MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 136: Kopi af høringssvar til Miljøstyrelsen fra Brancheforeningen for Skadedyrsfirmaer om ændring af bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter og styrelsens svar herpå

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 136
Offentligt

Miljøstyrelsen

Haraldsgade 53

2100 København Ø

Fremsendes pr. email til

[email protected]

J.nr. SVANA-400.00072 - Deres ref.nr. JOEHA/MIHAL

–

Bemærkninger

til handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter

30. november 2017

Indledende og generelle bemærkninger

Indledningsvis ønsker Brancheforeningen

at sætte spørgsmålstegn ved ”den

stigende tendens i antallet af anmeldte rotteangreb”,

som anføres i udkastet til

handlingsplanen. Antallet af rotteanmeldelser er helt, som det kunne forventes,

idet man har skiftet metode for, hvordan anmeldelser opgøres og registreres,

Tidligere skete en stor del af anmeldelserne på baggrund af observationer af, at

der havde været spist af den udlagte forebyggende gift. I disse tilfælde var det

ikke muligt at konstatere hvor mange rotter, der havde spist af giften, og da

giften som minimum alene blev tilset fire gange årligt, kunne der have været

spist af giften i en periode, uden det derved blev registreret.

Nu er der sket et paradigmeskifte, idet der som konsekvens af lovændringer

ikke udlægges gift i samme omfang som tidligere, men i højere grad forebygges

og bekæmpes mekanisk. Konsekvensen af dette er, at fælderne nu tilses meget

hyppigere, og anmeldelse sker på baggrund af en enkelt fanget rotte i modsæt-

ning til tidligere, hvor anmeldelsen skete på baggrund af observation af en be-

stand.. Derved vil antallet af anmeldelser helt naturligt stige.

En anden årsag til stigningen i antallet af registrerede anmeldelser er, at der nu

er blevet et bedre indberetningssystem til registrering af anmeldelserne. Anmel-

delserne foretages direkte fra

”kilden”,

hvor de tidligere ofte skete i form af et

telefonopkald til den respektive kommune, hvorefter var op til kommunens

medarbejdere at koordinere og indsamle oplysningerne og derefter foretage

videre indberetning.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 136: Kopi af høringssvar til Miljøstyrelsen fra Brancheforeningen for Skadedyrsfirmaer om ændring af bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter og styrelsens svar herpå

_______

Generelt ser Brancheforeningen forslagene i såvel handlingsplanen om udkastet

til den nye Rottebekendtgørelse, som en betydelig forringelse af skadedyrsbran-

chens vilkår. Flere af forslagene fjerner, en væsentlig del af kundegrundlaget for

skadedyrsfirmaerne, kun for at tækkes det forhold, at landbrugets organisatio-

ner, har oplevet, at det er blevet dyrere at bekæmpe rotter, jf. også nedenfor pkt.

2.4.

Overordnet set er rottebekæmpelse blevet dyrere som følge af, at lovgiver på-

lagde branchen udgifter til autorisation af den enkelte rottebekæmper, og samti-

dig krav om overgang fra forebyggende giftudlægning til mekanisk bekæmpel-

se. Denne bekæmpelsesmetode er dyrere, idet det kræver hyppigere tilsyn. Hele

denne proces har resulteret i betydelige omkostninger for skadedyrsfirmaerne,

til omlægning og udvikling af andre bekæmpelsesmetoder.

Ved at udhule hele autorisationsprincippet samt dernæst at give tilladelse til, at

landbruget (såkaldte primærproducenter), fødevarevirksomheder, boligforenin-

ger, grovvareselskaber og lign. selv kan indkøbe og udlægge gift, er et så alvor-

ligt indgreb i en branches vilkår, muligheder og forretningsgrundlag at det i sig

selv bør give anledning til alvorlige overvejelser.

_______

For at handlingsplanen overordnet både tager hensyn til nedbringelse af rottebe-

standen, og bedst mulig anvendelse af gift (lidt og effektivt)

–

så vil det være

hensigtsmæssigt hvis der tydeligt stilles krav og guidens til udformning af of-

fentlige udbud for rottebekæmpelse. Generelt set bærer en række kommunale-

udbud præg af, at det udelukkende er økonomi, der vægtes. Via denne vægtning

vil det være billigste udbyder, der vinder, uanset om denne reelt er kvalificeret

til at yde en kompetent bekæmpelse af rotter. Ved at stille krav til udformning

af udbud, præges den reelle indsats i meget højere grad.

Nedenfor følger bemærkninger til udvalgte afsnit i Handlingsplanen.

Ad pkt. 1.1 - Præcisering af krav ved installation og servicering af rotte-

spærrer

Initiativet er i princippet godt, dog vil det næppe få den store effekt, idet det er

de færreste skadedyrsbekæmpelsesfirmaer, der har en medarbejder ansat med en

Side 2

fuld kloakmesteruddannelse. Særligt de mindre bekæmpelsesfirmaer har ikke

mulighed for at ansætte autoriserede kloakmestre.

Hvis hensigten bag initiativet skal have den ønskede effekt, og skadedyrsfirma-

erne skal kunne udnytte muligheden for at installere og reparere rottespærrer,

burde rottebekæmperen

”sidestilles”

med kloakmesteren. Kloakmesteren kan,

uden autorisation til rottebekæmpelse, men ved at tage et amu kursus i rotters

biologi og adfærd, få tilladelse til at montere en rottespærre. På tilsvarende vis

bør rottebekæmper ligeledes ved at tage det eksisterende amu-kursus

”Kloake-

ring

– montering af rottespærre” have samme mulighed for at montere en rotte-

spærre.

Brancheforeningen ser dog fortsat positivt på initiativet, da det ses som

”et

skridt på vejen”, men Brancheforeningen opfordrer til, at der fortsat arbejdes på

en mere ligeværdigt forhold mellem kloakmester- og rottebekæmperautorisatio-

nen.

Ad pkt. 1.2 - Krav om rotteundersøgelse ved opsætning af rottespærrer

Det er Brancheforeningens klare opfattelse, at kravet om en opstrøms undersø-

gelse skal gøres obligatorisk, idet der ellers til vil kunne være brud opstrøms

som ikke bliver opdaget. Man skal imidlertid være klar over, at det vil betyde en

stigning i udgifterne til den kommunale rottebekæmpelse. Det bør defineres,

hvad en opstrøms undersøgelse skal indeholde, jf. også bemærkningerne til

Rottebekendtgørelsens § 1

Ad pkt. 1.3 - Styrket indsats ved vildtfodringspladser

Vildtfodringspladser er ofte et arnested for rotter i naturen, og ud over en hen-

sigtsmæssig foderhåndtering vil også opstilling af fælder kunne reducere risiko-

en for rottetilhold. Brancheforeningen bistår gerne med råd omkring de forskel-

lige tiltag. Det vil dog være nødvendigt at lade vildtfoderpladserne indgå i den

to årig tilsynsordning

Hvis man ønsker at forslaget skal have den ønskede effekt, bør det ledsages af

en kontrolforanstaltning fx en smileyordning, eventuelt med mulighed for sank-

tioner.

Ad pkt. 2.1 - Øget krav om opsætning af rottespærrer ved offentlige insti-

tutioner

Side 3

Brancheforeningen er positivt indstillet overfor initiativet, men det kan undre, at

der skal indhentes tilladelse fra private institutioner før en rottespærre kan mon-

teres. Den private institution besiddelser næppe den nødvendige faglige kompe-

tence til at vurdere, om der skal monteres en rottespærre. Det svækker derfor

forslaget, hvis en sådan tilladelse skal indhentes.

Ad pkt. 2.2 - Kommunens handlingsplan gældende for privat bekæmpelse

Brancheforeningens bemærkninger til kommunalbestyrelsens eventuelle god-

kendelse af privat bekæmpelse fremgår af bemærkningerne til udkastet til æn-

dring af Rottebekendtgørelsen. Der henvises derfor hertil.

I relation til beskrivelsen i handlingsplanens pkt. 2.2 skal det noteres, at såfremt

den private rottebekæmpelse pålægges øgede udgifter/tiltag

–

eksempelvis i en

kommunal handlingsplan

–

må det forventes, at der kan påløbe ekstra kommu-

nale udgifter til f.eks. øgede og/eller skærpede tilsyn.

Ad pkt. 2.3

–

Bedre datagrundlag

Brancheforeningens medlemmer anvender forskellige medier til at indrapporte-

re til ”Rottehullet”. For at sikre at grundlaget for datatilførslen bliver så bredt

som muligt, bør Miljøstyrelsen overveje at udvikle et interface (en API), der kan

håndtere/modtage data fra de forskellige rapportsystemer, som bekæmpelses-

firmaerne anvender. Miljøstyrelsen opfordres tillige til at arbejde for at sikre en

god datavalidering, så statistikken ikke afspejler stigninger i falske rotteanmel-

delser, som halsbåndsmus, egern, pindsvin, solsorte, etc.

Ad pkt. 2.4 Primærproducenters bekæmpelse på egen bedrift

Det er Brancheforeningens opfattelse, at initiativet må ses som en væsentlig

devaluering af skadedyrsbekæmpernes autorisation. Baggrunden for indførelsen

af autorisationsordningen var netop, at det fra naturstyrelsens (nuværende Mil-

jøstyrelsen) side blev vurderet som værende nødvendigt med en autorisation, for

at kunne gennemføre en faglig og kompetent rottebekæmpelse. Resultatet var, at

skadedyrsbekæmpelsesfirmaerne blev pålagt en væsentlig omkostning til ud-

dannelse af rottebekæmpere, hvilket selvfølgelig har betydet en stigning i pri-

serne på rottebekæmpelsen

–

også i landbruget. Dette er en helt naturlig følge af

at man pålægger en hel branche forøgede omkostninger.

Side 4

Skadedyrsbranchen vurderer prisstigninger til ca. 30

–

35 %, og i lyset af de

relativt lave priser på sikringsordninger, hvor en gennemsnitlig pris er kr. 4.500-

6.500 virker det som en voldsom reaktion at give op mod 40.000 landmænd og

30.000 andre erhvervsdrivende mulighed for at tage en R2- autorisation (dags-

kursus). Hvis man anskuer prisudviklingen for en sikringsordning fra år 1990 til

2017, så er prisniveauet præcis det samme, på trods af samfundsprisudviklingen

er steget væsentligt i samme periode.

Når man nu vil udhule skadedyrsbekæmpelsesfirmaernes indtjeningsgrundlag,

ved at fjerne en del af markedet og dermed indtjeningsgrundlaget, og lade pri-

mærproducenter med en væsentlig ringere faglig kompetence og indsigt i rotte-

bekæmpelse, overtage en del af bekæmpelsen, vil dette alt andet lige betyde en

væsentlig ringere rottebekæmpelse, samt stigende omkostninger for skadedyrs-

firmaerne og dermed dem som ikke er omfattet af ordningen.

Udviklingen taler stik imod de intentioner, som Miljøstyrelsen selv har formule-

ret i bl.a. Partnerskabet for grøn bekæmpelse.

Partnerskabet kortlagde rottebekæmpelse i flere kommune og ud fra datagrund-

lag sammenlignede de enkelte kommuner og effekten af giftfri bekæmpelse

mellem disse, vi savner det aftryk som Partnerskabet kom frem til, vi , som land

vil være forgangsland, dette afspejles ikke tilstrækkelig grad. Når så mange

personer (igen) vil få tilladelse til at indkøbe, opbevare og udlægge rotte og

musebekæmpelsesmidler vil det være langt sværere at kontrollere, at giften

bliver udlagt forsvarligt. Derfor frygter Brancheforeningen, at en lempelse af

lovgivningen - så flere virksomheder, der ikke har rotte- og musebekæmpelse

som deres primære erhverv - vil sætte rottebekæmpelsen og miljøbelastningen

med rottegift tilbage til tiden før 1997, hvor borgere selv måtte supplere udlæg-

ningen af den udlagte rottegift. Tilmed vil rottebekæmpelsen blive mindre ef-

fektiv fordi den bliver foretaget af mindre kvalificerede bekæmpere.

Miljøstyrelsen opfordres til at overveje, hvorledes de kommunale tilsynsudgif-

terne vil blive påvirket, da alene kontrolarbejdet

med de mange ”R2-

bekæm-

pelser” forventes at blive omfangsrigt.

Ad pkt. 2.5 Udvidet adgang til fuld rotteautorisation

Forslaget vil antageligvis forringe vilkårene væsentligt for hele skadedyrsbran-

chen, idet der i princippet bliver fri adgang til at kunne tage et rotteautorisati-

onskursus, uden nogen forudgående kendskab eller forudsætninger, blot man

kan sandsynliggøre, at en del af ens erhverv er at beskæftige sig med rottebe-

Side 5

kæmpelse. Dette kan i princippet være, at opsætte en rottefælde på et loft, og

som en del af den faste arbejdsopgave skulle tilse denne dagligt.

Forudgående kendskab til rottebekæmpelse og branchekendskab, har ellers hid-

til været en grundpille og et vigtigt element i hele rotteautorisationssystemet,

dette ønsker man så nu at fjerne. Forventeligt vil resultatet være en ringere ud-

dannelse og dermed dårligere rottebekæmpelse. Brancheforeningen ser den

udvikling som bekymrende.

Ad pkt. 2.6 Udenfor kommunal åbningstid

Forslaget er som udgangspunkt forståeligt og i tråd med, at man ønsker at yde

en høj kommunal service, det skal dog påregnes en væsentlig stigning i udgif-

terne for den kommunale rottebekæmpelse, idet det vil være nødvendigt at etab-

lere et beredskab der skal være til rådighed 24/7 samt i weekender og på hellig-

dage. Der henvises desuden til Brancheforeningens bemærkninger til § 7 til

ændringen af Rottebekendtgørelsen.

Omfanget af de forøgende udgifter kan formentligt vurderes, idet det antages, at

der skal være personale til som minimum at dække en vagtordning omfattende

yderligere 17 timer i døgnet, samt weekender og helligdage, hvilket groft kan

anslås til at være 7.179 timer svarende til ca. 4,1 årsværk pr. kommune. Hertil

kommer tillæg for arbejde på såkaldte skæve tidspunkter.

Ad pkt. 3.2 Mere målrettet tilsyn med landbrug

Brancheforeningen ser positivt på initiativet, og vil opfordre Miljøstyrelsen til at

overveje en elektronisk løsning, hvor borgeren selv

–

efter forespørgelse

–

til-

kendegiver om der er rotteaktivitet på den givne ejendom.

Da primærproducenter selv skal kunne forestå bekæmpelse, bør de også selv

kunne forestå tilsynet og indberette resultatet af dette til kommunen. Dette fal-

der også godt i tråd med, at der i følge bekendtgørelsen er anmeldelsespligt hvis

der observeres rotter, og det må kunne påregnes at primærproducenten overhol-

der den gældende lovgivning og indberetter hvis der er rotter på ejendommen.

Ad pkt. 3.3 Administrativ lettelse for sikringsordninger

At kravet om tilsyn 4 gange om året bortfalder synes for Brancheforeningen en

logisk konsekvens af, at der ikke længere er udlagt gift. Kravet om rapportering

Side 6

kan dog overvejes nærmere, idet en rapport jo ikke kun omfatter om der har

været rotter, men ofte også indeholder anbefalinger og vejledning til den sikre-

de, om hvordan det kan sikres at ejendommen forbliver rottefri.

Det er Brancheforeningens opfattelse, at kommunernes administration ikke

lettes, da kommunen i dag kun modtager rapporter, hvis den respektive kom-

mune selv efterspørger dette, dvs. at der ikke sker nogen ændring i forhold til

nuværende praksis.

Ad pkt. 4.1 Ny strategi for at undgå resistens

Det er fint at der udarbejdes en ny resistensstrategi, men er der så taget højde

for, at når man vil tillade en stor gruppe af delvist uddannede rottebekæmpere at

forestå bekæmpelse, er der risiko for at der kommer til at ligge store mængder

af den mere potente rottegift ude hos primærproducenter, i boligforeninger og

grovvareselskaber mv. Derfor appelleres der til, at der kun gives mulighed for,

at det er de fuldt ud autoriserede, der får adgang til, og mulighed for, at udlægge

disse midler.

Ad pkt. 4.3 Mulighed for gasning af rotter

Det er Brancheforeningens opfattelse, at muligheden for gasning af rotter vil

have et særdeles begrænset anvendelsesområde. Gasningen vil typisk være fri-

landsgasninger, og hvis det kræver yderligere et brugerbetalt kursus for at kunne

foretage denne type bekæmpelse, er det nok tvivlsomt, at nogen producen-

ter/importører vil tage chancen og registrere et sådant nicheprodukt.

Brancheforeningen foreslår i stedet en udvidelse af anvendelsesområdet på den

eksisterende registrering af aluminiumfosfid (mod muldvarpe, mosegrise og

rotter). Der ville kunne opnås en væsentlig større brugerkreds og dermed mar-

kedspotentiale, hvis brugeren blot skal være både R1-autoriseret rottebekæmper

og G1-autoriseret muldvarpebekæmper. Det er trods alt samme kemiske pro-

dukt, der er tale om og evt. forskelle i behandlingsmetoden kan forklares på

etiketten.

Ad pkt. 4.4 Kildebekæmpelse af rotter mere end 10 meter fra en bygning

Brancheforeningen ser positivt på dette initiativ, da kilden til problemerne ofte

opstår mere end 10 meter fra bygningerne. Miljøstyrelsen opfordres dog til at

overveje, om ordningen kan påbegyndes inden antikoagulanterne skal godken-

des igen. Såfremt det nuværende oplæg følges, må det anses som en konkurren-

Side 7

ceforvridning mellem de forskellige bekæmpelsesmiddelproducenter, på samme

måde som da permanent bekæmpelse blev forbudt.

Hvorfor ikke blot udsende et dekret om at det punkt på etiketten bortfalder og

det kan angives ved skift af etiket uden yderligere godkendelsesprocedure.

Med venlig hilsen

Brancheforeningen for Skadedyrsfirmaer

Side 8