et nedbørsunderskud på 69 mm i for-

hold til normalen og 91 mm i forhold til referencen. De beskedne nedbørs-

mængder i september og december resulterede i en forholdsvis lav fersk-

vandsafstrømning i de to måneder, hvorimod oktober og november var på

niveau med normalen og lidt under referencen. Således var den samlede af-

strømning i efteråret 10 % lavere end normalen og 27 % lavere end referencen.

Vinden var meget svag i september og kom hovedsageligt fra syd. I årets sid-

ste tre måneder var vindhastigheden sammenlignelig med referencen, men

markant lavere end normalen. I oktober kom vinden fra nordøst, hvilket for-

klarer de store temperaturfald, skiftende til sydvest i november og december.

Blæsevejr med stormende kuling ramte landet to gange i slutningen af sep-

tember og midten af november, inden stormen ’Urd’ passerede landet i slut-

ningen af december.

Vandtemperaturen kulminerede i september for fjorde, kystvande og i de åbne

indre farvande (figur

2.1).

Overfladevandet var næsten 4 ºC over normalen og

mere end 2,5 ºC varmere end referencen. Bundvandstemperaturen nåede 13,9 ºC,

hvilket er 3 ºC varmere end normalen og 0,8 ºC varmere end referencen. I oktober

resulterede vinden fra nordøst i en lavere saltholdighed i overfladevandet i de

åbne indre farvande som følge af udstrømning fra Østersøen (data ikke vist). Til-

svarende steg saltholdigheden i december med de dominerede vinde fra sydvest

og dermed indstrømning af vand fra Nordsøen.

DEL 1

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Året som helhed

I 2016 var den gennemsnitlige lufttemperatur på 9,0 ºC, og det var således et

relativt varmt år sammenlignet med normalperioden (7,7 ºC), men på niveau

med den seneste referenceperiode (8,9 ºC). Gennemsnitstemperaturen dæk-

ker over store variationer hen over året, hvor januar, april, oktober og novem-

ber var forholdsvis kolde og februar, maj, juni, september og december var

forholdsvis varme.

Antallet af solskinstimer var 13 % over normalen (1961-1990), men 2 % under

referenceperioden (2006-2015). Februar, maj, og september havde relativt flere

solskinstimer i forhold til tidligere år, hvorimod april, juli og oktober generelt

var solfattige.

I 2016 faldt der 701 mm regn, hvilket svarer til normalen, men er 11 % lavere

end referencen. Der faldt relativt meget regn i april, juni og juli, mens mæng-

den af nedbør var beskeden i maj, september og december. Derimod var fersk-

vandsafstrømningen lidt højere end referencen og 13 % højere end normalen.

Afstrømningen var høj i starten af året på trods af en gennemsnitlig nedbørs-

mængde, hvilket skyldes en høj afstrømning i november og december 2015,

som har mættet jorden og givet en forsinket afstrømning.

Sammenholdt med normalen, så var vindhastigheden konsekvent lavere i alle

årets måneder. Derimod var vinden kun lidt svagere i 2016 i forhold til refe-

rencen (~5 %), og især marts, maj, juni og september var forholdsvis vindstille.

Med undtagelse af maj og oktober, så kom vinden generelt fra syd og sydvest.

Der blev kun registreret én storm (’Urd’) i 2016.

I 2016 var overfladevandet varmere end normalen i fjorde og kystvande (~1 ºC)

og de åbne indre farvande (~1,5 ºC), men på niveau med referencen. Specielt

februar, juni og september var varme, hvorimod januar og november var re-

lativt kolde. Bundvandstemperaturen fulgte sæsonmønstret for referencen

indtil juli, hvor temperaturen steg hurtigt på grund af en større opblanding

med overfladevandet. Den kraftige afkøling af overfladevandet i oktober og

november resulterede i lave bundvandstemperaturer i november og decem-

ber. Som helhed var bundvandet i 2016 1,2 ºC varmere end referenceperioden.

Langtidsudvikling

Den årlige middel vindhastighed er aftaget fra 6,4 m s

-1

i 1980’erne til 6,0 m s

-1

siden 2000, dog med en stigende tendens i de seneste ca. 10 år (figur

2.3A).

Dog var den årlige middelvind i 2016 blandt de laveste, ligesom middelvin-

den også var relativ lav for den typiske iltsvindsperiode juli-september. Der

har været en tendens til, at vindhastigheder i juli-september var knap 1 m s

-1

lavere sammenlignet med året som helhed, men i perioden 2007-2012 blæste

det næsten lige så meget i disse måneder som for året som helhed. I 2016 var

vindhastigheden i juli-september 0,5 m s

-1

lavere end årsgennemsnittet.

Selvom vinden generelt har været faldende siden 1980’erne, er der ingen in-

dikationer på, at vindretningen generelt har ændret sig (figur

2.2B-D).

Den

dominerende vindretning er oftest fra sydvest, hvilket også gjorde sig gæl-

dende i 9 ud af 12 måneder i 2016 (figur

2.2A).

Vurderet ud fra vindtransporten

var 2016 et meget normalt år.

Vindtransporten i januar-april, som har betydning for transporterne af uorga-

niske næringsstoffer gennem de indre danske farvande, var gennemgående

fra syd og sydvest i 2016 (figur

2.2C).

Den sydlige vind i januar har formentlig

DEL 1

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

ikke givet anledning til indstrømning af Nordsøvand til de åbne indre far-

vande, hvorimod vindtransporter fra sydvest i februar kan have medført en

indstrømning af næringsrigt vand.

Vindtransporten i maj-september, som kan være afgørende for transporten og

opblandingen af bundvand i de åbne indre farvande, var forholdsvis stor i juli

og august (figur

2.2A),

men forholdsvis normal over perioden som helhed (fi-

gur 2.2D).

De kraftigere vinde i juli og august, specielt to kraftige blæsevejr,

resulterede i en øget opblanding af vandsøjlen i disse måneder, men det er

uvist, hvor dyb denne opblanding har været.

Indstrålingen i 2016 var gennemsnitlig for året som helhed, men forholdsvis

høj for maj-september (figur

2.3C).

Specielt maj, juni og september havde rela-

tiv høj indstråling, mens indstrålingen var relativ lav i juli (data ikke vist).

Indstrålingen på årsplan og i sommerperioden var høj i midten af 1970’erne i

modsætning til de solfattige 1980’ere. Siden er indstrålingen steget igen, men

har ikke helt nået niveauet fra 1970’erne.

Figur 2.3.

Tidslig udvikling for A) vindhastighed, B) vandtemperatur i fjorde og kystvande, C) indstråling, D) overfladevands-

temperatur i de åbne indre farvande, E) afstrømning til de åbne indre farvande og F) bundvandstemperatur i de åbne indre far-

vande. Datakilder: Sund og Bælt Holding, DTU Vindenergi, H.C. Ørsted Instituttet, Landbohøjskolen (A og C); DCE og Miljøstyrel-

sen (B, D, E og F). Middeltemperaturer er angivet med 95 % konfidensgrænser.

DEL 1

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Ferskvandsafstrømningen har også udvist forskellige mønstre i løbet af de sid-

ste fem årtier (figur

2.3E).

I 1960’erne var middelafstrømningen 8.500 mio. m

om året, som faldt til 7.500 mio. m

i de relativt tørre 1970’ere, hvorefter ni-

veauet steg til 9.400 mio. m

i de våde 1980’ere. Siden 1990 har afstrømningen

i middel været på niveau med normalperioden (1961-1990), måske med en sti-

gende tendens, om end det karakteristiske ved perioden siden 1990’erne er de

store variationer mellem årene, som var mest udpræget i 1990’erne. Afstrøm-

ningen i 2016 var på niveau med gennemsnittet for de våde 1980’er.

Temperaturen i de danske farvande er steget med 1-1,5 ºC i løbet af de sidste

30-40 år, og efter fire relativt kolde år (2010-2013) slog havtemperaturen alle

tidligere rekorder i 2014 (figur

2.3B, D

F).

Havtemperaturen i 2016 var gen-

nemsnitlig for perioden efter 2000. Temperaturudviklingen i de forskellige

danske farvande minder om hinanden, og temperaturstigningen foregår som

gradvist stigende oscillationer.

Havvandets pH og alkalinitet har ændret sig en del i løbet af de seneste 50 år

som følge af flere og modsatrettede processer (figur

2.4A, C & E,

se også

Duarte

m.fl. 2013).

Den forøgede primærproduktion, som følge af eutrofieringen, har

medført et større forbrug af CO

og en stigning i pH frem til 1980’erne. Efter-

følgende er pH faldet ca. 0,1 i fjorde og kystvande og ca. 0,2 i de åbne indre

danske farvande, formentlig som en kombineret effekt af øget CO

i atmosfæ-

ren og faldende tilførsler af næringsstoffer fra land og atmosfæren, som har

reduceret primærproduktionen. Faldet i pH er større end forventet fra den

stigende mængde CO

i atmosfæren (0,0019 om året;

Doney 2010),

hvilket kunne

indikere en forskydning mod en større respiration end produktion. Redukti-

oner i den atmosfæriske deposition af svovldioxid og faldende opløselighed

af CO

i vand med stigende temperaturer burde medføre en stigning i pH,

men er sandsynligvis af mindre betydning i forhold til de to førstnævnte pro-

cesser.

Faldende pH burde medføre et fald i alkaliniteten, medmindre der tilføres an-

dre kemiske komponenter, som kan forskyde ligevægten inden for karbonat-

systemet. Alkaliniteten er overvejende steget i perioden med faldende pH (figur

2.4B, D & F).

Den stigende alkalinitet i overfladevandet for de åbne indre far-

vande er formentlig relateret til Østersøens opland, hvor det svenske land-

brugsuniversitet (SLU) har rapporteret om stigende alkalinitet i ferskvands-

afstrømningen fra land, hvilket er forårsaget af kalkning af søer og ikke mindst

øget nedbør. Desuden skyldes en del af stigningen i alkaliniteten højere fosfat-

koncentrationer i Østersøen som følge af mere udbredt iltsvind siden 1993

(Carstensen

m.fl. 2014a).

DEL 1

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Figur 2.4.

Årsmiddel (± 95 % konfidensgrænser) for pH og alkalinitet i fjorde og kystvande (A og B), overfladevand i de åbne

indre danske farvande (C og D), og bundvand i de åbne indre farvande (E og F). Datakilder: DCE og Miljøstyrelsen.

Sammenfatning

•

I 2016 var lufttemperaturen 1,3 ºC varmere end normalperioden (1961-

1990), men på niveau med den seneste 10-årige referenceperiode (2006-

2015). Specielt februar, maj, juni, september og december var relativt varme,

hvorimod januar, april, oktober og november var forholdsvis kolde.

•

Vindhastigheden var under niveauet for normalperioden igennem hele

året, men kun lidt under niveauet for referenceperioden. Vinden kom ho-

vedsageligt fra sydlige og sydvestlige retninger med undtagelse af maj og

oktober, hvor den slog om til mere østlige retninger, hvilket medførte

større udstrømning af vand fra Østersøen.

•

Nedbørsmængden i 2016 var på niveau med normalperioden. Det regnede

meget i april, juni og juli men kun lidt i maj, september og december.

•

Ferskvandsafstrømningen fra land var relativ høj i starten af 2016 og lav i

december, hvilket resulterede i en gennemsnitlig afstrømning på niveau

med den seneste referenceperiode, men 13 % højere end for normalperio-

den.

•

Antallet af solskinstimer var på niveau med de senere år.

•

Vandtemperaturerne i 2016 var gennemsnitlige for perioden efter 2000,

men varmere end normalperioden. I fjorde og ved kystvande og i overfla-

devandet i de åbne indre farvande var vandet henholdsvis 0,9 ºC og 1,5 ºC

varmere end normalen. Bundvandet var 1,2 ºC varmere end normalen.

DEL 1

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

•

Havtemperaturen i 2016 var gennemsnitlig vurderet i forhold til perioden

siden 2000. Havtemperaturen er dog generelt steget 1-1,5 ºC i løbet af de

sidste 30-40 år.

•

Siden midten af 1980’erne er havvandet blevet mere surt (ca. 0,2 pH lavere i

de åbne indre farvande og ca. 0,1 pH lavere i fjorde og kystvande).

•

Alkaliniteten i overfladevandet i de åbne indre farvande har de seneste

mange år været på et forhøjet niveau, hvilket sandsynligvis skyldes en

øget eksport af alkalinitet fra Østersøens opland og øgede fosforkoncen-

trationer grundet mere udbredt iltsvind i Østersøen.

DEL 1

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Del 2 – Tilstand og udvikling i miljø- og

naturkvaliteten

Jens Würgler Hansen

Det overordnede formål med den marine del af NOVANA-programmet er

at understøtte internationale forpligtigelser og nationale behov for overvåg-

ningsdata om påvirkning, tilstand og udvikling i de danske farvande. Pro-

grammet skal således tilvejebringe det nødvendige dokumentations- og viden-

grundlag i relation til overvågningsbehov og -forpligtigelser i forvaltningen af

havmiljøet.

Mange af de miljøindikatorer, som indgår i overvågningsprogrammet, på-

virkes i større eller mindre grad af de klimatiske forhold som solindstråling,

vind, temperatur og nedbør. Desuden er havets miljøindikatorer under ind-

flydelse af menneskelige aktiviteter især i form af tilførsel af næringsstoffer

og miljøfarlige stoffer samt erhvervsfiskeri.

Påvirkningerne er dynamiske, og miljøindikatorerne responderer ved en va-

riation hen over året og mellem år. Som udgangspunkt kan indikatorernes år

til år variation opdeles i en naturlig og en menneskeskabt komponent. Miljø-

og naturtilstanden er således underlagt en naturlig variation, som delvist

kan skjule den påvirkning, som skyldes menneskelig aktivitet.

For at få et mere retvisende billede af effekterne af miljøforbedrende tiltag er

det derfor ønskeligt at ’filtrere’ den naturlige variation fra, så ændringer for-

årsaget af variationer i klimaet udviskes, mens ændringer forårsaget af men-

neskelige aktiviteter tydeliggøres. Dette er tilstræbt for en række indikatorer

ved at korrigere for variationer i klimaet. Klimakorrektionerne er dog kun

sket i forhold til variationer i ferskvandsafstrømningen til de danske farvande.

Klimakorrigerede værdier er således velegnede til at beskrive udviklingen i

miljøpåvirkningen, men de fortæller ikke nødvendigvis noget om den aktuelle

miljøtilstand, som er styret af de faktiske og ikke de klimakorrigerede forhold.

Analyserne af variation i data anvender et generelt indeks eller en middel-

værdi dannet ud fra alle målinger det enkelte år for hver af indikatorerne for

at give et nationalt billede af tilstand og udvikling. Derved udjævnes forskel-

le mellem lokaliteter, og analyserne fokuserer på ændringer fra år til år. Der

er dog foretaget en opdeling på kystnære områder (inkl. fjorde) og havom-

råder (åbne indre farvande), da disse to farvandstyper adskiller sig markant

fra hinanden. For enkelte parametre er der lavet yderligere opdeling inden

for farvandstyperne. Anvendelsen af et generelt indeks eller middelværdi

betyder, at udviklingen lokalt i nogle tilfælde kan være forskellig fra den

generelle nationale tendens.

Klimaforandringer påvirker tilstand og udvikling i miljø- og naturkvaliteten

og komplicerer årsagssammenhængene. Ændringer i miljøtilstanden kan så-

ledes både skyldes naturlig variation, menneskelig aktivitet og klimaforan-

dringer, hvor sidstnævnte formodentlig især skyldes menneskeskabte for-

hold. De klimakorrigerede data er normaliseret i forhold til år til år variatio-

nen i klimatiske forhold (afstrømning), både hvad angår komponenten na-

turlig variation og komponenten klimaforandringer. En videreudvikling af

klimakorrektionerne vil derfor kunne forbedre beskrivelsen af den ikke-klima-

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

relaterede menneskeskabte miljøpåvirkning og dermed tydeliggøre effekten

af de miljøforbedrende tiltag.

Bilag 1

indeholder en kort beskrivelse af principperne for den anvendte in-

deksering og klimakorrektion i denne rapport.

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Næringsstofkoncentrationer

Jacob Carstensen

Eutrofiering skyldes hovedsageligt en stor

tilførsel af næringsstoffer, som medfører

en forøget produktion af bl.a. plante-

plankton i de danske farvande med deraf

afledte effekter. Næringsstofkoncentrati-

oner er derfor vigtige tilstandsvariable for

at vurdere vandkvaliteten i de marine

områder og indgår desuden til at under-

støtte klassifikationen af de biologiske ele-

menter i de europæiske direktiver. Total-

koncentrationerne af kvælstof (TN) og fos-

for (TP) afhænger af tilførslerne fra land,

atmosfære, sediment (intern belastning)

og udveksling med andre farvande samt

Automatiseret rosette-vandhenter til

fjernelse ved permanent begravelse i se-

indsamling af vandprøver fra for-

dimenterne og denitrifikation (kun kvæl-

skellige dybder til analyse af næ-

stof). Desuden vil optag i planteplankton

ringsstoffer. Data for supplerende

i vandsøjlen samt mikroalger og planter

parametre indsamles via tilkoblet

på bunden binde vandsøjlens nærings-

CTD. Foto: Stiig Markager.

stoffer, som for størstedelen dog frigives

igen, når organismerne dør og mineraliseres. Den opløste, uorganiske del af

kvælstof (DIN) og fosfor (DIP) optages direkte af havets planter, mens opløst

organisk kvælstof og fosfor oftest skal omsættes bakterielt, før de kan optages

af planterne. Ved planternes fotosyntese omdannes næringsstoffer og kulstof

til partikulært organisk materiale. Uorganisk opløst silicium (DSi) er desuden

et nødvendigt næringsstof for kiselalger. Planteplankton har gennemsnitlig

behov for opløst uorganisk kvælstof og fosfor i mol-forholdet 16:1, også kaldet

Redfield-forholdet. Lave mol-forhold (< 10) indikerer, at kvælstof potentielt er

begrænsende for primærproduktionen, mens høje mol-forhold (> 20) indikerer

potentiel fosforbegrænsning.

Metoder og datagrundlag

Kapitlet bygger på data fra det nationale program for overvågning af vand-

miljøet og naturen (NOVANA) i perioden 1989-2016. Prøver er indsamlet og

analyseret og data behandlet efter retningslinjerne i de tekniske anvisninger

for overvågning af de vandkemiske parametre

(Fossing m.fl. 2015; Fossing &

Hansen 2015).

For de åbne indre farvande er datagrundlaget suppleret med

svenske data fra SMHI.

Stationerne er opdelt i fjorde og kystvande samt i de åbne indre farvande og

Nordsøen-Skagerrak. Årsmidler af næringsstofkoncentrationer er beregnet med

en tresidet variansanalyse (Bilag

1).

Relationen imellem koncentrationerne og

ferskvandsafstrømningen er anvendt til korrektioner for klimatiske variatio-

ner i analyser af den tidsmæssige udvikling i næringsstofkoncentrationerne

(Bilag

1).

Den tidslige udvikling er analyseret ved lineær regression for perio-

den 1989-2016 og for de seneste 10 år.

Totalkoncentrationer af kvælstof og fosfor samt beregnede organiske puljer af

kvælstof og fosfor er ikke omtalt i denne rapport, da resultatet af Miljøstyrel-

sens serviceeftersyn af de eksterne laboratoriers analyser af total kvælstof og

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

total fosfor endnu ikke forelå på tidspunktet for det afsluttende arbejde med

rapporten.

Sæsonvariation i 2016

Koncentrationerne af opløst uorganisk fosfor (DIP) og kvælstof (DIN) har væ-

ret faldende siden henholdsvis slutningen af 1980’erne og midten af 1990’erne,

og niveauerne for 2016 var, som forventet, overvejende lavere end langtids-

midlerne (1989-2015). For at vurdere sæsonfordelingen er månedsmidlerne

for 2016 i fjorde og kystvande samt de åbne indre farvande sammenholdt med

fordelingen af månedsmidlerne for langtidsmidlen (figur

3.1).

Figur 3.1.

Månedsmiddelkoncentrationer af DIN, DIP og DSi i 2016 for fjorde og kystvande (0-10 m,

●

) og overfladevandet i de

åbne indre farvande (0-10 m,

▲)

sammenholdt med langtidsmidlen (1989-2015). Variationen i langtidsmidlen er angivet med

minimum og maksimum (lysegrå afgrænsning), nedre og øvre kvartil (mørkegrå afgrænsning) samt middelværdien (fed sort

linje).

Koncentrationerne af DIN i fjorde og kystvande var generelt lave og med und-

tagelse af i februar væsentlig under langtidsmidlerne. Således blev de hidtil

laveste DIN-månedsmidler observeret for september og december.

Fra januar til februar steg DIN-koncentrationen i overfladen i de åbne indre

farvande fra et niveau markant under langtidsmidlen til på niveau med lang-

tidsmidlerne. Derefter faldt DIN til meget lave niveauer henover foråret og

sommeren, inden månedsmidlerne i sensommeren og efteråret nåede op om-

kring niveauet for langtidsmidlen. Det kraftige fald i DIN i marts var forårsa-

get af forårsopblomstringen (kapitel

4).

DIN-koncentrationen steg ikke som

normalt fra oktober til november, hvilket skyldes den sene efterårsopblom-

string i november (kapitel

4).

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

DIP-koncentrationerne i fjorde og kystvande var på niveau med langtidsmid-

lerne i starten af året, men faldt til lave niveauer i løbet af foråret og somme-

ren. De generelt lave DIP-niveauer i løbet af den produktive periode skyldes

formentlig den større tilførsel af kvælstof fra land i slutningen af 2015 og i

starten af 2016 (det sidste formodet med baggrund i den store ferskvandsaf-

strømning), som har stimuleret forårsopblomstringen og dermed optaget af

DIP i planteplankton (kapitel

6).

Fosfatoptag i forbindelse med den sene efter-

årsopblomstring medførte rekordlave koncentrationer i årets sidste måneder.

DIP-koncentrationerne i maj, september, november og december var således

de hidtil laveste registrerede siden starten af den nationale overvågning i

1989. Der blev ikke observeret nogen væsentlig opbygning af fosfor i vandsøj-

len henover sensommeren/tidlig efterår, hvilket skyldes, at iltsvindet i sen-

sommeren 2016 hovedsageligt påvirkede de dybere områder i de mere åbne

indre farvande, og at fosforpuljerne i sedimentet formodentlig er mindsket i

forhold til tidligere (kapitel

5; Riemann m.fl. 2016).

DIP-koncentrationerne i de åbne indre farvande i 2016 var lidt under langtids-

midlerne. De relativt lave DIP-koncentrationer i november og december skyl-

des formentlig et stort optag af DIP i forbindelse med efterårsopblomstringen

(kapitel

4).

Koncentrationen af opløst silicium (DSi) i fjorde og kystvande fulgte langtids-

midlerne til oktober. I november faldt DSi-koncentrationerne, og de forblev

relativt lave i december, hvilket formentlig skyldes, at den sene efterårsop-

blomstring var domineret af kiselalger (kapitel

4).

Månedsmidlerne for novem-

ber og december var således de hidtil laveste siden 1989.

Tilsvarende var sæsonmønstret i DSi-koncentrationen for de åbne indre far-

vande på niveau med langtidsmidlerne med undtagelse af juli, november og

december. Det kraftige fald i DSi-koncentrationerne fra oktober til november

og december skyldes formentlig en sen efterårsopblomstring med kiselalger

(kapitel

4).

Faldet i DSi-niveauet i juli kan ligeledes skyldes en opblomstring

med kiselalger, selvom dette ikke fremgår klart af målingerne for klorofyl.

I februar 2016 var der svage signaturer af vand fra Den Jyske Kyststrøm på

stationerne i det nordlige Kattegat. På stationerne i Læsø Rende (403) og Fla-

den (905) blev der observeret DIN-koncentrationer på 150-180 µg l

-1

og med

en saltholdighed på 32-33 i et ca. 10 m tykt vandlag (20-30 m’s dybde). DIN-

koncentrationerne i dette vandlag er kun ca. 20 % højere end koncentratio-

nerne i det dybere bundvand. Signaturerne af dette mere næringsholdige mel-

lemlag kunne knapt ses ved Anholt-stationen (413) i marts måned, hvor DIN-

niveauet allerede var faldet til under 150 µg l

-1

. Denne vandmasse kunne ikke

spores efterfølgende på de sydligere stationer. Den begrænsede påvirkning af

Den Jyske Kyststrøm skyldes hovedsageligt de svage vindtransporter i årets

første måneder (kapitel

2).

Koncentrationerne for de uorganiske næringsstoffer i bundvandet i de åbne

indre farvande var generelt på niveau med langtidsmidlerne med undtagelse

af januar, hvor niveauerne var meget lave, og november, hvor niveauerne var

høje (data ikke vist). De lave niveauer i januar skyldes formentlig de domine-

rende vinde fra syd og sydøst (kapitel

2),

hvilket kan have begrænset påvirk-

ningen af næringsrigt vand fra den sydlige Nordsø, inklusiv Den Jyske Kyst-

strøm. Til gengæld har skiftende vind fra nordøst i oktober til sydvest i no-

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

vember formentlig medført en øget transport af næringsrigt vand fra Nord-

søen til bundvandet. Iltsvindet i de åbne indre farvande har desuden forstær-

ket stigningen i DIP-koncentrationerne i september og oktober (kapitel

5).

Kvælstof- og fosforkoncentrationerne i 2016 var som helhed lave i fjorde og

kystvande. Kun i januar og især i februar var kvælstof- og fosforkoncentrati-

onerne sammenlignelige med de senere år, hvilket skyldes den større fersk-

vandsafstrømning i årets første måneder, samt at det store udslip af kvælstof

i forbindelse med ulykken med gødningstankene i Fredericia også har bidra-

get til stigningen i kvælstofkoncentrationen i februar. Betydningen af ulykken

i Fredericia for stigningen i kvælstofkoncentrationen i februar bestyrkes af, at

der blev målt markant forhøjede kvælstofkoncentrationer i Lillebælt-området

i februar (Jensen

& Holm 2016).

Samme mønster gjorde sig delvist gældende

for de åbne indre farvande, selvom DIN- og DIP-koncentrationerne, som for-

ventet, steg allersidst på året. Mest bemærkelsesværdigt var det kraftige fald

i DSi-koncentrationen i november og december, hvilket var forårsaget af et

stort optag fra en sen opblomstring af kiselalger. Koncentrationerne af næ-

ringsstoffer i bundvandet var mere gennemsnitlige.

Tidslig udvikling i fjorde og kystvande

Kvælstofkoncentrationerne er generelt faldet siden midten af 1990’erne, ho-

vedsageligt som følge af regulering af landbrugsproduktionen. I 2016 var års-

midlen for DIN 49 µg l

-1

, hvilket er på niveau med de senere år (figur

3.2).

DIN-

koncentrationen er faldet fra 1994 og frem til 2003, hvorefter niveauet har lig-

get rimelig konstant med en årsmiddel omkring 50 µg l

-1

. Koncentrationerne

af DIN i 2016 var reduceret med 64 % i forhold til middelniveauet for 1989-1994.

Korrigeres der for år til år variationerne i ferskvandsafstrømningen, var DIN-

koncentrationen den tredje laveste årsmiddel. Sammenlignes det afstrøm-

ningskorrigerede niveau af DIN i 2016 med middelniveauet for 1989-1994, er

der sket et fald på 79 %.

Fosforkoncentrationerne faldt markant i slutningen af 1980’erne og starten af

1990’erne som følge af udbygningen af spildevandsrensningen. Årsmidlen for

DIP i 2016 var den næstlaveste, og kun lidt højere end den hidtil laveste i 2015.

Den lave koncentration af DIP i 2016 skyldes formodentlig en kombination af

et stort optag af fosfat i forbindelse med forårsopblomstringen (kapitel

4),

formodning om en begrænset frigivelse af fosfat fra sedimenterne hen over

sommeren og det tidlige efteråret (figur

3.1)

som følge af et beskedent omfang

af iltsvind i de lavvandede områder (kapitel

5),

og at de reaktive fosforpuljer i

sedimentet formodentlig er reduceret i forhold til tidligere. I forhold til 1989

var fosforkoncentrationen af DIP reduceret med 74 % i 2016. Afstrømnings-

korrektionen havde kun en mindre effekt på niveauet af fosfor.

DSi-koncentrationen har varieret mellem 250 og 400 µg l

-1

siden starten af

1990’erne, og årsmidlen i 2016 var den tredje laveste hidtil (265 µg l

-1

). DSi-

niveauet er normalt resultatet af tre faktorer: Mængden af kiselalger, som sæn-

ker niveauet, graden af kvælstofbegrænsning, som giver højere niveauer, og

mængden af vand fra den centrale Nordsø, som sænker niveauet. Det lave

niveau i 2016 skyldes formodentlig et stort optag fra kiselalger i november og

december (figur

3.1

kapitel 4).

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Figur 3.2.

Årsmiddelkoncentrationer (± 95 % konfidensgrænser) af DIN, DIP og DSi i overfladevandet (0-10 m) uden (venstre

kolonne) og med (højre kolonne) korrektion for variationer i afstrømning for fjorde og kystvande (

●

) og åbne indre danske far-

vande (▲). For DIN er fjorde og kystvande afbildet adskilt fra åbne farvande og med forskellige y-akser.

Molforholdet mellem årsmidler af DIN og DIP toppede i 1999 og har i de se-

nere år stabiliseret sig lige omkring Redfield-forholdet 16:1 (figur

3.3A).

Dette

er en konsekvens af de to forskellige tidslige forløb: 1) DIP faldt frem til mid-

ten af 1990’erne og stabiliseredes derefter, og 2) DIN faldt fra midten af

1990’erne frem til ca. 2003 og stabiliseredes derefter. I 2016 var molforholdet

lig Redfield-forholdet.

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Figur 3.3.

Molforhold mellem årsmidlen (± 95 % konfidensgrænser) for opløst uorganisk kvælstof (DIN) og opløst uorganisk

fosfor (DIP) i A) overfladevand (0-10 m) for fjorde og kystvande (

●

) og åbne indre farvande (▲) og B) bundvand (≥ 15 m) i åbne

indre farvande (▲). Den stiplede linje angiver Redfield-forholdet.

Kvælstof er blevet potentielt mere begrænsende siden midten af 1990’erne,

mest markant i perioden fra 1998 til 2003, men den formodede større tilførsel

af kvælstof i vintermånederne resulterede i en forholdsvis lille potentiel kvæl-

stofbegrænsning i 2016 sammenlignet med de senere år (figur

3.4).

I 2016 var

kvælstof potentielt begrænsende i 66 % af den produktive periode, hvilket er

på niveau med 2015 men mindre end 2011-2014. Fosfor blev potentielt mere

begrænsende fra 1989-1998, hvorefter fosfor har været potentielt begrænsende

i ca. 50-65 % af den produktive periode. Fosforbegrænsningen i 2016 var den

hidtil største med en potentiel fosforbegrænsning på 69 % af den produktive

periode, hvilket formodentlig hovedsageligt skyldes et større optag af DIP

grundet den mindskede kvælstofbegrænsning og en tilsyneladende reduceret

frigivelse af fosfor fra sedimentet som følge af beskedent iltsvind i de lavvan-

dede områder hen over sommeren og det tidlige efterår (kapitel

5).

Figur 3.4

Årsmiddel (± 95 % konfidensgrænser) for potentiel begrænsning forårsaget af kvælstof og fosfor i fjorde og kyst-

vande (●) og åbne indre farvande (▲) udregnet som sandsynligheden for, at koncentrationer i overfladevandet (0-10 m) i den mest

produktive periode (marts-september) lå under værdierne for potentielt begrænset primærproduktion (28 µg l

-1

for DIN (til venstre)

og 6,2 µg l

-1

for DIP (til højre)).

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Tabel 3.1.

Trendanalyser for udviklingen i næringsstoffer siden starten af det nationale overvågningsprogram i 1989 og for de

seneste 10 år angivet ved hældningskoefficienten (mg l

-1

år

-1

) og tilhørende P-værdi (i parentes). Statistisk signifikante trends (P

< 0,05) er markeret med gråtone. Bemærk at tabellen ud over trendanalyser for fjorde og kystvande også omfatter analyser for

overfladevand og bundvand for de åbne indre farvande.

Ukorrigerede

Område

Fjorde og

kystvande

Overfladevand,

åbne indre

farvande

Bundvand,

åbne indre

farvande

Næringsstof

DIN

DIP

DSi

DIN

DIP

DSi

DIN

DIP

DSi

1989-2016

-3,910 (< 0,0001)

-0,489 (< 0,0001)

-5,207 (0,0002)

-0,180 (0,0023)

-0,055 (0,1210)

-0,039 (0,9462)

-0,440 (0,0421)

-0,090 (0,1251)

0,698 (0,3013)

2007-2016

-1,286 (0,1853)

-0,195 (0,1549)

-8,515 (0,0842)

0,111 (0,6061)

-0,196 (0,1396)

-4,139 (0,1879)

-0,129 (0,8972)

-0,098 (0,4931)

-2,066 (0,4068)

Afstrømningskorrigerede

1989-2016

-4,342 (< 0,0001)

-0,511 (< 0,0001)

-5,275 (0,0002)

-0,225 (< 0,0001)

-0,052 (0,1403)

-0,269 (0,6269)

-0,394 (0,0015)

-0,066 (0,2781)

0,125 (0,8221)

2007-2016

-1,829 (0,1852)

-0,208 (0,2102)

-7,054 (0,2090)

0,102 (0,5858)

-0,196 (0,1413)

-3,709 (0,2596)

-0,168 (0,7808)

-0,099 (0,4977)

-2,531 (0,1099)

Både de ukorrigerede og de afstrømningskorrigerede koncentrationer af DIN,

DIP og DSi udviste alle signifikante fald i perioden 1989-2016, mens der ikke

har været noget signifikant fald de seneste 10 år (2007-2016) (tabel

3.1).

Den

potentielle næringsstofbegrænsning i perioden 1989-2016 var signifikant sti-

gende for både kvælstof og fosfor (data ikke vist).

Tidslig udvikling i overfladevand i de åbne indre farvande

Årsmidlen af DIN-koncentrationen i overfladevandet i de åbne indre far-

vande i 2016 var på niveau med de senere år (figur

3.2).

Generelt har DIN-

niveauet ligget stabilt omkring 10 µg l

-1

siden 2001, og 2016 følger den tendens.

Sammenholdt med perioden 1989-1994 var koncentrationerne af DIN i 2016

reduceret med 21 %.

De afstrømningskorrigerede DIN-koncentrationer i 2016 var gennemsnitlige

for perioden siden 2001. De afstrømningskorrigerede DIN-niveauer har været

faldende stort set siden 1989, dog med en tendens til stagnation siden 2000

omkring et niveau på 10 µg l

-1

Årsmidlen af DIP-koncentrationen var lav i 2016 svarende til niveauet i 2014

og 2015. DIP har stabiliseret sig omkring 6 µg l

-1

. Der var en svag tendens til

højere niveauer i perioden fra 2000 og frem til ca. 2012, hvilket kan skyldes

stigende fosforniveauer i Østersøen og stigende N-begrænsning i kystzonen,

som har øget eksporten af fosfat fra kystzonen.

DSi-niveauet i 2016 (100 µg l

-1

) var gennemsnitlig for hele perioden siden 1989.

DSi-koncentrationerne har generelt ikke udviklet sig siden starten af vandmil-

jøplanernes overvågningsprogram i slutningen af 1980’erne, og normalt ligger

årsmidlen mellem 100 og 150 µg l

-1

Udviklingen i molforholdet mellem DIN og DIP i overfladevandet i de åbne

farvande har været langt mindre systematisk end for fjorde og kystvande, dog

kendetegnet ved høje værdier i år med stor ferskvandsafstrømning og ved en

tendens til stabilisering på et niveau omkring 4 i overfladevandet (figur

3.3A).

N/P-forholdet i 2016 (~5,8) var dog det næsthøjeste observeret siden 2000.

De faldende koncentrationer af næringsstoffer i vandet har resulteret i stigende

potentiel næringsstofbegrænsning (figur

3.4).

Væksten af planteplankton har

siden 2001 så godt som hvert år været potentielt begrænset af kvælstof i mere

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

end 90 % af den produktive periode. I 2016 var den potentielle kvælstofbe-

grænsning 96 % i den produktive periode. Den potentielle fosforbegrænsning i

2016 var sammenlignelig med niveauet de seneste 20 år svarende til en poten-

tiel begrænsning af planteplanktonets vækst i 87 % af den produktive periode.

Det betyder, at koncentrationerne af både DIN og DIP har været så lave i en

stor del af den produktive periode, og at begge næringsstoffer har været poten-

tielt begrænsende samtidig.

Der er over hele perioden siden 1989 observeret et signifikant faldende niveau

for DIN for både den ukorrigerede og den afstrømningskorrigerede koncen-

tration (tabel

3.1).

Selv om fosforkoncentrationerne faldt i starten af 1990’erne,

så er der ingen udvikling for DIP set over hele perioden eller de seneste 10 år,

hvilket heller ikke er tilfældet for DSi. Den potentielle begrænsning af alge-

væksten var kun signifikant stigende for kvælstof for perioden 1989-2016 (re-

sultater ikke vist).

Tidslig udvikling i bundvand i de åbne indre farvande

I 2016 var DIN-koncentrationen i bundvandet i de åbne indre farvande relativ

høj sammenlignet med værdierne i perioden 2012-2014 men på niveau med

koncentrationerne i perioden 1998-2011 (figur

3.5).

Det er sandsynligt, at det

store udslip af kvælstof i forbindelse med ulykken i Fredericia i starten af fe-

bruar måned kan have medført forhøjede koncentrationer i længere tid deref-

ter og bidraget til det relativt høje niveau. DIN-koncentrationen er faldet svagt

siden 1989, om end mere markant for de afstrømningskorrigerede værdier,

men er ikke ændret signifikant i de seneste 10 år (tabel

3.1).

Efter det svage fald

fra midten af 1990’erne har DIN-niveauet ligget mellem 45 og 70 µg l

-1

siden

2000, og i 2016 var årsmidlen for DIN 64 µg l

-1

DIP-koncentrationen faldt frem til 1997 til omkring 13 µg l

-1

, hvorefter der har

været en stigende tendens til omkring 17 µg l

-1

(figur

3.5).

I 2016 var DIP på

niveau med de senere år. De relativt høje koncentrationer de seneste 10 år

skyldes en stabil til stigende tilførsel fra land, fosforfrigivelse i tilknytning til

iltsvind, øgede DIP-koncentrationer i Østersøen og for nogle års vedkom-

mende en stor forårsopblomstring med efterfølgende sedimentation og remi-

neralisering. Der har ikke været et signifikant fald i DIP, hverken i forhold til

overvågningsperioden siden 1989 eller de seneste 10 år (tabel

3.1).

Der har ikke været nogen generel tendens for DSi for perioden som helhed

(figur

3.5).

Niveauet i 2016 (279 µg l

-1

) var lidt lavere end gennemsnittet for

både hele perioden (286 µg l

-1

) og de seneste 10 år (294 µg l

-1

). De afstrøm-

ningskorrigerede koncentrationer viser et fald i starten af perioden frem til

midten af 1990’erne, efterfulgt af en stigning og siden 2002 et nogenlunde kon-

stant niveau.

Molforholdet mellem DIN og DIP har været stigende frem til 1999 og derefter

faldende til et niveau omkring 7,5 i de seneste 10 år (figur

3.3B).

I 2016 var

forholdet 8,2 og dermed lidt højere end gennemsnittet for de seneste 10 år.

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Figur 3.5.

Årsmiddelkoncentration (± 95 % konfidensgrænser) af DIN DIP og DSi i bundvandet (≥ 15 m) for de åbne indre

farvande (venstre kolonne) og tilsvarende koncentrationer korrigeret for variationer i afstrømning (højre kolonne).

Tidslig udvikling i overfladevand i Nordsøen og Skagerrak

Næringsstofkoncentrationer i Nordsøen og Skagerrak er analyseret på basis

af NOVANA-stationerne langs vestkysten (ud for Vadehavet, Årgab, Thybo-

røn, Hanstholm og Hirtshals) samt stationerne i den åbne del af Nordsøen.

Fra 2007 til 2013 blev der ikke målt i den åbne del af Nordsøen, og årsmidlerne

for denne periode er bestemt ud fra antagelsen, at de kystnære stationer, når

der korrigeres for rumlige forskelle, afspejler den generelle tidslige variation

for hele Nordsøen og Skagerrak. Tidstrends for disse data er analyseret på

samme vis som for de åbne indre farvande. Dog er der ikke foretaget nogen

klimakorrektion, da der ikke er tilvejebragt data for ferskvandsafstrømningen

til Den Tyske Bugt.

Årsmidlerne for DIN var nogenlunde konstante over størstedelen af perio-

den, dog med en tendens til lidt lavere koncentrationer for 2003-2013, hvor-

imod DIN-niveauet var ganske højt i de seneste tre år (figur

3.6).

Årsmidlerne for DIP har ligget på et konstant niveau (4-6 µg l

-1

) fra 1989 og

frem til 2010, hvorefter niveauet er steget kraftigt med den hidtil højeste kon-

centration i 2016 (10 µg l

-1

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Figur 3.6.

Årsmiddelkoncentration (± 95 % konfidensgrænser) af DIN, DIP og DSi i overfladevandet (0-10 m) for Nordsøen og

Skagerrak samt DIN/DIP molforholdet. Årsmidlerne for 2007-2013 er udelukkende baseret på målinger fra kystnære stationer.

Den stiplede linje angiver Redfield-forholdet.

Årsmidlerne for DSi steg i starten af perioden og har derefter holdt sig på et

nogenlunde konstant niveau frem til 2013. I de seneste tre år er DSi-koncen-

trationen steget, og 2016 var det næsthøjeste niveau hidtil (78 µg l

-1

De stigende koncentrationer af DIN, DIP og DSi i de senere år indikerer et

mindre optag af de uorganiske næringsstoffer. Molforholdet mellem DIN og

DIP har igennem perioden ligget omkring, om end hovedsageligt under, Red-

field’s forhold.

Sammenfatning

•

Månedsmidlerne for koncentrationerne af opløst uorganisk kvælstof i 2016

var generelt lave for fjorde, kystvande og åbne indre farvande med undta-

gelse af februar, hvor stor tilførsel fra land gav højere koncentrationer.

•

Månedsmidlerne for koncentrationerne af opløst uorganisk fosfor i 2016

var også lave især i fjorde og kystvande men også i overfladevandet i de

åbne indre farvande. Desuden var koncentrationerne af opløst uorganisk

fosfor lave i årets sidste måneder i både fjorde og kystvande og de åbne

indre farvande formodentlig som følge af optag af opløst uorganisk fosfor

ved den sene efterårsopblomstring. I bundvandet i de åbne indre farvande

var koncentrationen derimod lidt højere end i 2014 og 2015.

•

Der blev ikke observeret forhøjede koncentrationer af fosfat i sensomme-

ren i fjorde og kystvande, hvilket formodentlig skyldes en kombination af,

at iltsvindet ikke var så udbredt i de mere lavvandede områder hen over

sommeren, og at de reaktive fosforpuljer i sedimentet sandsynligvis er

mindsket i forhold til tidligere. Derimod blev der i efterårsmånederne ob-

serveret forhøjede fosfatkoncentrationerne i bundvandet i de åbne indre

farvande, hvilket skyldes det mere udbredte iltsvind i de dybere dele af

disse områder.

•

Den potentielle kvælstofbegrænsning i fjorde og kystvande var i 2016 på

niveau med 2015 men mindre end de senere år, hvilket skyldes den større

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

•

ferskvandsafstrømning fra land i vintermånederne. I de åbne indre far-

vande var den potentielle kvælstofbegrænsning derimod lige så stor som

i de seneste ca. 15 år.

Den potentielle fosforbegrænsning i 2016 var den hidtil højeste i fjorde og

kystvande, hvilket skyldes et stort optag af fosfat i forårsmånederne og en

formodet beskeden fosforfrigivelse fra sedimentet hen over sommeren og

i det tidlige efterår. I de åbne indre farvande var den potentielle fosforbe-

grænsning på niveau med de senere år.

En vandmasse med ophav i Den Jyske Kyststrøm kunne spores i februar i

det nordlige Kattegat, men denne svage indstrømning med næringsrigt

vand har ikke påvirket de åbne indre farvande længere sydpå.

Årsmidlerne for koncentrationen af opløst uorganisk kvælstof i overflade-

vandet i fjorde og kystvande samt åbne indre farvande viste, at der efter

en periode med reduktion ikke er sket nogen signifikant udvikling i kon-

centration siden 2003.

Årsmidlerne for koncentrationerne af opløst uorganisk fosfor i fjorde og

kystvande samt åbne indre farvande faldt kraftigt i 1990’erne, men der er

ikke sket yderligere fald siden omkring 1998. Koncentrationen i de åbne

indre farvande har ligget lidt højere de seneste 10-15 år, hvilket formentlig

skyldes stigende koncentrationer i Østersøen.

Reduktionen i næringsstofkoncentrationer siden slutningen af 1980’erne

tilskrives i stor udstrækning spildevandsrensning af fosfor og en reduk-

tion i landbrugets kvælstofoverskud. Der er altså en tydelig positiv effekt

af den danske indsats. Tilsvarende initiativer i vore nabolande kan have

medvirket til de lavere koncentrationer i de åbne farvande.

I den danske del af Nordsøen og Skagerrak var der i 2016 relativt høje kon-

centrationer af de opløste uorganiske næringsstoffer.

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Planteplankton og vandets klarhed

Stiig Markager & Jacob Carstensen

Planteplankton er mikro-

skopiske oftest encellede

alger, som svæver frit i

vandet. De lever som an-

dre planter af at omdanne

solens energi til organisk

stof vha. fotosyntese. Sol-

lysets energi opfanges af

cellernes pigmenter, hvor

det vigtigste er klorofyl.

Det umiddelbare produkt

af fotosyntesen er kulhy-

Forskellige billeder af kiselalger: A)

Bacteriastrum

drater, som algerne opho-

hyalinum,

Chaetoceros debilis

& C)

Coscinodis-

ber og derefter omdanner

cus granii.

Foto: fotograf ukendt.

til nye celler i en vækstpro-

ces. Væksten er afhængig

af tilstedeværelse af næringsstoffer, hvor de kvantitativt vigtigste er kvælstof

og fosfor. Planteplankton optager kvælstof og fosfor direkte fra vandet pri-

mært som uorganiske forbindelser, som for kvælstof er ammonium, nitrit og

nitrat og for fosfor er ortofosfat. Om vinteren er lysmængden begrænset og

regulerer væksten af planteplankton, men om sommeren er der rigeligt med

lys, og planteplanktonnets vækst vil derfor fortsætte til alle tilgængelige næ-

ringsstoffer er opbrugt. Den naturlige situation om sommeren i tempererede

farvande som de danske er derfor, at koncentrationerne af uorganiske næ-

ringsstoffer er tæt på nul i den øverste belyste del af vandsøjlen.

Planteplankton er som sagt oftest encellede, og dermed kan hele planten lave

fotosyntesen og deltage i den efterfølgende vækstproces. Det er anderledes

end for planter på land, hvor en del af planten er fx rødder eller strukturelle

dele, som ikke optager lys og ikke direkte bidrager til væksten. Planteplank-

ton kan dermed vokse meget hurtigere end landplanter, og en fordobling af

biomassen pr. dag er ikke usædvanligt så længe, der er rigeligt med nærings-

stoffer til stede i vandet og overskud af lys. Dermed er det de samlede tilførs-

ler af næringsstoffer, som styrer væksten af planteplankton, og denne vækst

er derfor en god indikator for påvirkningen af næringsstoffer på havmiljøet.

De negative miljøeffekter af næringsstoftilførsler starter med stimuleringen af

planteplanktonets vækst. Hele komplekset af næringsstoftilførsler, årsags-

sammenhænge og effekter på miljøet kaldes ofte eutrofiering, og konsekven-

serne er velbeskrevet fx i form af store mængder planteplankton, uklart vand,

iltsvind, tab af undervandsvegetation og negative effekter på fisk og biodiver-

sitet. Da væksten af planteplankton er den proces, som forbinder øget tilførsel

af næringsstoffer med resten af eutrofieringskomplekset, er det en vigtig pa-

rameter at overvåge i havmiljøet. En øget vækst af planteplankton vil, alt an-

det lige, føre til en højere koncentration af planteplankton i vandet. Den effekt

kan mindskes af en øget græsning på algerne, fx fra dyreplankton eller bund-

dyr som fx blåmuslinger, der sidder fast på bunden og lever af at filtrere plan-

teplankton ud af vandet. Der vil ofte være en tendens til, at flere næringsstof-

fer også giver flere dyr og dermed mere græsning, men overordnet er det en

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

positiv sammenhæng mellem tilførsler af næringsstoffer og mængden af plan-

teplankton i vandet. Koncentrationen af planteplankton kan måles som bio-

masse, fx antal celler, eller klorofyl

som er nemt at måle og kun findes i

planter. Klorofylkoncentrationen bruges derfor ofte som indikator for eutro-

fiering.

Den øgede produktion af planteplankton som følge af eutrofiering betyder, at

vandsøjlen tilføres mere organisk stof. Noget af dette stof nedbrydes eller for-

svinder ved græsning, men en del af det ophobes i vandet og på bunden. På

bunden ophobes det organiske stof som mudder, dvs. havbunden bliver mere

blød, får et højere indhold af organisk stof og dermed et højere iltforbrug. Når

der er vind og dermed bølger, hvirvels mudderet i vandet op som organiske

partikler, der absorberer og spreder lys. Dette, sammen med den direkte lys-

absorption af planteplankton, betyder, at tilførsler af næringsstoffer giver

mere uklart vand. Vandets klarhed er dermed endnu en central parameter i

overvågning af eutrofiering.

Metoder og datagrundlag

Analyserne i dette kapitel bygger på data fra det nationale program for over-

vågning af vandmiljøet og naturen i perioden 1975-2016 (betegnet NOVANA

siden 2004). Data er indsamlet efter retningslinjerne i de tekniske anvisninger

for overvågning af plankton (Kaas

& Markager 1998; Jakobsen & Fossing 2015;

Markager & Fossing 2015).

Data fra overfladevandsdatabasen, ODA, og svenske data fra SMHI (Sveriges

Meteorologiska och Hydrologiska Institut) er benyttet til at beskrive udvik-

lingen af planteplankton (klorofyl) og lyssvækkelse (sigtdybde) fra 1989 og

frem til og med 2016. De årlige middelværdier er beregnet som et gennemsnit

af alle stationer inden for hhv. åbne indre farvande samt fjorde og kystvande.

Til beskrivelsen af klorofyl og lyssvækkelse er benyttet samme metode til in-

deksering, som er brugt i forbindelse med beskrivelsen af næringsstofkoncen-

trationer, hvor årsmidler er blevet beregnet med en tresidet variansanalyse

for hhv. fjorde, kystvande og åbne farvande (bilag

1).

Algevæksten (primærproduktionen) i vandet måles som planteplanktons op-

tag af kulstof i en eller flere dybder ved en række lysintensiteter. Ud fra disse

målinger fastlægges sammenhængen mellem lys og algevækst ved en såkaldt

PI-kurve (figur

4.1).

Disse data kombineres med målinger af lyssvækkelse og

planteplanktons fordeling ned gennem vandsøjlen, således at man får et mål

for algevæksten pr. areal af havoverfladen (mg kulstof m

-2

-1

). De første må-

linger er fra 1975, og antallet af stationer i måleprogrammet har varieret gen-

nem årene. I 2016 blev der målt på 13 stationer fordelt på 8 stationer i de åbne

indre farvande og 5 i fjorde (Ringkøbing, Skive, Mariager, Odense og Ros-

kilde). Det er dog langt fra alle stationer, som er målt i alle år. Da niveauet for

algevæksten er forskelligt mellem stationer, vil et gennemsnit af de absolutte

værdier påvirkes af hvilke stationer, som er målt det enkelte år. Dette kan til

en vis grad udjævnes ved at beregne produktionen for hver station og år som

procent af middelværdien (PP-%) på den pågældende station (ligning

1).

Der-

efter beregnes middelværdien af PP-% pr. år for alle stationer i henholdsvis

de åbne indre farvande og fjordene. For at vise den tidslige udvikling i abso-

lutte værdier og niveauforskellen mellem fjorde og åbne indre farvande, er

PP-% regnet tilbage til enheden (mg kulstof m

-2

dag

-1

) i

figur 4.2

4.3

ved at

gange med den gennemsnitlige produktion for henholdsvis fjorde og åbne in-

dre farvande. De øvrige beregninger for årsproduktionen (tabel

4.1

4.2)

udført som PP-%.

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

PP-% (station, år) = PP (station, år)/PP-middel (station) × 100

(lign.

I 1998 blev metoden for måling og beregning af algevæksten ændret på en

række punkter. Effekterne af disse ændringer, baseret på sammenligninger af

data beregnet med begge metoder for 2013, er en stigning i arealproduktionen

på 13 %. Værdier fra før 1998 er derfor øget med 13 %.

Figur 4.1.

Eksempel på sam-

menhæng mellem lys og kulstof-

optagelse hos planteplankton

(Ringsgaardbassinet syd for Fyn,

1. februar 2016, 10 m’s dybde).

Punkterne er målte værdier, og

linjen en den tilpassede kurve.

I dette kapitel behandles overvågningsdata for planteplanktons vækst, mæng-

den af planteplankton (klorofylkoncentration) og vandets klarhed (sigtdybde).

Normalt ville der i dette kapitel også indgå data for tællinger af plante- og

dyreplankton ved en beskrivelse af biomasse og forekomsten af arter. Dette

emne er ikke behandlet i år pga. af problemer med biomasseberegninger og

med databasen for overvågningsdata for disse parametre.

Sæsonvariation 2016

Fjorde og kystvande

Algevæksten i fjorde og kystvande i 2016 følger de mekanismer, som er be-

skrevet ovenfor. Forårsopblomstring skete allerede i marts, hvor væksten der-

for blev betydeligt højere end langtidsmidlen (figur

4.2A).

I april var der en

lav produktion, og tilsammen var produktionen i de to måneder som normalt.

Resten af sæsonen var produktionen tæt på niveauet for langtidsmidlen med

november som en undtagelse, hvor produktionen var tæt på det højst målte

for november. Væksten i 2016 var for de fleste måneder betydelig højere end

i 2014 og 2015. I 2014 var algevæksten således omkring den nedre fraktil i

april, maj og juni og i 2015 under eller omkring den nedre fraktil fra maj til

september. Dermed blev 2016 et år, hvor algevæksten gennem hele vækstsæ-

sonen var højere end i de foregående år, dog undtaget april måned. Det var

især Løgstør Bredning, som trak niveauet op. Her var produktionen 992 mg

kulstof m

-2

dag

-1

i gennemsnit for 2016 mod normalt 652 mg kulstof m

-2

dag

-1

I Roskilde Fjord var produktionen i 2016 kun 60 % af værdien for langtids-

midlen, mens værdien for de andre fjorde lå omkring eller noget under lang-

tidsmidlen.

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Mængden af planteplankton i vandet målt som koncentrationen af klorofyl

varierede mellem knap 1,6 µg l

-1

i januar og op til 5,2 µg l

-1

under forårsop-

blomstringen i marts (figur

4.2C).

Sæsonvariationen fulgte mønstret fra tidli-

gere år meget tæt fra januar til oktober og var typisk for tempererede far-

vande. Fra lave vinterværdier stiger koncentrationerne hurtigt i forbindelse

med forårsopblomstringen for derefter at falde under klarvandsfasen i april

og maj. Forårsopblomstring starter, når lysmængden bliver høj nok til, at

planteplankton har en positiv vækstrate, og planteplankton vokser hurtigt,

mens de bruger de næringsstoffer, som er ophobet i løbet af vinteren. Senere

på foråret, i 2016 i april og maj, var vinterens næringsstoffer brugt op (kapitel

3),

og tilførslerne fra land og fra havbunden var lav, hvorfor koncentrationen

af planteplankton var tilsvarende lav. Hen på sommeren tilførtes næringsstof-

fer fra bunden i forbindelse med iltsvind, og algekoncentrationen steg og top-

pede i 2016 i juni og oktober. I november og december var algekoncentratio-

nen aftagende, men usædvanlig høj for årstiden, og december havde den hø-

jest målte værdi nogensinde for denne måned. Sæsonmønsteret viser tydeligt

en stigende tendens i forhold til 2014 og 2015. I 2014 lå værdierne på eller

under den nedre kvartil for alle måneder, og i 2015 lå værdierne på eller lige

over den nedre kvartil. I 2016 lå månedsmidlerne derimod på niveau med

langtidsmidlen eller noget over (marts, juni, november og december). Den ge-

nerelle stigning i mængden af planteplankton gennem hele sommeren, hvor

væksten er næringsstofbegrænset, tyder på en negativ udvikling i miljøtil-

standen i vandsøjlen for 2016. Det atypiske høje niveau sidst på året er mindre

bekymrende, da væksten her i højere grad er reguleret af lys end af nærings-

stoffer (se afsnit under ’Åbne indre farvande’).

Vandets klarhed er udtrykt som sigtdybden, som er den dybde, hvor en hvid

skive netop ikke længere er synlig. I februar og marts var vandet markant

klarere end normalt, mens det i efteråret (september til november) var mere

uklart end normalt (figur

4.2E).

I sommerperioden fra april til august fulgte

sigtdybden langtidsmidlen tæt. Generelt var udsvingene over året meget min-

dre for sigtdybden end for væksten af planteplankton og koncentrationen af

klorofyl, og sæsonvariationen for sigtdybden i 2016 adskilte sig ikke markant

fra mønstret i 2014 og 2015.

Åbne indre farvande

I 2016 begyndte algevæksten med en markant forårsopblomstring. Således

var algevæksten i både marts og april over langtidsmidlen (figur

4.2B).

I juni

til september var algevæksten mindre end langtidsmidlen for så igen fra ok-

tober til december at ligge relativt højt – over eller omkring den øvre kvartil.

Den forhøjede vækst sidst på året betød dog kun lidt for årets samlede pri-

mærproduktion, da den absolutte vækstrate sidst på året var lav. I forhold til

2014 og 2015 lå algevæksten i 2016 på et højt niveau, især pga. den, i forhold

til 2014 og 2015, høje produktion i marts, juni og juli. I 2014 var algevæksten

således under den nedre kvartil fra juni til august og i 2015 fra juni til novem-

ber. I 2016 var det kun i august, at algevæksten var under den nedre kvartil.

Den høje produktion i 2016 skyldtes således en forårsopblomstring noget over

det normale, og at tidligere års meget lave niveau sommer og efterår var vendt

til en algevækst, som kun lå lidt under det normale.

Mængden af planteplankton i de åbne indre farvande ligner billedet fra fjor-

dene. Forårsopblomstringen skete i marts og resulterede i markant forøget

koncentration af klorofyl til en værdi på niveau med den øvre kvartil (figur

4.2D).

Derefter fulgte klorofylkoncentrationen langtidsmiddelværdien frem

til juli. I august var algemængden meget lav, kun lige over den hidtil lavest

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

observerede værdi for denne måned, for derefter at stige til meget høje vær-

dier i oktober, november og december. I forhold til 2014 og 2015 var klorofyl-

koncentrationen i 2016 højere de fleste måneder.

De meget høje klorofylkoncentrationer sidst på året blev observeret både i

fjordene og i de åbne indre farvande, men mest markant i sidstnævnte, hvor

både november og december var de højst målte værdier nogensinde. De høje

klorofylkoncentrationer sidst på året skyldes antagelig en for årstiden usæd-

vanlig opblomstring af kiselalger, da der blev observeret usædvanligt lave

koncentrationer af silikat sidst på året (kapitel

3).

Kiselalger er en algegruppe,

som har skaller af silikat (kisel), og som er kendt for at kunne vokse ved meget

lave lysniveauer. Antagelig skyldes den usædvanlige opblomstring af plante-

plankton i efteråret 2016 en kombination af tre forhold: 1) et relativt stille og

varmt efterår, hvor specielt september var meget varmere end normalt. I

varmt og særligt stille vejr omrøres vandsøjlen mindre, og planteplanktonet

kan nemmere holde sig tæt på overfladen og dermed modtage mere lys. 2)

Der var en høj overfladeindstråling i november og december med henholds-

vis 30 og 8 % mere lys end normalt (data ikke vist). 3) Næringsstoftilførslerne

var høje i slutningen af 2015 og i de første måneder af 2016 især pga. en stor

ferskvandsvandafstrømning i februar. I tillæg betød en ulykke med gødnings-

tanke på Fredericia Havn den 3. februar 2016 yderligere tilførsel af store

mængder kvælstof. Om efteråret er planteplanktons vækst primært lysbe-

grænset, så kombinationen af de tre forhold har givet optimale betingelser for

algevækst. Det ses som en mindre stigning for væksten, som kun er målt på

få stationer, og en markant stigning i klorofylkoncentrationen, som er målt på

mange stationer, og som ’integrerer’ den samlede vækst minus tabsfaktorer

såsom græsning af planteplankton. En mulig yderligere forklaring på de me-

get høje klorofylkoncentrationer kan nemlig være et lavt græsningstryk, som

dog ikke er blevet målt. Effekten på klorofylkoncentrationen forstærkes af al-

gernes fysiologi, idet de danner mere klorofyl under lysbegrænset vækst i et

forsøg på at optage mest muligt at det tilgængelige, men sparsomme lys. Klo-

rofylkoncentrationerne kan dermed blive meget høje, uden at den tilsvarende

algemængde, målt som fx antal celler eller kulstof, nødvendigvis er tilsva-

rende høje. Der er på nuværende tidspunkt ikke data for antal og biomasse af

planteplankton.

Sigtdybden i 2016 var relativt god i de fleste måneder og lå mellem 6,0 m (ok-

tober) og 9,2 m (februar) (figur

4.2F).

Således havde februar den hidtil højst

målte værdi for denne måned, og i januar, marts, april, august og september

var sigtdybden over eller omkring den øvre kvartil. Kun i oktober og novem-

ber, i forbindelse med den usædvanlige sene opblomstring af planteplankton,

var vandet mere uklart end normalt med værdier tæt på det hidtil laveste målt

for årstiden. Ligesom for fjordene var variationen over året begrænset, og i

forhold til 2015 var forbedringen i sigtdybden i 2016 fordelt på alle månederne

undtagen juni, juli, oktober og november.

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Figur 4.2.

Månedsmidler for 2016 for algevækst/primærproduktion (A, B), koncentration af alger/planteplankton målt som klorofyl

(C, D) og sigtdybde (E, F) for fjorde og kystvande (●, venstre kolonne) og åbne indre farvande (▲, højre kolonne). Variationer i

forhold til langtidsmidlen (1989-2015 for klorofyl

og sigtdybde, 1975/1977-2016 for algevækst) er angivet med minimum og

maksimum (lysegrå afgrænsning), nedre og øvre kvartil (mørkegrå afgrænsning) samt middelværdien (fed sort linje). Bemærk at

skalaen på y-aksen ikke er den samme for fjorde/kystvande og åbne indre farvande.

Tidslig udvikling

Fjorde og kystvande

Algevæksten i 2016 var på 304 g kulstof m

-2

år

-1

og var den højst målte siden

2009 (figur

4.3A).

Væksten er stadig markant lavere end i 1980’erne og første

halvdel af 90’erne, men har nu samme niveau som siden sidste halvdel af

1990’erne. Værdien for 2016 bekræfter således en stigende tendens som re-

spons på stigende tilførsler af kvælstof til havmiljøet de senere år. Ligesom

tidligere år er udviklingen analyseret med lineær regression for forskellige

perioder (tabel

4.1).

Set over hele perioden fra 1977-1991 og frem er algevæk-

sten faldet signifikant med 1,3 til 1,9 % pr. år. Efter 1995 er faldet variabelt og

kun signifikant faldende i perioden fra 2005 til 2016 for så at skifte til en stig-

ning, som dog ikke er signifikant, i de seneste år (2010-2016 og 2012 til 2016).

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Tabel 4.1.

Statistisk analyse af den tidslige udvikling i algevæksten. Koefficienten for udviklingen over tid (procent af middel-

værdi for hele perioden/år

-1

) og signifikans (P < 0,05) er angivet for henholdsvis fjorde og åbne indre farvande for de angivne

årstal og frem til 2016. Statistisk signifikante trends er fremhævet med gråtone. Resultatet af denne type analyse er følsom over

for starttidspunktet. Analysen er udført systematisk med femårsintervaller fra 1975 dog brudt af starttidspunkterne 1998 og

2012. I 1998 var der, som nævnt i metodeafsnittet, et skift i metoden til måling og beregning af algevæksten, og det er derfor

relevant at se separat på perioden fra 1998 og frem. Siden 2012 har tilførslen af kvælstof været stigende, hvorfor udviklingen er

analyseret separat for 2012 og frem.

Fjorde

Periode

1975

≥

1980

≥

1985

≥

1990

≥

1995

≥

1998

≥

2000

≥

2005

≥

2010

≥

2012

≥

Ændring/år

(%)

-1,25

-1,70

-1,78

-1,93

-0,90

-0,44

-1,24

-3,16

0,30

4,06

Signifikans

(P-værdi)

0,0002

<0,0001

0,0006

0,13

0,54

0,13

0,01

0,91

0,37

(%)

-0,35

-1,25

-0,96

-0,69

-0,49

-2,18

-2,48

-4,60

-3,53

5,89

Åbne indre farvande

Ændring/år

Signifikans

(P-værdi)

0,28

0,0003

0,015

0,16

0,49

0,003

0,0033

0,0016

0,33

0,05

Årsmidlen for koncentrationen af klorofyl i fjorde og kystnære farvande steg

markant fra 2,8 µg l

-1

i 2015 til 3,6 µg l

-1

i 2016 (figur

4.3C).

Det er fjerde år i

træk, at klorofylkoncentrationen stiger siden den lavest observerede koncen-

tration på 2,4 µg l

-1

i 2012. Forøgelsen af koncentrationen af klorofyl de senere

år reflekterer således nøje både de senere års stigende kvælstoftilførsler og

den tilsvarende stigning i algevæksten. Niveauet for klorofyl var i 2016 så højt,

at det svarer til værdier helt tilbage til 1993, idet kun værdier fra 1980’erne og

de første år af 1990’erne havde højere niveauer af klorofyl. Den høje koncen-

tration af klorofyl i 2016 er sammenfaldende med, at der i 2015 var en meget

stor tilførsel af kvælstof på ca. 78.000 tons til de danske farvande pga. megen

nedbør og dermed stor ferskvandsafstrømning fra markerne. Det var særligt

i november og december 2015 og i februar 2016, at ferskvandsafstrømningen

var høj. En høj ferskvandsafstrømning medfører en forøget tilførsel af både

fosfor og kvælstof, som ude i havet har en opholdstid på måneder til år. Der

er således en god overensstemmelse mellem næringsstoftilførslen til havet

forud for vækstsæsonen 2016 og den resulterende tilstand. Ligeledes er de se-

neste års stigende klorofylkoncentrationer i fjorde og kystnære områder i over-

ensstemmelse med en tendens til en stigende ferskvandsafstrømning og her-

med en øget tilførsel af kvælstof fra danske landområder.

Den gennemsnitlige sigtdybde i fjordene var 4,3 m i 2016, hvilket er omkring

0,1 m højere end i 2014 og 2015 (figur

4.3E).

Omkring 1980 var sigtdybden

meget dårlig, men indførelse af fosforfjernelse på rensningsanlæggene førte

til en markant forbedring i sigtdybden op gennem 1980’erne (data ikke vist).

Siden 1989 har der ikke været en signifikant udvikling i de observerede sigt-

dybder, delvist pga. en væsentlig år til år variation, som skyldes variationer i

nedbøren/ferskvandsafstrømningen og dermed kvælstoftilførslerne. Korri-

geres der for år til år variationer i ferskvandsafstrømningen fås en signifikant

stigende sigtdybde (0,008 ± 0,003 m år

-1

). Som beskrevet ovenfor er udviklin-

gen i sigtdybden primært knyttet til absorption og spredning af lys pga. orga-

nisk stof, som er ophobet over en længere årrække. Det er derfor forventeligt,

at sigtdybden kun forbedres meget langsomt som konsekvens af det overord-

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

nede fald i næringsstoftilførslerne siden 1989. Da vandets klarhed hovedsa-

geligt afhænger af den akkumulerede mængde organisk stof i havmiljøet, er

det muligt, at det højere niveau for væksten af planteplankton i 2016 vil på-

virke udviklingen af vandets klarhed negativt i årene fremover.

Figur 4.3.

Tidslig udvikling for algevækst (A, B - årligt gennemsnit og syv års glidende gennemsnit), koncentration af alger/plante-

plankton målt som klorofyl

(C, D) og vandets klarhed målt som sigtdybde (E, F) for fjorde og kystvande (●, venstre kolonne) og

åbne indre farvande (▲, højre kolonne). Bemærk at skalaen på y-aksen ikke er den samme for fjorde/kystvande og åbne indre

farvande. Bemærk også, at som forklaret i ’Metoder og datagrundlag’, er den målte algevækst fra før 1998 øget med 13 % for at

kompensere for ændringer i metode og beregninger.

Åbne indre farvande

Algevæksten i de åbne indre farvende i 2016 var 181 g kulstof m

-2

år

-1

. Det er

højere end de sidste fire år og på niveau med årene 1999 til 2011 (figur

4.3B).

Algevæksten var dog stadig lavere end i 1980’erne. For perioden fra 1980 eller

1985 og frem til og med 2016 har væksten været signifikant faldende, hvilket

også er tilfældet for perioderne fra 1998, 2000, 2005 (tabel

4.1).

Fra 2012 og frem

til 2016 var der en stor og signifikant stigning i algevæksten. En vurdering

over så kort en periode er dog ganske usikker, men udviklingen er sammen-

faldende med en høj ferskvandsvandafstrømning og dermed øget kvælstof-

tilførsel i denne periode.

Klorofylkoncentrationen i de åbne indre farvande følger mønstret for alge-

væksten med en stigning siden 2012 og ligger i 2016 på nogenlunde samme

niveau som fra 2004 til 2011, dvs. omkring 2 µg liter

-1

(figur

4.3D).

Der har

således ikke været nogen tydelig udviklingstendens for koncentrationen af

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

klorofyl i overvågningsperioden siden 1989, idet tendensen til et fald fra ca.

2007 og frem til 2013 er brudt af de sidste par års stigning. Udviklingen siden

2013 kan forklares med tre forhold relateret til kvælstoftilførsler: 1) En akku-

muleret effekt øgede kvælstoftilførsler siden 2009. 2) Meget høje kvælstoftil-

førsler i slutningen af 2015, hvor ferskvandsafstrømningen var ca. det dob-

belte af det normale i november og december, og en fortsat høj afstrømning i

de første tre måneder af 2016 (kapitel

2),

hvor en foreløbig opgørelse af nitrat-

transport fra land viser værdier over middel i februar sammenlignet med

middel for perioden 2005-2015 (pers. medd.

Blicher-Mathisen).

3) Havmiljøet

blev tilført en stor mængde kvælstof, svarende til ca. 5 % af den årlige land-

baserede danske udledning, som følge af en ulykke med gødningstanke på

Fredericia Havn i februar 2016.

Sigtdybden for de åbne indre farvande var 8,0 m i 2016 (figur

4.3F).

Det er lidt

bedre (0,2 m) end langtidsmidlen for perioden 1989 til 2016 på 7,8 m. Fra 1988

og frem til 1997 skete der en markant forbedring af sigtdybden på omkring 1 m,

hvilket især kan relateres til mindre udledninger af fosfor som følge af forbed-

ret spildevandsrensning og generelt faldende kvælstoftilførsler, som også var

påvirket af de to meget tørre år i 1996 og 1997. Middelværdien siden 1997 er

på 7,9 m med udsving fra 6,9 m i 2007 til 9,1 m i 2013. Sigtdybden i 2016 var

0,5 m højere end i 2015, men omkring 0,5 m lavere end i årene 2012 til 2014.

Det er tidligere dokumenteret, at vandets klarhed er signifikant korreleret til

de danske landbaserede kvælstoftilførsler fra november året før til marts

samme år (Lyngsgaard

m.fl. 2014)

og en del af variationen over årene kan der-

for forklares med variationer i kvælstoftilførsler. Som nævnt ovenfor, styres

vandets klarhed hovedsagelig af den samlede mængde organisk stof i vandet

og reflekterer derfor primært den akkumulerede effekt af eutrofiering over en

årrække, selvom store udsving i klorofyl kan påvirke sigtdybden i mindre

grad. Den markante forbedring i sigtdybden fra 2007 til 2013 på 2 m falder

således sammen med faldende algevækst (figur

4.2).

Går man tilbage til før

1989 (data ikke vist), var sigtdybden lavere, idet middelværdien for 1975 til

1998 var 6,9 m, og generelt er der derfor sket en forbedring over de sidste ca.

40 år.

Sammenhæng mellem algevækst og kvælstoftilførsler

Regressionsanalysen af algevækst mod år (tabel

4.1)

er ikke optimal i forhold

til at belyse den tidslige udvikling i eutrofiering, da år til år variationer i fersk-

vandsafstrømningen giver betydelige variationer i kvælstoftilførslen. En sta-

tistisk bedre metode til vurdering af betydningen af kvælstof for algevæksten

er derfor at se på den direkte sammenhæng mellem algevæksten og de danske

kvælstoftilførsler. I analysen er også inddraget år til år variationer i overfla-

deindstrålingen, da lys, sammen med næringsstoffer, er de faktorer, som sty-

rer planteplanktons vækst. Analysen er således en multiple regressionsana-

lyse med kvælstoftilførsler og overfladeindstråling som forklaringsvariable

og algevækst som responsvariabel.

Analysen viser, at der er en signifikant positiv sammenhæng mellem kvæl-

stoftilførsler og algevækst for de åbne indre farvande for alle tre undersøgte

perioder (tabel

4.2).

Koefficienten er mellem 0,30 og 0,60. Analysen er lavet på

normaliserede værdier, og enheden angiver dermed procent ændring i alge-

væksten pr. procent ændring i kvælstoftilførslen. Analysen bekræfter tidli-

gere fundne sammenhænge mellem danske landbaserede kvælstoftilførsler

og algevæksten (fx

Lyngsgaard m.fl. 2014).

Kvælstoftilførslerne er beregnet

som middel fra februar til august, og overfladeindstrålingen er beregnet fra

april til december. Begge perioder er valgt ud fra tidligere analyser af, hvilke

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

perioder som giver den bedste sammenhæng til algevæksten. Der er ikke no-

gen signifikant sammenhæng mellem algevækst og overfladeindstråling, hvil-

ket skyldes, at variationen i indstråling fra år til år er lille, og at algevæksten

ikke er lysbegrænset i størstedelen af vækstsæsonen.

Den tilsvarende analyse for fjorde og kystvande viser samme mønster for data

fra henholdsvis 1984 og 1990 og frem til og med 2015. Når data afgrænses til

perioden 1998 til og med 2015 er koefficienten stadig positiv, men sammen-

hængen mellem kvælstoftilførsel og algevækst er ikke signifikant. Årsagen til

den manglende signifikans er formodentlig en tæt kobling mellem sediment

og vandsøjle i fjordene. Generelt frigiver havbunden næringsstoffer til den

overliggende vandsøjle, og havbunden er i sommerperioden den domine-

rende kilde til næringsstoffer for algernes vækst. Et nyligt studie har således

vist, at henholdsvis 88 % (Roskilde Fjord) og 85 % (Storebælt) af den samlede

mængde af tilgængeligt kvælstof for algevæksten kommer fra remineralise-

ring af næringsstoffer enten i havbunden eller fra puljen af tidligere tilført

kvælstof (opløst organisk kvælstof, DON) i vandet (Knudsen-Leerbeck

m.fl.

2017).

Disse puljer er sammensat af kvælstof, som blev tilført fjorden samme

vinter, året før og over de seneste årtier. Til sammenligning udgør de direkte

tilførsler fra land i sommerperioden kun henholdsvis 7 og 4 % af den kvæl-

stofmængde, som er tilgængelig for alger. Frigørelsen af næringsstoffer fra

havbunden er meget afhængig af iltforholdene i havbunden og i bundvandet,

som i fjordene varierer meget fra år til år. Det betyder, at algernes vækst i

fjordene i sommerperioden i højere grad styres af forekomsten af iltsvind og

remineralisering end af de direkte tilførsler af næringsstoffer fra land. Fore-

komsten af iltsvind er grundlæggende bestemt af tidligere års tilførsler af næ-

ringsstoffer og dermed produktion af organisk stof, som er ophobet i bunden,

men det aktuelle iltsvind det enkelte år styres især af temperatur og vindfor-

hold i sensommeren.

Tabel 4.2.

Statistisk analyse af sammenhængen mellem kvælstoftilførsler og algevækst samt lys og algevækst med koeffici-

enter og P-værdier for fjorde og kystvande samt åbne indre farvande for de angivne årstal og frem til og med 2015. Statistisk

signifikante trends er fremhævet med gråtone.

Fjorde

N-koef.

1984

≥

1990

≥

1998

≥

0,39

0,33

0,19

P-værdi

0,004

0,025

0,23

Lys-koef.

0,71

1,37

1,72

P-værdi

0,36

0,15

0,04

N-koef.

0,30

0,38

0,60

Åbne indre farvande

P-værdi

0,010

0,021

0,0015

Lys-koef.

-0,05

0,30

1,15

P-værdi

0,94

0,70

0,15

Sammenfatning

•

Miljøtilstanden i de åbne vandmasser i 2016, vurderet på algevækst (pri-

mærproduktion) og mængden af planteplankton (klorofyl), var markant

dårligere end i perioden 2012-2015 og svarende til niveauet for perioden

2000-2011.

•

Algevæksten i 2016 var højere end i de foregående år både i fjordene og i

de åbne indre farvande. Niveauet var lavere end i 1980’erne og begyndel-

sen af 1990’erne, men de senere års tendens til et fald er brudt.

•

Stigningen i algevæksten i 2016 var jævnt fordelt hen over vækstsæsonen,

så sæsonvariationen i algevæksten fulgte mønsteret for langtidsmidlen

(1989-2015). Det er en markant ændring i forhold til de foregående år, hvor

væksten de fleste måneder lå under niveauet for langtidsmidlen.

•

Mængden af planteplankton (klorofylkoncentrationen) i 2016 fulgte den

generelle stigning i væksten af planteplankton over de sidste ca. fem år, og

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

koncentrationen for både fjorde og åbne indre farvande svarede til ni-

veauet i 1990’erne og i 00’erne. Den forbedring i miljøtilstanden, som sås

fra ca. midt 00’erne til 2012, er således brudt med de seneste års målinger.

•

Vandets klarhed i 2016 var på niveau med tidligere år i fjordene. For de

åbne indre farvande var der en mindre stigning (forbedring) i forhold til

2015 men et fald i forhold til perioden 2012-2014. Det er muligt, at det hø-

jere niveau for væksten af planteplankton i 2016 vil påvirke udviklingen

af vandets klarhed negativt i årene fremover.

•

Stigningen i algevæksten og mængden af planteplankton i 2016 bekræfter

den dokumenterede tætte kobling mellem disse miljøparametre og den

landbaserede tilførsel af kvælstof. I slutningen af 2015 var kvælstoftilførs-

len stor, ferskvandsafstrømningen var høj i de første måneder af 2016, og

desuden blev havmiljøet tilført en stor mængde kvælstof i forbindelse med

ulykken på Fredericia Havn i februar. Samlet set indikerer det en stor til-

førsel af kvælstof forud for planktons vækstsæson, hvilket kan forklare til-

bagegangen i miljøtilstanden i vandsøjlen.

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Iltforhold

Jens Würgler Hansen & Jacob Carstensen

Iltsvind opstår, når iltforbru-

get i bundvandet er større

end ilttilførslen. Iltforbruget

skyldes bunddyrs samt bak-

teriers og andre mikroorga-

nismers respiration ved ned-

brydning af organisk stof, og

forbrugets størrelse afhæn-

ger af mængden og nedbry-

deligheden af det organiske

stof og af temperaturen. Ilt-

Havørred i Haderslev Fjord, som er død i forbin-

svind er i løbet af de seneste

delse med det markante iltsvind i slutningen af

ca. hundrede år forøget i

september 2016. Foto: Erik Tveskov.

hyppighed, udbredelse, va-

righed og styrke som følge af eutrofiering (forøget tilførsel af næringsstoffer

fra land og atmosfære) og klimaforandringer. Eutrofiering fører til øget pro-

duktion af planteplankton, som synker til bunds og omsættes mikrobielt. Der-

ved stiger iltforbruget, og der kan udvikles iltsvind ved bunden. Klimabetinget

temperaturstigning øger også risikoen for iltsvind pga. øget respiration og

mindre opløselighed af ilt i vand ved højere temperaturer. Desuden påvirker

klimabetingede ændringer i vindforholdene omrøringen af vandmasserne og

dermed iltforholdene. De aktuelle vejrmæssige forhold bidrager til at fastholde,

fremme eller mindske iltsvind. Ilttilførslen til bundvandet er først og fremmest

styret af vind- og strømforholdene, som er afgørende for omrøringen af vand-

søjlen og vandudskiftningen nær bunden. Dårlig omrøring og svag strøm kan

føre til lagdeling af vandsøjlen og utilstrækkelig ilttilførsel til bunden. Iltsvind

opstår derfor typisk i forbindelse med stille, varme perioder med temperatur-

lagdeling af vandsøjlen, og/eller ved saltlagdeling som følge af indtrængende

saltere og dermed tungere bundvand eller ferskere og lettere overfladevand.

Længerevarende isdække kan også afkoble ilttilførslen til bundvandet og for-

årsage iltsvind. Iltsvind kan også forekomme naturligt, dvs. uden eutrofiering

eller klimabetinget temperaturstigning, men kun i meget begrænset omfang

og typisk i dybere sedimentationshuller. Overordnet betragtet er det således

eutrofieringen, som skaber grundlaget for iltsvind i et omfang ud over det

naturlige, mens det er de klimatiske forhold, som udløser det og er afgørende

for år til år variationen i iltsvindets geografiske fordeling.

I Danmark betegnes det som

iltsvind,

når iltkoncentrationen i vandet er 4 mg

-1

eller lavere og som

kraftigt iltsvind,

når koncentrationen er under 2 mg l

-1

Niveauet mellem 2 og 4 mg l

-1

kaldes for

moderat iltsvind.

Iltsvind forekommer

hovedsageligt fra juli til november. Iltindholdet i bundvandet er af afgørende

betydning for livsbetingelserne for bundplanter, bunddyr og bundlevende

fisk. Iltsvind påvirker desuden stofomsætningen og biogeokemien i havbun-

den og dermed den interne tilførsel af næringsstoffer, dvs. frigivelsen af næ-

ringsstoffer fra havbunden til vandfasen. Ved moderat iltsvind søger mange

fisk og mere mobile bunddyr væk fra de ramte områder, og under længere

perioder med kraftigt iltsvind begynder bunddyrene at dø. Kraftigt iltsvind

kan også opstå pludseligt, hvis vind og strøm flytter iltfattigt vand fra et område

til et andet, hvorved bunddyr og fisk kan blive fanget i det iltfattige vand. Hvide

belægninger af svovlbakterier på havbunden – det såkaldte liglagen – viser, at

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

havbunden er helt uden ilt. I den forbindelse kan der sammen med metanbobler

(bundvending) frigives svovlbrinte, som er så giftig, at den slår de fleste tilste-

deværende bunddyr og fisk ihjel. Når bunddyrene dør, forsvinder fiskenes

fødegrundlag og bunddyrenes fysiske aktivitet i havbunden (bioturbation).

Bunddyrenes bioturbation er vigtig for at holde havbunden veliltet og dermed

reducere den interne tilførsel af næringsstoffer. Der kan gå mange år efter et

kraftigt og langvarigt iltsvind, før der igen er etableret et samfund af bunddyr

med normal aldersfordeling, artssammensætning og individantal.

Metoder og datagrundlag

Iltindholdet måles med iltsensor og ved Winkler-analyse af vandprøve efter ret-

ningslinjerne i de tekniske anvisninger til det nationale overvågningsprogram

(Vang

& Hansen 2015).

Hvis forskellen mellem de to målemetoder er stor, korri-

geres sensormålingerne i forhold til Winkler-målingerne. Gennemsnitlige ilt-

koncentrationer i bundvandet (nederste 2,5 m på stationer med vanddybde på

min. 5 m) for iltsvindsperioden (juli-november) er beregnet på baggrund af

målinger på NOVA/NOVANA-stationer med et veldefineret springlag (den-

sitetsforskel mellem overflade- og bundvand (∆

) > 0,5 for fjord- og kyststa-

tioner, og

∆σ

> 1 for stationer i åbne indre farvande). Middelværdierne er kor-

rigeret for forskelle mellem stationer, måneder og prøvetagningsdybder ved

statistisk modellering. Stationerne er opdelt i fjorde og kystvande og i de åbne

farvande.

Iltsvindets arealudbredelse er beregnet med en model, som angiver iltsvindets

udstrækning baseret på iltprofiler målt på en lang række stationer og dybdefor-

holdene i farvandene.

Året 2016

Sommeren 2016 var vejrmæssigt forholdsvis gennemsnitlig set i forhold til de

seneste ca. 10 år (kapitel

2).

Sommeren var således mindre varm og med mere

vind end den rekordvarme sommer i 2014, men varmere og med mindre vind

end den relativt kølige og blæsende sommer i 2015. I 2014 bevirkede kombina-

tionen af eutrofiering og en varm og vindstille sommer ikke overraskende ud-

bredt iltsvind. Til gengæld var det mere overraskende, at der også var udbredt

iltsvind i 2015 trods lavere temperaturer og mere vind. Det indikerer, at ilt-

svindsforholdene i en vis udstrækning kan påvirke fra det ene år ind i det næ-

ste, dvs. at der er en form for hukommelse i systemet. I 2016 startede iltsvindet

generelt tidligt og i nogle områder usædvanlig tidligt, hvilket skyldes en

række faktorer herunder de intensive, udbredte og langstrakte iltsvind i 2014

og 2015. Denne hukommelseseffekt har gjort farvandene mere sårbare, idet

havbunden ikke er blevet geniltet tilstrækkelig uden for iltsvindsperioderne til

at modstå en tidlig udvikling af iltsvind. Iltsvindet i 2016 var også kendetegnet

ved at være forholdsvis udbredt, og i perioder meget intensivt samt usædvanlig

langstrakt i de hårdest ramte områder. Iltsvindets udvikling i 2016 skyldes så-

ledes en kombination af hukommelseseffekten, eutrofiering, perioder med svag

vind og relativt høje temperaturer.

Eutrofieringen skyldes for en væsentlig dels vedkommende den store fersk-

vandsafstrømning fra land i slutningen af 2015 og starten af 2016. Men det er

sandsynligt, at det store tab af kvælstof i forbindelse med ulykken i Fredericia

i starten af februar også har spillet en rolle. Det sidste underbygges af, at ilt-

svindet i 2016 var endnu mere markant end de foregående år i de sædvanlig-

vis sårbare områder i det nordlige Bælthav og især i det sydlige Lillebælt, dvs.

i de områder som må formodes at have været mest påvirket af ulykken i Fre-

dericia. Desuden gav sæsonvariationen i næringsstofkoncentrationerne og

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

saltholdighed kombineret med vindretningerne en indikation på, at de åbne

indre farvande i februar blev tilført en vandmasse fra den centrale del af

Nordsøen evt. opblandet med vand fra Den Jyske Kyststrøm (kapitel

3).

Denne vandmasse var beriget med især kvælstof, som kan have stimuleret

forårsopblomstringen af planteplankton og efterfølgende bevirkede et øget

iltforbrug ved bunden i forbindelse med omsætningen af det sedimenterede

planteplankton. Desuden viste profiler af temperatur og saltholdighed, at

vandsøjlen i de åbne indre farvande var stabil og lagdelt i det sene efterår

(data ikke vist). Det gav grundlag for en sen efterårsopblomstring af plante-

plankton, som efter sedimentation til bunden blev omsat under forbrug af ilt

og dermed medvirkede til at forlænge iltsvindet i en del områder (kapitel

4).

Bundvandstemperaturen var fra forårets start over normalen, hvilket var

medvirkende til, at iltsvindet i 2016 startede meget tidligt i en del områder

(kapitel

2).

De sommeragtige forhold med relativt høj temperatur og svag vind

fra starten af maj til sidst i juni stimulerede en tidlig udvikling af iltsvind. Det

køligere og mere blæsende vejr i første halvdel af juli og første halvdel af au-

gust reducerede dog iltsvindets udbredelse og styrke en del især i de mere

lavvandede områder. Fra slutningen af august til slutningen af september var

der endnu en langstrakt periode med høj temperatur og svag vind, som in-

tensiverede iltsvindet i de allerede ramte områder. Gennem sommeren og ef-

teråret lå middelvinden i 2016 noget under niveauet for normalen (1994-2014)

og lidt under niveauet for seneste referenceperiode (2006-2015). Kraftig blæst

i starten af juli og august samt sidst i september skabte omrøring af vandsøj-

len, som forbedrede iltforholdene i en periode i de fleste områder. Men først i

forbindelse med stormen ’Urd’ sidst i december forsvandt de sidste rester af

iltsvind i de danske farvande.

Iltsvindet i de danske farvande var i 2016 særlig slemt i de dybere områder i

Lillebælt, Det Sydfynske Øhav, Øresund samt i de østjyske fjorde Aabenraa

Fjord og Flensborg Fjord/Sønderborg Bugt (figur

5.1).

De periodisk mere blæ-

sende forhold hen over sommeren betød, at iltsvindet ikke udviklede sig til-

svarende markant i de mere lavvandede områder. Dog var iltsvindet intenst

i Limfjorden i midten af september, dvs. midt i den anden længerevarende

periode med relativt høj temperatur og svag vind, ligesom Haderslev Fjord

blev hårdt ramt af iltsvind sidst i september. I september og oktober var der i

en del områder iltfrit i bundvandet og frigivelse af giftig svovlbrinte fra hav-

bunden, hvilket også var tilfældet i enkelte områder helt ind i november.

Iltsvindet var relativt udbredt i de indre danske farvande i 2016, men der blev

der ikke registreret iltsvind i Vadehavet eller på de kystnære målestationer i

Nordsøen/Vesterhavet og Nordsøen/Skagerrak ud for henholdsvis Ringkø-

bing/Esbjerg og Hirtshals. Der blev heller ikke registreret iltsvind i en række

områder i de indre danske farvande, herunder fjordene Randers, Kolding,

Roskilde og Isefjord.

I Limfjorden blev der i 2016 første gang registreret iltsvind i starten af juni

initieret af en forudgående længere periode med relativ høj temperatur og

svag vind. Køligere og mere blæsende vejr betød, at iltforholdene forbedredes

indtil midt i juli, hvor vejrforholdene igen blev sommeragtige. I første halvdel

af august blæste det meget, og iltsvindet forsvandt. En ny og længerevarende

periode med høje temperaturer og svag vind fra midt i august betød, at årets

mest udbredte og kraftige iltsvind i Limfjorden opstod i slutningen af august,

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

hvor der blev registreret frigivelse af svovlbrinte fra bunden i enkelte områ-

der. Blæst først i oktober forbedrede atter iltforholdene, og fra midt i oktober

blev der ikke længere registreret iltsvind i Limfjorden.

Figur 5.1.

Kortet viser den mo-

dellerede udbredelse af iltsvind

medio september.

I det nordlige Kattegat blev der ikke målt iltsvind i 2016, mens der i det cen-

trale Kattegat blev registreret moderat iltsvind i et område øst for Anholt midt

i september og et område nordøst for Anholt midt i oktober. I Mariager Fjord

blev der som normalt registreret iltfrie forhold i den dybe centrale del af fjor-

den til og med iltsvindsrapporteringens afslutning i november. I den inderste

del af fjorden blev der målt iltsvind fra slutningen af juni til midt i august og

igen midt i september. Der blev ikke registreret iltsvind i Randers Fjord i 2016,

mens der i Hevring Bugt blev målt moderat iltsvind i slutningen af september.

Der blev ikke registreret iltsvind i Aarhus Bugt i juli og august, mens der i Kne-

bel Vig blev registreret moderat iltsvind allerede først i maj og kraftigt iltsvind

i slutningen af maj. I Aarhus Bugt faldt iltkoncentrationen markant i septem-

ber, og der blev konstateret moderat iltsvind i nogle områder og kraftigt ilt-

svind i andre områder. I de dybeste områder af Aarhus Bugt forsvandt ilt-

svindet først omkring midten af november. I Knebel Vig forværredes iltfor-

holdene til kraftigt iltsvind i løbet af august, der var iltfrie forhold og frigi-

velse af svovlbrinte fra bunden fra starten af september til midt i november,

og iltsvindet ophørte først i slutningen af december.

I Ebeltoft Vig og Hjelm Dyb blev der målt moderat iltsvind i slutningen af

september, som forsvandt igen i løbet af oktober. I Horsens Fjord og i As Vig

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

lige uden for fjorden blev der registreret et kortvarigt iltsvind i starten af sep-

tember. I Vejle Fjord var der et kortvarigt iltsvind i slutningen af september,

mens der ikke blev registreret iltsvind i Kolding Fjord i 2016.

I det nordlige Bælthav blev der i 2016 registreret iltsvind allerede midt i maj,

hvilket er endnu tidligere end i 2015 og 2014, hvor iltsvindet etableredes i juni,

hvilket i sig selv var usædvanlig tidligt for området. Iltsvindet ophørte i forbin-

delse med det køligere og mere blæsende vejr i juli, og der blev først målt ilt-

svind igen i starten af september og i løbet af måneden udvikledes iltfrie forhold

i de dybeste dele af området. Iltsvindet forsvandt i oktober, men etableredes

igen i løbet af første halvdel af november.

I Haderslev Fjord var iltforholdene rimelig gode i juli og august, dog var iltind-

holdet kortvarigt tæt på grænsen til iltsvind i starten af august. Men i forbin-

delse med den lange periode med høj temperatur og svag vind fra slutningen

af august forværredes forholdene, som kulminerede med, at der i slutningen af

september døde fisk og bunddyr grundet iltfrie forhold og frigivelse af svovl-

brinte som følge af bundvending i fjorden.

Det sydlige Lillebælt var meget hårdt ramt af iltsvind i 2016. Det første ilt-

svind blev allerede registreret i starten af april, hvilket er usædvanligt tidligt

for området. Iltsvindet forsvandt i løbet af april, men etableredes igen i starten

af maj, og intensiveredes i løbet af juni, juli, august og september. I løbet af

september blev der iltfrit ved bunden i de dybeste områder, og sidst i septem-

ber og i oktober blev der frigivet svovlbrinte fra disse lokaliteter. I det værst

ramte område ophørte iltsvindet først i slutningen af december.

I Aabenraa Fjord blev der i 2016, ligesom i 2014, allerede registreret iltsvind i

slutningen af maj, hvilket er meget tidligt for området. Iltsvindet ophørte i for-

bindelse med det køligere og mere blæsende vejr i juli. I august faldt iltindhol-

det igen, og i slutningen af måneden var der iltfrit i den dybeste del af fjorden.

Det intense iltsvind blev fastholdt i september og oktober, og begge måneder

blev der frigivet svovlbrinte fra bunden.

Flensborg Fjord og Sønderborg Bugt (ydre del af Flensborg Fjord) blev også

hårdt ramt af iltsvind i 2016. Der blev således allerede registreret iltsvind i

Flensborg Fjord i slutningen af april. Iltsvindet forværredes efterfølgende og

bredte sig til Sønderborg Bugt. I midten af september var der iltfrit ved bun-

den i den dybeste del af Flensborg Fjord og tæt på iltfrit i den dybeste del af

Sønderborg Bugt. Midt i november var der fortsat iltfrit ved bunden i Flens-

borg Fjord og nu også i Sønderborg Bugt.

I Det Sydfynske Øhav opstod der også iltsvind usædvanligt tidligt i 2016, idet

der blev registreret iltsvind allerede midt i april. Udviklingen i Det Sydfynske

Øhav mindede om det, som blev observeret i de andre hårdt ramte områder.

Der var således varierende iltforhold indtil slutningen af august, hvor der

etableredes et mere stabilt kraftigt iltsvind og iltfrie forhold ved bunden i de

dybeste områder af Ærøbassinet. Fra slutningen af august og indtil slutningen

af september blev der også målt kraftigt iltsvind i de kystnære områder af

Sydfyn og konstateret frigivelse af svovlbrinte fra bunden. I Ærøbassinet fort-

satte det markante iltsvind i oktober og november, hvor der var iltfrit ved

bunden i de dybeste områder og frigivelse af svovlbrinte.

Omkring Langeland blev der målt moderat iltsvind i Langelandsbælt i septem-

ber og oktober, mens der ikke blev registreret iltsvind i Langelandssund.

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

I den sydlige del af Kattegat nord for Sjælland og i Øresund opstod der ilt-

svind i slutningen af august, som efterfølgende forstærkedes i september og

var mest udbredt i midten af oktober. I midten af november var der fortsat

iltsvind i Øresund om end mindre udbredt, mens iltsvindet i det sydlige Kat-

tegat var ophørt. I september blev der også registreret iltsvind i Sejerø Bugt

og Jammerland Bugt, og der var kortvarigt iltsvind i Faxe Bugt i starten af

august og igen i september. I Smålandsfarvandet blev der kun registreret et

kortvarigt moderat iltsvind i starten af oktober. I Storebælt blev der konstate-

ret udbredt moderat iltsvind i september og spredt moderat iltsvind i oktober

og november. I Roskilde Fjord og Isefjord blev der ikke registreret iltsvind i

2016.

Syd for Møn og øst for Falster samt i Femern Bælt og Lübeck/Mecklenburg

Bugt var der udbredt iltsvind midt i september. Syd for Lolland i Rødsand

blev der ligeledes målt iltsvind i september, hvilket er usædvanligt for området.

Der blev registreret iltsvind både vest og øst for Bornholm i 2016. Bornhol-

merdybet øst for Bornholm er kendetegnet ved næsten permanent iltsvind,

som kun forsvinder for en kortere periode i forbindelse med kraftige ind-

strømninger af tungere iltholdigt vand fra Kattegat. Iltsvindet vest for Born-

holm opstår typisk, når vand tilføres fra Kattegat og danner et tyndt og for-

holdsvist stillestående lag af mere salt og dermed tungere bundvand. Iltsvin-

det vest for Bornholm var udbredt fra august til og med september og for-

svandt i oktober.

Iltsvind forekommer hovedsageligt fra juli til og med november og topper in-

den for denne periode typisk i september. Den modellerede arealudbredelse af

iltsvind medio august i de indre farvande i 2016 var markant mindre end mid-

delværdien for 2003-2006 og udbredelsen i 2015 (figur

5.2).

Mens udbredelsen

medio september 2016 var markant højere end medio august 2016 og medio

september 2015 og kun lidt mindre end middelværdien for 2003-2006 i samme

periode. Denne markante forøgelse i udbredelsen af iltsvindet fra medio au-

gust til medio september skyldes, at der i første halvdel af august var køligere

og mere blæsende vejr, mens første halvdel af september var karakteriseret

ved høj temperatur og svag vind, hvilket stimulerer udviklingen af iltsvind.

Figur 5.2.

Årstidsvariationen af

areal ramt af iltsvind (< 4 mg l

-1

)

som middel for 2003-2006 (uge

for uge i sidste halvdel af året)

samt for 2015 og 2016 (medio

august og medio september).

Langtidsudviklingen i iltforhold

I perioderne med lagdeling af vandsøjlen (springlag) var den gennemsnitlige

iltkoncentration ved bunden i iltsvindssæsonen i 2016 i fjorde og kystvande og

i de åbne indre farvande lave i forhold til niveauet i de fleste af de senere år

(figur

5.3).

De lave koncentrationer de senere år skyldes formodentlig en kom-

bination af eutrofiering, øget lagdeling, høje temperaturer og en reduceret

genopbygning af sedimentets bufferkapacitet mod iltsvind, dvs. iltning af

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

havbunden (Riemann

m.fl. 2016).

Dette har medført en reduceret ilttilførsel og

et øget iltforbrug og dermed en lavere iltkoncentration i bundvandet. Iltkon-

centrationen i fjorde og kystvande har sammenlignet med de åbne indre far-

vande varieret inden for et forholdsvist snævert interval, men den gennem-

snitlige koncentration i 2016 er blandt de laveste (< 6 mg l

-1

) siden starten af

1980’erne. I de åbne indre farvande har iltkoncentrationen været relativ stabil

i perioden 2003-2013 med en svag tendens til en stigning. I den forudgående

årrække har der både været perioder med fald (1980-1988 og 1998-2002) og stig-

ning (1990-1997, 2002-2009), uden at der er nogen entydig forklaring på disse

svingninger. Iltkoncentrationen i bundvandet er faldet hvert år efter 2012, og

iltkoncentrationen i 2016 var den tredje laveste siden 1960’erne.

Figur 5.3.

Gennemsnitlig iltkoncentration i bundvandet i A) fjorde og kystvande og B) åbne indre farvande for juli-november i

perioder med lagdeling (middel ± 95 % konfidensgrænser). Bemærk at tidsperioden ikke er den samme på begge figurer.

Der er store regionale forskelle i udviklingen i iltkoncentrationen. Langtids-

udviklingen i iltkoncentrationen i bundvandet i den typiske iltsvindsperiode

fra juli til og med november viste generelt en faldende tendens i alle danske

farvandsområder på nær langs den jyske vestkyst og i de sjællandske fjorde og

Smålandsfarvandet (tabel

5.1).

I 70 % af områderne var ændringen statistisk sig-

nifikant, og i disse områder var iltforholdene forringet med 0,017-0,054 mg O

-1

år

-1

undtagen i de sjællandske fjorde og Smålandsfarvandet, hvor iltforhol-

dene var forbedret med 0,048 mg O

-1

år

-1

. Langtidsudviklingen i iltkoncentra-

tionerne er hovedsageligt resultatet af forøget tilførsel af næringsstoffer (eutro-

fiering) og efterfølgende en forsinket respons på reduceret tilførsel af nærings-

stoffer (oligotrofiering). Desuden er havtemperaturen steget ca. 1-1,5 °C de sidste

30-40 år (kapitel

2),

hvilket mindsker opløseligheden af ilt og øger risikoen for

iltsvind. I samme periode er hyppigheden af lagdeling af vandsøjlen desuden

taget til, hvilket har mindsket tilførslen af ilt fra overfladevandet til bundvandet

(Riemann

m.fl. 2016).

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Tabel 5.1.

Område

Lineære trendanalyser af udviklingen i middelkoncentrationen af ilt i bundvandet delt op på områder. Områder med

Antal år

Antal

stationer

Periode

1989-2016

1980-2016

1972-2016

1977-2016

1985-2016

1966-2016

1970-2016

1965-2016

1967-2016

1966-2016

P-værdi

0,4167

0,0447

0,5363

0,0174

0,0030

0,0832

0,0226

0,0023

0,0203

<0,0001

Udvikling

(mg l

-1

år

-1

)

0,011

-0,026

-0,004

-0,024

0,048

-0,009

-0,023

-0,030

-0,017

-0,054

statistiske signifikante trends (P < 0,05) er markeret med gråtone (lys = stigning, mørk = fald).

Vestjyske fjord- og kyststationer

Limfjorden

Østjyske fjorde

Fynske fjorde og Det Sydfynske Øhav

Sjællandske fjorde og Smålandsfarvandet

Kattegat

Nordlige Bælthav og Storebælt

Lillebælt og Femern Bælt

Øresund

Østersøen

Med henblik på at vurdere om mere aktuelle ændringer i miljøpåvirkningerne

har haft en effekt på iltkoncentrationerne, er det bedre at fokusere på udvik-

lingen de senere år end hele overvågningsperioden. I perioden 2007-2016 er

der trods de dårlige iltforhold i 2014, 2015 og 2016 sket en positiv udvikling

af iltforholdene i bundvandet i knap halvdelen af farvandsområderne, om end

udviklingen ikke er statistisk signifikant (tabel

5.2).

De områder, som har haft

en negativ udvikling de seneste 10 år, er de kendte ’problemområder’ i form

af fjorde og kystvande herunder bælterne, mens fremgangen hovedsageligt er

sket i de mere åbne farvande. Der er således en klar tendens til, at den positive

udvikling for iltforholdene i bundvandet som følge af den reducerede eutro-

fiering er mest markant i de mere åbne vandområder, hvor den potentielle

næringsstofbegrænsning er størst (kapitel

3).

Tabel 5.2.

Lineære 10-års trendanalyser (2007-2016) af udviklingen i middelkoncentrationen af ilt i bundvandet delt op på

områder. Områder med statistiske signifikante trends (P < 0,05) er markeret med gråtone (lys = stigning, mørkere = fald). Æn-

dringen i udviklingen i forhold til langtidstrenden (tabel

5.1)

er angivet med ↔ (uændret), ↑ (forbedret), ↓(forringet.

Område

Vestjyske fjord- og kyststationer

Limfjorden

Østjyske fjorde

Fynske fjorde og Det Sydfynske Øhav

Sjællandske fjorde og Smålandsfarvandet

Kattegat

Nordlige Bælthav og Storebælt

Lillebælt og Femern Bælt

Øresund

Østersøen

Antal

stationer

0,3497

0,3623

0,0078

0,0687

0,1391

0,3623

0,5087

0,0060

0,9092

0,7118

P-værdi

Udvikling

(mg l år )

-0,020

-0,166

-0,101

-0,132

0,174

0,023

-0,054

-0,277

0,007

-0,015

-1

Ændring ift.

langtidstrend

↓

↑

↓

↑

Iltsvind har en række uheldige konsekvenser for økosystemet, og det er derfor

vigtigt at følge udviklingen af iltsvind. Der har været meget store udsving

mellem årene i det areal af havbunden, som er blevet berørt af iltsvind (figur

5.4).

Den hidtil største udbredelse af iltsvind blev registreret i 2002 og opstod

som følge af en uheldig kombination af en stor tilførsel af næringsstoffer, for-

holdsvis lidt vind og relativ høj bundvandstemperatur. Den hidtil mindste ud-

bredelse af iltsvind blev registreret i 1997, som var det andet år i træk med en

usædvanlig lav tilførsel af næringsstoffer. I 2016 var iltsvindsudbredelsen mar-

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

kant forøget i forhold til det relativt lave niveau i 2010-2012, noget forøget i for-

hold til 2013-2015 og det største siden 2008. En tredjedel af iltsvindsarealet var

påvirket af kraftigt iltsvind (< 2 mg

-l

), hvilket svarer til niveauet de forudgående

år undtagen 2014, hvor andelen kun var en fjerdedel.

Figur 5.4.

Udviklingen i arealet

af moderat iltsvind (2-4 mg l

-1

) og

kraftigt iltsvind (< 2 mg l

-1

) i sep-

tember i de indre danske farvande

for perioden 2007-2016 samt den

største og mindste registrerede

arealudbredelse i overvågnings-

perioden 1989-2016. Til sam-

menligning har Fyn et areal på

ca. 3.000 km

og Sjælland et

areal på ca. 7.000 km

Iltsvindets udbredelse var meget begrænset i 2010-2012, og havbunden havde

derfor mulighed for at opbygge en robusthed til at modstå udvikling af iltsvind.

Denne kapacitet opbygges i perioder med mindre iltsvind ved, at de kemiske

og biologiske forhold, som modvirker iltsvind, styrkes. Men 2010-2012 var også

kendetegnet ved periodisk relativt meget vind i den typiske iltsvindsperiode,

hvilket øger ilttilførslen til bundvandet. Desuden var der alle tre år forholdsvis

lave temperaturer, som betød et større iltindhold i vandet at forbruge af. Ende-

lig var i flere af årene i 2010-2012 en relativ lav produktion og forekomst af plan-

teplankton (kapitel

og dermed et mindre iltforbrug ved bunden til omsætning

af sedimenteret organisk materiale. Men den markant større udbredelse af ilt-

svind i perioden 2013-2016 har vist, at havbunden endnu ikke er mere robust,

end at iltsvind kan brede sig over større områder, hvis de eutrofieringsmæssige

og vejrmæssige forhold stimulerer udvikling af iltsvind. Vejret (vind, indstrå-

ling, afstrømning og temperatur) i 2016 mindede en del om forholdene i 2014

og 2008 (kapitel

2),

hvor udbredelse af iltsvind var henholdsvis markant mindre

og markant større end i 2016. Dette kan med forsigtighed tolkes i retning af, at

havbundens bufferkapacitet mod iltsvind var større i 2016 end i 2008, men

mindre end i 2014, hvilket er i overensstemmelse med, at perioden op til 2008

var væsentlig mere iltsvindsbelastet end perioden op til 2014. Det langstrakte

og intensive iltsvind i 2016 har givet havbunden dårligere mulighed for at re-

etablere bufferkapaciteten, hvorfor robustheden mod udvikling af iltsvind må

forventes at være mindre i 2017 end i 2016.

Sammenfatning

•

Iltsvindet udviklede sig markant i 2016 i en række områder, lige som det var

tilfældet i 2014 og 2015. Iltsvindet var desuden kendetegnet ved at starte

usædvanlig tidligt og slutte usædvanlig sent i de hårdest ramte områder.

•

Det udbredte iltsvind i 2016, trods de relativt gennemsnitlige klimatiske for-

hold (referenceperiode 2006-2015), skyldes formodentlig delvist de foregå-

ende års (2013-2015) forøgede iltsvind, som har gjort farvandene mere sår-

bare for udvikling af iltsvind. Desuden har eutrofiering fra den store af-

strømning fra land i slutningen af 2015 og starten af 2016 sammen med et

formodet bidrag fra Nordsøen og næringsstoftilførslen i forbindelse med

ulykken ved Fredericia bidraget til at forstærke iltsvindet især i Lillebælt-

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

•

området og de tilstødende farvande (Nordlige Bælthav og Det Sydfynske

Øhav).

Det totale iltsvindsareal i september 2016 var det største siden 2008. En

femtedel af iltsvindsarealet var påvirket af kraftigt.

De tidligste iltsvind uden for de permanente iltsvindsområder blev alle-

rede registreret i april (sydlige Lillebælt og Flensborg Fjord) og maj (mange

områder). I enkelte områder blev der først registreret iltsvind i juni (Lim-

fjorden og Horsens Fjord). Der var fortsat iltsvind enkelte steder ved ilt-

svindsrapporteringens afslutning midt i november.

Særlig berørte områder, hvad angår varighed og intensitet af iltsvind, var

de dybere områder af Lillebælt, Det Sydfynske Øhav, Øresund og de øst-

jyske fjorde Aabenraa Fjord og Flensborg Fjord (Sønderborg Bugt). Desu-

den var iltsvindet særlig intenst i Limfjorden og Haderslev Fjord i septem-

ber. I september og oktober var der iltfrit i bundvandet i en del områder

og frigivelse af giftig svovlbrinte fra havbunden, hvilket også var tilfældet

i enkelte områder helt ind i november.

Iltindholdet i bundvandet i fjorde og kystvande har varieret inden for et for-

holdsvis snævert interval og var i 2016 blandt de lavest registrerede siden

starten af 1980’erne.

Iltindholdet i bundvandet i de åbne indre farvande har varieret, men over-

ordnet været faldende siden midten af 1960’erne, og iltkoncentrationen i

2016 var den tredje laveste registreret i perioden.

I flere regionale farvandsområder har der i perioden 2007-2016 været en

tendens til en forbedring af iltforholdene i bundvandet, dog hovedsageligt

i de mere åbne vandområder.

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Bundplanter - ålegræs og makroalger

Annette Bruhn, Karsten Dahl, Dorte Krause-Jensen, Steffen Lundsteen

& Jacob Carstensen

Enge af ålegræs og andre

blomsterplanter samt skove

af tang (makroalger) vokser

langs vores kyster. Disse plan-

tesamfund er meget produk-

tive og fungerer som leve-

sted og opvækstområde for

en lang række organismer.

Planterne fungerer samtidig

som et naturligt kystværn,

Enge af ålegræs (Zostera

marina)

langs vores ky-

fordi bladene dæmper bøl-

ster skaber levesteder for talrige marine organis-

gerne, og havgræssernes net

mer. Ålegræs er samtidig en vigtig indikator for

af stængler og rødder i sedi-

havmiljøets tilstand.

mentet stabiliserer havbun-

Foto: Peter Bondo Christensen.

den. Desuden virker plan-

terne som partikelfilter og bi-

drager dermed til at holde vandet klart samtidig med, at de lagrer kulstof og

tilbageholder næringsstoffer. Disse mange nyttige funktioner gør, at havets

enge og skove hører til blandt verdens mest værdifulde økosystemer (Costanza

m.fl. 1997; Barbier m.fl. 2011).

Men ålegræs og verdens øvrige havgræsser er

stærkt truede og forsvinder i øjeblikket med samme hastighed som de tropi-

ske regnskove (Waycott

m.fl. 2009).

Skove af flerårige tangplanter viser ikke en

generel global udviklingstendens, selvom der er eksempler på tilbagetog flere

steder (Araújo

m.fl. 2016; Krumhansl m.fl. 2016).

Både makroalger og ålegræs er væsentlige indikatorer for det kystnære hav-

miljøs økologiske kvalitet i henhold til EU’s vandrammedirektiv. Makroalger

og i nogle tilfælde ålegræs benyttes også i vurderingen af tilstanden i habitat-

direktivets marine naturtyper, såsom ‘stenrev’, ‘boblerev’, ‘sandbanker’ og

‘lavvandede bugter og vige’, samt som indikatorer under havstrategidirekti-

vet. Bundplanterne anvendes som indikator, da de afspejler kvaliteten af en

række naturtypers struktur og funktion integreret over et længere tidsrum

(Krause-Jensen

m.fl. 2005; Dahl & Carstensen 2008; Carstensen m.fl. 2014b; Queirós

m.fl. 2016).

Et fald i tilførslen af næringsstoffer til havmiljøet forventes at føre til en re-

duktion i mængden af planteplankton i vandsøjlen og dermed mere lys ved

bunden. Herved vil ålegræs og makroalger få bedre vækstforhold og bedre

mulighed for at brede sig ud på dybere vand. Et større plantedække nedsætter

risikoen for, at havbunden hvirvles op og har dermed en selvforstærkende po-

sitiv effekt på lysforholdene (Carr

m.fl. 2010).

En reduceret tilførsel af nærings-

stoffer resulterer derudover oftest i færre opportunistiske énårige makroalger,

især i mere påvirkede kystområder og dermed igen i bedre lysforhold for de

flerårige bundplanter (Sand-Jensen

& Borum 1991).

Endelig fører en reduktion

i næringsstoffer til færre og mindre alvorlige iltsvind og dermed bedre vækst-

forhold for bundplanterne.

Fysiske forstyrrelser af havbunden og biologiske interaktioner, som fx søpind-

svins græsning, kan også have en markant effekt på bundplanternes udbredelse

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

lokalt og regionalt. Masseforekomst af det grønne søpindsvin (Strongylocentro-

tus droebachiensis)

og nedgræsning af bundplanter er observeret andre steder i

verdenen i forbindelse med reduceret prædation på søpindsvin fra havoddere

og hummere samt fisk (Little

& Kitching 1996; Tegner & Dayton 2000).

Det grønne

søpindsvins udbredelse er dog begrænset til områder med en saltholdighed

større end 22-24. Fysisk påvirkning af havbunden – fx i form af trawlfiskeri og

hyppige skibspassager – er også sandsynlige årsager til reduceret udbredelse

af makroalger på visse lokaliteter (Dahl

2005; Dahl m.fl. 2011).

Tilsvarende kan

skrabeaktiviteter på lavt vand skade ålegræsenge (Erftemeijer

& Lewis 2006).

I dette kapitel analyseres først udviklingen i ålegræssets forekomst i kyst-

vande, yder- og inderfjorde samt Limfjorden gennem perioden 1989-2016.

Analyserne omfatter ‘ålegræssets maksimale dybdeudbredelse’ defineret som

den største dybde med ålegræsskud, ‘dybdegrænsen for ålegræssets hovedud-

bredelse’ defineret som den største dybde med mindst 10 % dækning og ‘åle-

græssets dækning i dybdeintervaller’. Blandt de marine blomsterplanter om-

fatter analyserne kun ålegræs, fordi ålegræs er langt den mest udbredte blom-

sterplante på den bløde bund i vores kystområder. I nogle fjorde forekommer

dog også andre rodfæstede blomsterplanter såsom havgræs (Ruppia spp.),

dværgålegræs (Zostera

noltii)

og børstebladet vandaks (Potamogeton

pectinatus).

Senere i kapitlet følger analyser af tilstanden og udviklingen i makroalgers

dækning i fjorde og kystvande samt på stenrev i åbne farvande for perioden

1990-2016. I denne del beskrives den tidsmæssige udvikling i forskellige områ-

der i de indre danske farvande. Analyserne omfatter kun fasthæftede makro-

alger og ikke forekomster af løstdrivende makroalger. Kapitlet afsluttes med

en gennemgang af udviklingen samt natur- og miljøtilstanden på udvalgte

stenrev i Natura 2000-områder i Kattegat.

Metoder og datagrundlag

Vækstvilkårene for ålegræs og makroalger i form af lysnedtrængning og fy-

sisk eksponering er meget forskellige fra lukkede fjorde til åbne farvande.

Derfor er data grupperet i farvandstyperne ’kystvande, ’yderfjorde’, ’inder-

fjorde’, ’Limfjorden’ og ’stenrev’, så udviklingen inden for de forskellige far-

vandstyper kan vurderes.

De senere års udtræk til rapportering er sket ud fra én database (MADS) efter

overførsel fra en anden database (AQUABASE). Forud for dette års rapporte-

ring er samtlige eksisterende data for både ålegræs og makroalgeundersøgel-

ser blevet samlet i en ny database (ODA). Der har ikke overraskende vist sig

nogle forskelle afhængig af, om data udtrækkes fra den ene eller anden data-

base. Noget af denne forskel skyldes, at der efter samling af data i ODA data-

basen er kommet flere data med i udtrækket. Desuden har en indgående kva-

litetssikring ført til udbedring af datagrundlaget i databasen. På baggrund af

kvalitetssikringen er det derfor vurderingen, at dataudtræk fra ODA giver det

mest retvisende datagrundlag for rapporteringen. Dette års rapportering sker

derfor med baggrund i dataudtræk fra ODA og med forbehold for enkelte

uafklarede forskelle i forhold til tidligere udtræk.

Ålegræs

Data

Analyserne bygger på data indsamlet som del af det nationale program for

overvågning af vandmiljøet og naturen (NOVANA) i perioden 1989-2016.

Data er indsamlet efter retningslinjerne i de tekniske anvisninger for NO-

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

VANA for det marine miljø (Bruhn

m.fl. 2017).

De tekniske anvisninger er ble-

vet revideret løbende igennem overvågningsperioden. Ved metodeskiftet i

2001 overgik man fra at opgøre en samlet dækningsgrad (skala fra 1-5) pr.

dybdeinterval til at opgøre dækningsgraden (i procent) i punkter langs dyb-

degradienten. Desuden blev det præciseret, at dybden for hovedudbredelsen

er den største dybde med mindst 10 % dækning. Dette betød, at det blev mu-

ligt at fastlægge både dybden for ålegræssets hovedudbredelse og ålegræssets

dækningsgrader i dybdeintervaller med større nøjagtighed. For de transekter,

hvor hovedudbredelsen ikke var angivet i databasen, blev ålegræssets hoved-

udbredelse tidligere beregnet ud fra dækningsgrader, hvilket var behæftet

med usikkerhed, specielt for data før 2001. I denne rapport indgår udeluk-

kende observerede hovedudbredelser i beskrivelsen af udviklingen af hoved-

udbredelsen.

Modellering af ålegræsindikatorer

Samtlige data er analyseret områdevist, hvor alle stationer inden for et delom-

råde indgår som tilfældige delprøver (stokastisk effekt). Data er grupperet i far-

vandstyperne ’kystvande’, ’yderfjorde’, ’inderfjorde’ og ’Limfjorden’. Indde-

lingen er foretaget ud fra det hydrologiske referencesystem. De områder, som

indgår i beregningerne for de enkelte farvandstyper, fremgår af

Bilag 2.

De ef-

terfølgende analyser inkluderer samtlige data om ålegræssets dybdegrænse

og dækning fra ODA-databasen, eksklusiv dybdegrænser, der falder sammen

med transektets maksimale dybde, samt dybdegrænser lavere end 1,5 m, da

det antages, at disse er bestemt af fysiske forhold snarere end af lysbegræns-

ning. Analyserne omfatter også delområder, der kun har været undersøgt et

enkelt eller få år. Dette kan lade sig gøre uden at skævvride det samlede da-

tasæt, fordi der benyttes en generaliseret lineær model.

Modellen antager, at variationer i dybdegrænsen (X) afhænger af fjordområde

og undersøgelsesår, som begge er deterministiske effekter: X

ijk

= område

+ år

+ e

ijk

, hvor e

ijk

er residualvariationen. Dækningsgraden (Y) modelleres separat

for hvert af intervallerne 1-2, 2-4, 4-6 og 6-8 m, og inden for intervallerne anta-

ges en lineær dybdeafhængighed for punktmålingerne, dvs. Y

ijk

= område

år

+ dybde

ijk

+ e

ijk

. Modellen vægter de enkelte observationer i forhold til år,

område og dybde og udregner samlede årsmidler for alle områder for hvert

år som marginale middelværdier i modellen. Disse marginale middelværdier

er ikke påvirket af, at der ikke er fuldstændigt sammenfald mellem prøvetag-

ningsstationer gennem hele overvågningsperioden.

Den tidslige udvikling i middelværdierne for dybdegrænser og dæknings-

grad er analyseret vha. lineær regressionsanalyse for den samlede overvåg-

ningsperiode (1989-2016) og for de seneste ti år (2007-2016) (JMP 10.0, SAS

Inc.). P-værdier < 0,05 betragtes som signifikante.

Makroalger

Data

Analyserne bygger på data indsamlet som del af det nationale program for

overvågning af vandmiljøet og naturen (NOVANA) i perioden 1989-2016.

Data er indsamlet efter retningslinjerne i de tekniske anvisninger for NO-

VANA for det marine miljø (Høgslund

m.fl. 2014; Lundsteen & Dahl 2016).

analyser af udviklingstendensen er udeladt data fra programmets første år

(1989), hvor dækningsgraden var påfaldende lav, hvilket kunne tyde på, at

undersøgelserne på daværende tidspunkt ikke helt var indarbejdet. Der er

desuden sket metodeændringer undervejs, bl.a. i form af at den artsspecifikke

dækningsgrad tidligere blev angivet i en grovere skala inddelt i fem niveauer

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

og ikke direkte i procent. For stenrev i åbne farvande skete dette metodeskift

i 1993, og da den nye skala giver højere kumulerede dækninger end den di-

rekte procentopgørelse, er data til og med 1993 udeladt af trendanalyserne for

stenrev.

For hver farvandstype er udviklingen analyseret ved hjælp af to indikatorer:

1) makroalgernes ’totale dækning’ på den stabile hårde bund, som kan antage

værdier i intervallet 0-100 % og 2) makroalgernes ’kumulerede dækning’ –

dvs. summen af de enkelte arters dækning på den stabile hårde bund, som

kan antage værdier, der er betydeligt større end 100 %, eftersom algerne kan

vokse i etager oven på hinanden. Den totale dækning og dækningen af de

enkelte arter vurderes af dykkere og omfatter al opret makroalgevegetation.

Data er beregnet som årsmidler baseret på alle delområder inden for hver far-

vandstype.

Modellering af dækningsgrader

I trendanalyserne præsenteres data som årsmidler baseret på alle undersøgte

rev og dybder. Dækningsgraderne er modelleret for en fast dybde for hver

farvandstype baseret på overvågningsdata langs den del af dybdegradienten,

hvor algerne er lysbegrænsede (modelleringen er foretaget på samme måde

som i

Carstensen m.fl. 2008).

Der er altså tale om et slags avanceret gennemsnit

af de vurderede dækningsgrader, beregnet via en dybdemodel for en fast

dybde, som varierer mellem farvandstyperne.

Den totale dækning er modelleret for dybder på 3 m i Limfjorden, 10 m i in-

derfjorde og 15 m i de øvrige områder, mens den kumulerede dækning er

modelleret for dybder på 3 m i Limfjorden og 10 m i de øvrige områder. Det

har ingen betydning for forløbet af udviklingstendenserne, hvilken dybde

man benytter, når blot der er tale om vanddybder, hvor vegetationen er lysbe-

grænset. Da den totale dækning reagerer mere trægt på ændringer i lysforhold

end den kumulerede dækning, fremgår udviklingstendenserne i den totale

dækning tydeligere, når de illustreres for lidt dybere vand, hvor effekten af

en ændring i lysforholdene er større.

Alle udviklingstendenser er analyseret ved lineær regressionsanalyse af års-

midlerne for overvågningsperioden (1990-2016) samt for de seneste ti år

(2007-2016) (JMP 10.0, SAS Inc.). P-værdier < 0,05 betragtes som signifikante.

Ålegræs

Tidslig udvikling i ålegræssets dybdeudbredelse

Ålegræssets maksimale dybdeudbredelse (årsmidler) i perioden 1989-2016 var

størst i kystvande (4,6-5,9 m), mindre i yderfjorde (3,8-5,0 m) og mindst i inder-

fjorde (3,0-4,0 m) og i Limfjorden (1,9-3,2 m) (figur

6.1).

Dybdegrænsen for hovedudbredelsen (årsmidler) fulgte samme mønster som

den maksimale dybdeudbredelse. Hovedudbredelsen viste dermed også den

dybeste udbredelse i kystvande (4,0-5,8 m), mindre dybdeudbredelse i yder-

fjorde (2,6-4,1 m) og mindste dybdeudbredelse i inderfjorde (2,4-3,3 m) og

Limfjorden (1,8-2,6 m) (figur

6.1).

Forskellen mellem den maksimale dybde-

udbredelse og hovedudbredelsen var størst (0,7 m) i yderfjorde og mindst i

Limfjorden (0,3 m).

For den samlede overvågningsperiode 1989-2016 ses en signifikant tilbage-

gang i den maksimale dybdegrænse for ålegræssets udbredelse i inderfjorde,

yderfjorde og Limfjorden. Den maksimale dybdeudbredelse i kystvande og

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

dybdegrænsen for ålegræssets hovedudbredelse i samtlige områder har ikke

udviklet sig signifikant set over hele overvågningsperioden. Dette skyldes, at

den reduktion i ålegræssets dybdeudbredelse, der forekom gennem den før-

ste del af overvågningsperioden (1989-2006), efterhånden er opvejet af den

positive udvikling, der overordnet er observeret i de seneste år (2007-2016).

Som det fremgår af

figur 6.1

er usikkerheden på bestemmelsen af ålegræssets

hovedudbredelse reduceret siden starten af overvågningsperioden hovedsa-

geligt som følge af en præcision i definitionen af hovedudbredelsen samt brug

af generelt mere præcise metoder.

Over de seneste 10 år er der, både i kystvande og i Limfjorden, observeret en

signifikant forøgelse af hovedudbredelsen og den maksimale dybdeudbre-

delse for ålegræs. I 2016 var hovedudbredelsen i kystvande den dybeste, der

er observeret siden 1992. I Limfjorden er 10-års trenden for den maksimale

udbredelse positiv på trods af, at dybdeudbredelsen er stagneret siden 2014

og er markant lavere i 2014-16 sammenlignet med 2012-13. Denne tilbagegang

kan skyldes de høje vandtemperaturer og det særdeles kraftige iltsvind i Lim-

fjorden i 2014 (Hansen

2015b).

I yderfjorde er observeret en signifikant frem-

gang for hovedudbredelsen af ålegræs gennem de seneste 10 år. Derimod har

der ikke været nogen signifikant udvikling for den maksimale dybdeudbre-

delse i yderfjorde de seneste 10 år, hvilket heller ikke er tilfældet for hverken

hovedudbredelsen eller den maksimale dybdeudbredelse i inderfjorde.

Figur 6.1.

Ålegræssets dybdegrænse for hovedudbredelsen (

●

) og den maksimale dybdeudbredelse (

) i perioden 1989-

2016 for kystvande, yder- og inderfjorde, samt Limfjorden (middel ± 95 % konfidensgrænser). Bemærk forskellige y-akser. Det

forekommer en gang imellem (i data fra Limfjorden), at hovedudbredelsesdybden tilsyneladende overstiger den maksimale dyb-

deudbredelse. Det skyldes, at hovedudbredelsen og den maksimale dybdeudbredelse ikke er registreret konsekvent for alle

transekter, og at de to typer af observationer dermed ikke altid er samhørende.

Bilag 2

viser hvilke områder, der indgår i bereg-

ningerne for hhv. inderfjorde, yderfjorde og kystvande.

De positive udviklingstendenser i de seneste 10 år betyder, at den maksimale

dybdeudbredelse siden 2007 er forøget med 32 % i Limfjorden og 16 % i kyst-

vande, mens dybdeudbredelsen for hovedudbredelsen samtidig er øget med

31 % i Limfjorden, 27 % i kystvande og 24 % i yderfjorde.

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Den samlede udvikling i kystvande og fjorde dækker over store forskelle mel-

lem områder (Hansen

2012, kapitel 12).

Der er fortsat dybe, relativt stabile åle-

græsbestande i bl.a. Øresund, Køge Bugt, Sejerø Bugt, og Isefjord. Men den

positive udvikling i dybdeudbredelsen, der prægede en række fjorde og kyst-

områder i perioden 2010-2014 er generelt stagneret og er bl.a. i det Sydfynske

Øhav og Flensborg Fjord afløst af en mindre reduktion i dybdeudbredelsen i

de seneste par år – i Als Sund siden 2001. Værst ser udviklingen ud i Aarhus

Bugt, hvor ålegræsset har bevæget sig mod lavere vanddybder gennem en

længere årrække. I Kalundborg Fjord har ålegræsset derimod bredt sig til

markant større dybde i 2016.

Ålegræssets dækning i dybdeintervaller

Udviklingen i ålegræssets dækningsgrad er analyseret for 1-2, 2-4 og 4-6 m’s

dybde for kystvande, yder- og inderfjorde, samt for 1-2 og 2-4 m’s dybde i

Limfjorden, hvor ålegræsset sjældent optræder dybere end 4 m (figur

6.2).

Analyser for helt lavt vand (0-1 m) er udeladt, fordi dækningen her primært

er reguleret af bølger og vind, samt evt. isskruning og derfor kun delvist af-

spejler ændringer i næringsstoftilførslen.

Ålegræssets dækningsgrad er typisk størst på relativt lavt vand og mellem-

dybder (1-2 m og 2-4 m), hvor lysforholdene er gode og eksponeringen mar-

kant mindre end på helt lavt vand (Krause-Jensen

m.fl. 2003).

Dækningsgraden

varierer betydeligt mellem år og mellem områdetyper. På 2-4 m’s dybde dæk-

kede ålegræsset eksempelvis 2-44 % af bunden på de undersøgte transekter i

kystvande, 6-49 % i yderfjorde, 4-38 % i inderfjorde og 0-33 % i Limfjorden i

perioden 1989-2016 (figur

6.2).

Der er generelt en tendens til, at ålegræsset dækker en stadigt mindre del af

bunden langs de undersøgte transekter gennem perioden 1989-2016 (figur

6.2).

Dækningsgraden er faldet signifikant på både 1-2, 2-4 og 4-6 m i samtlige

områder, bortset fra på 1-2 m i Limfjorden, hvor tilbagegangen ikke er signi-

fikant. Dog er data indsamlet før 2001 behæftet med en vis usikkerhed, som

beskrevet i metodeafsnittet. Udelades data fra før 2001 af trendanalysen, er

udviklingen i perioden 2001-2016 generelt neutral, bortset fra en signifikant

fremgang i Limfjorden på 1-4 m. I de seneste 10 år har der været signifikant

fremgang i dækningsgraden af ålegræs på 1-2 og 2-4 m i Limfjorden og på 1-

2 m’s dybde i inderfjorde. I kystvande på dybere vand (4-6 m) er der i samme

periode ligeledes observeret en signifikant fremgang i dækningsgraden. Imid-

lertid ses i de seneste 2-3 år en tilbagegang i dækningsgraden af ålegræs på

samtlige dybder i både yderfjorde, kystvande og inderfjorde.

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Figur 6.2.

Ålegræssets dækning i perioden 1989-2016 for kystvande, yder- og inderfjorde samt Limfjorden (middel ± 95 % kon-

fidensgrænser). Venstre kolonne viser udviklingen på lavt vand (1-2 m), midterste kolonne viser udviklingen på mellemdybder

(2-4 m), og højre kolonne viser udviklingen på større dybde (4-6 m).

Bilag 2

viser hvilke områder, der indgår i beregningerne for

hhv. inderfjorde, yderfjorde og kystvande.

Diskussion af ålegræssets udvikling

Med en vis forsigtighed kan man tolke den generelt positive udvikling i åle-

græssets dybdeudbredelse og dækningsgrad siden 2007 som en forsinket re-

spons på, at kvælstofkoncentrationen er faldet siden starten af 90’erne (Rie-

mann m.fl. 2016).

Dette indikerer en ændring i retning af en forskydning i pri-

mærproduktion fra planteplankton i vandsøjlen til bundplanter, altså tegn på

en tilbagevenden til et mindre næringsbelastet havmiljø (Krause-Jensen

m.fl.

2012).

Udviklingen i ålegræssets udbredelse og dækningsgrader udviser sving-

ninger gennem hele overvågningsperioden (1989-2016). Derfor bør de over-

vejende positive tendenser i de seneste år (2007-2016) tolkes med varsomhed.

Det er ikke enestående, at udviklingen i ålegræssets udbredelse er træg og

forskudt i tid i forhold til reduktionen i næringsstoftilførsel. Der er mange

eksempler fra andre kystområder på, at strukturskift eller ændrede miljøfor-

hold i øvrigt forsinker eller forhindrer en tilbagevenden til situationen fra før,

eutrofieringen satte ind (Duarte

m.fl. 2009; Carstensen m.fl. 2011; Nyström m.fl.

2012).

Selvom udledningen af næringsstoffer til havmiljøet reduceres, vil der

være en pulje af ophobede næringsstoffer i havbunden bundet i sedimenteret

organisk materiale, som har ophobet sig gennem årene med høj næringsstof-

tilførsel. Denne pulje kan frigives igen og udgøre en intern tilførsel, der for-

sinker effekten af den reducerede næringsstoftilførsel fra land. Desuden er re-

kolonisering af ålegræs generelt en langsommelig proces med tidshorisonter

på op til årtier (McGlathery

m.fl. 2012; Duarte 1995; Olesen & Sand-Jensen 1994).

Når ålegræs reduceres markant eller helt forsvinder fra et område, hvirvles

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

bunden eksempelvis lettere op og skaber dårligere lysforhold og en mere

ustabil forankring for de nye ålegræsplanter, som derfor får vanskeligere ved

at etablere sig

(Carr m.fl. 2010).

Endvidere kan globale klimaforandringer som

eksempelvis opvarmning påvirke ålegræs i negativ retning ved at stimulere

respiration mere end fotosyntese og dermed øge ålegræssets lyskrav (Stæhr

Borum 2011).

Højere temperaturer øger også risikoen for iltsvind (Conley

m.fl.

2007),

og gør samtidig ålegræsset mere sårbart over for iltsvind (Pulido

& Borum

2010).

Dårlige lysforhold spiller dog en langt større rolle end temperaturstig-

ninger for ålegræssets dybdeudbredelse langs vores kyster (Stæhr

& Borum

2011).

Mens ålegræsset responderer langsomt på forbedrede vækstvilkår, så ses ef-

fekten af forringede vilkår derimod hurtigt (Roca

m.fl. 2016).

Siden 2013 er klo-

rofylkoncentrationen i fjorde og kystvande og åbne indre farvande steget, hvil-

ket har bidraget til, at sigtdybden er faldet (kapitel

4).

Dette fald i lystilgænge-

lighed kan være årsagen til, at der generelt ikke er sket forbedringer i ålegræs-

sets dybdegrænse og dækningsgrader siden 2013. Dette viser, at det er nødven-

digt at sikre gode vækstbetingelser for bundplanterne for at opnå et godt og

varieret miljø.

Makroalger

Makroalgeskovene på den hårde bund består primært af rød- og brunalger, der

kan vokse i flere lag på vanddybder med rigeligt lys. Makroalgernes dækning

er opgjort for den totale og kumulerede dækning, hvor den totale dækning er

den samlede dækning set ovenfra, mens den kumulerede dækning er sum-

men af de enkelte arters dækning (nærmere forklaring i afsnittet

Metoder og

datagrundlag).

I kystvande med ringe sigtdybde aftager algedækningen hurtigt mod dybere

vand, mens man på stenrev i åbne farvande med bedre lysforhold kan obser-

vere flerlaget vegetation ned til 10-12 m’s dybde. Med stigende dybde aftager

den oprette algevegetations dækning på stenene, mens man på større dybder

fortsat kan finde skorpeformede alger, selv hvor lyset er aftaget til under 1 %

af indstrålingen ved overfladen. Den totale dækning af oprette alger har vist

sig at være en robust indikator for vandkvaliteten på vanddybder, hvor vege-

tationen ikke fuldt ud dækker stenenes overflader, mens den kumulerede

dækning af oprette alger kan anvendes i et større dybdeinterval (Dahl

& Car-

stensen 2008).

Tidslig udvikling i udbredelsen af makroalger i fjorde, kystvande og på

stenrev

Den totale algedækning (modelleret for 15 m’s dybde) varierer betydeligt mel-

lem årene, men lå omtrent inden for det samme niveau for stenrev i åbne far-

vande (36-68 %) og for alger på sten i kystvande (33-61 %), mens den totale

dækning på sten i yderfjorde lå lidt lavere (22-58 %). Modelleringsdybden for

inderfjorde og Limfjorden er lavere (henholdsvis 10 og 3 m), og dækningsgra-

derne er derfor ikke direkte sammenlignelige med dækningen på sten i kyst-

vande og yderfjorde. På trods af de lavere modelleringsdybder var den totale

algedækning stadig lavere i Limfjorden (4-50 %) end i yderfjorde, kystvande

og på stenrev i åbne farvande, mens den totale dækning i inderfjorde (18-57

%) var på niveau med den totale dækning i yderfjorde (figur

6.3,

venstre ko-

lonne).

For perioden 1990-2016 er der en signifikant positiv udviklingstendens i den

totale dækningsgrad i samtlige farvandstyper, bortset fra i Limfjorden, hvor

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

udviklingstendensen er signifikant negativ. Årsagen til tilbagegangen i Lim-

fjorden kendes ikke. De overordnede udviklingstendenser for perioden 1990-

2016 betyder relativt set, at det totale makroalgedække siden 1990 er øget med

51 % i kystvande, 71 % i yderfjorde, 109 % i inderfjorde og 37 % på stenrev,

mens det er gået 64 % tilbag i Limfjorden. For de seneste 10 år er udviklingen

i algernes totale dækning positiv i kystvande og på stenrev, mens der i samme

periode ikke er sket nogen signifikant udvikling i Limfjorden og de øvrige

fjorde.

Algernes kumulerede dækning (modelleret for 10 m’s dybde) var lidt højere på

stenrev (53-139 %) end i yderfjorde (25-113 %), og højere i kystvande (51-87 %)

end i inderfjorde (18-54 %). På trods af den lavere modelleringsdybde (3 m) var

den kumulerede algedækning — lige som den totale dækning — lav i Limfjor-

den (11-56 %) (figur

6.3,

højre kolonne).

Der var ligeledes i overvågningsperioden en signifikant positiv udvikling i

algernes kumulerede dækningsgrad i inderfjorde, yderfjorde, kystvande og

på stenrev i åbne farvande, mens udviklingstendensen var signifikant negativ

i Limfjorden. Som for den totale dækningsgrad kendes årsagen til tilbagegan-

gen i Limfjorden ikke. De overordnede udviklingstendenser for perioden 1990-

2016 betyder relativt set, at det kumulerede makroalgedække er øget med

40 % i kystvande, 77 % i yderfjorde, 65 % i inderfjorde og 65 % på stenrev,

mens det er gået 64 % tilbage i Limfjorden. Gennem de seneste 10 år har der

været en svag men signifikant tilbagegang i den kumulerede dækning i yder-

fjorde, mens udviklingen i de øvrige områder ikke har været signifikant.

Makroalgers tilstand på udvalgte rev i Natura 2000–områder i Kattegat

Der er udviklet modeller for en række stenrev i Kattegat, der beskriver alger-

nes totale og kumulerede dækning som funktion af dybde, solindstråling, sø-

pindsvins græsningstryk og samlet tilførsel af kvælstof til Kattegatområdet

(Dahl

& Carstensen 2008).

Modelbeskrivelserne af de to makroalgeindikatorer

på fem udvalgte stenrev i Natura 2000-områder i Kattegat forklarer mere end

80 % af variationen for både den totale og den kumulerede algedækning på

de udvalgte stenrev (r

> 0,80, P < 0,0001). Modellerne angiver en negativ sam-

menhæng mellem tilførslen af kvælstof og algernes udbredelse.

Modellerne kan bruges til at estimere den algedækning, der repræsenterer

grænsen mellem fx gunstig og ikke gunstig bevaringsstatus for stenrev, så-

fremt der ikke er historiske data til rådighed for makroalger til at fastlægge

en sådan grænse. Modellerne giver mulighed for at beregne algedække i rela-

tion til kvælstoftilførsel og lysindstråling for de enkelte stenrev. Det er således

muligt at modellere algernes dybdeudbredelse i scenarier, hvor kvælstoftil-

førslen er ændret, mens klimatiske forhold og græsningstryk er konstant.

Algevegetationens dækning langs dybdegradienter på fem stenrev i Kattegat

blev modelleret for to scenarier for kvælstoftilførsel (figur

6.4).

Det ene scena-

rium repræsenterer den gennemsnitlige tilførsel af kvælstof til Kattegat i for-

årshalvåret for perioden 1994-2006 (se nærmere beskrivelse i figurtekst). Det

andet repræsenterer en tilstand med stærkt reduceret kvælstoftilførsel i for-

årshalvåret (Dahl

& Carstensen 2008).

Det ses tydeligt, at en reduktion af kvæl-

stoftilførslen har en gunstig effekt på den totale dækning af opret algevegeta-

tion på stenrev og tillige øger algernes dybdeudbredelse.

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Figur 6.3.

Makroalgernes totale dækningsgrad (venstre kolonne) og kumulerede dækningsgrad (højre kolonne) i perioden

1989-2016 for stenrev i åbne farvande og på sten i kystvande, yder- og inderfjorde, samt Limfjorden (middel ± 95 % konfidens-

grænser). Data fra 1989 (total og kumuleret) og for stenrev også fra 1990-1993 (kumuleret) er udeladt af trendanalyserne (åbne

symboler) – nærmere forklaring i afsnittet

Metoder og datagrundlag.

Bemærk at modelleringsdybden varierer mellem områ-

derne, og at skalaen på y-aksen varierer mellem figurerne for den kumulerede dækning.

Dækningsgraderne af algevegetationen på de fem udvalgte stenrev var gene-

relt høje, og algernes dybdeudbredelse var god både i 2014, 2015 og 2016, i

flere tilfælde på niveau med de modellerede udbredelser ved en stærkt redu-

ceret kvælstoftilførsel svarende til referencelignede forhold.

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

På Store Middelgrund blev fysiske forstyrrelser (sandsynligvis forårsaget af

trawlfiskeri) dokumenteret på 15 og 18 m’s dybde i 90’erne og 00’erne, hvilket

havde en betydelig negativ indvirkning på både makroalges og epifaunaens

udbredelse. Trawlfiskeri er nu forbudt, og i de senere år har algedækningen

været under bedring.

Figur 6.4.

Totale dækningsgrader af den oprette algevegetation på undersøgelsesstationer på fem rev i Kattegat for 2014-

2016 (farvede prikker). Desuden er vist modellerede dækninger (uden korrektion for variation i indstråling i forårshalvåret) for to

scenarier med forskellig kvælstoftilførsel. Det første scenarium (sorte linjer) angiver den gennemsnitlige modellerede algedæk-

ning med tilhørende 95 % konfidensgrænser ved 48.000 tons total kvælstof (TN) svarende til den gennemsnitlige TN-tilførsel for

forårshalvåret i perioden 1994-2006. Det andet scenarium (grønne linjer) svarer til en referencelignende situation med en tilfør-

sel på 10.000 tons TN i forårshalvåret. Begge scenarier er baseret på en antaget græsning af søpindsvin svarende til 0,1 %

dækning og en solindstråling fra maj til juli svarende til gennemsnittet for perioden 1994-2006.

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Diskussion af makroalgernes udvikling

Den positive udvikling i makroalgernes dækningsgrad i inder- og yderfjorde,

kystvande og på stenrev siden 1989 er højst sandsynligt en konsekvens af en

forbedret vandkvalitet (Riemann

m.fl. 2016; Dahl & Carstensen 2008).

Både ma-

kroalgernes totale dækningsgrad og den kumulerede dækning i fjorde og kyst-

vande udviser en generel positiv respons på faldende kvælstofkoncentratio-

nen (Krause-Jensen

m.fl. 2007, Carstensen m.fl. 2014b).

Makroalgernes dæk-

ningsgrad på stenrev i Kattegat reagerer også positivt på faldende tilførsel af

kvælstof i forårshalvåret, og samtidig bidrager lysindstråling og forekomst af

søpindsvin også til at forklare variationen i makroalgernes dækning (Dahl

Carstensen 2008).

De mindskede koncentrationer af næringsstof i vandet reducerer væksten af

planteplankton og bidrager til klarere vand (kapitel

4).

Det stimulerer ma-

kroalgernes vækst og mulighed for at etablere sig i dybere områder. Samtidig

har reduktionen i næringsstofkoncentrationer i løbet af overvågningsperioden

1989-2016 formentlig begrænset mængden af énårige epifytter på de flerårige

alger og dermed yderligere bidraget til bedre vækstforhold. De kraftige fler-

årige makroalger, som brunalgerne fingertang (Laminaria

digitata),

sukkertang

(Saccharina

latissima),

palmetang (Laminaria

hyperborea),

blæretang (Fucus

vesi-

culosus)

og savtang (Fucus

serratus),

har et lavere næringsbehov og kan hen

over sommeren leve på næringsstoffer oplagret i løbet af det sene efterår og

vinteren, hvor koncentrationerne af næringsstoffer er højest (Pedersen

& Borum

1997; Bartcsh m.fl. 2008).

Disse arter har derfor en konkurrencefordel af de fal-

dende næringsstofkoncentrationer sammenlignet med de mere næringsstof-

krævende énårige alger.

Sammenfatning

•

I perioden 1989-2016 har der været en signifikant tilbagegang i ålegræssets

maksimale dybdeudbredelse i yderfjorde, inderfjorde og Limfjorden, mens

der ikke har været nogen signifikant udvikling i kystvande.

•

I de seneste 10 år (2007-2016) er der dog sket en signifikant positiv udvik-

ling i ålegræssets hovedudbredelse og maksimale dybdeudbredelse i kyst-

vande og Limfjorden. Der har også været en signifikant positiv udvikling

for hovedudbredelsen i yderfjorde. I Limfjorden er den maksimale dybde-

udbredelse således forøget med 32 % og dybdegrænsen for hovedudbredel-

sen med 31 % siden 2007. Imidlertid ses i de seneste 2-3 år en stagnation i

den positive udvikling i inderfjorde og Limfjorden.

•

For perioden 1989-2016 er der generelt en tendens til, at ålegræsset dækker

en stadig mindre del af bunden langs de undersøgte transekter. Siden 2007

har der dog været en signifikant fremgang i dækningsgraden på 1-2 og 2-4

m’s dybde i Limfjorden, på 1-2 m’s dybde i inderfjorde, samt på dybder

over 4 m i kystvande. Imidlertid ses i de seneste 2-3 år (2014-2016) en stag-

nation eller mindre tilbagegang i dækningsgraden af ålegræs på samtlige

dybder i både inderfjorde, yderfjorde og kystvande, mens der har været

en fremgang i Limfjorden.

•

Den reducerede tilførsel af næringsstoffer siden slutningen af 1980’erne ser

ud til at have en begyndende positiv effekt på ålegræssets udbredelse. De

seneste 2-3 år er den positive udvikling dog generelt stagneret sammenfal-

dende med en forringelse af ilt- og lysforholdene i vandsøjlen.

•

Set over hele overvågningsperioden (1990-2016) har der været en signifi-

kant positiv udviklingstendens i både makroalgernes totale og kumule-

rede dækningsgrad i inderfjorde, yderfjorde, kystområder og på stenrev i

åbne farvande, mens udviklingen i Limfjorden har været signifikant nega-

tiv.

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

•

I de seneste 10 år er der ligeledes sket en signifikant øgning af den totale

dækningsgrad af makroalger i kystvande og på stenrev, mens udviklingen

er stagneret i fjordene. Den kumulerede dækningsgrad af makroalger er

gået svagt tilbage i yderfjorde gennem de seneste 10 år, mens den er stag-

neret i de øvrige områder.

•

Den totale algedækning på de undersøgte fem stenrev i Natura 2000-om-

råder i Kattegat var generelt god i 2016 og stort set på niveau med dæk-

ningsgraderne i 2014 og 2015.

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Bundfauna

Jørgen L. S. Hansen & Steffen Lundsteen

Havbunden i de danske farvande

rummer et rigt og mangfoldigt sam-

fund af hvirvelløse bunddyr fra vidt

forskellige dele af dyreriget. De man-

ge forskellige arter har forskellige til-

pasninger og funktioner i det marine

økosystem og bidrager med en stor

del af havets samlede biodiversitet.

Tilsammen omsætter bundfaunaen

en stor del af det organiske stof, der

produceres i havet.

Man kan opdele bundfaunaen i funk-

tionelle grupper efter deres ernæ-

ringsform. De arter, der filtrerer plan-

Mangelia costata

(kegleformet pilesnegl)

teplanktonet direkte fra vandsøjlen,

fundet i det centrale Kattegat I 2015.

kaldes som samlet gruppe filtratorer.

Foto: Steffen Lundsteen.

De dominerer oftest på lavt vand,

hvor de kan opnå så høje tætheder,

at de kan kontrollere planteplanktonets produktion. Samtidigt har filtrato-

rerne en betydelig positiv indvirkning på vandets klarhed, når de filtrerer

vandet for dets suspenderede materiale. Den planteproduktion, der sker på

selve havbunden af bentiske mikroalger, tang eller rodfæstede blomsterplan-

ter (fx ålegræs) græsses i nogen udstrækning af en anden gruppe af bunddyr,

græsserne, som ofte udgøres af snegle og krebsdyr. På dybere vand, hvor der

ikke er planteproduktion, udgøres bundfaunasamfundet af en tredje gruppe,

sedimentæderne, som omsætter det organiske materiale, der synker ned på

bunden/sedimentet. Her bliver materialet omsat af sedimentæderne enten,

når det lander på overfladen (overfladesedimentædere; ’surface deposit

feeders’), eller senere når det er blandet ned i sedimentet, hvor det omsættes

af de dyr, der æder sig gennem sedimentet (sedimentæderne). Endelig er der

rovdyr, der, som navnet siger, lever af den øvrige bundfauna. Traditionelt de-

ler man bundfaunaen op i blødbundsfauna og hårdbundsfauna. Blødbund-

faunaen, som afrapporteres i dette kapitel, lever i og på havbunden, mens

hårdbundsfaunaen er knyttet til faste substrater såsom sten.

Sammensætningen af arter i bundfaunasamfundet varierer meget fra sted til

sted. Den afhænger af forhold som fx sedimentets sammensætning, redoks-

forhold i bunden, størrelsen af planteproduktionen, vandets iltindhold, van-

dets saltholdighed, vandudveksling i området osv. Der er mere eller mindre

typiske bundfaunasamfund, der er knyttet til forskellige habitater, som CGJ

Petersen allerede for mere end 100 år siden opkaldte efter de dominerende

arter. Den totale artsrigdom afhænger især af vandets saltholdighed, og det

kommer til udtryk som en gradient med faldende artsrigdom ind gennem de

indre danske farvande. Bundfaunasamfundet varierer ikke kun i rum men

også i tid, da samfundet er i konstant forandring. Variationen er dels styret af

det ydre miljø og dels af de enkelte arters populationsdynamik samt veksel-

virkninger inden for bundfaunasamfundet.

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Samlet set udgør bundfaunaen et vigtigt bindeled mellem havets plantepro-

duktion og de højere led i havets fødekæde såsom fugle, fisk og pattedyr.

Bundfaunaens biomasse, og i nogen udstrækning dens tæthed, afhænger af,

hvor meget organisk stof der produceres, og dermed indirekte af mængden

af næringsstoffer i det omgivende havmiljø – jo mere organisk materiale der

produceres (eutrofiering), desto højere biomasser kan bundfaunaen opnå.

Men med en høj produktion af organisk stof, følger en forøget risiko for ilt-

svind, som kan skade bundfaunaen. Eutrofiering påvirker bundfaunaen for-

skelligt fra sted til sted afhængigt af områdernes typologi, dvs. vandkemien,

hydrografien og bundforholdene, da disse forhold er afgørende for udvikling

af iltsvind. Bundfaunaen har i sig selv en positiv indvirkning på miljøforhol-

dene, fordi en stor del af arterne graver i bunden og bearbejder sedimentet

(bioturbation). Det skaber forskelligartede strukturer og levesteder i havbun-

den. Samtidig iltes bunden, og det organiske materiale, der lander på overfla-

den af havbunden, bliver begravet og nedbrydes langsommere. Alt i alt stabi-

liserer bioturbationen miljøet i havbunden og mindsker risikoen for, at der

opstår iltsvind og frigives giftig svovlbrinte fra bunden, hvilket kan ske efter

længerevarende iltfrie forhold i bundvandet.

Netop fordi bundfaunaen er en så integreret del af det marine økosystem, og

det omgivende miljø påvirker bundfaunasamfundet, kan man anvende bund-

faunaprøver til at bedømme den generelle tilstand af økosystemet. Da de fle-

ste arter er stedfaste i deres voksne stadier og lever i flere år, vil ændringer i

bundfaunaens sammensætning (artsrigdom, biomasse og tæthed) afspejle

miljøforholdene i havbunden og vandsøjlen over en længere periode. Påvirk-

ninger af det ydre miljø vil ofte komme til udtryk som signifikante ændring i

samfundets sammensætning. Herudover vil sådanne forstyrrelser, hvad enten

de skyldes forurening med organisk materiale, tungmetaller, iltsvind eller fy-

sisk ødelæggelse af havbunden fra fx bundtrawling, næsten altid være ledsa-

get af en nedgang i bundfaunaens artsrigdom (Hansen

& Josefson 2005; Hansen

m.fl. 2016).

I nogle tilfælde vil faunasamfundet blive domineret af arter, der er

tolerante over for den specifikke forstyrrelse. Både artsdiversiteten og sam-

mensætningen af følsomme og tolerante arter er mål, der kan anvendes til at

beskrive og indeksere miljøtilstanden. Eksempelvis kan miljøkvaliteten vur-

deres ud fra indekset ’AMBI’ (Borja

m.fl. 2000; Borja m.fl. 2007; Muxika m.fl.

2005),

hvor arterne inddeles i fem grupper alt afhængigt af, hvor følsomme de

er over for forstyrrelser. Ud fra hvordan hele bundfaunasamfundet er sam-

mensat, beskriver indekset således den overordnede miljøkvalitet i et område.

I Danmark er der udviklet et indeks, DKI, der vurderer miljøkvaliteten ud fra

både diversitet og sammensætningen af følsomme og tolerante arter, hvor de

to mål vægtes ligeligt i beregningen (Josefson

m.fl. 2009).

I Sverige og Norge er

der på tilsvarende vis udviklet indeks, som både anvender artsrigdommen og

sammensætningen. Disse forskellige indeks viser en stor grad af overensstem-

melse og kan påvise ændringer i faunasamfundet forårsaget af en række for-

skellige typer af påvirkninger (Josefson

m.fl. 2009).

For at opnå mere sammen-

lignelige mål for miljøkvaliteten i forskellige områder, der naturligt har for-

skellige niveauer for biodiversitet, beskriver DKI i version 2 (DKI v.2) miljø-

kvaliteten relativt i forhold til en referenceværdi, der er fastsat i forhold til

vandets saltholdighed.

Metoder og datagrundlag

I henhold til programbeskrivelsen for den nationale overvågning blev der i

2016 taget bundprøver i fem områder i de indre danske farvande (Stavns

Fjord, Nærå Strand, Torø Vig, Basnæs Nor og Rødsand) som en del af over-

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

vågningen under habitatdirektivet. Disse stationsområder er beliggende i lav-

vandede områder tilhørende naturtyperne ’lavvandede bugte og vige’ (nr.

1160),’laguner’ (nr. 1150) og ’sandbanker’ (nr. 1110). Herudover blev der i

2016 taget prøver på ti stationsområder i den åbne del af Nordsøen og Ska-

gerrak som en del af overvågningen under havstrategidirektivet. I alle stati-

onsområder blev der, i henhold til de tekniske anvisninger (TA M19), taget 42

haps-prøver på individuelle positioner. Prøveoparbejdning er ligeledes sket

efter forskriften i TA M19. Det vil sige, at alle individer >1 mm (de dyr der

tilbageholdes i en 1-mm sigte) er blevet bestemt til lavest mulige taksonomi-

ske niveau (i langt de fleste tilfælde til artsniveau), og dataformatet er prøve-

vis artsspecifik tæthed og biomasse. Det totale datamateriale rummer 45.422

registreringer fordelt med 20.233 observationer fra de ti stationsområder i

Nordsøen/Skagerrak, og 25.189 fra de fem stationsområder i de indre danske

farvande. I alt blev der registreret mindst 269 forskellige taxa (minimumsesti-

matet skyldes, at et antal individer ikke kunne bestemmes til artsniveau).

Der var i 2016 ikke prøvetagning på de stationer, hvor der findes tidsserier,

som bruges ved analyser af tidslige udviklingstendenser. Denne rapportering

indeholder derfor ikke tidslige analyser af bundfaunaens udviklingen.

Resultater fra overvågningen af bundfauna i kystvande

Alle prøvetagningsområderne i kystvandene repræsenterer meget lavvan-

dede, kystnære og forholdsvis lukkede områder. Prøvetagningsdybden

spændte fra vanddybder lavere end 1 m til 7,2 m. Totalt blev der registreret

ca. 99 taxa i de fem områder, og tætheden varierede fra knap 3.000 indivi-

der/m

(Stavns Fjord) til knap 19.000 (Basnæs Nor) (tabel

7.1).

Biomassen va-

rierede fra knap 100 g vådvægt/m

(Rødsand) til 300 g vådvægt/m

(Nærå

Strand). I Stavns Fjord blev biomassen opgjort som tørvægt, og stationsområ-

det er dermed ikke umiddelbart sammenlignelig med de øvrige områder.

Både individantallet og biomassen var helt domineret af bløddyr (hovedsage-

ligt muslinger og snegle) og ledorme (næsten udelukkende havbørsteorme),

mens der var meget få leddyr (hovedsageligt krebsdyr) og stort set ingen pig-

huder. Blandt andre dyregrupperne var phoroniden

Phoronis sp.

langt den al-

mindeligste (figur

7.1).

Dyndsneglen Hydrobiidae

Hydrobia

var antalsmæssigt

dominerede i Basnæs Nor, hvor familien/gruppen udgjorde næsten halvde-

len af individerne (tabel

7.2).

De var også den almindeligste gruppe i Stavns

Fjord, om end i væsentligt lavere antal. I Rødsand dominerede blåmuslingen

(Mytilus sp.), mens sandmuslingen (Mya

arenaria)

var dominerende i Torø Vig,

og havbørsteormen

Hediste diversicolor

dominerede bundfaunasamfundet i

Nærå Strand.

Tabel 7.1.

Område

Basnæs Nor

Rødsand

Nærå strand

Stavns Fjord

Torø Vig

Total individtæthed pr. kvadratmeter, biomasse, antal taxa i området og antal taxa pr. prøve (S1).

Dybde

(m)

1,7

7,3

1,0

1,9

6,4

Tæthed

(indv./m )

18.626

9.107

3.778

2.820

6.734

Biomasse

(g/m )

276

301

171 (tørvægt)

173

Antal taxa

15,3

9,8

4,3

7,0

10,6

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Figur 7.1.

Bundfauna i kyst-

vande. Øverst: Individtæthed pr.

kvadratmeter fordelt på taksono-

miske hovedgrupper. Nederst:

Fordeling af biomasse (vådvægt)

på taksonomiske hovedgrupper.

Stavns Fjord er ikke medtaget, da

biomassen her er målt som tør-

vægt.

Tabel 7.2.

hver art.

Område

Basnæs Nor

Rødsand

Nærå Strand

Stavns Fjord

Torø Vig

Total individtæthed og dominerende taxa i rangorden efter højeste individtæthed for hvert af fem områder. Individer

pr. kvadratmeter angiver tætheden af den dominerende art. Procentandel af den totale individtæthed er angivet i parentes efter

Tæthed (indv./m

)

8.009

4.735

1.926

535

3.300

Dominant 1

Hydrobia

sp. (45)

Mytilus edulis

(52)

Hediste diversicolor

(51)

Hydrobia ventrosa

(19)

Mya arenaria

(49)

Dominant 2

Mytilus edulis

(11)

Hydrobia

sp. (10)

Tubificidae

(14)

Scoloplos armiger

(18)

Pygospio elegans

(7)

Dominant 3

Pygospio elegans

(6)

Gammarus

sp.(7)

Corophium volutator

(11)

Hediste diversicolor

(17)

Bittium reticulatum

(7)

Artsdiversitet

Det totale antal taxa i områderne varierede fra 56 (Basnæs Nor) til 35 (Nærå

Strand), og tilsvarende varierede det gennemsnitlige antal taxa i den enkelte

prøve fra 15 (Basnæs Nor) til 4 (Nærå Strand) (S1 i

tabel 7.1).

Beregning af

Shannon-diversiteten (H’) for syv aggregerede haps-prøver varierede fra 2,1 til

2,9 (tabel

7.3).

Beregninger af AMBI-værdier (ligeledes syv aggregerede haps-

prøver) gav værdier omkring 3, dog med undtagelse af Torø Vig, hvor AMBI-

værdien var nede på 2,2 (lav AMBI indikerer god miljøtilstand). DKI v.2 (tabel

7.3)

blev beregnet ud fra anslåede værdier for saltholdigheden i hvert af de fem

vandområder. Beregninger af DKI (tabel

7.3)

viste høje gennemsnitlige værdier

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

i samtlige områder, hvilket indikerer, at miljøforholdene for bundfaunasam-

fundene var gode. Dette var ikke mindst tilfældet i Torø Vig, hvor samtlige

individuelt beregnede værdier var over 0,9.

Tabel 7.3.

Beregnede værdier for artsrigdom i syv haps-prøver (S7), Shannon-diversitet (H’), Margalefs artsrigdomsindeks (d),

AMBI-indeksværdi (version november 2014) samt beregninger af det multimetriske indeks DKI v.2. I beregningen af Shannon-

diversiteten er der anvendt logaritmen med grundtallet 2. Alle værdier er angivet som gennemsnitsværdier og er beregnet på

baggrund af syv puljede haps-prøver aggregeret kronologisk.

Område

Basnæs Nor

Rødsand

Nærå Strand

Stavns Fjord

Torø Vig

Artsrigdom(S7)

34,0

25,8

4,3

7,0

10,6

Shannon (H’)

2,8

2,7

2,1

2,9

Margalef (d)

4,4

3,7

2,1

3,3

4,1

AMBI

3,1

3,4

3,0

2,2

DKI v.2

0,85 ± 0,11

0,89 ± 0,09

0,81 ± 0,08

0,87 ± 0,06

0,94 ± 0,03

Resultater fra overvågningen af bundfauna i Nordsøen og Skagerrak

De ti stationsområder i den åbne del af Nordsøen og Skagerrak, hvorfra der i

2016 blev indsamlet 420 haps-prøver, er ikke tidligere blevet besøgt under

NOVANA-programmerne. Prøverne fra 2016 viste en individtæthed på 3.455

individer/m

som gennemsnit for hele området, og værdien varierede fra 801

til 9.430 individer/m

. Faunasamfundet var domineret af pighuder, ledorme

og bløddyr, mens der i tre stationsområder (1025, 1044 og 1072) var antals-

mæssig dominans af phoroniden

Phoronis sp.

tilhørende gruppen ’øvrige’ (fi-

gur 7.2).

De talrigeste arter var phoroniden

Phoronis sp.,

slangestjernen

Amp-

hiura filiformis

og havbørsteormene

Scoloplos armiger, Spiophanes bombyx

og på

lidt lavere vand

Galathowenia oculata

(tabel

7.4).

Den gennemsnitlige biomasse

i hele området var 367 g vådvægt/m

(216-794 g vådvægt/m

), hvoraf pighu-

der udgjorde den største biomasse og var dominerede i syv ud af de ti stations-

områder. Den store biomasse af pighuder skyldtes især de to arter af søpind-

svin

Brissopsis

Echinocardium

samt slangestjerneslægten

Amphiura

på de dy-

bere stationer. I to stationsområder (1052 og 1133) udgjorde bløddyr den stør-

ste biomasse, hvor knivmuslingen

Ensis

bidrog mest. I to andre stationsområ-

der (1044 og 1072) stod

Phoronis

sp. for ca. halvdelen af biomassen.

Tabel 7.4.

Gennemsnitlig stationsdybde (meter), gennemsnitlig biomasse (vådvægt pr. kvadratmeter), total individtæthed pr.

kvadratmeter og dominerende taxa i rangorden efter individtæthed for hvert af ti områder i den åben Nordsø og Skagerrak. Pro-

centandel af den totale individtæthed er angivet i parentes efter hver art.

Område

Nordsøen 1025

Nordsøen 1026

Nordsøen 1027

Nordsøen 1044

Nordsøen 1046

Nordsøen,1047

Nordsøen 1048

Nordsøen 1052

Nordsøen 1072

Skagerrak 1133

Dybde

(m)

Biomasse

(g/m )

203

391

566

218

239

307

794

468

216

Tæthed

(indv./m )

3.025

1.225

5.684

6.918

801

3.861

1.561

1.180

9.430

872

Dominant 1

Scoloplos armiger (37)

Phoronis

sp.(84)

Fabulina fabula (21)

Spiophanes bombyx (28)

Amphiura filiformis (61)

Phoronis

sp.

(17)

Phoronis

sp.

(72)

Galathowenia oculata (51)

Amphiura filiformis (61)

Phoronis

sp.

(53)

Dominant 2

Spiophanes bombyx (12)

Magelona mirabilis (2)

Magelona mirabilis (16)

Lanice conchilega (15)

Galathowenia oculata (11)

Amphiura filiformis (16)

Magelona mirabilis (9)

Amphiura filiformis (25)

Phoronis

sp.

(7)

Amphiura filiformis (11)

Dominant 3

Ophelia borealis

(8)

Magelona alleni

(2)

Lanice conchilega

(11)

Fabulina fabula

(9)

Edwardsia

sp. (3)

Nucula nitidosa

(7)

Owenia fusiformis

(2)

Kurtiella bidentata

(5)

Anthozoa

indet (3)

Magelona

mirabilis

(9)

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Figur 7.2.

Bundfauna i Nord-

søen/Skagerrak. Øverst: Individ-

tæthed pr. kvadratmeter fordelt

på taksonomiske hovedgrupper.

Nederst: Fordeling af biomasse

(vådvægt) på taksonomiske ho-

vedgrupper.

Artsdiversitet

Det gennemsnitlige artsantal i den enkelte haps-prøve (S

) var forholdsvist

lavt på flere af stationerne (tabel

7.5).

Således var der i stationsområderne 1026

og 1133, henholdsvis den centrale Nordsø og Skagerrak, kun 6 arter i gennem-

snit i hver prøve. Den højeste værdi var 15 (station 1027), og det samlede gen-

nemsnit for hele Nordsøen og Skagerrak var 10. Artsrigdommen i lidt større

skala, udregnet for puljer af syv prøver og for alle 42 prøver samlet, viste dog

væsentlig højere værdier med i gennemsnit hhv. 31 og 69 arter. Beregninger

af Shannon-diversiteten for syv aggregerede prøver viste lave værdier med et

gennemsnit på 2,9 (1,3-4,0). I modsætning hertil var AMBI-værdien under 2

(1,0-1,7) i de fleste områder. Dog var værdierne i områderne 1027 og 1133 hø-

jere (2,2-2,3). Udregninger af DKI v.2, på tilsvarende måde som for kystvan-

dene, varierede mellem 0,5-0,8.

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Tabel 7.5.

Stationsområder i Nordsøen og Skagerrak med angivelse af gennemsnitlig artsrigdom i en prøve (S

) og bereg-

nede værdier for artsrigdom i syv haps-prøver (S

), samlet artsantal i 42 prøver (S

total)

, Shannon-diversitet (H’), Margalefs arts-

rigdomsindeks (d), AMBI-indeksværdi (beregnet i version november 2014) samt beregninger af det multimetriske indeks DKI

v.2. Alle værdier (undtagen S

) er angivet som gennemsnitsværdier beregnet på 7 kumulerede haps-prøver aggregeret kronolo-

gisk.

Område

Nordsøen 1025

Nordsøen 1026

Nordsøen 1027

Nordsøen 1044

Nordsøen 1046

Nordsøen,1047

Nordsøen 1048

Nordsøen 1052

Nordsøen 1072

Skagerrak 1133

10,4

6,0

14,9

11,8

6,9

11,7

9,7

8,1

11,3

6,1

total

H’

2,9

2,6

2,0

4,0

2,5

3,9

3,8

1,3

3,3

5,4

4,6

6,7

5,1

5,7

6,1

6,8

5,4

4,4

4,9

AMBI

1,2

1,4

2,3

1,2

1,4

1,6

1,7

1,0

1,4

2,2

DKI v.2

0,60

0,52

0,68

0,60

0,73

0,66

0,79

0,76

0,51

0,76

Diskussion

På baggrund af bundfaunaprøvetagningen i 2016, hvor alle de undersøgte

områder var nye, både i den åbne del af Nordsøen/Skagerrak og i kystvan-

dene, er det ikke muligt at vurdere, hvordan 2016 passer ind i den tidslige

udvikling af bundfaunaen. Data fra 2016 viser store kontraster mellem på den

ene side de åbne dele af Nordsøen/Skagerrak og på den anden side kystvan-

dene. Det er meget forskellige bundfaunasamfund, og det er kun en meget

lille fællesmængde af arter, der forekommer begge steder, hvilket er forven-

teligt, da det er to meget forskellige blødbundshabitater. De kystvande i de

indre farvande, der blev indsamlet i 2016, tilhører fortrinsvis kategorien ’lav-

vandede bugte og vige’ samt ’laguner/nor’. Som det er set tidligere år (Hansen

(red.) 2016),

så er der i sådanne områder ofte høje individtætheder af især fil-

tratorer, fx blåmuslingen (Mytilus) eller sandmuslingen (Mya) eller dyr, der

lever af detritus på sedimentoverfladen, som fx familien af dyndsnegle (Hy-

drobiidae).

Det er ofte en kombination af gode iltforhold og høje fødekoncen-

trationer enten i vandet eller på sedimentoverfladen, der favoriserer de to dy-

regrupper i disse miljøer. Prøvetagningen i Nordsøen kan umiddelbart kun

sammenlignes med prøvetagningen i 2015, som dog foregik på ti andre stati-

oner. Fælles for de to prøvetagningsår i Nordsøen er dels det relativt lave arts-

antal (i forhold til forventningen for området), og dels at Skagerrak begge år

skiller sig ud ved at have den laveste artsrigdom. Samlet set for både Nord-

søen og Skagerrak var artsantallet ca. 50 % højere og biomassen ca. det dob-

belte i 2016 sammenlignet med 2015. I lighed med 2015 var biomassen i 2016

domineret af søpindsvinet almindelig sømus,

Echinocardium cordatum,

og stri-

bet tallerkenmusling,

Fabulina fabula.

Men herudover var der i 2016 en bety-

delig biomasse af phoroniden

Phoronis

sp. og slangestjernen

Amphiura filifor-

mis.

Dværgsømusen

Echinocyamus pusillus

var derimod ikke så talrig i 2016

som i 2015.

Ud over forskellene i artssammensætning mellem prøverne fra kystvandene

og prøverne fra Nordsøen/Skagerrak i 2016, ses der store kontraster i sam-

fundenes strukturelle sammensætning. Forenklet fremstillet, så består bund-

faunasamfundene i Nordsøen og Skagerrak af relativt få store individer, der

er fordelt på få arter i den enkelte prøve, men med relativt mange arter i lidt

større skala (i dette tilfælde artsrigdom summeret over flere forskellige prøver

inden for det samme prøvetagningsområde). I modsætning hertil ses der i

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

kystvandene høj individtæthed af relativt små individer med høj artsrigdom

i den enkelte prøve, men med relativt få arter i hele prøvetagningsområdet.

Forskellen i, hvordan biodiversiteten skalerer med prøveantallet/prøvetag-

ningsarealet, kan beskrives med en såkaldt ’arts-arealkurve’, hvor de kumu-

lerede antal arter afbildes mod antallet af aggregerede prøver i tilfældig ræk-

kefølge (figur

7.3A).

Kurven viser hvor mange arter, der gennemsnitligt for-

ventes i et givent antal prøver i hvert område. Kurverne flader ud i takt med,

at de samme arter genfindes i prøverne. Hvis det i høj grad er de samme arter,

der findes i prøverne fra samme område, vil kurven hurtigt flade ud, mens

kurveforløbet vil være mere lineært stigende, hvis der er stor forskel i artsam-

mensætningen inden for området. Som det fremgår af

figur 7.3,

så viser stort

set alle kystvandene en høj grad af mætning (kurven flader hurtigt ud). I mod-

sætning hertil stiger artsrigdommen mere lineært og når op til et højere ni-

veau i Nordsøen og Skagerrak. Ved sammenligning af det åbne område

’DMU1133’ i Skagerrak og det kystnære område ’Rødsand’ syd for Lolland er

der tydeligt denne forskel i, hvordan biodiversiteten ændrer sig med antallet

af prøver. Der er næsten dobbelt så mange arter i den enkelte prøve i Rødsand

sammenlignet med Skagerrak, men den samlede artsdiversitet i alle 42 prøver

er næsten dobbelt så høj i Skagerrak som i Rødsand (figur

7.3B).

I denne sam-

menhæng kan man skelne mellem diversiteten i den enkelte prøve, benævnt

som ’alfa-diversitet’, og det bidrag til diversiteten, der fremkommer ved at

øge prøvetallet/arealet, og som betegnes som ’beta-diversiteten’ eller beta-bi-

draget. Beta-diversiteten kan tolkes som et udtryk for hvor mange arter, der

kan være i et hele området grundet arternes tilpasninger til det fysiske miljø.

På områdeniveau vil beta-diversiteten især være høj, hvis området er hetero-

gent, dvs. at prøverne repræsenterer forskellige habitater. Herudover er det

forhold som høj saltholdighed og gode spredningsforhold (konnektivitet), der

bidrager til en høj diversitet i områderne. Det kan forklares med, at der er

langt flere arter, der er tilpasset til høj saltholdighed, og at gode sprednings-

forhold (fx stor vandudveksling med de omgivende havområder) sikrer, at

der kan blive transporteret bunddyrlarver ind i et område fra mange forskel-

lige steder (Josefson

& Hansen 2004; Josefson & Göke 2013).

Figur 7.3.

Arts-arealkurver for det forventede kumulerede antal arter som funktion af prøveantallet. Kurverne for de fem kyst-

vande fra de indre danske farvande er angivet med rød, og de ti prøvetagningsområder fra den åbne del af Nordsøen og Katte-

gat er angivet med blå (A). Desuden kurveforløb fra henholdsvis Rødsand, som er en kystnær lagune nær Femern Bælt (rød),

og Skagerrak (blå kurve) (B). Bemærk at skalaen på y-aksen er forskellig på de to delfigurer.

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Diversiteten i den enkelte prøve og diversiteten i hele området er naturligvis

tæt koblede, således at en stor artspulje i et område alt andet lige vil medføre

højere diversitet i den enkelte prøve. Men i hvilken udstrækning områdets

diversitet er afspejlet i den enkelte prøve, afhænger i højere grad af, hvor ufor-

styrrede forhold der er, der hvor prøven tages, og hvor homogent prøvetag-

ningsstedet er. Den relativt høje alfa-diversitet i kystvandene viser, at områ-

dernes diversitet i høj grad er realiseret i den enkelte prøve. Det er også et

udtryk for, at arterne er udbredte inden for områderne, og at der er en høj

grad af sameksistens af arter i bundfaunasamfundet, som indikerer uforstyr-

rede forhold. I modsætning hertil kommer den store artspulje i Skagerrak kun

i meget ringe grad til udtryk i den enkelte prøve, og arterne er mere tilfældigt

fordelt mellem prøverne. Det er få individer fra tilfældige arter, der etablerer

sig, og samfundsdannelse er mindre udviklet. I perioder (2004-2008) har der i

Kattegat været observeret lignende mønstre som i Skagerrak, og det har været

tolket som et udtryk for en generelt ringe rekruttering til bundfaunasamfun-

det. En blandt flere sandsynlige (og samvirkende) årsager til at disse mønstre

opstår, kan være den fysisk forstyrrelse, der foregår grundet den udbredte

trawling af havbunden i de åbne områder af Kattegat (Pommer

m.fl. 2016; Han-

sen m.fl. 2016).

Diversiteten i den enkelte prøve er således en følsom parameter

over for denne type af forstyrrelse. Det har imidlertid ikke været muligt di-

rekte at inddrage data om trawlaktivitet i sammenhæng med bundfaunadata

fra 2016 og dermed belyse problemstillingen yderligere.

Forskellen i fordeling og skalering af biodiversiteten understreger først og

fremmest vigtigheden af, at sammenligning af biodiversitet mellem områder

foretages i samme/sammenlignelig skala. Da DKI og øvrige nordiske kvali-

tetsindeks inddrager diversitetsindeks, gælder der her det samme, at forskel-

lige prøvetagningsarealer og aggregering af prøver ikke umiddelbart kan

sammenlignes, og standardisering er nødvendig. Ifølge de tekniske anvisnin-

ger foretages beregningen af DKI ved at aggregere syv haps-prøver, således

at det samlede prøvetagningsareal kommer op på 0,1 m

. Selvom Shannon-

diversiteten er mere robust over for prøvestørrelsen, end artsantallet er, vil

indeksværdien og følsomheden af DKI over for presfaktorer formodentlig va-

riere med prøvetagningsarealet og antallet af aggregerede prøver. Når det

gælder kystvandene, er anvendelsen af syv aggregerede prøver en metode,

der inddrager aspekter af både områdets og de enkelte prøvers diversitet og

dermed presfaktorer, der påvirker bundfaunaens diversitet i forskellige ska-

laer. For de åbne farvande er der endnu ikke fastlagt nogen metodiske stan-

darder for, hvordan miljøkvaliteten fastlægges, og hvilken grad af aggrege-

ring der skal foretages for at opnå ensartede dataformater for de forskellige

prøvetagningsarealer, der anvendes i nabolandene.

DKI i kystvandene i 2016 var relativ høj i alle fem undersøgte områder. Klas-

sifikationen skal vurderes på baggrund af den lave saltholdighed, for hvilken

der naturligt forventes en ringere score for Shannon-diversiteten og AMBI-

værdien, der begge indgår i DKI v.2-beregningen (Carstensen

m.fl. 2014b).

Hvis

DKI v.2 anvendes på data fra den åbne Nordsø og Skagerrak efter samme ret-

ningslinjer som for kystvandene, dvs. aggregering af syv haps-prøver, opnås

der en ringere tilstandsvurdering til trods for, at både Shannon-diversiteten

og AMBI scorer højere (tabel

7.4).

Det skyldes, at der naturligt forventes en

højere score pga. den høje saltholdighed (anslået >33 i alle områder). Resulta-

tet er i overensstemmelse med observationerne fra sidste års prøvetagning,

hvor Nordsødata kunne sammenlignes med data fra mere sammenlignelige

habitater i de åbne dele af de indre danske farvande, hvor der ligeledes var en

meget lavere alfa-diversitet i Nordsøen.

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Sammenfatning

•

Artdiversiteten var generelt høj i kystvandene, når der tages højde for na-

turlige gradienter i diversiteten relateret til vandets saltholdighed.

•

Bundfaunasamfundene i Nordsøen og Skagerrak havde en markant an-

derledes artssammensætning end i kystvandene. Biomassen var knap dob-

belt så høj og individtætheden under det halve af tætheden i kystvandene.

Herudover var artsantallet i den enkelte prøve (alfa-diversiteten) lav, mens

artsrigdommen vurderet ud fra alle prøver fra et område (beta-diversite-

ten) var høj, hvor mønstret relativt set var omvendt i kystvandene.

•

Beregninger af diversitet og miljøindeks i 2015 og 2016 indikerer, at bund-

faunaens tilstand var dårligere i Nordsøen og Skagerrak end i de indre

danske farvande. Der foreligger dog endnu ikke en standardiseret og god-

kendt metode til miljøklassifikation i de åbne farvande.

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Havpattedyr - sæler og marsvin

Signe Sveegaard, Anders Galatius & Jonas Teilmann

Danmarks tre mest talrige

havpattedyr er spættet sæl,

gråsæl og marsvin. Alle tre

arter er beskyttet i henhold

til habitatdirektivet. Marsvin

og begge sælarter er nævnt i

habitatdirektivets bilagsli-

ster over arter med behov for

beskyttelse (bilag II og IV

(marsvin), bilag II og V (sæ-

ler)). For arter i bilag II skal

der udpeges beskyttede om-

Marsvin med unge i Storebælt.

råder, de såkaldte Natura

Foto: Signe Sveegaard.

2000-områder. Marsvin skal

derudover beskyttes i hele deres udbredelsesområde (bilag IV), og sælarterne

kan blive genstand for forvaltningstiltag, hvis en overvågning viser, at disse

arters udbredelse er i tilbagegang (bilag V).

Metoder og datagrundlag

Natura 2000-områder

I henhold til habitatdirektivet er der for spættet sæl og gråsæl udpeget hhv.

22 og 12 Natura 2000-områder (figur

8.1).

Af disse i alt 23 områder (11 områder

er udpeget for begge sælarter) findes faste kolonier af spættet sæl på land i 17

af områderne, mens gråsælerne opholder sig jævnligt på land i 9 områder ud-

peget for denne art. Disse områder har indgået i den nationale overvågning af

spættet sæl i Kattegat og Vadehavet siden 1976 (standardiseret optælling siden

1979), i Limfjorden og Østersøen siden 1990 og for gråsæler standardiseret si-

den 2011 og 2014 i henholdsvis Kattegat/Limfjorden/Østersøen og Vadehavet.

Uden for Natura 2000-områderne overvåges desuden enkelte lokaliteter, hvor

få sæler forekommer på land.

I 2010 blev 16 Natura 2000-områder udpeget for marsvin, som siden 2011 har

været en del af det nationale overvågningsprogram NOVANA.

Overvågning af sæler

Fra 2011 (indre farvande) og 2014 (Vadehavet) er systematiske tællinger af grå-

sæler i yngle- og fældeperioderne blevet en integreret del af det nationale

overvågningsprogram. Før blev gråsæl kun registreret i tilknytning til optæl-

linger af spættet sæl i august.

I det nuværende program flyovervåges spættet sæl og gråsæl i tre perioder:

1) Februar/marts er yngleperiode for gråsælerne i Østersøen. I perioden fo-

kuserer overvågningen på gråsælunger i Østersøen og Kattegat i samar-

bejde med Sverige, Estland og Finland under HELCOM. December er yng-

leperiode for gråsæler i Nordsøen. Fra 2014 er der påbegyndt overvågning

af gråsælunger i Vadehavet og Limfjorden i december i samarbejde med

Tyskland og Holland under det Trilaterale Vadehavssamarbejde.

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

2) I maj/juni fælder gråsælerne i Østersøen, og de spættede sæler føder de-

res unger. I denne periode estimeres antallet af fældende gråsæler i de

indre farvande og ungeproduktionen for spættede sæler.

3) I august fælder de spættede sæler og optælles i Kattegat, Limfjorden,

Østersøen og Vadehavet i en koordineret indsats med Sverige, Tyskland

og Holland. Tællingerne af de spættede sæler i august bruges til at vur-

dere udviklingen i den samlede population (Teilmann

m.fl. 2010).

Figur 8.1.

Kort over Natura 2000-områder for spættet sæl og gråsæl i danske farvande. Større kolonier med spættet sæl og

lokaliteter, hvor der jævnligt observeres gråsæler, er vist med forskellig signatur. De grå nuancer indikerer de fire forvaltnings-

områder for spættet sæl i Danmark. Bemærk at spættet sæl har en koloni på Sjællands Rev, hvor den ikke er beskyttet, og at

gråsælen jævnligt observeres ved Agger Tange i den vestlige Limfjord, hvor den ikke er på udpegningsgrundlaget. Eneste om-

råde, hvor der kun findes gråsæler, er ved Christiansø.

Overvågning af marsvin

I løbet af NOVANA-perioden 2011-2016 udføres følgende overvågning:

1) I Skagerrak/nordlige Nordsø (tre habitatområder) og den sydlige Nordsø

(to habitatområder) er der i perioden 2011-2015 udført en årlig optælling

af marsvin fra fly i alle fem habitatområder i juli/august. I 2016 er dette

erstattet af en stor international optælling af hvaler i Europæiske far-

vande, SCANS-III (se nedenfor og

Hammond m.fl. 2017).

2) I de indre danske farvande overvåges de seks vigtigste habitatområder for

marsvin med stationære akustiske lyttestationer (C-PODs, fem i hvert om-

råde,

figur 8.2).

Der overvåges to habitatområder ad gangen, og i hvert

område overvåges i to perioder af 12-16 måneders varighed inden for pe-

rioden 2012-2016 (figur

8.3).

De fem C-PODs i hvert område er placeret på

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

tilfældigt udvalgte positioner for at give et generelt billede af marsvine-

tætheden i habitatområderne. Udstyret er alt efter forholdene enten pla-

ceret på havbunden med et anker og en akustisk udløser eller med anker

og en overfladebøje. Marsvinelydene analyseres som antal minutter pr.

døgn, hvor marsvin er detekteret (marsvine-positive minutter = PPM) om-

regnet til procent af døgnet. Herefter udregnes et gennemsnit for de fem

stationer i hvert område og til sidst et gennemsnit af PPM/døgn for hver

måned. Data for de to udlægning i hvert område blev statistisk sammen-

lignet i programmet R v. 3.4.0 ved brug en ANOVA-test efterfulgt af Tukeys

HSD-test for miksede modeller for at undersøge forskelle mellem områ-

der og perioder. Akustisk overvågning af marsvin giver et bedre billede

af marsvins brug af et område over tid end andre metoder, da moniterin-

gen foregår dag og nat gennem hele året. Til gengæld har metoden en

relativ lav rumlig opløsning, idet marsvin kun kan høres < 500 m fra lyt-

testationerne.

Figur 8.2.

Placering af akusti-

ske dataloggere (C-PODs) i de

seks vigtigste Natura 2000-områ-

der i de indre farvande. EEZ (Ex-

clusive Economic Zone) indikerer

afgrænsningen af de danske far-

vande.

Figur 8.3.

Perioder med C-POD-udlægning i seks Natura 2000-områder i de indre danske farvande januar 2012-december

2016. Hver periode er af 12-16 måneders varighed.

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

3) I de indre danske farvande blev der desuden foretaget en akustisk overvåg-

ning fra skib to gange inden for perioden 2011-2016, hvor de vigtigste Na-

tura 2000-områder blev gennemsejlet (2011 og 2013). Resultater fra disse

surveys blev afrapporteret i ’Marine områder 2013’ (Hansen

2015a).

4) I 2012 blev der foretaget en total optælling af bestanden i de indre far-

vande og i 2016 både i de indre farvande og Nordsøen. Disse tællinger

ligger i forlængelse af SCANS-optællingerne i 1994 og 2005 (Hammond

m.fl. 2013).

Her blev resultaterne fra alle fire surveys rapporteret med fokus

på danske farvande.

5) Eftersom det ikke har været muligt at tælle marsvin i Østersøen visuelt pga.

den lave tæthed, har Danmark deltaget i EU-projektet SAMBAH i perioden

2010-2015. I projektet blev 300 C-PODs udlagt i et tilfældigt net i størstede-

len af Østersøen med det formål at undersøge antal og fordeling af Øster-

søbestanden af marsvin. Metoden er beskrevet i

SAMBAH (2017)

og resul-

tater afrapporteres her.

Resultater fra overvågningen

Spættet sæl

Spættet sæl er den mest almindelige sælart i Danmark. Spættet sæl forekommer

især i kystnære farvande, hvor der findes uforstyrrede yngle-/hvilepladser

på sandbanker, rev, holme og øer. Den danske bestand er opdelt i fire forvalt-

ningsområder (Vadehavet, Limfjorden, Kattegat og den vestlige Østersø) på

baggrund af genetiske forskelle og satellitmærkede dyrs brug af farvandene

(figur

8.1; Olsen m.fl. 2014).

I 1988 og 2002 ramte en mæslinge-lignende virus

phocine distemper virus

(PDV)

de spættede sæler og slog 20-50 % af bestandene ihjel (figur

8.3; Härkönen m.fl.

2006).

I 2002 ramte epidemien flere lokaliteter efter optællingerne i august, så

den samlede nedgang i bestanden først blev registreret i 2003. Efter 1988 og

indtil 2002 steg bestanden i gennemsnit med 11 % hvert år i hele Danmark. Efter

2002-epidemien og frem til 2014 var den gennemsnitlige årlige bestandsstig-

ning 6 %. En mindre epidemi af ukendt oprindelse blev registreret på Anholt

og den svenske vestkyst i 2007 (Härkönen

m.fl. 2008).

Kun nogle hundrede spæt-

tede sæler døde i sommeren 2007, og effekten på den samlede danske bestand

var ikke synlig i overvågningsresultaterne. I sommeren/efteråret 2014 blev de

spættede sæler i Kattegat, Limfjorden og Vadehavet ramt af en ny epidemi,

som denne gang skyldtes fugleinfluenza. Mange hundrede spættede sæler

døde i Kattegat, Limfjorden og Vadehavet (Bodewes

m.fl. 2015; Krog m.fl. 2015).

Potentielt kan de store PDV-epidemier vende tilbage med > 10 års intervaller,

når andelen af sæler uden immunitet (dvs. født efter 2002) når en vis størrelse,

og virus er til stede. PDV-virus formodes at komme fra de store arktiske sæl-

bestande, hvor virusset cirkulerer, uden at sælerne ser ud til at dø af det. En

teori er, at gråsæler, der bevæger sig meget mere omkring end spættet sæl,

muligvis smittes længere nordpå og bringer smitten sydpå, hvor de spættede

sæler lever. Ingen af de omtalte epidemier ser ud til at have været dødelig for

gråsælerne, selvom det er påvist, at de blev smittet af PDV i 1988 og 2002

(Härkönen m.fl. 2006; Härkönen m.fl. 2007a).

Effekten af epidemierne på antallet

af spættede sæler forventes at vare 5-10 år fra smittetidspunktet afhængig af

den enkelte bestands størrelse (Olsen

m.fl. 2010).

Nationalt

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Den totale bestand af spættet sæl i Danmark (sæler talt på hvilepladserne plus

den andel af sæler, der antages at være i vandet under optællingen) har ud-

viklet sig fra ca. 2.000 dyr i 1976 til ca. 16.000 dyr i 2016 (figur

8.4).

Bestands-

fremgangen tilskrives jagtfredningen af arten i 1977 samt oprettelsen af en

række sælreservater i de følgende år med adgangsforbud og derfor god un-

geoverlevelse (Jepsen

2005).

Figur 8.4.

Det totale antal

spættet sæl i Danmark i perioden

1976-2016 – opgjort ud fra tællin-

ger på landgangspladser samt

den gennemsnitlige andel af sæ-

ler i vandet (32 % i Vadehavet -

Ries m.fl. 1998,

43 % i øvrige far-

vande -

Härkönen m.fl. 1999).

perioden 1976-1978 blev antallet

estimeret ved ikke-standardise-

rede tællinger, som derfor er lidt

mere usikre end de efterføl-

gende. Den første optælling efter

epidemierne i 1988, 2002, 2007

og 2014 er markeret med cirkler.

Det er uvist, i hvilket omfang de senere års fremgang for gråsæl vil påvirke

de spættede sæler (se omtale af gråsæler nedenfor). Da gråsælen imidlertid er

større og mere aggressiv, samtidig med at der er et stort overlap mellem ar-

ternes fødepræferencer og landgangspladser, er en negativ påvirkning af antal-

let af spættede sæler en mulighed.

Vadehavet

Bestanden i Vadehavet er spredt over hele Vadehavets kystlinje og deles såle-

des med Tyskland og Holland. I 2016 blev det totale antal spættede sæler esti-

meret til 3.600 i den danske del af Vadehavet (figur

8.5).

De spættede sæler i

Vadehavet blev hårdt ramt af de to epidemier af PDV (1998 og 2002). Siden

2002 er bestanden i den danske del af Vadehavet vokset med gennemsnitligt

13 % årligt frem til 2012, svarende til den teoretisk maksimale rate for spættet

sæl (Härkönen

m.fl. 2002).

Siden 2012 har væksten været negativ med gennem-

snitlig tilvækst på -8 % pr. år, delvis påvirket af influenzaepidemien i 2014,

hvor den danske del af Vadehavet blev hårdt ramt (Bodewes

m.fl. 2015; Krog

m.fl. 2015).

Selv medregnet denne påvirkning tyder udviklingen fra omkring

2007 på, at populationen i Vadehavet nærmer sig miljøets bæreevne, og at po-

pulationen vil stabilisere sig inden for de bestandsstørrelser, der er observeret

de sidste 10 år (gennemsnit: ca. 4.200, range: ca. 3.500-5.000), hvis forholdene

omkring bestanden ikke ændrer sig. Spættet sæl yngler i alle dele af det dan-

ske Vadehav, og i 2016 blev der talt 769 unger, hvilket er 12 % flere end i 2015

og højere end alle tidligere tællinger. Det er uklart, hvad det høje antal unger

har af betydning, nu hvor antallet af sæler sandsynligvis har nået områdets

bæreevne. Der er tre mulige fortolkninger: 1) Der er en tilsvarende høj unge-

dødelighed, 2) området er et godt yngleområde, men ungerne presses ud pga.

fødemangel til andre områder, når de selv skal søge føde, og 3) antallet af

sæler stiger i de kommende år som del af den naturlige variation omkring

områdets bærekapacitet.

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Figur 8.5.

Antal spættet sæl i

Danmark delt op på Vadehavet,

vestlige og centrale Limfjord, Kat-

tegat og den vestlige Østersø i pe-

rioden 1979-2016 – opgjort ud fra

tællinger i august på landgangs-

pladser korrigeret for andelen af

sæler i vandet (32 % i Vadehavet -

Ries m.fl. 1998,

43 % i øvrige far-

vande -

Härkönen m.fl. 1999).

Den første optælling efter epide-

mierne i 1988, 2002, 2007 og

2014 er markeret med cirkler.

Limfjorden

De spættede sæler i Limfjorden repræsenterer to forskellige genetiske enhe-

der (Olsen

m.fl. 2014).

De fleste af sælerne i den centrale del af fjorden er sand-

synligvis efterkommere af de sæler, der beboede fjorden, før forbindelsen til

Nordsøen blev lukket omkring år 1100. Der opstod igen forbindelse mellem

fjorden og Nordsøen ved stormfloden i 1825, og i Nissum Bredning, tættest

på Nordsøen, synes sælerne at være en blanding af sæler fra de centrale bred-

ninger og sæler fra Vadehavet (Olsen

m.fl. 2014).

Antallet af sæler i den cen-

trale del har vist store fluktuationer fra år til år, og det er sandsynligt, at de

vandrer ind og ud af Limfjorden afhængig af tilgængeligheden af føde. Dette

gør udviklingen i antallet af sæler i de centrale del af Limfjorden svær at tolke,

fx blev der i 2015 estimeret 1.600 sæler i den centrale del, men kun 850 indivi-

der i 2016, uden at der blev fundet usædvanligt mange døde sæler (figur

8.5).

Antallet af sæler i den centrale Limfjord fluktuerer omkring det samme ni-

veau som efter sidste PDV-epidemi i 2002, hvilket indikerer, at denne be-

standstæthed repræsenterer miljøets/fødegrundlagets bæreevne. Antallet af

sæler i den vestlige Limfjord har været stigende siden 2002, og i 2016 estime-

redes 1.700 individer, den foreløbige rekord (figur

8.5).

Populationen af spættede sæler i Kattegat deles med Sverige. I 2016 estimere-

des den samlede bestand til 16.500 individer, heraf 8.800 i den danske del (fi-

gur 8.5).

Fra epidemien i 2002 til 2011 har den gennemsnitlige årlige vækstrate

i den danske del været 11 %. I de seneste fem år har vækstraten kun ligget på

gennemsnitligt 3 % om året, hvilket tyder på, at populationen nærmer sig mil-

jøets bæreevne. Man kan således forvente en stabilisering af populationen

omkring det nuværende niveau, hvis forholdene for sælerne ikke ændrer sig.

Spættet sæl yngler i hele den danske del af Kattegat, og i 2016 blev der talt

1.257 unger svarende til 14 % af den estimerede bestand, hvilket er betydeligt

lavere end i de tidligere år; fx udgjorde ungerne i 2015 22 % af den estimerede

bestand. Det talte antal unger er et minimumsestimat af ungeproduktionen,

da ungerne fødes over en længere periode og ikke er på land samtidig. For at

kunne lave fortolkninger angående udvikling i bestandens demografi og de

faktorer, der påvirker ungeproduktionen, er der behov for flere data både in-

den for samme år og over en årrække.

I 2016 blev populationen estimeret til at bestå af 1.700 individer (figur

8.5).

Fra

2002 til 2011 voksede bestanden med gennemsnitligt 13 % årligt. I de seneste

fem år er denne rate reduceret til 5 %, hvilket indikerer, at populationen nær-

mer sig miljøets bæreevne. En anden mulig tolkning er dog, at gråsælernes

genetablering i dette område påvirker bestanden af spættede sæler negativt.

DEL 2

Kattegat

Vestlige Østersø

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Hvis det første er tilfældet, kan vi forvente en stabilisering af antallet af spæt-

tede sæler i området i de kommende år, hvis den aftagende vækst derimod

skyldes konkurrence fra eller fortrængning på grund af gråsæler, er en ned-

gang i bestanden i de kommende år sandsynlig. Der tælles ikke unger af spæt-

tet sæl i den vestlige Østersø, fordi ungerne ikke kan optælles pålideligt fra

fly på de spredte stenlokaliteter.

Gråsæl

Gråsælen svømmer meget mere omkring end spættet sæl og kan findes i hele

Østersø- og Nordsøregionen. Gråsælen udnytter mange af de samme ufor-

styrrede yngle-/hvilepladser som spættet sæl. Gråsælen var frem til 1800-tal-

let en almindelig og udbredt sælart i de danske farvande og ynglede frem til

omkring år 1900 ved de danske kyster. Efter at have været udryddet i Danmark

i ca. 100 år er gråsælen i løbet af de sidste 15 år genindvandret og forekommer

nu regelmæssigt på lokaliteter i Kattegat, Østersøen og Vadehavet. På Rødsand

ved Gedser er der siden 2003 observeret årlige fødsler, og der er i de senere år

også observeret yngleforsøg på Søndre Rønner, Borfeld, Anholt og i Vadeha-

vet (Härkönen

m.fl. 2007b; Jensen m.fl. 2015).

I Danmark lever to adskilte be-

stande af gråsæler, den ene i Nordsøen med hovedudbredelse omkring Stor-

britannien og i det tyske og hollandske Vadehav, og den anden i Østersøen

med hovedudbredelse omkring Stockholm, Estland og det sydlige Finland

(Härkönen

m.fl. 2007b).

I Kattegat forekommer sæler fra begge bestande. Fler-

tallet af genetiske prøver indsamlet i Kattegat repræsenterer sæler fra Nord-

søen (Fietz

m.fl. 2016),

mens de registrerede fødsler i Kattegat og ved Rødsand

repræsenterer Østersø-bestanden.

Satellitsporing og genetiske undersøgelser har vist, at gråsælerne i den danske

del af Østersøen svømmer frem og tilbage mellem Finland, Estland og Sverige

(Dietz

m.fl. 2003; Dietz m.fl. 2015; Fietz m.fl. i 2016).

Østersøen

Der er i den vestlige Østersø (Rødsand) udført forsøgsvise optællinger i gråsæ-

lernes fældeperiode fra slutningen af maj til starten af juni i 2002-2005, hvor

der blev registreret fra 0 til 12 individer (figur

8.6).

Ved flyovervågning i 2009

og 2010 blev der talt hhv. 67 og 41 gråsæler. Christiansø har de største fore-

komster af gråsæl i Danmark, og i 2011-2014 blev 33-99 % af gråsælerne i Dan-

mark registeret her. I 2016 blev der talt 589 gråsæler i den danske Østersø,

heraf 468 på Christiansø. Dette er en reduktion i forhold til de 850, der blev

talt i 2015. Gråsælerne tælles kun én gang i fældeperioden i Østersøen og dette

kan bidrage til variationen i antallet af talte dyr.

Nationalt

Figur 8.6.

Antal talte gråsæler i

den danske del af Østersøen i

perioden 2002-2016 – opgjort ud

fra flytællinger på hvilepladserne i

fældeperioden fra slutningen af

maj til starten af juni (tal angiver

faktiske tællinger, da man ikke

kender andelen af sæler i vandet).

For Christiansø er tællingerne for

perioden 2002-2010 foretaget

med teleskop fra land, mens de

fra 2011 er foretaget fra fly.

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Kattegat

I Kattegat blev der fra 1979 til 2006 samlet for perioden observeret færre end 10

gråsæler i forbindelse med overvågning af spættede sæler i august. I august

2007 og 2008 blev der for første gang registreret et større antal gråsæler, hen-

holdsvis 32 (Læsø) og 68 (Anholt). Fra 2010 er der hvert år foretaget flyvninger

i perioden omkring 1. marts, hvor der på Borfeld nord for Læsø blev talt mel-

lem 29 og 110 gråsæler i perioden 2010-2015. I marts 2016 blev der talt 127

gråsæler i den danske del af Kattegat, den højeste registrering hidtil.

Optællinger af fældende gråsæler indledtes i 2015, hvor der i april taltes 164

individer i Vadehavet, og i 2016 173 individer. I forbindelse med de årlige

optællinger af spættet sæl i juni og august var det maksimale antal observe-

rede gråsæler stigende fra 13 i 2006 til 147 i 2016.

Gråsælunger

Fra og med 2003 til 2014 er der årligt observeret op til fem levende gråsælunger

i februar-marts på danske lokaliteter. I 2008 blev der i marts for første gang

set en levende gråsælunge i Kattegat ved Søndre Rønner, Læsø. I 2013 fødtes

to unger på Borfeld ved Læsø, og i december 2014 blev den første gråsælunge

født i Vadehavet, og i 2015 blev der registreret en levende unge på Totten på

Anholt for første gang. I 2016 blev der i de indre farvande registreret en fore-

løbig rekord på ni gråsælsfødsler – alle på Rødsand. Disse observationer viser,

at gråsælen nu igen (efter ca. hundrede års pause) yngler på flere lokaliteter i

Danmark.

Stigningen i antallet af gråsæler over hele landet i de seneste år kan ikke for-

klares med den beskedne reproduktion fra danske ynglende gråsæler. Stig-

ningen må derfor skyldes et skift i udbredelsen af gråsæler fra den nordlige

del af Østersøen til den sydlige del og et skift nordpå fra Holland og Tyskland

til den danske del af Vadehavet. Det er uvist, hvor Nordsø-gråsælerne i Kat-

tegat kommer fra. Årsagen til ændringen i udbredelsen er muligvis bedre fø-

detilgang eller pladsmangel på deres foretrukne lokaliteter i andre lande. Med

de få fødsler, der registreres i Danmark, er bestanden af ynglende danske grå-

sæler formentlig maksimalt 20 individer. De fleste gråsæler i danske farvande

er altså kun på visit og formodes at returnere til deres oprindelige fødested, når

de selv skal yngle.

Marsvin

Marsvinet er Danmarks mest almindelige hval, og den eneste der med sikker-

hed yngler her. Baseret på studier af morfologi, genetik og satellitmærkning

opdeles marsvin i de danske farvande i minimum tre populationer: 1) farvandet

omkring Bornholm og østover ind i Østersøen, 2) de indre danske farvande

(inkl. Bælthavet, Øresund, sydlige Kattegat og vestlige Østersø) og 3) nordlige

Kattegat, Skagerrak og Nordsøen.

Bestanden i Østersøen er erklæret ’kritisk truet’ af IUCN (International Union

for Conservation of Nature). I forvaltningssammenhæng er det vigtigt at ad-

ministrere hver population separat, da de har forskellig bevaringsstatus og er

udsat for forskellige trusler.

Den største trussel mod marsvin menes at være utilsigtet bifangst i fiskegarn.

Der findes ingen nyere studier af problematikken, men fra 1987-2001 druk-

nede gennemsnitligt 5.900 marsvin årligt blot i det danske garnfiskeri i Nord-

søen (Vinther

& Larsen 2004).

ICES har i 2014 vurderet, at bifangstraten i Kat-

tegat, Øresund og Bælthavet ligger mellem 0,4% og 0,7% af bestandene i om-

råderene (ICES

2016).

Denne bifangstrate er dog behæftet med betydelige

Vadehavet

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

usikkerhed. Ud over bifangst kan undervandsstøj, habitatdestruktion, føde-

mangel som følge af overfiskning og forurening også have negativ indflydelse

på marsvins udbredelse og sundhedstilstand.

Marsvin har store udbredelsesområder, der strækker sig ud over grænserne

for de udpegede habitatområder og de danske grænser, og overvågningen bør

derfor inkludere hele marsvinets udbredelsesområde, hvis man skal have en

pålidelig status for populationerne.

Passiv akustisk overvågning

Andelen af minutter af døgnet, hvor marsvin er registreret (%PPM/døgn),

varierer mellem områder og måneder i de seks overvågningsområder, men

ligger generelt på niveauer mellem 0,4 % og 17 % PPM/døgn med undtagelse

i det nordlige Øresund, hvor der i flere måneder i gennemsnit registreredes

20-32% PPM/døgn (figur

8.7).

Der ses en tydelig årstidsvariation i alle områ-

der, men hvilke perioder, der har hhv. lav og høj tæthed varierer mellem om-

råder. I alle områder, undtagen ’Lillebælt’ og ’Gilleleje Flak og Tragten’, er

årstidsvariationen sammenlignelig mellem de to perioder.

I den samlede analyse af alle områder fandtes ingen signifikant forskel mel-

lem de to perioder, hvor hvert område er overvåget (Mixed ANOVA, F

5,24

1.94, P = 0.125). I de efterfølgende post-hoc test (Turkey HSD-test for mixede

modeller) fandtes imidlertid en signifikant forskel mellem Periode 1 og 2 i

’Gilleleje Flak og Tragten’, ’Femern Bælt’ og ’Røsnæs, Røsnæs Fjord og Ka-

lundborg Fjord’ —alle med et højere antal detektioner i periode 2 (figur

8.8).

Dette viser, at i de seks vigtigste Natura 2000-områder for marsvin i de indre

danske farvande var antallet af marsvin enten stabilt eller stigende.

Indre danske farvande

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Figur 8.7.

Gennemsnit af marsvinepositive minutter pr. døgn (PPM) i procent af døgnet fordelt på måneder og de to overvåg-

ningsperioder (figur

8.3)

for de fem akustiske lytteposter anvendt i hver af de seks Natura 2000-områder i de indre danske far-

vande 2012-2016. Vertikale linjer indikerer standardafvigelse fra middelværdien. Bemærk at skalaen på y-aksen for grafen for

Øresund er anderledes end de øvrige. Flensborg Fjord = Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als, Storebælt =

Centrale Storebælt og Vresen, Kalundborg Fjord = Røsnæs, Røsnæs Fjord og Kalundborg Fjord, Øresund = Gilleleje Flak og

Tragten.

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Figur 8.8.

Statistisk sammenligning af periode 1 og 2 for de seks Natura 2000-områder i de indre danske farvande. For hvert

område er vist periodegennemsnit for de fem lytteposter inden for hvert område i %PPM/døgn, boksplot samt p-værdi. Flens-

borg Fjord = Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als, Storebælt = Centrale Storebælt og Vresen, Kalundborg

Fjord = Røsnæs, Røsnæs Fjord og Kalundborg Fjord, Øresund = Gilleleje Flak og Tragten.

Indre danske farvande

Bestandsoptællinger

Marsvinebestanden i Kattegat, Bælthavet, Øresund og den vestlige Østersø er

blevet optalt fire gange: 1994, 2005, 2012 og 2016 (figur

8.9).

Surveyområderne,

der dækker Bælthavspopulationen, har imidlertid ikke været helt identiske,

hvilket umuliggør direkte sammenligning af resultaterne – fordi områdernes

størrelse er forskellig og dækker flere bestande. Kun optællingerne i 2012 og

2016 dækker selve Bælthavspopulationen (Sveegaard

m.fl. 2015).

Her ses ingen

signifikant forskel mellem 2012 og 2016, og bestanden estimeredes i 2016 til

42.324 marsvin (CV = 0,304, 95% konfidensinterval: 23.368 - 76.658).

Figur 8.9.

Bestandsestimater af

marsvin for hhv. Skagerrak, Kat-

tegat og Bælthavet og Vestlig

Østersø. Blå markering indikerer

total surveyestimat, og rød indike-

rer estimater for Bælthavs-popu-

lationen. Bemærk i 2012 optaltes

kun Bælthavs-populationen. Ver-

tikale linjer viser 95 % konfidens-

intervallet.

Nordsøen og Skagerrak

Marsvinebestanden i Nordsøen og nærliggende farvande er blevet optalt tre

gange: 1994, 2005 og 2016. Marsvinene i det nordlige Kattegat, Skagerrak og

den danske del af Nordsøen er del af denne Nordsø-population. Der blev ikke

fundet signifikant forskel på antallet af marsvin i de tre SCANS-surveys, og

populationen betragtes derfor for at være stabil over denne 22 årige periode

(figur

8.10).

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Figur 8.10.

Populationsestimat

af marsvin for hhv. Nordsøen inkl.

det vestlige Skagerrak. Vertikale

linjer viser 95 % konfidensinter-

vallet.

Østersøen

SAMBAH-projektet havde til formål at undersøge antal samt udbredelse af

bestanden af marsvin i Østersøen, der er kategoriseret som ’kritisk truet’ på

IUCNs rødliste. På baggrund af data fra 300 lyttestationer anvendt fra maj

2011 til juni 2013 blev bestanden estimeret til kun ca. 500 marsvin (95 % kon-

fidensinterval: 80-1.091), hvilket bekræfter, at populationen er kritisk truet.

Om sommeren samler de ynglende marsvin sig på Hoburgs Banke og Mid-

sjöbankerne i svensk farvand (figur

8.11).

Om vinteren spredes de ud og er

observeret så langt nordpå som i finsk farvand. Den modellerede fordeling af

marsvin viser, at den højeste tæthed findes i den vestligste del af området vest

for Bornholm i dansk, svensk og tysk farvand. Individer i dette område ud-

gøres formodentlig hovedsageligt af dyr fra Bælthavs-populationen, men

også dyr fra Østersø-populationen benytter området især om vinteren. I

dansk farvand øst for Bornholm er tætheden betydelig lavere.

Figur 8.11.

Model over sandsynlighed for marsvinedetektioner om sommeren (maj-oktober) og vinteren (november-april). Lyse-

blå indikerer lav sandsynlighed og lilla indikerer høj sandsynlighed. Cirkler indikerer position for marsvinelyttestationer (C-POD)

udlagt maj 2011-juni 2013 under SAMBAH-projektet. Størrelsen på udfyldte sorte cirkler indikerer antallet af marsvinedetektioner,

tomme cirkler indikerer ingen detektioner og krydser indikerer ingen data, hvilket oftest skyldtes mistet udstyr. Den stiplede linje

viser den foreslåede sommer-populationsgrænse mellem Bælthavs- og Østersø-populationerne af marsvin.

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Sammenfatning

•

Fra 1976 til 2010 har overvågningen af marine pattedyr i danske farvande

haft fokus på spættet sæl. Fra 2011 er både gråsæl og marsvin en integreret

del af det nationale overvågningsprogram (NOVANA).

•

Spættet sæl er den mest almindelige sælart i Danmark og har haft en be-

standsfremgang fra ca. 2.000 dyr i 1976 til ca. 16.000 dyr i 2016, hovedsa-

geligt som følge af jagtfredningen i 1977 samt oprettelsen af en række sæl-

reservater med adgangsforbud.

•

Spættet sæl er opdelt i de fire forvaltningsområder/populationer Vadeha-

vet, Kattegat, den vestlige Østersø og Limfjorden. Den gennemsnitlige år-

lige vækstrate i de sidste fem år for de første tre områder har været på

henholdsvis -8 %, 3 % og 5 %. I Limfjorden var der store fluktuationer i

bestandsstørrelsen, hvilket tyder på ind- og udvandring til og fra området.

Vækstraterne tyder generelt på, at de spættede sæler i Danmark nærmer

sig den økologiske bæreevne i deres områder.

•

Gråsælen har vist fremgang i de seneste 10 år, og i 2016 blev der registreret

op til 127 individer i Kattegat, 173 i Vadehavet og 589 i den danske del af

Østersøen. Det forventes, at den generelle stigning i antallet fortsætter i

alle områder i de kommende år. Op til ti gråsæler fødes nu hvert år i Dan-

mark (første fødsel i 2003) efter ca. hundrede års pause.

•

Overvågning af marsvin med lyttestationer viste, at i de seks vigtigste Na-

tura 2000-områder for marsvin i de indre danske farvande var antallet af

marsvin enten stabilt eller stigende.

•

På baggrund af data fra lyttestationer blev populationen af marsvin i

Østersøen estimeret til ca. 500 individer, hvilket bekræfter, at bestanden er

kritisk truet.

•

Opgørelser af populationen af marsvin med skib og fly i Skagerrak, Katte-

gat, Bælthavet, Øresund og den vestlige Østersø i 1994, 2005, 2012 og 2016

indikerer, at bestanden i dette områder er stabil. Desuden indikerer tilsva-

rende opgørelser af marsvinepopulationen i Nordsøen og nærliggende

farvande i 1994, 2005 og 2016, at også bestanden i dette område er stabil.

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Miljøfarlige stoffer og biologiske effekter

Martin M. Larsen & Jakob Strand

Alle miljøfarlige stoffer i det

nationale overvågningspro-

gram (NOVANA) er udvalgt

på baggrund af viden om de-

res forekomst og potentiale

for at blive bioakkumuleret

og forårsage skadelige effek-

ter i det marine miljø. Mange

af disse stoffer kan påvirke

dyrs vækst, reproduktion,

adfærd eller på anden måde

nedsætte deres overlevelses-

evne. En del af stofferne er

også sat i forbindelse med fx

hormonforstyrrende effekter.

Ålekvabber klargjort til dissektion.

Foto: Martin M. Larsen.

I kapitlet anvendes en del forkortelser for stoffer, miljøkvalitetskriterier og kon-

ventioner. Der er derfor bagerst i kapitlet indsat en liste med en udspecificering

af de anvendte forkortelser.

Metoder og datagrundlag

Overvågning i 2016

Den marine overvågning omfatter både analyser af indholdet af tungmetaller

og en række organiske miljøfremmede stoffer i sediment, muslinger og/eller

fisk (tabel

9.1).

Derudover er der undersøgelser af forskellige biologiske effekt-

indikatorer i muslinger og fisk. Data er indsamlet efter retningslinjerne i de

tekniske anvisninger for overvågning af miljøfarlige stoffer i sediment, mus-

linger og fisk (Larsen

2013a, b, c)

samt af biologiske effekter i havsnegle, mus-

linger og fisk (Strand

2013a, b; Strand & Dahllöf 2013).

En stor del af data for

2016 blev ikke indrapporteret tidsnok til at kunne indgå i denne rapportering.

Nærværende rapport omfatter derfor en mindre del af de samlede overvåg-

ningsdata fra 2016. I rapporten indgå data fra fem muslingestationer (ni prø-

ver inkl. replikater) og tre fiskestationer. På to af fiskestationerne var det ikke

muligt at fange ålekvabber, da de stort set er udkonkurreret af den invasive art

sortmundet kutling (Neogobius

melanostomus)

i det vestlige Østersø. Der er der-

for i stedet anvendt sortmundet kutling i Karrebæk Fjord og Smålandsfarvan-

det. Data fra den resterende overvågning i 2016, dvs. 13 sedimentstationer, 55

muslingestationer og 8 fiskestationer, vil indgå i næste års rapportering.

Undersøgelse af sediment, muslinger (blåmusling eller sandmusling) og fisk

(ålekvabbe/sortmundet kutling, skrubbe eller rødspætte) udføres en gang år-

ligt, men ikke alle stoffer måles hvert år på alle stationer eller i alle organismer

og matricer. Hvor der i muslinger måles på puljede prøver af hele bløddele, så

analyseres stofferne i fisk i puljede prøver af udvalgte organer, dvs. i lever

(metaller, TBT, PFAS, PCB, klorerede pesticider) eller muskel/filet (kviksølv,

PBDE, dioxiner). For ålekvabber er hanner foretrukket, fordi hunnerne hvert

år reducerer deres indhold af organiske stoffer i forbindelse med deres repro-

duktion, hvor en stor del af deres belastning bliver overført til ungerne

(Dahllöf

m.fl. 2011).

Fra sediment udtages prøve fra den øverste centimeter, og

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

der analyseres på den partikelfraktion, som er mindre end 2 mm. I modsæt-

ning til organismer, som typisk afspejler påvirkningen de seneste uger/må-

neder, vil den øverste cm af sediment (mm i Vadehavet) typisk repræsentere

de sidste 3-7 års påvirkning. Derfor blev sedimentprøver i de første overvåg-

ningsprogrammer udtaget med 3-5 års interval, mens der i det nuværende

NOVANA-program udtages sedimentprøver hvert år, men på forskellige sta-

tioner.

Muslingers indhold af miljøfarlige stoffer anvendes som generel indikator for

belastningen med miljøfarlige stoffer som fx tungmetaller i havmiljøet, da mus-

linger generelt opkoncentrerer miljøfarlige stoffer i forhold til de koncentrati-

oner, der findes i havvand. Derved repræsenterer koncentrationen i muslin-

ger typisk et integreret niveau for stationen over de sidste dage til måneder

afhængig af, hvilket stof der måles. Muslinger er desuden en velegnet indika-

tor, da de er stationære og mangler kapacitet til at nedbryde de fleste organi-

ske miljøfremmede stoffer (se nedenfor). Ud over muslinger analyseres der

også på fisk, så det kan vurderes, i hvilket omfang der sker en ophobning, som

i sidste ende kan udgøre en risiko for de øverste led i fødekæden. De bundle-

vende fisk ålekvabbe, rødspætte og skrubbe er valgt som gode områdespeci-

fikke moniteringsorganismer i kystnære områder, fordi de er mere stationære

sammenlignet med mere pelagiske fisk som torsk og sild.

Tabel 9.1.

Stofgruppe

Tungmetaller

Organotinforbindelser (bl.a. TBT)

Tjærestoffer (PAH’er)

Phthalater og alkylphenoler

Dioxin, furaner og dioxinlignende PCB’er

Klorerede pesticider og alm. PCB’er

Bromerede flammehæmmere

Oversigt over stofgrupper som er analyseret i marine miljøprøver som en del

Sediment

Muslinger

(X)

af NOVANA-programmet i 2016.

Fisk

(X)

Perfluorerede alkylerede stoffer (PFAS)

Kviksølv (Hg), cadmium (Cd), bly (Pb), kobber (Cu), nikkel (Ni), krom (Cr), arsen (As), zink (Zn). Desuden

sølv (Ag) i muslinger, da stoffet indgår i EU’s skaldyrsdirektiv.

Polyaromatiske (3-7 aromatringe) og aromatiske (naphthalen) hydrocarboner/kulbrinter.

PBDE og HCBDD.

Kun i ålekvabber og sortmundet kutling.

I 7-9 udvalgte prøver årligt.

I tillæg til de kemiske målinger er der også blevet undersøgt for forskellige

biologiske indikatorer på nogle udvalgte stationer for at vurdere, i hvilket om-

fang de miljøfarlige stoffer også giver sig udslag i direkte målbare effekter på

dyrelivet i de danske farvande. De undersøgte effekter er ikke alle stofspeci-

fikke, men kan skyldes påvirkninger fra en række forskellige miljøfarlige stof-

fer, alene eller i kombination. I perioden 2011-2013 blev der undersøgt for bio-

logisk effekter på 12 stationer med blåmusling og ålekvabbe, og siden 2014 på

to stationer med blåmusling og ålekvabbe. De anvendte effektindikatorer om-

fatter for ålekvabbe de såkaldt PAH-specifikke effektindikatorer CYP1A-ak-

tivitet (målt som EROD) i lever og indholdet af PAH-metabolitter i galde samt

forekomst af fejludviklede unger, som indikator for mere generelle effekter på

deres reproduktive succes. Analyserne for CYP1A-aktivitet mislykkedes dog

i 2016, sandsynligvis på grund af utilstrækkelig opbevaring af prøverne forud

for analyserne. For blåmuslinger anvendes lysosomal membranstabilitet som

en generel stressmarkør for tegn på celleskader, der kan være forårsaget af

forskellige typer af miljøfarlige stoffer. Desuden bliver der også hvert andet

år (ulige år) undersøgt for imposex i havsneglene rødkonk og almindelig

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

konk, som bliver indsamlet på 14 stationer i de åbne farvande. Imposex i hav-

snegle blev ikke undersøgt i 2016, men data fra 2015 er rapporteret i

Hansen

(2016).

Baggrund for analyser af tungmetaller

De analyserede metaller forekommer alle naturligt i havmiljøet med et såkaldt

baggrundsniveau. Ved forhøjede niveauer er alle tungmetaller skadelige for

organismer i vandmiljøet. Menneskeskabt forurening kan give forhøjede vær-

dier både gennem diffus- og punktkildeforurening. Cd og Hg er begge giftige

i meget lave koncentrationer for de fleste former af liv og opkoncentreres bl.a.

i lever. Hverken Cd, Hg eller Pb har nogen kendt nyttevirkning i organismer.

Ni, Cu og Zn er nødvendige mikronæringsstoffer, dog med snævre grænser

mellem nytte- og skadevirkning.

I Bekendtgørelse 439 om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, over-

gangsvande, kystvande og grundvand (Miljø-

og Fødevareministeriet 2016)

der anført miljøkvalitetskrav for metaller i vandfasen, samt desuden for en-

kelte metaller i sediment og biota (tabel

9.2).

Der anvendes ikke prøver fra vand-

fasen i den marine overvågning, fordi resultaterne er for varierende og kun

repræsenterer et meget kort tidsvindue, især i Bælthavet og Øresund.

Baggrund for analyser af organiske miljøfremmede stoffer

Muslinger og sediment analyseres for forskellige forbindelser indeholdende

organotin, herunder antibegroningsmidlet tributyltin (TBT), samt tjærestoffer

(PAH), som kommer fra forbrænding og oliespild. Udover PAH’er analyseres

også for naphthalen, som er en to-ringet aromatisk hydrocarbon og derfor

ikke en egentlig poly-aromatisk hydrocarbon (PAH), da de er defineret som

havende mindst tre aromatiske ringe. Naphthalen stammer fra samme kilder

som PAH’erne og analyseres derfor sammen med dem. Der analyseres for di-

oxiner og dioxinlignende forbindelser i fisk, sediment og i syv udvalgte

muslingeprøver fra syv stationer. De dioxinlignende forbindelser omfatter

furaner og de mere dioxinlignende coplanare polychlorerede biphenyler

(PCB’er). Dioxiner og furaner dannes bl.a. ved afbrænding af plastmaterialer,

hvorimod PCB kommer fra den tidligere udbredte anvendelse som flamme-

hæmmer i bl.a. transformatorolie og fugematerialer. De individuelle dioxin-

lignede forbindelser (kongener, dvs. stoffer med sammenlignelig struktur og

kemiske egenskaber) har forskellig giftighed, men den samlede belastning af

de dioxinlignende forbindelser kan omregnes til en samlet giftighed udtrykt

ved tox-ekvivalent (TEQ) i henhold til World Health Organization (WHO

2005).

I sedimenter analyseres desuden for forskellige blødgørere (phthalater)

og alkylphenoler (nonyl- og octylphenoler), der dels anvendes i plastproduk-

ter som stabilisatorer, dels som detergent i en række industrielle produkter.

I fisk analyseres for de forbudte klorerede pesticider DDT, HCH, HCB og

chlordan (trans-nonachlor) samt PCB. Herudover analyseres for bromerede

flammehæmmere (PBDE), perfluorerede stoffer (PFAS’er), organotinforbindel-

ser og de dioxinlignende stoffer. PFAS og organotinforbindelser måles i leve-

ren, da fiskene især opkoncentrerer stofferne i leveren, og koncentrationen af

PFAS i muskel ofte er under detektionsgrænsen. Svenske undersøgelser tyder

på en faktor 10 forskel mellem lever- og muskelkoncentrationer af PFAS i en

lang række fiskearter (Faxneld

m.fl. 2014),

hvilket er på linje med den faktor

10, der er blevet vurderet at være mellem lever- og muskelkoncentrationer for

de klorerede pesticider HCH, HCB og DDT i fisk (OSPAR

2005).

100

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Vurdering af målte koncentrationer i forhold til miljøvurderingskriterier

Til vurdering af overvågningsdata for miljøfarlige stoffer anvendes fortrinsvis

EU’s miljøkvalitetskrav (EQS, Environmental Quality Standards) samt de

danske miljøkvalitetskrav for Cd, Pb, naphthalen og anthracen. Både EQS og

miljøkvalitetskravene er anført i bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål

for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.

Tabel 9.2.

Internationale vurderingskriterier fra

EU (2006, 2008, 2011, 2013)

OSPAR (2005, 2009),

som er anvendt til at

vurdere indholdet af metaller og organiske miljøfarlige stoffer i NOVANA-prøver fra 2016. Sedimentværdierne er ikke angivet, da

sedimentdata ikke behandles i denne rapport.

Musling

DK MKK

Reference

BEK. 439

Muslinger

BAC

OSPAR

Fisk (muskel)

Fødevarer

EAC

OSPAR

EQS

BAC

OSPAR

EAC

OSPAR

EQS

Fødevarer

Basis

Stof

Kviksølv

Bly

Cadmium

Nikkel

Kobber

Zink

Tributyltin (TBT)

Naphthalen

Antracen

Phenanthren

Pyren

Benz[a]anthracen

Chrysene

Fluoranthen

Benzo(a)pyren

Benzo(b,k) fluoranthen

Benzo(g,h,i) perylen

Indeno(1,2,3- cd) pyren

PAH

(∑4)

DDT (p,p-DDE)

Hexachlorbenzen (HCB)

Hexachlorcyclohexan (у-HCH)

Perfluoroctansulfonsyre (PFOS)

Dioxiner, furaner og DL-PCB

CB118

CB153

Non-DL

PCB (∑6)

PBDE

(∑6)

Hexabromcyclododecan (HBCDD)

µg kg

110

160

-1

µg kg

1.300

960

-1

µg kg

340

290

-1

µg kg

0,0065

-1

µg kg

-1

µg kg

0,1

-1

µg kg

1,1

24 (ift. LV)

1.600 (ift.

LV)

-1

µg kg

9,1

-1

µg kg

-1

500

300

0,0065

Enhed

1.000

1.500

1.000

0,0065

2.400

2,5

8,1

12,2

1,4

2,5

2,4

0,63

0,97

0,6

1.700

100

110

600

110

1,45

1,2

0,0065

0,0085

167

MiljøKvalitetsKrav (MKK),

Miljø- og Fødevareministeriet (2016) – forventes opdateret primo 2018.

Basis for enhederne: TV: tørvægt, VV: vådvægt og LV: lipidindhold.

Angivet som TEQ-værdier (WHO

2005).

Gælder ikke for ål og visse ferskvandsfisk som bl.a. gedde.

Nyt svensk vurderingskriterium for TBT i sediment, som er afledt i henhold til EU’s retningslinjer på baggrund af data fra økotoksikologiske tests. Værdien

er i denne tabel justeret ift. OSPARs anbefalinger på 2,5 % Totalt Organisk Carbon (TOC) i sedimentet i stedet for til 5 % som foreskrevet i retningslinjerne.

PAH (∑4): Sum af benzo(a)pyren, benz(a)anthracen, benzo(b)fluoranthen og chrysen, non-DL PCB (∑6): sum af CB28, 52, 101, 153 og

180), PBDE

(∑6): sum af BDE28, 47, 99, 100, 153 og 154.

Angivet med enhed normaliseret i forhold til lipidindhold (LV) i stedet for til vådvægt (VV).

EQS for de lipofile og biomagnificerende stoffer PBDE, dioxinlignende forbindelser, HBCDD og HCB med log Kow > 3 sammenholdes med normaliserede

koncentrationer henholdsvis 1 % for muslinger og 5 % for fisk lipid, svarende til proxy for fisk på trofisk niveau 4.5 i henhold til EC guidance document

(EU

2014).

PAH i muslinger vurderes at være lipofile og normaliseres derfor også til 1 % lipid.

OSPAR EAC for

у-HCH

og p,p-DDE i fisk samt EQS for PFOS i fisk bør multipliceres med faktor 10 i de tilfælde, hvor stofferne er målt i fiskelever fremfor

i muskel i henhold til

OSPAR (2005)

Faxneld m.fl. (2014).

DEL 2

101

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

For en række af de NOVANA-analyserede miljøfarlige stoffer, for hvilke der

ikke er fastlagt EQS eller miljøkvalitetskrav, anvendes desuden et sæt vejle-

dende miljøvurderingskriterier, som er fastsat af OSPAR. OSPARs EAC-vær-

dier (Ecotoxicological Assessment Criteria) anvendes i denne rapport for mus-

linger og fisk. For fisk anvendes en omregningsfaktor på 10, når PFOS, HCB,

HCH og DDE er målt i lever i stedet for muskel i henhold til approksimationer

anført af

OSPAR

(2005) og

Faxneld m.fl.

(2014). EQS-værdier for PBDE, HBCDD

og de dioxinlignende stoffer bør normaliseres til et indhold på 5 % lipid i fisk

og 1 % lipid i muslinger i henhold til anbefalinger i

(2014), mens EAC-vær-

dierne for specifikke PCB-kongener i fisk sammenholdes med koncentratio-

ner på basis af lipidindholdet. For lipidnormaliseret koncentrationer er det

vurderet, at det ikke er nødvendigt med en omregningsfaktor mellem lever

og muskel for disse lipofile og biomagnificerende stoffer.

Belastningen med tungmetaller i muslinger og fisk sammenholdes udover

ovennævnte miljøvurderingskriterier i denne rapport også med EU’s fødeva-

rekrav (EU

2006, 2011; tabel 9.2).

Vurdering af tidslig udvikling i koncentrationer

Alle NOVANA-data indrapporteres årligt inden september det efterfølgende

år til en fælles database i ICES, og herfra anvendes dataene i de to havkon-

ventioner for Nordsøen (OSPAR) og Østersøen (HELCOM) til at vurdere mil-

jøtilstanden i Nordsøen og Østersøen sammen med data for andre lande om-

kring de to havområder. Da et af målene i begge konventioner er at nå ned på

koncentrationer ’tæt på baggrund’, og at miljøsituationen ikke må forværres,

laves der trendanalyser af den tidslige udvikling på stationer, hvorfra der

jævnligt undersøges prøver, hvor der foreligger mindst fire års data, hvoraf

mindst to år er inden for de sidste seks år. I Nordsøen ses der på alle tilgæn-

gelige data, mens der for Østersøen ses på de sidste seks års data. I Østersøen

er der undersøgt biota (fisk og muslinger) fra op til 159 stationer, og op til 28

af disse tidsserier er lange nok til at opfylde kriterierne for analyse af den tids-

lige udvikling. Alle data og figurer er tilgængelige på to web-tools, og siden

2016 er måden for beregning af den tidslige udvikling den samme for de to

konventioner. I disse internationale vurderinger indgår indtil videre data til

og med 2015. Statistikken er beskrevet i nogle forklarende sider til web-

tool’ene og samlet i

OSPAR

(2017). Data log-transformeres for at gøre dem

mere normalfordelte. Ved 3-4 års dataserier anvendes middelværdien, ved 5-

6 års dataserier foretages lineær trend estimering, og ved mere end 7 års da-

taserier anvendes en ikke-lineær trend-estimering. Der beregnes 95 % kon-

fidensinterval og testes for signifikans. Alle resultaterne kan ses på hjemme-

siderne:

•

http://dome.ices.dk/HELCOMHZ2016/main.html

(HELCOM, Østersøen)

•

http://dome.ices.dk/osparmime2016/main.html

(OSPAR, Nordsøen)

Analysen af udviklingen i Nordsøen-dataene er baseret på alle indrapporte-

rede data (tilbage til før 1998 for enkelte stationer). Data er transformeret til-

bage til vådvægt for visning på figuren, og kvalitetskravene (HQS) er beskre-

vet i Assessment methodology og Assessment criteria under ’More informa-

tion…’ nederst til højre på hjemmesiderne. Den statistiske signifikans af en

evt. tidslig udvikling er markeret på figurerne. Der er overlap mellem de to

konventioner i Limfjorden og Kattegat. Der er større krav for inkludering af

data i OSPAR end HELCOM mht. års data, og ikke alle Limfjordsstationer er

registreret under OSPAR, men der er ti overlappende stationer.

102

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

OSPAR har et generationsmål, som siger, at i 2020 skal alle miljøfarlige stoffer

være på niveau med den naturlige baggrundskoncentration (bc) (OSPAR

2009).

For at kontrollere dette, er der udviklet baggrundsvurderingskriterier

(BAC, Background Assessment Criteria) for muslinger, hvor der tillægges en

analyseusikkerhed på bc (OSPAR

2009).

Disse kriterier er også anvendt i denne

rapportering for at se, om det er realistisk at nå dette mål, der gælder for alle

OSPARs medlemslande inkl. Danmark.

Vurdering af effektindikatorer i forhold til miljøvurderingskriterier

Data for de biologiske effektindikatorer bliver holdt op imod vurderingskri-

terier, som er udviklet i regi af ICES. Flere af disse indikatorer er også anvendt

i forbindelse med OSPARs og HELCOMs vurderinger af sådanne miljødata.

Der er for de pågældende indikatorer dels fastsat baggrundsniveauer for det

biologiske respons, som svarer til den øvre grænse for variationen i et natur-

ligt responsniveau (BAC), dels en EAC-værdi, som vurderes at svare til et re-

sponsniveau, hvor der er risiko for, at der kan forekomme væsentlige økotoksi-

kologiske effekter i de undersøgte organismer (ICES

2012; OSPAR 2013).

Tabel 9.3.

Vurderingskriterier for de biologiske effektindikatorer for ålekvabbe og blå-

musling. Værdier er angivet for dels baggrundsresponsniveauer (BAC) og miljøvurderings-

kriteriet EAC, hvis tilgængeligt (OSPAR

2013).

Effektindikator

Ålekvabbe

CYP1A-aktivitet (pmol min

-1

mg protein

-1

PAH-metabolitter (ng ml )

Andel af unger med misdannelser (type B-G)

Andel af tidligt døde unger (type 0)

Andel af fejludviklede unger totalt (alle typer)

Blåmusling

Lysosomal membranaktivitet (min)

* målt i S9-fraktion af leverekstrakt.

-1

BAC

2,5 %

120

EAC

10 %

Resultater fra overvågningen i 2016

På grund af det lille antal tilgængelige resultater på rapporteringstidspunktet

gælder konklusionerne for et mindre område af Danmark end normalt. Der er

således kun muslinger fra Østersø-området (HELCOM), hvorimod fiskestatio-

nerne er mere repræsentative for hele Danmark, i hvert fald for metaller i musk-

ler og dioxinlignende PCB’er. Det var ikke muligt at finde muslinger på to af

de planlagte stationer ved Nordsøen og på nordkysten af Sjælland, hvorfor to

erstatningsprøver blev udtaget i Roskilde Fjord og Køge Bugt (Kalvebodløbet).

Muslinger: metaller, PAH’er og TBT

EQS for kviksølv er den eneste EQS fastsat for metaller i biota (fisk). I 2016 var

kviksølvkoncentrationen i 44 % af muslingeprøverne over EQS, hvilket er en

højere procentdel end i 2014 og 2015, men på niveau med 2012 og 2013, hvor

ca. 40 % var over EQS (tabel

9.4).

Blåmuslinger fra Kalvebodløbet havde det

højeste indhold af kviksølv (4,5 gange over), efterfulgt af Nivå Bugt (triplikat

analyse af hensyn til tidstrend, 33 % over), begge over EQS-værdien. Generelt

gælder EQS-værdierne for hele fisk (undtagen PAH’er), men andre arter kan

anvendes (inkl. muslinger), hvis de giver samme beskyttelsesniveau som ved

anvendelsen af hele fisk. I den nyeste vejledning fra

EU (2013)

anbefales li-

pidnormalisering for lipofile forbindelser, men ikke for kviksølv, der ikke op-

koncentreres som organiske stoffer. OSPAR-gruppen MIME har foretaget en

DEL 2

103

Metaller

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

grundig gennemgang af kviksølvdata for fisk- og muslingeprøver i OSPAR-

regi (OSPAR

2016a)

med hensyn til EU-vejledningen (EU

2013)

og normalise-

ring til trofisk niveau. I Nordsøområdet er der indikation for, at der med den

nye fortolkning stort set ikke er nogen kviksølvkoncentrationer, der er lavere

end EQS. Normaliseringen til trofisk niveau 4 øger koncentrationen for mus-

linger (trofisk niveau ca. 2) med en faktor 2-4, men for fisk normalt kun 20-30 %.

Figur 9.1.

Eksempler på signifi-

kant stigende tidstrends baseret

på HELCOMs rapportering frem

til og med 2015. For Limfjordssta-

tionen Kås Bredning (LIM-3705-1,

øverst) findes stigende koncen-

trationer af både bly og kviksølv,

herudover findes stigende kon-

centration af bly i Lynette-løbet

og kviksølv i Køge Bugt. For ho-

vedparten af stationerne, der har

været overvåget i mere end fire

år, er der ingen signifikant tidslig

udvikling. Den stiplede linje

(HQS) angiver det anvendte kva-

litetskrav (EQS for kviksølv og

OSPAR BAC for bly – MKK er ca.

det halve af OSPAR BAC bly), og

det grå område angiver 95 %

konfidensintervallet for den esti-

merede trend (fuldt optrukket sort

linje). Punkterne angiver middel-

værdien af målinger for hvert år.

Figurer og data er fra HELCOMs

assessment web-tool.

Lim-3705-1 (Kås Bredning)

KBKLYN (Øresund)

ROS1727 (Køge Bugt)

Da niveauerne for BAC og EQS er næsten ens for kviksølv, når tørstofprocen-

ten indregnes, var alle prøverne over EQS også over BAC. Indholdet af bly og

cadmium var i henholdsvis 67 % og 89 % af prøverne over BAC og tilsvarende

i forhold til de nationale miljøkvalitetskrav (MKK)

(tabel 9.4).

Ligesom de tid-

ligere år blev der i ingen af muslingeprøverne fundet et indhold af metaller,

der var over kvalitetsgrænserne for fødevarer. Det skal bemærkes, at data fra

alle de her rapporterede stationer ligger i Østersø-området (HELCOM), og

derfor kan resultaterne ikke sammenlignes med tidligere år, før data fra de

øvrige områder indsamlet i 2016 er til rådighed.

Tabel 9.4.

Vurdering af koncentrationen af kviksølv (Hg), cadmium (Cd) og bly (Pb) i

muslinger efter OSPARs baggrundsvurderingskriteriet (BAC, tørstof) og EU’s eller natio-

nale miljøkvalitetskrav (EQS eller MKK, vådvægt) og fødevaregrænseværdier (omregnet

til vådvægt) fra

tabel 9.2.

Opgørelsen er baseret på den procentvise andel af prøver (n = 9).

For Cd og Pb er det danske miljøkvalitetskrav (MKK) lavere end OSPARs BAC (tabel

9.3),

men antallet af prøver, der overskrider, er det samme for MKK og BAC. Resultater > DG

angiver, hvor mange resultater der er fundet over detektionsgrænsen.

Tilstand

Resultater > DG (%)

Større end BAC (%)

Større end EQS/MKK* (%)

Over EU fødevare (%)

* MKK = MiljøKvalitetsKrav (danske).

100

89*

100

67*

104

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Det overordnede billede af den tidslige udvikling inden for de forskellige stof-

grupper er, at der ses en tendens til faldende eller stabile koncentrationer for

perioden 2004–2012. Dette gælder dog ikke for metaller som cadmium og bly,

hvor der er observeret en tendens til stigende koncentrationer i muslinger og

fisk i nogle områder (Boutrup

m.fl. 2015; HELCOM 2017; OSPAR 2016b; figur

9.1).

OSPAR og HELCOM anvender fra 2016 samme metodik til at teste for

signifikante tidstrends for kviksølv, cadmium og bly. For data fra 2010 til 2015

findes syv stationer med signifikant stigende tendens og tre stationer med fal-

dende tendens ud af 88 undersøgte stationer, hvilket vurderes at være en høj

andel stationer med stigende koncentrationer for metaller (figur

9.1).

PAH’er

De fleste PAH’er er fundet i muslinger i koncentrationer over BAC-værdien,

men ingen var over EQS, OSPARs EAC eller EUs fødevarekrav (tabel

9.5).

Test

af den tidslige udvikling i indholdet af de to PAH’er (fluoranthen og benzo(a)-

pyren) undersøgt i HELCOM-området viser ved 11 ud af 44 stationer nedad-

gående tendenser og ved kun en station opadgående tendens.

Tabel 9.5.

Indholdet af udvalgte PAH’er (tjærestoffer) i muslinger sammenholdt med BAC, EQS, EAC og EC (EU-fødevarekriterier).

Opgørelsen er baseret på den procentvise andel af analyserede prøver (n = 9). Resultater > DG angiver, hvor mange resultater

der er fundet over detektionsgrænsen. Se også

tabel 9.6

for PAH’er der ikke er EQS-værdier for. Resultaterne for EQS er angi-

vet både direkte og normaliseret til 1 % lipid jf.

tabel 9.2

(note 7).

Fluoranthen

Tilstand

Resultater > DG (%)

Større end BAC (%)

Større end EQS (%)

større end EAC (%)

Mindre end EC (%)

Over EQS (%)

Ikke def.

Benz(a)

pyren

100

Benz(b+j-k)

Fluoranthener

100

Ikke def.

Indeno(1.2.3-cd)

pyren

100

Ikke def.

Benzo(ghi)

perylen

100

Ikke def.

100

Ikke def.

Phenanthren

EQS-grænser normaliseret til 1 % lipid i henhold til

EU (2014).

Organotin/TBT

Koncentrationerne af TBT i muslinger var over EAC i én af ni prøver, som

også var den eneste måling over detektionsgrænsen (tabel

9.6).

Koncentratio-

ner under detektionsgrænsen betragtes som lavere end BAC. Der er sket et

generel fald i niveauerne i de danske farvande gennem det seneste årti (Boutrup

m.fl. 2015; OSPAR 2016a, HELCOM 2016, figur 9.2),

og denne tendens ser ud

til at fortsætte.

DEL 2

105

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Figur 9.2.

Signifikant faldende

tidstrends for TBT og PAH base-

ret på OSPARs og HELCOMs

overvågning frem til og med

2015. For Vadehavet er koncen-

trationen på begge tidstrendstati-

oner nedadgående (Sjelborg og

Halen, øverst), ligesom stationen

for Ringkøbing Fjord (sandmus-

ling). I Storebælt er tendensen

også nedadgående for imposex

(VDSI). For hovedparten af stati-

onerne, der har været overvåget i

mere end fire eller flere år, er der

ingen signifikant tidslig udvikling.

Den stiplede linje (kriterierne

HQS, BAC eller EAC) angiver det

anvendte kvalitetskrav, og det grå

område angiver 95 % konfidens-

intervallet for den estimerede

trend (fuldt optrukket sort linje).

Punkterne angiver middelværdien

af målinger for hvert år. Figurer

og data er fra OSPARs og HEL-

COMs assessment web-tool.

RIB216022 (Vadehavet: Sjelborg)

RIB2161010 (Vadehavet: Halen)

RKB-RFMS 1 (Ringkøbing Fjord)

DMU D4 (Kattegat)

RIB216022 (Vadehavet: Sjelborg)

RIB2161010 (Vadehavet: Halen)

RIB216022 (Vadehavet: Sjelborg)

RKB-RFMS1 (Ringkøbing Fjord)

Tabel 9.6.

Indholdet af organotin (TBT) og tjærestoffer (PAH) i muslinger sammenholdt med OSPARs BAC- og EAC-kriterier,

samt nationale MKK. Opgørelsen er baseret på den procentvise andel af analyserede prøver. Resultater > DG angiver, hvor

mange resultater der er fundet over detektionsgrænsen. Se også

tabel 9.5

for PAH’er med EQS-kriterie.

Tilstand

Resultater > DG (%)

Større end BAC (%)

Større end EAC (%)

Større end MKK (%)

TBT

Ikke def.

Naphthalen

100

Ikke def.

Anthracen

Ikke def.

Pyren

100

Ikke def.

Benz[a]anthracen

100

Ikke def.

106

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Fisk: metaller og organiske stoffer

Både metaller og en række bioakkumulerbare organiske miljøfremmede stoffer

blev analyseret i de fire fiskearter ålekvabbe, sortmundet kutling, skrubbe og

rødspætte, som i 2016 blev indsamlet ved henholdsvist 6, 2, 1 og 1 stationer i

de danske farvande. Alle stoffer blev analyseret i puljeprøve bestående af mu-

skel/filét eller lever fra mindst 10 individer. Tidligere er der analyseret PCB i

10 individuelle leverprøver fra skrubber, men fra 2015 blev dette reduceret til

én puljet prøve pr. station ligesom for ålekvabber. På grund af at størrelsen af

leveren er mindre hos ålekvabbe end hos skrubbe, puljes levere fra ca. 25 åle-

kvabbehanner til analyserne. Da det ikke har været muligt at fange nok åle-

kvabber i Smålandsfarvandet blev her anvendt sortmundet kutling i stedet.

Kun for rødspætte og to af ålekvabbestationerne var der data til rådighed for

andet end metaller og dioxinlignende PCB’er. Nedenfor er indholdet af miljø-

farlige stoffer vurderet i forhold til de tidligere beskrevne miljøvurderingskri-

terier.

Metaller

Indholdet af kviksølv (Hg) i fisk oversteg i 92 % af de 12 analyserede muskel-

prøver EQS-værdien

på 20 μg kg

-1

vådvægt. Overskridelsen var på 1,5-18

gange i ålekvabbe og kutling og 2,5-5 gange i fladfisk. Den højeste værdi (18x

EQS) var i ålekvabber fra Køge Bugt (Kalvebodløbet). På denne baggrund

vurderes det, at Hg stadig udgør en væsentlig miljørisiko for fiskespisende

fugle og pattedyr i de danske farvande. I denne sammenhæng bør det næv-

nes, at EQS-værdien for Hg er lavere end OSPARs BAC-værdi for fisk, så på

tre stationer (77 %) er koncentrationen lavere end BAC. Der er ingen overskri-

delser af fødevarekravet på

500 μg kviksølv kg

-1

vådvægt.

For de andre metaller i fisk er der ikke fastsat EQS- eller EAC-værdier, men

der er fastsat MKK, og der forefindes EU-fødevarekrav for cadmium og bly i

biota. Blyindholdet i lever fra rødspætter i Nordsøen og i muskel og lever fra

ålekvabber i Køge Bugt ved Kalvebodløbet var over BAC, mens indholdet i

muskel og lever ikke overskred MKK. Indholdet af bly i både fiskemuskel og

-lever var i alle prøver under fødevarekravet, som er mindre restriktivt end

MKK. For cadmium var niveauet i alle tre leverprøver fra rødspætte og åle-

kvabbe over MKK, mens ingen muskelprøver var over MKK. Ingen af mu-

skelprøverne havde cadmiumindhold over fødevarekravet på 50 μg kg

-1

våd-

vægt.

Organiske miljøfarlige stoffer

For de organiske miljøfremmede stoffer fremstod især de bromerede flamme-

hæmmere i form af PBDE som stoffer, der i dag kan udgøre en risiko for fi-

skespisende dyr og mennesker. Der var kun data for BDE i én prøve fra hvert

af områderne Nordsøen, Køge Bugt og Roskilde Fjord. De specifikke PBDE-

kongener BDE47 og BDE100 blev fundet i samtlige prøver, og efter normali-

sering til 5 % lipid for fisk var EU’s EQS-værdi på 8,5 ng kg

-1

vådvægt for sum

BDE

overskredet med 15-75 gange i alle tre muskelprøver. På denne bag-

grund vurderes det, at PBDE kan have en væsentlig betydning for miljøtil-

standen i de danske farvande.

Der var kun dioxindata tilgængelig for de tre stationer i Nordsøen, Roskilde

Fjord og Køge Bugt (Kalvebodløbet). Det højeste indhold af WHO-toxekviva-

lenter (WHO

2005)

fandtes i Køge Bugt med 3,7 ng WHO-TEQ total kg

-1

efter

normalisering til 5 % lipid, altså under EQS-grænseværdien på 6,5 ng kg

-1

. For

de øvrige syv fiskestationer var der data for dioxinlignende PCB’er til rådig-

hed, og her var de højeste værdier 2,8 ng WHO-TEQ c-PCB kg

-1

normaliseret

til 5 % lipid.

DEL 2

107

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

For dioxinlignende PCB (tabel

9.7)

var der en overraskende stor forskel på kut-

linger og ålekvabber med en faktor 5-10 lavere koncentration i kutlinger,

selvom de ligger på samme trofiske niveau (3,3 hhv. 3,5 ifølge fishbase.org).

Der er ikke målt lipidindhold i musklerne, men det er ikke forventeligt med

et lipidindhold på 0,1 % eller derunder, som det er nødvendigt, hvis det skal

forklare forskellen i koncentrationen af dioxinlignende PCB, da lipidniveauet

i ålekvabbers muskler er 0,5-1 %. Litteraturværdier for lipid i musklen for

sortmundet kutling varierer mellem 0,4 % og 2,8 % i Ontario-søen og Sorteha-

vet (Houston

2014; Tanakol 1999; Stancheva 2013),

altså samme niveau som åle-

kvabber eller højere. De mest betydende bidrag kom fra PCB77, PCB126 og

PCB169, idet de øvrige bidragende c-PCB-stoffer kun stod for 10-12 % af den

samlede koncentration (tabel

9.7).

I alle tilfælde blev koncentrationen sat til 0

ng kg

-1

, hvis en kongener (stof med sammenlignelig struktur og kemiske

egenskaber) ikke var detekteret, så der er tale om et laveste estimat. Den totale

WHO-TEQ for en prøve målt på detektionsgrænseniveau var 0,2 ng kg

-1

(ca.

det halve for c-PCB). Denne værdi er så lav, at det i praksis ikke har nogen

betydning for vurderingen, hvad værdier under detektionsgrænsen sættes til.

For de dioxinlignende PCB’er var bidraget ud over de tre tidligere målte stof-

fer kun 0,3 % i forhold til detektionsgrænseniveauet, da de fleste har en tox-

ækvivalent faktor på 0,0003, og koncentrationen derfor skal være 3.000 gange

højere end 12378-PeCDD for at bidrage på samme niveau som denne mest

toksiske dioxin.

For kongeneren PCB-118 overskred indholdet målt i 6 af 10 fiskeprøver

OSPARs BAC værdi på 0,1 µg kg

-1

, og fire (Roskilde Fjord, Kalvebodløbet og

to stationer fra Nybøl Nor) af ni muskelprøver overskred OSPARs EAC-værdi

på 24 µg kg

-1

lipid, når der normaliseres til ’standard’ lipidindhold på 0,58 %

i muskler fra ålekvabbe og sortmundet kutling og 0,82 % i muskler fra skrubbe.

I ålekvabbe indsamlet i Køge Bugt (Kalvebodløbet) var niveauet højest med

mere end 19 gange højere koncentration end EAC-værdien.

Tabel 9.7.

Sammenligning af de tre tidligere analyserede dioxinlignende PCB’er (cPCB3) med alle de 12 PCB’er, der indgår i

WHO-TEQ (WHO

2005),

og ratioen for dem. Der er angivet 0, hvor resultaterne er under detektionsgrænsen. I nederste række

ses resultatet af at anvende detektionsgrænsen som målt værdi - som det fremgår, er niveauet på størrelse med de to resultater

for prøver fra kutling.

Station; art

Karrebæk Fjord; kutling

Smålandsfarvandet; kutling

Isefjord; ålekvabbe

Flensborg Fjord; ålekvabbe

Nakkebølle Fjord; skrubbe

Langerak; ålekvabbe

Detektionsgrænse

PCB-189.

c-PCB

: PCB-77, PCB-126 og PCB-169, som er indgået i dioxinanalyser udført på fisk i NOVANA-programmet for perioden

2011-1015.

WHO-TEQ-værdierne er ikke normaliseret til 5 % lipid, men dette har ingen indflydelse på ratioen mellem alle 12 og de 3 tidli-

gere analyserede dioxinlignende PCB*er.

WHO TEQ cPCB

(2017)

0,0092 ng TEQ kg

-1

0,0099 ng TEQ kg

0,2591 ng TEQ kg

0,0346 ng TEQ kg

0,0096

ng TEQ kg

-1

WHO TEQ cPCB

(2011-2015)

0,0085 ng TEQ kg

-1

0,0091 ng TEQ kg

0,2326 ng TEQ kg

0,0324 ng TEQ kg

0,0096

ng TEQ kg

-1

Ratio (%)

92,8

92,0

94,3

89,8

92,9

93,8

94,3

99,7

0,0661 ng TEQ kg

-1

0,0624 ng TEQ kg

-1

0,3244 ng TEQ kg

-1

0,3015 ng TEQ kg

-1

0,0887 ng TEQ kg

-1

0,0836 ng TEQ kg

-1

c-PCB

: PCB-77, PCB-126, PCB-169, PCB-81, PCB-105, PCB-114, PCB-118, PCB-123, PCB-156, PCB-157, PCB-167 og

For de klorerede pesticider HCB, HCH og DDE samt den anden type af brome-

rede flammehæmmere HBCDD var der heller ingen overskridelse af EQS- eller

EAC-værdierne for fisk fastsat af EU eller OSPAR. Stofferne blev dog detek-

teret i samtlige tre prøver.

108

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

For PFOS var indholdet i en af de tre analyserede leverprøver fra fladfisk og

ålekvabber højere end EU’s EQS-værdi på 9,1 µg kg

-1

vådvægt, (16,5 µg kg

-1

vådvægt i Roskilde Fjord). Efter at koncentrationen var divideret med en fak-

tor 10 for at tage højde for forskelle mellem muskel og lever (Faxneld

m.fl. 2014)

var alle koncentration dog langt under EU’s EQS-værdi. Ud over PFOS blev

der i alle de analyserede prøver af fiskelever også fundet andre polyfluore-

rede alkylerede forbindelser (PFAS). PFOS udgjorde i 2015 og 2016 60-75 % af

den samlede mængde PFAS (sum af syv forbindelser), efterfulgt af 9-17 % af

den næsthøjeste forekomst, som varierede mellem PFUnA, PFDA og PFNA for

de tre lokaliteter. Der findes ingen fastsatte miljøvurderingskriterier for fore-

komsten af de andre PFAS-forbindelser i fisk.

Organotinforbindelserne tributyltin (TBT), triphenyltin og deres nedbryd-

ningsprodukter blev kun fundet i leverprøver fra ålekvabbe i Køge Bugt (Kal-

vebodløbet) og triphenyltin i Roskilde Fjord. Alle organotinforbindelser var

under detektionsgrænsen i rødspætter fra Nordsøen. Modsat muslinger var

det i fisk, ligesom de tidligere år, triphenyltin med 17-28 µg kg

-1

vådvægt

fremfor TBT (< 1–5 µg kg

-1

vådvægt), der var den dominerende forbindelse.

Der findes ingen EQS- eller EAC-værdier for indholdet af TBT og triphenyltin

i fisk. Der forefindes dog et forslag til fødevarekrav for TBT på 15,2 µg kg

-1

vådvægt (EU

2005),

som er seks gange højere end de højest målte værdier.

Biologiske effekter i blåmuslinger og ålekvabbe

Undersøgelserne af lysosomal membranstabilitet i blåmusling fra to stationer i

hhv. Storebælt og Øresund i 2015 og 2016 viste retentionstider på 116-136 mi-

nutter i middel. Sammenholdt med et baggrundsresponsniveau på 120 minut-

ter (se

tabel 9.3)

tyder dette på, at muslingerne ikke er udsat for væsentlig mil-

jøpåvirkning af miljøfarlige stoffer.

PAH-specifikke effektindikatorer

Effektundersøgelserne af ålekvabbe fra to stationer i hhv. Roskilde Fjord (Ros-

kilde Bredning) og Køge Bugt (Kalvebodløbet) i 2015-2016 viste væsentligt

forhøjede niveauer for den PAH-specifikke effektindikator CYP1A-aktivitet i

lever og PAH-metabolitter i galde ved stationen i Køge Bugt sammenholdt

med Roskilde Fjord (figur

9.3).

Den forhøjede aktivitet af CYP1A i ålekvabbe

fra Køge Bugt i 2015 kan dog ud over en øget eksponering til PAH også være

relateret til en forholdsvis højere eksponering til PCB’er i dette område. Ni-

veauet af PAH-metabolitter i galde var i begge områder højere end bag-

grundsresponsniveauet (BAC) fastsat af ICES (tabel

9.3).

Derimod var niveauet

for CYP1A-aktivitet kun højere end BAC-værdi for ålekvabber indsamlet i

Køge Bugt.

Figur 9.3.

Niveauet af den PAH-specifikke effektindikator i ålekvabbe: PAH-metabolitter i galde undersøgt ved to stationer i

2015 og 2016 og CYP1A-aktivitet i 2015 (2016-analyser kasseret, se tekst).

DEL 2

109

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Ved undersøgelserne af ålekvabbeunger fra de to stationer i 2015 og 2016 blev

der fundet flere forskellige typer af fejludviklede unger. Dette omfattede både

tidligt døde unger (type 0), sent døde unger (type A), synlige misdannelser af

bl.a. indvolde, skelet (bl.a. spiralformet rygrad), hoved, øjne og siamesiske

tvillinger (type B-G) og dværge (type I) (Strand

& Dahllöf 2013).

Niveauet var

i begge områder over BAC-værdierne (tabel

9.3)

for både andelen af tidligt

døde unger (type 0) og misdannede unger (type B-G), og i Køge Bugt i 2016

var niveauet af type B-G med 3,8 % i middel desuden over EAC-værdien (figur

9.4),

hvilket indikerer en væsentlig miljøpåvirkning på fiskenes udvikling af

unger.

Figur 9.4.

Forekomst af fejlud-

viklede unger i kuld fra ålekvabbe

fra Køge Bugt og Roskilde Fjord

2015 og 2016 angivet som mid-

delværdi af hhv. tidligt døde un-

ger (type 0), sent døde unger

(type A), synligt misdannede un-

ger (type B-G) og unger med sig-

nifikant lavere vækst end resten

af kuldet (type I).

Sammenfatning

•

Det overordnede billede af den tidslige udvikling af niveauet af de forskel-

lige stofgrupper er en tendens til faldende eller stabile koncentrationer for

perioden 2004-2015. Dette gælder dog ikke metallerne kviksølv og bly,

hvor der blev observeret stigende trends i muslinger og fisk i nogle områ-

der i datasæt frem til 2015.

•

I 2016 var koncentrationsniveauerne af en række miljøfarlige stoffer i mus-

linger og/eller fisk fra de danske farvande ligesom tidligere år højere end

EU’s miljøkvalitetskrav (dvs. EQS-værdier), de nationale fastsatte miljø-

kvalitetskrav (MKK) eller andre sammenlignelige internationale miljøvur-

deringskriterier (dvs. OSPARs EAC og BAC). Dette gjaldt for kviksølv (Hg),

cadmium (Cd), bly (Pb), organotin (TBT) og bromerede flammehæmmere

(for PBDE, men ikke for HCBDD). For disse stoffer er der en risiko for, at

de kan have uønskede effekter i vandmiljøet og dermed have betydning for,

om lokale danske vandområder kan opnå god økologisk og kemisk til-

stand. Der var dog ingen overskridelser af de fastsatte fødevarekrav i mus-

linger eller fiskemuskel. For stofgrupperne perfluorerede stoffer (PFAS),

klorerede pesticider (DDT, HCH og lign.), dioxiner og PCB (undtagen PCB-

118) blev der ikke fundet overskridelser af de anvendte miljøvurderings-

kriterier efter omregning fra lever til muskel, selvom der var stor forskel

på niveauer imellem områderne, op til en faktor 20 for kviksølv og en fak-

tor 20-130 for enkelte dioxinlignende stoffer. Vurderingerne er baseret på

en delmængde af målingerne i 2016, da der ved rapporteringstidspunktet

kun forelå resultater for tre af ti fiskestationer og fem af ca. 50 muslinge-

stationer (med ni prøver).

•

Hg: Indholdet af kviksølv var i 44 % af muslingerne over EQS-værdien på

stationerne i Øresund (med 33 %) og Køge Bugt (Kalvebodløbet) (4,5 gange).

I ti prøver af fiskemuskler var indholdet i 90 % af prøverne højere end EU’s

EQS-værdi med i gennemsnit 2,5 gange, når der ses bort fra den højeste

overskridelse på 18 gange EQS i Køge Bugt.

110

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

•

Cd og Pb: I muslinger var niveauet af cadmium og bly over de nationalt

fastsatte miljøkvalitetskrav i hhv. 89 % og 67 % af prøverne. Fødevarekra-

vene var dog ikke overskredet i hverken muslinger eller fiskemuskel.

•

TBT: I muslinger var niveauet af TBT over EAC-værdien i den ene muslin-

geprøve, hvor TBT blev detekteret. TBT blev også påvist i en ålekvabbelever,

hvor det beslægtede stof triphenyltin blev fundet i begge ålekvabbeprøver

fra to kystnære stationer.

•

PAH: I 67-100 % af muslingeprøverne var niveauet over baggrundsniveauet

for de enkelte PAH’er, mens der ingen overskridelse var af EQS eller EAC-

værdierne.

•

Dioxin og dioxinlignende PCB’er: Indholdet af de undersøgte dioxiner og

dioxinlignende stoffer var i de tre prøver af fisk, der foreligger resultater

for, under EQS-værdien. For PCB-kongenerne CB-118 lå seks af ti resulta-

ter over OSPARs BAC-værdi, og lipid-normaliserede data fra de fire mu-

skelprøver var ligeledes over OSPARs EAC-værdi med op til en faktor 19.

Lipid-normaliseringen er baseret på standard lipid-værdier for arterne, da

der ikke er målt lipid i alle fiskemusklerne.

•

PBDE: Indholdet af PBDE i de tre undersøgte prøver af fisk overskred EU’s

EQS-værdi med 15-75 gange.

•

Biologiske effekter i blåmuslinger: Niveauet af lysosomal membranstabili-

tet undersøgt i blåmuslinger fra to stationer i hhv. Storebælt og Øresund

tyder på, at muslingerne ikke har været udsat for væsentlig påvirkning af

miljøfarlige stoffer på de to stationer.

•

Biologiske effekter i ålekvabbe: Niveauet af de PAH-specifikke indikatorer

CYP1A og PAH-metabolitter samt flere typer af fejludviklede unger var

over BAC-værdien i de to undersøgte områder af Køge Bugt (Kalvebodlø-

bet) og Roskilde Fjord (Roskilde Bredning). Forekomsten af alvorligt mis-

dannede ålekvabbeunger var over EAC-værdien i Køge Bugt, hvilket indi-

kerer en væsentlig miljøpåvirkning på fiskenes udvikling.

DEL 2

111

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Forkortelser

Forkortelse

NST

OSPAR

HELCOM

US-EPA

Vurderingskriterier

Baggrundskoncentration (niveauet på OSPAR

stationer der er vurderet til ikke at være påvir-

ket, anvendes til at fastsætte BAC)

BAC

EAC

EQS

HQS

ERL

MKK

Basis for analyse

TOC

Miljøfarlige stoffer

As, Pb, Cd, Cr, Hg, Ni og

Zn, Ag

DDE, HCB, og HCH

PAH

PBDE

PFAS

PFDA, PFHxS, PFNA,

PFOA, PFOS, PFOSA og

PFUnA

PCB og CB118

TBT

TEQ

DEHP, DEP, DBP, DnOP

og DINP

NPMET og NPDET

VDSI

Tungmetaller: arsen (As), bly (Pb), cadmium (Cd), krom (Cr), kviksølv (Hg), nikkel (Ni), zink (Zn)

og sølv (Ag)

Klorerede pesticider: dichlorodiphenyldichloroethylene (DDE, som er et nedbrydningsprodukt af

DDT), hexachlorbenzen (HCB) og hexachlorocyclohexane (HCH)

Polycykliske aromatiske hydrocarboner

Poly-brominated diphenyl ethers

Perfluorerede alkylerede stoffer

Perfluorerede alkylerede stoffer: PFDA (perfluordecansyre), PFHxS (perfluorhexansulfonsyre),

PFNA (perfluornonansyre), PFOA (perfluoroctansyre), PFOS (perfluoroctansulfonsyre), PFOSA

(perfluoroctansulfonamid) og PFUnA (perfluorundecansyre)

Poly-chlorerede biphenyler, som består af en række kongener, herunder CB118

Tributyltin

Toksicitetsækvivalenter for dioxiner, furaner og dioxinlignende PCB’er, baseret på

WHO (2005)

Phthalater: di(2-ethylhexyl) phthalate (DEHP), diethyl phthalate (DEP), di(n-butyl) phthalate

(DBP), di-n-octyl phthalate (DnOP) og di-isononyl phthalate (DINP)

Nonylphenol derivater: NPMET (nonylphenol monoethoxylate), og NPDET (nonylphenol

diethoxylate)

Vas Deferens Sekvens Indeks som mål for intensiteten af imposex i en population af havsnegle

Vådvægt

Tørvægt

Lipidvægt

Total organisk kulstofindhold

(Total Organic Carbon)

Frisk prøve, inkl. vandindhold

Tørret prøve, ekskl. vandindhold

Relativt til fedtindhold

Relativt til indhold af naturligt organisk materiale

Baggrundsvurderingskriterier

(Background Assessment Criteria)

Miljøvurderingskriterier

(Environmental Assessment Criteria)

EU-fastsatte miljøkvalitetskrav

(Environmental Quality Standard)

HELCOM accepteret Miljøkrav anvendt (base-

ret på OSPAR BAC eller EU-EQS)

Miljøvurderingskriterium for sediment

(Effect Range Low)

Nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav

Danmark

US-EPA, adopteret OSPAR

HELCOM

OSPAR

Betydning

Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet

Oslo-Paris konventionen

Helsinki konventionen

Europæiske Union

Amerikansk miljømyndighed

Anvendelse

Danmark

Nordsø-havkonvention

Østersø-konventionen

Europa

Nordamerika

112

DEL 2

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Del 3 – Sammenfattende diskussion

Jens Würgler Hansen

I Danmark er der intet sted længere end ca. 50 km til kysten. Danmarks kyst-

strækning er på godt 7.000 km, hvilket sammenlignet med andre lande er

meget i forhold til landets størrelse. Det betyder, at der er en tæt kontakt mel-

lem land og hav og derfor en meget stor og for mange områder relativ hurtig

transport af vand og stof fra land til fjorde og kystvande. Desuden er de

danske farvande generelt lavvandede og påvirkes derfor lettere af tilførsler

end dybe havområder med stort vandvolumen.

De danske farvande er karakteriseret ved en stor variation i fysisk-kemiske

såvel som biologiske forhold. Farvandene ligger i overgangszonen mellem

den brakke Østersø og den salte Nordsø. De repræsenterer således et vidt

spænd af forskellige økosystemer fra små lukkede nor med stillestående

vand og lav saltholdighed til åbne farvandsområder med stor gennemstrøm-

ning og høj saltholdighed. Endvidere er de danske farvande kendetegnet

ved en stor dynamik som følge af den markante påvirkning fra land, de

mange gennemstrømningsområder og den store år til år variation i de klima-

tiske forhold.

Miljø- og naturkvaliteten er stærkt påvirket af menneskelig aktivitet. Den

høje befolkningstæthed, den intensive udnyttelse af det åbne land samt den

industrielle produktion resulterer i tilførsel af forurenende stoffer til havet.

Hertil kommer belastning fra yderligere aktiviteter på havet i form af er-

hvervsfiskeri, akvakultur, rekreation, skibstrafik, ral- og sandsugning, klap-

ning, byggeri samt olie- og gasudvinding og anden offshore industri. End-

videre er de danske farvande påvirket af tilførsler af forurenende stoffer fra

nabolandene via havstrømme og luften.

Det danske overvågningsprogram er i overensstemmelse med vandramme-

direktivet, havstrategidirektivet og habitatdirektivet tilrettelagt med fokus

på 1) eutrofiering, 2) miljøfarlige stoffer og 3) beskyttede naturtyper og arter.

Grundet ovenfor omtalte tætte kontakt mellem land og hav, den store varia-

tion og dynamik samt den anselige belastning med forurenende stoffer er

der i Danmark behov for et relativt omfattende overvågningsprogram med

mange målestationer og en høj prøvetagningsfrekvens.

NOVANA-programmet har til formål at tilvejebringe et datagrundlag for en

overordnet beskrivelse af tilstanden og udviklingen i miljø- og naturforholde-

ne samt en vurdering af, om miljømålsætningerne for de forskellige far-

vandsområder er opfyldt. Det forudsætter, at overvågningen er koordineret

og landsdækkende, og at alle metoder og procedurer for prøvetagning, ana-

lyser, dataoverførsel og rapportering er harmoniseret, velbeskrevet og veldo-

kumenteret.

Den viden, som erhverves om miljøtilstanden i kraft af overvågningspro-

grammet, er afgørende for at kunne vurdere effektiviteten af politisk beslut-

tede miljøforbedrende tiltag. Kun med et fagligt afbalanceret og geografisk

dækkende overvågningsprogram er det muligt at bibeholde en videnbaseret

forvaltning af de danske marine områder.

DEL 3

113

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

10 Tilstand og udvikling

Jens Würgler Hansen

Denne sammenfatning giver et landsdækkende billede af miljø- og naturtil-

standen i de marine områder i 2016 samt af udviklingen siden iværksættelsen

af den første vandmiljøhandlingsplan (slut 80’erne) og diskuterer årsagssam-

menhænge.

Klimatiske forhold

I 2016 var det generelt varmt med en gennemsnitlig lufttemperatur 1,3 °C over

langtidsnormalen (1961-1990), svarende til niveauet for den seneste 10-årige

referenceperiode (2006-2015), men køligere end rekordvarme 2014. Specielt fe-

bruar, maj, juni, september og december var relativt varme, hvorimod januar,

april, oktober og november var forholdsvis kolde.

Vindmæssigt lignede 2016 et normalår med dominerende vinde fra syd og

sydvest undtagen i maj og oktober, hvor vinden hovedsageligt kom fra øst.

Vindhastigheden var som gennemsnit markant under normalen, men kun lidt

under niveauet for den seneste referenceperiode. Vinden var især svag i marts,

maj, juni og september. Der blev kun registreret én storm i 2016.

Antallet af solskinstimer i 2016 var på niveau med referenceperioden men

over normalen. Solindstrålingen var relativ høj i februar, maj og september,

mens den var relativ lav i april, juli og oktober.

Ferskvandsafstrømningen fra land var relativ høj i starten af 2016 hovedsage-

ligt grundet kraftig nedbør i slutningen af 2015. Samlet for 2016 var fersk-

vandsafstrømningen på niveau med referenceperioden men over normalen.

Havtemperaturen i de danske farvande er steget 1-1�½ ºC i løbet af de sidste

30-40 år, og var i 2016 i gennemsnit godt 1 ºC højere end normalen, men sva-

rende til niveauet for referenceperioden.

Koncentrationer af næringsstoffer

Månedsmidlerne for koncentrationerne af opløst uorganisk kvælstof (DIN) og

fosfor (DIP) i fjorde og kystvande var generelt lave i 2016 og lå væsentligt

under langtidsmidlen (1989-2015) bortset fra i januar og især februar, hvor der

var en stor kvælstoftilførsel fra land. Der blev registreret rekordlave måneds-

midler af DIN i september og december og af DIP i maj, september, november

og december, bl.a. grundet en stor forårsopblomstring og sen efterårsopblom-

string af planteplankton og den relativt lave ferskvandsafstrømning i septem-

ber og december.

I overfladevandet i de åbne indre farvande faldt månedsmidlerne for koncen-

trationerne af DIN og DIP markant fra et niveau i februar omkring langtids-

midlen til et niveau i marts markant under langtidsmidlerne grundet den

store forårsopblomstring i marts. Resten af året lå koncentrationerne omkring

langtidsmidlen bortset fra i november og december, hvor niveauet lå under

langtidsmidlen pga. et stort optag af næringsstoffer i forbindelse med en sen

efterårsopblomstring af planteplankton i november og den relativt lave fersk-

vandsafstrømning i december.

114

DEL 3

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Månedsmidlerne for opløst silicium (DSi) varierede omkring langtidsmidlen,

indtil der skete et markant fald i november forårsaget af den sene efterårsop-

blomstring, der hovedsageligt bestod af kiselalger og derfor medførte et stort

optag af silicium.

Årsmidlerne for koncentrationerne af DIN og DIP i fjorde og kystvande samt

i de åbne indre farvande er faldet markant siden 1989, hvilket er en positiv

effekt af vandmiljøplanerne og tilsvarende aktiviteter i vores nabolande. Kon-

centrationerne har dog været stagnerende for DIN siden 2003 og siden 1998

for DIP. Årsmidlerne for DIN og DIP i 2016 var på niveau med koncentratio-

nerne de senere år, dvs. fortsat på et relativt lavt niveau.

De faldende næringsstofkoncentrationer har bevirket, at både kvælstof og fos-

for er potentielt begrænsende for den planktoniske primærproduktion (alge-

væksten) i en stor del af vækstperioden, hvilket også var tilfældet i 2016. Det

betyder, at en yderligere reduktion af begge næringsstoffer må forventes at

begrænse algevæksten yderligere. Derfor kan den interne tilførsel af nærings-

stoffer fra bunden i år med meget iltsvind være en væsentlig kilde til nærings-

stoffer i nogle områder. Men også denne kilde mindskes, efterhånden som

puljen i bunden langsomt udtyndes, hvilket dog forudsætter en lav tilførsel af

næringsstoffer fra land og luft.

Planteplankton og vandets klarhed

Forholdene i vandsøjlen i 2016, vurderet ud fra algevækst og mængden af

planteplankton (klorofyl), var markant dårligere end i perioden 2012-2015 og

svarende til niveauet for perioden 2000-2011. Algevæksten i 2016 var lavere

end i 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne, men større end i de foregående

år. Mængden af planteplankton var også større end i de forudgående år og

svarede til niveauet i 1990’erne og i 00’erne. Det betyder, at de senere års for-

bedring i vandsøjlen er brudt.

Vandets klarhed i 2016 var på niveau med tidligere år i fjordene. I de åbne

indre farvande var der en mindre forbedring i forhold til 2015, men et fald i

forhold til perioden 2012-2014.

Samlet set indikerer forringelserne af forholdene i vandsøjlen en stor tilførsel

af næringsstoffer til havmiljøet.

Iltforhold

Iltsvindets udbredelse i 2016 var større end for 2013-2015 og markant større

end for 2010-2012. Det antyder, at havbundens bufferkapacitet imod udvik-

ling af iltsvind, dvs. iltning af havbunden, som tilsyneladende blev opbygget

i 2010-2012, var markant reduceret som følge af de senere års forstærkede ilt-

svind. Den forøgede udbredelse af iltsvind trods gennemsnitlige klimatiske

forhold viser, at de indre danske farvande fortsat er meget sårbare, og at ilt-

svind derfor kan udvikle sig markant i større områder i perioder med svage

vinde og høje temperaturer.

Iltsvindet startede forholdsvis tidligt og i nogle områder usædvanlig tidligt.

Hen over sommeren blev iltsvindet mere omfattende, selv om blæsende vejr i

starten af juli og august forbedrede iltforholdene kortvarigt. Kraftig blæst i star-

ten af oktober betød, at iltsvindet i en del især lavvande områder ophørte om-

kring midten af oktober. I de værst ramte områder var iltsvindet meget intenst

og sluttede usædvanlig sent på året.

DEL 3

115

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Iltsvindet i 2016 var særligt slemt i de dybere områder i Lillebælt, Det Sydfyn-

ske Øhav, Øresund samt i de østjyske fjorde Aabenraa Fjord og Flensborg

Fjord/Sønderborg Bugt. De periodisk mere blæsende forhold hen over som-

meren betød, at iltsvindet ikke udviklede sig tilsvarende markant i de mere

lavvandede områder. Dog var iltsvindet intenst i Limfjorden og Haderslev

Fjord i september. I september og oktober var der i en del områder iltfrit i

bundvandet og frigivelse af giftig svovlbrinte fra havbunden, hvilket også var

tilfældet i enkelte områder helt ind i november.

Iltindholdet i bundvandet i de danske farvande har overordnet udvist en ten-

dens til et fald vurderet for hele overvågningsperioden og var i 2016 på et

meget lavt niveau i både fjorde og kystvande og i de åbne indre farvande.

Udviklingen af iltindholdet i bundvandet er dog karakteriseret ved store re-

gionale forskelle. De seneste 10 år har der således været en negativ udvikling

i nogle regionale områder, typisk fjorde og kystvande, mens der har været en

positiv udvikling i andre regionale områder, typisk mere åbne vandområder.

Bundplanter

Ålegræssets dybdeudbredelse har ikke udvist nogen entydig udvikling siden

starten af den nationale overvågning i 1989. Men i de seneste 10 år (2007-2016)

har der generelt været en positiv udvikling i ålegræssets dybdeudbredelse;

dog er der sket en stagnation de sidste par år. Ålegræssets dækningsgrad er

reduceret siden 1989, men der har været en tendens til en stigning de seneste

10 år – en udvikling som dog er brudt de sidste 2-3 år undtagen i Limfjorden.

De senere års positive udvikling afløst af en stagnation eller mindre tilbage-

gang de sidste år skyldes formodentlig, at en periode i fjorde og kystvande

med markant forbedrede forhold i vandsøjlen (især lysforhold og iltsvind) er

blevet afløst af nogle år med tilbagegang i forholdene i vandsøjlen.

Makroalgernes dækningsgrad har overordnet udviklet sig positivt siden 1989

undtagen i Limfjorden. Udviklingen de seneste 10 år har været mindre enty-

dig, idet der enten er sket en svag fremgang, en svag tilbagegang eller en stag-

nation. Makroalgernes dækningsgrad på de undersøgte stenrev i Kattegat var

generelt god i 2016 svarende til situationen i 2014 og 2015. Det hænger formo-

dentlig bl.a. sammen med, at forholdene i vandsøjlen har været forbedret

nogle år, dog med en tilbagegang de sidste par år.

Bundfauna

Data fra 2016 viste, at bundfaunasamfundene var markant anderledes i Nord-

søen og Skagerrak end i kystvandene, idet der overordnet var relativt få men

store individer i Nordsøen/Skagerrak mod relativt mange men små individer

i kystvandene. Desuden var der på områdeniveau markant flere arter i Nord-

søen/Skagerrak end i kystvandene. Men i forhold til det forventede artsantal

var diversiteten relativ høj i kystvandene.

Undersøgelser baseret på prøvetagninger i 2015 og 2016 indikerer, at der, vur-

deret på baggrund af bundfauna, generelt var en dårligere miljøtilstand i

Nordsøen/Skagerrak end i de kystvande, der var repræsenteret i prøvetag-

ningen i 2016.

Sæler og marsvin

Spættet sæl er den mest almindelige sælart i Danmark. Bestanden er steget fra

ca. 2.000 dyr i 1976 til ca. 16.000 dyr i 2016 overvejende som resultat af jagt-

fredningen i 1977 samt oprettelsen af en række sælreservater. I overvågnings-

perioden er spættet sæl blevet ramt af store virusepidemier i 1988 og 2002,

116

DEL 3

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

som reducerede bestanden med henholdsvis ca. 20 og 40 %, samt mindre epi-

demier i 2007 og 2014. Vækstraterne tyder på, at de spættede sæler i Danmark

nærmer sig den økologiske bæreevne.

Gråsælen var frem til 1800-tallet en almindelig sælart i de danske farvande,

hvor den ynglede frem til omkring 1900. Efter at have været udryddet i Dan-

mark i ca. 100 år er gråsælen nu genindvandret og begyndt at yngle igen i de

danske farvande. Gråsælen har været i fremgang de seneste godt 10 år, og i

2016 blev der observeret en del gråsæler i både Vadehavet, Kattegat og især i

Østersøen.

Marsvin er Danmarks mest almindelige hval, og den eneste som med sikker-

hed yngler i landet. Størrelsen af bestandene på de forskellige lokaliteter va-

rierer meget inden for de enkelte år og mellem årene, men overordnet ser be-

standene i Nordsøen og de indre danske farvande ud til at være stabile, mens

bestanden i Østersøen er kritisk truet.

Miljøfarlige stoffer og biologiske effekter

Målinger af miljøfarlige stoffer for perioden 2004-2015 viste generelt faldende

eller stabile koncentrationer. I 2016 var der på rapporteringstidspunktet for få

data tilgængelige til at kunne vurdere den generelle udvikling. Lige som i de

tidligere år var koncentrationsniveauerne for en række stoffer i 2016 i nogle

områder højere end de internationale og nationale miljøkvalitetskrav samt

OSPARs vurderingskriterier. Dette var tilfældet for kviksølv og andre tung-

metaller (bly og cadmium), organotin (TBT) og bromerede flammehæmmere

(PBDE), som derfor udgør en risiko for uønskede effekter i vandmiljøet. Der

blev dog ikke registreret nogen overskridelser af de fastsatte krav til fødeva-

rer.

Undersøgelse af biologiske effekter i blåmuslinger fra to stationer i henholdsvis

Storebælt og Øresund tyder på, at muslingerne i de to områder ikke har været

udsat for væsentlig påvirkning fra miljøfarlige stoffer. Derimod indikerer un-

dersøgelse af biologiske effekter i ålekvabber i Køge Bugt og Roskilde Fjord,

at fiskene har været udsat for en væsentlig påvirkning fra miljøfarlige stoffer.

Diskussion

Forholdene i de danske farvande i 2016 var ikke lige så gode som i perioden

2012-2015 men dog generelt bedre end for 10 år siden.

Næringsstofkoncentrationerne i de danske farvande i 2016 var som i de senere

år meget lave sammenlignet med niveauet i slutningen af 1980’erne og starten

af 1990’erne, og for nogles vedkommende de hidtil laveste siden 1989. De lave

koncentrationer af næringsstoffer er afgørende for en positiv udvikling af de

biologiske parametre. Trods den markant reducerede tilførsel af næringsstoffer

og de deraf affødte lave næringsstofkoncentrationer er tilstanden dog stadig

ikke tilfredsstillende for langt de fleste af de overvågede biologiske para-

metre, men udviklingen peger overordnet i den rigtige retning, om end der i

2016 var tegn på status quo og endda tilbagegang for nogle parametre

Ifølge den klassiske systemforståelse forventes reducerede næringsstofkon-

centrationer at resultere i lavere primærproduktion (algevækst) og dermed en

reduktion i mængden af planteplankton, større sigtdybde, mindre iltsvind og

større udbredelse af bundplanter. Selv om næringsstofniveauet har været

markant reduceret i en længere årrække, er denne forventede positive udvik-

ling først startet de senere år. Årsagen til den forsinkede respons på de lave

DEL 3

117

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

koncentrationer af næringsstoffer er uklar og kan ikke udredes udelukkende

på baggrund af overvågningsdata, da det kræver mere detaljerede undersøgel-

ser. Miljøtilstanden bestemmes af et kompleks samspil af faktorer, hvor næ-

ringsstoffer kun er en af dem. Intensivt fiskeri kan fx påvirke størrelsesforde-

lingen og dominansen af fiskearter og dermed sammensætningen af plante-

plankton, lige som den fysiske forstyrrelse af havbunden ved trawlfiskeri på-

virker havbundens struktur og funktion. Desuden påvirker klimaforandrin-

ger havmiljøet bl.a. i form af stigende temperatur, som fx mindsker iltindhol-

det i vandet og dermed øger udbredelsen af iltsvind og frigivelsen af nærings-

stoffer fra havbunden. Sidst men ikke mindst har grundliggende strukturæn-

dringer i økosystemet som følge af mangeårig eutrofiering været medvir-

kende til den langsomme respons på den reducerede tilførsel af næringsstof-

fer.

Miljøfarlige stoffer kan have en fundamental og nogle gange meget lokal ef-

fekt. En række miljøfarlige stoffer findes i områder på et niveau, hvor der kan

forekomme skadelige effekter. Biologiske effekter af miljøfarlige stoffer er på-

vist i flere områder. Miljøfarlige stoffer kan også påvirke de indikatorer, der

traditionelt anvendes til påvisning af effekter af eutrofiering, dvs. primærpro-

duktion, klorofylkoncentration og artsdiversitet. Forholdene kompliceres yder-

ligere af, at de forskellige presfaktorer, fx næringsstoffer og miljøfarlige stof-

fer, kan forstærke hinanden (cocktaileffekt) og give anledning til yderligere

negative effekter på miljøforholdene.

Iltsvindssituationen i 2016 var lige som 2013-2015 værre end 2010-2012, men

dog bedre end tidligere. Der var tegn på, at havbundens bufferkapacitet mod

iltsvind, dvs. iltning af bunden, blev opbrugt i 2016. Systemet er således stadig

sårbart, og længerevarende ugunstige klimatiske betingelser kan fortsat udløse

markante iltsvind. Desuden er temperaturen steget 1-1�½ °C over de sidste 30-

40 år og forventes at stige yderligere i årene fremover, hvilket vil fremme ud-

viklingen af iltsvind. Klimaforandringerne kan derfor også få afgørende ind-

flydelse på ikke bare iltsvind, men miljøtilstanden mere generelt.

Sammenfattende er ændringerne i de marine økosystemer og de fortsatte på-

virkninger så store og mangeartede, at det ikke kan forventes, at systemerne

vender tilbage til tidligere observerede tilstande blot ved at fjerne én af på-

virkningerne, fx eutrofiering. De danske marine økosystemer er fortsat sår-

bare for ændringer i tilførsler af næringsstoffer, miljøfarlige stoffer og effekter

af fiskeri. De klimatisk betingede ændringer peger i retning af behov for yder-

ligere reduktioner i tilførsler af næringsstoffer og andre tiltag for at opnå en

god miljøtilstand. Forskningen viser, at selv hvis de væsentligste påvirkninger

reduceres, vil marine økosystemer ikke nødvendigvis vende tilbage til den op-

rindelige tilstand, men i stedet finde en ny balance. Endvidere vil økosyste-

mer, som har været hårdt belastet gennem en længere årrække, ofte have en

tidsforsinkelse i deres respons på forbedrede forhold. Udviklingen mod en

god miljøtilstand er således en proces, der kan tage mange år, og klimaforan-

dringer vil kunne forsinke eller helt umuliggøre, at tidligere tilstande opnås.

Dette komplekse økologiske samspil er vigtigt at dokumentere og forstå til

gavn for fremtidens miljøforvaltning.

118

DEL 3

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

11 Ordliste

Ordlisten er baseret på NPO-redegørelsen (Miljøsty-

relsen 1984),

temarapporterne om zooplankton (Ni-

elsen & Hansen 1999),

giftige alger (Kaas

m.fl. 1999)

bundmaling (Foverskov

m.fl. 1999).

Ordlisten er

desuden suppleret af medarbejdere fra Det Marine

Fagdatacenter.

alkalinitet

– er et mål for vandets indhold af basiske

ioner og dermed dets evne til at neutralisere syre.

ammoniak (NH

)

– er en gasart, som er letopløselig

i vand. Det er en kemisk forbindelse mellem kvæl-

stof og brint. Ammoniak har en meget kraftig lugt,

som kendes fra salmiakspiritus.

ammonium (NH

– er en kvælstofforbindelse, der

indgår som en positiv ion i salte. Ammonium kan

uden brug af energi omdannes til gassen ammo-

niak, NH

analysant

– et stof eller en stofgruppe der analyse-

res for fx Ni eller PCB’er.

antibegroningsmidler

– er giftige kemiske forbin-

delser, der tilsættes maling. Maling med antibe-

groningsmiddel bruges på skibsbunde eller andre

genstande, der skal være længe i vand eller fug-

tige miljøer for at undgå, at dyr og planter sætter

sig på overfladen.

arter

– defineres som en gruppe af organismer der

kan parre sig med hinanden og samtidig få afkom,

der kan formere sig.

assessment

– engelsk for ‘vurdering’.

ASP

– er en forkortelse for den muslingeforgiftning,

der fremkalder hukommelsestab eller amnesi. For-

kortelsen er dannet ud fra den engelske betegnelse

‘Amnesic Shellfish Poisoning’.

atmosfærisk nedfald

– nedfald af næringsstoffer,

tungmetaller og andre forurenende stoffer fra luf-

ten.

BAC

– Background Assessment Criteria - bag-

grundsvurderingskriterium. OSPAR værktøj til

statistisk vurdering af om koncentrationen af et

miljøfarligt stof er tæt på eller under baggrunds-

koncentrationen. Værdien er fastsat ud fra en

’baggrundskoncentration’ (muslinger fra uforure-

net område eller sedimentsøjler dateret til præ-in-

dustrialiseret tid), eller lav koncentration for orga-

niske stoffer. Til den lave værdi (LC) eller bag-

grundsværdien (BC) lægges analyseusikkerheden

for at få et tal at foretage de statiske sammenlig-

ninger med.

bioaktivt kvælstof

– kvælstoffraktion, som kan ud-

nyttes af alger til vækst.

biomasse

– vægten af organismer i et bestemt område,

enten rumfang eller areal.

biota

– organismer, der anvendes til analyser.

bioturbation

– bunddyrenes aktivitet med at rode

godt og grundigt rundt i den øverste del af hav-

bunden.

bufferkapacitet

– se svovlbrintebufferkapacitet.

bundfauna

– dyr som lever på og i havbunden.

celle

– en celle er den mindste komplekse del af en

organisme. Cellen består af en kerne med arvema-

teriale, som ligger i cellevæsken eller cytoplasma,

omgivet af en cellemembran. Blågrønalger og bak-

terier har ikke nogen kerne, og arvematerialet lig-

ger frit i cytoplasma.

ciliater

– dyregruppe, der er meget almindelig i dy-

replankton. Nogle ciliater kan udnytte kloropla-

sterne hos de alger, som de spiser. De kan derfor

udføre fotosyntese og fungerer derved ligesom de

mixotrofe alger.

co-variabel

– en faktor, som forventes at følge med

den undersøgte faktor. Kan normalt anvendes som

normalisator. Fx Li som bindes til ler- og siltpar-

tikler som andre metaller.

congen-mønster

– se PCB.

copepoder

– se vandlopper.

CYP1A

– en familie af cytochromer, hvor niveauet

øges/ induceres ved eksponering til især PAH og

dioxiner. Biomarkør for tidlige tegn på uønskede

effekter i fisk. Måles vha. EROD-metode.

DDT

– pesticid, dichlordiphenyltriklorethan. For-

budt i Nordeuropa, bruges stadig mod malaria-

myg i troperne. Persistent og med mulighed for

lufttransport.

denitrifikation

– at omdanne eller reducere nitrat

(NO

) til luftformig kvælstof (N

deposition

– se atmosfærisk nedfald.

detritus

– dødt organisk materiale

DEVANO-programmet

(DEcentral VAnd og Natur-

Overvågning) – understøtter miljømålsloven og er

en væsentlig aktivitet i forbindelse med opfyl-

delse af forpligtigelserne i vandrammedirektivets

119

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

operationelle overvågning og Natura 2000-direk-

tivernes behov. I DEVANO indgår 5 delprogram-

mer for henholdsvis søer, vandløb, kystvande,

grundvand og naturtyper.

diffuse kilder

– større geografiske områder (åbent

land og områder med spredt bebyggelse), hvorfra

næringssalte eller miljøfarlige stoffer udvaskes til

vandområder (se også punktkilder).

DIN

– opløst uorganisk kvælstof, som indbefatter

summen af nitrat, nitrit og ammonium, som kan

optages af planter til primærproduktion.

dinoflagellater

– eller furealger er mikroskopiske al-

ger, tilhører den taksonomiske gruppe Dinophy-

ceae. Furealger kan groft taget deles i nøgne og pans-

rede og er alle karakteriseret ved en længdefure og

tværfure med hver sin flagel. Furealgerne kaldes

også panserflagellater, dinoflagellater eller di-

nophyceer.

dioxin

– oprindelig navnet på 2,3,7,8-tetrachlorodi-

benzo-p-dioxin; dækker nu en række lignende

klorerede forbindelser, der typisk opstår i forbin-

delse med afbrænding af plasticholdige stoffer

men også naturlige processer. Dioxinerne er må-

ske de mest giftige og bioakkumulerbare forbin-

delser man kender, med grænseværdier i fødeva-

rer i pg g

-1

fedt.

DIP

– opløst uorganisk fosfor, dvs. fosfat, som kan op-

tages af planter til primærproduktion.

DMU

– Danmarks Miljøundersøgelser – hedder nu

Aarhus Universitet.

DSi

– opløst uorganisk silicium, dvs. silikat, som ki-

selalger bruger til opbygning af deres kiselskal.

DSP

– er en forkortelse for diarréfremkaldende

muslingeforgiftning. Forkortelsen er dannet ud

fra den engelske betegnelse ‘Diarrhetic Shellfish

Poisoning’.

dyreplankton

– eller planktondyr er små organismer i

havvand og ferskvand, som kun har lille eller ingen

svømmekraft. De føres derfor vilkårligt rundt med

vandbevægelser. Dyreplankton kaldes også for

zooplankton og består blandt andet af vandlopper

og ciliater.

EAC

– Ecotoxicological Assessment Criteria. Økoto-

ksikologisk vurderingskriterium som bruges af

OSPAR til vurdering af risikoen for graden af for-

urening af miljøfarlige stoffer ud fra deres koncen-

tration i miljøet.

ekstern belastning

– den (næringsstof)transport, der

foregår til et givet geografisk område fx en fjord.

Kan omfatte atmosfærisk nedfald, tilførsler fra

vandløb og punktkilder, tilførsel fra tilgrænsende

vandområder.

emission

– udslip til luft.

120

EMEP

– European Monitoring and Evaluation Pro-

gramme er et internationalt forskningsbaseret

overvågningsprogram, som arbejder under FN

konventionen for at begrænse langtrækkende græn-

seoverskridende luftforurening (LRTAP).

epifyt

– en plante, som vokser på en anden plante

uden at tage næring fra denne. Epifytter er meget

udbredt i regnskove og i næringsrige vandmiljøer. I

vandmiljøet gror epifytter i form af alger på hav-

græsser og tang.

EQS

– Ecological Quality Standard er et vandkvali-

tetskriterium fastsat i EU’s vandrammedirektiv.

Overholdelse af EQS-kriterier regnes som opnå-

else af ’god økologisk tilstand’, som er målsætnin-

gen for vandrammedirektivet. EQS gælder generelt

for vandfasen, bortset fra 3 stoffer (se afsnit 11 for

kviksølv og afsnit 12 for hexachlorbenzen og he-

xachlorobutadien), hvor EQS er fastsat for biota.

ERL

– Effect Range Low. US-EPA udviklet krite-

rium der angiver den nedre grænse for koncentra-

tionen af et miljøfarligt stof, hvor det ikke vurde-

res at udgøre en risiko for uønskede effekter på

miljøet.

EROD

– Ethoxyresorufin-O-deethylase er en bio-

markør, der måler aktivitet af afgiftsenzymer i

fisk. Et mål for CYP1A der induceres/øges ved ek-

sponering til især PAH og dioxiner.

eutrofiering

– at tilføre organisk stof eller nærings-

stoffer, dvs. at gøre et område næringsrigt. Det kan

være en naturlig proces, men udtrykket bruges

hyppigst om menneskeskabte tilførsler af organisk

stof eller kvælstof og fosfor. Kommer af græsk og

betyder ‘velnæret’.

farvande

– store havområder som Kattegat, Store-

bælt, Østersøen. Til tider bruges udtrykket dog

om alle havområder, inklusive fjorde, bugter o.l.,

men oftest tænkes der kun på de dybere områder

med stor geografisk udstrækning. Sidstnævnte be-

tegnes nogle gange åbne farvande for at tydelig-

gøre, at der ikke er tale om fjorde og bugter.

farvandsområder

– se farvande.

fauna

– dyr.

fedt

– indholdet af fedt (lipid) er typisk 1-2 % i mus-

linger og 20-30 % i fiskelever. Mange organiske

forureninger opkoncentreres i fedtvæv, fx PCB og

dioxin, og ofte angives indholdet af disse stoffer

omregnet til fedtbasis.

flagellater

– er mikroskopiske encellede organismer,

som lever i vand. De kan bevæge sig vha. en eller

flere svingtråde også kaldet flageller.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

flageller

– er en eller flere lange tynde trådlignende

udvækster hos flagellater, sædceller og andre celler.

Flagellerne laver rytmiske bølgeformede bevægel-

ser, der gør cellen i stand til at bevæge sig. Hos fast-

siddende former laver flagellen en vandstrøm, som

bringer føde hen til cellen.

flux

– transport af (nærings)stof mellem fx bunden

og vandfasen.

fosfat (PO

)

– er et vigtigt fosforholdigt næringsstof

og den kemiske form, planter optager deres fosfor

fosfor

– grundstoffet fosfor, som kemisk betegnes P,

indgår fx i fosfater (se dette).

fotosyntese

– den proces, hvorved planter omdanner

vand og kuldioxid til organisk materiale og ilt ved

hjælp af solens energi.

fytoplankton

– se planktonalger.

fødekæde

– kæde af organismer, som beskriver, hvor-

ledes føden føres gennem økosystemet fra primær-

producenterne til de største byttedyr: Eksempel

fra marint økosystem: alger

→

ciliater

→

vandlop-

per

→

fisk

→

sæler.

fødenet

– beskrivelse af, hvem der spiser hvem i et

økosystem. I sin simpleste form en fødekæde, men

hyppigst et net, hvor flere grupper af organismer

kan spise den samme føde.

græsning

– når nogle organismer æder andre orga-

nismer. I plankton kaldes de organismer, der spi-

ser, for græssere.

græsningstryk

– fjernelse af planktonalgebiomasse

pr. tidsenhed af græssere.

gårdbidrag

– den del af landbrugets forurening, som

skyldes udledninger, udslip eller tab fra gård eller

stald (se også markbidrag).

habitatdirektivet

– EU direktiv fra 1992 der forplig-

ter EU’s medlemsstater til at bevare naturtyper og

arter, som er af betydning for EU.

HCB

– pesticid, hexaklorbenzen, persistent og med

mulighed for lufttransport.

HCBD

– hexachlorbutadien.

HCH

– pesticid, også kaldet lindan, hexaklorcyclo-

hexan. Forbudt i Nordeuropa. Persistent og med

mulighed for lufttransport.

hektar

– er et flademål. En hektar er 10.000 kvadrat-

meter.

HELCOM

– Helsinki Kommissionen, samarbejde

om Østersøens havmiljø (www.helcom.fi).

hormonforstyrrelse

– hormoner er stoffer i dyr og

planter, der har en regulerende funktion. Ved hor-

monforstyrrelser ødelægges balancen mellem for-

skellige hormoner, og de processer de styrer, brin-

ges ud af balance.

ICES

– International Council for the Exploration of

the Sea, fungerer som rådgiver for medlemssta-

terne og indsamler data om havmiljøet.

iltoptag

– når dyr og planter ånder, skal de optage

ilt fra omgivelserne, enten fra luften eller vandet.

iltsvind

– situationer, hvor iltkoncentrationen er me-

get lav. Hvornår koncentrationen af O

bliver kri-

tisk, afhænger af vandområdets vandtemperatu-

rer og saltholdigheder. I Danmark defineres kon-

centrationer under 4 mg O

pr. liter som iltsvind

og koncentrationer under 2 mg O

pr. liter som

kraftigt iltsvind. Lave iltkoncentrationer opstår

normalt kun i de bundnære vandlag. Det er derfor

primært dyr og planter, der lever ved og i bunden,

der er udsatte. Når koncentrationen falder under

4 mg O

pr. liter, søger de mest følsomme fisk væk,

og bunddyrene bliver mindre aktive. Ved koncen-

trationer under 2 mg O

pr. liter flygter de fleste

fisk. Hvis det kraftige iltsvind fortsætter i længere

tid, begynder bunddyrene at dø. Det er dog meget

forskelligt, hvor følsomme dyrene er.

immunforsvar

– er en samlet betegnelse for de for-

skellige stoffer og specialiserede celler, en orga-

nisme har til at beskytte sig mod infektioner fra

mikroorganismer.

imposex

– synlige kønsændringer i havsnegle, hvor

hunnen udvikler hanlige kønskarakterer som pe-

nis og sædleder i tillæg til hunnens normale køns-

karakterer. Skyldes hormonforstyrrelser pga. mil-

jøgiften TBT.

indre danske farvande

– de farvandsområder der

mod nord afgrænses af Skagerrak og mod syd af

hhv. det sydlige Øresund (ved Drogen Tærsklen)

og Arkona Bassinet (ved Darss Tærsklen).

intern omsætning/tilførsel/transport/belastning

–

den omsætning, tilførsel eller transport, der fore-

går inden for et givent vandlag eller et givent geo-

grafisk område, fx en fjord.

intersex

– synlige kønsændringer i alm. strandsnegl,

hvor hunnens normale kønskarakterer (pallial

ovidukt) omdannes til hanlige karakterer som

prostatakirtel. Skyldes hormonforstyrrelser pga.

miljøgiften TBT.

ISI

– intersex-indeks er et mål for, hvor fremskredent

udviklingen af intersex er i alm. strandsnegl.

kiselalger

– er mikroskopiske alger, der tilhører den

taksonomiske gruppe Bacillariophyceae. Kiselal-

gerne er specielle ved at have to skaller af kisel,

121

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

der passer sammen som æske og låg. Kiselalger

kaldes også diatomeer.

klorofyl

– kemisk forbindelse, som er nødvendig for

fotosyntesen og derfor findes i alle autotrofe orga-

nismer. Det er klorofylet, der gør lysets energi

brugbart for de kemiske processer. Klorofyl er et

grønt pigment.

klorofyl

– et plantepigment (kemisk forbindelse),

som er nødvendig for fotosyntese.

kloroplaster

– organel hos fototrofe eukaryote orga-

nismer. Det indeholder fotosynteseapparatet med

klorofyl og andre pigmenter.

konfidensinterval

– den statistiske usikkerhed ved

en talstørrelse. Stor usikkerhed medfører brede in-

tervaller, og lille usikkerhed medfører smalle inter-

valler.

kongener

- stoffer med sammenlignelig struktur og

kemiske egenskaber.

korrelation

– et mål mellem -1 og 1 for den lineære

sammenhæng mellem to variable. Positive vær-

dier angiver en positiv sammenhæng, og negative

værdier angiver en negativ sammenhæng.

kvartil –

en fjerdedel af et datasæt. For eksempel er

den nedre kvartil den mindste observation, hvor

alle de observationer der er mindre end den, udgør

mindst en fjerdedel af datasættet.

kvælstof (N)

– er et grundstof. Det kaldes også nitro-

gen. Omkring 80 % af atmosfæren består af kvælstof.

Kvælstof er en væsentlig del af proteiner og er der-

for livsnødvendig for alle levende organismer.

Kvælstof indgår fx i nitrat og ammonium.

kvælstofdeposition

– proces hvormed atmosfæri-

ske kvælstofpartikler aflægges via nedbør eller

vind i havet eller på land. Se også tørdeposition og

våddeposition.

lagdeling

– se skilleflade.

landovervågning

– overvågning af næringsstoftab

og dyrkningspraksis i repræsentative landbrugs-

dominerede oplandsområder.

lipid

– se fedt.

LMP

– forkortelse for Institut for Miljøvidenskabs

(Aarhus Universitet, DCE) landsdækkende måle-

program i byerne.

makroalger

– store alger, tang.

markbidrag

– den del af landbrugets forurening,

som skyldes aktiviteter på markerne (se også

gårdbidrag).

matrice

– noget der analyseres i typisk sediment, blå-

muslingekød, fiskemuskel eller lever. Matricen

kan enten være ‘frisk’, dvs. inklusive det naturlige

vandindhold (VV-basis) eller tørret ved fjernelse

122

af vandet ved tørring i ovn eller frysetørrer (TS-

basis), eller eventuelt baseret på indholdet af fedt

for dyr eller organisk kulstof for sediment.

metabolisme

– stofskifte. Summen af alle kemiske

processer der foregår i en organisme.

– forkortelse for milligram, dvs. 1/1.000 g.

mg/kg

= mg kg

-1

– også kaldet ppm (parts per mil-

lion) eller µg/g; angiver antallet af mg af en ana-

lysant i 1 kg af matricen (fx blåmuslinger eller se-

diment). kg kan erstattes af l for målinger i vand,

mg l

-1

µg

– forkortelse for mikrogram, dvs. 1/1.000.000 g.

µg/kg

= µg kg

-1

– også kaldet ppb (parts per billion)

eller ng/g; angiver antallet af µg af en analysant i

1 kg af matricen (fx blåmuslinger eller sediment).

kg kan erstattes af l for målinger i vand, µg l

-1

– forkortelse for milliliter, dvs. 1/1.000 l.

µl

– forkortelse for mikroliter, dvs. 1/1.000.000 l.

miljøfarlige stoffer

– er stoffer, som er giftige for le-

vende organismer. De fleste af stofferne er svære

at nedbryde i miljøet. De miljøfarlige stoffer kal-

des også miljøskadelige eller miljøfremmede stof-

fer.

miljøfremmede stoffer

– anvendes om stoffer, der

er industrielt produceret og som ikke forekommer

naturligt i miljøet. Anvendes ofte som ‘slang’ for

organiske forureninger, også PAH og dioxiner,

der kan forekomme ved naturlige processer som

fx skovbrænde. Inkluderer IKKE metaller. Se også

miljøfarlige stoffer.

miljøkvalitetskrav

– konkrete miljøkrav for tilstan-

den i et vandområde opstillet af myndigheder. Ty-

piske kvalitetskrav er koncentrationsgrænser for

miljøfremmede stoffer i sediment eller organismer.

mixotrof

– betegnelse for ernæring både ved foto-

syntese og optagelse af andre organismer.

monitering

– samlebetegnelse, der dækker over til-

syns- og overvågningsaktiviteter, se også ‘tilsyn’

og ‘overvågning’.

– se kvælstof.

Nationalt program for overvågning af vandmiljøet

– se NOVA-2003.

– forkortelse for nanogram, dvs. 1/1.000.000.000 g

(10

-9

g).

ng/kg

= ng kg

-1

– også kaldet ppt (parts per trillion)

eller pg/g; angiver antallet af ng af en analysant i

1 kg af matricen (fx blåmuslinger eller sediment).

kg kan erstattes af l for målinger i vand, ng l

-1

nitrat (NO

)

– er et vigtigt kvælstofholdigt nærings-

stof og den kemiske form, planter optager det me-

ste af deres kvælstof i. Nitrat er saltet af salpeter-

syre.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

– forkortelse for nanoliter, dvs. 1/1.000.000.000 l (10

l).

nonylphenol

– vaskeaktivt stof, der kan holde det

fangede snavs i vandfasen.

normalisator

– en parameter, der kan anvendes til

at forudsige det ‘naturlige’ indhold af analysanter.

normalisering

– at omregne værdier mod en fy-

sisk/kemisk størrelse, der kan anvendes som ud-

tryk for et ‘naturlig’/’normalt’ niveau for ud-

gangsstoffet.

NOVA-2003

– er en forkortelse af ‘Det Nationale

Program for Overvågning af Vandmiljøet 1998-

2003’. NOVA-2003 afløser Vandmiljøplanens Over-

vågningsprogram, se dette.

NPO

– en betegnelse for kvælstof (N), fosfor (P) og

organisk stof (o).

næringssalte

– se næringsstoffer.

næringsstoffer

– er stoffer, som er nødvendige for,

at levende organismer kan opretholde deres livs-

funktioner. I miljøsammenhæng taler man oftest

om planternes næringsstoffer. Her er kvælstof- og

fosforforbindelser de vigtigste.

oligotrofiering

– den modsatte proces af eutrofie-

ring, dvs. at et miljø bliver mere næringsfattigt.

opportunistisk art

– er en art, hvis levevis er tilpas-

set omskiftelige forhold med en hurtig vækst og

en hurtig reproduktionsrespons.

OSPAR

– Oslo-Paris Kommissionen, samarbejde

om Nordsøens havmiljø (www.ospar.org).

organisk

– organiske forbindelser er forbindelser,

der indeholder grundstoffet kulstof. Undtaget er

dog karbonater og kulilter. Tidligere blev beteg-

nelsen organisk stof anvendt om stof, som stam-

mede fra levende væsner.

organisme

– et levende væsen; det kan være et dyr el-

ler en plante.

overvågning

– en betegnelse for en samlet proces,

der indbefatter prøvetagning (monitering) og vur-

dering (assessment) med det formål at kunne vur-

dere fx miljøtilstanden.

oxidativ nedbrydning

– kemisk opdeling af sam-

mensatte stoffer til deres bestanddele ved hjælp af

en elektronoverførsel fra fx ilt og frigørelse af

energi.

PAH

– polycycliske aromatiske hydrocarboner er

tjærestoffer fra bl.a. forbrændingsprocesser og

oliespild.

PCB

– polychlorerede biphenyler, kemisk stofgruppe

med klor-atomer, der bl.a. dannes ved afbrænding

af plast i saltholdige miljøer. Anvendtes desuden

tidligere i kondensatorer. Sammensætning af de

enkelte PCB-forbindelser kaldes congen-mønster

og kan afspejle forureningskilden.

– se fosfor.

pelagisk

– ‘pelag’ betyder det åbne hav. Dyr, der le-

ver i de fri vandmasser og ikke kommer ned på

bunden, lever pelagisk.

– forkortelse for pikogram, dvs.

1/1.000.000.000.000 g (10

-12

g).

pigmenter

– farvestoffer. I organismer, der udfører

fotosyntese, er det pigmenter, der fanger lysets

energi. Pigmenterne giver planktonalgerne deres

farve. Det vigtigste pigment er klorofyl.

– forkortelse for pikoliter, dvs.

1/1.000.000.000.000 l (10

-12

l).

plankton

– de organismer, der svæver rundt i vandet

i havet, søer eller vandløb. Plankton inddeles i

planteplankton eller dyreplankton.

planktonalger

– eller algeplankton er mikroskopi-

ske og ofte encellede organismer i havvand og

ferskvand, som kun har lille eller ingen svømme-

kraft. De føres derfor vilkårligt rundt med vandets

bevægelser. Planktonalger kaldes også for fy-

toplankton.

planteplankton

– se planktonalger.

population

– samling af organismer af samme art,

som lever sammen.

primærproduktion

– opbygning af organisk stof

vha. fotosyntese.

punktkilder

– en betegnelse, der her dækker over

udledninger i et punkt. Kildetyperne omfatter

renseanlæg, industrier, regnvandsoverløb, fersk-

vandsdambrug, udledninger fra saltvandsbaseret

fiskeopdræt (havbrug og saltvandsdambrug).

redoksforhold

– hvor iltet sedimentet er.

reduktionsmålsætning

– målsætningerne i Vandmil-

jøplan I og II med hensyn til reduktion af udlednin-

ger, udslip og tab af kvælstof og fosfor betegnes

‘reduktionsmålsætninger’.

repræsentative områder

– NOVA 2003-terminologi,

som dækker over 34 kystområder jævnt fordelt ud

over de forskellige danske farvandsområder. Over-

vågningsaktiviteterne fokuserer først og fremmest

på eutrofiering.

respiration

– ånding.

resuspension

– havbundens opblanding i vandet

som følge af, at havbunden bliver rodet rundt af

bølgepåvirkning eller en stærk vandstrøm hen

over bunden.

salinitet

– se saltholdighed.

saltholdighed

– mængden af salte i vandet. Ofte an-

givet som gram salt pr. kilo vand = saltpromille

123

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

(‰). I havvand er natriumklorid det salt, der fin-

des i størst mængde og derfor også det salt, som

stort set bestemmer saltholdigheden. Natriumklo-

rid er også det vigtigste salt i køkkensalt.

sediment

– havbundsmateriale dannet ved sedi-

mentation, dvs. mere eller mindre permanent af-

lejring af materiale, som er faldet ned på havbun-

den.

SFT

– Statens forurensningstilsyn (Norge, www.klif.

no), navn ændret i 2009 til Klima og forurensnings-

direktoratet. Står bag udviklingen af klassifikati-

onsværktøj anvendt til afsnit om metaller.

signifikans

– er et udtryk for graden af væsentlig-

hed i en sammenhæng. Signifikans for en sam-

menhæng udtrykkes ved, at sandsynligheden for

ingen sammenhæng er meget lille (oftest < 5 %).

sigtdybde

– mål for vandets klarhed.

skilleflade

– eller springlag – er en vandret grænse

mellem to vandmasser med forskellig vægtfylde.

Skillefladen dannes typisk på grund af forskelle i

temperatur eller saltholdighed.

SMHI

– Sveriges meteorologiska och hydrologiska in-

stitut.

springlag

– se skilleflade.

standard error

(eller spredning på dansk) – et mål for

variationen på en stokastisk variabel, som estimeres

ved standardafvigelsen. Spredning og standardaf-

vigelse forveksles ofte i den videnskabelige littera-

tur. Betegnelsen spredning forudsætter implicit en

modelantagelse for data.

stofskifte

– de kemiske og fysiske processer i et le-

vende væsen, som skaffer energi til omsætning og

vedligeholdelse af celler og væv.

TBT

– tributyltin er et biocid, der er blevet tilsat

skibsmalinger for at forhindre begroning på skibe.

tilsyn

– den overvågning, som kommuner og staten

udfører i medfør af Miljøbeskyttelsesloven eller

Planloven.

– total kvælstof, som indbefatter DIN og orga-

nisk bundet kvælstof.

total oplukning

– en oplukningsmetode, der inklu-

derer flussyre for at destruere silikater inden metal-

analyser.

– total fosfor, der indbefatter DIP og organisk

bundet fosfor.

– tørstofbasis; angiver også indholdet af tørstof;

fx 15 % TS for muslingekød viser, at der er 85 %

vand og 15 % tilbage, når vandet er fjernet.

tungmetaller

– er alle de metaller, som er tungere

end jern, dvs. at de har en større vægtfylde. Tung-

metaller er fx kobber (Cu), bly (Pb), cadmium (Cd)

eller kviksølv (Hg). Bruges ofte som ‘slang’ for gif-

tige metaller, dvs. letmetallet zink (Zn) og metallo-

ider (halvmetaller) som arsen (As).

tørdeposition

– nedfald af stof fra atmosfæren i tør-

vejr (se også våddeposition).

uorganisk

– mineralske stoffer. Se organisk.

US-EPA

– United States Environmental Protection

Agency – den amerikanske miljøstyrelse. Står bag

udviklingen af ERL-vurderingskriterier anvendt til

sedimenter i afsnit 11.

vandlopper

– er små krebsdyr, typisk 0,5-4 mm lange,

der lever i de frie vandmasser, på bunden eller

som parasitter. Deres navn skyldes, at de ofte

svømmer i små hop ved at bevæge deres lange an-

tenner. Vandlopper kaldes også copepoder.

Vandmiljøplan I

– plan vedtaget af Folketinget i

1987 med formålet at reducere udledningerne af

kvælstof og fosfor med hhv. 50 og 80 %.

Vandmiljøplan II

– opfølgning på Vandmiljøplan I

med fokus på yderligere virkemidler til begræns-

ning af kvælstofudvaskning fra dyrkede arealer.

Vandmiljøplan III

– opfølgning på Vandmiljøplan

I og II med fokus på fosfor fra dyrkede arealer.

Landbrugets fosforoverskud skal halveres og

kvælstofudvaskningen reduceres med yderligere

13 % frem til 2015.

Vandmiljøplanens overvågningsprogram

– ved

Vandmiljøplan I’s vedtagelse i 1987 blev der etab-

leret et landsdækkende overvågningsprogram. Pro-

grammet blev i 1998 afløst af det nationale pro-

gram for overvågning af vandmiljøet 1998-2003

(se under NOVA-2003).

VDSI

– Vas deferens sekvens indeks er et mål for,

hvor fremskredent udviklingen af imposex er i

konksnegle. Vas deferens betyder sædleder.

– vådvægtsbasis.

våddeposition

– nedfald af stof fra atmosfæren i

regnvejr (se også tørdeposition).

zooplankton

– se dyreplankton.

ålegræs

(Zostera

marina)

– en blomsterplante, som le-

ver under vandet langs hovedparten af de danske

kyster.

124

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

12 Referencer

Araújo, R.M., Assis, J., Aguillar, R. et al. 2016: Status, trends and drivers of

kelp forests in Europe: an expert assessment. – Biodiversity and Conserva-

tion 25 (7): 1319-1348. doi:10.1007/s10531-016-1141-7.

Barbier, E.B., Hacker, S.D., Kennedy, C., Koch, E.W., Stier, A.C. & Silliman,

B.R. 2011: The value of estuarine and coastal ecosystem services. - Ecological

Monographs 81: 169-193.

Bartsch, I., Wiencke, C., Bischof, K., Buchholz, C.M., Buck, B.H., Eggert, A.,

Feuerpfeil, P., Hanelt, D., Jacobsen, S., Karez, R., Karsten, U., Molis, M.,

Roleda, M.Y., Schubert, H., Schumann, R., Valentin, K., Weinberger, F.,

Wiese, J. 2008: The genus Laminaria sensu lato: recent insights and devel-

opments. - European Journal of Phycology 43(1): 1-86.

Bodewes, R., Bestebroer, T.M., van der Vries, E., Verhagen, J.H., Herfst, S.,

Koopmans, M.P., Fouchier, R.A.M., Pfankuche, V. M., Wohlsein, P., Siebert,

U., Baumgärtner, W. & Osterhaus, A.D.M.E. 2015: Avian influenza A (H10N7)

virus-associated mass deaths among harbor seals. - Emerging Infectious Dis-

eases 21: 4. http://dx.doi.org/10.3201/eid2104.141675.

Borja, A., Franco, J. & Perez, V. 2000: A marine biotic index to establish the

ecological quality of soft bottom benthos within European estuarine and

coastal environments. - Marine Pollution Bulletin 40: 1100-1114.

Borja, A., Josefson, A.B., Miles, A., Muxika, I., Olsgaard, F., Phillips, G., Ro-

driguez, J.G., Rygg, B. 2007: An approach to the intercalibration of benthic

ecological status assessment in the North Atlantic eco-region, according to

the European Water Framework Directive. - Marine Pollution Bulletin 55: 42-

52.

Boutrup, S., Holm, A.G., Bjerring, R., Johansson, L.S., Strand, J., Thorling, L.,

Brüsch, W., Ernstsen, V., Ellermann, T. & Bossi, R. 2015: Miljøfremmede stof-

fer og metaller i vandmiljøet. NOVANA. Tilstand og udvikling 2004-2012.

Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 242 s. - Vi-

denskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 142.

Bruhn, A., Høgslund, S., Dahl, K., Krause-Jensen, D., Lundsteen, S., Rasmus-

sen, M.B. & Windelin, A. 2017: Ålegræs og anden vegetation på kystnær

blød bund. – Teknisk anvisning nr. M18 fra DCE – Nationalt Center for Miljø

og Energi, Aarhus Universitet. 28 s.

Cappelen, J. (red.) 2017: Danmarks klima 2016. DMI rapport 17-01. Danmarks

Meteorologiske Institut.

http://www.dmi.dk/fileadmin/user_upload/Rapporter/TR/2017/DMIRe

p17-01.pdf.

Carr, J., D’Odorico, P., McGlathery, K. & Wiberg, P. 2010: Stability and bi-

stability of seagrass ecosystems in shallow coastal lagoons: Role of feedbacks

with sediment resuspension and light attenuation. - Journal of Geophysical

Research 115: G03011. doi 10.1029/2009JG001103.

125

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Carstensen, J., Krause-Jensen, D., Dahl, K. & Henriksen, P. 2008: Macroalgae

and phytoplankton as indicators of ecological status of Danish coastal wa-

ters. National Environmental Research Institute, University of Aarhus. 90

pp. - NERI Technical Report No. 683.

Carstensen, J., Sánchez-Camacho, M., Duarte, C.M., Krause-Jensen, D. &

Marbà, M. 2011: Connecting the dots: downscaling responses of coastal eco-

systems to changing nutrients concentrations. - Environmental Science and

Technology 45: 9122-9132. doi 10.1021/es202351y.

Carstensen, J., Andersen, J.H., Gustafsson, B.G. & Conley, D.J. 2014a: Deoxy-

genation of the Baltic Sea during the last century. - Proceedings of the Na-

tional Academy of Sciences 111: 5628-5633.

Carstensen, J., Krause-Jensen, D., Josefson, A. 2014b: Development and test-

ing of tools for intercalibration of phytoplankton, macrovegetation and ben-

thic fauna in Danish coastal areas. Aarhus University, DCE – Danish Centre

for Environment and Energy, 85 pp. - Scientific Report from DCE – Danish

Centre for Environment and Energy No. 93.

Conley, D.J., Carstensen, J., Ærtebjerg, G., Christensen, P.B., Dalsgaard, T.,

Hansen, J.L.S. & Josefson, A.B. 2007: Long-term changes and impacts of hy-

poxia in Danish coastal waters. - Ecological Applications. Supplement 17(5):

165-184.

Costanza, R. m.fl. 1997: The value of the world’s ecosystem services and

natural capital. - Nature 387: 253-260.

Dahl, K. 2005: Effekter af fiskeri på stenrevs algevegetation. Et pilotprojekt

på Store Middelgrund i Kattegat. Danmarks Miljøundersøgelser. 16 s. - Faglig

rapport fra DMU nr. 526.

Dahl, K. & Carstensen, J. 2008: Tools to assess conservation status on open

water reefs in Nature-2000 areas. National Environmental Research Institute,

University of Aarhus. 25 pp. - NERI Technical Report No. 663.

Dahl, K., Göke, C., Lundsteen, S., Carstensen, J., Al-Hamdani, Z., Leth, J.O.,

Havesteen, C.W. & von Qualen, S. 2011: Seabed and habitat mapping in the

Hatter Barn area - a high risk area for shipping in the Danish Straits. BaltSea-

Plan - www.baltseaplan.eu. 54 pp. - BaltSeaPlan Report, no. 27.

http://www.baltseaplan.eu/index.php/Reports-and-

Publications;809/1#seabed.

Dahllöf, I., Strand, J., Gustavson, K. & Bjerregaard, P. 2011: Miljøfarlige stoffer

og ålekvabbe. Samlet analyse. Rapport fra Naturstyrelsen. 40 s.

Dietz, R., Teilmann, J., Damsgaard Henriksen, O. & Laidre, K. 2003: Move-

ments of seals from Rødsand seal sanctuary monitored by satellite telemetry.

Relative importance of the Nysted Offshore Wind Farm area to the seals. Na-

tional Environmental Research Institute. - NERI Technical Report 429. 44 pp.

Dietz, R., Galatius, A., Mikkelsen, L., Nabe-Nielsen, J., Rigét, F.F., Schack, H.,

Skov, H., Sveegaard, S., Teilmann, J. & Thomsen, F. 2015: Marine mammals –

Investigations and preparation of environmental impact assessment for

Kriegers Flak. Report commissioned by EnergiNet.dk. 184 pp.

126

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Doney, S.C. 2010: The growing human footprint on coastal and open ocean

biogeo-chemistry. - Science 328: 1512-1516.

Duarte, C.M. 1995: Submerged aquatic vegetation in relation to different nu-

trient regimes. - Ophelia 41: 87-112.

Duarte, C.M., Conley, D.J., Carstensen, J. & Sánchez-Camacho, M. 2009: Re-

turn to Neverland: Shifting baselines affect eutrophication restoration targets.

- Estuaries and Coasts 32: 29-36.

Duarte, C. M., Hendriks, I. E., Moore, T.S., Olsen, Y.S., Steckbauer, A., Ramajo,

L., Carstensen, J., Trotter, J.A. & McCulloch, M. 2013: Is Ocean Acidification

an Open-Ocean Syndrome? Understanding the drivers and impacts of pH

variability in the coastal ocean. - Estuaries and Coasts 36: 221-236.

Erftemeijer, P.L.A. & Lewis, R.R.R. 2006: Environmental impacts of dredging

on seagrasses: A review. Marine Pollution Bulletin 52(12): 1553-1572.

doi:10.1016/j.marpolbul.2006.09.006.

EU 2005: EQS dossier on Priority Substance No. 30 Tributyltin compounds

(TBT-ion): Substance Data Sheet for Common Implementation Strategy for

the Water Framework Directive. Final version Brussels, 15 January 2005.

EU 2006: KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1881/2006 af 19. de-

cember 2006 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende

stoffer i fødevarer, L 364 Den Europæiske Unions Tidende, 20.12.2006.

EU 2008: DIRECTIVE 2008/105/EC OF THE EUROPEAN PARLIAMENT

AND OF THE COUNCIL of 16 December 2008 on environmental quality

standards in the field of water policy, amending and subsequently repealing

Council Directives 82/176/EEC, 83/513/EEC, 84/156/EEC, 84/491/EEC,

86/280/EEC and amending Directive 2000/60/EC of the European Parlia-

ment and of the Council.

EU 2011: KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1259/2011 af 2. decem-

ber 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1881/2006 for så vidt angår

grænseværdier for dioxiner, dioxinlignende PCB’er og ikke-dioxinlignende

PCB’er i fødevarer. L 320/18 Den Europæiske Unions Tidende 3.12.2011.

EU 2013: EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2013/39/EU

af 12. august 2013 om ændring af direktiv 2000/60/EF og 2008/105/EF for så

vidt angår prioriterede stoffer inden for vandpolitikken. Den Europæiske

Unions Tidende L 226/1, 23.8.2013.

EU 2014: COMMON IMPLEMENTATION STRATEGY FOR THE WATER

FRAMEWORK DIRECTIVE (2000/60/EC). Guidance Document No. 32 on

Biota Monitoring (the Implementation of EQS

biota

) under the Water Frame-

work Directive. - Technical Report - 2014 – 083.

Faxneld, S., Danielsson, S. & Nyberg, E. 2014: Distribution of PFAS in liver

and muscle of herring, perch, cod, eelpout, arctic char, and pike from limnic

and marine environments in Sweden. - Report no. 9. Swedish Museum of

Natural History, Department of Environmental Research and Monitoring. 33

pp. http://nrm.diva-portal.org/smash/get/diva2:767385/FULLTEXT01.pdf.

127

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Fietz, K., Galatius, A., Frie, A.K., Teilmann, J., Dietz, R., Jensen, L.F., Graves,

J.A., Hall, A., McConnell, B., Gilbert, M.T.P., Olsen, M.T. 2016. Fall and rise

of grey seal (Halichoerus

grypus)

populations in northern Europe – genetic

and demographic consequences of local extinctions and re-colonizations.

Molecular Ecology 25 (17): 4097-4112.

Fossing, H. & Hansen, J.W. 2015: Vandkemi. - Teknisk anvisning nr. M02 fra

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. 19 s.

Fossing, H., Hansen, J.W., Jacobsen, H.H., Markager, S. & Møller, E.F. 2015:

Indsamling af vand- og planktonprøver i felten. - Teknisk anvisning nr. M01

fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. 17 s.

Foverskov, S., Strand, J., Jacobsen, J.A., Riemann, B., Pritzl, G., Nielsen, P.Ø.

& Aagaard, A. 1999: Bundmaling til skibe - et miljøproblem. Danmarks

Miljøundersøgelser. - TEMA-rapport fra DMU 30/1999. 48 s.

Hammond, P.S., Macleod, K., Berggren, P., Borchers, D.L., Burt, L., Cañadas,

A., Desportes, G., Donovan, G.P., Gilles, A., Gillespie, D., Gordon, J., Hiby,

L., Kuklik, I., Leaper, R., Lehnert, K., Leopold, M., Lovell, P., Øien, N., Pax-

ton, C.G.M., Ridoux, V., Rogan, E., Samarra, F., Scheidat, M., Sequeira, M.,

Siebert, U., Skov, H., Swift, R., Tasker, M.L., Teilmann, J., Van Canneyt, O. &

Vázquez, J.A. 2013: Cetacean abundance and distribution in European At-

lantic shelf waters to inform conservation and management. - Biological

Conservation 164: 107-122.

Hammond, P.S., Lacey, C., Gilles, A., Viquerat, S., Börjesson, P., Herr, H.,

Macleod, K., Ridoux, V., Santos, M.B., Scheidat, M., Teilmann, J., Vingada, J.,

Øien, N. 2017: Estimates of cetacean abundance in European Atlantic waters

in summer 2016 from the SCANS-III aerial and shipboard surveys. Final re-

port. Sea Mammal Research Unit, University of St Andrews, Scotland, UK:

https://synergy.st-andrews.ac.uk/scans3/files/2017/05/SCANS-III-

design-based-estimates-2017-05-12-final-revised.pdf

Hansen, J.L.S & Josefson, A. 2005: Biodiversitet på sedimentbunden i de indre

danske farvande. - I: Ærtebjerg m.fl. 2005: Marine områder 2004 – Tilstand

og udvikling i miljø- og naturkvaliteten. NOVANA. Danmarks Miljøunder-

søgelser. 94 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 55, s. 57-62.

Hansen, J.W. (red.) 2012: Marine områder 2011. NOVANA. Aarhus Univer-

sitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 154 s. - Videnskabelig rap-

port fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 34.

Hansen, J.W. (red.) 2015a: Marine områder 2013. NOVANA. Aarhus Univer-

sitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 142 s. - Videnskabelig rap-

port fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 123.

Hansen, J.W. (red.) 2015b: Marine områder 2014. NOVANA. Aarhus Univer-

sitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 142 s. - Videnskabelig rap-

port fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 167.

Hansen, J.W. (red.) 2016: Marine områder 2015. NOVANA. Aarhus Universitet,

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 148 s. - Videnskabelig rapport fra

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 208.

http://dce2.au.dk/pub/SR208.pdf

128

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Hansen, J.L.S., Dinesen, G., Bastardie, F., Eigaard, O.R. 2016: Notat om

effekter af fiskeri med bundslæbende redskaber på bundfaunaen i de indre

danske farvande. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi.

Härkönen, T., Hårding, K.C. & Lunneryd S.G. 1999: Age- and sex-specific

behaviour in harbour seals

Phoca vitulina

leads to biased estimates of vital

population parameters. - Journal of Applied Ecology 36 (5): 825-841.

Härkönen, T., Harding, K.C. & Heide-Jørgensen, M.-P. 2002: Rates of in-

crease in age-structured populations: A lesson from the European harbour

seals. - Canadian Journal of Zoology 80(9): 1498-1510.

Härkönen, T., Dietz, R., Reijnders, P., Teilmann, J., Harding, K., Hall, A.,

Brasseur, S., Siebert, U., Goodman, S.J., Jepson, P.D., Rasmussen, T.D. &

Thompson, P. 2006: A review of the 1988 and 2002 phocine distemper virus

epidemics in European harbour seals. - Diseases of Aquatic Organisms 68:

115-130.

Härkönen, T., Harding, K., Rasmussen, T.D., Teilmann, J. & Dietz, R. 2007a:

Age- and Sex-specific Mortality Patterns in an Emerging Wildlife Epidemic:

the Phocine Distemper in European Harbour Seals. - PLoS ONE 9: 1-4.

Härkönen, T., Brasseur, S., Teilmann, J., Vincent, C., Dietz, R., Abt, K.,

Reijnders, P., Thompson, P., Harding, K. & Hall, A. 2007b: Status of grey

seals along mainland Europe from the Southwestern Baltic to France. -

NAMMCO Scientific Publications 6: 57-68.

Härkönen, T., Bäcklin, B.M., Barrett, T., Bergman, A., Corteyn, M., Dietz, R.,

Harding, K.C., Malmsten, J., Roos, A. & Teilmann, J. 2008: Mass mortality in

harbour seals and harbour porpoises caused by an unknown pathogen. -

Veterinary Record 162: 155-156.

HELCOM 2016: Draft guidelines for biological effect monitoring – imposex

and intersex. Presented by Sweden at HELCOM STATE & CONSERVATION

meeting 4-2016, document 2MA-5.

HELCOM 2017: Metals (lead, cadmium and mercury). HELCOM Core Indi-

cator Report. Online 6.7.2017:

http://www.helcom.fi/Core%20Indicators/Heavy%20Metals_HELCOM%2

0core%20indicator_HOLAS%20II%20component.pdf

Houston, B.E., Rooke, A.C., Brownscombe, J.W., Fox M.G. 2014: Overwinter

survival, energy storage and reproductive allocation in the invasive round

goby (Neogobius

melanostomus)

from a river system. - Ecology of Freshwater

Fish 23: 224-233.

Høgslund, S., Dahl, K., Krause-Jensen, D., Lundsteen, S., Rasmussen, M.B. &

Windelin, A. 2014: Makroalger på kystnær hårdbund. Teknisk anvisning nr.

M12 fra DCE -Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. 27 s.

ICES 2012: Report of the Working Group on Biological Effects of Contami-

nants (WGBEC), SCICOM STEERING GROUP ON HUMAN INTERAC-

TIONS ON ECOSYSTEMS, ICES CM 2012/SSGHIE:04.

129

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

ICES 2016: Working Group on Bycatch of Protected Species (WGBYC), 1-5

February 2016, ICES HQ, Copenhagen, Denmark. ICES CM 2016/ACOM:27.

s. 82.

Jakobsen, H.H. & Fossing, H. 2015: Fytoplankton. Teknisk anvisning nr. M09

fra DCE - National Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. 29 s.

Jensen, L.F., Galatius, A. & Teilmann, J. 2015: First record of a new born grey

seal pup (Halichoerus

grypus)

in the Danish Wadden Sea since the 16th century.

- Marine Biodiversity Records 8: e131.

Jensen, M.H. & Holm, I. 2016: Notat om overvågningsresultater i Lillebælt

efter gødningsudslip. Miljø- og Fødevareministeriet, Styrelsen for Vand- og

Naturforvaltning (SVANA).

Jepsen, P.U. 2005: Forvaltningsplan for spættet sæl (Phoca

vitulina)

og gråsæl

(Halichoerus

grypus)

i Danmark. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen.

Josefson, A. & Göke, C. 2013: Disentangling the effects of dispersal and salinity

on beta diversity in estuarine benthic invertebrate assemblages. – Journal of

Biography 40: 1000-1009.

Josefson, A. & Hansen, J.L.S. 2004: Species richness of benthic macrofauna in

Danish estuaries and coastal areas. - Global Ecology and Biogeography 13:

273-288.

Josefson, A.B., Blomqvist, M., Hansen, J.L.S., Rosenberg, R. & Rygg, B. 2009:

Assessment of marine quality change in gradients of disturbance: Compari-

son of different Scandinavian multi-metric indices. - Marine Pollution Bulle-

tin 58: 1263-1277.

Kaas, H. & Markager S. (red.) 1998: Teknisk anvisning for marin overvåg-

ning. Danmarks miljøundersøgelser.

Kaas, H., Moestrup, Ø., Larsen, J. & Henriksen, P. 1999: Giftige alger og al-

geopblomstringer. Danmarks Miljøundersøgelser. - TEMA-rapport fra DMU

27/1999. 64 s.

Knudsen-Leerbeck, H., Mantikci, M., Bentzon-Tilia, M., Jo-Traving, S., Rie-

mann, L., Hansen, J.L.S., Markager, S. 2017: Seasonal dynamics and bioavai-

lability of dissolved organic matter in two contrasting temperate estuaries. –

Biogeochemistry 134: 217-236.

Krause-Jensen, D., Pedersen, M.F. & Jensen, C. 2003: Regulation of eelgrass

(Zostera

marina)

cover along depth gradients in Danish coastal waters. - Estu-

aries 26: 866-877.

Krause-Jensen, D., Greve, T.M. & Nielsen, K. 2005: Eelgrass as a bioindicator

under the European Water Framework Directive. - Water Resources Manage-

ment 19: 63-75.

Krause-Jensen, D., Carstensen, J., & Dahl, K. 2007: Total and opportunistic

algal cover in relation to environmental variables. - Marine Pollution Bulletin

55: 114-125.

130

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Krause-Jensen, D., Markager, S. & Dalsgaard, T. 2012: Benthic and pelagic

primary production in different nutrient regimes. - Estuaries and Coasts 35:

527-545.

Krog, J.S., Hansen, M.S., Holm, E., Hjulsager, C.K., Chriél, M., Pedersen, K.,

Andresen, L.O., Abildstrøm, M., Jensen, T.H., Larsen, L.E. 2015: Influenza A

(H10N7) virus in dead harbor seals, Denmark. – Emerging Infectious Dis-

eases 21: 4. http://dx.doi.org/10.3201/eid2104.141484.

Krumhansl KA, Okamoto DK, Rassweiler A, Novak M, Bolton JJ,

Cavanaugh KC, Connell SD, Johnson CR, Konar B, Ling SD, Micheli F,

Norderhaug KM, Pérez-Matus A, Sousa-Pinto I, Reed DC, Salomon AK,

Shears NT, Wernberg T, Anderson RJ, Barrett NS, Buschmann AH, Carr

MH, Caselle JE, Derrien-Courtel S, Edgar GJ, Edwards M, Estes JA, Goodwin

C, Kenner MC, Kushner DJ, Moy FE, Nunn J, Steneck RS, Vásquez J, Watson

J, Witman JD, Byrnes JEK. 2016: Global patterns of kelp forest change over

the past half-century. Proceedings of the National Academy of Sciences 113:

13785-13790. doi: 10.1073/ pnas.1606102113.

Larsen, M.M 2013a: Miljøfarlige stoffer i fisk. Teknisk anvisning nr. M25 fra

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. 15 s.

Larsen, M.M. 2013b: Miljøfarlige stoffer i muslinger. Teknisk anvisning nr.

M22 fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. 12 s.

Larsen, M.M. 2013c: Miljøfarlige stoffer i sediment. Teknisk anvisning nr.

M24 fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. 12 s.

Little, C. & Kitching, J.A. 1996: The biology of rocky shores. Oxford University

Press Inc., New York, 240 pp.

Lundsteen, S. & Dahl, K. 2016: Fauna på kystnær hårdbund. Teknisk anvis-

ning nr. M17 fra DCE - National Center for Miljø og Energi, Aarhus Univer-

sitet. 23 s.

Lyngsgaard, M.M., Markager, S. & Richardson, K. 2014: Changes in the ver-

tical distribution of primary production in response to land-based nitrogen

loading. - Limnology and Oceanography 59 (5): 1679-1690.

Markager, S. & Fossing, H. 2015: Primærproduktion. Teknisk anvisning nr.

M08 fra DCE - National Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. 18 s.

McGlathery, K.J., Reynolds, L.K., Cole, L.W., Orth, R.J., Marion, S.R. &

Schwarzschild, A. 2012: Recovery trajectories during state change from bare

sediment to eelgrass dominance. - Marine Ecology Progress Series 448: 209-221.

Miljø- og Fødevareministeriet 2016: BEK nr 439 af 19/05/2016. Bekendtgørelse

om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande

og grundvand.

Miljøstyrelsen 1984: NPO-redegørelsen.

Miljøstyrelsen 1989: Vandmiljøplanens overvågningsprogram. Miljøprojekt nr.

115, 64 s.

131

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Miljøstyrelsen 1993: Vandmiljøplanens overvågningsprogram 1993-1997. Re-

degørelse fra Miljøstyrelsen nr. 2/1993, 168 s.

Miljøstyrelsen 2000: NOVA. Nationalt program for overvågning af vandmil-

jøet 1998-2003. - Redegørelse fra Miljøstyrelsen nr. 1/2000, 397 s.

Muxika, I., Borja, A. & Bonne, W. 2005: The suitability of marine biotic index

(AMBI) to new impact sources along European coasts. - Ecological indicators

5: 19-31.

Nielsen, T.G. & Hansen, P.J. 1999: Dyreplankton i danske farvande. Dan-

marks Miljøundersøgelser. - TEMA-rapport fra DMU 28/1999. 64 s.

Nyström, M., Norström, A.V., Blenckner, T., de la Torre-Castro, M., Eklöf,

J.S., Folke, C., Österblom, H., Steneck, R.S., Thyresson, M. & Troell, M. 2012:

Con-fronting feedbacks of degraded marine ecosystems. - Ecosystems 15:

695-710. doi 10.1007/s10021-012-9530-6.

Olesen, B. & Sand-Jensen, K. 1994: Patch dynamics of eelgrass. - Marine Eco-

logy Progress Series 106: 147-156.

Olsen, M.T., Andersen, S.M., Teilmann, J., Dietz, R., Edrén, S.M.C., Linnet, A.

& Harkonen, T. 2010: Status of the harbour seal (Phoca

vitulina)

in southern

Scandinavia. - NAMMCO Scientific Publications 8: 77-94.

Olsen, M.T., Andersen, L.W., Dietz, R., Teilmann, J., Härkönen, T. &

Siegismund, H.R 2014: Integrating genetic data and population viability

analyses for the identification of harbor seal (Phoca

vitulina)

populations and

management units. - Molecular Ecology 23: 815-831.

OSPAR 2005: 2005 Assessment of data collected under the Co-ordinated En-

vironmental Monitoring Programme (CEMP). OSPAR Commission. - Assess-

ment and Monitoring Series, Publication Number 2005/235, 115 pp.

http://www.ospar.org/documents?v=7017.

OSPAR 2009: CEMP assessment report: 2008/2009. Assessment of trends and

concentrations of selected hazardous substances in sediments and biota.

Monitoring and Assessment Series, Publication Number 390/2009, 78 pp.

http://qsr2010.ospar.org/media/assessments/p00390_2009_CEMP_assess

ment_report.pdf.

OSPAR 2013: Background document and technical annexes for biological ef-

fects monitoring, Update 2013. OSPAR Commission. Monitoring and As-

sessment Series. Publication Number 589/2013.

OSPAR 2016a: Mercury assessment in the marine environment. Assessment

criteria comparison (EAC/EQS) for mercury. - Hazardous Substances and

Eutrophication series no. 679 (tilgængelig på www.ospar.org).

OSPAR 2016b: http://dome.ices.dk/OSPARMIME2016/main.html.

OSPAR 2017: Proposal for a new Agreement on contaminants’ criteria and

methods for the Intermediate Assessment 2017. HASEC 17/4/7.

132

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Pedersen, M.F. & Borum, J. 1997: Nutrient control of estuarine macroalgae:

growth strategy and the balance between nitrogen requirements and uptake.

- Marine Ecology Progress Series 161: 155-163.

Pommer, C.D., Olesen, M., Hansen, J.L.S. 2016: Impact and distribution of

bottom trawl fishing on mud-bottom in the Kattegat. – Marine Ecology Pro-

gress Series 548: 47-60.

Pulido, C. & Borum, J. 2010: Eelgrass (Zostera

marina)

tolerance to anoxia. -

Journal of Experimental Marine Biology and Ecology 385: 8-13.

Queirós, A.M., Strong, J.A., Mazik, K.,Carstensen, J., Bruun, J., Somerfield,

P.J., Bruhn, A. ,Ciavatta, S., Flo, E., Bizsel, N., Özaydinli,

M., Chuševe,˙ R.,

Muxika, I., Nygård, H., Papadopoulou, N., Pantazi, M. & Krause-Jensen, D.

2016: An objective framework to test the quality of candidate indicators of

good environmental Status. – Frontiers in Marine Science 3: 73.

doi: 10.3389/fmars.2016.00073.

Riemann, B., Carstensen, J., Dahl, K., Fossing, H., Hansen, J.W., Jakobsen,

H.H., Josefson, A.B., Krause-Jensen, D., Markager, S., Stæhr, P.A., Timmer-

mann, K., Windolf J. & Andersen, J.H. 2016: Recovery of Danish coastal eco-

systems after reductions in nutrient loading: A holistic ecosystem approach.

- Estuaries and Coast 39: 82-97.

doi 10.1007/s12237-015-9980-0.

Ries, E.H., Hiby, L.R. & Reijnders, P. J. H. 1998: Maximum likelihood popu-

lation size estimation of harbour seals in the Dutch Wadden Sea based on a

mark-recapture experiment. - Journal of Applied Ecology 35: 332-339.

Roca, G., Alcoverro, T., Krause-Jensen, D., Balsby, T.J.S., van Katwijk, M.M.,

Marba, N., Santos, R., Arthur, R., Mascaro, O., Fernandez-Torquemada, Y.,

Perez, M., Duarte, C.M. & Romero, J. 2016: Response of seagrass indicators

to shifts in environmental stressors: A global review and management syn-

thesis. - Ecological Indicators 63: 310-323. doi:10.1016/j.ecolind.2015.12.007.

SAMBAH 2017: SAMBAH - FINAL Report. LIFE Project Number: LIFE08

NAT/S/000261. Kolmårdens Djurpark AB, SE-618 92 Kolmården, Sweden.

77 pp.

Sand-Jensen, K. & Borum J. 1991: Interactions among phytoplankton, pe-

riphyton and macrophytes in temperate freshwater and estuaries. - Aquatic

Botany 41: 137-175.

Stancheva, M., Merdzhanova, A., Petrova, E. & Petrova, D. 2013: Heavy metals

and proximate composition of Black Sea sprat (Sprattus

sprattus)

and goby

(Neogobius

melanostomus).

- Bulgarian Journal of Agricultural Science 19 (Sup-

plement 1): 35-41.

Strand, J. 2013a: Imposex og intersex i havsnegle. Aarhus Universitet, DCE -

Nationalt Center for Miljø og Energi. Teknisk anvisning fra Det Marine Fag-

datacenter, DCE, nr. M27, ver. 1.

Strand, J. 2013b: Biologisk effektmonitering i fisk. Aarhus Universitet, DCE -

Nationalt Center for Miljø og Energi. Teknisk anvisning fra Det Marine Fag-

datacenter, DCE, nr. M26 ver. 1.

133

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Strand, J. & Dahllöf, I. 2013: Biologisk effektmonitering i muslinger. Aarhus

Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi. Teknisk anvisning

fra Det Marine Fagdatacenter, DCE, nr. M28, ver. 2.

Stæhr, P. & Borum, J. 2011: Seasonal acclimation in metabolism reduces light

requirements of eelgrass (Zostera

marina).

- Journal of Experimental Marine

Biology and Ecology 407: 139-146.

Sveegaard, S., Galatius, A., Dietz, R., Kyhn, L.A., Koblitz, J.C., Amundin, M.,

Nabe-Nielsen, J., Sinding, M.H.S., Andersen, L.W., Teilmann, J. 2015: Defin-

ing management units for cetaceans by combining genetics, morphology,

acoustics and satellite tracking. - Global Ecology and Conservation 3: 839-850.

Svendsen, L.M., Bijl, L. van der, Boutrup, S. & Norup, B. (red.) 2004: NO-

VANA. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen.

Programbeskrivelse - del 2. Danmarks Miljøundersøgelser. 128 s. - Faglig rap-

port fra DMU nr. 508.

Tanakol, R., Yazici Z., Sener E. & Sencer E. 1999: Fatty Acid Composition of

19 Species of Fish from the Black Sea and Marmara Sea. - Lipids 34: 291-297.

Tegner, M.J. & Dayton, P.K. 2000: Ecosystem effects of fishing in kelp forest

communities. - ICES Journal of Marine Science 57 (3): 579-589.

Teilmann, J., Riget, F. & Härkönen, T. 2010: Optimising survey design for

Scandinavian harbour seals: Population trend as an ecological quality ele-

ment. - ICES Journal of Marine Science 67: 952-958.

Thodsen, H., Windolf, J., Rasmussen, J., Bøgestrand, J., Larsen, S.E., Torn-

bjerg, H., Ovesen, N.B., Kjeldgaard, A. & Wiberg-Larsen, P. 2016: Vandløb

2015. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og

Energi, 68 s. – Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Energi nr. 206. http://dce2.au.dk/pub/SR206.pdf.

Vang, T. & Hansen, J.W. 2015. Ilt i vandsøjlen. Teknisk anvisning nr. M04 fra

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. 12 s.

Vinther, M. & Larsen, F. 2004: Updated estimates of harbour porpoise (Pho-

coena phocoena)

bycatch in the Danish North Sea bottom-set gillnet fishery. -

Journal of Cetacean Research and Management 6: 19-24.

Waycott, M., Duarte, C.M., Cattuthers, T.J.B., Orth, R.J., Dennison, W.C.,

Olayarnik, S., Calladine, A., Fourqurean, J.W., Heck, K.L., Hughes, A.R.,

Kenrick, G.A., Kenworthy, W.J., Short, F.T. & Williams, S. 2009: Accelerating

loss of seagrasses across the globe threatens coastal ecosystems. - PNAS 106

(30): 12377-12381.

WHO 2005: The 2005 World Health Organization Reevaluation of Human

and Mammalian Toxic Equivalency Factors for Dioxins and Dioxin-Like

Compounds. – Toxicological Sciences 2006, 93(2): 223-241.

134

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Bilag 1 - Beskrivelse af anvendte indeks og

korrektioner for klimatiske variationer

Jacob Carstensen

Næringsstofkoncentrationer, klorofyl og sigtdybde

Tresidet variansanalyse for stations-, måneds- og årsvariation

Koncentrationer af næringsstoffer blev analyseret ved hjælp af en tresidet va-

riansanalyse. Alle koncentrationer er før analysen blevet logaritmisk transfor-

meret af følgende årsager:

•

Stations-, måneds- og årsvariation (tre faktorer) forventes at have en mul-

tiplikativ effekt på koncentrationerne af næringsstoffer og klorofyl, hvilket

betyder, at sæsonvariationen skalerer med år til år variationen og statio-

ner. Dette har erfaringsmæssigt vist sig at være en bedre beskrivelse end

additive effekter. Ved logaritmisk transformation kan multiplikative effek-

ter analyseres med en additiv model.

•

Store koncentrationer har større variationer end små koncentrationer. Ved

logaritmisk transformering opnås varianshomogenitet.

•

Residualerne fra en variansanalyse uden transformation vil have en højre-

skæv fordeling. Ved logaritmisk transformation bliver residualerne fra va-

riansanalysen tilnærmelsesvis normalfordelte.

De logaritmisk transformerede koncentrationer deles op i variationer, som kan

tilskrives stationsafhængighed (STATION), sæsonvariation (MÅNED) og år-til-

år variation (ÅR). Der er kun medtaget hovedeffekter i modellen, dvs. ingen

krydseffekter.

log(C) = STATION

+ÅR

+MÅNED

ijk

hvor e

ijk

∈

N(0,

)

Hovedeffekterne, som estimeres ved hjælp af modellen, har følgende fortolk-

ning:

•

STATION

er middelniveauet for de enkelte stationer, når der er taget

højde for år til år variationen og sæsonvariationen.

•

ÅR

er middelniveauet for de enkelte år, som indgår i analysen, når der er

taget højde for den stationsafhængige variation og sæsonvariationen.

•

MÅNED

er middelniveauet for årets 12 måneder, når der er taget højde

for den stationsafhængige variation og år-til-år variationen.

Hovedvariationerne er signifikante for alle næringsstoffer og klorofyl. Resi-

dualerne fra variansanalysen er dernæst afbildet i histogrammet, hvilket har

vist, at residualerne tilnærmelsesvist er normalfordelte.

Efterfølgende er de estimerede hovedeffekter transformeret tilbage vha. ex-

ponential funktionen. Hvis

er middelværdien og

er spredningen på de

estimerede hovedeffekter af de log-transformerede data, bliver den geometri-

ske middelværdi

for de utransformerede data

(

)

Et approksimativt 95 % konfidensinterval for den geometriske middelværdi fås

som:

135

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

[

exp(

−

)

;

exp(

)

]

Eksempelvis estimeres af variansanalysen, at middelniveauet for log(DIN) i bundvan-

det i 2015 var normalfordelt N(4,14;0,044

), hvilket ved transformationen

ovenfor giver, at middelniveauet for DIN er 62,79 µg N l

-1

med et 95 % kon-

fidensinterval på [57,45;68,63].

Korrektioner for klimatiske variationer

Ferskvandsafstrømningen er den vigtigste klimatiske faktor, som påvirker næ-

ringsstofkoncentrationerne, og afstrømningen blev derfor anvendt til at kor-

rigere for klimatiske variationer. Der er udvalgt perioder for de forskellige

næringsstoffer, hvor der med rimelighed kan forventes at være en forholdsvis

entydig sammenhæng mellem koncentrationer og ferskvandsafstrømning.

Relationerne mellem afstrømning og middelkoncentrationerne af DIN på ba-

sis af årene 1989-97 var særdeles gode i fjorde og kystvande (figur

B1.1),

hvil-

ket er forventeligt, idet størstedelen af kvælstoftilførslen stammede fra diffuse

kilder og dermed afstrømningen. Det må ligeledes forventes, at virkemidlerne

i Handlingsplanen for Bæredygtigt Landbrug (vedtaget i 1991) først har haft

en effekt på den diffuse tilførsel af kvælstof og fosfor fra midten af 1990’erne.

For DIP blev årene 1998-2016 udeladt af samme årsag som for kvælstof sam-

men med årene 1989-1991, hvor punktkildebidraget stadig var relativt stort.

Det markante skift omkring 1998 er ikke observeret for DSi, men til gengæld

er 1989 og 1990 udeladt, da detektionsgrænserne for mange af målingerne på

amtsstationerne var meget høje og derfor påvirker middelkoncentrationerne.

Da næringsstofkoncentrationerne i fjorde og kystvande havde et meget ka-

rakteristisk skift i forhold til afstrømningen efter 1997, blev de samme kriterier

for valg af data til bestemmelse af relationer benyttet for åbne farvande. For

DIN og DIP blev relationerne forbedret, men de blev dog ikke statistisk signi-

fikante (figur

B1.2).

Alle år blev benyttet for DSi, da der ikke var noget karak-

teristisk skift omkring 1998.

I de åbne indre farvandes bundvand (≥ 15 m) blev de samme kriterier for valg

af data til bestemmelse af relationer benyttet som for overfladevand. For DIN

og DSi gav dette statistisk signifikante sammenhænge med afstrømningen,

hvorimod DIP ikke viste nogen stærk sammenhæng med afstrømningen (fi-

gur B1.3).

136

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Figur B1.1.

Årsmiddelkoncentrationer for DIN, DIP, DSi og sigtdybde i fjorde og kystvande mod afstrømning. Årene 1998-

2016 er markeret med åbne cirkler for DIN, DIP og sigtdybde. For DIP er årene 1989-1991 markeret med åbne firkanter, og for

DSi er årene 1989 og 1990 markeret med åbne cirkler.

137

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Figur B1.2.

Årsmiddelkoncentrationer for DIN, DIP, DSi og sigtdybde i overfladevand for åbne havområder (0-10 m) mod af-

strømning. Årene 1998-2016 er markeret med åbne trekanter for DIN, DIP og sigtdybde, og for DIP er årene 1989, 1990 og

1991 markeret med åbne firkanter.

138

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Figur B1.3.

Årsmiddelkoncentrationer for DIN, DIP og DSI for bundvand (≥ 15 m) i åbne indre havområder mod afstrømning.

Årene 1998-2016 er markeret med åbne trekanter for DIN og DIP, og for DIP er årene 1989, 1990 og 1991 markeret med åbne

firkanter.

139

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

Bilag 2 - Dataanalyser – bundplanter

Jacob Carstensen & Annette Bruhn

Inddeling af ålegræstransekter i områder og farvandstyper

Ålegræstransekterne blev inddelt i fire farvandstyper: ’kystvande’, ’yderfjorde’,

’inderfjorde’ og ’Limfjorden’. Inddelingen blev lavet ud fra det hydrologiske

referencesystem. Mange af områderne indgår i flere farvandstyper, hvilket

skyldes, at inddelingen er foretaget baseret på de enkelte transekter.

Kystvande

Aarhus Bugt

Bornholm

Ebeltoft Vig

Endelave

Faxe Bugt

Femern Bælt

Grenå Kyst

Hevring Bugt

Hjelm Bugt

Horsens Fjord (ud for)

Jammerland Bugt

Kattegat centralt

Kattegat nord

Kattegat syd

Køge Bugt

Lillebælt nord

Lillebælt centralt

Lillebælt syd

Læsø

Musholm Bugt

Nivå Bugt

Nord for Sjælland

Samsø vest

Sejerø Bugt

Skagerrak

Smålandsfarvandet

Storebælt nord

Storebælt syd

Øresund

Øresund nord (tragten)

Ålbæk Bugt

Yderfjorde

Aabenraa Fjord

Aarhus Bugt

Als Sund

Bøgestrømmen

Det Sydfynske Øhav

Flensborg Fjord

Guldborgsund

Horsens Fjord

Kalundborg Fjord

Karrebæksminde Bugt

Kolding Fjord

Lunkebugten

Mariager Fjord

Nakskov Fjord

Nyborg Fjord

Odense Fjord

Roskilde Fjord

Stavns Fjord

Storstrømmen

Thurø

Vejle Fjord

Isefjord yderbredning

Inderfjorde

Aarhus Bugt

Aabenraa Fjord

Augustenborg Fjord

Dybsø Fjord

Flensborg Fjord

Genner Fjord

Guldborgsund

Haderslev Fjord

Helnæs Bugt

Holbæk Fjord

Holckenhavn Fjord

Horsens Fjord

Isefjord Inderbredning

Karrebæk Fjord

Kertinge Nor/Kerteminde Fjord

Knebel Vig

Kolding Fjord

Korsør Nor

Lammefjord

Lillestrand

Lindelse Nor

Mariager Fjord

Nakkebølle Fjord

Odense Fjord

Præstø Fjord

Randers Fjord

Ringkøbing Fjord

Roskilde Fjord

Tempelkrog

Vadehavet

Vejle Fjord

Limfjorden

Hjarbæk Fjord

Langerak

Limfjorden nord for Mors

Limfjorden syd for Mors

Lovns Bredning

Løgstør Bredning

Nibe-Gjøl Bredning

Nissum Bredning

Risgårde Bredning

Skive Fjord

140

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

[Tom side]

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 192: Rapporten Marine Områder 2016 – NOVANA

MARINE OMRÅDER 2016

NOVANA

I 2016 var der status quo for nogle parametre i forhold til de

senere års positive udvikling i havmiljøet, mens der var en

mindre tilbagegang for andre parametre. Året var

karakteriseret ved en

høj

afstrømning og dermed

en stor

tilførsel af næringsstoﬀer fra land i starten af året (og

slutningen af 2015), relativt høje temperaturer og vind

vekslende mellem kortere perioder med en del vind og

længere perioder med svag vind. Til trods for den store

afstrømning i årets start var næringsstofkoncentrationerne

hovedsageligt lave, og i enkelte tilfælde de hidtil laveste

siden 1989. Væksten (primærproduktion) og mængden af

planteplankton (klorofyl) var forøget i forhold til niveauet for

de seneste år, mens vandets klarhed var gennemsnitligt for

perioden siden midten af 1990’erne. Forholdene i de frie

vandmasser var således samlet set dårligere end i perioden

2012-2015. Ålegræssets generelt positive udvikling i de

senere år stagnerede i nogle områder, mens der var en

mindre tilbagegang i andre områder. Dækningsgraden

(total) af makroalger i kystvande og på stenrev var forøget i

forhold til 10 år tidligere, mens udviklingen var stagneret i

fjordene. Der var indikationer på, at forholdene for

bundfaunaen generelt var dårligere i de mere åbne farvande

(Nordsøen/Skagerrak) end i de kystnære indre farvande.

Bestanden af spættet sæl er mangedoblet over en længere

årrække, men den har været rimelig stabil de seneste år, hvor

bestanden af gråsæl er forøget markant. Tætheden af

marsvin varierer meget fra år til år, men overordnet ser

bestandene i Nordsøen og de indre danske farvande ud til at

være stabile, mens bestanden i Østersøen er kritisk truet. Til

trods for de senere års observerede forbedringer af

miljøtil-

standen viste udviklingen i 2016, at de danske farvande

fortsat er meget sårbare over for påvirkninger og endnu langt

fra målet om en stabil god miljøtilstand.

Ud over belastningen med næringsstoﬀer (eutroﬁering)

påvirkes miljøtilstanden negativt af mange andre forhold

såsom

ﬁskeri,

klimaforandringer og miljøfarlige stoﬀer. De

ﬂeste

miljøfarlige stoﬀers koncentration var på niveau med

eller lavere end tidligere, men koncentrationerne af enkelte

tungmetaller (kviksølv, bly og cadmium) samt bromerede

ﬂ

ammehæmmere

(PBDE) var

ﬂere

steder så høje, at disse

stoﬀer kan have uønskede

eﬀekter

i vandmiljøet.

Sammenfattende viser data fra det nationale overvåg-

ningsprogram, at indsatsen for at sikre et bedre havmiljø

virker. Men havmiljøet er forsat under stort pres og respon-

derer kun langsomt på de forbedrende tiltag.

ISBN: 978-87-7156-303-0

ISSN: 2244-9981