MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 168: Sammendrag af rapporten Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand – moniteringsresultater med fokus på juli 2013–juni 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 168
Offentligt

Varslingssystemet for udvaskning

af pesticider til grundvand

Sammendrag af moniteringsresultater

med fokus på juli 2014 - juni 2016

Annette E. Rosenbom (red.), Eline Bojsen Haarder, Nora Badawi, Lasse Gudmundsson,

Frants von Platten-Hallermund, Carl H. Hansen, Carsten B. Nielsen, Finn Plauborg and

Preben Olsen

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Institut for Agroøkologi (AGRO)

Aarhus Universitet

Institut for Bioscience (BIOS)

Aarhus Universitet

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 168: Sammendrag af rapporten Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand – moniteringsresultater med fokus på juli 2013–juni 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Redaktør:

Annette E. Rosenbom

Forsidefoto: Uffe Pilegård Larsen

Den nye VAP-mark i Lund på Stevns

Forside:

Henrik Klinge Pedersen

Layout og grafisk produktion:

Forfattere

Trykt:

December 2017

ISSN (print): 2446-4244

ISSN (online): 2446-4252

ISBN (print) 978-87-7871-471-8

ISBN (online) 978-87-7871-478-7

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Øster Voldgade 10, 1350 København K, Danmark

Telefon: +45 3814 2000

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.geus.dk

Rapporten er også tilgængelig i pdf-format på www.pesticidvarsling.dk

Indhold

Formål .................................................................................................................................................. 3

Rammer ................................................................................................................................................ 5

Resultater fra perioden juli 2014-juni 2016 ......................................................................................... 6

1,2,4-triazol ...................................................................................................................................... 8

CyPM ............................................................................................................................................... 9

CGA108906 ..................................................................................................................................... 9

Flupyrsulfuron-methyl ..................................................................................................................... 9

Glyphosat ......................................................................................................................................... 9

Mesotrion ......................................................................................................................................... 9

Bentazon......................................................................................................................................... 10

Foramsulfuron ..........................................................................

Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Resultater fra hele perioden - maj 1999-juni 2016 ............................................................................ 11

Alle moniteringsresultater er detaljeret beskrevet i de årlige engelske VAP rapporter, som kan findes på

hjemmesiden: www.pesticidvarsling.dk.

Forfattergruppen bag det danske sammendrag, den engelske rapport og indsamlingen af

moniteringsresultater er: Annette E. Rosenbom (red.), Eline Bojsen Haarder, Nora Badawi, Lasse

Gudmundsson, Frants von Platten-Hallermund, Carl H. Hansen, Carsten B. Nielsen, Finn Plauborg og Preben

Olsen

For ål

For at sikre at grundvandet ikke forurenes grundet landbrugets anvendelse af godkendte

pesti ider lev ”Varsli gssyste for udvask i g af Pesti ider til gru dva d” VAP i itieret i

1998, og har været i drift lige siden. VAP er et tidlig-varsling moniteringsprogram, der ved

hjælp af forsøgsmarker har følgende formål:



At undersøge hvorvidt regelret anvendelse af godkendte pesticider i maksimalt tilladte

doseringer, under reelle, danske markforhold (Figur 1) kan resultere i udvaskning af

pesticiderne og/eller deres nedbrydningsprodukter til grundvandet i koncentrationer

over grænseværdien på 0,1 µg/L. Testperioden er typisk 2 år efter udbringning. En

vurdering af den direkte relation mellem den specifikke pesticidanvendelse på

forsøgsmarken, og fund i grundvandet, opnås ved analyse af vandprøver fra 1 meters

dybde (indhentet via dræn og sugeceller) samt fra grundvandet både nedstrøms og

opstrøms for forsøgsmarken.

At forbedre det videnskabelige grundlag for de danske myndigheders (Miljøstyrelsen)

godkendelses- og reguleringsprocedurer af pesticider på baggrund af de indsamlede

moniteringsdata om afgrøder, dyrkningspraksis, klima, jordens vandbalance og

koncentrationer af pesticider og/eller deres nedbrydningsprodukter i vand indsamlet

fra grundvandsfiltre, dræn og sugeceller.



Figur 1.

VAP-markernes

placering i forhold til

nettonedbør - andel af nedbør,

som når grundvandet. De

marker, der indgår i VAP-

arbejdet, repræsenterer de mest

udbredte danske klima- og

jordtyper. På Figur 1 ses, at

forsøgsmarkerne repræsenterer

både sandjorde, opsprækkede

lerjorde samt de forskellige

nedbørsforhold på tværs af

Danmark.

(http://www2.mst.dk/Udgiv/-

publikationer/1992/87-503-

9581-5/pdf/87-503-9581-5.pdf).

Lund-marken er etableret i 2016-

2017 på en lokalitet med et

relativt tyndt, opsprækket lerlag

ovenpå opsprækket kalk. Denne

jordtype er ikke repræsenteret af

de fem andre marker.

VAP-projektet blev iværksat af Folketinget i 1998, og er ledet af en styregruppe bestående af

Miljøstyrelsen (formand), GEUS (projektledelse) samt Aarhus Universitet. Projektet er

finansieret af Pesticidstrategi 2017-21.

For at øge repræsentativiteten af VAP - set i forhold til geologi - blev der i juni 2015 indgået en

tillægskontrakt til VAP med finansiering frem til 2018 til etablering og drift af en ny VAP-mark

med et relativt tyndt lag af opsprækket ler ovenpå opsprækket kalk. Denne lagdelte jordtype

forekommer stedvist især i de sydøstlige dele af Danmark og det nordlige Jylland. Den

forventes at være relativ gennemtrængelig for pesticider og deres nedbrydningsprodukter

grundet sprækkerne, og den er ikke repræsenteret af de fem andre marker i VAP (Figur 2).

Marken er etableret ved Lund på Stevns og er sat i drift i juli 2017. En etableringsrapport for

den nye VAP-mark er under udarbejdelse og vil blive publiceret vinteren 2017/18.

Figur 2.

Markante sprækker i lerjorden ved Lund-marken. Bunden af udgravningen er i ca. 5 m dybde.

Sprækkerne muliggør transport af iltet vand fra jordoverfladen ned i stor dybde. Dette forhold ses især i

den dybe del af udgravningen, hvor den ellers grå, ilt-fri lerjord omkring disse sprækker fremstår

okkerfarvet (iltet). Den sorte pil angiver en af de markante istektoniske sprækker dannet pga.

gletchernes belastningen under istiden.

Foto: Eline Bojsen Haarder, 2016.

Resultater fra perioden juli 2014-juni 2016

I perioden fra juli 2014 til juni 2016 er 21 pesticider blevet testet i VAP, hvoraf seks er

medtaget alene for at teste forekomsten af deres nedbrydningsprodukter. Prøverne er således

analyseret for 15 (21-6) pesticider og 28 nedbrydningsprodukter, i alt 43 stoffer (Tabel 1). Ud

af disse 43 stoffer, er 7 pesticider og 10 nedbrydningsprodukter (17 stoffer) detekteret i prøver

fra grundvandet, hvoraf 3 pesticider og 5 nedbrydningsprodukter (8 stoffer) i nogle tilfælde har

overskredet grænseværdien på 0,1 µg/L.

Pesticidet diflufenican samt nedbrydningsprodukterne IN-KY374 (af flupyrsulfuron-methyl),

AE-F09244 (af foramsulfuron) og AMBA (af mesotrion) (4 stoffer) er fundet i prøver fra dræn

eller sugeceller, men ikke fra grundvandsfiltre. 22 stoffer er hverken fundet i grundvand eller

vand fra dræn eller sugeceller i 1 meters dybde. 12 af de 43 moniterede stoffer (2 pesticider og

10 nedbrydningsprodukter) er ikke tidligere blevet undersøgt i VAP.

De resterede 31 stoffer er stadigvæk under evaluering i VAP, fordi de enten (i) ikke har været

testet i en 2-årig periode endnu, (ii) bliver testet under andre forhold, f.eks. anden afgrøde,

jordtype eller andet vejrlig et efterfølgende år eller (iii) følges i en længere periode end 2 år,

fordi de foreløbige fund i vandprøver lægger op en udvidet moniteringsperiode for at opnå en

mere grundig tolkning af moniteringsresultaterne.

Flertallet af de ovennævnte 21 testede pesticider er anvendt i forbindelse med dyrkning af de

seneste tre års afgrøder på VAP-markerne (Tabel 2). Oversigter over hvilke pesticider, der er

anvendt på hvilke afgrøder i hele perioden fra 1999 til juni 2016, kan findes i årets

engelsksprogede VAP-rapport (www.pesticidvarsling.dk).

Tabel 1.

15 pesticider og 28

edbryd i gsprodukter har været i kluderet i VAP’s a alyseprogra i periode juli

2014-juni 2016, hvoraf 12 ikke tidligere har været evalueret i VAP (markeret med rødt). Antallet af vandprøver

indsamlet fra 1 meters dybde (dræn og sugeceller), fra grundvandsfiltre og fra vandingsvand (oppumpet fra boringer

udenfor de sandede VAP-marker) er præsenteret sammen med resultater af analyser af prøverne i form af antal

detektioner (Det.), detektioner >0,1 µg/L og den maksimale koncentration detekteret (Maks. konc.). For

vandingsvandet er analyseresultater angivet i parenteser (Konc. angivet i µg/L; ingen detektioner angives

so ”-”).

Koncentrationer i grundvand, der overstiger grænseværdien på 0,1 µg/L er markeret med fed skrift.

Pesticid

Analyt

Antal prøver

Analyseresultater

1 m’s

Grundvandsfiltre

dybde

1 m’s Grund- Vandings Det Maks. Det. >0,1 Maks.

dybde vandsfiltre -vand

konc.

µg/L

konc.

Aminopyralid

103

1 (0,05) 0

0,06

Azoxystrobin

129

290

25 0,11

0,03

CyPM

129

290

123 1,00 69 13

0,52

Bentazon

219

(0,01;-;-)

39 0,06 14

0,02

6-hydroxy-bentazone

2 (-)

8-hydroxy-bentazone

2 (-)

N-methyl-bentazone

2 (-)

Bromoxynil

Clomazon

118

1 (-)

FMC 65317

118

1 (-)

Diflufenican

100

0,02

AE-05422291

100

AE-B107137

109

0,03

Fluazifop-P-buthyl

TFMP

124

Fludioxonil

CGA 192155

366

4 (-)

0,05

CGA 339833

355

4 (-)

0,37

Flupyrsulfron-methyl Flupyrsulfron-methyl

345

2 (-)

IN-JV460

345

2 (-)

IN-KC576

345

2 (-)

IN-KY374

345

2 (-)

0,45

Fluroxypyr

Fluroxypyr-methoxypyridine

Fluroxypyr-pyridinol

Foramsulfuron

174

23 0,32

0,04

AE-F092944

174

0,01

AE-F130619

174

0,02

0,03

Glyphosat

134

273

48 0,32 21

0,13

AMPA

134

273

114 0,21 16

Ioxynil

Mancozeb

EBIS

152

2 (-)

Mesotrion

267

1 (-)

34 3,30

0,13

AMBA

267

1 (-)

0,04

MNBA

265

1 (-)

13 0,46

0,02

Metalaxyl-M

152

2 (-)

0,11

CGA 108906

152

(0,029;-)

21 0,20 98

0,34

CGA 62826

152

(0,071;-)

0,03 44

0,15

Metrafenon

Propyzamid

RH-24580

RH-24644

RH-24655

Prosulfocarb

1 (-)

Tebuconazol 2014

1,2,4-triazol

195

590

4 (-)

130 0,45 278 38

0,26

Epoxiconazol 2015

Prothioconazol 2015

Triasulfuron

Triazinamin

Subtotal

2.434

7.449

606

598 65

Total

9.921

Tabel 2.

Afgrøder på de fem VAP marker i 2014, 2015 og 2016.

Tylstrup

Jyndevad

Silstrup

2014 Kartofler

Kartofler

Vinterhvede

2015 Vinterhvede

Vinterhvede

Majs

2016 Vårbyg

Vårbyg

Majs

Estrup

Vinterhvede

Majs

Fårdrup

Vinterhvede

Vårbyg

I det følgende gennemgås VAP-resultaterne for de tre nedbrydningsprodukter 1,2,4-triazol,

CyPM og CGA108906 samt de fire pesticider flupyrsulfuron-methyl, glyphosat, mesotrion samt

bentazon. Disse stoffer er udvalgt, idet de tilhørende VAP-resultater fra perioden juli 2014-juni

2016 (Tabel 1) viser en relativ høj udvaskningsrisiko til grundvandet for de tre

nedbrydningsprodukter samt giver vigtig information vedr. udvaskningen relateret til de fire

pesticider.

1,2,4-triazol

Nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol, der blandt andet stammer fra forskellige af landbrugets

svampemidler (azol-midler), bliver fortsat påvist i grundvandet under VAP-markerne, også i

koncentrationer over grænseværdien på 0,1 µg/L på den opsprækkede lermark Estrup. 1,2,4-

triazol blev inkluderet i VAP-moniteringen i forbindelse med, at Miljøstyrelsen i 2014 lagde

restriktioner på brugen af de azol-midler, der blev vurderet til at kunne danne 1,2,4-triazol i

betydelige mængder. For at beskytte grundvandet mod udvaskning af 1,2,4-triazol blev den

samlede dosering af midlerne pr. vækstsæson nedsat, og efterårsanvendelsen af tebuconazol

blev forbudt. Udvaskning af 1,2,4-triazol blev undersøgt i forbindelse med anvendelse af

tebuconazol i 2014 mod svampe i kornafgrøder på de to sandede marker Tylstrup og Jyndevad,

samt de to opsprækkede lermarker Fårdrup og Estrup. Tebuconazol blev anvendt i maj 2014 på

sidstnævnte mark, hvor der blev fortaget den nu forbudte efterårsudbringning på de andre tre

marker. Undersøgelserne viste, at 1,2,4-triazol i en række tilfælde kan påvises i grundvandet og

på Estrup i koncentrationer på op til 0,26 µg/L (Tabel 1), og at kilden til forureningen syntes at

være overfladenær, idet koncentrationerne aftog med dybden. Med undtagelse af Fårdrup,

hvor der ikke strømmede vand i drænet umiddelbart før sprøjtning, blev der fundet 1,2,4-

triazol i vandprøver fra 1 meters dybde og/eller grundvandet, før tebuconazol blev udsprøjtet.

I Estrup blev der fundet baggrundskoncentrationer over grænseværdien på 0,1 µg/L i

grundvandet udtaget fra en nedstrøms boring. Af denne årsag kan fundene på de to sandede

marker og Estrup ikke alene relateres til denne specifikke udbringning af tebuconazol i VAP,

men kan skyldes bidrag fra andre kilder, så som tidligere anvendelse af tebuconazol eller

anvendelse af andre aktivstoffer i bejdse- og svampemidler. For at evaluere på sidstnævnte

kilde blev epoxiconazol i nu nedsat dosering anvendt på Jyndevad i maj 2015 samt

prothioconazol på Tylstrup (maj og juni 2015), Jyndevad (juni 2015) og Fårdrup (maj 2015).

Brugen af prothioconazol var ikke blevet pålagt restriktioner i 2014, da stoffet ifølge

vurderingen i EU kun danner ubetydelige mængder 1,2,4-triazol i jord. Prothioconazol blev

medtaget i VAP for at teste, hvorvidt 1,2,4-triazol kan dannes i væsentlige mængder under

landbrugsmæssige forhold i Danmark. Efter anvendelserne i 2015 ses en stigning i

koncentrationen af 1,2,4-triazol i vand fra 1 meters dybde og nogle grundvandsfiltre på

Tylstrup og Jyndevad, men grænseværdien er ikke overskredet. I grundvandsprøver fra

Fårdrup var der en enkelt detektion af 1,2,4-triazol. Vand fra dræn systemet i 1 m dybde viser

dog en stigning i koncentrationen af 1,2,4-triazol efter sprøjtningen med prothioconazol og

frem til august 2015, hvor moniteringen blev stoppet. Stigningen nåede op på et niveau højere

end det tidligere målte fra efterår 2014 til vinter 2015. Efter udbringning af epoxiconazol i maj

2015 efterfulgt af prothioconazol i juni 2015 på Jyndevad steg koncentrationsniveauet til over

0,1 µg/L i 1 meters dybde. Disse resultater viser, at 1,2,4-triazol findes i vand fra den variabelt

mættede zone på både de sandede marker og de opsprækkede lermarker. Bidraget af 1,2,4-

triazol fra andre kilder er stadig ukendt.

CyPM

CyPM er et nedbrydningsprodukt af azoxystrobin, der blev anvendt mod svamp i vinterhvede i

Silstrup i blandt andet 2013 og 2014 og i Estrup i 2014. CyPM blev efterfølgende fundet i

mange drænvandsprøver på begge marker i relativt høje koncentrationer; op til 0,56 µg/L på

Silstrup og 1 µg/L på Estrup. Stoffet er ligeledes fundet i henholdsvis 100 ud af 738 (Silstrup) og

38 ud af 726 (Estrup) prøver fra grundvandet. I henholdsvis 14 og 5 af disse prøver oversteg

den fundne mængde CyPM grænseværdien. De højeste koncentrationer var henholdsvis 0,52

µg/L og 0,46 µg/L, hvorefter koncentrationen er faldende. For moderstoffet, azoxystrobin,

gælder det, at det primært er fundet i lave koncentrationer i drænvand, hvor CyPM i stigende

grad findes i grundvandet, hvor der på Silstrup efter hver ny udsprøjtning af azoxystrobin ses

en stigning i koncentrationen af CyPM i det vand udtaget fra sammen grundvandsfilter.

Således blev 10 ud af de 14 grundvandsprøver, der oversteg grænseværdien på Silstrup, taget

efter udbringningen i 2014, mens det ved Estrup var 4 ud af 5 grundvandsprøver. De fleste af

disse fund var desuden i vandprøver fra nye, horisontale boringer i 2 meters dybde. Den

hydrauliske kontakt fra overfladen til de vertikale boringer specielt på Estrup ser ud til at være

dårligere end den tilsvarende hydrauliske kontakt til de horisontale boringer. En undersøgelse

og vurdering af disse sammenhænge skal nu foretages i VAP.

CGA108906

CGA108906 er et nedbrydningsprodukt af metalaxyl-M, som blev anvendt mod svamp

(kartoffelskimmel) i kartofler i 2010 på de to sandede VAP-marker. CGA108906 detekteres

fortsat i grundvandsprøver fra disse marker i koncentrationer op til 0,34 µg/L (Tabel 1).

Metalaxyl-M, samt dets to nedbrydningsprodukter CGA62826 og CGA108906, blev inkluderet i

VAP, idet der i optagelsesdirektivet for metalaxyl-M i EU i 2002 blev fremlagt materiale, som

viste markant udvaskning af de to nedbrydningsprodukter. Efter de første års fund i VAP blev

brugen af metalaxyl-M forbudt i Danmark i december 2013, og er for nyligt blevet medtaget i

det reviderede analyseprogram for Det nationale grundvandsovervågningsprogram (GRUMO),

og i Vandværkernes Boringskontrol. I afrapporteringen af sidstnævnte har CGA108906 allerede

vist sig at være det næst hyppigst fundne stof.

Flupyrsulfuron-methyl

Tre af flupyrsulfuron-methyls nedbrydningsprodukter, IN-JV460, IN-KC576 og IN-KY374, er for

første gang nu evalueret i VAP efter anvendelse i november 2014 og april 2015 i vinterhvede

på den opsprækkede lermark Fårdrup og i vinterhvede i oktober 2014 og marts 2015 på den

sandede mark Jyndevad. Ingen af stofferne blev fundet i grundvandet, og IN-KY374 blev kun

detekteret én gang i den umættede zone på Jyndevad. Moniteringen forventes grundet disse

manglende fund at afsluttes på begge marker efter 2 år.

Glyphosat

Som det også blev fundet i begyndelsen af 2013, tyder moniteringsresultater på, at

snesmeltning i marts 2016 var årsagen til fund af glyphosat i grundvandet i koncentrationer

over 0,1 µg/L to år efter anvendelsen på den opsprækkede lermark Estrup. Også markante

regnhændelser i august-september 2015 ser ud til at have medført grundvandsfund på 0,09

µg/L. På trods af disse vejrfænomeners effekt på glyphosatudvaskningen til grundvandet og

det faktum, at både glyphosat og dets nedbrydningsprodukt findes i 1 m dybde i høje

koncentrationer, bliver begge stoffer generelt sjældent påvist i grundvandet og mestendels i

koncentrationer under 0,1 µg/L.

Mesotrion

Split-anvendelse af mesotrion på majs i maj-juni 2015 på Estrup og juni 2015 på Silstrup

resulterer i korttidsudvaskning af mesotrion og dets nedbrydningsprodukt MNBA til dræn i 1

meters dybde. På Estrup blev der i modsætning til Silstrup fundet både mesotrion og MNBA i

grundvandsprøver, men kun i prøver udtaget under den første prøvetagningsrunde 11 dage

efter split-anvendelsen. Her blev mesotrion fundet i tre grundvandsprøver, hvoraf én havde en

koncentration over 0,1 µg/L, og MNBA i én grundvandsprøve (0,017 µg/L).

Bentazon

I maj 2016 blev tre nedbrydningsprodukter af bentazon, 6-hydroxy-bentazon, 8-hydroxy-

bentazon og N-methyl-bentazon inkluderet i moniteringsprogrammet for de to sandede

marker Tylstrup og Jyndevad i forbindelse med en bentazonanvendelse mod ukrudt i vårbyg

med græsudlæg. Ingen af stofferne er påvist i denne moniteringsperiode, selvom bentazon ved

tidligere anvendelser er fundet indenfor de to første moniteringsmåneder i relativt høje

koncentrationer i vandprøver fra 1 meters dybde. De næste års moniteringsresultater fra VAP

vil vise, om de tre nedbrydningsprodukter bliver påvist over tid i vand fra sugeceller i den

umættede zone og fra moniteringsboringer i grundvandet.

Resultater fra hele periode

aj 999-ju i

I hele perioden fra 1999 til juni 2016 er risikoen for udvaskning til grundvandet af i alt 115

stoffer blevet undersøgt i VAP. Af disse var 51 selve pesticidet, medens 64 var

nedbrydningsprodukter. De 64 nedbrydningsprodukter hidrørte fra 37 pesticider, hvoraf tre

pesticider (fludioxonil, mancozeb og tribenuron-methyl) ikke er inkluderet i VAP-

analyseprogrammet, idet de nedbrydes hurtigt.

Ud af de i alt 54 pesticider (51 plus 3), var der fund i grundvandet af 17 pesticider og/eller

deres nedbrydningsprodukter, hvor koncentrationerne i nogle tilfælde overskred

grænseværdien på 0,1 µg/L (Tabel 3). 16 af de 17 pesticider blev tillige fundet i 1 meters dybde

med en årlig gennemsnitskoncentration efter udbringningen på over 0,1 µg/L (Tabel 4). På

opsprækkede lerjorde resulterede brugen af 13 af de 17 pesticider til tider i fund over

grænseværdien, mens dette kun var tilfældet for fire af de 17 pesticider på sandjorde. Brugen

af 11 andre pesticider resulterede hverken i detektioner i vandprøver fra dræn og sugeceller

eller fra grundvandsfiltre.

Resultaterne af VAP-moniteringen i perioden fra maj 1999 til juni 2016 har, som beskrevet i

den seneste VAP-rapport (Rosenbom

et al.,

2017), bidraget med input til reguleringsarbejdet

på forskellig vis:



Der er påvist flere pesticider og/eller deres nedbrydningsprodukter i grundvandet

under de opsprækkede lermarker end under de sandede marker.

Antallet af røde felter i Tabel 3 viser, at der er flere pesticider og/eller deres

nedbrydningsprodukter påvist mindst én gang i grundvandet i en koncentration, der

overskrider grænseværdien på 0,1 µg/L under de opsprækkede lermarker end under

de sandede marker. På sandjordene afspejler de røde felter primært

langtidsudvaskning af nedbrydningsprodukter i koncentrationer over 0,1 µg/L,

hvorimod både pesticider og deres nedbrydningsprodukter udvaskes mere

dynamisk/momentant på de opsprækkede lerjorde grundet tilstedeværelsen af

bioporer og sprækker (Figur 2). Det er formålet med den nye opsprækkede lermark

(Lund) i VAP, som er beliggende ovenpå opsprækket kalk, at bidrage til en øget

forståelse af opsprækkede lerjordes sårbarhed, så muligheden for tidlig varsling i

forhold til udvaskning fra disse, forbedres.



Visse nedbrydningsprodukter såsom diketo-metribuzin kan detekteres i koncen-

trationer over 0,1 µg/L i flere år efter udbringning af pesticidet.

Moniteringsresultaterne indikerer, at pesticidet metribuzin anvendt i kartoffelmarker

bliver tilbageholdt i pløjelaget, hvorfra det langsomt frigives og nedbrydes til diketo-

metribuzin. Dette stof udvaskes herefter over lang tid til grundvandet, hvor det i flere

tilfælde kan findes i koncentrationer over 0,1 µg/L i op til 5 år efter udbringningen.

Metribuzin blev forbudt i Danmark i 2005 som følge af udvaskning af to

nedbrydningsprodukter til grundvandet. Et detaljeret studium har vist, at det lange

udvaskningsforløb af nedbrydningsproduktet diketo-metribuzin ikke kan forudsiges

med den eksisterende beskrivelse af binding af stoffer i jord, som bruges i modellerne

anvendt i reguleringen til at estimere udvaskningsrisikoen. Ved den særligt

konservative modellering anvendt i den danske regulering af pesticider i modsætning

til den europæiske blev denne uacceptable udvaskning i relation til metribuzin

forudset.



Nedbrydningsprodukter såsom TFMP er ofte mere vandopløselige end selve

pesticidet, og kan derfor have et relativt højt udvaskningspotentiale, især i

forbindelse med kraftige nedbørshændelser kort efter udbringningen af pesticidet.

Efter fire udbringninger af fluazifop-P-butyl, hvor dosen var blevet nedreguleret ved de

to sidste udbringninger, synes vejrliget indenfor den første uge efter udbringning at

spille en væsentlig rolle for antallet af detektioner af TFMP. For at sikre en god

vurdering af risikoen for udvaskning er det vigtigt at anvende opdaterede og relevante

klimadata i grundvandsmodellerne på EU-niveau. Dette arbejder Danmark bl.a. for.



Det meget toksiske nedbrydningsprodukt nitrofen kunne imod forventning dannes i

jorden efter brug af bifenox.

Fund af nitrofen i drænvand på Silstrup og Fårdrup i koncentrationer op til 0,34 µg/L

medførte, at moderstoffet bifenox blev forbudt i 2013 i Danmark. Nitrofen, der også er

et pesticid, har været forbudt at anvende i EU siden 1996, da stoffet har

kræftfremkaldende egenskaber.



Nedbrydningspotentialet i pløjelaget er altafgørende for både pesticiders og deres

nedbrydningsprodukters udvaskningsrisiko.

Et eksempel herpå er MCPA, som ikke udvaskes grundet markant mikrobiologisk

nedbrydning i pløjelaget. Kun en enkelt gang blev MCPA detekteret i en vandprøve fra

grundvandszonen, og dette i forbindelse med en markant nedbørshændelse.

Alle resultater fra VAP fremgår af de årlige, engelsksprogede VAP rapporter, som kan findes på

hjemmesiden: www.pesticidvarsling.dk.

Tabel 3.

Risiko for udvaskning til

grundvandet

af pesticider og/eller deres nedbrydningsprodukter.

Røde felter angiver detektioner over 0,1 µg/L i grundvandsprøver udtaget fra horisontale og vertikale filtre i

boringer. Blanke felter angiver, at udvaskningen ikke er undersøgt. (+) angiver, at pesticidet har været anvendt inden

for moniteringsperiode juli 2014-juni 2016.

”Høj

risiko for

udvask i g” betyder, at

mindst en grundvandsprøve fra

marken har indeholdt pesticidet og/eller dets nedbrydningsprodukt i en koncentration over 0,1 µg/L.

Risiko for

Pesticid

Sand

Opsprækket ler

udvaskning

Tylstrup

Jyndevad

Silstrup

Estrup

Faardrup

Azoxystrobin (+)

Høj

Bentazon (+)

Bifenox

Diflufenican (+)

Ethofumesat

Fluazifop-P-butyl (+)

Fludioxonil (+)

Glyphosat (+)

Mesotrion (+)

Metalaxyl-M (+)

Metamitron

Metribuzin

Propyzamid (+)

Pyridat

Rimsulfuron

Tebuconazol (+)

Terbuthylazin

Aminopyralid (+)

Clopyralid

Desmediphan

Dimethoat

Epoxiconazol

Fenpropimorph

Flamprop-M-isopropyl

Fluroxypyr (+)

Foramsulfuron (+)

Ioxynil

MCPA

Mancozeb (+)

Metrafenon (+)

Phenmedipham

Pirimicarb

Propiconazol

Prosulfocarb (+)

Triasulfuron (+)

Triflusulfuron-methyl

Aclonifen

Amidosulfuron

Boscalid

Bromoxynil (+)

Chlormequat

Clomazon (+)

Cyazofamid

Florasulam

Flupyrsulfuron-methyl (+)

Iodosulfuron-methyl

Linuron

Mesosulforon-methyl

Metsulfuron-methyl

Pendimethalin

Picolinafen

Thiacloprid

Thiamethoxam

Tribenuron-methyl

Pesticid og/eller dets nedbrydningsprodukter er detekteret i vandprøver fra grundvandsfiltre i koncentrationer, der

overskrider 0,1 µg/L.

Pesticid og/eller dets nedbrydningsprodukter er detekteret i vandprøver fra grundvandsfiltre i koncentrationer, der ikke

overskrider 0,1 µg/L.

Pesticid og/eller dets nedbrydningsprodukter er ikke detekteret i vandprøver fra grundvandsfiltre.

Lav

Ingen

Disse oplysninger inkluderer 1,2,4-triazol evt. stammende fra pesticiderne epoxiconazol og prothioconazol.

Tabel 4.

Risiko for udvaskning til

1 meters dybde

(dræn og sugeceller) af pesticider og/eller deres nedbryd-

ningsprodukter. Røde felter angiver en udvaskning med fund i vandprøver fra sugeceller i sandjorde og fra dræn i

opsprækkede lerjorde gennemsnitlig over 0,1 µg/L i det første år efter udbringning. Blanke felter angiver, at

udvaskningen ikke er undersøgt. (+) angiver, at pesticidet har været anvendt inden for moniteringsperiode, juli 2014-

juni 2016.

Risiko for Pesticid

udvaskning

Sand

Tylstrup

Jyndevad

Silstrup

Opsprækket ler

Estrup

Faardrup

Høj

Lav

Ingen

Azoxystrobin (+)

Bentazon (+)

Bifenox

Diflufenican (+)

Ethofumesat

Fluazifop-P-butyl (+)

Fluroxypyr (+)

Glyphosat (+)

Mesotrion (+)

Metalaxyl-M (+)

Metamitron

Metribuzin

Picolinafen

Pirimicarb

Propyzamid (+)

Rimsulfuron

Tebuconazol (+)

Terbuthylazin

Amidosulfuron

Bromoxynil (+)

Clomazon (+)

Dimethoat

Epoxiconazol

Flamprop-M-isopropyl

Foramsulfuron (+)

Flupyrsulfuron-methyl (+)

Ioxynil (+)

MCPA

Mancozeb (+)

Mesosulfuron-methyl

Metrafenon (+)

Pendimethalin

Phenmedipham

Propiconazol

Prosulfocarb (+)

Pyridat

Triflusulfuron-methyl

Aclonifen

Aminopyralid (+)

Boscalid

Chlormequat

Clopyralid

Cyazofamid

Desmedipham

Fenpropimorph

Florasulam

Fludioxonil (+)

Iodosulfuron-methyl

Linuron

Metsulfuron-methyl

Thiacloprid

Thiamethoxam

Triasulfuron (+)

Tribenuron-methyl

Pesticid og/eller dets nedbrydningsprodukt er detekteret i en gennemsnitskoncentration overskridende 0,1 µg/L indenfor det

første år efter udbringning

Pesticid og/eller dets nedbrydningsprodukt er detekteret i en gennemsnitskoncentration lig eller mindre end 0,1 µg/L indenfor

det første år efter udbringning samt i færre end tre prøver udtaget efter hinanden, eller i en prøve over 0,1 µg/L.

Pesticid og/eller dets nedbrydningsprodukt er ikke eller kun detekteret i meget få prøver under 0,1 µg/L.

Disse oplysninger inkluderer 1,2,4-triazol evt. stammende fra pesticiderne epoxiconazol og prothioconazol.