Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Landbrug
Ref. PETFJ
Den 23. november 2017
Til udvalgets orientering kan jeg oplyse det, at jeg har bedt Aarhus Universitet om at opgøre tallene for
udviklingen i det man kalder nitrat kvælstof i perioden 1990-2016. Det har jeg gjort på baggrund af
den seneste tids debat omkring tilstanden i vandmiljøet, hvor der blandt andet har været stor fokus på
betydningen af enkelte data og metodefejl i analyser af total kvælstof og total fosfor hos et eksternt
laboratorium. Det er vigtigt at understrege, at de tal, som Aarhus Universitet nu har afleveret, ikke er
påvirket af metodefejlene.
Aarhus Universitet oplyser i notatet, at udledningen af nitrat kvælstof i perioden 2015 til 2016 er
faldet. Det gælder både, når man kigger på den faktiske mængde nitrat kvælstof, som er udledt til
vores havmiljø i 2016, og når der korrigeres i forhold til den varierende nedbør og vandafstrømning i
vandløbene til vandmiljøet.
I forhold til debatten omkring tilstanden i de marine områder, har vi nu klorofyltal, som synes at
trække i den ene retning, og på den anden side tal for udledningen af nitrat kvælstof, som synes at
trække i den anden retning. Det understreger for mig tydeligt, at man bør være tilbageholdende med at
konkludere på enkelte data.
Jeg ser frem til at drøfte problemstillingen med folketinget på samråd onsdag d. 29. november 2017.
./.
Vedlaget er notatet "Nitrat N-udledning for typeoplande og havbelastningsoplande med målt
kontinuert tidsserie 1990-2016" fra Aarhus Universitet.
Esben Lunde Larsen
/
Peter Østergård Have
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk