Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 18
Offentligt
1799841_0001.png
Til Miljøstyrelsen
Att.: Isabelle Navarro Vinthen og Henrik Søren Larsen
25. september 2017
Kære Isabelle Navarro Vinthen og Henrik Søren Larsen
Forbrugerrådet Tænk, Det Økologiske Råd, Forskningscenter for hormonforstyrrelser (EDMARC)
og Danmarks Naturfredningsforening ønsker med dette brev at gøre opmærksom på vigtige
elementer, som vi mener, bør indgå i den kommende kemiindsats 2018-21.
Danmark som foregangsland
Danmark har i de seneste mange år været en af frontløberne i indsatsen for at få mere viden og
regulering på området for problematiske kemikalier, herunder de allergifremkaldende og
hormonforstyrrende stoffer. Indsatsen er blevet styrket gennem flere flerårige
kemikaliehandlingsplaner, som hele Folketinget har bakket op om.
Vi vil gerne fremhæve vigtigheden af, at Danmark fortsat er foregangsland, når det kommer til at
arbejde for, at problematiske kemikalier fjernes fra forbrugernes hverdag. Vi bakker op om en
fremtidig styrket kemikalieindsats 2018-2021, som, vi mener, bør fokusere på:
1.
2.
3.
4.
5.
Større fokus på problemstillingen om uønsket kemi og styrket international regulering
Styrket forskningsindsats
Mere information til forbrugere og erhverv, fokus på børn og unge
Fortsættelse af Kemikalieforum
Arbejde videre med problemstillingerne fra Kemikalieforums OutREACH-UP brev (bilag 1).
Kvaliteten af REACH-registreringer
Udfasning af særligt problematiske stoffer
Regler for hormonforstyrrende stoffer
Kontrol med nanomaterialer
Kontrol med import af varer fra lande udenfor EU,
der indeholder problematiske stoffer.
6. Regler for allergifremkaldende stoffer
I det følgende uddybes de enkelte punkter, og vi ser frem til at diskutere den endelig udformning af
kemiindsatsen 2018-21 på workshoppen d. 29/9, og i ugerne efter.
Med venlig hilsen
Claus Jørgensen,
Forbrugerrådet Tænk
Lone Mikkelsen,
Det Økologiske Råd
Anders Juul,
Rigshospitalet , Forskningscenter for
hormonforstyrrelser, EDMARC
Sine Beuse Fauerby,
Danmarks Naturfredningsforening
1
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 18: Præsentationer fra mødet hos Forbrugerrådet Tænk 4. oktober 2017
1. Større fokus på problemstillingen om uønsket kemi og styrket international
regulering
I Danmark har problematisk kemi i hverdagen været på dagsordenen i mange år, og der er en høj
kendskabsgrad til problemstillingen i befolkningen og en stor årvågenhed blandt journalister og
medier. Det skyldes ikke mindst det fokus, som danske forskere har haft i gennem mange årtier på
bl.a. hormonforstyrrende og allergifremkaldende stoffer, samt at det er et emne, som danske
NGO’er ligeledes har fokuseret på i mange år.
Også fra myndighedernes side har problematisk kemi været i fokus, og det danske erhvervsliv har
ligeledes haft et øget fokus på emnet, hvor mange danske virksomheder fokuserer på at producere
produkter uden problematisk kemi. Skiftende Folketing har anerkendt problemstillingen og bragt
den højere op på dagsordenen og været med til at løfte problemstillingen internationalt.
Den brede accept af, at der faktisk er en udfordring med problematisk kemi i Danmark udfordres af,
at der fortsat i EU er mange lande, der ikke har samme fokus på dette problemfelt, og hvor en
dagsorden omhandlende hverdagens kemi ikke har høj prioritet.
Derfor er det vigtigt, at der i Kemiindsatsen 2018-21 fortsat fokuseres på at få løftet dagsordenen
endnu højere op på den europæiske dagsorden. Det er vigtigt, at der prioriteres ressourcer til at fx
Miljøstyrelsen kan stille sin viden til rådighed på andre sprog, at danske forskningsresultater,
informationskampagner, gode råd mm. bliver delt i alle EU-lande på forskellige niveauer
(befolkninger, medier, NGO’er, erhverv, politikere m.fl.).
Kun ved at få hævet vidensniveauet i samfundet på europæisk plan om den udfordring
problematiske kemikalier stiller os overfor, kan vi få gjort noget ved at få den fjernet fra hverdagen
og hverdagens produkter. Jo mere viden, jo bedre er grundlaget for at effektuere en evt. regulering.
2. Styrket forskningsindsats
Regulering bør baseres på et stærkt videnskabeligt grundlag. En af præmisserne for, at danske
myndigheder har kunnet stå stærkt i diskussionerne i EU om problematisk kemi (fx i forbindelse
med kriterier for hormonforstyrrende stoffer og forbud mod/begrænsninger i brugen af stærkt
allergifremkaldende stoffer) har da også været, at de danske myndigheder har kunnet trække på
ekspertviden fra aktive forskningsmiljøer i Danmark, bl.a. gennem de danske forsknings- og
videncentre med fokus på problematisk kemi: EDMARC (International Center for Research in
Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health), CEHOS (Videncenter for
hormonforstyrrende stoffer) og Videncenter for allergi. Disse centre bør styrkes og videreføres i
Kemikalieindsats 2018-2021.
Deling af eksisterende viden er nemlig ikke nok. Der er stærkt brug for at generere ny viden og
forskningsresultater, der hvor vi har mangel på viden. Vi har stadig meget at lære om problematiske
kemikalier og menneskers sundhed; hvordan kemikalierne virker, hvad vi er udsat for, hvor meget
og hvordan. Også her bør Danmark være foregangsland, fordi ny viden er nødvendig for
gennemslagskraften i EU. Mangel på viden kan nemt blive brugt som en politisk undskyldning for
ikke at gøre noget. Dette bør Danmark hele tiden udfordre ved aktivt at investere i at frembringe nye
nødvendige forskningsresultater. Det er derfor vigtigt, at en øget dansk forskningsindsats målrettet
effekterne af problematiske kemikalier på menneskers sundhed prioriteres højt og understøttes af
Kemikalieindsats 2018-2021.
2
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 18: Præsentationer fra mødet hos Forbrugerrådet Tænk 4. oktober 2017
3. Mere information til forbrugere og erhverv, fokus på børn og unge
Forskningen i den problematiske kemis påvirkning af mennesker og miljø kan efterlade forbrugere
usikre på, hvordan de skal takle videnskabelige resultater, der stiller spørgsmålstegn ved brugen af
den problematiske kemi i forbrugerprodukter.
For i vakuummet mellem ny viden om problematiske kemikalier og regulering af selvsamme stoffer
kan der gå lang tid uden egentlig handling, og her er der behov for information, inspiration og
vejledning. Det skal være muligt for forbrugerne at undgå de problematiske kemikalier, hvis de
ønsker at minimere deres udsættelse, og virksomhederne skal kunne finde alternativer, hvis de vil
undgå brugen af den problematiske kemi i deres produkter.
På finansloven er der afsat penge til Forbrugerrådet Tænk Kemi, men det er vores fælles
overbevisning, at der bør sættes flere penge af til information og tests, samt midler til at andre, der
gerne vil arbejde med at informere forbrugere og erhverv får mulighed for dette. Det kan fx gøres
ved allerede nu, at styrke og sikre Forbrugerrådet Tænk Kemi ved at inkludere projektet i
kemiindsatsen frem til og med 2021, samt oprette en pulje, hvor andre organisationer kan søge
projektmidler til at lave aktiviteter, der understøtter udbredelsen af viden om den problematiske
kemi.
Dette vil muliggøre flere undersøgelser, der kortlægger særligt følsomme gruppers (særligt børn og
gravide) udsættelse for problematiske kemikalier i deres hverdag
–
herunder indeklima samt
kemikalieindhold i forbrugerprodukter, fødevarer og emballage.
Forskning i kemikaliernes effekter og information om hvordan man kan undgå disse stoffer, inden
der kommer en reel regulering, kan sikre gennemsigtighed og tryghed hos forbrugere og
virksomheder.
4. Fortsættelse af Kemikalieforum
Kemikalieforum blev oprettet med nuværende Kemiindsats 2014-17. Underskriverne af dette brev
bakker op om en fortsættelse af Kemikalieforum. Vi mener, det er vigtigt, at forummet fokuserer på
de indsatser, hvor medlemmerne er enige, for på den måde at vise resten af det danske samfund og
ikke mindst de andre EU-lande, at vi på tværs af interesser arbejder sammen for at få løst
udfordringerne med den problematiske kemi.
Modellen med at nedsætte arbejdsgrupper under forummet, der kan arbejde med problemstillinger,
der berører flertallet af medlemmerne, har været særdeles produktivt. Det har resulteret i et fælles
brev til EU Kommissionen om manglerne ved REACH (efterår 2015) og i år vil vi sætte fokus på fire
problematiske ftalater, hvor medlemmerne sammen vil gennemføre aktiviteter, der kan gøre
forbrugere og virksomheder i Danmark i stand til at undgå de fire blødgørere.
Erfaringer fra samarbejdet i Kemikalieforum kan vise andre lande, at det er muligt at løfte
dagsordenen om problematisk kemi på tværs af interesser og på den måde sikre sundhed og miljø.
3
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 18: Præsentationer fra mødet hos Forbrugerrådet Tænk 4. oktober 2017
1799841_0004.png
5. Arbejde videre med problemstillingerne fra OutREACH-UP brevet
Kvaliteten af REACH-registreringer
Over 90% af de registreringsdossiers, der blev undersøgt i overensstemmelseskontrollen i 2016, var
mangelfulde, idet der manglede flere af de påkrævede oplysninger i det indsendte
1
. På trods af, at
det har været en bevist problemstilling i flere år, er der stadig sket en stigning sammenlignet med
82% året før.
Flertallet af de kontrollerede dossiers er for højvolumen-stoffer mistænkt for at være
kræftfremkaldende, mutagene eller reprotoksiske (CMR) eller persistente, bioakkumulerende og
giftige (PBT’er). En af de manglende data, som går igen i dossiererne, er
prænatal
udviklingstoksicitet, som måske særligt er bekymrende, når det drejer sig om hormonforstyrrende
stoffer. Der bør afsættes flere midler til, at Danmark kan spille en stadig større rolle i EU og være
med til at lægge et øget pres på ECHA, for at få en bedre og retmæssig kvalitet af
registreringsdossiererne.
Udfasning af særligt problematiske stoffer
Udover, at Danmark fortsat bør arbejde intensivt på, at flere stoffer bliver opført på Kandidatlisten,
skal der samtidig gøres en indsats for, at stofferne på listen hurtigere og bedre bliver karakteriseret
så de kan blive reguleret
–
eller frikendt hvis det er tilfældet. Målet er ikke at have så mange
kandidatlistestoffer som muligt, men at have den bedst mulige regulering. Dog er der en udfordring
ift. artikler der bliver importeret fra ikke-EU-lande, hvor der er huller i REACH-reguleringen (se
afsnittet herunder om Restriktionslisten).
Regler for hormonforstyrrende stoffer
EU Kommissionen fremsatte kriterier for hormonforstyrrende stoffer før sommeren, og disse
kriterier skal nu til afstemning i EU Parlamentet og i Rådet. Uanset om kriterierne bliver stemt
igennem eller ej, så er der i Danmark ikke tvivl om at kriterierne ikke er gode nok. Der er derfor
stadig brug for at Danmark arbejder for at sikre kriterier for hormonforstyrrende stoffer, der sikrer
mennesker og miljø for negative effekter.
Kontrol med nanomaterialer
Nanoteknologi er forbundet med mange potentialer, men de sundhedsmæssige risici er endnu ikke
er tilstrækkeligt undersøgt. Samtidig er den nuværende EU-lovgivning på området særdeles
mangelfuld og derfor ikke tilstrækkelig til at beskytte mennesker og miljø imod evt. skadelige
effekter. Producenterne har ingen oplysningspligt, og derfor ved vi reelt ikke, i hvilke produkter
nanomaterialer forekommer, og i hvor store mængder.
Vi mener, at Danmark bør agere som foregangsland og få indsamlet konkret viden om, i hvor
nanomaterialerne anvendes, i hvor stort omfang de anvendes, samt hvilke materialer der er tale om.
Desuden efterlyser vi mere viden om nanomaterialers effekter på mennesker og miljø, hvilket kalder
på mere vidensopbygning og flere frie midler til forskning.
Kontrol med import af varer fra ikke EU-lande, der indeholder problematiske stoffer
Udover Kandidat- og Godkendelseslisten, som begge har store mangler, når det kommer til import
af artikler fra ikke-EU-lande, indeholder REACH også den såkaldte Restriktionsliste (bilag XVII),
som giver mulighed for at fastsætte produktspecifikke begrænsninger for et stof.
1
https://chemicalwatch.com/53852/improving-reach-dossiers-remains-big-challenge-says-echa
4
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 18: Præsentationer fra mødet hos Forbrugerrådet Tænk 4. oktober 2017
Stoffer optaget på Restriktionslisten må ikke fremstilles, markedsføres eller anvendes i EU med
mindre det opfylder de betingelser, der måtte være fastsat i den pågældende begrænsning. En artikel
kan derfor ikke lovligt markedsføres i EU, hvis den indeholder stoffer i strid med en begrænsning i
bilag XVII.
Der ligger derfor en mulighed for at beskytte sundhed og miljø ved at flere problematiske kemikalier
opføres på denne liste. Her ville det være muligt
at ’fange’
kemikalier, der ellers pt er mulige at
importere i varer fremstillet uden for EU, men importeret og solgt i EU.
Danmark skal fortsat arbejde for at få flere stoffer på Restriktionslisten, således at det i den nære
fremtid bliver umuligt at importere varer med problematiske kemikalier, der er forbudt at anvende
ved produktion i EU. Flere og flere varer importeres fra ikke-EU-lande og denne indsats kan derfor
være medvirkende til, at forbedre forbrugersikkerheden i hele EU.
6. Regler for allergifremkaldende stoffer
Hver femte danskere har allergi over for kemiske stoffer. Ofte opstår allergien i ungdommen, kan
føre til kronisk sygdom og påvirke erhvervsevnen. Allergien forårsages af forbrugerprodukter, men
kan også skyldes udsættelser for kemiske stoffer på arbejdspladsen. Der er brug for en strategi til
håndtering og regulering af de mest problematiske af stofferne, som er meget allergifremkaldende
og eller hyppigt giver allergiproblemer.
5