LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Henvendelse af 20/3-18 fra Ph.d. Mette Marie Stæhr Harder om "En analyse af LIU's betydning for ligestillingsarbejdet i Folketinget og inspiration for fremtiden"

Ligestillingsudvalget 2017-18
LIU Alm.del Bilag 83
Offentligt

Folketingets Ligestillingsudvalg

En analyse af LIU’s betydning for ligestillingsarbejdet i

Folketinget og inspiration for fremtiden.

Af cand.scient. pol., Phd. Mette Marie Stæhr Harder

Lubbock, Texas

Marts 2018

LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Henvendelse af 20/3-18 fra Ph.d. Mette Marie Stæhr Harder om "En analyse af LIU's betydning for ligestillingsarbejdet i Folketinget og inspiration for fremtiden"

Forord

I december 2017 forsvarede jeg min phd.-afhandling på RUC. Afhandlingen undersøger, hvorvidt man

kan designe sig til mere debat og mere politisk handling på

ligestillingsområdet. En del af afhandlingen angår

Folketingets Ligestillingsudvalg, LIU. Denne del beskæftiger

sig dels med, hvorvidt nedsættelsen af LIU har haft en effekt

på ligestillingsarbejdet i Folketinget, og dels med spørgsmålet

om, hvordan Ligestillingsudvalget kan få endnu større

gennemslagskraft. Dette lille notat gengiver afhandlingens

konklusioner, mht. begge spørgsmål.

Afsnit et

nedenfor ser på LIU’s effekt. Det illustrerer, hvordan oprettelsen af LIU har medført en

stigning i antallet af borgerhenvendelser til det folketingsudvalg, der er hovedansvarlig for

ligestillingsspørgsmålet. Det viser desuden, at LIU’s oprettelse ser ud til at have medført en lille

(omend statistisk signifikant) stigning i kontrollen med regeringens ministre på ligestillingsområdet.

Omvendt ser oprettelsen af LIU ikke ud til at have påvirket hverken omfanget af høringer,

minihøringer eller antallet af lov- og beslutningsforslag, som behandles i det udvalg, der er ansvarlig

for ligestillingsområdet.

Afsnit to

skitserer, hvordan LIU kunne vinde fodfæste ved at skele til den måde, hvorpå Udvalget for

landdistrikter og øer, ULØ arbejder. Dette udvalg blev oprettet samtidig med LIU og har samme brede,

tværgående mandat. Afsnittet forklarer for det første, hvordan ULØ parallelbehandler forslag, der

Idag har lidt over 120

parlamenter nedsat et

udvalg med særligt fokus

på kvinder eller ligestilling

(IPU 2018).

LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Henvendelse af 20/3-18 fra Ph.d. Mette Marie Stæhr Harder om "En analyse af LIU's betydning for ligestillingsarbejdet i Folketinget og inspiration for fremtiden"

”hoved”-behandles i andre udvalg, men har særlig betydning for landdistriktsområderne. Dette

medfører, at udvalgets medlemmer er opmærksomme på forslaget, når det lander i Folketinget og

kan sørge for, at forslagets mulige effekter for landdistrikternes kan undersøges til bunds. For

partigrupperne betyder det desuden, at landdistriktsordførerne tidligt indgår i de partiinterne

koordineringsprocedurer. Ikke mindst i forhold til medierne.

For det andet skitserer afsnit tre, hvordan ULØ systematisk inviterer regeringens ministre i samråd for

sikre sig, at de kender til de særlige udfordringer, som landdistrikterne har indenfor en given ministers

sagsområde. Endelig kommer afsnittet desuden ind på enkelte ”best practices” i andre landes

ligestillingsudvalg, og det henviser til ydereligere litteratur, som LIU kan lade sig inspirere af.

Afsnit et: Har nedsættelsen af Ligestillingsudvalget påvirket

arbejdet med ligestilling i Folketinget?

Afhandlingen sammenligner hyppigheden af en række aktiviteter i LIU med hyppigheden af den

samme aktivitet i det Politiske Økonomiske Udvalg, PØU, der var ansvarlig for ligestillingsområdet, før

LIU blev nedsat i 2011. For hvert aktivitet overvejes det desuden, hvorvidt en evt. udvikling kan være

forårsaget af andre forhold end nedsættelsen af LIU (se Harder 2017, artikel to for en nærmere

beskrivelse af denne analyse).

LIU har medført øget kontrol med regeringen

Som det kan anes af figuren nedenfor, stiger både antallet af skriftlige udvalgsspørgsmål (questions

for written answer)

samt antallet af samrådsspørgsmål (questions

for oral answer),

efter LIU bliver

LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Henvendelse af 20/3-18 fra Ph.d. Mette Marie Stæhr Harder om "En analyse af LIU's betydning for ligestillingsarbejdet i Folketinget og inspiration for fremtiden"

oprettet i 2011-12. Det er dog kun stigningen i samrådsspørgsmål, der er statistisk signifikant (der

stilledes i gennemsnit fire sådanne spørgsmål om året, før LIU blev oprettet, og ni om året efter det

blev oprettet, P< 0.05). Denne stigning kan ikke umiddelbart forklares med andre forhold end LIUs

oprettelse (Harder 2017, artikel tre).

Figur 1 Antal samrådsspørgsmål samt skriftlige udvalgsspørgsmål stillet af PØU (204-2011) og LIU

(2011- 2015), almindelig del

En ny udvikling er desuden, at LIU stiller samrådsspørgsmål til andre ministre end

ligestillingsministeren. Det drejer sig kun om ganske få spørgsmål, men det er udtryk for en ny

tendens, da PØU aldrig stillede spørgsmål af ligestillingspolitisk relevans til andre end

ligestillingsministeren (Harder 2017, artikel tre).

LIU har medhørt en stigning i antallet af henvendelser fra samfundet

Den mest markante effekt af LIUs nedsættelse er, at antallet af henvendelser fra samfundet til det

udvalg, der er hovedansvarlig for ligestillingsområdet, er steget betydeligt: PØU modtog i gennemsnit

LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Henvendelse af 20/3-18 fra Ph.d. Mette Marie Stæhr Harder om "En analyse af LIU's betydning for ligestillingsarbejdet i Folketinget og inspiration for fremtiden"

5,6 skriftlige skriftelige henvendelser per år, mens LIU i gennemsnit modtager 19 sådanne

henvendelser om året (P<0.05). Tendensen illustreres i figur to nedenfor.

Figur to: Antal årlige, skriftlige og mundtlige henvendelser om ligestillingspolitiske problemstillinger

til PØU (2004-2011) og LIU (2011-2015)

I figur tre er de henvendelser, der tilgår PØU og LIU, kategoriseret efter hvem, der henvender sig til

udvalgene.

LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Henvendelse af 20/3-18 fra Ph.d. Mette Marie Stæhr Harder om "En analyse af LIU's betydning for ligestillingsarbejdet i Folketinget og inspiration for fremtiden"

Figur tre: Antal årlige, skriftlige henvendelser til PØU (2004-2011) og LIU (2011-2015), der angår

ligestilling, fra forskellige aktører

Af figuren ovenfor ses det, at særligt antallet af private personer samt NGOer, der henvender sig til

det ansvarlige udvalg, er steget siden LIU blev oprettet. I særlig grad henvender Foreningen Far sig nu

til LIU, men selv uden de henvendelser, der kommer fra netop denne forening, er stigningen i

skriftlige henvendelser signifikant (P< 0, 01).

Man kunne være bekymret for, at antallet af henvendelser om ligestillingspolitiske spørgsmål, der

sendes til andre udvalg, kunne være nedadgående i samme periode, fordi borgere og organisationer

henvender sig til LIU i stedet for andre udvalg. En stikprøve foretaget i Socialudvalgets henvendelser

viser dog ikke sådan en tendens (se i øvrigt Harder, 2017, artikel tre, 17).

LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Henvendelse af 20/3-18 fra Ph.d. Mette Marie Stæhr Harder om "En analyse af LIU's betydning for ligestillingsarbejdet i Folketinget og inspiration for fremtiden"

LIU har

ikke

medført et yderligere ligestillingsfokus i lovbehandlingen

I andre parlamenter har nedsættelsen af ligestillingsudvalg medført en stigning i antallet af lovforslag,

der behandles ud fra et ligestillingsperspektiv(se f.eks. Ahrens 2016; Ballington 2008; Grace and Sawer

2016; Sawer, Palmieri, and Freidenvall 2013).

Denne effekt ses imidlertid ikke i Folketinget. Her beskæftiger Ligestillingsudvalget sig kun med de

forslag, der hovedsageligt og eksplicit angår ligestillingsområdet og desuden debatteres i et

ligestillingsperspektiv i den offentlige debat.

LIU har

ikke

medført en væsentlig stigning i aktiviteter, der generer viden

En måde at sikre, at udvalgsmedlemmer får specialiseret viden, er ved at afholde høringer,

minihøringer (eller ekspertmøder) eller tage på studieture. Udviklingen for de tre typer aktiviteter kan

opsummeres således:

Høringer: Antallet af høringer falder en smule, efter LIU nedsættes. I samme periode stiger antallet i

Folketinget som helhed lidt, men ikke statistisk signifikant.

Minihøringer: Antallet af minihøringer stiger (statistisk signifikant) efter LIU er blevet nedsat. Da

antallet af minihøringer stiger i flere af Folketingets udvalg i samme periode, kan denne stigning dog

ikke tilskrives oprettelsen af LIU. Her er tale om en generel tendens, der gælder i hele Folketinget.

Studieture: Antallet af studieturer stiger en smule, efter LIU bliver nedsat. Der ses ingen stigning i

Folketinget i samme periode.

Figur fire nedenfor opsummerer udviklingen.

LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Henvendelse af 20/3-18 fra Ph.d. Mette Marie Stæhr Harder om "En analyse af LIU's betydning for ligestillingsarbejdet i Folketinget og inspiration for fremtiden"

Figur fire: Antal høringer, minihøringer og udvalgsrejser i PØU (2004-2011) og LIU (2011-2015)

Man kunne forestille sig, at stigning i antallet af studieturer i LIU ville medføre et fald i studieture, der

angik ligestillingspolitiske spørgsmål i andre udvalg, som emnemæssigt lapper over LIUs område.

Dette synes dog ikke at være tilfældet, da der ikke er noget fald i sådanne aktiviteter i REU, SOC eller

BEU (Harder, 2017, artikel tre).

LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Henvendelse af 20/3-18 fra Ph.d. Mette Marie Stæhr Harder om "En analyse af LIU's betydning for ligestillingsarbejdet i Folketinget og inspiration for fremtiden"

Afsnit to: Inspiration til LIU’s videre arbejde

Inspiration fra Landdistriktsudvalget

Samtidig med oprettelsen af LIU oprettede Folketinget Udvalg for landdistrikter og øer, ULØ. Dette

udvalg har samme brede mandat som LIU, og i den periode, som afhandlingen undersøger,

korresponderer udvalgets sagsområde med regeringens

minister for landdistrikter. Et yderligere lighedstegn

mellem LIU og ULØ var desuden, at ministeren for

landdistriktsområder – ligesom ligestillingsministeren –

fremsatte ganske få lovgivningsinitiativer i den undersøgte

periode.

På mange måder kan Landdistriktsudvalget og

Ligestillingsudvalget derfor ses som tvillingeudvalg – de er

oprettet samtidigt, har samme type mandat

og operer

under lignende politiske omstændigheder.

Landdistriktsudvalget har imidlertid ”opfundet” en række

procedurer mv., som gør det i stand til at følge den politiske udvikling med betydning for

landdistriktsområdet meget tæt. For eksempel anvender udvalget såkaldte parallelbehandlinger.

Parallelbehandling

Ved en parallelbehandling er udvalget ikke ansvarligt for behandlingen af et forslag, men drøfter så at

sige forslagets indhold ud fra et landdistriktsperspektiv fra sidelinjen. Parallelbehandlingen indebærer

blandt andet, at Landdistriktsudvalgets medlemmer modtager de dokumenter, der tilgår det

Landdistriktsudvalget, ULØ

er oprettet samtidig med

LIU. Det har samme

tværgående mandat og det

korresponderede i en lang

periode en minister, der -

ligesom

ligestillingsministeren -

fremlage ganske få

lovgivningsinitiativer.

LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Henvendelse af 20/3-18 fra Ph.d. Mette Marie Stæhr Harder om "En analyse af LIU's betydning for ligestillingsarbejdet i Folketinget og inspiration for fremtiden"

ansvarlige udvalgs medlemmer. Den sættes i værk ved, at ULØ gennemgår regeringens lovkatalog.

Udover at udvælge en række forslag, som man ønsker at være ansvarligt for (som LIU som bekendt

også gør), udvælger man også en række forslag (typisk en fem-seks stykker), som man beder

Folketinget om at få lov til at parallelbehandle ud fra et

landdistriktsperspektiv. For at sikre procedurens

levedygtighed under skiftende politiske flertal, har

udvalget vedtaget, at såfremt blot

medlem ønsker, at et

forslag gennemgås i et landdistriktsperspektiv, så beder

man Folketinget om at få lov til at parallelbehandle det.

I 2014-15 parallelbehandlede man blandt andet ændring af

apotekerloven, ændring af lov om lotteri samt ændringer af love om planlægning, naturbeskyttelse og

byggeri.

Når parallelbehandlingen fungerer bedst, stiller Landdistriktsudvalget udvalgsspørgsmål, der sikrer, at

en lovændrings konsekvenser for landdistrikterne analyseres. Eller det indkalder ministre i samråd og

arrangerer høringer, hvor eksperter og interessenter diskuterer lovændrings betydning for

landdistrikterne fra forskellige vinkler. På denne måde optræder udvalget – som formuleret af flere

udvalgsmedlemmer – som landdistrikternes vogter i Folketinget. For partigrupperne betyder det, at

landdistriktsordførere naturligt inddrages i partiinterne koordineringsprocedurer mv.. Ikke mindst i

forhold til pressen.

Parallelbehandling:

Ved en

parallelbehandling sikrer

Landdistriktsudvalget, at en

lovændrings eventuelle

konsekvenser for

landdistrikterne ikke overses

under Folketingets

lovbehandling.

LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Henvendelse af 20/3-18 fra Ph.d. Mette Marie Stæhr Harder om "En analyse af LIU's betydning for ligestillingsarbejdet i Folketinget og inspiration for fremtiden"

Dialog med hver enkelt minister

I den periode, som afhandlingen undersøger, sikrer Landdistriktsudvalget, at Folketinget har

systematisk kontrol med regeringens planer af relevans for landdistriktsområderne. Det sker ved, at

man enkeltvis kalder regeringens nye ministre i samråd for at drøfte den pågældende ministers

sagsområde og dets særlige betydning for landdistrikterne. Herunder drøfter man, hvorledes

ministerens planer vil påvirke disse områder. På denne måde bliver hver enkelt af regeringens

ministre bekendt med de af landdistrikternes udfordringer, der er særligt forbundet med

vedkommendes ressortområde.

Hvorfor har ULØ – og ikke LIU – hid tid optrådt som institutionel

entreprenør?

Udover parallelbehandlinger og den systematiske dialog med regeringens ministre foretager ULØ

særligt i begyndelsen af den her undersøgte periode en række utraditionelle aktiviteter; man afholder

for eksempel en række borgermøder i landdistrikterne. Som jeg gennemgår i en artikel, der stadig er

under udarbejdelse, er Landdistriktsudvalget oprettet under strukturelle omstændigheder, der på en

række punkter har været mere fordelagtige end de, som LIU er oprettet under. Det forklarer i høj

grad, hvorfor det er i ULØ – og ikke dets tvillingeudvalg, LIU – at de nye procedurer mv. bliver

udviklet. Det er imidlertid klart, at LIU kan lade sig inspirere af Landdistriktsudvalgets praksis.

LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Henvendelse af 20/3-18 fra Ph.d. Mette Marie Stæhr Harder om "En analyse af LIU's betydning for ligestillingsarbejdet i Folketinget og inspiration for fremtiden"

Inspiration fra andre landes ligestillingsudvalg

Med over 150 kvinde- eller ligestillingsudvalg i mere end 120 lande er der mange ”best practices”,

som LIU kan lade sig inspirere af. En gennemgang af den internationale litteratur, der beskriver

sådanne praksisser, viser, at flere disse ligestillingsudvalg rent faktisk arbejder på samme måde, som

jeg ovenfor har beskrevet, at Landdistriktsudvalget gør:

•

Vil en ny lov eller en lovændring påvirke kvinder og mænd forskelligt?

Ligestillingsudvalg i så

forskellige lande som Costa Rica, Finland og Sydafrika arbejder for eksempel med at sikre, at

eventuelle forskelle i lovændringers indflydelse på kvinders og mænds livssituation bliver belyst under

lovbehandlingen (se f.eks. Grace and Sawer 2016; Holli and Harder 2016; Palmieri 2010, 5). I praksis

gøres dette ved hjælp af procedurer, som ligner den parallelbehandlingsmetode, som ULØ anvender.

Erfaringer fra blandt andet Sydafrika viser, at udvalgenes arbejde i denne henseende er særligt vigtigt,

når lovgivningsinitiativer ikke umiddelbart ser ud til at handle om ligestilling eller køn (IPU 2006, 45–

46).

Tæt og løbende dialog om regeringens planer på ligestillingsområdet.

Ifølge den internationale

litteratur er et hovedfokus i mange ligestillingsudvalg, at parlamentet hele tiden har hånd i hanke med

regeringers arbejde på ligestillingsområdet. Igen minder de procedurer, der anvendes, om ULØs

.(Gonzalez and Sample 2010; IPU 2006; Sawer, Palmieri, and Freidenvall 2013)

Af relevans for dette notats fokus ses desuden følgende internationale tendens:

LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Henvendelse af 20/3-18 fra Ph.d. Mette Marie Stæhr Harder om "En analyse af LIU's betydning for ligestillingsarbejdet i Folketinget og inspiration for fremtiden"

•

Uddannelse af parlamentsmedlemmer.

I flere parlamenter er der fokus på, at nye

parlamentarikere skal have kendskab til de internationalt anerkendt og anbefalede

ligestillingsværktøjer. Det gælder især det såkaldte “ligestillingsvurdering” ( gender

mainstreaming) samt budgetvurdering med et kønsperspektiv (”gender budgeting”) etc. Meget

ofte er det ligestillingsudvalg eller andre parlamentariske fora med et særligt køns- eller

ligestillingspolitisk mandat, der går forrest for at sikre dette (se f.eks. Costa 2016; IPU 2006, 45–

46).

Følgende publikationer giver hver især et udmærket indblik i, hvordan parlamenter i hele

verden arbejder med ligestillingspolitiske problemstillinger:

Palmieri (2011),

Gender-Sensitive Parliaments. A Global Review of Good Practice,

publiceret af

Inter-Parliamentary Union, IPU.

Palmieri (2013),

A Comparative Study of Structures for Women MPS in the OSCE Region,

publiceret af OSCE Office for Democratic Institutions and Human Rights (ODIHR).

Gonzalez og Sample (2010),

One Size Does Not Fit All: Lessons learned from legislative Gender

Commissions and Caucuses,

publiceret af National Democratic Institute for International Affairs

International og Institute for Democracy and Electoral Assistance.

LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Henvendelse af 20/3-18 fra Ph.d. Mette Marie Stæhr Harder om "En analyse af LIU's betydning for ligestillingsarbejdet i Folketinget og inspiration for fremtiden"

Se desuden publikationer fra forskningsnetværket, GenPArlNet:

http://politicsir.cass.anu.edu.au/research/projects/gender-research/gender-focused-

parliamentary-institutions-research-network

Om notatet

Notatet her bygger på phd.-afhandlingen,

Ligestillingspolitisk repræsentation i folketinget. En analyse

a,f hvorvidt internt parlamentariske institutioner øver indflydelse på graden af ligestillingspolitisk

repræsentation i Folketinget

af Mette Marie Stæhr Harder, Roskilde School of Governance på RUC.

Lektor, ph.d. Flemming Juul Christiansen, Roskilde Universitetscenter, var vejler på projektet og

professor, ph.d. Anette Borchorst, Aalborg Universitet var bivejleder.

Metode: Afhandlingens konklusioner bygger på 24 semistrukturerede interviews med nuværende og

tidligere folketingsmedlemmer samt medarbejdere fra Folketingets Udvalgssekretariat. Desuden

indgår kvantitative data for udvalgsaktiviteter mv. Disse er udledt fra Folketingets online arkiv. Endelig

indgår data over antallet af mediehits, der er fundet via Infomedier samt data fra Valgundersøgelsen

2011s database (Stubager et al. 2012).

LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Henvendelse af 20/3-18 fra Ph.d. Mette Marie Stæhr Harder om "En analyse af LIU's betydning for ligestillingsarbejdet i Folketinget og inspiration for fremtiden"

Litteraturliste

Ahrens, Petra. 2016. “The Committee on Women’s Rights and Gender Equality in the European

Parliament: Taking Advantage of Institutional Power Play.”

Parliamentary Affairs

69(4): 778–93.

Ballington, Julie. 2008.

Equality in Politics: A Survey of Women and Men in Parliaments.

IPU.

Costa, Monica. 2016. “Gender-Focused Institutions in International Parliamentary Bodies : The Case of

the Women ’ S Caucus of the Parliamentary Assembly of the Portuguese-Speaking Countries.”

Parliamentary Affairs

69(4): 748–762.

Gonzalez, Keila, and Kristin Sample. 2010. Training and Development

One Size Does Not Fit All.

IDEA &

NDI.

Grace, Joan, and Marian Sawer. 2016. “Representing Gender Equality : Specialised Parliamentary

Bodies.”

Parliamentary Affairs

69(4): 745–47.

Harder, Mette Marie Stæhr. 2017. “Ligestillingspolitisk Repræsentation I Folketinget. En Analyse Af

Hvorvidt Internt Parlamentariske Institutioner Øver Indflydelse På Graden Af Ligestillingspolitisk

Repræsentation I Folketinget.” Roskilde Universitet.

Holli, Anne Maria, and Mette Marie Stæhr Harder. 2016. “Towards a Dual Approach: Comparing the

Effects of Parliamentary Committees on Gender Equality in Denmark and Finland.”

Parliamentary

Affairs

69(4): 794–811.

IPU. 2006. “The Role of Parliamentary Committees in Mainstreaming Gender and Promoting the

Status of Women, Seminar for Members of Parliamentary Bodies Dealing with Gender Equality.”

In Geneva.

———. 2018. “PARLINE Database: Specialized Parliamentary Bodies.” http://archive.ipu.org/parline-

e/instanceadvanced.asp.

Palmieri, Sonia. 2010.

Gender Mainstreaming in the Australian Parliament: Achievement with Room

for Improvement.

Canberra.

Sawer, Marian, Sonia Palmieri, and Lenita Freidenvall. 2013. “Playing Their Part ? Parliamentary

Institutions and Gender Mainstreaming.” In 3rd European Conference on Politics and Gender,

Barcelona 21-23 March 2013, 100–124.

Stubager, Rune et al. 2012.

Valgundersøgelsen 2011. Det Danske Valgprojekt.

Århus.