Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 156
Offentligt
1833717_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 12. december 2017
./.
Hermed sendes til udvalgets orientering tidsplan for offentliggørelse af resultaterne af det Nationale
Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur. Som tidligere oplyst er der konstateret en analysefejl i
kvælstof- og fosfor-prøver analyseret hos laboratoriet ALS, hvilket er baggrunden for, at rapporterne
ikke udkommer samlet som tidligere år.
Den reviderede tidsplan betyder, at de enkelte delrapporter offentliggøres, efterhånden som de
forventes færdiggjort. I lighed med tidligere år sendes udkast til delrapporterne til Miljøstyrelsen med
henblik på evt. bemærkninger, inden de offentliggøres.
./.
Desuden sendes til udvalgets orientering et oversigtsnotat fra Aarhus Universitet, der i tabelform viser
de væsentligste resultater af overvågningen af havområdet 2016. Notatet har ikke vurderinger af
årsagssammenhænge og er en forløber for NOVANA 2016-rapporten for marine vandområder.
Miljøstyrelsen oplyser, at de enkelte rapporter ikke vil kunne give det fulde billede af vandmiljøets
tilstand, idet dette først vil foreligge, når alle delrapporter foreligger efter, at data, hvis muligt, er
korrigerede for analysefejlen.
Som jeg tidligere har tilkendegivet overfor udvalget, vil jeg tilbyde udvalget en teknisk gennemgang,
når alle rapporter foreligger.
Esben Lunde Larsen
/
Christian Vind
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk