DTL ønsker, at udvalget iværksætter et arbejde omkring en mere nuanceret sanktionering af
dyretransportørerne, så:
Strafudmålinger sker i forhold til om den enkelte aktør (vognmand, chauffør og landmand) reelt
kunne have gjort en forskel: Reelt præventivt. I dag straffes alle tre aktører pr. automatik.
Transportbranchen og Landbrug og Fødevarer har i årevis ment, at aktørerne bør have ansvaret for
de valg, der tages omkring dyrene, mens de er i deres egen varetægt. Dvs. at landmanden har
ansvaret for, at de dyr, der overdrages til transportøren er egnede til den bestilte transport, og at
transportøren har ansvaret for dyrevelfærden under transporten og bilens stand. Men jf.
fødevarestyrelsens vurdering af forordningens regler, kan ansvaret ikke deles. Fødevarestyrelsen
anbefaler derfor, at samme principper gennemføres via et frivilligt branchekodeks.
Men dette er ikke tilstrækkeligt, da det ikke vil ændre på, at aktørerne vil blive straffet for forhold,
som de meget vanskeligt kan gøre noget ved.
Sanktioner tilrettelægges således, at der bliver forskel på strafudmåling alt efter om en forseelse er
forsætlig eller uagtsom.
Bødestørrelserne overvejes - både de for forsætlighed og uagtsomhed. Bødeniveauet bør
sammenlignes med andre bødetyper, og størrelsen bør vurderes i forhold, hvor meget der skal til
for at sikre den præventive effekt (en bøde ved en førstegangsforseelse til en chauffører er i
størrelsesorden af en ugeløn, også ved uagtsomhed/fx skjult skade hos dyret).
Efter forskningsprojektet fra Århus universitet om parametre af betydning for dyres transportegnethed og
fødevarestyrelsens redegørelse af det juridiske ansvar, er der basis for ovenstående.
DTL anbefaler, at der i iværksættes et arbejde med en følgegruppe bestående af relevante aktører.
Med venlig hilsen
Lisbet Hagelund
Dansk Transport og Logistik
_________________________________________________________
Grønningen • Postboks 5 •
København K •
www.dtl.eu
Telf.
5 5 • Telf. dir.