Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 162
Offentligt
1835169_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 499
Offentligt
NOTAT
Notat til Miljø- og Fødevareudvalget
Virksomheder
J.nr. MST-404-00040
Ref. IB/EMIBM/MIPMA
Den 18. juni 2017
Orientering om Mærsks udledning af røde kemikalier til
Nordsøen
Problemstilling
Mærsk Olie og Gas(Mærsk) har i flere tilfælde overtrådt deres tilladelse til udledning af kemikalier til
Nordsøen, hvilket har medført udledning af røde kemikalier til Nordsøen uden Miljøstyrelsens
tilladelse. Det vil også fremgå af Mærsks årsrapport, som står for offentliggørelse, at der er sket en
stigning i udledning af røde offshorekemikalier i 2016.
Folketinget blev i 2013 orienteret om, at udledning af røde produkter næsten var udfaset i Danmark.
Danmark er gennem OSPAR samarbejdet forpligtet til at udfase alle substituerbare røde produkter
inden 1.januar 2017.
Baggrund
Miljøstyrelsen udsteder udledningstilladelser for de virksomheder - herunder Mærsk - som
efterforsker og producerer olie og gas i Nordsøen. Herigennem administreres tilladelser til brug og
udledning af offshore kemikalier til havet fra produktionsplatformene. I forhold til vurdering af
offshore kemikalier er tilladelserne baseret på beslutninger og anbefalinger vedtaget i regi af OSPAR
konventionen.
Med baggrund i OSPARs fælles kontrolsystem inddeles produkterne, som anvendes i den danske del af
Nordsøen efter et farvekodesystem i grønne, gule, røde og sorte produkter alt efter produkternes
miljøfarlighed,
hvor sort er det mest miljøskadelige, og grønt har en ingen eller lav miljørisiko
.
Miljøstyrelsen giver tilladelse til brug og udledning af grønne og gule produkter efter en række
kriterier, som følger af OSPARs retningslinjer. For røde produkter skal der i hvert enkelt tilfælde
ansøges om tilladelse til brug og evt. udledning. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at
brugen af det givne produkt ud over at være den teknisk og sikkerhedsmæssigt set bedste løsning, også
er den miljømæssigt set bedste løsning. På baggrund heraf kan Miljøstyrelsen meddele tilladelse til
brug og udledning af det røde produkt.
Mærsk har i perioden april til juni 2017 meddelt Miljøstyrelsen, at udledningen af 3 af deres produkter
fra deres offshoreinstallationer ikke er sket i overensstemmelse med vilkårene i deres
udledningstilladelse. De nye oplysninger fra Mærsk betyder, at Miljøstyrelsens rapport til OSPAR for
2016, vil vise en øget udledning af røde offshorekemikalier i forhold til rapporterne for 2015 og
tidligere år.
I et tilfælde er der tale om, at Mærsk har anvendt og udledt et rødt produkt i en periode uden, at der er
søgt om tilladelse hertil og således uden, at Miljøstyrelsen har været bekendt med det. Produktet har i
Mærsks ansøgning været anført som gult, på trods af, at der forelå data om, at det skulle klassificeres
Miljøstyrelsen • Strandgade 29 • 1401 København K
Tlf. 72 54 40 00
• CVR 25798376 • EAN (drift)5798000863002 (tilskud)5798000863019 • [email protected] • www.mst.dk
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 162: Notat med en opdatering af tallene for udledning af røde kemikalier i dansk sektor i forbindelse med olie- og gasudvindingen, fra miljø- og fødevareministeren
som rødt. Mærsk har nu substitueret produktet med et andet gult produkt. Mærsk har beklaget
forløbet overfor Miljøstyrelsen.
For et andet stofs vedkommende er der tale om, at Mærsks leverandør ikke har oplyst om et stof, der
indgår i produktet og uden de påkrævede test for miljøegenskaber. Miljøstyrelsen har indskærpet, at
udledningstilladelsens vilkår skal overholdes og bedt Mærsk om en handlingsplan med henblik på, at
stoffet udfases, så det ikke længere indgår i produktet. Mærsk har hver 14. dag rapporteret om
fremdriften og har den 16. juni meddelt, at udfasning sker inden den 1. juli.
For det tredje produkts vedkommende er der tale om, at det er blevet omklassificeret til at være rødt.
Som for det andet stof burde oplysninger herom være tilgået Miljøstyrelsen tidligere, end det er sket.
Miljøstyrelsen har også her anmodet Mærsk om en redegørelse med vurdering af fortsat brug og
udledning af stoffet og med en helhedsbetragtning af om substitution er nødvendig.
Miljøstyrelsen har endvidere indskærpet overfor Mærsk, at vilkårene i udledningstilladelserne til
enhver tid skal overholdes. Mærsk har derudover en deadline den 1. juli 2017 for en redegørelse med
handlingsplan i forhold til de konkrete stoffer, hvor det er relevant, og en generel handlingsplan for,
hvordan Mærsk vil forebygge at lignende situationer gentager sig.
Miljøstyrelsen har endvidere informeret de andre operatører i den danske del af Nordsøen om deres
forpligtelser og bedt om lignende redegørelser for konkrete produkter. Når Miljøstyrelsen har
modtaget de efterspurgte oplysninger fra operatørerne, vil Folketinget blive orienteret herom.
Miljøstyrelsen vil som konsekvens af vilkårsoverskridelserne øge tilsynsfrekvensen med Mærsk.
2