MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 168: Sammendrag af rapporten Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand – moniteringsresultater med fokus på juli 2013–juni 2016, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 168
Offentligt

NOTAT

Pesticider og Genteknologi

J.nr. MST-669-01053

Ref. ANLGI

Den 6. december 2017

Mulige kilder til 1,2,4-triazol

1. Problemstilling

I Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP) er vandprøver fra fire marker

blevet analyseret for 1,2,4-triazol, som er et nedbrydningsprodukt af flere af de azol-fungicider, der

hyppigst anvendes i landbruget.

Nye værdier for 1,2,4-triazols nedbrydning i jord i 2011 betød, at grundvandsmodellerne viste, at

udvaskningen var tæt på grænseværdien på 0,1 µg/L. Miljøstyrelsen inddrog de nye oplysninger i den

fornyede vurdering af midler med moderstoffet tebuconazol i 2012-14 og indstillede 1,2,4-triazol til

test i VAP ved at udbringe godkendte moderstoffer i VAP. I 2014 blev der startet test på fire VAP

marker. På tre af de fire marker er der målt så høje baggrundsværdier af stoffet, at der har været behov

for at vurdere, om der er andre kilder til 1,2,4-triazol end fra anvendelsen af fungicider.

Stoffet 1,2,4-triazol er et relevant nedbrydningsprodukt efter reglerne i EU, og derfor er andre lande i

EU også interesserede i at måle for det i grundvand, da det i alle lande i EU skal overholde

grænseværdien på 0,1 µg/L. I Tyskland er der foretaget en række målinger i højtliggende grundvand i

områder, hvor der er anvendelse af azol-fungicider. Disse målinger viser hyppige fund, dog alle under

grænseværdien.

Forekomst af 1,2,4-triazol i miljøet kan skyldes andre kilder end dannelsen fra azol-fungicider. Dette

notat redegør for de kendte kilder til 1,2,4-triazol i miljøet særligt med henblik på mulig nedsivning til

grundvandet. Ikke alle er relevante for VAP markerne, men de kan spille en rolle for grundvandet

generelt. I afsnit 3 er det angivet, hvilke af kilderne, der er relevante for de fire VAP-marker med fund

af 1,2,4-triazol.

Notatet giver i afsnit 2 et kvalitativt bud på de generelle kilder til 1,2,4-triazol, men afholder sig fra at

forsøge at kvantificere bidrag til udvaskning fra disse kilder, da der ikke er data til at kunne gøre dette.

Miljøstyrelsen

•

Strandgade 29

•

1401 København K

Tlf. 72 54 40 00

•

CVR 25798376

•

EAN (drift)5798000863002 (tilskud)5798000863019

•

[email protected]

•

www.mst.dk

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 168: Sammendrag af rapporten Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand – moniteringsresultater med fokus på juli 2013–juni 2016, fra miljø- og fødevareministeren

2. Mulige generelle kilder

Nedbrydningsprodukt af pesticider

Flere af de azol-fungicider, der anvendes i landbruget, danner nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol. I

Danmark er der til anvendelse på friland pt. godkendt fire azol aktivstoffer, der danner 1,2,4-triazol i

jord. Det drejer sig om epoxiconazol, propiconazol, tebuconazol og difenoconazol. Tidligere har

amitrol (1980-1989) og bitertanol (1989-2011), triadimenol (1980-1995) og penconazol (før 1980)

været godkendt i Danmark i de angivne tidsperioder.

Desuden er paclobutrazol godkendt til anvendelse i væksthuse. Prothioconazol, der nedbrydes til 1,2,4-

triazol i vandmiljøet, og ifølge EU-vurderingen af stoffet i ubetydelig mængde i jord, er også godkendt i

Danmark.

Udover disse pesticider, er der påvist dannelse af 1,2,4-triazol ved nedbrydning af en række pesticider

som ikke er og aldrig har været godkendte i Danmark. Disse pesticider er:

Cyproconazole

Metconazole

Ipconazol

Af hensyn til beskyttelsen af grundvandet mod forurening med 1,2,4-triazol blev det i 2014 besluttet at

alle pesticider, der danner 1,2,4-triazol i jord og anvendes på friland, skal have følgende sætning på

etiketten:

”For

at beskytte grundvandet må der højest anvendes de i brugsanvisningen angivne

maksimale doseringer pr. vækstår (1. august - 31. juli). Der må endvidere i samme vækstår ikke også

anvendes andre produkter, der indeholder epoxiconazol, propiconazol, tebuconazol eller

difenoconazol med mindre doseringerne nedsættes tilsvarende. Hvis der anvendes flere produkter

med disse stoffer skal doseringerne beregnes forholdsmæssigt ud fra aktivstoffernes respektive

maksimale doser i de pågældende afgrøder eller afgrødestadier jf. brugsanvisningerne (SPe1).”

Azol fungicider anvendes både som sprøjtemidler og som bejdsemidler.

Biocid

Azol-fungicider anvendes også som biocider. I ECHA’s database er tebuconazol, propiconazol og

cyproconazol registreret som biocider.

Tebuconazol er godkendt som aktivstof til produkter i grupperne PT7, 8 og 10 mens propiconazol er

godkendt som aktivstof til PT7, 8 og 9 og cyproconazole i PT8. Disse produktgrupper er:

PT7 er film konservering

–

malinger, indendørsfuge og lignende

PT8 er træbeskyttelsesmidler

PT9 er beskyttelse af polymeriserede materiale, tekstiler og lignende

Myclobutanil

Fluquinconazol

Tetraconazole

Triticonazole

Fenbuconazole

Hexaconazol

Kilde footprint databasen: http://sitem.herts.ac.uk/aeru/ppdb/en/Reports/708.htm

PT10 er beskyttelse af byggematerialer

Der er træbeskyttelsesmidler (PT8) godkendt med tebuconazol og propiconazol i Danmark, men der er

endnu ingen midler godkendt til PT7, 9 og 10 med propiconazol og tebuconazol i Danmark.

Der er endnu ingen midler godkendt med cyproconazole i Danmark.

Stofferne kan nå jorden og vandmiljøet ved selve påføringen af træbeskyttelsesmidlet samt ved

udvaskning af det behandlede træ, når det udsættes for regn.

Lægemidler

En række lægemidler til mennesker indeholder stoffer, der potentielt kan nedbrydes til 1,2,4-triazol.

Følgende azoler, der indeholder en 1,2,4-triazol gruppe, anvendes ifølge pro.medicin.dk mod

forskellige svampelidelser hos mennesker: Isavuconazol, fluconazol, itraconazol, voriconazol og

posaconazol. Anvendelsen kan både være ved indtagelse, i form af tabletter eller mikstur, eller

udvortes anvendelse som creme. Ud over anvendelse mod svampelidelser anvendes stoffer med 1,2,4-

triazol også som anti-virus medicin, kemoterapi (mod brystkræft), antidepressiv, mod astma mm.

(Maddila et al., 2013).

En kinesisk artikel (Peng et al., 2012) nævner også andre azoler, der anvendes til mennesker, men

disse indeholder ikke en 1,2,4-triazol gruppe. Disse stoffer er ketoconazol, clotrimazol, econazol og

micoconazol.

Peng et al. (2012) og Kahle et al. (2008) har analyseret for forskellige azoler i rensningsanlæg i

henholdsvis Kina og Schweiz. I begge studier blev der fundet azoler fra lægemidler, og i studiet fra

Schweiz også azoler fra biocider, i spildevandet. Begge studier viser, at stoffet fluconazol ikke

nedbrydes i rensningsanlægget og dermed vil det være tilstede i spildevandsslammet. I Danmark

udbringes ca. 60 % af spildevandsslammet på landbrugsjorden som gødning. Azoler med en 1,2,4-

triazol gruppe anvendt som lægemidler kan derfor ende på landbrugsjord.

Det er vigtigt at bemærke, at bare fordi azol-fungiciderne indeholder en 1,2,4-triazol gruppe, er det

ikke ensbetydende med, at der vil dannes 1,2,4-triazol ved nedbrydningen.

Nitrifikationshæmmer

1,2,4-triazol kan bruges som nitrifikationshæmmer. Nitrifikation er en naturlig proces i jord, hvor

ammonium omdannes til nitrat af mikroorganismer. Fordelen ved at anvende en

nitrifikationshæmmer er, at man hæmmer oxidation af ammonium, som tilbageholdes i jord. Man

opnår således at nedsætte udvaskning af nitrat til vandmiljøet. Desuden omdannes nitrat i visse

tilfælde i jord til lattergas, som er en meget potent drivhusgas. Nye studier viser dog at

nitrifikationshæmmere ikke i længden reducerer emissionen af lattergas fra markerne (Scheer et al.,

2017). Der kan således være flere grunde til at hæmme nitrifikationen i jord.

Produktet Piadin indeholder 1,2,4-triazol som nitrifikationshæmmer, og det kan købes til udbringning

sammen med gødning. Der findes desuden gødning, hvor 1,2,4-triazol er iblandet. Piadin er også

blevet solgt i Danmark, men tilsyneladende kun i små mængder.

Industrikemikalier

1,2,4-triazol er et industrikemikalie registreret hos ECHA med en tonnage på 1000

–

10.000 ton pr år.

Stoffet er under vurdering under REACH, hvor der fremgår følgende om anvendelsen:

Industriel anvendelse:

”Anvendes

som mellemprodukt til syntese, laboratoriekemikalie, til

lægemidler, gødning, vaske og rengøringsmidler og halvledere.”

Professionel anvendelse:

”Håndtering

og anvendelse af landmænd i fast og flydende gødning

Det ser således ud til, at 1,2,4-triazol har mange anvendelser, og det kan ikke udelukkes, at disse kan

føre til eksponering af jord og vandmiljø.”

Naturlig dannelse

Industriens task force om 1,2,4-triazol har præsenteret et studie med målinger fra tyske skove, som

tilsyneladende viser en naturlig dannelse af 1,2,4-triazol. Der skal dog flere studier til, før dette kan

fastslås med sikkerhed.

3. Mulige kilder til fund i VAP

På alle VAP markerne er der anvendt pesticider, som kan nedbrydes til 1,2,4-triazol. Propiconazol,

epoxiconazol og tebuconazol, som alle med sikkerhed nedbrydes til 1,2,4-triazol i jord, er anvendt flere

gange på alle marker. Analyse for 1,2,4-triazol begyndte i 2014; men der har været anvendt azol-

fungicider før 2014, hvor der blev analyseret for aktivstofferne. Prothioconazol, som ifølge EFSA’s

konklusion kun danner ubetydelige mængder af 1,2,4-triazol i jord, har også været anvendt flere gange

i VAP.

Ud over anvendelsen af azoler som sprøjtemidler kan der også have været anvendt azol-fungicider til

bejdsning af frø, som er sået på markerne. En registrering af, hvilke aktivstoffer udsæd anvendt i VAP

har været bejdset med, blev foretaget fra 2016, hvor det blev klart, at dette også kunne udgøre en kilde

til 1,2,4-triazol.

I nogle tilfælde anvendes der desuden nitrifikationshæmmere ved udbringning af gylle. Al udbragt

gylle er købt hos lokale landmænd. Her foreligger ingen informationer om, hvilke

nitrifikationshæmmere gyllen eventuelt måtte have været tilført i stald/gyllekanaler eller ved

udbringningen. Ved Estrup er sket udbringning af 61 t/ha kvæggylle i 2003. Svinegylle er udbragt i

2005 (53 t/ha), 2009 (55 + 17 t/ha), 2011 (42 t/ha), 2015 (28 t/ha) og 2016 (21 t/ha). Ved Jyndevad er

der alene udbragt kvæggylle i 2001 (49 t/ha).

Der har på intet tidspunkt været anvendt spildevandsslam på VAP-markerne, så tilførsel af azoler med

slam er ikke en mulig kilde til 1,2,4-triazol.

Ud over anvendelsen af 1,2,4-triazol-kilder på selve VAP-markerne er der med stor sandsynlighed også

blevet anvendt disse på markerne opstrøms for VAP-markerne. På Jyndevads nabomarker er der med

sikkerhed anvendt azol-fungicider. Sådanne opstrøms kilder kan bidrage til 1,2,4-triazol-indeholdet i

grundvandet under VAP-markerne, hvorfor anvendelsen (kilde, mængde og udbringningstidspunkt)

heraf er ved at blive undersøgt for de VAP-marker, hvor der bliver fundet 1,2,4-triazol i vandet fra

opstrøms boringer.

Referencer

Kahle, M; Buerge, I.J.; Hauser, A.; Müller, M.D. and Poiger, T. (2008). Azol fungicides:

occurence and fate in wastewater and surfacewaters. Environ. Sci. Technol., 42, 7193-7200.

Maddila, S.; Pagadala, R. and Jonnalagadda, S.B. (2013) 1,2,4-Triazoles: A Review of Synthetic

Approaches and the Biological Activity. Letters in Organic Chemistry, 10, 693-714.

Peng, X.; Huang, Q; Zhang, K.; Yu, Y.; Wang, Z. and Wang, C. (2010). Distribution, behavior

and fate of azole antifungals during mechanical, biological, and chemical treatments in sewage

treatment plants in China. Sci. Tot. Environ., 426, 311-317.

Scheer, C.; Rowlings, D.; Firrell, M.; Deuter, P.; Morris, S.; Riches, D.; Porter, I. and Grace, P.

(2017). Nitrification inhibitors can increase post-harvest nitrous oxide emissions in an

intensive vegetable production system. Published online 2017 Mar 7. doi: 10.1038/srep43677