MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 148: Udkast til lovforslag om ændring af landbrugsstøtteloven (Pant i betalingsrettigheder efter grundbetalingsordningen), fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 148
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af landbrugsstøtteloven

(Pant i betalingsrettigheder efter grundbetalingsordningen)

§1

I landbrugsstøtteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 765 af 19. juni 2017, foretages

følgende ændring:

Efter § 3 indsættes:

”§

3 a.

Pant i betalingsrettigheder skal meddeles til miljø- og fødevareministeren

for at opnå beskyttelse mod aftaler, der i god tro indgås med pantets ejer, og mod

retsforfølgning.

Stk. 2.

Pant i betalingsrettigheder efter stk. 1, der skal fortrænge en ikke meddelt

panteret, skal selv være meddelt ministeren, og erhververen ifølge aftalen være i

god tro.

Stk. 3.

Pant i betalingsrettigheder meddelt ministeren inden den 7. juli 2017 har

opnået beskyttelse mod aftaler, der i god tro indgås med pantets ejer, og mod

retsforfølgning fra tidspunktet for meddelelsen til ministeren med respekt for

tinglyst pant i betalingsrettigheder, jf. stk. 4.

Stk. 4.

Pant i betalingsrettigheder, tinglyst efter tinglysningslovens § 47, bevarer

beskyttelsen mod aftaler og mod retsforfølgning i overensstemmelse med

tinglysningsloven, indtil et af ministeren nærmere fastsat tidspunkt, medmindre

pantet forinden er meddelt ministeren i henhold til stk. 1. Ved registrering af

sådanne tinglyste rettigheder opkræves ikke det beløb, der er fastsat efter regler i

medfør af § 3 b.

Stk. 5.

Ministeren kan fastsætte nærmere regler om pant i betalingsrettigheder,

herunder grundlaget for meddelelse af pant til ministeren, de nødvendige

oplysninger til registrering af meddelelser, hvornår pant anses for meddelt, pligt til

at give meddelelse om ophørt pant, hvilken dokumentation, der skal ledsage

begæringer om registrering af pant efter stk. 4.

§ 3 b.

Til hel eller delvis dækning af omkostningerne forbundet med registrering

af pant i betalingsrettigheder betaler panthaver et beløb pr. pantsætning.

Stk. 2.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om beløbets

størrelse, herunder ændre det, og om opkrævning og betaling af beløbet.”

§2

Loven træder i kraft 1. marts 2018.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Landbrugs-

og Fiskeristyrelsen • Nyropsgade 30 • 1780 København V

Tlf. 33 95 80 00

• EAN 5798000877955 • [email protected] • www.lfst.dk

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 148: Udkast til lovforslag om ændring af landbrugsstøtteloven (Pant i betalingsrettigheder efter grundbetalingsordningen), fra miljø- og fødevareministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at sikre, at pant i betalingsrettigheder alene ved

meddelelse til miljø- og fødevareministeren kan opnå beskyttelse mod godtroende

aftaleerhververe og retsforfølgning. Samtidig bemyndiges ministeren til at

fastsætte nærmere regler angående registrering af pantsætningen af disse

betalingsrettigheder samt om opkrævning af gebyr for registrering af pantet.

Rådighed over et antal betalingsrettigheder er én ud af flere støttebetingelser, som

en landbruger skal opfylde for at få udbetalt støtte efter grundbetalingsordningen

–

tidligere kendt som hektarstøtte.

Betalingsrettigheder er frit omsættelige og kan overdrages ved f.eks. et salg enten

med eller uden et tilhørende landbrugsareal. Det betyder, at betalingsrettigheder i

sig selv har opnået en formueværdi. Realkredit- og pengeinstitutter og lign. kan

derfor have en interesse i at få pant i selve den formueværdi, som

betalingsrettighederne udgør uafhængigt af den støtteudbetaling, som

betalingsrettighederne kan udløse i sammenhæng med et støtteberettiget

landbrugsareal. Betalingsrettigheder eksisterer alene som registreringer i et

elektronisk system, der føres af Landbrugsstyrelsen.

Miljø- og Fødevareministeriet har hidtil anset betalingsrettigheder for at være en

simpel fordring, hvorefter panthavers rettigheder ved meddelelse til ministeriet (i

praksis Landbrugsstyrelsen) opnår beskyttelse mod godtroende aftaleerhververe

og kreditorer efter reglerne i gældsbrevsloven.

Henover sommeren 2017 har det imidlertid vist sig, at domstolene anser

betalingsrettigheder for at være et løsøre, hvor pant alene kan sikres mod

godtroende aftaleerhververe og retsforfølgning ved tinglysning efter reglerne i

tinglysningsloven.

Lovforslaget skal derfor sikre, at den hidtidige ordning i Miljø- og

Fødevareministeriet vedrørende registrering af pant i betalingsrettigheder mod

betaling af et gebyr kan fastholdes.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 148: Udkast til lovforslag om ændring af landbrugsstøtteloven (Pant i betalingsrettigheder efter grundbetalingsordningen), fra miljø- og fødevareministeren

2. Lovforslagets baggrund

I 2003 vedtog landbrugsministrene i EU en omfattende reform af

landbrugspolitikken. Reformen indebar bl.a. en omlægning af reglerne om

udbetaling af landbrugsstøtte. Det væsentligste element i reformen var den

såkaldte afkobling af støtte, hvilket betød, at støtten blev uafhængig af

produktionen. Eksisterende støtteordninger som hektarstøtteordningen,

markfrøstøtten og en række dyrepræmier blev i stedet samlet i en afkoblet

støtteordning i form af enkeltbetalingsordningen (nu grundbetalingsordningen).

Ved reformen i 2005 blev også begrebet

”betalingsrettigheder” indført.

Betalingsrettigheder blev tildelt aktive landbrugere, som drev jorden, som enten

ejer eller forpagter. En betalingsrettighed giver som udgangspunkt mulighed for at

opnå støtte til én hektar landbrugsareal.

Betalingsrettighedernes værdi i relation til støtteudbetalingen afhænger af, hvilke

og hvor mange støtteordninger den enkelte landbruger var omfattet af i 2004.

Gennemsnitsværdien af en betalingsrettighed er ca. 1.600 kr., men værdien

varierer fra ca. 800 kr. pr. ha. til ca. 55.550 kr. pr. ha.

Rådighed over et antal betalingsrettigheder og et støtteberettiget landbrugsareal

var på samme måde, som det også gør sig gældende i dag under

grundbetalingsordningen, nødvendige for at modtage støtte efter

enkeltbetalingsordningen.

Betalingsrettigheder er registreret i et elektronisk system, der føres af

Landbrugsstyrelsen, og er frit omsættelige. De kan overdrages ved f.eks. et salg

enten med eller uden tilhørende landbrugsareal. Det er alene aktive landbrugere,

der kan eje eller leje betalingsrettigheder.

Betalingsrettigheder har i sig selv en formueværdi, som bestemmes af udbud og

efterspørgsel blandt landbrugere. En betalingsrettighed er således et formueaktiv

på linje med en landbrugers øvrige aktiver. Realkredit- og pengeinstitutter og lign.

kan derfor have en interesse i at få pant i selve den formueværdi, som

betalingsrettighederne udgør.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Gældende ret

Miljø- og Fødevareministeriet (i praksis Landbrugsstyrelsen) er ansvarlig

myndighed for udbetalingen af EU-støtte fra Den Europæiske Garantifond for

Landbruget til landbrugere. Reguleringen og udbetalingen af direkte arealstøtte til

danske landbrugere er baseret på Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.

1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til

landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles

landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 73/2009.

Ved en reform

af EU’s landbrugspolitik for 2014-2020

blev den direkte arealstøtte

etableret. Den direkte arealstøtte er sammensat af følgende ordninger:

Grundbetaling, grøn støtte, unge nyetablerede landbrugere og Ø-støtte.

Grundbetalingsordningen, som erstattede enkeltbetalingsordningen ved reformen,

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 148: Udkast til lovforslag om ændring af landbrugsstøtteloven (Pant i betalingsrettigheder efter grundbetalingsordningen), fra miljø- og fødevareministeren

er den grundlæggende og økonomisk største støtteordning. Ved ordningen

videreføres

begrebet ”betalingsrettigheder”.

Grundbetaling kan søges af landbrugere, der råder over et landbrugsareal, og som

udfører mindst én landbrugsaktivitet inden for landbrug- eller gartneriproduktion.

Samtidig skal landbrugerne have et antal betalingsrettigheder svarende til

størrelsen på deres landbrugsareal og opfylde visse betingelser for at modtage

støtte.

Støttebeløbet for grundbetaling beregnes på baggrund af betalingsrettighedernes

værdi, hvortil lægges den grønne støtte, som svarer til omtrent 45 % af

betalingsrettighedens værdi. I 2016 udbetalte Landbrugsstyrelsen ca. 6 mia. kr. i

direkte arealstøtte efter grundbetalingsordningen, hvoraf den grønne støtte

udgjorde knap 2 mia. kr.

Når betalingsrettigheder har opnået en selvstændig formueværdi på linje med

andre aktiver, kan realkredit- og pengeinstitutter og lign. have en interesse i at få

pant i selve den formueværdi, som betalingsrettighederne udgør, som sikkerhed

for en landbrugers gæld.

Miljø- og Fødevareministeriet har hidtil anset betalingsrettigheder for at være

simple fordringer således, at en panthaver har kunne give meddelelse om pantet til

ministeriet (i praksis Landbrugsstyrelsen) og dermed opnået beskyttelse mod

godtroende aftaleerhververe og retsforfølgning efter reglerne i gældsbrevsloven.

For denne notering af pant i betalingsrettigheder har Landbrugsstyrelsen med

hjemmel i tekstanmærkning nr. 136 på finanslovene siden 2005 og senest

finansloven for 2017 opkrævet et gebyr på 575 kr. Gebyrets størrelse er ikke blevet

reguleret siden indførelsen i 2005.

Landbrugsstyrelsen havde den 7. juli 2017 registreret 521.717 betalingsrettigheder

som pantsat ved 5.175 pantsætninger. Værdien af den støtte, der potentielt kan

udbetales i et givent år på baggrund af de pantsatte betalingsrettigheder inkl. den

grønne støtte udgør ca. 1,3 mia. kr.

Vestre Landsret har dog ved kendelse af 7. juli 2017 slået fast, at i den konkrete sag

kunne et ejerpantebrev med pant i betalingsrettigheder med en underpanthaver

tinglyses ved Tinglysningsretten.

Kendelsen medfører, at pant i betalingsrettigheder skal tinglyses i henhold til § 47 i

tinglysningsloven for at opnå beskyttelse mod godtroende aftaleerhververe og mod

retsforfølgning.

3.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Miljø- og Fødevareministeriet finder det væsentligt, at ministeriet fortsat kan

understøtte en ordning, hvorefter pant i betalingsrettigheder efter meddelelse til

ministeriet kan opnå beskyttelse mod godtroende aftaleerhververe og

retsforfølgning. Dette er bl.a. henset til, at Miljø- og Fødevareministeriet allerede i

en lang årrække har registreret pant i betalingsrettigheder.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 148: Udkast til lovforslag om ændring af landbrugsstøtteloven (Pant i betalingsrettigheder efter grundbetalingsordningen), fra miljø- og fødevareministeren

Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at en sådan ordning er den mest

enkle og omkostningseffektive måde for både den finansielle sektor og

landbrugserhvervet, når pant i betalingsrettigheder skal sikres. Samtidig er

betalingsrettigheder særegne for landbrugserhvervet og afgørende for den enkelte

landbrugers mulighed for at opnå støtte efter grundbetalingsordningen, hvorfor

det er mest hensigtsmæssigt, at Miljø- og Fødevareministeriet som ressort for

udbetaling af EU-midler til landbrugserhvervet og regulering af erhvervets forhold

i øvrigt også tilvejebringer og varetager muligheden for, at panthavere kan opnå

beskyttelse af pant i betalingsrettigheder.

3.3 Den foreslåede ordning

Den foreslåede ordning vil sikre, at miljø- og fødevareministeren kan modtage

meddelelse om pant i betalingsrettigheder med den virkning, at pantet dermed

sikres mod godtroende aftaleerhververe og retsforfølgning. Den relevante

sikringsakt til beskyttelse af panthavers rettigheder i pantet mod godtroende

aftaleerhververe og retsforfølgning vil herefter være meddelelse til miljø- og

fødevareministeren. Det er hensigten, at miljø- og fødevareministeren vil henlægge

sin kompetence at modtage sådanne meddelelser til Landbrugsstyrelsen.

Den foreslåede bestemmelse i § 3 a vil betyde, at pant i betalingsrettigheder ikke

længere kan tinglyses ved Tinglysningsretten, uanset at betalingsrettigheder er et

løsøre.

Henset til, at Miljø- og Fødevareministeriet allerede i en lang årrække har

registeret pant i betalingsrettigheder baseret på en antagelse om, at

betalingsrettigheder var at anse som simple fordringer efter gældsbrevslovens § 31,

hvorefter den korrekte sikringsakt ved pantsætninger er meddelelse til debitor,

foreslås det, at pant i betalingsrettigheder, der frem til 7. juli 2017 er blevet

meddelt ministeriet er sikret mod godtroende aftaleerhververe og retsforfølgning

fra tidspunktet for meddelelsen til ministeriet. Panthaver skal således ikke give

fornyet meddelelse til miljø- og fødevareministeren om pantet for at opnå

beskyttelse mod godtroende aftaleerhververe og retsforfølgning. Denne beskyttelse

vil dog ikke kunne gøres gældende overfor en eventuel anden panthaver, hvis

rettigheder er blevet tinglyst efter tinglysningslovens § 47.

For så vidt angår pant i betalingsrettigheder, der er blevet tinglyst i perioden fra 7.

juli til tidspunktet for lovens ikrafttræden 1. marts 2018, foreslås det, at panthaver

kan give miljø- og fødevareministeren meddelelse om tinglysningen af pantet,

såfremt panthaver ønsker at opretholde beskyttelsen mod godtroende

aftaleerhververe og retsforfølgning fra tidspunktet for tinglysningen. Denne

meddelelse skal være indgivet til ministeren inden for den frist ministeren

fastsætter. Hvis panthaver vælger ikke at give ministeren meddelelse om pantet,

vil panthaver miste den beskyttelse mod aftaler og retsforfølgning opnået ved

tinglysning efter tinglysningslovens § 47 efter denne ovenfornævnte frist. Det

foreslås, at ministeren fastsætter fristen til ikke mindre end seks måneder.

Samtidig foreslås det, at ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om

hvilken dokumentation, der skal ledsage sådanne begæringer og inden for hvilken

periode denne dokumentation skal fremsendes med henblik på at kunne

opretholde gyldigheden af tinglysningen.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 148: Udkast til lovforslag om ændring af landbrugsstøtteloven (Pant i betalingsrettigheder efter grundbetalingsordningen), fra miljø- og fødevareministeren

Det foreslås videre, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, grundlaget

for meddelelse af pantet, registrering af meddelelse og dokumentation ved gebyrfri

registrering af pantet for så vidt angår pant, der er tinglyst.

Derudover foreslås det, at miljø- og fødevareministeren får mulighed for at

opkræve et gebyr i forbindelse med registreringen af pantet og for at fastsætte

nærmere regler om dette. Der vil ikke blive fastsat regler, som betyder, at der vil

blive opkrævet et gebyr for ministerens registrering af allerede tinglyste

pantsætninger.

Gebyret vil blive fastsat således, at der sikres balance mellem ordningens

indtægter og udgifter over en 4-årig periode i henhold til Finansministeriets

Budgetvejledning 2016. Forholdet mellem indtægter og omkostningerne overvåges

derfor løbende.

Til brug for registreringen af meddelelser om pant i betalingsrettigheder vil

Landbrugsstyrelsen udvikle et nyt IT-system, som skal anvendes ved

administration af ordningen. Det forventes, at systemet indrettes således, at når

pantet er registreret, vil både panthaver og pantsætter modtage bekræftelse på

registreringen. Af bekræftelsen vil fremgå oplysninger om andre pantforhold,

panthavers prioritet ved pantsætningen samt hvilke betalingsrettigheder

pantsætningen omfatter. Panthaver vil modtage meddelelse om en pantsætters

salg af de pantsatte betalingsrettigheder, og en køber af betalingsrettigheder vil

modtage meddelelse om, at de købte betalingsrettigheder er pantsatte. Videre vil

panthaver og pantsætter modtage bekræftelse ved aflysning, udvidelse og

overdragelse af pantforholdet til anden panthaver.

Både pantsætter og panthaver vil kunne tilgå samtlige meddelelser fra

Landbrugsstyrelsen samt en oversigt over pantforholdet via Miljø- og

Fødevareministeriets Tast selv-service. Det vil ikke umiddelbart blive muligt at

tilgå IT-systemet for offentligheden, men ved henvendelse til Landbrugsstyrelsen,

vil det være muligt at få oplyst om konkrete betalingsrettigheder er registreret som

pantsatte.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Gebyret for registrering af pant i betalingsrettigheder fastsættes i henhold til

Finansministeriets Budgetvejledning 2016 således, at der opnås balance i

indtægter og omkostninger over en 4-årig periode fra og med regnskabsåret. Det

vurderes, at lovforslaget vil medføre mindre administrative omkostninger for

staten i forbindelse med registrering af tinglyst pant i betalingsrettigheder.

Lovforslaget har derudover ingen økonomiske eller administrative konsekvenser

for stat, regioner eller kommuner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.1. Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Den foreslåede ordning medfører, at pant i betalingsrettigheder ved meddelelse til

miljø- og fødevareministeren kan opnå beskyttelse mod godtroende

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 148: Udkast til lovforslag om ændring af landbrugsstøtteloven (Pant i betalingsrettigheder efter grundbetalingsordningen), fra miljø- og fødevareministeren

aftaleerhververe og kreditorforfølgning mod betaling af et mindre gebyr. På

nuværende tidspunkt skal et sådant pant tinglyses for at opnå denne beskyttelse.

Det vurderes, at den foreslåede ordning medfører en årlig besparelse for erhvervet

på 1.625.000 kr. ved 500 registreringer af pant i betalingsrettigheder.

5.2. Administrative konsekvenser

Det vurderes, at der vil være mindre administrative omkostninger forbundet med

at indsende meddelelse om pant til miljø- og fødevareministeren, men disse

omkostninger i forhold til omkostningerne forbundet med tinglysning af pantet vil

ikke være væsentligt ændret.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering vurderer, at lovforslaget medfører

administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt. De bliver derfor ikke

kvantificeret yderligere.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter, men det bemærkes, at

betalingsrettigheder under grundbetalingsordningen er reguleret i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om

fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger

inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets

forordning (EF) nr. 73/2009.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at den foreslåede ordning ikke

udgør statsstøtte som defineret EUF-Traktaten art. 107. Den foreslåede ordning

indebærer, at enhver panthaver med pant i betalingsrettigheder mod betaling af et

ensartet gebyr kan få registreret pantet ved miljø- og fødevareministeren med

henblik på at opnå beskyttelse mod godtroende aftaleerhververe og

retsforfølgning. Den foreslåede ordning gælder alene for det særlige formueaktiv

betalingsrettigheder under grundbetalingsordningen.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

Økonomiske

konsekvenser for stat,

kommuner og

Positive

konsekvenser/mindreudgifte

r (hvis ja, angiv omfang)

Ingen

Negative

konsekvenser/merudgifte

r (hvis ja, angiv omfang)

Ingen

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 148: Udkast til lovforslag om ændring af landbrugsstøtteloven (Pant i betalingsrettigheder efter grundbetalingsordningen), fra miljø- og fødevareministeren

regioner

Administrative

konsekvenser for stat,

kommuner og

regioner

Ingen

Økonomiske

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Det vurderes, at lovforslaget

vil medføre en årlig

besparelse på 1.625.000 kr.

Ingen

Det vurderes, at

lovforslaget vil medføre

mindre administrative

omkostninger for staten i

forbindelse med

registrering af tinglyst

pant i

betalingsrettigheder.

Ingen

Administrative

konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-

retten

Overimplementering

af EU-retlige

minimumsforpligtelse

Ingen

Det vurderes, at

lovforslaget vil medføre

mindre administrative

omkostninger ved

meddelelse om pant til

miljø- og

fødevareministeren i

forhold til tinglysning.

Ingen

[…]

Ingen

NEJ

[X]

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 148: Udkast til lovforslag om ændring af landbrugsstøtteloven (Pant i betalingsrettigheder efter grundbetalingsordningen), fra miljø- og fødevareministeren

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

§3a

Stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at pant i betalingsrettigheder under

grundbetalingsordningen skal meddeles til miljø- og fødevareministeren for at

opnå beskyttelse mod aftaler, der i god tro indgås med ejeren af

betalingsrettighederne om disse og mod retsforfølgning mod

betalingsrettighederne.

Det foreslås med bestemmelsen, at sikringsakten ved pant i betalingsrettigheder er

meddelelse til ministeren. Ved iagttagelse af sikringsakten vil en panthaver opnå

beskyttelse mod en aftaleerhverver, der i god tro indgår en aftale med pantsætter

om de allerede pantsatte betalingsrettigheder. Det forudsættes, at

aftaleerhververen er i god tro, såfremt han har forespurgt miljø- og

fødevareministeren (i praksis Landbrugsstyrelsen), hvorvidt de konkrete

betalingsrettigheder er registreret som pantsatte.

Panthaver vil ved meddelelse til ministeren samtidig også opnå beskyttelse mod

retsforfølgning mod betalingsrettighederne. Retsforfølgning mod

betalingsrettigheder vil kunne finde sted, når indehaveren af betalingsrettigheder

ikke betaler sine kreditorer. Kreditorforfølgningen kan enten ske som

individualforfølgning ved f.eks. udlæg i betalingsrettigheder eller som

universalforfølgning ved f.eks. konkurs efter konkurslovens regler. Det bemærkes,

at en kreditor ikke skal være i god tro for at kunne fortrænge en ikke meddelt

panteret i betalingsrettigheder.

Det bemærkes, at gyldigheden af pantsætningsaftalen ikke påvirkes af en

manglende meddelelse til ministeren. Meddelelse til ministeren har alene

betydning i forhold til tredjemand.

Det forventes, at ministeren vil henlægge kompetencen til at modtage meddelelse

om pant i betalingsrettigheder til Landbrugsstyrelsen.

Det forventes, at ministeren med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i stk. 6 vil

fastsætte regler om, at et dokument anses for meddelt til ministeren, når det er

noteret i Landbrugsstyrelsens register, og styrelsen har afsendt meddelelse om

dette. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til stk. 5.

Sikringsakten fastlægger den indbyrdes prioritetsstilling mellem konkurrerende

pantsætninger. Samtidig kan pantsætters kreditorer eller aftaleerhververe ved at

kontakte Landbrugsstyrelsen få oplyst om pantsætters eller sælgers

betalingsrettigheder er pantsatte og dermed om, at en efterfølgende pantsætning

eller salg skal respektere allerede stiftet pant. Videre medfører sikringsaktens

iagttagelse, at det vil være vanskeligt at råde retligt over pantsatte

betalingsrettigheder i strid med pantsætningen. Det skal ses i sammenhæng med

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 148: Udkast til lovforslag om ændring af landbrugsstøtteloven (Pant i betalingsrettigheder efter grundbetalingsordningen), fra miljø- og fødevareministeren

den foreslåede bestemmelse i stk. 6, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om

hvilke oplysninger der er nødvendige for at kunne registrere et pant.

Stk. 2

Efter forslaget til stk. 2 vil en panteret meddelt miljø- og fødevareministeren

kunne fortrænge en panteret, der ikke er meddelt ministeren, uanset om den ikke

meddelte panteret er givet tidligere end den panteret, der senere meddeles

ministeren.

Stk. 3

Det foreslås, at pant i betalingsrettigheder, hvor panthaver før 7. juli 2017 har givet

meddelelse til miljø- og fødevareministeren om pantet, har opnået beskyttelse

mod godtroende aftaleerhververe og mod retsforfølgning fra det tidspunkt, hvor

meddelelsen er givet til ministeren. Bestemmelsen har til formål at sikre

beskyttelsen af panthavers rettigheder for så vidt angår pant, der er blevet meddelt

ministeren i perioden 2005-2017 på baggrund af ministeriets hidtidige antagelse

om, at en betalingsrettighed skulle anses for en simpel fordring. Dog vil disse

allerede meddelte og registrerede betalingsrettigheder skulle respektere den

prioritet en senere tinglyst panterettighed har opnået ved tinglysningen, se

bemærkningerne til stk. 4.

Stk. 4

Med bestemmelsen foreslås det, at pant i betalingsrettigheder, der er blevet

tinglyst i henhold til tinglysningslovens § 47 efter den 7. juli 2017 bevarer

beskyttelsen mod godtroende aftaleerhververe og retsforfølgning indtil et vist

tidspunkt, som fastsættes af ministeren. Det forventes, at dette tidspunkt vil blive

fastsat til ikke mindre end seks måneder efter lovens ikrafttræden. Frem til dette

tidspunkt vil Landbrugsstyrelsen være forpligtet til at efterse personbogen, når

styrelsen modtager meddelelse om pant i betalingsrettigheder for at kunne sikre,

at pantet registreres med den rette prioritet. I samme tidsrum vil

Landbrugsstyrelsen også være forpligtet til at undersøge, om en betalingsrettighed

er tinglyst, såfremt styrelsen modtager forespørgsel om dette fra en evt.

kommende aftaleerhverver eller en kreditor.

Det foreslås videre, at beskyttelsen efter tinglysningsloven kan opretholdes udover

det af ministeren fastsatte tidspunkt, hvis panthaver giver meddelelse til

ministeren om pantsætningen. Det foreslås, at ministeren ikke opkræver et gebyr

for registreringen af sådanne tinglyste rettigheder.

Stk. 5

Det foreslås, at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere

regler om pant i betalingsrettigheder. Ministeren vil således kunne fastsætte regler

om, hvilke oplysninger panthaver skal meddele ministeren med henblik på

registrering af pantet og selve ministerens registrering af pantet. Ministeren vil

herefter kunne fastsætte regler om, at et dokument skal efter sit indhold gå ud på

at fastslå, stifte, forandre eller ophæve en ret over en betalingsrettighed for at

kunne registreres af ministeren. Derudover skal dokumentet være udstedt af

indehaveren af den konkrete betalingsrettighed efter Landbrugsstyrelsens register

over betalingsrettigheder eller som bemyndiget til at råde over på indehaverens

vegne. Videre vil ministeren kunne fastsætte regler om, at et dokument anses for

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 148: Udkast til lovforslag om ændring af landbrugsstøtteloven (Pant i betalingsrettigheder efter grundbetalingsordningen), fra miljø- og fødevareministeren

meddelt til ministeren, når det er noteret i Landbrugsstyrelsens register, og

styrelsen har afsendt meddelelse om registreringen. Derudover foreslås det, at

ministeren kan fastsætte regler om, at pant, der ophører, skal meddeles ministeren

med henblik på, at registreringen slettes fra registeret. Endelig kan ministeren

fastsætte regler om, hvilke oplysninger en panthaver skal indsende til ministeren

for at få registeret et allerede tinglyst pant gebyrfrit. Det forventes, at ministeren

vil fastsætte regler om, at panthaver vil skulle indsende relevant dokumentation til

brug for registreringen f.eks. en udskrift af tingbogssiden og samtidig bekræfte

pantets fortsatte beståen.

§3b

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 1

medfører, at panthaver skal betale et gebyr til

hel eller delvis dækning af omkostningerne i forbindelse med miljø- og

fødevareministerens notering af pant i betalingsrettigheder under

grundbetalingsordningen. Gebyret opkræves pr. pantsætning og er således

uafhængigt af hvor mange betalingsrettigheder, der pantsættes ved en konkret

pantsætning. Miljø- og fødevareministeren vil ikke opkræve et særskilt gebyr for

aflysning af pant.

Det foreslås i

stk. 2,

at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om

størrelsen af gebyret for notering af pant i betalingsrettigheder. Gebyret vil blive

fastsat således, at det dækker de faktiske omkostninger til administration af

ordningen, hvilket svarer til et gebyr på 2.250 kr. pr. pantsætning. Videre foreslås

det, at ministeren kan fastsætte regler om opkrævningen af gebyret og panthavers

betaling af dette gebyr.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2018.

Til § 3

Bestemmelsen foreskriver lovens territoriale anvendelsesområde.

Efter landbrugsstøttelovens § 32 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland. Det

foreslås derfor, at nærværende ændringslov ikke skal gælde Færøerne og

Grønland.