MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 151: Materiale fra Om Landbruget Nu v/ Jytte Krag-Juel-Vind-Frijs, Ole Hald og Rupert Gorm Reventlow-Grinling til brug ved foretrædet 13/12-17 om landbruget rammevilkår og konkurrenceevne

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 151
Offentligt

Second Opinion

Foretræde for Folketingets

Miljø- og Fødevareudvalg

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 151: Materiale fra Om Landbruget Nu v/ Jytte Krag-Juel-Vind-Frijs, Ole Hald og Rupert Gorm Reventlow-Grinling til brug ved foretrædet 13/12-17 om landbruget rammevilkår og konkurrenceevne

Second Opinion

Foretræde for Folketingets

Miljø- og Fødevareudvalg

Onsdag, den 13. december 2017 kl. 13.00 - 13.15 i værelse S-092

www.omlandbruget.nu

Kompendium for Second Opinion på rapporten:

Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne

Indholdsfortegnelse

Jytte Krag-Juel-Vind-Frijs .................................................................4

Rupert Gorm Reventlow-Grinling ..................................................5

Ole Hald ...............................................................................................6

Hvorfor ”Second Opinion”?

Af Jytte Krag-Juel-Vind-Frijs

.............................7

Bedre miljø - baseret på viden

Af Rupert Gorm Reventlow-Grinling

...........9

(Indlæg mangler)

Af Ole Hald

......................................................................... 10

Der refereres i øvrigt til “Kompendium for Second

Opinion på rapporten: Dansk Landbrugs Rammevilkår og

Konkurrenceevne”. Kompendiet er fremsendt i elektronisk form

til Miljø-og Fødevareudvalget den 10. december, 2017.

Kompendium for Second Opinion på rapporten:

Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne

Jytte Krag-Juel-Vind-Frijs

Født 1950

1970

1971

1984

1993

1998 - 2006

2002 - 2006

2006

2007 - 2009

2011 -2017

Status

Matematisk student Kildegaards Gymnasium, Gentofte

Niels Brock’s handelsskoleeksamen

Cand.jur.

Advokatbestalling

Medlem af Højreby Byråd for Venstre

Borgmester i Højreby Kommune

Næstformand for sammenlægningsudvalget i Lolland Kommune

Viceborgmester, Lolland Kommune

Hofdame for H.M. Dronningen

Hovedbeskæftigelse som landmand.

Medlemskab af diverse nævn, råd og bestyrelser herunder:

1992 – 2001

1999 – 2009

2002 – 2005

2006 – 2009

2008 – 2016

Formand for Halsted Menighedsråd

Formand for Reventlow-Museet, Pederstrup

Medlem af ”Det skæve Danmark”

Medlem af Kommunekontaktråd Sjælland

Formand for Lolland Energi Holding (LOKE)

Næstformand for Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikterne (IFUL)

Medlem af Statens Kunstfonds Repræsentantskab

Medlem af Nykredits Repræsentantskab

Kompendium for Second Opinion på rapporten:

Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne

Rupert Gorm Reventlow-Grinling

Født 1946 i England.

1953 - 1965 Westbourne House.

1953 -1964 Harrow School.

1965 - 1968 Lloyds of London.

1970 - 1972 Rolcut Ltd.

1972 - 2012 Landmand i Danmark.

Status:

Pensionist.

Kompendium for Second Opinion på rapporten:

Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne

Ole Hald

Født 1939

Landmand, Advokat

1963

1963-1965

1968

1970

1975

1995

Cand.jur. Københavns Universitet.

Sergent, Kronens Artilleri regiment.

Advokatbestalling.

Møderet for Landsret,.

Møderet for Højesteret.

Landmand.

Associeret partner i Advokatﬁrmaet Bech Bruuns afdeling for Fast Ejendom & Entreprise i

København indtil ultimo 2005 og har deltaget som partner siden 1972 i et af de advokatﬁrmaer,

der er indgået i Bech Bruun ved fusion.

Status

Hovedbeskæftigelse som landmand.

Kompendium for Second Opinion på rapporten:

Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne

Af Jytte Krag-Juel-Vind-Frijs

Hvorfor ”Second Opinion”?

Som menig landmand må man se sig udskældt i dagspressen stort

set hver eneste dag. Landbruget fremstilles af medierne som et slags

samfundsundergravende parallelsamfund.

Det kan ikke undgå at gøre indtryk

Ikke mindst fordi man som landmand betragter sig selv som arbejdsom

og positiv bidrager til det danske velfærdssamfund, og man ligesom alle

andre danskere ønsker et godt miljø nu og i fremtiden.

Påvirket heraf er vi en lille gruppe landmænd, som har sat sig sammen

med det formål at undersøge metoder og muligheder for på en

konstruktiv måde at bidrage med løsningsforslag til et bedre vandmiljø.

Vores udgangspunkt er dialog ikke konfrontation.

I det arbejde blev vi opmærksomme på CBS- rapporten fra august 2016,

“Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne”.

Udover at rapporten behandler dansk landbrugs økonomiske rammevilkår

i forhold til vore nabolande beskæftiger den sig tillige med den politisk

besluttede miljømæssige håndtering af landbruget i Danmark og vore

nabolande.

Det gav stof til eftertanke.

For at sikre at rapportens sammenligning af Danmark med vore

nabolande står til troende, besluttede vores gruppe at få foretaget en

videnskabelig “second opinion” af rapporten.

Den foreligger nu og understøtter sammenligneligheden vore lande

imellem.

Rapporten peger på, at dansk landbrug økonomisk belastes betydeligt i

form af danske afgifter, kvælstofkvoter og restriktioner for husdyrhold.

Afgifter og restriktioner vore naboer ikke har.

Omregnet betyder de yderligere byrder i Danmark, at landbruget i

virkeligheden selv ﬁnancierer det EU-tilskud, som landbruget så ofte

klandres for at modtage.

Kompendium for Second Opinion på rapporten:

Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne

Rapporten viser, at den miljømæssige regulering fundamentalt bliver

grebet forskelligt an i Danmark i forhold til vore nabolande.

Den svenske måde at regulere på ﬁnder vor gruppe interessant.

Den metode man har valgt og arbejdet med i Sverige gennem årtier tager

udgangspunkt i den enkelte landmands ansvar for at overholde gældende

lovgivning. Hver landmand har ansvar for at dokumentere sin udledning

af kvælstof.

Med den målemetode fokuseres der ikke alene på den enkelte landmands

udledning, men man opnår tillige at kunne lokalisere og sætte ind overfor

andre forureningskilder til glæde for miljøet, herunder vandmiljøet.

Det er fastslået, at vort vandmiljø i Danmark for 50 %`s vedkommende

forurenes af andre kilder end landbruget.

Af uforklarlige årsager er det besluttet at lade landbruget tage ansvaret

for hele udledningen. Politisk lukker man dermed bevidst øjnene for

kilderne til 50 % af den forurenende udledning.

Vor gruppe ﬁnder dette bekymrende

I den sidste tid har man gentagne gange i medierne hørt om den store

udledning af urenset spildevand, som løber direkte ud i vort vandmiljø.

Endvidere ved man, at den oﬀentlige tilskyndelse til spredning af

spildevandsslam på vore landbrugsarealer kan være problematisk.

Hvis målet virkelig er et ønske om et bedre vandmiljø, er dette blot

eksempler på forhold, man bør synliggøre og politisk forholde sig til.

Landbruget kan ikke løse opgaven alene.

Ud fra den landbrugsmæssige erfaring vores gruppe besidder, er det

opfattelsen, at den indsats der pågår i øjeblikket er ”vanetænkning”

og hverken tjener vandmiljøet, landbruget eller det danske

velfærdssamfund.

Vores ønske er at bidrage til et bedre miljø og vi håber derfor på en

konstruktiv og fremadrettet dialog.

Kompendium for Second Opinion på rapporten:

Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne

Af Rupert Gorm Reventlow-Grinling

Bedre miljø - baseret på viden

Miljøet er alt for vigtigt til at blive forsøgt beskyttet af teoretiske

modeller. Vi skal have målbare systemer, som kan give praktisk vejledning

om optimal anvendelse af kvælstof i landbruget og til gavn for miljøet.

Svenskerne har netop gjort det siden 1995 med positivt resultat

for miljøet. De benytter sig af moderne teknologi som håndholdt

og traktormonterede systemer til måling af kvælstoﬁndholdet

i den voksende afgrøde, så de kan fordele gødning i henhold til

vækstpotentialet for afgrøden og ikke på basis af en u-fleksibel fast,

årlig kvote. Sverige opfylder EUs Vandplan Direktiv og Ida Auken

fortæller, at Danmark IKKE gør det.

Den Britiske Regering er involveret i flere forsøg i samarbejde

med forskere, landmænd, politiske beslutningstagere, NGO’er og

industrigrupper. Ved at beslutte sig for en åben og gennemsigtig

tilgang til afvandingsforskning er målet at accelerere den kollektive

forståelse af diﬀus forurening og dens overførsel til politisk behandling,

for at hjælpe med at opnå et praktisk og omkostningseﬀektivt

resultat. Arbejdsmiljømæssige tilgange giver dem de bedste

muligheder for at styre jord og vand på en afbalanceret måde, beskytte

værdifulde økosystemer og sikre langsigtet bæredygtighed i deres

landbrugsoplande.

Landbrugsindtjeningen er vigtig for den nationale økonomi og

bidrager til vores velfærdssamfund. Ved brug af moderne teknologi

kan vi optimere landbrugs forholdene til gavn for miljøet og vores

velfærdssamfund.

Kompendium for Second Opinion på rapporten:

Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne

Af Ole Hald

Landbruget – fortsat et for

samfundsøkonomien væsentligt

hovederhverv

Landbruget er fortsat et hovederhverv i Danmark og afgørende for

samfundsøkonomien/for størrelsen af bruttonationalproduktet.

Primærlandbruget tilvejebringer råvaregrundlaget for en af landets

største erhvervsklynger, landbrugs-og fødevareindustrien, der tegner

sig for 20% af Danmarks eksport og ca. 60% af handelsoverskuddet og

beskæftiger ca. 170.000.

Derfor er det vigtigt for landets økonomi, at landbruget ligesom andre

erhverv reguleres korrekt baseret på videnskabelige data og ikke følelser.

Dette er for landbruget en svær øvelse, fordi produktionsgrundlaget er

jorden/naturen, som alle kan have en stærk også stærk følelsesmæssig

holdning til.

Netop sværhedsgraden gør, at det på dette område er særlig vigtigt,

at politik, forskning, miljø og landbrug samarbejder på et korrekt

videnskabeligt grundlag.

Det kan man i vore nabolande, f.eks. Sverige og England med langt bedre

resultater for samfundsøkonomien end i Danmark, som det fremgår af

det tilsendte materiale, herunder CBS rapporten.

Heraf fremgår bl.a. at i Skåne, hvor der styres efter næringsstofbalance

med anvendelse af ” smart gødskning”, opnås et ligeså rent vandmiljø

som i Danmark.

” Smart gødskning” er tildeling under ansvar af gødning/ kvælstof til

empirisk ligevægt, d.v.s. planterne tilføres kun det kvælstof, de kan

optage, hvorved udledning af kvælstof til miljøet, udover det kvælstof

også udyrket jord afgiver, stort set undgås.

Kompendium for Second Opinion på rapporten:

Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne

I Danmark anvender vi en fast kvælstofkvote på al landbrugsjord,

”one size ﬁts all”, uden hensyn til jordtype, nedbør, lys, temperatur og

planteart, d.v.s. en anvendelse af kvoten fuldtud. Dette til trods for, at

man nogen steder kunne opnå samme udbytte med mindre kvælstof og

andre steder har planten brug for at optage mere kvælstof for at kunne

yde optimalt.

Vort formål med det fremsendte materiale er at give de politiske

beslutningstagere et korrekt forskningsgrundlag for at træﬀe væsentlig

bedre beslutninger for samfundsøkonomien og naturen end hidtil om

landbrugets driftsforhold indenfor gødning, afgifter, skatter m. v.