Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 170
Offentligt
Forslag
Til
Lov om ændring af lov om fødevarer
(Strafskærpelse, administrative tvangsbøder og virksomhedskarantæne)
§1
I lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 46 af 11. januar 2017, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 52
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»
Stk. 4.
Undlader en virksomhed, der har fået anmærkninger ved mindst tre af de seneste fire foregående
kontrolbesøg, at efterkomme et påbud eller forbud meddelt i medfør af stk. 1, kan virksomheden pålægges
daglige bøder, hvis der foreligger særlige omstændigheder.«
Stk. 4 - 6 bliver herefter til stk. 5 - 7.
2.
Efter § 52 a indsættes:
52 b.
Hvis en virksomhed har overtrådt fødevarelovgivningen eller Den Europæiske Unions forordninger
gentagne gange på en sådan måde, at der er en nærliggende risiko for, at virksomheden fortsat ikke vil
blive drevet i overensstemmelse med reglerne i denne lovgivning, kan miljø- og fødevareministeren i
tilknytning til en anmærkning for overtrædelse af fødevarelovgivningen forbyde fortsat drift af den
pågældende virksomhed i indtil 6 måneder.
Stk. 2.
Ministeren kan i tilknytning til et forbud efter stk. 1 nedlægge forbud mod, at den ansvarlige for
virksomheden udfører en eller flere fødevareaktiviteter for en tilsvarende periode. Den ansvarlige for
virksomheden kan ved forbuddet endvidere fratages retten til at registrere en ny fødevarevirksomhed eller
autorisation af ny fødevarevirksomhed i perioden.
Stk. 3.
En afgørelse efter stk. 1 og 2 kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene.
Stk. 4.
Begæring herom skal fremsættes inden 4 uger efter, at afgørelsen, der skal indeholde oplysninger
om adgangen til at kræve domstolsprøvelse og om fristen herfor, er meddelt den pågældende. Miljø- og
fødevareministeren anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 5.
Retten kan ved kendelse bestemme, at sagsanlæg har opsættende virkning. Såfremt ministerens
afgørelse findes lovlig ved dom, kan der heri bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.«
»
§
3.
I
§ 60, stk. 1. nr. 2,
indsættes i nr. 2 efter
»
§ 52 a«:
»
, § 52 b, stk. 1 eller 2,«.
4.
I
§ 60
indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»
Stk. 6.
Ved fastsættelsen af bødestørrelser for overtrædelser af fødevarelovgivningen, skal det betragtes
som en skærpende omstændighed, at virksomheden har fået anmærkninger ved mindst tre af de seneste
fire foregående kontrolbesøg.«
1
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Forslag til lov om ændring af lov om fødevarer (lovudkast), fra miljø- og fødevareministeren
§2
Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i
kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
2.1.
2.1.1.
2.1.2.
2.1.3.
2.2.
2.2.1.
2.2.2.
2.2.3.
2.3.
2.3.1.
2.3.2.
2.3.3.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Indledning
Administrative tvangsbøder
Gældende ret
Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Lovforslagets indhold
Virksomhedskarantæne
Gældende ret
Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Lovforslagets indhold
Skærpelse af bødestørrelser
Gældende ret
Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Lovforslagets indhold
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sammenfattende skema
1. Indledning
2
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Forslag til lov om ændring af lov om fødevarer (lovudkast), fra miljø- og fødevareministeren
Forslaget indeholder et initiativ om administrative tvangsbøder for manglende efterkommelse af påbud
eller manglende overholdelse af forbud meddelt efter fødevarelovens § 52, stk. 1. Som led i fødevareforlig
3 blev det besluttet, at indsatsen mod virksomheder med en dårlig regelefterlevelse skulle styrkes. Trods
den styrkede kontrolindsats fra fødevaremyndighederne er det blevet klart, at de sanktionsmuligheder,
som er til rådighed for fødevarekontrollen i dag, ikke er tilstrækkelige i forhold til en mindre gruppe af disse
virksomheder.
Det er et grundlæggende element i fødevarelovgivningen, at virksomhederne har ansvaret for, at reglerne
overholdes. Langt de fleste fødevarevirksomheder i Danmark lever op til fødevarelovgivningens krav. Der er
dog en mindre gruppe af fødevarevirksomheder, der konsekvent overtræder fødevarelovgivningens regler.
De administrative tvangsbøder vil specifikt være rettet mod de brodne kar, som ikke retter op på
forholdene. Tvangsbøderne skal være et supplement til de sanktionsmuligheder, som allerede er til
rådighed i dag og vil således være et yderligere incitament for disse virksomheder til at efterleve
fødevarelovgivningen. Desuden vil det som et yderligere tiltag blive muligt for en afgrænset periode
administrativt at nedlægge forbud mod fortsat drift af en virksomhed, samt at fratage den ansvarlige for
virksomheden retten til helt eller delvist at drive fødevarevirksomhed, hvis der har været gentagne
overtrædelser af fødevarelovgivningen.
Som et yderligere tiltag rettet mod
”virksomheder
med dårlig regelefterlevelse”, foreslås det desuden
generelt at forhøje bødeniveauet for denne gruppe af virksomheder.
2.1. Administrative tvangsbøder
2.1.1 Gældende ret
Den generelle bestemmelse i fødevareloven, der giver fødevaremyndighederne hjemmel til at træffe de
afgørelser, herunder fastsætte de påbud og forbud, der anses for nødvendige for at sikre overholdelse af de
krav, der er fastsat i fødevarelovgivningen eller i
EU’s
forordninger og direktiver, er lovens § 52
.
Den centrale straffebestemmelse for overtrædelse af § 52 er lovens § 60, stk. 1. Efter denne bestemmelses
stk. 1, nr. 2, straffes med bøde den, der undlader at efterkomme afgørelser truffet i medfør af § 52, stk. 1, §
52 a eller § 59, stk. 1. Med hjemmel i fødevarelovens § 61, stk. 1, kan sager afgøres ved administrative
bødeforlæg meddelt af Fødevarestyrelsen. Med lov nr. 1549 af 20. december 2006 om ændring af
fødevareloven, som bl.a. indførte skærpelse af strafniveauet som følge af aftalen om nul-tolerance, fremgår
en række vejledende bødestørrelser af forarbejderne til loven (Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side
988). I den forbindelse blev den vejledende normalbødestørrelse for manglende efterkommelse af vilkår,
påbud og forbud m.v. forhøjet til 20.000 kr.
2.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Der er over de senere år gennemført en række tiltag, som har haft til formål at forbedre regelefterlevelsen
blandt fødevarevirksomheder. Disse tiltag har i vid udstrækning ført til den ønskede forbedring, men
erfaringer viser, at det i forhold til enkelte virksomheder ikke har haft den ønskede effekt. For de
virksomheder, der ikke formår at få rettet konsekvent op på forholdene og som gennem en længere
3
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Forslag til lov om ændring af lov om fødevarer (lovudkast), fra miljø- og fødevareministeren
periode har fået anmærkninger på kontrolbesøg, har de gennemførte skærpelser i kontrollen og
sanktionsmulighederne således vist sig at være utilstrækkelige.
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at de økonomiske konsekvenser af tvangsbøderne vil være et egnet
virkemiddel til at få disse virksomheder til generelt at forbedre regelefterlevelsen. En konsekvens i form af
tvangsbøder (daglige bøder) som foreslået, vurderes således at være et egnet virkemiddel over for
virksomheder med konsekvent dårlig regelefterlevelse.
På det grundlag må det forventes, at tilsvarende muligheder for tvangsbøder også på fødevareområdet i
højere grad kan sikre efterkommelse af påbud og forbud hos de virksomheder, som gennem en længere
periode har haft konsekvent dårlig regelefterlevelse.
2.1.3. Lovforslagets indhold
Forslaget indebærer, at der indføres hjemmel til tvangsbøder (daglige bøder) for virksomheder med
konsekvent dårlig regelefterlevelse. Forslaget er således møntet på et helt særligt segment af
virksomheder, nemlig de relativt få fødevarevirksomheder, som har fået anmærkninger ved mindst tre af
de seneste fire foregående kontrolbesøg, eller hvis der er tale om en ny virksomhed, som har fået
anmærkninger på de første tre kontrolbesøg. Ved anmærkninger forstås indskærpelse, påbud, forbud,
bødeforlæg og politianmeldelse for overtrædelser af fødevarelovgivningen. Desuden er det en
forudsætning for, at der kan pålægges tvangsbøder, at der skal være forløbet mindst 12 måneder fra det
tidspunkt, hvor virksomheden fik meddelt den seneste af de tre anmærkninger, som har medført, at
virkso hede kategoriseres so ”virkso hed ed dårlig regelefterlevelse”
eller, at virksomheden har
begået grove overtrædelser som for eksempel fabrikation af falsk sporbarhedsdokumentation eller
forsætlig forfalskning af fødevarer.
Konstateres det, at et påbud ikke er efterkommet eller et forbud ikke er overholdt indenfor den fastsatte
frist, skal virksomheden kunne pålægges tvangsbøder, indtil påbuddet eller forbuddet er efterkommet. Når
påbuddet eller forbuddet efterkommes, bortfalder pålagte, men ikke betalte eller inddrevne tvangsbøder.
Det bemærkes i den forbindelse, at tvangsbøder ikke berører muligheden for strafferetlig sanktion for
manglende efterkommelse af påbud eller forbud meddelt efter stk. 1, jf. § 60, stk. 1, nr. 2.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at forslaget ikke medfører en forringelse af
virksomhedernes/ejernes retsstilling, da det vil fremgå udtrykkeligt af afgørelsen om påbud og forbud, at
virksomheden kan undgå tvangsbøder ved at efterkomme påbud eller overholde forbud. Yderligere
bemærkes det, at tvangsbøderne ikke er en strafferetlig sanktion, hvilket betyder, at grundlaget for afgiften
ikke hviler på en vurdering af, om der ligger forsæt eller grov uagtsomhed bag virksomhedens eller den
ansvarliges manglende overholdelse af det givne påbud eller forbud. Grundlaget for tvangsbøderne (daglige
bøder) er således alene den objektive konstatering af, at virksomheden ikke har efterkommet det meddelte
påbud eller forbud inden for fristen.
Som det allerede gælder for afgørelser om påbud og forbud efter stk. 1, vil det være en forudsætning for
anvendelse af tvangsbøder, at det af afgørelsen klart fremgår, hvilke konkrete regler i
fødevarelovgivningen, virksomheden ikke har overholdt.
4
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Forslag til lov om ændring af lov om fødevarer (lovudkast), fra miljø- og fødevareministeren
Det fremgår også allerede i dag af meddelte påbud efter stk. 1, hvilken frist virksomheden har til at
efterkomme påbuddet. Tilsvarende vil det af forbud udtrykkeligt fremgå, fra hvilket tidspunkt forbuddet
har virkning, idet det skal bemærkes, at forbud sædvanligvis vil have virkning fra tidspunktet for
meddelelsen.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at de daglige bøder ikke fastsættes til under 1.000 kr.
dagligt
–
som allerede er gældende på en lang række andre områder, som fx momsloven og
kildeskatteloven.
Aktuelt eksisterer der ifølge Fødevarestyrelsens vurdering et meget begrænset antal virksomheder, der
falder inden for den type virksomheder, der kan blive pålagt tvangsbøder efter den foreslåede
bestemmelse. Langt hovedparten af fødevarevirksomhederne - som drives i overensstemmelse med
reglerne - vil således aldrig modtage en tvangsbøde.
2.2. Virksomhedskarantæne
2.2.1 Gældende ret
Straffelovens § 79 indeholder regler om rettighedsfrakendelse ved dom for strafbart forhold, og udgør den
almindelige regel i dansk ret om rettighedsfrakendelse.
Efter straffelovens § 79, stk. 1, kan den, som udøver en af de i straffelovens § 78, stk. 2, omhandlede
virksomheder, ved dom for strafbart forhold frakendes retten til fortsat at udøve den pågældende
virksomhed eller til at udøve den under visse former, såfremt det udviste forhold begrunder en
nærliggende fare for misbrug af stillingen. Det samme gælder, når særlige omstændigheder taler derfor,
om udøvelse af anden virksomhed, jf. straffelovens § 79, stk. 2.
Frakendelsen sker på tid fra 1 til 5 år, regnet fra endelig dom, eller indtil videre, i hvilket tilfælde
spørgsmålet om fortsat udelukkelse fra den pågældende virksomhed efter 5 års forløb kan indbringes for
retten efter de i § 78, stk. 3, indeholdte regler. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan
justitsministeren tillade, at indbringelse for retten sker, inden den i 1. pkt. nævnte 5 års frist er forløbet.
Retten kan under behandlingen af frakendelsessagerne ved kendelse udelukke den pågældende fra at
udøve virksomheden, indtil sagen er endeligt afgjort. Domstolen kan bestemme, at anke ikke har
opsættende virkning, jf. straffelovens § 79, stk. 4.
Den generelle bestemmelse i fødevareloven, der giver fødevaremyndighederne hjemmel til at træffe de
afgørelser, herunder fastsætte de påbud og forbud, der anses for nødvendige for at sikre overholdelse af de
krav, der er fastsat i fødevarelovgiv i ge eller i EU’s forord i ger og direktiver,
er lovens § 52.
Endvidere er der i fødevarelovens § 31, stk. 1, hjemmel til at fratage fødevarevirksomheder registrering
eller autorisation, hvis virksomheden ikke opfylder de stillede vilkår, eller hvis forudsætningerne for
autorisationen eller registreringen er ændret væsentligt.
Efter § 52, stk. 3, er der mulighed for at nedlægge forbud mod fortsat drift og eventuelt fratage en
virksomhed autorisationen eller registreringen, hvis de dertil knyttede vilkår ikke overholdes, hvis
5
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Forslag til lov om ændring af lov om fødevarer (lovudkast), fra miljø- og fødevareministeren
forudsætningerne for autorisationen eller registreringen ændres væsentligt, eller hvis påbud eller forbud
meddelt efter § 52, stk. 1, ikke efterkommes.
Fratagelse efter såvel § 31, stk. 1, og § 52, stk. 3, har virkning fra det tidspunkt, den bliver meddelt
virksomheden.
I tilknytning til begge bestemmelser er der i henholdsvis § 31, stk. 2-4, og § 52, stk. 4-6, fastsat, at den
berørte virksomhed kan kræve, at Fødevarestyrelsen skal indbringe sagen om fratagelsen for domstolene
og at retten ved kendelse kan tillægge sagsanlægget opsættende virkning.
Ønsker en virksomhed, som har fået frataget autorisation eller registrering, igen at blive autoriseret eller
registreret, skal den lade sig registrere eller anmode om autorisation som ny virksomhed. Autorisation eller
registrering vil være betinget af, at virksomheden over for myndighederne dokumenterer, at de forhold,
som begrundede fratagelsen af autorisationen eller registreringen, ikke længere er til stede.
Fratagelse af registrering eller autorisation i medfør af § 31, stk. 1, eller § 52, stk. 3, udelukker ikke, at
enkeltpersoner har mulighed for igen at drive fødevarevirksomhed eller deltage i fødevareaktiviteter,
selvom disse personer har vist sig ude af stand til at drive fødevarevirksomhed på forsvarlig vis. Dette
indebærer således, at den ansvarlige i virksomheden umiddelbart kan starte en ny fødevarevirksomhed på
trods af, at vedkommendes virksomhed har fået frataget registrering eller autorisation.
2.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Gennem de senere år er der gennemført en række tiltag, som har haft til formål at forbedre
regelefterlevelsen blandt fødevarevirksomheder. Erfaringer viser, at langt de fleste fødevarevirksomheder
overholder reglerne. De iværksatte tiltag har i forhold til enkelte virksomheder dog ikke haft den ønskede
effekt. For de virksomheder, der ikke formår at få rettet konsekvent op på forholdene og som gennem en
længere periode har fået anmærkninger på kontrolbesøg, har de gennemførte skærpelser i kontrollen og
sanktionsmulighederne således vist sig at være utilstrækkelige.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at den eksisterende hjemmel i § 52, stk. 1, til at meddele
de påbud og forbud, som er nødvendige for at sikre overholdelsen af fødevarelovgivningen, ikke i
tilstrækkeligt omfang får
”virksomheder ed dårlig regelefterlevelse”
til generelt og varigt at få rettet op
på forholdene i virksomhede
. Når e ”virkso hed ed dårlig regelefterlevelse” fx eddeles et forbud
mod produktion pga. fund af rotter, skal tilsynsmyndighederne løfte dette forbud fra det tidspunkt, hvor
virksomheden har opfyldt betingelserne i forbuddet, hvilket fx kunne være skadedyrssikring, rengøring m.v.
Erfari gs æssigt retter ”virkso heder ed dårlig regelefterlevelse” op på det ko krete forhold so fx har
begrundet et forbud efter § 52, stk. 1, men får efterfølgende anmærkninger for andre overtrædelser. Det er
denne kontinuerlige overtrædelseshistorik, som virksomhedskarantæne vil skulle anvendes imod
–
dvs.
over for de virksomheder, hvor tilsynsmyndighederne uden held med de eksisterende sanktionsmuligheder
gennem tid har forsøgt at få virksomheden til generelt og varigt at overholde reglerne.
Derudover er det Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at de eksisterende hjemler i § 31, stk. 1, og §
52, stk. 3, om fratagelse af autorisation eller registrering ikke på en effektiv måde vil kunne anvendes over
for ”virkso heder ed dårlig regelefterlevelse”.
Disse bestemmelser om varig fratagelse af registrering
henholdsvis autorisation vil ikke kunne anvendes
over for de adfærd, so udvises af ”virkso heder ed
dårlig regelefterlevelse”. Fratagelse af registreri g eller autorisation
forudsætter således, at virksomheden
6
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Forslag til lov om ændring af lov om fødevarer (lovudkast), fra miljø- og fødevareministeren
ikke retter op på ulovlige forhold eller udgør en konkret sundhedsfare.
”Virksomheder
med dårlig
regelefterlevelse” er derimod karakteriseret ved, at der bliver rettet op på det konkrete ulovlige forhold,
men at der efterfølgende overtrædes andre eller lignende regler. Der vil med andre ord være tale om en
vedvarende historik med varierende overtrædelser, som vurderet hver for sig ikke vil kunne begrunde en
fratagelse efter gældende regler.
Endvidere vil en virksomhed, som er blevet frataget registrering eller autorisation, kunne starte ny
virksomhed med samme ejerkreds umiddelbart efter fratagelsen. I de situationer vil der efter de gældende
regler kunne stilles særlige krav til den nye virksomhed. Disse krav vil naturligt være knyttet til den konkrete
overtrædelse, som har begrundet fratagelsen. Til forskel herfra sigter virksomhedskarantæne mod de
virkso heder, so over e læ gere periode har ”dårlig regelefterlevelse”. Over for de
ne type
virksomheder vurderer Miljø- og Fødevareministeriet, at muligheden for at stille særlige krav for en ny
virksomhed, ikke vil et effektivt middel, fordi virksomheden allerede gennem tid har demonstreret en
manglende vilje eller evne til at overholde reglerne.
Erfaringsmæssigt vil den type virksomheder være særligt modtagelig for økonomiske incitamenter til at
rette op på forholdene. Det er derfor Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at det skal være muligt at
indskrænke virksomhedens økonomiske udbytte ved at træffe afgørelse om forbud mod fortsat drift af
virksomheden (virksomhedskarantæne) i en periode. I perioden for virksomhedskarantænen opretholder
virksomheden sin autorisation eller registrering, men må på grund af det nedlagte forbud mod fortsat drift
(virksomhedskarantæne) ikke udøve fødevareaktiviteter med deraf følgende bortfaldne indtægter. Det
indebærer således også, at virksomheden ikke kan udøve fødevareaktiviteter, selvom de konkrete ulovlige
forhold, som blev konstateret af tilsynsmyndighederne, er blevet bragt til ophør inden karantæneperiodens
udløb. At der er tale om et økonomisk incitament indebærer, at virksomhedskarantænen skal opretholdes i
hele perioden uanset, at virksomheden er indstillet på at rette op på det eller de ulovlige forhold, som har
udløst virksomhedskarantænen. Virksomhedskarantænen skal endvidere kunne suppleres med, at der
nedlægges forbud mod, at den ansvarlige for virksomheden udfører en eller flere fødevareaktiviteter for en
tilsvarende afgrænset periode. Den ansvarlige for virksomheden kan ved forbuddet endvidere fratages
retten til at registrere en ny fødevarevirksomhed eller at ansøge om autorisation af ny fødevarevirksomhed
i en afgrænset periode.
I den forbindelse er det Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at rettighedsfrakendelse i medfør af
straffelove s § 9 ikke sikrer e tilstrækkelig effektiv i dgribe over for ”virkso heder ed dårlig
regelefterlevelse”.
En afgørelse om virksomhedskarantæne vil kunne iværksættes umiddelbart, medens en
frakendelse i medfør af straffelovens § 79 vil skulle ske som led i en straffesag, hvilket indebærer en
væsentlig forsinkelse af iværksættelsen og dermed en afgørende svækkelse af incitamentet for
virksomhedskarantæne. Desuden vil virksomhedskarantæne ske for en periode på op til 6 måneder,
medens rettighedsfrakendelse efter straffeloven har en væsentlig længere varighed.
Virksomhedskarantæne vil derfor i langt de fleste situationer være et mere proportionalt indgreb end
rettighedsfrakendelse. Dertil kommer, at de enkelte overtrædelser, som kan udløse en
virksomhedskarantæne ikke nødvendigvis vil være tilstrækkelige til, at der rejses en straffesag, eksempelvis
fordi virksomheden løbende retter op på de enkelte overtrædelser. Over for målgruppen
”virkso heder
ed dårlig regelefterlevelse”
vil det derimod i højere grad være den samlede mængde og varighed af
overtrædelser, der vil danne grundlaget for en afgørelse om virksomhedskarantæne.
7
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Forslag til lov om ændring af lov om fødevarer (lovudkast), fra miljø- og fødevareministeren
2.2.3. Lovforslagets indhold
Den foreslåede bestemmelse i § 52 b indfører mulighed for, at der nedlægges forbud mod fortsat drift af
virksomheden (virksomhedskarantæne) over for fødevarevirksomheder, som har overtrådt
fødevarelovgivningen gentagne gange på en sådan måde, at der er en nærliggende risiko for, at
virksomheden fortsat ikke vil blive drevet i overensstemmelse med fødevarelovgivningen.
De virkso heder, so virkso hedskara tæ e skal ku e a ve des over for, er således ”virkso heder
ed dårlig regelefterlevelse”, dvs. virkso heder, der
har fået anmærkninger ved mindst tre af de seneste
fire foregående kontrolbesøg, eller hvis en ny virksomhed har fået anmærkninger på de første tre
gennemførte kontrolbesøg. Disse virksomheder skal desuden have været i denne kategori i mindst 12
måneder og have fortsat den dårlige regelefterlevelse i denne periode, eller have begået grove
overtrædelser som for eksempel fabrikation af falsk sporbarhedsdokumentation eller forsætlig forfalskning
af fødevarer for at kunne blive pålagt en virksomhedskarantæne.
Virksomhedskarantæne er et administrativt virkemiddel, som har til formål at forhindre nye potentielle
overtrædelser af fødevarelovgivningen. Det er således en midlertidig foranstaltning, som skal forhindre en
virksomhed eller den ansvarlige i at fortsætte eller deltage i fødevareaktiviteter inden for en nærmere
afgrænset periode på indtil 6 måneder. Det er således et økonomisk incitament for virksomheden til
generelt og varigt at overholde fødevarelovgivningen, fordi virksomheden udelukkes fra fødevareerhvervet
for en periode og derfor ikke kan omsætte fødevarer i perioden for virksomhedskarantænen. Den konkrete
fastsættelse af varigheden vil bl.a. afhænge af, hvilke typer overtrædelser virksomheden har begået i løbet
af kategoriseri ge so ”virkso hed ed dårlig regelefterlevelse” og der ed også karaktere af de
meddelte sanktioner. Hvis virksomheden for eksempel overvejende er sanktioneret med indskærpelser for
mindre alvorlige overtrædelser af fødevarelovgivningen, men også har fået meddelt et enkelt påbud eller
forbud for mere alvorlige overtrædelser, vil længden af virksomhedskarantæne som udgangspunkt skulle
fastsættes til 1 måned. Er der tale om mere alvorlige overtrædelser, fx af fødevaresikkerhedsmæssig
karakter, vil længden af virksomhedskarantæne skulle fastsættes til 3 måneder. Er der derimod tale om
væsentlige overtrædelser, som overvejende er sanktioneret med påbud eller forbud, administrative
bødeforlæg eller politianmeldelse eller hvis virksomheden tidligere har haft virksomhedskarantæne, vil
virksomhedskarantænen i udgangspunktet skulle fastsættes til 6 måneder. Der skal i forbindelse med
afgørelse om virksomhedskarantæne altid foretages et konkret skøn. Dette indebærer, at fx omfang, art og
varighed af de af virksomheden begåede overtrædelser samt virksomhedens vilje til at rette varigt op på
forholdene, kan begrunde en kortere varighed end angivet ovenfor.
Virksomhedskarantæne retter sig primært mod virksomheden, dvs. den fødevarevirksomhed, som er
registreret eller autoriseret efter fødevareloven. Virksomheder er i den sammenhæng den fysiske
virksomhed og ikke en virksomhed i formueretlig forstand. Når en virksomhed får nedlagt forbud mod
fortsat drift (virksomhedskarantæne) indebærer det både forbud mod virksomhedens aktiviteter på den
pågældende fysiske lokalitet og forbud mod, at den juridiske ejer driver anden fødevareaktivitet på
lokaliteten.
Dette indebærer, at virksomhedskarantænen bortfalder efter ejerskifte, medmindre det kan
dokumenteres, at ejerskiftet alene er sket proforma. Det skal bemærkes, at ejerskifte i relation til
8
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Forslag til lov om ændring af lov om fødevarer (lovudkast), fra miljø- og fødevareministeren
fødevarelovgivningen indebærer, at den oprindelige virksomhed ophører, og at der registreres en ny
virksomhed med køberen af virksomheden som ansvarlig ejer.
Virksomhedskarantænen gælder kun for den konkrete fysiske virksomhed. Hvis samme ejer driver andre
fødevarevirksomheder, berøres disse virksomheder ikke af virksomhedskarantænen. Eksempelvis vil en
virksomhedskarantæne rettet mod en restaurant ikke berøre andre restauranter, som den pågældende ejer
driver.
Virksomhedskarantænen kan suppleres med et forbud mod, at den ansvarlige for virksomheden udfører en
eller flere fødevareaktiviteter for en tilsvarende afgrænset periode, jf. stk. 1. Dette skal ske, hvis der
vurderes en nærliggende risiko for, at den ansvarlige vil fortsætte den dårlige regelefterlevelse i en ny
virksomhed. Den ansvarlige for virksomheden kan ved forbuddet fratages retten til at registrere en ny
fødevarevirksomhed eller at ansøge om autorisation af ny fødevarevirksomhed i den afgrænsede periode.
I den forbindelse forstås ved den ansvarlige som udgangspunkt ejer eller forpagter af virksomheden eller
den daglige leder, når der er tale om en virksomhed, der drives i selskabsform. Til forskel fra
virksomhedskarantæne efter forslagets § 52 b, stk. 1, gælder forbuddet i relation til såvel den virksomhed,
der er blevet pålagt virksomhedskarantæne som andre virksomheder, som den pågældende ejer eller
forpagter.
Der er tale om et indgribende virkemiddel, fordi det indskrænker retten til at drive fødevarevirksomhed.
Anvendelse af virksomhedskarantæne, herunder begrænsninger af den enkeltes mulighed for at starte ny
fødevarevirksomhed eller mod enhver form for deltagelse i fødevareaktiviteter eller begrænset til en eller
flere aktiviteter inden for fødevarelovgivningen, skal håndteres med stor varsomhed. Derfor skal
tilsynsmyndighederne også gennem en længere periode have forsøgt at få virksomheden til generelt og
varigt at rette op på forholdene i virksomheden med sanktionsmuligheder, som er mindre indgribende.
Virksomhedskarantæne kan således ikke anvendes før, at virksomhedens kontrolhistorik eller karakteren af
de begåede overtrædelser er af en sådan karakter, at de ikke længere vurderes at kunne håndteres med
andet end virksomhedskarantæne. I den forbindelse er det væsentligt at nævne, at disse virksomheder
typisk retter op på det ulovlige forhold, som har medført en anmærkning fra tilsynsmyndighederne, uanset
om anmærkningen er et forbud efter § 52, stk. 1, eller et administrativt bødeforlæg. Det der adskiller disse
virksomheder fra størstedelen af fødevarevirksomheder er, at de konsekvent har forhold i virksomheden
som er i strid med reglerne. Dette medfører, at tilsynsmyndighederne på langt de fleste kontrolbesøg må
meddele én eller flere anmærkninger for konstaterede overtrædelser.
En afgørelse om forbud mod fortsat drift (virksomhedskarantæne) forudsætter, at andre mindre
indgribende foranstaltninger i den konkrete situation ikke vurderes at være tilstrækkelige til at få
virksomheden til at rette varigt op på forholdene. Det vil således indebære, at tilsynsmyndighederne i
udgangspunktet skal vurdere, at virksomheden ikke vil rette generelt og varigt op på forholdene i
virksomheden ved fx at få meddelt indskærpelse, påbud eller forbud efter fødevarelovens § 52, stk. 1, samt
evt. administrative tvangsbøder i forlængelse heraf, jf. lovforslaget nr. 1, administrative bødeforlæg eller
blive politianmeldt.
Det er ikke en forudsætning, at det ulovlige forhold, der medfører den anmærkning, som udløser
afgørelsen om forbud mod fortsat drift (virksomhedskarantæne), skal være af en sådan karakter, at der
9
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Forslag til lov om ændring af lov om fødevarer (lovudkast), fra miljø- og fødevareministeren
potentielt er direkte risiko for fødevaresikkerheden. Det er tilstrækkeligt, at der er tale om en overtrædelse
af fødevarelovgivningen, som sanktioneres af tilsynsmyndighederne. Det afgørende for anvendelse af
muligheden for virksomhedskarantæne er, at virksomheden gennem en længere periode ikke har vist sig i
stand til eller udvist vilje til at overholde reglerne på fødevareområdet, og at det derfor vurderes
nødvendigt at udelukke virksomheden fra fødevarebranchen for en nærmere fastlagt periode.
Som eksempel på en virksomhed, hvor virksomhedskarantæne med fordel kunne være anvendt, er en
virksomhed, hvor der gennem en periode over længere tid (3-4 år) er meddelt henholdsvis 45
indskærpelser, 43 påbud eller forbud, 9 administrative bødeforlæg og 65 forhold politianmeldt. I en
situation som denne, ville muligheden for virksomhedskarantæne sandsynligvis afholde virksomheden fra
at udøve fødevareaktivitet i strid med reglerne, fordi karantæne ville ramme virksomheden økonomisk.
Virksomhedskarantæne må derfor også forventes at kunne have en præventiv effekt på virksomheder som
denne.
Et andet eksempel er en virksomhed, hvor der i en periode på mere end ét år er blevet gennemført 14
kontrolbesøg pga. gentagne overtrædelser og dermed opfølgende gebyrbelagt kontrol. På kontrolbesøgene
er virksomheden blevet meddelt henholdsvis 5 indskærpelser, 3 påbud og 8 administrative bødeforlæg for
overtrædelser af bl.a. sporbarhedsreglerne, ulovlig opbevaring af fødevarer, køb fra uregistreret
fødevarevirksomhed og manglende dansk mærkning. Virksomheden har desuden modtaget vejledning om
reglerne m.v. i forbindelse med de konstaterede overtrædelser. Hverken vejledning eller sanktioner har dog
vist sig effektive til at få virksomheden til generelt og varigt at rette op på forholdene.
Det vil med bestemmelsens stk. 3
–
5 blive muligt, at afgørelsen om virksomhedskarantæne efter begæring
kan indbringes for de civile domstole. Fødevarestyrelsen vil efter begæringens fremsættelse tage skridt til
domstolsbehandling af afgørelsen om virksomhedskarantæne. Anmodningen om sagsanlæg skal i
udgangspunktet ikke have opsættende virkning, medmindre Fødevarestyrelsen eller retten bestemmer
dette. Det skyldes, at bestemmelsens hovedformål er, at der skal handles effektivt over for den gruppe af
”virkso heder
ed dårlig regelefterlevelse”,
der
–
selvom de er bekendt med risikoen for
virksomhedskarantæne
–
fortsætter med at begå overtrædelser af fødevarelovgivningen. Der er med andre
ord tale om virksomheder, som fortsætter med deres virksomhedsdrift uden respekt for
fødevarelovgivningen. Hvis disse virksomheder gives mulighed for at udskyde iværksættelsen af en
virksomhedskarantæne, må det forventes, at de udnytter en sådan mulighed og fortsætter den manglende
regelefterlevelse.
I de tilfælde, hvor tilsynsmyndighederne vurderer, at det forhold, som vil kunne udløse
virksomhedskarantænen skal politianmeldes eller sanktioneres med et administrativt bødeforlæg, kan der
ikke samtidig træffes afgørelse om virksomhedskarantæne, da en beslutning om midlertidig
rettighedsfrakendelse i disse straffesager vil skulle indgå som en del af domstolenes behandling af sagen
efter de almindelige strafferetlige regler, herunder straffelovens § 79.
10
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Forslag til lov om ændring af lov om fødevarer (lovudkast), fra miljø- og fødevareministeren
2.3. Skærpelse af bødestørrelser
2.3.1. Gældende ret
Den centrale straffebestemmelse på fødevareområdet er indeholdt i § 60 i fødevareloven. Efter stk. 1
straffes overtrædelse af de nærmere opregnede bestemmelser med bøde, medmindre højere straf er
forskyldt efter den øvrige lovgivning. Med hjemmel i fødevarelovens § 61, stk. 1, kan sager afgøres ved
administrative bødeforlæg udstedt af Fødevarestyrelsen.
De nuværende vejledende normalbødestørrelser på fødevarelovens område blev fastsat ved lov nr. 1549 af
20. december 2006, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 988. Formålet med lovforslaget var et
ønske om en generel skærpelse af bødeniveauet på fødevareområdet.
Efter fødevarelovens § 60, stk. 5, skal der ved udmåling af straffen tages hensyn til, om overtrædelsen har
fremkaldt fare for fødevaresikkerheden eller er begået som led i en systematisk eller forsætlig eller groft
uagtsom overtrædelse af fødevarelovgivningen, samt til den tilsigtede eller opnåede berigelse og
virksomhedens omsætning.
2.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Der er over de senere år gennemført en række tiltag, som har haft til formål at forbedre regelefterlevelsen
blandt fødevarevirksomheder. Disse tiltag har i vid udstrækning ført til den ønskede forbedring, men
erfaringer viser, at de i forhold til enkelte virksomheder ikke har været tilstrækkelige. Det er Miljø- og
Fødevareministeriets vurdering, at der er behov for generelt at skærpe bødeniveauet over for de
virksomheder, der har fået anmærkninger ved tre ud af de seneste fire kontrolbesøg, så disse virksomheder
i højere grad får et incitament til varigt at overholde reglerne. Dette vurderer Miljø- og Fødevareministeriet
kan ske ved en fordobling af de vejledende normalbødestørrelser for overtrædelser, begået af disse
virksomheder.
2.3.3. Lovforslagets indhold
Forslaget indebærer, at der indføres hjemmel til, at det ved udmåling af bødestørrelsen for overtrædelser
af fødevarelovgivningen begået af en virksomhed, der har dårlig regelefterlevelse, i udgangspunktet altid
anses som skærpende omstændighed, at virksomheden har fået anmærkninger, dvs. indskærpelse, påbud,
forbud, bødeforlæg eller politianmeldelse, ved mindst tre af de seneste fire foregående kontrolbesøg.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at dårlig regelefterlevelse altid skal anses som en
skærpende omstændighed for disse virksomheder. Denne skærpende omstændighed vil indebære en
fordobling af de vejledende normalbødestørrelser, som er angivet i forarbejderne til lov nr. 1549 af 20.
december 2006 (Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 988) eller fastlagt ved domspraksis på
fødevareområdet.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af
samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående
retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
11
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Forslag til lov om ændring af lov om fødevarer (lovudkast), fra miljø- og fødevareministeren
1838578_0012.png
Forslaget om administrative tvangsbøder og virksomhedskarantæne vurderes alene at medføre
begrænsede økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige, bl.a. som følge af udgifter til
advokatbistand i forbindelse med sagsanlæg om virksomhedskarantæne. Forslaget om fordoblede
bødestørrelser medfører ikke økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget medfører ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for virksomheder eller borgere.
[Lovforslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering, som har vurderet, at............. ]
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at medføre miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget vurderes ikke at indeholde EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den (dato indsættes) til den (dato indsættes) været i høring hos
følgende organisationer m.v.:
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser /
mindreudgifter
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Negative konsekvenser /
merudgifter
Begrænsede økonomiske
konsekvenser for det offentlige.
Begrænsede administrative
konsekvenser for det offentlige.
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Overimplementering af EU-
retlige minimumsforpligtelser
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
JA
NEJ
X
12
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Forslag til lov om ændring af lov om fødevarer (lovudkast), fra miljø- og fødevareministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter fødevarelovens § 52 kan der træffes afgørelser, herunder meddeles de påbud og forbud, der anses for
nødvendige for at sikre overholdelse af lovgivningen, at de trufne foranstaltninger, f.eks. påbud om
destruktion af farlige fødevarer skal kunne gennemføres for virksomhedens regning, og hvis påbud eller
forbud ikke efterkommes, kan der nedlægges forbud mod fortsat drift. Desuden kan virksomhedens
autorisation eller registrering eventuelt fratages, hvis påbud eller forbud ikke efterkommes.
Det foreslåede nye stk. 4 indfører hjemmel til, at en virksomhed, der har fået anmærkninger ved mindst tre
af de seneste fire foregående kontrolbesøg, kan pålægges tvangsbøder (daglige bøder) for manglende
efterkommelse af påbud eller forbud, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Ved anmærkninger
forstås indskærpelse, påbud, forbud, bødeforlæg eller politianmeldelse for overtrædelser af
fødevarelovgivningen.
Disse virksomheder kategoriseres af Fødevarestyrelsen som virksomheder med dårlig regelefterlevelse. For
disse virksomheder anses det som en særlig omstændighed, hvis virksomheden har været i denne kategori i
mindst 12 måneder og har fortsat den dårlige regelefterlevelse i denne periode eller, at virksomheden har
begået grove overtrædelser som for eksempel fabrikation af falsk sporbarhedsdokumentation eller
forsætlig forfalskning af fødevarer. Hvis virksomheden ud fra disse særlige omstændigheder sanktioneres
med et påbud eller forbud meddelt i medfør af stk. 1, vil der derfor kunne pålægges virksomheden
tvangsbøder.
Hvis en virksomhed med hidtil dårlig regelefterlevelse ved 2 ud af de seneste fire kontrolbesøg ikke får
a ærk i ger, vil virkso hede ikke læ gere være o fattet af kategorie ”virkso hed ed dårlig
regelefterlevelse”.
Som eksempel på en sag med særlige omstændigheder, hvor det vil være relevant at anvende tvangsbøder,
er en virksomhed, som har fået anmærkninger på kontrolbesøg den 26. marts 2016 for manglende
rengøring, den 24. april 2016 for manglende egenkontrol og mærkningsfejl samt den 20. juni 2016 et
administrativt bødeforlæg for manglende rengøring. Fra det seneste kontrolbesøg den 20. juni 2016 vil det
være e ”virkso hed ed dårlig regelefterlevelse”. De
. august
ko stateres der i ge
overtrædelser og der meddeles derfor ingen anmærkninger, men det
er stadig e ”virkso hed ed dårlig
regelefterlevelse”. De
9. ja uar
eddeles virkso hede e i dskærpelse for a gle de
importregistrering og den 28. juni 2017 meddeles virksomheden et påbud om destruktion af fødevarer
uden sporbarhed. I forbindelse med dette påbud kan virksomheden pålægges tvangsbøder, da
13
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Forslag til lov om ændring af lov om fødevarer (lovudkast), fra miljø- og fødevareministeren
virkso hede har været i kategorie ”virkso hed ed dårlig regelefterlevelse” i ere e d
da virksomheden har fået anmærkninger på tre ud af de foregående fire kontrolbesøg.
å eder og
Forslaget indebærer, at det i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige principper, skal
fremgå af afgørelsen om tvangsbøder, fra hvilket tidspunkt tvangsbøderne vil blive pålagt. Det vil således af
afgørelsen om påbud eller forbud efter stk. 1 udtrykkeligt fremgå, at virksomheden kan undgå
tvangsbøderne ved at overholde afgørelsen inden for den meddelte frist. Af hensyn til virksomhedernes
retssikkerhed indebærer en afgørelse om tvangsbøder (daglige bøder), at tilsynsmyndigheden skal følge op
på afgørelsen om påbud henholdsvis forbud inden for rimelig tid efter fristens udløb.
Tvangsbøder er ikke en strafferetlig sanktion og hviler derfor ikke på en vurdering af, om der foreligger
forsæt eller uagtsomhed bag den manglende efterlevelse af påbuddet eller forbuddet. Grundlaget for
tvangsbøder er således alene den objektive konstatering af, at virksomheden ikke har efterkommet
afgørelsen.
Til nr. 2
Der er ikke i den gældende fødevarelovgivning hjemmel til at forbyde virksomheder og personer at drive
fødevarevirksomhed i en nærmere afgrænset periode, hvis de har rettet op på de ulovlige forhold.
Det foreslås derfor, at der indsættes en ny bestemmelse som § 52 b i fødevareloven. Det foreslås i
bestemmelsens stk. 1, at hvis en virksomhed har overtrådt fødevarelovgivningen gentagne gange på en
sådan måde, at der er en overhængende risiko for, at virksomheden fortsat ikke vil blive drevet i
overensstemmelse med reglerne i denne lovgivning, kan miljø- og fødevareministeren i tilknytning til en
anmærkning for overtrædelse af fødevarelovgivningen træffe afgørelse om forbud mod fortsat drift af den
pågældende virksomhed i en nærmere afgrænset periode på indtil 6 måneder.
Bestemmelsen er møntet på
”virksomheder,
der har fået anmærkninger ved mindst tre af de seneste fire
foregående kontrolbesøg, eller hvis der er tale om en ny virksomhed, der har fået anmærkning på de tre
første gennemførte kontrolbesøg. Der er således tale om de
”virksomheder
med dårlig regelefterlevelse”,
som også vil være omfattet af lovforslagets nr. 1. Der vil kunne nedlægges forbud mod fortsat drift
(virksomhedskarantæne), hvis virksomheden har
været kategoriseret so ”virkso hed ed dårlig
regelefterlevelse”
i i dst
12 måneder og har fortsat den dårlige regelefterlevelse i denne periode eller,
hvis virksomheden groft overtræder reglerne ved for eksempel at fabrikere falsk
sporbarhedsdokumentation eller bevidst forfalsker fødevarer.
Hvis en virksomhed med hidtil dårlig regelefterlevelse ved to ud af de seneste fire kontrolbesøg ikke får
a ærk i ger, vil virkso hede ikke læ gere være o fattet af kategorie ”virkso hed ed dårlig
regelefterlevelse”.
Med det foreslåede stk. 2, kan ministeren endvidere træffe afgørelse om, at den, der er ansvarlig for
virksomheden, kan fratages retten til at starte ny fødevarevirksomhed eller fratages retten til at udføre en
eller flere fødevareaktiviteter i en tilsvarende afgrænset periode på indtil 6 måneder. Denne bestemmelse
skal sikre, at virksomheden eller virksomhedens ansvarlige ikke omgår virksomhedskarantænen ved for
eksempel at flytte til andre lokaler eller drive fødevarevirksomhed under et nyt virksomhedsnavn og derved
fortsætter sine aktiviteter uden at efterleve reglerne.
14
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Forslag til lov om ændring af lov om fødevarer (lovudkast), fra miljø- og fødevareministeren
Selvom virksomhedskarantæne ikke er en strafferetlig sanktion, vil tilsynsmyndighederne ikke iværksætte
virksomhedskarantæne, hvis det forhold, som udløser virksomhedskarantænen, samtidig politianmeldes
eller sanktioneres med et administrativt bødeforlæg.
Da der er tale om en indgribende foranstaltning, er der i bestemmelserne i stk. 3 - 5 fastsat regler om, at
afgørelser efter stk. 1 og 2 kan forlanges indbragt for domstolene. Retssagen anlægges af ministeren og
behandles som et civilt søgsmål. Begæring om sagsanlæg har som udgangspunkt ikke opsættende virkning,
fordi disse typer virksomheder forventes at ville udnytte muligheden for at udskyde iværksættelse af en
virksomhedskarantæne og fortsætte med at overtræde fødevarelovgivningen imens.
Retten kan dog ved kendelse bestemme, at sagsanlæg har opsættende virkning. Findes ministerens
afgørelse lovlig, kan retten bestemme, at eventuel anke ikke har opsættende virkning. Denne bestemmelse
svarer til de bestemmelser som allerede gælder for fratagelse af registrering eller autorisation, jf.
fødevarelovens § 31, stk. 2
–
4, og § 52, stk. 4
–
6.
Til nr. 3
Af § 60, stk. 1. nr. 2, fremgår det, at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, så
straffes med bøde den, der undlader at efterkomme de til vedkommende meddelte afgørelser truffet i
medfør af § 52, stk. 1, § 52 a eller § 59, stk. 1.
Med den foreslåede indsættelse af den nye bestemmelse i § 52 b, vil en overtrædelse af et forbud mod
fortsat drift meddelt efter § 52 b, stk. 1, kunne straffes tilsvarende med bøde. Hvis en virksomhed ikke
efterkommer afgørelsen om virksomhedskarantæne efter den foreslåede § 52 b, stk. 1 og 2, svarer dette til
manglende efterkommelse af forbud efter § 60, stk. 1, nr. 2, og normalbøden for disse overtrædelse er
20.000 kr. Som det er foreslået i den ny affattede bestemmelse i § 60, stk. 6, skal det betragtes som en
skærpende omstændighed, at virksomheden har dårlig regelefterlevelse. Dette indebærer, at
normalbødestørrelsen for
”virkso hed ed dårlig regelefterlevelse” vil
være 40.000 kr., hvilket svarer til
en fordobling af normalbødestørrelsen for øvrige tilfælde af manglende efterkommelse af påbud eller
forbud efter § 60, stk. 1, nr. 2.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af
samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående
retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til nr. 4
Det fremgår af stk. 5, at der ved udmåling af bødestraf i henhold til stk. 1 eller 3 ud over de almindelige
regler i straffeloven, skal tages hensyn til, om overtrædelsen har fremkaldt fare for fødevaresikkerheden
eller er begået som led i en systematisk eller forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af
fødevarelovgivningen, samt til den tilsigtede eller opnåede berigelse og virksomhedens omsætning.
Den foreslåede nye bestemmelse i stk. 6 fastlægger også en skærpende omstændighed ved udmåling af
bødestraffe.
15
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Forslag til lov om ændring af lov om fødevarer (lovudkast), fra miljø- og fødevareministeren
Med det forslåede nye stk. 6 indføres der hjemmel til, at det ved fastsættelsen af bødestørrelser for
overtrædelser af fødevarelovgivningen skal betragtes som en skærpende omstændighed, at virksomheden
har dårlig regelefterlevelse. Ændringen indebærer således, at det i udgangspunktet altid anses som
skærpende omstændighed, at virksomheden har fået anmærkninger, dvs. indskærpelse, påbud, forbud,
bødeforlæg eller politianmeldelse, ved mindst tre af de seneste fire foregående kontrolbesøg, når der er
begået en overtrædelse, som skal medføre en bøde efter § 60, stk. 1 eller 3.
Den foreslåede ændring vil indebære, at den skærpende omstændighed vil betyde, at de vejledende
normalbødestørrelser, som er fastsat i forarbejderne til lov nr. 1549 af 20. december 2006
(Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 988) vil blive fordoblet for
”virksomheder
med dårlig
regelefterlevelse”. Det bemærkes, at der ved udmåling af den konkrete størrelse af bøden også i disse
tilfælde skal tages højde for virksomhedens størrelse, jf. fødevarelovens § 60, stk. 5, jf. Folketingstidende
2008-09, tillæg A, side 1884. Dette indebærer efter gældende praksis, at bøden skal halveres for små
virksomheder, forhøjes med 50 % for mellemstore virksomheder og fordobles for store virksomheder.
Som eksempel kan nævnes manglende efterkommelse af påbud eller forbud meddelt efter fødevarelovens
§ 52, stk. 1, hvor den vejledende normalbødestørrelse i henhold til de ovennævnte lovbemærkninger er
20.000 kr. Hvis en virksomhed, der har fået anmærkninger ved mindst tre af de seneste fire foregående
kontrolbesøg, eller hvis en ny virksomhed har fået anmærkninger på de første tre gennemførte
kontrolbesøg og ikke har efterkommet påbud eller forbud, vil der kunne meddeles et administrativt
bødeforlæg med en fordobling i forhold til normalbøden, det vil sige 40.000 kr., efter fødevarelovens § 61,
stk. 1, jf. § 60, stk. 1, nr. 2, og den foreslåede nye bestemmelse i § 60, stk. 6.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af
samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående
retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Anvendelse af tvangsbøder og virksomhedskarantæne vil kunne anvendes over for de virksomheder, som
på tidspunktet for lovens ikrafttræden er
kategoriseret so ”virkso hed ed dårlig regelefterlevelse”.
Til § 3
(Færøerne og Grønland)
Lovforslagets § 3 indeholder bestemmelse om lovens territoriale gyldighedsområde. Det fremgår af
fødevarelovens § 64, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland og på den baggrund foreslås det, at
loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at den ved kongelig anordning helt eller delvist kan
sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
16