MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 181: Henvendelse af 8/1-18 fra Dansk Affaldsforening om forslag om socialøkonomiske reparationsvirksomheder på affaldsområdet

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 181
Offentligt

FORSLAG: SOCIO-ØKONOMISKE REPARATIONSVIRKSOMHEDER

Er der liv efter genbrugs-

pladsen?

Forslag: Kommunerne skal kunne oprette socio-økonomiske repa-

rationsvirksomheder for at styrke den cirkulære økonomi

Alt for mange produkter, der stadig kan bruges, ender som affald. Samtidig

har tusindvis af borgere vanskeligt ved at finde fodfæste på arbejdsmarke-

det. Derfor foreslår Dansk Affaldsforening at give kommuner og kommu-

nale affaldsselskaber mulighed for at oprette socialøkonomiske reparati-

onsvirksomheder, der kan give affaldet nyt liv og samtidig løfte borgere,

der har haft det svært. Målet er at udvikle den cirkulære økonomi og derfor

skal kommunerne samtidig have udvidede muligheder for at arbejde med

elektronik, der udgør det største problem for miljøet.

Borgerne afleverer hver dag masser af genstande på genbrugspladserne, der

stadig virker fint eller nemt kan repareres. Det gælder alle slags produkter – bl.a.

møbler, cykler, tøj, kaffemaskiner, blendere, radioer mm. Hvis Danmark skal ud-

vikle den cirkulær økonomi, skal produkterne have nyt liv og tilbage i brug.

Miljømæssigt set er særligt elektronik et problem, hvis det bliver til affald. Elektro-

nikprodukter kræver store mængder olie, metaller, vand, energi og sjældne

grundstoffer at producere. 1 ud af 4 af de elektronikprodukter, som borgerne afle-

verer på genbrugspladsen hvert år, virker stadig. Værdien af produkterne er på

op mod 140 mio. kr. Dertil kommer, at op til 50% af de øvrige produkter ”virker

med mindre problemer eller ”kan repareres”. Det viser tal fra Syddansk Universi-

tet

I en cirkulær økonomi er det afgørende, at produkterne bruges til det formål, de

er lavet til, så længe som muligt. På den måde fastholder de den højest mulige

værdi økonomisk og miljømæssigt. Eksempelvis bør en cykel forblive en cykel så

længe som muligt. Hvis en cykel repareres og genbruges, sparer miljøet de 380

kg. ressourcer, det kræver at producere en ny. Det samme gælder eksempelvis

et TV, som bør genbruges som TV og ikke smides ud og kværnes i stykker, som

det sker med størstedelen af elektronikken i dag.

Borgerne bakker op om at styrke reparation og genbrug, der forebygger ressour-

cespild. 77% af de europæiske forbrugere gerne vil have deres produkter repare-

ret

26.12.2017

Side 1 af 5

Dansk Affaldsforening

Vodroffsvej 59, 1

1900 Frederiksberg C

Tlf.: 72 31 20 70

danskaffaldsforening.dk

Circular Economy in E-waste Management: Resource Recovery and Design for End-of-Life, Keshav

Parajuyi, SDU 2017

Eurobarometer

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 181: Henvendelse af 8/1-18 fra Dansk Affaldsforening om forslag om socialøkonomiske reparationsvirksomheder på affaldsområdet

I Belgien har politikerne gjort det muligt at etablere

De Kringwinkel (cirkulær bu-

tik)

. Det er en social-økonomisk non-profit virksomhed, hvor borgere, der har

vanskeligt ved at komme ind på arbejdsmarkedet, reparerer næsten alle slags

produkter og sælger dem med garantiperiode i forskellige byer

. I 2013 var der i

Flandern 113 butikker med 5000 ansatte, der tog i mod 4,6 mio. kunder

Det potentiale er også tilstede i Danmark., hvor der er i 2. kvartal 2017 var

727.677 mennesker på offentlig forsørgelse (SU-modtagere fratrukket) – heraf

185.257 på øvrige ydelser, der dækker over bl.a. kontanthjælpsmodtagere, syge-

dagpengemodtagere, borgere i ressourceforløb, jobafklaring mv

. Udover de

økonomiske gevinster ved genbrug for borgerne, har samfundet også en økono-

miske fordel på 202.880 kr. ved at flytte en borger fra forsørgelse til beskæfti-

gelse med lav løn

Side 2 af 5

Forslag: Nye socialøkonomiske reparationsvirksomheder

Derfor foreslår Dansk Affaldsforening, at kommuner og affaldsselskaber skal

have mulighed for at oprette social-økonomiske reparationsvirksomheder på af-

faldsområdet. Det bør i høj grad ske i samarbejde med andre aktører – herunder

private virksomheder. Virksomhederne skal kunne reparere eksempelvis cykler,

borde, stole og andre møbler samt tøj og forskellige tekstiler.

Reparation flugter med de opgaver og det ansvar, kommunerne løfter på affalds-

området i dag, da affaldsbekendtgørelsen forpligter kommunerne til at bringe res-

sourcerne så højt op i det såkaldte affaldshierarki som muligt. Allerede i dag har

kommunerne muligheder for at understøtte genbrug. Bl.a. har Ankestyrelsen

netop har vurderet, at kommunerne gerne må drive genbrugsbutikker

Social-økonomiske reparationsvirksomheder kan bidrage til at flytte udsatte bor-

gere tættere på arbejdsmarkedet. Kommunale affaldsselskaber arbejder i forve-

jen med flere bundlinjer og skal balancere økonomi, miljø og andre samfunds-

mæssige hensyn. Derfor har de solid erfaring med særlige ansættelser, der bi-

drager til at løfte kompetencerne hos personer, der har svært ved at finde fodfæ-

ste på arbejdsmarkedet.

De brugbare genstande, borgerne smider i containerne på genbrugspladserne,

kan fortsat sælges i de kommunale genbrugsbutikker, men en egentlig dansk

pendant til

De Kringwinkel

kan næppe etableres indenfor de nuværende rammer.

Det er nødvendigt at kunne opbygge kapacitet i form af know how, erfaring og

kompetencer, når det gælder eksempelvis cykler og vaskemaskiner.

http://www.rreuse.org/rreuse-members-meeting-in-ghent-belgium/

http://www.uwkringwinkel.be/nl/home

https://www.retaildetail.eu/en/news/algemeen/more-customers-and-turnover-kringwinkel

http://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=24316

http://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_63806/cf_202/Borgere_og_virksomheder_i_centrum_-_et_ud-

spil_til_.PDF

https://www.danskaffaldsforening.dk/nyheder/pressemeddelelse/ankestyrelsen-kommuner-maa-

gerne-drive-genbrugsbutikker

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 181: Henvendelse af 8/1-18 fra Dansk Affaldsforening om forslag om socialøkonomiske reparationsvirksomheder på affaldsområdet

Principper bag virksomhederne

Dansk Affaldsforening forestiller sig, at reparationsvirksomhederne etableres ud

fra nogle simple principper:

•

Reparation af udtjente produkter:

Reparationsvirksomhederne skal repa-

rere produkter, som borgerne har afleveret på genbrugspladserne. Hvis bor-

gerne ønsker at sælge eller få repareret produkter til eget brug, kan de frit af-

levere dem hos private aktører såsom cykelmekanikere eller lignende. Kom-

muner og affaldsselskaber skal ikke konkurrere med de traditionelle reparati-

onsvirksomheder, men fokusere på at give selve affaldet nyt liv.

•

Afsøge lokale muligheder for samarbejde:

Kommuner og affaldsselskaber

skal afsøge mulighederne for samarbejde med lokale samarbejdspartnere –

herunder virksomheder, der ønsker at samarbejde om opbygningen og driften

af den socio-økonomiske virksomhed. Såfremt det ikke er muligt at finde lo-

kale partnere, skal kommunen have mulighed for at etablere og drifte virksom-

heden alene.

•

Samarbejde med cirkulære virksomheder eller start ups:

De socialøkono-

miske virksomheder kan samarbejde med traditionelle virksomheder, hvis for-

retningsmodeller er baseret på reparation og genbrug. Disse virksomheder

skal kunne lave aftaler med affaldsselskaberne om indsamling af særlige frak-

tioner på genbrugspladserne. Det gælder eksempelvis refurb.dk og Blue City,

der opkøber, reparerer og sælger brugt elektronik i deres egne butikker.

•

Afsætning i forlængelse af genbrugspladserne:

Flere kommuner og af-

faldsselskaber har etableret genbrugsbutikker og dermed findes den nødven-

dige infrastruktur allerede i mange kommuner. Dog bør reparationsvirksomhe-

derne også kunne afsætte dem ved hjælp af ”resellers” i andre butikker – tra-

ditionelle forretninger eller andre genbrugsbutikker. Det gør ”genbrugskagen”

større.

•

Kommunen som kickstarter:

Kommunerne skal blot deltage i virksomheden

i opstartsfasen. Når den er bæredygtig, skal kommunen ikke længere allokere

ressourcer til driften. Det vil betyde, at konstruktionen skal ændres i det øje-

blik, kommunen træder ud.

Forslaget om socialøkonomiske reparationsvirksomheder er en konkretisering af

et forslag fra Dansk Affaldsforeningens publikation ”Fuld skrald på den cirkulær

økonomi”, der er sektorens oplæg til udviklingen af cirkulær økonomi i Danmark.

Ny implementering af WEEE-direktiv, der styrker cirkulær økonomi

Elektronikaffald er i dag producenternes og importørernes ansvar og således

uden for kommunernes kontrol. Det skyldes, at elektronikaffald blev omfattet af

producentansvar i hele EU i 2006 – det såkaldte WEEE-direktiv.

Side 3 af 5

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 181: Henvendelse af 8/1-18 fra Dansk Affaldsforening om forslag om socialøkonomiske reparationsvirksomheder på affaldsområdet

Men der er mulighed for at gøre det bedre, da det enkelte medlemsland selv er

ansvarlig for at implementere direktivet. For at styrke reparation og genbrug yder-

ligere, foreslår Dansk Affaldsforening derfor at modernisere implementeringen af

WEEE-direktivet i Danmark, så det understøtter genbrug.

Side 4 af 5

Først og fremmest bør producenterne i Danmark pålægges at sikre reparation og

genbrug fremfor genanvendelse alene. Samtidig skal kommunerne skal have

mulighed for at sortere og afsætte elektronikken til reparation – enten hos de so-

cialøkonomiske virksomheder eller til andre. Producenterne får stadig affaldet,

men produkterne får nyt liv og dermed forlænget levetid til glæde deres nye ejere

og miljøet.

I dag knuses og neddeles produkterne oftest, efter borgerne har afleveret dem

på genbrugspladserne. Årsagen er markedskræfternes simple logik. Det kan

bedre betale sig at knuse produkterne og genanvende de dele, der er penge

værd, end at forsøge at reparere og genbruge produkterne.

Mængden af elektronikaffald i Danmark alene (målt i vægt) er steget med 80 pro-

cent i perioden 1995-2015

. I dag produceres der over 70.000 tons elektronikaf-

fald om året

, eller hvad der svarer til ca. 13 kilo per dansker. Elektronik er den

hurtigst voksende affaldsfraktion globalt. Omfanget i dag svarer til vægten af ca.

5000 Eiffel-tårne hvert år. Konkret kræver moderniseringen, at der foretages min-

dre justeringer i Lov om miljøbeskyttelse (MBL) og Elskrotbekendtgørelsen.

Slut med ”gratis husleje” til industrien

Selvom elektronik er producenternes ansvar, sker indsamlingen i vid udstræk-

ning på de kommunale genbrugspladser. Kommunerne har siden 2006 stillet

genbrugspladserne til rådighed og indsamlet elektronikaffaldet uden betaling. At

bygge, drive og vedligeholde infrastruktur koster penge, og derfor har kommu-

nerne - og dermed skatteborgerne - i praksis betalt producenternes omkostninger

via affaldsgebyret.

En beregning foretaget af Dansk Affaldsforening

i 2011 viste, at kommunerne

har haft udgifter til indsamlingen på mellem 35 og 80 mio. kr. om året. Det dæk-

ker over alt fra areal, uddannelse af pladsfolk, administration, oprydning, skilt-

ning, lønninger mv. til ca. 400 indsamlingssteder, som industrien alternativt selv

skulle finansiere. Da producentansvaret har eksisteret siden 2006, beløber det

sig til 350-800 mio. kr. i ”gratis husleje” betalt af kommunerne og dermed skatte-

borgerne.

De omkostninger bør producenterne afholde fremadrettet, så borgerne ikke fi-

nansierer erhvervslivet over skatten. Om ikke andet fordi ordningen er på kant

med EU’s statsstøtteregler og muligvis ville blive underkendt, såfremt den blev

afprøvet.

https://ing.dk/artikel/kamp-mod-elektronikskrot-reparationsrevolte-pa-vej-202871?amp

Miljøstyrelsen Affaldsstatistik 2015, DPA-system 2015

Renosam. Beregningen er foretaget inden fusionen med Affald Danmark

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 181: Henvendelse af 8/1-18 fra Dansk Affaldsforening om forslag om socialøkonomiske reparationsvirksomheder på affaldsområdet

Hvorfor bliver elektronikprodukterne ikke genbrugt?

Formålet med at give industrien ansvaret for deres egne produkter var, at fore-

bygge og reducere affaldsmængderne for at mindske ressourceforbruget. Kort

fortalt: At tilskynde virksomhederne til at producere produkter med lang levetid,

som kan repareres, genbruges og genanvendes – herunder skabe cirkulære for-

retningsmodeller med lejeordninger, genbrug mv.

Virksomhederne har dog ikke valgt at tage egne produkter tilbage, men at gå

sammen i såkaldte ”kollektive ordninger”, hvor alt elektronikaffaldet knuses, hvor-

efter kun de materialer, der er mest værdifulde, tages ud og genanvendes.

Det meste affald koster penge, da det er billigere og nemmere for virksomhe-

derne at producere med nye – såkaldte

virgine

– ressourcer. Derfor er der nega-

tive priser, som betyder, at kommunen betaler for at afsætte affaldet på det inter-

nationale ”marked” - også selvom dele af det genanvendes. Dele af elektronikaf-

faldet er dog penge værd pga. indholdet af metaller. Resten af er en omkostning.

Derfor giver det økonomiske mening at knuse produkterne og ”cherry picke” guld,

sølv osv. Konsekvensen er, at store dele af produkterne – og dermed ressourcer

som bl.a. forskellige sjældne grundstoffer – går tabt.

Selv om dele af elektronikaffaldet er penge værd, kan der fortsat være økonomi-

ske gevinster forbundet med at omgå miljøreglerne. Af samme årsag er brud på

reglerne ikke usædvanlige – senest en sag om ulovlig opbevaring, som kan re-

sultere i grundvandsforurening eller lignende

Side 5 af 5

FAKTA

Miljøstyrelsen vurderede i forbin-

delse med den nationale ressour-

cestrategi materialeforbruget ved

en lang række produkter.

Kilde: Copenhagen Ressource In-

stitute for Miljøstyrelsen 2013.

Ressourceforbrug per produkt

•

Mobiltelefon: 26 kg.

Computer: 422 kg

TV: 2.614 kg.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/danmarks-stoerste-el-skrotvirksomhed-har-brudt-miljoeregler-

gentagne-gange