MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 108: Tal for nitrat kvælstofudledningen i perioden 1990-2016

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 108
Offentligt

Nitrat N-udledning for typeoplande og

havbelastningsoplande med målt

kontinuert tidsserie 1990-2016

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

Dato: 22. november 2017

Gitte Blicher-Mathiesen, Henrik Tornbjerg, Jørgen Windolf, Hans Thodsen, Hans Estrup Andersen,

Niels Bering Ovesen og Brian Kronvang

Institut for Bioscience

Rekvirent:

Miljøstyrelsen

Antal sider: 19

Faglig kommentering:

Dennis Trolle

Kvalitetssikring, centret:

Poul Nordemann Jensen

AARHUS

UNIVERSITET

DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

Tel.: +45 8715 0000

E-mail: [email protected]

http://dce.au.dk

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 108: Tal for nitrat kvælstofudledningen i perioden 1990-2016

Indhold

Indledning

Datagrundlag

Nitrattransport og -koncentration for de 31 landbrugs-

dominerede typeoplande

Nitrattransport og -koncentration for de 77 kystnære

havbelastningsoplande

Konklusion

Referencer

Bilag 1. Den gode bestilling og leverance

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 108: Tal for nitrat kvælstofudledningen i perioden 1990-2016

Indledning

Miljøstyrelsen har anmodet Aarhus Universitet om at beskrive udvikling i

kvælstofudledning til og med 2016.

Miljøstyrelsen skriver: ”Set i lyset af at der er konstateret metodefejl ved ana-

lyse af total N på laboratoriet ALS i 2016 bedes det vurderet, om uorganiske

fraktioner, som f.eks. nitrat-N kan anvendes til beskrivelse af udviklingen i

udledningen af kvælstof. Data fra de udførte målinger i vandløb, herunder i

typeoplande, kan inddrages i opgørelsen. Der ønskes en opgørelse af såvel den

vandføringsnormaliserede udledning, som udledningen i aktuelle år, herun-

der i 2016.” Miljøstyrelsens bestilling er vist i Bilag 1.

Nærværende notat svarer på Miljøstyrelsens bestilling og beskriver resultater

fra NOVANA målinger af nitrat-N og beregnet vandafstrømning i vandløb

opgjort for to typer af oplande: 1) landbrugsdominerede typeoplande og 2)

oplande til forholdsvis kystnære havbelastningsstationer. De anvendte måle-

data for nitrat-N udgør en delmængde af total-N, som normalt anvendes til at

opgøre den samlede kvælstoftransport til kystvande. Nitrat-N udgør dog

langt den største del af total N i dyrkede oplande, som er de oplandstyper, der

er anvendt i dette notat, og som også er dækkende for hele landet, idet dyrk-

ningsgraden også her er forholdsvis høj.

Miljøstyrelsen har oplyst, at der ikke er konstateret fejl i de udførte nitratana-

lyser i ferskvand, som det er tilfældet for analyserne af total-N i 2016 (Miljø-

styrelsen, 2017a).

I notatet anvendes begrebet afstrømning om den mængde vand der samlet af-

strømmer fra oplandene ved vandløbsstationerne. Desuden anvendes nitrat-

N-transport for den mængde nitrat kvælstof, der afstrømmer fra oplandene

ved vandløbsmålestationerne.

Der har det seneste år været stor fokus på udviklingen i den samlede afstrøm-

ningsnormaliserede N-transport til kystvande for hele landet. Den afstrøm-

nings-normaliserede N-transport til kystvande for hele landet er steget i peri-

oden 2011-2015 (Thodsen et al., 2016). Der er derfor særlig fokus på, om denne

stigning fortsætter i 2016, også fordi 2016 er det første år, hvor der eventuelt

kan være en effekt på N-transporten som følge af landbrugets merforbrug af

kvælstofgødning, som blev tilladt da Fødevare- og Landbrugspakken blev

vedtaget i februar 2016 (Miljø og Fødevareministeriet, 2016).

Landbrugets kvælstofudledning har været reguleret siden vedtagelse af NPO-

handlingsplanen i 1985. Målsætningen om en halvering af nitratudvaskningen

fra rodzonen i Vandmiljøplan I blev opfyldt, efter at virkemidlerne i Vandmil-

jøplan II blev implementeret i 2003 (Blicher-Mathiesen et al., 2016; Grant et al.,

2002). Siden 2004 er målsætningen om en reduceret N-transport ændret fra at

gælde for rodzonen til at gælde for transporten til kystvande, hvor vandplaner

skal sikre, at de danske kystvande opfylder Vandrammedirektivets mål om

god økologisk tilstand. Fra det dyrkede areal udvaskes nitrat. Noget af nitra-

ten reduceres under transporten fra rodzonen til kystvande, men en del af ni-

traten fra det dyrkede areal er indeholdt i den målte transport af total N i vand-

løb til kystvandene.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 108: Tal for nitrat kvælstofudledningen i perioden 1990-2016

Miljøstyrelsen har i deres bestilling nævnt at: ”I det omfang udledning af fos-

for i 2016 kan beskrives og sammenholdes med tidligere år ønskes tilsvarende

en sådan opgørelse.” Da forholdet mellem uorganisk og total-fosfor varierer

mere imellem år og imellem oplande ift. hvor meget spildevand, der udledes

til det enkelte opland, har det ikke af tidsmæssige grunde været muligt at gen-

nemgøre en tilsvarende analyse af opløst uorganisk fosfor, som den er gen-

nemført for nitrat i dette notat.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 108: Tal for nitrat kvælstofudledningen i perioden 1990-2016

Datagrundlag

Aktuel N-transport og afstrømningsnormaliseret N-transport

Måledata er anvendt til at beregne årlig vandafstrømning og nitrat-N trans-

port for hver målestation, der så danner baggrund for at opgøre alle oplandes

totale, årlige, aktuelle nitrat-N transport, den afstrømningsnormaliserede ni-

trat-N transport, samt de vandføringsvægtede nitrat-N-koncentrationer for

hvert kalenderår i perioden 1990-2016.

Den aktuelle nitrat-N transport er de faktiske mængder af nitrat-N som det

enkelte år strømmer ud til kystvand, og som kan påvirke miljøtilstanden i

kystvande. Den afstrømningsnormaliserede nitrat-N transport er et vægtet

gennemsnit, som beregner nitrat-N transporten til et år med en gennemsnitlig

årlig vandafstrømning (Windolf et al., 2012), og er derfor et estimat af, hvad

nitrat-N transporten vil være, hvis afstrømningen var som gennemsnitligt for

perioden. Metoden inddrager ikke betydningen af andre faktorer som f.eks.

sæsonvariation i vandafstrømning, temperatur, m.v., der også kan påvirke den

resulterende N-transport i vandløb. Vejret og dyrkningsforhold som gød-

ningsforbrug og høstudbytte er de altdominerende faktorer for størrelsen af

N-transporten i vandløb til kystvande i det enkelte år. Men det er vanskeligt i

det enkelte år at isolere vejrets og landbrugets betydning for de kvælstofkon-

centrationer og transporter, vi måler i vandløb.

De viste årlige transporter af nitrat-N kan ikke størrelsesmæssigt sammenlig-

nes med f. eks. transporten af total N rapporteret frem til og med 2015 i Thod-

sen et al. (2016). Både fordi: i) analyser af total N giver en lidt større koncen-

tration og dermed resulterende beregnet transport end for nitrat-N, ii) fordi

der som nævnt senere er et mindre areal, der er dækket af vandløbsstationer

med en fuld årlig tidsserie af nitrat-N målinger end arealet dækket med vand-

løbsmålinger af total N, og iii) endelig fordi der i den nationale rapportering

også modelberegnes en total-N transport fra det umålte opland, så total-N

transporten her dækker hele landet.

Figur

1. Placering af de 31 typeoplande (tv) og 77 havbelastningsoplande (th), der i dette notat anvendes til at opgøre nitrat N-

transport.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 108: Tal for nitrat kvælstofudledningen i perioden 1990-2016

Tabel 1.

Arealanvendelse for de 31 landbrugsdominerede typeoplande, i de 77 havbelastningsoplande anvendt i dette notat,

samt for hele landet. Tabellen er lavet på baggrund af Basemap02 (Levin et al. 2017).

31 typeoplande

Landbrug

Skov

Natur

Ferskvand

Andet

12 %

71 %

77 havbelastningsoplande

12 %

61 %

15 %

Hele landet

12 %

60 %

13 %

Typeoplande

Som nævnt i Miljøstyrelsens bestilling ønskes opgørelser af nitrat-N transport

fra typeoplande. Med typeoplande menes i dette notat dyrkningsdominerede,

små oplande. Oplandene er valgt, så der ikke forekommer spildevandsudled-

ning fra større punktkilder. Vandløbene ligger øverst i vandløbssystemerne og

er derfor mindre påvirkede af den kvælstofretention, der sker i ferskvandssy-

stemet, og som er særligt stor i oplande med mange søer som f.eks. Gudenåens

opland. En respons på ændring i dyrkningspraksis, herunder ændret gødsk-

ning, vil hurtigere kunne måles i disse små og stærkt dyrkningspåvirkede

vandløb.

De nationale data for dyrkningsdominerede typeoplande omfatter årlige målin-

ger af total-N på 44 målestationer i perioden 1990-2016, hvor der er målt i alle år.

På 31 af disse stationer findes desuden en fuld tidsserie, hvor der hvert år også er

målt nitrat. I nærværende notat præsenteres derfor nitratmålinger for disse 31

typeoplande. De anvendte typeoplande er forholdsvis små 0,6 - 65 km

og ligger

spredt over det meste af landet, dog indgår der ikke typeoplande i Nordjylland

og i Sønderjylland på grund af manglende fuld tidsserie af årlige nitratmålinger

i perioden 1990-2016 (figur 1). De 31 typeoplande dækker et samlet areal på 566

og har en gennemsnitlig dyrkningsandel på 71 % af oplandsarealet (tabel 1).

Miljøstyrelsen har igangsat et serviceeftersyn af laboratoriers analyser af total

kvælstof og total fosfor i ferske og marine vandprøver. I forbindelse med ser-

viceeftersynet er der kommet informationer, der peger på, at der også kan

være afvigelser i analyserne af ferskvand i 2012 til og med 2014 (Miljøstyrelsen,

2017b). For at undersøge hvor repræsentative de 31 typeoplande er ift. de 44

oplande med måling af total-N, sammenlignes her variation i den årlige total-

N transport for perioden 1990-2011. I denne periode har der været anvendt en

korrekt analysemetode til total-N. For denne periode viser de 31 typeoplande

samme udvikling i total-N transport som i de 44 typeoplande (Figur 2, ven-

stre), og der er en signifikant (P<0,0001) sammenhæng mellem årlige værdier

for total-N udledning imellem henholdsvis de 31 og de 44 typeoplande, hvor

udgør 0,98 (figur 3). Det kan derfor forventes at udviklingen i nitrat N-trans-

port for de 31 typeoplande svarer til den for de i alt 44 landbrugs typeoplande,

der normalt indgår i NOVANA rapporteringen.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 108: Tal for nitrat kvælstofudledningen i perioden 1990-2016

Figur 2.

Sammenligning af trend i årlig total N-transport for 31 og 44 landbrugsdominerede typeoplande (øverst) og for 77 og

114 havbelastningsoplande (nederst) for perioden 1990-2011.

Figur 3.

Lineær sammenhæng mellem årlig total N-transport for 31 og 44 landbrugsdominerede typeoplande (tv.) og for 77 og

114 havbelastningsoplande (th.) for perioden 1990-2011.

Havbelastningoplande

Miljøstyrelsens ønsker også opgørelser af nitrattransport fra havbelastnings-

oplande. Hertil anvendes vandløbsstationer for havbelastningsoplande, som

er oprettet, så de kan repræsentere vandafstrømning og næringsstoftranspor-

ten til kystvande for store vandløbsoplande. Vandløbsstationerne er placeret

forholdsvis tæt på kysten, men dog således at målinger ikke påvirkes af tide-

vand og vandstuvning. Da mange af oplandene er forholdsvist store, vil ni-

trattransporten i højere grad være påvirket af retention i ferskvandssystemet,

end som ovenfor beskrevet for typeoplandene.

De nationale data for havbelastningsoplande omfatter årlige målinger af total-

N på 114 målestationer i perioden 1990-2016. På 77 af disse målestationer fin-

des desuden en fuld tidsserie, hvor der hvert år også er målt nitrat. De 77 hav-

belastningsoplande, som indgår i denne analyse, har et samlet målt opland på

16.550 km

, hvilket svaret til at oplandene dækker 37 % af det danske areal

(figur 1). Dækningen af det samlede, målte oplandsareal er således mindre i

denne analyse end i de årlige NOVANA-opgørelser af total-N-transporten,

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 108: Tal for nitrat kvælstofudledningen i perioden 1990-2016

hvor de målte data dækker ca. 50 % af hele landets areal. De 77 havbelastnings-

oplande har en gennemsnitlig dyrkningsgrad på 61 pct., hvilket stort set svarer

til dyrkningsgraden for hele landet der er på 60%(tabel 1).

De 77 havbelastningsoplande viser for alle år en lidt lavere transport opgjort i

kg N ha

-1

år

-1

end de 114 havbelastningsoplande, men der er samme årlige ud-

vikling i total-N-transport i mellem de to grupper af oplande (Figur 2), en pe-

riode hvor der som før nævnt er anvendt en korrekt målemetode til total N.

Der er etableret signifikante (P<0,0001) og gode sammenhænge mellem de år-

lige transporter af total-N for de to grupper af henholdsvis typeoplande (NO-

AVANA og dette notat), samt havbelastningsoplande (NOVANA og dette no-

tat) (figur 3). Der vil derfor ikke være en afvigelse i at tolke på udviklingen i

de 77 havbelastningsoplande frem for de 114 havbelastningsoplande, der nor-

malt indgår i NOVANA-rapporteringen.

I de 77 havbelastningsoplandene er der en lille N-udledning med spildevand,

der ikke kan korrigeres for i nitrat-N transporten. N-udledning med spilde-

vand er reduceret siden 1990. Den udgør derfor i dag et forholdsvist lille bi-

drag, mindre end 7 pct. af den afstrømningsvægtede total-N koncentration i

de fem år 2007-2011, og viser desuden en minimal år til år variation (Figur 4).

Trend for de sidste 10 år i nitrat-N udledning for de 77 havbelastningsstatio-

nerne vil derfor i meget begrænset omfang være påvirket af N-bidraget fra

spildevand.

I februar 2016 skete et samlet udslip på ca. 4.800 ton N-16 urea gødning, som

følge af en ulykke med en gødningstank på Fredericia havn (Dansk Miljøråd-

givning, 2016). Det er endnu ikke i detaljer afklaret, hvor meget ekstra kvæl-

stof, der er tilført Fredericia Havn og Lillebælt fra dette gødningsudslip. Bi-

draget fra dette udslip er ikke med i de opgjorte nitrat-N transporter for de 77

havbelastningsoplande for året 2016, da disse oplande ligger inde i landet.

Opgørelser baseret på måling af nitrat-N frem for total-N

Miljøstyrelsen har oplyst, at der ikke er konstateret fejl i de udførte nitratana-

lyser i ferskvand, som det er tilfældet for analyserne af total-N i 2016 (Miljø-

styrelsen, 2017). Analyserne af nitrat-N kan derfor anvendes som en indikator

for udviklingen i N-koncentration/-transport også i 2016, idet mængden af ni-

trat udgør en forholdsvis stabil andel på mere end 80 % af total-N-koncentra-

tionen i vandløb både i de anvendte typeoplande og i havbelastningsoplan-

dene (Figur 5). Nitrats andel af total-N varierer mellem 0,85 og 0,91 for de 31

typeoplande og 0,80 og 0,87 for 77 havbelastningsoplande.

Figur 4.

Havbelastningsoplande-

nes afstrømningsvægtede total-

N-koncentration opdelt på diffust-

og spildevandsbidrag for de 77

målestationer og opgjort for ka-

lenderår i perioden 1990-2011.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 108: Tal for nitrat kvælstofudledningen i perioden 1990-2016

Figur 5.

Forholdet mellem målt

nitrat-N og total-N for den af-

strømningsvægtede koncentra-

tion i 31 typeoplande (øverst) og

77 havbelastningsoplande (ne-

derst) opgjort for kalenderår i pe-

rioden 1990-2011.

Nitrattransport og -koncentration for de 31 landbrugs-

dominerede typeoplande

Den aktuelle nitrat-N transport for de 31 typeoplande viser stor år til år varia-

tion, som det også ses for afstrømningen (Figur 6). Den aktuelle nitrat-N trans-

port falder fra 670 tons N i 2010 til 510 tons N i 2013, stiger både i 2014 og igen i

2015 til 770 tons N og falder igen i 2016 til stort set samme lave niveau på 520

tons N, som i 2013. Året 2015 var præget af en meget høj afstrømning, den fjerde-

højeste og 27 pct. højere end middel for den målte periode. Den høje afstrøm-

ning i 2015 gav derfor også for disse oplande en meget høj aktuel nitrat-N

transport for dette år. Afstrømningen for 2016 var lidt over middel for måle-

perioden.

Den afstrømningsnormaliserede N-transport udgjorde 660 tons N i 2010 og

faldt til et lavere niveau på 530 tons N i 2011. I perioden 2011-2015 stiger den

afstrømningsnormaliserede nitrat N-transport til 630 tons N, men falder i 2016

igen til 530 tons N, altså samme lave niveau som i 2011. Den afstrømningsnor-

maliserede N-transport er opgjort som en sum for alle typeoplande.

Den vandføringsvægtede nitrat N-koncentration faldt fra 4,7 mg N/l i 2010 til

3,8 mg N/l i 2011, det hidtil laveste niveau siden 1990. I perioden 2011 til 2015

stiger koncentrationen til 4,5 mg N/L, men falder i 2016 til det samme lave

niveau som i 2011 på 3,8 mg N/l.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 108: Tal for nitrat kvælstofudledningen i perioden 1990-2016

Figur 6.

Typeoplandenes udvikling i afstrømning som sum for de 31 oplande (A), beregnet årlig sum for nitrat N-transport (lyse-

grønne søjler) og afstrømningsnormaliseret nitrat N-transport (grøn linje) (B) samt gennemsnitlig vandføringsvægtet nitrat N-

koncentration (C). Data er opgjort for kalenderår i perioden 1990-2016. Kort med den geografiske placering af typeoplandene

(tv).

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 108: Tal for nitrat kvælstofudledningen i perioden 1990-2016

Figur 7.

Havbelastningsoplandenes udvikling i ferskvandsafstrømning som sum for de 77 oplande (A), beregnet årlig sum for

nitrat-N transport (lysegrønne søjler) og afstrømningsnormaliseret nitrat N-udledning (grøn linje) ved de 77 stationer (B) samt

gennemsnitlig vandføringsvægtet nitrat-N koncentration (C) opgjort for kalenderår i perioden1990-2016. Kort med den geografi-

ske placering af de 77 havbelastningsoplande (tv).

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 108: Tal for nitrat kvælstofudledningen i perioden 1990-2016

Nitrattransport og -koncentration for de 77 kystnære havbelast-

ningsoplande

Den aktuelle nitrat-N transport for havbelastningsoplandene viser lige som ty-

peoplandene en stor år til år variation, ligesom det også ses for afstrømningen

(Figur 7). I perioden 2010-2014 varierer den aktuelle nitrat N-transport mellem

15.800 og 17.300 tons N, steg i 2015 til 21.400 tons N, men faldt i 2016 igen til

17.600 tons N, nogenlunde det samme niveau, som blev målt i 2012 og 2014.

Året 2015 var præget af en meget høj afstrømning, den tredje-højeste og 24 pct.

højere end middel for den målte periode. Den høje afstrømning i 2015 gav der-

for også for disse oplande en meget høj aktuel nitrat-N transport for dette år.

Afstrømningen for 2016 var 10 pct. over middel i forhold til middel for måle-

perioden.

Den afstrømningsnormaliserede nitrat-N transport faldt fra 17.900 tons N i

2010 til 16.300 tons N i 2011. I perioden 2011 til 2015 steg nitrat-N -transporten

til 17.800 tons N, men faldt i 2016 igen til 16.400 tons N, som er meget tæt på

det samme lave niveau som i 2011.

Den vandføringsvægtede nitrat-N koncentration faldt fra 3,0 mg N/l i 2010 til

2,7 mg N/l i 2011 det hidtil laveste niveau siden 1990. I perioden 2011-2015

steg denne koncentration til 3,0 mg N/l, men faldt i 2016 igen til 2,8 mg N/l

tæt på samme lave niveau som i 2011.

Forsinket respons mellem kalenderår og hydrologiske år

Når N-transport opgøres for kalenderår som her, vil der typisk være større år

til år variation end, hvis perioden opgøres som afstrømningsår. Et hydrologisk

afstrømningsår defineres typisk fra 1. juni til 31. maj. I nogle år starter afstrøm-

ningen sent måske først hen i december måned og i andre år starter den tidligt

evt. allerede i oktober (figur 8). Disse forhold påvirker størrelsen af N-trans-

porten for kalenderåret.

Reelt er det kun målinger i den sidste halvdel af et kalenderår, der kan dække

en respons på gødning givet til afgrøder i vækstsæsonen. Eventuelle forsin-

kelser i efterårs- og vinterafstrømningen vil yderligere kunne forsinke respon-

sen. Der skal derfor være gennemført målinger i en hel afstrømningsperiode,

der både dækker efterårs- og vintermåneder f.eks. i 2016/2017 og forår 2017,

for at opgøre N-transport, der er relateret til dyrkning og gødningstilførsel i

2016. Det betyder at N transport opgjort for et kalenderår ikke giver et retvi-

sende respons på et enkelt års dyrkning. Yderligere skal der være gennemført

målinger i en årrække, inden det er muligt statistisk at beregne signifikante

ændringer i N-transporten.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 108: Tal for nitrat kvælstofudledningen i perioden 1990-2016

Figur 8.

Middel månedstempe-

ratut, månedsnedbør og måneds-

vandsføring for sept.-dec. i 2015

og 2016 sammenlignet med må-

nedsmidler for 1990-2015 og

1931-1960.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 108: Tal for nitrat kvælstofudledningen i perioden 1990-2016

Konklusion

Den aktuelle nitrat-N transport fra typeoplandene falder fra 2010 til 2013, sti-

ger både i 2014 og i 2015 og falder igen i 2016 til samme niveau som i 2013. For

havbelastningsoplandene ses at den aktuelle nitrat-N transport varierer mel-

lem 15.800 og 17.300 tons N i perioden 2010-2014, steg i 2015 til 21.400 tons N,

men faldt i 2016 igen til 17.600 tons N, stort set det samme niveau som i 2012

og 2014.

Året 2015 var præget af en meget høj afstrømning, den tredje-højeste for hav-

belastningsoplandene og fjerde-højeste for typeoplandene i den målte periode.

Den høje afstrømning i 2015 gav som før nævnt en meget høj aktuel nitrat-N

transport for dette år.

Fælles for udviklingen i den afstrømningsnormaliserede nitrat-N transport for

både de 31 landbrugsdominerede typeoplande og de 77 havbelastningsop-

lande er et fald fra 2010 til 2011, en stigning i perioden 2011-2015, men igen et

fald i 2016 til stort set det samme lave niveau som i 2011. Det kan være en god

indikation for, hvordan den samlede total N-transport var i 2016 sammenlig-

net med tidligere år.

Når N-transport opgøres for kalenderår som her, vil der typisk være større år

til år variation, end hvis opgørelsen følger hydrologiske år. Det betyder, at der

skal måles i en årrække, for at der kan konkluderes på trend i N-transport.

Desuden er det som før nævnt vanskeligt at udjævne år til år variation fuld-

stændigt med metoden, der anvendes til at afstrømningsnormalisere den

målte N-transport.

Opgørelsen af N-transport for 2016 er imødeset med meget stor interesse, fordi

2016 er det første år, hvor der eventuelt kan være en effekt på N-transport af

landbrugets merforbrug af kvælstofgødning, som blev tilladt da Fødevare- og

Landbrugspakken blev vedtaget i 2016. Reelt er det kun målinger i den sidste

halvdel af kalenderåret 2016, der kan dække en respons på gødning givet til

afgrødevæksten for 2016. Eventuelle forsinkelser i efterårs- og vinterafstrøm-

ningen vil yderligere kunne forsinke responsen. Der skal derfor være gennem-

ført målinger i en hel afstrømningsperiode, der både dækker efterårs- og vin-

termåneder i 2016/2017 og forår 2017, for at opgøre N-transport, der er relate-

ret til dyrkning og gødningstilførsel i 2016. Det betyder at N transport opgjort

for et kalenderår ikke giver et retvisende respons på et enkelt års dyrkning.

Men som nævnt tidligere skal der være gennemført målinger i en årrække,

inden det er muligt statistisk at beregne signifikante ændringer i N-transpor-

ten.

Endelige beregninger af den totale N-transport til kystvande, herunder opde-

ling af transporten på punkt- og diffuse kilder, regionalisering af N-transport,

sæsonvariation samt diskussion af resultater vil først blive bearbejdet i den

endelige NOVANA rapport for Vandløb, som forventes udgivet i foråret 2018.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 108: Tal for nitrat kvælstofudledningen i perioden 1990-2016

Referencer

Blicher-Mathiesen, G., Rasmussen, A., Rolighed, J., Andersen, H.E., Carsten-

sen, M.V., Jensen, P.G., Wienke, J., Hansen, B. & Thorling, L. (2016). Landover-

vågningsoplande 2015. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Cen-

ter for Miljø og Energi, 168 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Cen-

ter for Miljø og Energi nr. 205

http://dce2.au.dk/pub/SR205.pdf

Grant, R. & Waagepetersen, J. (2003). Vandmiljøplan II- slutevaluering. Dan-

marks Miljøundersøgelser. Miljøministeriet. 36 sider.

Levin, G., Iosub, C.-I. & Jepsen, M.R. (2017). Basemap02. Technical documen-

tation of a model for elaboration of a land-use and land-cover map for Den-

mark. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy,

64 pp. Technical Report from DCE – Danish Centre for Environment and En-

ergy No. 95.

http://dce2.au.dk/pub/TR95.pdf

Miljøstyrelsen (2017a). Referat af møde d. 27. juni 2017 mellem Miljøstyrelsen

og DCE vedr. fejl i analyser fra ALS i Danmark.

Miljøstyrelsen (2017b). Status på serviceeftersyn af laboratorieanalyser. Pres-

semeddelelse fra Miljøstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet, nov. 2017.

http://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2017/okt/status-paa-service-

eftersyn-af-laboratorieanalyser/

Miljø- og Fødevareministeriet (2016): Aftale om fødevare- og landbrugspakke.

http://mfvm.dk/landbrug/vaekst-eksport-og-arbejdspladser/foedevare-og-

landbrugspakke/

Landbrugsaftalen fra 22. dec. 2015:

http://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/Dokumenter/Land-

brug/Indsatser/Foedevare-_og_landbrugspakke/Aftale_om_foedevare-

_og_landbrugspakken.pdf

Thodsen, H., Windolf, J., Rasmussen, J., Bøgestrand, J., Larsen, S.E., Tornbjerg,

H., Ovesen, N.B., Kjeldgaard, A. & Wiberg-Larsen, P. (2016). Vandløb 2015.

NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi,

68 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

nr. 206.

Windolf, J., Bøgestrand, J. & Kjeldgaard, A. (2012). Beregning af kvælstoftil-

førsel til en række udpegede danske fjorde. Notat fra DCE – Nationalt Center

for Miljø og Energi. Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 108: Tal for nitrat kvælstofudledningen i perioden 1990-2016

Bilag 1. Den gode bestilling og leverance

MFVM bruger dette skema, når AU skal udføre forskningsbaseret myndighedsbetjening under

rammeaftalen. Bestillingsskemaet skal sendes via Forskningsbanken

http://forsknings-

bank.mfvm.dk.

Der er undtagelser fra denne fremgangsmåde. Der er faste tilbagevendende opgaver, som ikke be-

stilles, for eksempel overvågningsopgaver. Der er desuden bestillinger, hvor der gøres opmærksom

på tavshedspligt jf. afsnit 7.2, som sendes udenom Forskningsbanken. Telefonisk henvendelse

håndteres som beskrevet i rammeaftalen afsnit 4.5.

For opgaver, som ligger ud over rammeaftalens forpligtigelser, skal der udarbejdes en særskilt kon-

trakt for opgaven (standardkontrakt).

Universitetet er ansvarlig for den faglige kvalitetssikring af den forskningsbaserede myndigheds-

betjening som udføres under principper for armslængde og transparens, se evt. rammeaftalens af-

snit 5.

Ansatte i MFVM kan læse mere om bestilling af forskningsbaseret rådgivning på ministeriets fælles

intranetside og under Hjælp i Forskningsbanken.

God proces ved bestilling

Brug bestillingsskabelonen

som en hjælp til at lave bestillingen så klar som mulig. Skabelonen hjælper med at

komme omkring oplysninger det er vigtigt for universitetet at have, for at kunne give et brugbart svar. Kontakt

evt. universitetet, hvis du har brug for forventningsafstemning forud for bestilling. Vend gerne udkastet med kol-

legaer. Få det herefter godkendt af relevant chef inden du sender bestillingen via Forskningsbanken.

Send bestillingen via Forskningsbanken

http://forskningsbank.mfvm.dk

Forskningsbanken er MFVM’s interne

online system til at bestille og dele viden fra universiteterne. Bestillinger, hvor der gøres opmærksom på tavs-

hedspligt jf. afsnit 7.2, sendes den direkte til universitetet via e-mail. Se tabel nedenfor.

Hastebestillinger følges altid op

ved at ringe direkte til universitetet, for at sikre bestillingen hurtigt sendes vi-

dere til rette forsker. Se tabel nedenfor.

Ydelsesaftale

Planteproduk-

tion

Husdyrproduk-

tion

Fødevarekvalitet

og forbrugerad-

færd

Natur og vand

Luft, emissioner

og risikovurde-

ring

Bestillinger, hvor

der er gøres op-

mærksom på

tavshedspligt jf.

afsnit 7.2, sendes

til:

[email protected]

Ved hastebestillinger ring til:

Klaus Horsted: 93 50 83 70

Ulla Sonne Bertelsen: 93 50 85 68

[email protected]

Poul Nordemann Jensen:

Vibeke Vestergaard Nielsen:

Kirsten Bang:

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 108: Tal for nitrat kvælstofudledningen i perioden 1990-2016

Arktis

Brug tid på forventningsafstemning.

Skriftlig kommunikation er ikke nødvendigvis nok, og det er givet godt ud

at tage et opstartsmøde, f.eks. via videolink.

Brug tid på feedback.

Både universitetet og ministeriet har gavn af et godt samarbejde med brugbare leveran-

cer. Derfor er det vigtigt at tale sammen undervejs og til slut, så begge parter løbende lærer af samarbejdet. Be-

hovet for feedback kan være større på større opgaver.

Del leverancen.

Når du har modtaget et svar fra universitetet skal det deles i Forskningsbanken.

Yderligere opmærksomhedspunkter og retningslinjer

Mandat ved deltagelse i råd, udvalg, arbejdsgrupper mv.

AU afklarer behovet for og indhenter i givet fald mandat, når AU deltager i råd, udvalg, arbejds-

grupper mv. på vegne af MFVM. Mandatet skal være skriftligt og mandatets indhold og omfang

skal være entydigt og godkendt på relevant niveau i MFVM. Dette er særligt vigtigt, når AU delta-

ger i råd, udvalg, arbejdsgrupper mv. som har betydning for regulering.

I 2017 fastlægger MFVM og AU i fællesskab en detaljeret procedure for udarbejdelse og godken-

delse af mandat for både nationale og internationale aktiviteter.

Høringer

Såfremt det for MFVM er væsentligt at inddrage AU’s faglighed ifm. forberedelse af lovforslag bør

det ske i processen inden den offentlige høring. AU har ikke qua aftalen med MFVM en forpligtelse

til at bidrage til den offentlige høringsfase, men er ofte enten direkte eller via AU høringspart. I de

tilfælde, hvor AU har leveret forskningsbaseret myndighedsrådgivning til et lovforslag m.v., og

hvor AU efterfølgende er høringspart og leverer et høringssvar, forventes det, at AU i høringssva-

ret er konsistent med den forskningsbaserede myndighedsrådgivning, som er leveret til MFVM.

Referater

Rammeaftalens afsnit 4.5 beskriver retningslinjer for skriftlighed i universitetets rådgivning, herun-

der i tilfælde af telefonisk rådgivning.

Forfatterskab

De kapitler, forskere har skrevet eller bidraget til at skrive, herunder også det faglige sammendrag,

skal bære forfatterens eller forfatternes navne og institutionelle tilhørsforhold, både i indholdsfor-

tegnelsen og på selve kapitlet. Der kan som udgangspunkt ikke optræde fælles forfatterskab af em-

bedsværk og AU forskere på kapitler til udredninger, rapporter o.l. I det færdige produkt skal klart

gøres rede for opgavens Terms of conditions, dvs. produktet skal indeholde en fyldestgørende be-

skrivelse af aftalevilkår og proces. Dette kan f.eks. ske i forord eller appendix.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 108: Tal for nitrat kvælstofudledningen i perioden 1990-2016

Bestillingsskema

1. Bestillingens titel:

Opgørelse af udviklingen i kvælstofudledningen

2. Hvem bestiller opgaven?

☐

Departementet

☐

NaturErhvervstyrelsen

☐

Fødevarestyrelsen

☒

Miljøstyrelsen

☐

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

☐

Naturstyrelsen

☐

Kystdirektoratet

Navn på kontaktperson i MFVM:

Peter Kaarup

E-mail:

[email protected]

Tlf.:

29160173

Svar sendes til (husk evt. cc):

Peter Kaarup, [email protected]

3. Hvornår bestilles opgaven?

Dato for bestilling: 15. 11. 2017

4. Deadline for opgaven?

Tidsfrist for levering: den 20. 11. 2017

Offentliggørelse sker som beskrevet i rammeaftalen.

5. Opgavetype

Det er vigtigt for universitetets interne håndtering af opgaven, at dette punkt udfyldes.

☐

Ny opgave, der ikke er beskrevet i arbejdsprogrammerne for 2017

☒

Opgave i arbejdsprogram med ID-nummer: Faglig sparring og rådgivning, herunder FT

spørgsmål

6. Hvad bestilles?

Vælg forventet omfang og type af leverance.

☐

Et kort, faktuelt svar til brug i styrelse eller departement

☐

Et notat kun med allervigtigste litteraturhenvisninger – ca. sidetal:

Klik her for at angive tekst.

☒

Et fagligt bidrag til beslutningsoplæg, svar til Folketinget m.m.

☐

Rapport med grundig faglig redegørelse, gerne med fyldige litteraturhenvisninger fra ind- og

udland

☐

Kommentarer til et dokument. Angiv relevante sider, hvis dokumentet er stort:

Klik her for at

angive tekst.

☐

Deltagelse i møde

☐

Deltagelse i arbejdsgruppe, f.eks. ifm. lovforberedende arbejde

☐

Andet:

Klik her for at angive tekst.

7. Valg af sprog

☒

Besvarelsen ønskes på dansk

☐

Besvarelsen ønskes på engelsk

☐

Universitetet kan vælge, om man ønsker at skrive på dansk eller engelsk

8. Projektbeskrivelse og detaljeret beskrivelse af problemstillingen

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 108: Tal for nitrat kvælstofudledningen i perioden 1990-2016

Beskriv problemstillingen herunder baggrunden for bestillingen samt formålet. Angiv eventuelt vigtige mile-

pæle og ønsker til proces.

Det er meget vigtigt, at bestillingen er præcis og entydig for at de bidragende forskere kan levere et svar, der

kan anvendes. Sørg gerne for et møde med forventningsafstemning i tillæg til denne beskrivelse. Vedlæg evt.

separat projektbeskrivelse, som opdateres efter evt. forventningsafstemning.

Miljøstyrelsen vil anmode Aarhus Universitet om at besvare nedenstående: Der ønskes en opgø-

relse af udviklingen i kvælstofudledningen til og med 2016. Set i lyset af at der er konstateret meto-

defejl ved analyse af total N på laboratoriet ALS i 2016 bedes det vurderet, om uorganiske fraktio-

ner, som f.eks. nitrat-N kan anvendes til beskrivelse af udviklingen i udledningen af kvælstof. Data

fra de udførte målinger i vandløb, herunder i typeoplande, kan inddrages i opgørelsen. Der ønskes

en opgørelse af såvel den vandføringsnormaliserede udledning, som udledningen i aktuelle år, her-

under i 2016. I det omfang udledningen af fosfor i 2016 kan beskrives og sammenholdes med tid-

ligere år ønskes tilsvarende en sådan opgørelse.

9. Evt. andre relevante oplysninger, som kan have relevans for universitets opgaveløsning