LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 67: Årlige Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan (2018) afgivet af Folketinget af minister for ligestilling den 27/2-18 og som er ønsket til debat i Folketingssalen den 23/3-18, fra ministeren for fiskeri og ligestilling

Ligestillingsudvalget 2017-18
LIU Alm.del Bilag 67
Offentligt

MINISTER FOR LIGESTILLING

Redegørelse/

Perspektiv- og

handlingsplan 2018

Afgivet til Folketinget af minister for

ligestilling den 27. februar 2018

LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 67: Årlige Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan (2018) afgivet af Folketinget af minister for ligestilling den 27/2-18 og som er ønsket til debat i Folketingssalen den 23/3-18, fra ministeren for fiskeri og ligestilling

KOLOFON

Redegørelse /

Perspektiv- og handlingsplan 2018

Minister for ligestilling, februar 2018

Udenrigsministeriet

ISBN:

978-87-93616-36-3 (trykt udgave)

978-87-93616-37-0 (elektronisk udgave)

Fotos:

Getty Images, Scanpix og Kanal 4

Layout og produktion:

Datagraf Communications A/S

Web:

um.dk/ligestilling/perspektiv-og-handlingsplan

INDHOLD

Forord

Baggrund og vision for

ligestillingsindsatsen i Danmark

Rettigheder og frihed for den enkelte

Bedre udnyttelse af ressourcer og talenter

Tryghed, trivsel og lige muligheder for

LGBTI-personer

Global ligestillingsindsats

Status på initiativerne fra Perspektiv- og

handlingsplan 2017

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2018

Ligestilling er udgangspunkt

for vores demokrati og en

grundlæggende frihedsrettighed

I Danmark har der ikke altid været lige muligheder for

kvinder og mænd. Det har været et langt sejt træk at

nå dertil, hvor vi er i dag. Og selvom vi ikke er i mål, så

er vi langt. Din fremtid afgøres ikke først og fremmest

af, om du er født som pige eller dreng, og mulighederne

er mange uanset køn. Lige muligheder er i dag ud-

gangspunkt for vores demokrati og en grundlæggende

frihedsrettighed. Sådan er det i Danmark. Det skal vi

holde fast i – også i mødet med kulturer, hvor det ikke

er tilfældet.

Her skal vi være klare i mælet. Lige muligheder uan-

set køn, seksuel orientering eller kønsidentitet er en

præmis, alle skal acceptere, uanset om man er født her

eller kommer fra et andet land. En præmis, der ikke kan

gradbøjes efter kultur, tradition eller religion. Vi skal

ikke acceptere, at der i Danmark er parallelsamfund,

hvor ligestillingen reelt er sat ud af kraft. Hvor unge

piger og drenge udsættes for negativ social kontrol af

deres familier, og hvor rygtesamfund sætter den per-

sonlige frihed under pres.

De unge skal selv tage opgøret med forældede normer

og værdier, men vi skal som samfund støtte dem ved at

insistere på at debattere og oplyse om rettigheder, ne-

gativ social kontrol og ligestilling i etniske minoritets-

miljøer, også selvom det er svært. Ellers lader vi dem,

der begrænses, i stikken og går på kompromis med en

grundlæggende værdi i det danske samfund. Det gæl-

der også, når det kommer til friheden til at vælge sin

partner og til at leve åbent om sin seksuelle orientering

eller kønsidentitet.

Regeringen har sat et tydeligt mål om at fortsætte ar-

bejdet med at fremme lige muligheder og frihed for den

enkelte uanset seksuel orientering eller kønsidentitet.

Det er historisk, at vi har etableret en koordinerende

funktion på området og sammen med satspuljeparti-

erne sikret finansiering til en indsats, der skal styrke

tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer.

For regeringen er det afgørende at værne om den per-

sonlige frihed og det danske frisind.

Ligestilling er en af grundpillerne, hvis vi skal skabe

rum for den enkeltes udfoldelse, gribe fremtidens mu-

ligheder og fortsat udvikle samfundet. Både kvinder og

mænd skal bidrage til at forme vores fælles samfund

gennem deltagelse i beslutningsprocesser i virksomhe-

der og i politik. Respekten for hinanden, uanset om det

er på arbejdspladsen, i politik eller i det offentlige rum,

er afgørende. #MeToo-bevægelsen har vist et behov

for at gøre op med en tabubelagt kultur, når det kom-

mer til seksuel chikane og behov for at forebygge, at

seksuel chikane finder sted. Frisind og respekt går hånd

i hånd.

Unge skal ikke begrænses af kønsstereotype forvent-

ninger om uddannelsesvalg. Størstedelen af de job,

vi har om 20 år, kender vi ikke i dag, men der er ingen

tvivl om, at fremtiden også er digital. Piger og kvinder

skal også være skabere af fremtidens digitale samfund.

På samme måde er det vigtigt, at mænd i højere grad

er beskæftiget i omsorgs- og undervisningssektoren.

Piger og drenge har brug for rollemodeller, og det kan

blive for ensidigt, hvis ikke de også møder mænd i dag-

tilbud og skolerne.

Vi skal komme fremtiden i møde og gribe mulighe-

derne – alle ressourcer skal i spil på arbejdsmarkedet og

i familien. Vores arbejds- og familieliv er i forandring,

og både mænd og kvinder efterspørger i stigende grad

balance mellem familie- og arbejdsliv. Det skal være

helt naturligt, at mænd tager forældreorlov, på samme

måde som kvinder gør det.

Som historien viser, er arbejdet med ligestilling et

langt, vigtigt og sejt træk. Udviklingen rykker ikke fra

dag til dag – hverken herhjemme eller globalt. Mange

forskellige parter skal engageres i indsatsen, og alt

imens nye udfordringer og initiativer opstår, er vi også

nødt til at fastholde dagsordener gennem flere år for

at skabe forandring. Vi skal stædigt holde fast i, at alle

skal have lige muligheder.

God læselyst.

Karen Ellemann

Minister for ligestilling

N Ø GL E TA L :

EIGE’s Gender Equality index

74,6

75,2

75,6

76,8

63,8

66,2

2012

2015

2005

2010

Kilde: EIGE (2015)

Scores of the Gender Equality Index

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2018

Baggrund og vision for

ligestillingsindsatsen i Danmark

Danmark er blandt de mest ligestillede lande i verden,

og vi har siden 2005 ligget stabilt på en anden plads i

de løbende opgørelser over, hvor langt landene i EU er

med ligestilling mellem kønnene

Mange lande ser til Danmark og de nordiske lande,

når det kommer til ligestilling, men der er fortsat ud-

fordringer. Der er behov for løbende at arbejde for at

fremme lige muligheder for alle og ligestilling - både

herhjemme og internationalt. Det kræver en lang og

vedvarende indsats. Rigtig meget handler om kul-

tur og forventninger til, hvordan kvinder og mænd,

drenge og piger skal være og agere i samfundet. Det er

ikke noget, der ændrer sig uden videre. Derfor ændrer

udfordringerne eller indsatserne sig heller ikke nød-

vendigvis fra år til år. Perspektiv- og handlingsplanen

udgør rammen om regeringens arbejde med at fremme

ligestilling i det kommende år. Den er samtidig med

til at sikre opfølgning på verdensmålene, særligt mål 5

om ligestilling mellem kønnene. Det er afgørende, at

Danmark tager ansvar for at sikre opfyldelsen af mål 5

- nationalt og globalt. De globale udfordringer må ikke

blive en sovepude for en ambitiøs national indsats. Det

er regeringens vision, at:

”Alle skal have lige muligheder for at deltage i samfun

det og udfolde deres potentialer og talenter. Alles res

sourcer skal i spil, og ingen skal opleve diskrimination

på grund af køn, seksuel orientering eller kønsidentitet.”

For at opfylde visionen arbejdes der med en række kon-

krete initiativer inden for fire indsatsområder:

Rettighe

der og frihed for den enkelte, Bedre udnyttelse af ressourcer og

talenter, Tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTIpersoner

og Global ligestillingsindsats.

Rettigheder og frihed

for den enkelte

• Fremme ligestilling og bekæmpe

negativ social kontrol

• Bekæmpe vold i nære relationer

og stalking

• Bekæmpe sexisme, digitale

sexkrænkelser og

perfekthedskultur

• Bekæmpe menneske-

handel

Bedre udnyttelse af

ressourcer og talenter

• Fremme ligestilling på ar-

bejdsmarkedet, i ledelse og

politik

• Mindske det kønsopdelte

uddannelsesvalg

• Styrke bevidsthed om køn

og ligestilling i offentlige

myndigheder og tilbud

VISION:

Alle skal have lige muligheder for

at deltage i samfundet og udfolde

deres potentialer og talenter.

Alles ressourcer skal i spil, og

ingen skal opleve diskrimination

på grund af køn, seksuel orien

tering eller kønsidentitet.

Tryghed, trivsel

og lige muligheder

for LGBTI-personer

• Frihed for den enkelte og

øget trivsel

• Global indsats for LGBTI-

personers rettigheder

Global

ligestillingsindsats

• Aktiv dansk indsats for

kvinders rettigheder og

ligestilling globalt

• Udviklingspolitikken skal

bruges som løftestang

for ligestilling

EIGE (2017)

Gender Equality Index

N Ø GL E TA L :

Antal der har været

udsat for, at familie-

medlemmer har tjekket

deres mobil, mail,

computer eller taske for

at kontrollere dem

Kilde: Udlændinge- og

Integrationsministeriet (2017)

Medborgerskab 2017: Notat nr. 2:

Social kontrol blandt nydanskere og

personer med dansk oprindelse.

2012

Efterkommere

2013

2014

Indvandrere

2016

2017

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2018

Rettigheder og frihed

for den enkelte

Friheden til og muligheden for at bestemme over egen krop og eget liv er en

grundlæggende rettighed i det danske samfund. Det gælder for alle uanset køn,

kultur og religion. I nogle etniske minoritetsmiljøer begrænser stærk social kontrol

primært pigernes frihed og lige muligheder. Menneskehandel, vold og sexisme

er ikke alene et overgreb på den enkelte, det kan også have store konsekvenser

for samfundet.

Fremme ligestilling og bekæmpe negativ

social kontrol

De fleste unge i Danmark har en stor grad af frihed. Men

nogle unge oplever, at rygtesamfund og negativ social

kontrol sætter snævre grænser for deres frie udfoldelse.

Det gælder særligt i parallelsamfund og ghettoer, der ikke

er danske i deres værdier. Her knægtes frihedsrettigheder

som ligestilling mellem mænd og kvinder.

Den negative sociale kontrol rammer både piger og

drenge. Men det er oftere pigerne, der får begrænset

deres bevægelsesfrihed, sociale liv, valg af uddannelse og

kæreste.

Flere og flere unge med etnisk minoritetsbaggrund blan-

der sig i debatten og siger fra. Støtte, oplysning om ret-

tigheder og en åben debat er afgørende for, at både unge,

mænd og kvinder kan stå fast på retten til at bestemme

over eget liv.

En af vejene til et mere selvstændigt liv og kendskab til

danske værdier er at have et job og deltage i foreningsli-

vet. Når nydanske kvinder er på arbejdsmarkedet, gavner

det deres børns integration og mindsker negativ social

kontrol.

Den ambitiøse indsats mod negativ social kontrol og

manglende ligestilling i etniske minoritetsmiljøer fort-

sætter. Samtidig sættes der målrettet ind mod parallel-

samfund.

Fakta

• 59 procent af nydanske kvinder, der bor i et område

med en høj koncentration af beboere med indvan-

drerbaggrund, føler sig begrænset med hensyn til

valg af kæreste eller ægtefælle. Andelen af kvinder,

der oplever social kontrol, er væsentlig mindre, 22

procent, når de bor i et område, hvor ingen af de an-

dre beboere har indvandrerbaggrund.

• 13 procent af kvindelige flygtninge er i lønmodtager-

beskæftigelse efter 3 års ophold i Danmark. Blandt

mandelige flygtninge er det 45 procent.

• Blandt 25-39-årige ikke-vestlige indvandrere og efter-

kommere har 23,9 procent mænd og 37,9 procent kvin-

der i 2016 gennemført en videregående uddannelse.

• Næsten 4 ud af 10 indvandrere og efterkommere

mener, at manden er familiens naturlige overhoved.

Blandt personer med dansk oprindelse er det hver ti-

ende.

• 17 procent indvandrere og 18 procent efterkommere

har inden for det seneste år været udsat for, at fa-

miliemedlemmer har overvåget dem ved at ringe til

dem eller følge efter dem. For etniske danskere er det

10 procent.

• 53 procent af kvindelige indvandrere og efterkom-

mere i alderen 18-29 år, svarer, at de i høj grad har

frihed til at gøre de samme ting som deres jævnald-

rende af modsatte køn. Blandt etnisk danske kvinder

er det 92 procent.

• Ifølge Rigspolitiets opgørelse vedr. æresrelaterede

konflikter og forbrydelser blev der i 2006 registreret

109 anmeldelser/sager, mens det var 156 i 2016.

Udlændinge- og Integrationsministeriet (2017)

Integration i

tal. Nr. 4.

Udlændinge- og Integrationsministeriets beregninger på

baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Udlændinge- og Integrationsministeriet (2017)

Integration:

Status og Udvikling 2017.

Udlændinge- og Integrationsministeriet (2017)

Medborgerskab

2017: Notat nr. 1: Nydanskeres holdninger til kønsroller.

Udlændinge- og Integrationsministeriet (2017)

Medborgerskab

2017: Notat nr. 2: Social kontrol blandt nydanskere og personer med

dansk oprindelse.

Rigspolitiet (2017) i Institut for Menneskerettigheder (2017)

Ekstrem social kontrol.

N Ø GL E TA L :

Antal henvendelser

1500

1200

900

600

300

2003

2005

2007

2009

2011

2013

2015

2017

Kilde: Etnisk Ung og

RED-Safehouse

Etnisk Ung

RED-Safehouse

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2018

• Rettigheder og frihed for den enkelte

Bekæmpe vold i nære relationer og stalking

Vold har store konsekvenser for den enkelte voldsud-

satte og for samfundet. Igennem de senere år er der

kommet øget fokus på, at vold ikke alene er fysisk vold,

men at stalking og psykisk vold kan være lige så indgri-

bende og nedbrydende for den, det går ud over.

Unge og mænd er også udsat for vold i deres parfor-

hold. Især mange unge har svært ved at sætte grænser.

Det kan være svært som ung at sige fra og se, hvornår

et forhold er usundt.

Uanset hvordan eller mod hvem volden finder sted, er

der behov for at gøre en aktiv indsats for at skabe et li-

gestillet og respektfuldt samfund, hvor alle kan færdes

trygt ude som hjemme.

Der er derfor løbende brug for at udvikle nye indsatser

og for ny viden, så forskellige former for vold i nære re-

lationer, herunder psykisk vold, bekæmpes.

Fakta

• 35 procent af unge mellem 16 og 24 år synes, det kan

være svært at sætte grænser for, hvad der er okay at

gøre i et kæresteforhold.

• 33 procent unge kvinder og 13 procent unge mænd

mellem 16 og 24 år, der er eller har været i et forhold,

har oplevet at få deres grænser overtrådt psykisk.

• 42 procent af elever i 7. klasse har været udsat for

kærestevold. 40 procent har været udsat for psykisk

vold.

• Internationale studier tyder på, at i halvdelen af de

forhold, hvor der er vold, udøver begge parter vold.

• 10 procent er i løbet af deres liv blevet tvunget til sex

eller har oplevet forsøg på tvungen sex. Heraf er 84

procent kvinder.

• Kun 11 procent af de seksuelle overgreb blev anmeldt

til politiet.

• 82 procent af seksuelle krænkelser begås mod perso-

ner under 25 år.

• Det skønnes, at 100.000-132.000 personer årligt

bliver udsat for stalking i Danmark. Heraf er ca. 2/3

kvinder.

Epinion (2017) Holdningsundersøgelse i forbindelse med

kampagnen ”Vold kan forekomme”.

Dokkedahl & Elklit (2018)

Undersøgelse af indbyrdes vold,

Syddansk Universitet.

Heinskou et al. (2017)

Seksuelle krænkelser – omfang og karakter,

Aalborg Universitet og Københavns Universitet.

Justitsministeriets Forskningskontor (2013)

Omfanget og ka

rakteren af stalking. En befolkningsundersøgelse.

C ASES:

Ungdomstopmøde om ligestilling, ungdomsliv og negativ social kontrol

I efteråret 2017 blev der afholdt et ungdomstopmøde om ligestilling, ungdomsliv og negativ social

kontrol. Topmødet udgjorde en platform for drøftelser og refleksion over egen og andres situation,

og de dilemmaer nogle nydanske unge kan stå i, når det kommer til frihed, kontrol og de gråzoner,

som eksisterer derimellem. Ungdomstopmødet gav de mere end 130 unge deltagere en stemme i

debatten.

Dialogkorps og netværk af unge meningsdannere

Styrelsen for International Rekruttering og Integration driver et dialogkorps af unge og forældre,

der har haft personlige oplevelser med social kontrol og æresrelaterede konflikter. Korpset går i

dialog med unge og andre om ære, ligestilling, familiekonflikter, negativ social kontrol og tvangs-

ægteskaber. Dialogen er udvidet til at omfatte køn, seksualitet og familie. Der er endvidere den 1.

juni 2017 etableret et landsdækkende netværk af unge meningsdannere, som har personlig erfaring

med religiøs og negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter. Netværket har til formål at un-

derstøtte og kvalificere medlemmernes løbende engagement i samfundsdebatten og ruste dem til

at mobilisere flere unge til at tage et opgør med undertrykkende normer og negativ social kontrol.

Rettigheder og frihed for den enkelte •

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2018

Bekæmpe sexisme, digitale sexkrænkelser

og perfekthedskultur

Millioner af kvinder verden over har med #MeToo-

bevægelsen skabt en virtuel demonstration mod hver-

dagskrænkelser, seksuel chikane og mere alvorlige sek-

suelle overgreb – på arbejdspladser, i det offentlige rum

og på nettet. De mange stemmer, der har rejst sig, har

effektivt sat fokus på at bryde tabuet og tavsheden. Og

på, at der er tale om et udbredt problem og en kultur,

der skal gøres op med.

Seksuel chikane og sexisme er aldrig i orden. Det skal

forebygges og håndteres, der hvor det finder sted.

Krænkende adfærd kan have store konsekvenser for

den enkelte, det gælder både online og offline.

Indflydelsen fra digitale og sociale medier påvirker i

stigende grad os alle. De sociale medier er et sted, hvor

særligt unge deler tilværelsen med venner, kærester og

følgere. Det er vigtigt med en ungdomskultur, hvor der

er gensidig respekt – både online og offline. Og hvor der

gøres op med en stigende tendens til en ”perfektheds-

kultur”, der præger hverdagen især for pigerne. Idealer

og normer for adfærd og krop må ikke blive urealistiske

eller begrænsende for ens liv.

Der er brug for at sætte fokus på gensidig respekt, god

tone og omgangsform generelt og på arbejdspladsen

og de sociale medier.

Fakta

• 53 procent af 15-30 årige har modtaget nøgenbilleder.

22 procent af 15-30 årige videresender gerne et nø-

genbillede af en, de ikke kender.

• En rundspørge blandt kvindelige skuespillere viser,

at 2 ud af 3 af de adspurgte har oplevet seksuel chi-

kane fra en overordnet.

• Kvinder oplever i højere grad end mænd at modtage

nedsættende, krænkende og chikanerende kom-

mentarer i debatter på facebook.

• Flere kvinder end mænd afholder sig fra at deltage i

debatter på facebook inden for emnerne flygtninge,

migration, asyl, religion, tro og integration.

• 16 procent af befolkningen er blevet befamlet eller

rørt intime steder på kroppen mod deres vilje.

• 12 procent af befolkningen har været udsat for ned-

sættende, seksuelle tilråb på gaden.

• 90,8 procent af unge i alderen 0-18 år, som er diagno-

sticeret med en spiseforstyrrelse, er piger (2016).

• 3-4 procent af drenge og 9-10 procent af piger på ung-

domsuddannelser har lav grad af mental sundhed.

YouGov for DR2 (2016)

Ung, nøgen og udstillet.

Politiken (2017)

Rundspørge blandt medlemmer af dansk skuespil

lerforbund.

Institut for Menneskerettigheder (2017)

Hadefulde ytringer i

den offentlige online debat.

Heinskou et al. (2017)

Seksuelle krænkelser – omfang og karakter,

Aalborg Universitet og Københavns Universitet.

Sundhedsstyrelsen (2017) Prævalens,

incidens og aktivitet i sund

hedsvæsenet for børn og unge med angst eller depression, ADHD og

spiseforstyrrelser.

Statens Institut for Folkesundhed (2017)

Mental sundhed blandt

unge. Resultater fra Ungdomsprofilen 2014.

Bekæmpe menneskehandel

Menneskehandel er et brud på grundlæggende menne-

skerettigheder og en grov krænkelse af den enkeltes ret

til at bestemme over egen krop og eget liv.

Menneskehandel findes inden for mange forskellige

områder og brancher fx prostitution, tvangsarbejde

og kriminalitet. Både kvinder, mænd og børn udnyt-

tes. Men langt størstedelen af ofrene er fortsat kvinder

handlet til prostitution. Menneskehandel er en alvorlig

forbrydelse, der er grænseoverskridende, og ofte er der

tale om organiseret kriminalitet. Bagmændene er kyni-

ske og finder hele tiden nye udnyttelsesformer.

Der er behov for en stabil og fleksibel indsats, der lø-

bende kan tilpasses udviklingen. Derfor er rammerne

for indsatsen til bekæmpelse af menneskehandel i

perioden for 2019-2021 allerede nu fastlagt i en ny hand-

lingsplan.

Fakta

• I Danmark er 731 personer blevet vurderet handlet af

de danske myndigheder i perioden 2007-2017. Stør-

stedelen af ofrene kommer fra Nigeria, Rumænien

og Thailand. 87 procent af de vurderede ofre for men-

neskehandel i Danmark er kvinder.

• Næsten 24,9 millioner mennesker er ofre for tvangs-

arbejde, herunder menneskehandel, på verdensplan.

Center mod Menneskehandel (2018).

International Labour Organization (ILO) (2017)

Global Esti

mates of Modern Slavery.

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2018

• Rettigheder og frihed for den enkelte

INDSAT SER:

Oplysningsindsats om rettigheder og ligestilling i et-

niske minoritetsmiljøer:

Ligestillingsministeren lancerer

en oplysningsindsats, som skal give viden og skabe debat

om rettigheder, ligestilling og negativ social kontrol blandt

kvinder, mænd og unge med etnisk minoritetsbaggrund.

Indsatsen vil bestå af et undervisnings- og debattilbud, som

kan rekvireres frit af fx sprogskoler, foreninger og kommuner.

Indsatsen er finansieret af satspuljen og løber frem til 2020.

af partnervold mod både kvinder, mænd og unge samt vold

i homoseksuelle forhold offentliggøres i foråret 2018. Endvi-

dere udarbejder Justitsministeriets Forskningskontor i 2018

en ny undersøgelse, der kortlægger omfanget og karakteren

af stalking i Danmark, og der arbejdes på, at psykisk vold får en

selvstændig paragraf i straffeloven.

Bekæmpelse af seksuel chikane på arbejdspladsen:

I kølvandet på #MeToo-bevægelsen afholdes i samarbejde

mellem ligestillingsministeren og beskæftigelsesministeren

en høring om seksuel chikane på arbejdspladsen med ind-

dragelse af arbejdsmarkedets parter. I forhold til danske virk-

somheder mv. sættes der fokus på at bryde tabuet omkring

seksuel chikane og på respekt, god tone og omgangsform på

arbejdspladsen. Herudover styrkes Arbejdstilsynets indsats

mod seksuel chikane, og godtgørelsesniveauet i forhold til

seksuel chikane på arbejdspladser sættes op. Endelig vil kul-

turministeren og ligestillingsministeren fortsætte dialogen

med kulturbranchen om, hvordan seksuel chikane kan fore-

bygges og håndteres i branchen.

Lokale dialogmøder om negativ social kontrol:

Ligestil-

lingsministeren vil fortsætte dialogen med unge og forældre

om ligestilling og social kontrol, herunder følge op på ung-

domstopmødet om negativ social kontrol i november 2017

med blandt andet udgivelsen af en pakke med inspiration til

dialog og oplysning om negativ social kontrol, ligestilling og

rettigheder fx i form af dilemmaspil.

Forebyggelse af radikalisering og social kontrol i dag-

tilbud og uddannelse:

Undervisningsministeriet igang-

sætter, som led i satspuljeaftalen for 2017, en indsats, der skal

forebygge radikalisering og social kontrol gennem fx udvik-

lingsforløb i dagtilbud og uddannelse og kapacitetsopbyg-

ning via efteruddannelse af lærere og pædagogisk personale,

samt udvikling og formidling af materialer. Undervisningsmi-

nisteriet vil også i 2018 i forbindelse med tilsyn med frihed- og

folkestyrekravet på en række frie grundskoler have fokus på

ligestilling, social kontrol på skolerne, seksual- og biologi-

undervisning, samt om piger og drenge deltager lige aktivt i

undervisningen mv.

Lovforslag om skærpet straf for grovere digitale sex-

krænkelser:

Som opfølgning på regeringens initiativer til en

styrket indsats mod digitale sexkrænkelser har Justitsmini-

steriet den 6. december 2017 fremsat et lovforslag, der har til

formål at skærpe straffen med gennemgående en tredjedel

for grovere digitale sexkrænkelser, jf. straffelovens § 264 d.

Fokus på unge, køn og krop:

I samarbejde med Sex &

Samfund, Mediehuset og Mary Fonden sætter ligestillings-

ministeren fokus på temaet ”Elsk dig selv – krop og idealer”

ved årets Mediekonkurrence for skoler i maj 2018. Målet er at

få piger og drenge i udskolingen til at debattere og reflektere

over deres opfattelse af krop, idealer og normer, herunder

indflydelse fra sociale medier. Med satspuljeaftalen for 2018-

2021 er der i alt prioriteret 53 mio. kr. til fortsat at styrke

indsatsen for mennesker med spiseforstyrrelser og selvskade

gennem en pulje målrettet kommuner, regioner og private

aktører. Derudover laves en erfaringsopsamling på selvskade-

området. Anti Doping Danmark afholder i 2018 en konference

om forebyggelse af doping blandt unge i idræts- og fitness-

miljøer på baggrund af en række kommunale initiativer

om blandt andet at møde de unge i dialog om kropsidealer,

træning og sundhed. Anti Doping Danmark, Sundheds- og

Ældreministeriet og Kulturministeriet har ydet rådgivning og

støtte til projekterne.

Ny viden om negativ social kontrol og maskulinitet i

etniske minoritetsmiljøer:

Udlændinge- og Integrations-

ministeriet lancerer i 2018 en undersøgelse af unges oplevelse

af negativ social kontrol og frihed. Undersøgelsen bidrager

med viden om omfanget og karakteren af negativ social

kontrol blandt unge, afdækker normer og holdninger, samt

hvem der udøver, og hvem der udsættes for kontrol. Under-

visningsministeriet lancerer i foråret 2018 en undersøgelse

blandt elever i 6., 7. og 8. klasse, der skal belyse omfanget og

karakteren af negativ social kontrol i grundskolen. Ligestil-

lingsministeren offentliggør endvidere i 2018 en undersøgelse

af maskulinitet og holdninger til ligestilling, social kontrol og

fædreroller mv. i særligt etniske minoritetsmiljøer.

Styrket indsats for etniske minoriteters deltagelse i

arbejds- og fritidsliv:

I forbindelse med satspuljeaftalen for

2018 på udlændinge- og integrationsområdet er der afsat 78,1

mio. kr. i perioden 2018-2021 til, at kommuner, der har modta-

get mange flygtninge og familiesammenførte, kan ansætte

integrations- og beskæftigelsesambassadører. De skal under-

støtte den virksomhedsrettede integrationsindsats og have

et særligt fokus på at løfte kvindernes tilknytning til arbejds-

markedet. Der er endvidere afsat 24 mio. kr. i 2018-2021 til en

udbredelse af Dansk Idræts Forbunds indsats Get2Sport. For-

målet er at styrke rekrutteringen af frivillige og medlemmer

til idrætsklubber i udsatte boligområder, herunder særligt

etniske minoritetspiger- og kvinder.

Styrket indsats mod menneskehandel:

Som led i

satspuljeaftalen for 2017 gennemføres en oplysningsindsats

til relevante aktører og mulige ofre for menneskehandel

om at vidne, retsforfølgelse af bagmænd og menneske-

handel. Der udarbejdes endvidere en børnebog rettet mod

potentielle ofre for menneskehandel blandt uledsagede

mindreårige i asylsystemet, samt et e-læringsværktøj, hvor

aktører, som arbejder med mindreårige potentielle ofre for

menneskehandel, kan få større viden omkring definitioner af

og indikatorer på menneskehandel. For at sikre kontinuitet i

indsatsen mod menneskehandel er der med satspuljeaftalen

for 2018 afsat midler til en ny handlingsplan til bekæmpelse

af menneskehandel for perioden 2019-2021. Handlingsplanen

skal øge fleksibilitet i indsatsen, så tilbud mv. løbende kan

tilpasses udviklingen.

Indsats mod vold i nære relationer og stalking:

række initiativer under handlingsplan mod vold i familien og

i nære relationer 2014-2017 løber frem til 2019. Handlingspla-

nen evalueres, og der igangsættes en proces med at afdække

behovet for nye initiativer og indsatser, herunder med særligt

fokus på psykisk vold. En ny undersøgelse om forekomsten

N Ø GL E TA L :

Gns. antal barsels-

dagpengedage for

danske fædre

26,8

29,1 29,2

29,5

30,1 29,7

30,8

21,9

22,9

Kilde: Danmarks Statistik (2002-

2016)

LIGEFI1: Ligestillingsindikator

for barselsdagpenge til forældrepar

18,8

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

2016

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2018

Bedre udnyttelse

af ressourcer og talenter

Den enkelte pige og dreng, kvinde og mand skal have mulighed for

at deltage i samfundet og udfolde sit potentiale frit. Alle ressourcer

og talenter skal i spil i uddannelse, arbejdsliv og i beslutningsproces

ser. Det bidrager til vækst og styrker det danske samfund.

Fremme ligestilling på arbejdsmarkedet,

i ledelse og politik

I Danmark deltager kvinder og mænd på lige fod på

arbejdsmarkedet, men de vælger typisk arbejde inden

for forskellige områder og sektorer. Det giver et mindre

fleksibelt arbejdsmarked, bidrager til lønforskelle og

kan betyde, at den enkelte ikke udnytter sit potentiale

og talent.

Der har været en positiv udvikling i andelen af gene-

ralforsamlingsvalgte kvinder i bestyrelsen i virksom-

hederne. Det er vigtigt, at alle ressourcer kommer i

spil, så vi udnytter det fulde potentiale. Det bidrager til

bedre resultater og til dynamik på arbejdsmarkedet.

Der er også brug for alle talenter i politik. Til styring og

prioritering af kommunernes økonomi. Til at nytænke

velfærd, miljø og indretningen af samfundet. Ved sid-

ste års valg til kommuner og regioner var andelen af

kvinder blandt de folkevalgte cirka en tredjedel, og der

er 14 kvindelige borgmestre ud af 98.

I Danmark er der fleksible rammer for at dele forældre-

orloven. Alligevel tager fædre kun cirka en tiendedel

af den samlede orlov, og en del fædre ville gerne have

holdt mere orlov, end de gjorde.

Der er behov for fortsat at arbejde med at mindske det

kønsopdelte arbejdsmarked, fremme kvinder i ledelse

og politik samt fædres brug af orlov.

Fakta

• Andelen af kvindelige generalforsamlingsvalgte besty-

relsesmedlemmer i børsnoterede selskaber er steget

fra 9,6 procent i 2012 til 15,9 procent i august 2017.

• Udviklingen i andelen af kvinder i bestyrelser inkl.

medarbejdervalgte i de største virksomheder (C 20)

er steget fra 17,7 procent i 2010 til 30,3 procent i 2017.

• Cirka 60 procent af alle ledere har en uddannelse

som cand. merc., cand. oecon. eller ingeniør. Der er

kun en tredjedel kvinder på disse studier.

• 2015-mødre holder i gennemsnit 298 dages orlov.

2015-fædre holder i gennemsnit 31 dages orlov. Det er

12 dage længere orlov, end fædrene holdt i 2003.

• 43 procent af mænd, der blev fædre i 2015, holdt kun

14 dages fædreorlov. Det har været nogenlunde sta-

bilt fra 2008.

• 41 procent af forældre ville gerne have holdt læn-

gere orlov, end de gjorde. Hver tredje far oplever, at

manglende opbakning fra arbejdsgiver er en barriere

for at holde mere orlov.

• Fars barsel gavner mors karriere og øger husholdnin-

gens samlede indkomst. Hvis far tager en uges eks-

tra barsel, reduceres lønforskellen mellem mor og far

med op til 14.000 kr.

• Når der tages højde for, at mænd og kvinder typisk

har forskellige uddannelser, jobs mv. er den uforkla-

rede lønforskel mellem 4 og 7 procent.

• Ved valget d. 21. november 2017 var andelen af opstil-

lede kvinder 32 procent i kommuner og regioner.

Andelen har ligget stabilt omkring 30 procent siden

2005. Efter valget i 2017 er der 33 procent kvinder i

byrådene og 38 procent i regionsrådene.

Erhvervsstyrelsen (2017)

Evalueringsrapport: Lov om måltal og

politikker for det underrepræsenterede køn.

EIGE (2017)

Gender Statistics Database.

Boston Consulting Group (2017)

Universities are key to unlocking

diversity in Denmark.

Danmarks Statistik (2017)

Fædres brug af orlov (opdateret oktober

2017).

LO, FTF, Djøf, DM, IDA (2017)

Undersøgelse om balance og barsel.

Rockwool Fonden (2017)

Fars barsel mindsker løngabet mellem

mænd og kvinder, og øger husholdningens samlede indkomst.

SFI (2013)

Lønforskelle mellem mænd og kvinder 20072011.

KMDs kandidatlister og Danmarks Statistik.

KL og Danske Regioner.

Institut for Menneskerettigheder (2017)

Mænd dominerer stadig

byrådene.

N Ø GL E TA L :

Andelen af kvindelige

bestyrelsesmedlemmer

inkl. Udlændinge i pct

Kilde: Erhvervsstyrelsen (2017)

Evalueringsrapport:

Lov om måltal

og politikker for det underrepræsen

terede køn

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Valgt af generalforsamlingen

Valgt af generalforsamlingen og medarbejdere

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2018

• Bedre udnyttelse af ressourcer og talenter

Mindske det kønsopdelte uddannelsesvalg

Når piger og drenge står over for valget af uddannelse,

skal kønsstereotype forventninger ikke afgøre, om de

uddanner sig til pædagog eller softwareudvikler. Unge

skal præsenteres for hele paletten af uddannelser og

ikke kun dem, der ”passer” til deres køn, når de taler

med fx forældre, lærere og uddannelsesvejledere.

Uddannelsessystemet skal give alle børn og unge de

bedst mulige vilkår for at lære, trives og udvikle sig.

Samtidig er det vigtigt, at børn og unge møder både

kvinder og mænd i dagtilbud, skole og uddannelses-

systemet, så de har forskellige rollemodeller at spejle

sig i. Den digitale udvikling accelerer stadig hurtigere.

I dag er der færre kvinder end mænd, der uddanner sig

inden for naturvidenskab og it. Både mænd og kvinder

skal være med til at skabe de teknologiske fremskridt

og forme fremtiden.

Der er behov for fortsat at arbejde på at mindske det

kønsopdelte uddannelsesvalg og dermed det kønsop-

delte arbejdsmarked.

Fakta

• I 2030 forventes der at være et udækket efterspørg-

selspotentiale på op til 19.000 it-specialister.

• På it-uddannelser er andelen af kvinder blandt de

optagne 27 procent i 2017. Det er stort set uændret

siden 2010.

• På over halvdelen af erhvervsuddannelserne udgør det

ene køn over 80 procent af eleverne. På ca. en fjerdedel

af uddannelserne udgør det ene køn over 90 procent.

• Knap 70 procent af lærerne og pædagogerne i folke-

skolen er kvinder, mens andelen for børnehaveklas-

seledere er 96 procent kvinder.

• På pædagoguddannelsen var der i 2016 hhv. 73 procent

kvinder og 27 procent mænd. Det er en lille stigning

fra 2007, hvor der var 22 procent mænd. Mænd har et

større frafald end kvinder på pædagoguddannelsen.

• Andelen af kvinder blandt det videnskabelige perso-

nale på de danske universiteter er steget fra i alt 27

procent i 2007 til 32 procent i 2015. Kvinder udgjorde

i 2015 19,7 procent af professorerne, 32,6 procent af

lektorerne og 39,4 procent af adjunkterne.

Erhvervs- og Vækstministeriet (2016)

Redegørelse om Danmarks

digitale vækst.

Uddannelses- og Forskningsministeriet (2017)

Optag 2017.

Undervisningsministeriets databank.

Undervisningsministeriets datavarehus –

Folkeskoler 2016/2017.

Undervisningsministeriet (2017)

Rapport fra Udvalget om lige

stilling i dagtilbud og uddannelse.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse (2017)

Mænd og kvinder

på de danske universiteter – Danmarks talentbarometer 2017

C ASES:

IT-Universitet har fordoblet andelen af kvinder på softwareudvikler-uddannelsen

IT-Universitetet i København har lavet en strategi for at få flere kvinder på deres uddannelser. De

har blandt andet interviewet deres kvindelige studerende og en række gymnasiepiger og har på

den baggrund tilpasset og målrettet deres rekrutteringsmateriale og hjemmeside. De gennemfører

endvidere en it-camp for piger og tilbyder undervisning i digital dannelse på ungdomsuddannelser.

IT-Universitetet har fordoblet andelen af kvinder på softwareudvikler-uddannelsen på ét år fra 12 til

22 procent.

Ligebehandlingsnævnet, mandlige pædagoger

I maj 2017 afgjorde Ligebehandlingsnævnet en sag om en børnehave, der havde særlige retnings-

linjer om, at det udelukkende var de kvindelige ansatte, der hjalp børnene ved toiletbesøg, ble- og

tøjskiftning. Ligebehandlingsnævnet slog fast, at det ikke er lovligt, at der er forskellige vilkår for

udførelsen af arbejdet på grund af køn. Det har ingen betydning, at retningslinjerne i institutionen

er udarbejdet af ledelse i samarbejde med bestyrelse og forældre. Sagen var indbragt af Institut for

Menneskerettigheder, der i 2016 fik kompetence til at indbringe sager af principiel karakter eller sa-

ger af almindelig offentlig interesse for Ligebehandlingsnævnet.

Aktion Fars Orlov

Regeringen lancerede den 3. november 2017 kampagnen ”Orlov – ta’ det som en mand” sammen

med virksomheder, arbejdsgiverorganisationer og faglige organisationer. Kampagnen sætter fokus

på fædres orlov i virksomhederne, familierne og blandt kollegaerne og fortsætter frem til 2020. Må-

let er, at flere mænd skal tage mere orlov. Mange danske virksomheder blandt andet TDC, Ørsted,

Mærsk, NCC og MT Højgaard har skrevet under på en erklæring om, at de støtter fædres orlov, ar-

bejder for at fremme fædres brug af orlov og opfordrer andre til at støtte op.

Bedre udnyttelse af ressourcer og talenter •

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2018

Styrke bevidsthed om køn og ligestilling

i offentlige myndigheder og tilbud

Det offentlige kan bidrage til at fremme ligestilling ved

at have fokus på forskelle i behov, ressourcer og adfærd

blandt mænd og kvinder, når de tilrettelægger ydelser,

tilbud og kommunikerer til borgerne. Det kan fx være

relevant på sundhedsområdet, hvor mænd har en mere

usund adfærd i forhold til rygning, alkohol og kost.

Ligestillingsredegørelserne for 2017 viser, at der er en

positiv udvikling i det offentliges arbejde for at fremme

ligestilling – både i forhold til personaleområdet og i

serviceydelserne rettet mod borgerne. På personale-

området har langt over halvdelen af myndighederne en

politik for ligestilling, og udviklingen i andelen af kvin-

delige topledere har været positiv fra 2015 til 2017. Det

offentlige anvender også i stigende grad kønsopdelt

data i forbindelse med den borgerrettede indsats. Det

gælder både i forhold til kampagner, oplysningsmate-

rialer, målgruppeanalyser og evalueringer. Det giver et

godt grundlag for at arbejde med at fremme ligestil-

lingen.

Der er dog fortsat behov for, at det offentlige arbejder

med at fremme ligestilling i sine ydelser, og at køn

medtænkes, hvor det er relevant.

Fakta

Ligestillingsredegørelserne for perioden 2015-2017 viser:

• At andelen af kvindelige topledere i kommunerne er

steget fra 27 procent i 2015 til 29 procent i 2017, mens

andelen er steget fra 28 procent til 30 procent i sta-

ten og fra 15 procent til 28 procent i regionerne.

• At godt 2/3 af de offentlige myndigheder er opmærk-

somme på ligestillingsaspekter i forbindelse med

rekruttering af personale.

• At 20 procent af kommunerne har udarbejdet en po-

litik for ligestilling i deres serviceydelser.

• At 61 procent i staten, 65 procent i kommunerne

samt alle 5 regioner oplyser, at de inddrager

kønsaspektet i deres kerneydelser og serviceområ-

der for borgerne i forbindelse med udarbejdelse af

målgruppeanalyser og evalueringer m.m. Det er en

stigning for kommunerne på 8 procentpoint (fra 57

procent til 65 procent).

• At andelen af statslige institutioner, som inddrager

kønsaspektet i forbindelse med tilrettelæggelse af

kampagner og information på hjemmesider m.m. er

steget 10 procentpoint – fra 53 procent til 63 procent.

Kommunerne har oplevet en stigning på 8 procent-

point fra 52 procent til 60 procent, mens regionerne

ligger uændret på 100 procent i perioden.

• I 2030 vil antallet af borgere, der lever med type

2-diabetes være fordoblet fra 2010. Den samlede

tilvækst vil være dobbelt så stor blandt mænd som

blandt kvinder.

• Andelen af hjemløse kvinder er i 2017 25 procent. 18 pro-

cent af de hjemløse kvinder har i 2017 daglig omsorg for

børn, mod 11 procent af de hjemløse kvinder i 2015.

Udenrigsministeriet (2018)

Resultat af ligestillingsredegørelser

2017 – Hovedrapport.

Statens Institut for Folkesundhed (2017)

Sygdomsudviklingen i

Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2diabetes.

VIVE (2017)

Hjemløshed i Danmark. National kortlægning.

C ASES:

Nye regler om sorgorlov

Et enigt Folketing vedtog den 25. januar 2018 regeringens forslag om at ændre barselslovens regler

om fravær, hvis man mister et barn inden den 32. uge efter fødslen eller modtagelsen af barnet. Æn-

dringen betyder, at begge forældre fra den 1. februar 2018 får ret til 14 ugers fravær, hvis de mister et

barn inden den 32. uge efter fødslen eller modtagelsen af barnet.

Ligestilling i forældrerollen – til barnets bedste

I Albertslund Kommune oplever man, at der ofte er store konflikter mellem forældrene efter en

skilsmisse. Dette rammer børnene hårdt og giver anledning til bekymring hos de professionelle.

Traditionelt arbejder de professionelle i almenområdet kun med den part i konflikten, som barnet

bor hos, og har derfor ringe indflydelse på det, som er kernen i problematikken. Med rådgivnings-

indsatsen ”Forældre sammen – hver for sig” arbejdes der på at ligestille forældrene i ansvaret for,

at barnet trives, også efter skilsmissen. Forløbet inddrager begge forældre ligeligt og insisterer på,

at forældrene har et fælles ansvar for at indgå i en samarbejdsrelation, som barnet kan trives i. Det

betyder, at fædrene inddrages mere i ansvaret for børns trivsel.

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2018

• Bedre udnyttelse af ressourcer og talenter

INDSAT SER:

Indsats for at fremme flere kvinder i ledelse:

Regerin-

gen vil gå i dialog med udvalgte virksomheder og organisa-

tioner om at udarbejde inspirationsmateriale med konkrete

eksempler på, hvordan der kan arbejdes med kønsfordelingen

i ledelse. Samtidig undersøges det, om og hvordan der even-

tuelt kan arbejdes med en benchmarking af virksomheder

omfattet af reglerne om en mere ligelig kønsfordeling i le-

delse og bestyrelser, som gør det godt. Der vil endvidere blive

arbejdet sammen med rekrutteringsbranchen om, hvordan

denne kan bidrage til at sikre en bredere kønsmæssig repræ-

sentation i rekrutteringsgrundlaget til bestyrelser og ledelse.

Arbejdet vil være inspireret af en lignende indsats i UK. Ende-

lig vil ligestillingsministeren sammen med relevante faglige

organisationer og udvalgte uddannelsesinstitutioner gå i dia-

log med unge kvinder om det kønsopdelte uddannelsesvalg,

og den betydning valg af uddannelser kan have for fremtidige

ambitioner om en lederkarriere.

geringen præsenterede den 22. december 2017 en model for

nye regler for udbetaling af børne- og ungeydelse, hvorefter

ydelsen, tilsvarende de svenske regler, som udgangspunkt

udbetales med halvdelen til hver af forældrene. Dette fraviges

dog, hvis kun én af forældrene har forældremyndigheden over

barnet, eller hvis barnet overvejende bor hos den ene foræl-

dremyndighedsindehaver. Det nye tiltag, der skal sikre mere

moderne regler, der afspejler nutidens familiemønstre, vil

indgå i forhandlingerne om et nyt familieretligt system.

Inspirationsdage for kvinder i Forsvaret:

Forsvarsmi-

nisteriet vil som noget nyt i 2018 to gange årligt gennemføre

en national inspirationsdag fem steder i landet, som led i en

national informationskampagne rettet mod kvinder. Målet

er at give unge kvinder mulighed for at få indsigt i Forsvarets

virkelighed – blandt andet fortalt af kvindelige rollemodeller

fra den militære del af Forsvaret, så flere kvinder bliver vær-

nepligtige og vælger Forsvarets uddannelser.

Mere repræsentative kommunalbestyrelser og regi-

onsråd:

Ligestillingsministeren vil samle relevant viden og

fakta om en mere repræsentativ kønsfordeling i kommunal-

og regionspolitik og formidle det til blandt andet partierne.

Fokus på køn i sundhedsindsatser:

Sundheds- og Ældre-

ministeriet udarbejder i 2018 en række analyser af psykia-

trien, hvor der bl.a. vil være fokus på at belyse fordelingen af

mænd og kvinder, samt hvilke diagnoser der rammer mænd

og kvinder mv. Formålet er at skabe en bedre forståelse for

patientpopulationen og dermed bedre forudsætninger for, at

beslutningstagerne kan målrette indsatsen. Herudover lan-

cerer Sundheds- og Ældreministeriet en strategi til forebyg-

gelse af ludomani, der bl.a. har fokus på forebyggelse af ludo-

mani blandt unge mænd, da en ludomaniundersøgelse fra SFI

i 2016 viser, at det primært er unge mænd, der er i risikozonen

for at udvikle en risikabel spilleadfærd.

Aktiviteter og viden om fædres brug af orlov:

Rege-

ringen vil også i 2018 sammen med virksomheder, faglige

organisationer mv. have fokus på at fremme fædres brug af

orlov gennem kampagnen ’Aktion Fars Orlov’, som er finan-

sieret gennem satspuljeaftalen for 2017. Ultimo 2018 afsluttes

en undersøgelse af effekterne af fædres brug af orlov, og der

udbydes en pulje til lokale oplysnings- og debataktiviteter om

fædre og orlov.

Debat om det kønsopdelte uddannelsesvalg:

Ligestil-

lingsministeren vil sætte fokus på, hvordan forældre, uddan-

nelsesinstitutioner og de unge selv kan være med til at skabe

en kulturændring hen imod et mindre kønsopdelt uddan-

nelsesvalg, hvor unge kvinder betragter naturvidenskab og it

som valg, der også er noget for dem, og unge mænd betragter

omsorgsfagene som interessante uddannelser og arbejdsom-

råder. Det kan fx ske gennem kampagner på de sociale medier

og partnerskaber med centrale aktører inden for udvalgte

områder.

Fokus på piger og teknologiforståelse:

Undervisnings-

ministeriet gennemfører i samarbejde med Ligestillingsafde-

lingen en konference om piger og teknologiforståelse, som

skal give inspiration til, hvordan pigers interesse for teknolo-

giforståelse kan fremmes. I forbindelse med et 3-årigt forsøg

med et 1-årigt valgfag i teknologiforståelse, vil kønsfordeling

indgå i erfaringsopsamlingen i sommeren 2020. Internatio-

nalt arbejdes der med køn blandt andet under eTwinning,

som er et uddannelsesfællesskab for skoler i Europa, der

tilbyder en platform og pædagogisk udvikling for skoler og in-

stitutioner. Undervisningsministeren vil fra skoleåret 2018/19

igangsætte et forsøgsprogram for styrkelse af teknologifor-

ståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning.

Forskning i madvaner blandt unge mænd på erhvervs-

uddannelser:

Fødevarestyrelsen har fokus på social ulighed

i madvaner i Danmark. Elever på erhvervsuddannelser spiser

mindre sundt end unge på gymnasiet. Som opfølgning på

to kvalitative rapporter om motivationer og barrierer for at

spise sundere, formidling af sund mad og faglig selvopfattelse

blandt unge mænd fra 2017, gennemfører Fødevarestyrelsen i

2018 en kvantitativ forskningsvurdering af, hvilke metoder og

former for formidling, der er anvendelige for at ramme mål-

gruppen af unge mænd på erhvervsuddannelser.

Undersøgelse af kvinder i hjemløshed:

Børne- og So-

cialministeriet iværksætter som led i satspuljeaftalen for

2018 en undersøgelse af kvinder i hjemløshed. Formålet er at

afdække, hvad der kendetegner gruppen af hjemløse kvinder,

hvilke forhold der ligger bag stigningen i antallet, og hvilken

betydning den stigende hjemløshed blandt kvinderne har for

de sociale tilbud og indsatser på hjemløseområdet.

Etablering af et kvindefængsel:

Det er i den nye flerårsaf-

tale under Justitsministeriet om kriminalforsorgens økonomi

for 2018-2021 blevet besluttet, at der skal etableres et egent-

ligt kvindefængsel i Danmark. Et kvindefængsel vil, udover

bedre sikkerhed i forhold til at undgå chikane og seksuelle og

fysiske overgreb fra mandlige indsatte, give mulighed for en

mere tilpasset indretning af aktiviteter og beskæftigelse for

kvindelige indsatte. Det er forventningen, at kvindefængslet

kan idriftsættes i 2020.

Ny model for udbetaling af en børne- og ungeydelse:

Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil under-

søge, hvordan udbetalingsreglerne for børne- og ungeydelsen

kan ændres, så fædre og mødre i højere grad ligestilles. Re-

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2018

Tryghed, trivsel og lige

muligheder for LGBTI-personer

I Danmark har alle ret til at selv at vælge partner og leve åbent om deres seksuelle

orientering og kønsidentitet. Alligevel møder lesbiske, bøsser, biseksuelle, trans

kønnede og interkønnede (LGBTIpersoner

) stadig diskrimination og fordomme.

Det har konsekvenser for den enkeltes tryghed, trivsel og muligheder for at kunne

leve frit og forløse sit potentiale.

Frihed for den enkelte og øget trivsel

Mange LGBTI-personer er ressourcestærke mennesker

med karriere og familieliv. Men undersøgelser viser

samtidig, at LGBTI-personer generelt trives dårligere,

de føler sig oftere stressede, og de drikker og ryger

mere end den øvrige del af befolkningen

Selvmordstanker er mere end dobbelt så udbredt

blandt LGBT-personer som blandt den øvrige danske

befolkning, og faktiske selvmordsforsøg sker ca. tre

gange så ofte blandt LGBT-personer

. Nydanske LGBTI-

personer er i særlig risiko for mistrivsel og diskrimina-

tion.

Mange LGBTI-personer er ikke åbne om deres seksuelle

orientering eller kønsidentitet over for skolekamme-

rater eller kollegaer. Det kan påvirke trivslen ikke at

kunne deltage, når der fx på en arbejdsplads tales om,

hvad man laver derhjemme og i sin fritid. Og når med-

arbejdere ikke trives, er sygefraværet ofte højere, pro-

duktiviteten lavere og personaleomsætningen højere.

Derfor sættes bredt ind i forhold til at fremme frihed,

tryghed og inklusion, så alle LGBTI-personer - også ny-

danske - har mulighed for at leve åbent og uden frygt

for diskrimination og overgreb.

Fakta

• 40 procent af LGBT-personer er i lav grad eller slet

ikke åbne om deres seksuelle orientering eller køn-

sidentitet på arbejdspladsen.

• 49 procent af danske LGBT-personer undgår offent-

ligt at holde i hånd med en partner af samme køn af

frygt for overfald, trusler eller chikane.

• 84 procent af danskerne har oplevet negative kom-

mentarer eller lignende over for en skolekammerat,

som blev opfattet som LGBT-person.

• 13 procent af nydanske LGBT-personer har været ud-

sat for vold fra familien på grund af deres seksuelle

orientering.

• 15 procent af nydanske LGBT-personer føler sig pres-

set til at gifte sig mod deres vilje.

• 22 procent af nydanskere opfatter homoseksualitet

som en sygdom.

• 24 procent af nydanskere mener, at det bør være for-

budt at have sex med en person af samme køn.

Undersøgelserne dækker ikke interkønnede, derfor er I’et

udeladt.

Epinion for LO, FTF og AC (2016)

Måling af LGBTpersoners ople

velse af åbenhed på arbejdsmarkedet.

FRA – Fundamental Rights Agency (2014)

EU LGBT survey.

Als Research (2015)

Nydanske LGBTpersoners levevilkår.

I teksten anvendes betegnelsen LGBTI konsekvent, om end flere af de undersøgelser, der refereres til, kun dækker LGBT-gruppen og således

ikke interkønnede personer.

Statens Institut for Folkesundhed (2015).

Christian Graugaard m.fl., in Scandinavian Journal of Public Health (2015)

Self reported sexual and psychosocial health among non heterosexual Danes,

CASA (2009)

Lige og Ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår.

Tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer •

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2018

Global indsats for LGBTI-personers rettigheder

Lige muligheder for alle uanset seksuel orientering og

kønsidentitet er i stigende grad blevet sat på dagsor-

denen globalt. I flere og flere lande er det muligt for

transkønnede at få juridisk kønsskifte og for homosek-

suelle at adoptere og blive gift. Men LGBTI-personers

menneskerettigheder krænkes stadig systematisk

mange steder i verden. Homoseksualitet er forbudt ved

lov i mere end 70 lande – heraf nogle med dødsstraf

–

og i en række lande slår myndighederne hårdt ned på

offentlige LGBTI-manifestationer som Pride.

Det er nødvendigt, at Danmark går forrest og kontinu-

erligt presser på for at fremme frihed og retten til at

være den, man er, og leve med den, man elsker.

ILGAEurope (2017)

State Sponsored Homophobia A World Survey of Sexual Orientation Laws: Criminalisation, Protection and Recognition.

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2018

• Tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer

INDSAT SER:

Handlingsplan til fremme af LGBTI-personers tryghed,

trivsel og lige muligheder:

Satspuljepartierne har afsat

25 mio. kr. i perioden 2018-2021 til initiativer, der skal styrke

tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer. Initia-

tiverne sætter bredt ind på de områder, hvor der er udfordrin-

ger fx i forhold til nydanske LGBTI-personer, transkønnede

og i forhold til åbenhed og inklusion på arbejdsmarkedet, i

uddannelse, sport og idræt. Initiativerne vil indgå i en samlet

handlingsplan på området, som lanceres i 2018.

Forundersøgelse af monitorering af LGBTI-elevers

trivsel:

Undervisningsministeriet vil som opfølgning på

tilslutningen til UNESCO’s Call for Action igangsætte en for-

undersøgelse af, hvordan LGBTI-elevers trivsel i uddannelses-

systemet kan monitoreres for på længere sigt at sikre viden

om trivsel for denne målgruppe, og hvor der bør sættes ind

over for eventuel mistrivsel. Viden om LGBTI-elevers trivsel

skal endvidere bidrage til at opfylde folkeskolereformens na-

tionale mål om, at alle elevers trivsel skal styrkes.

Koordinerende funktion på LGBTI-området:

Der er

oprettet en koordinerende funktion på LGBTI-området hos

ministeren for ligestilling til at understøtte arbejdet med

en handlingsplan og sikre løbende og øget koordinering og

videndeling på tværs af de relevante ministerier mv. Der er

etableret en tværministeriel arbejdsgruppe med bred delta-

gelse fra de relevante ministerier. De enkelte ministerier har

ansvar for og varetager som hidtil alle opgaver inden for eget

ressort på LGBTI-området.

Europæisk konference om lige rettigheder for LGBTI-

personer:

Danmark er under formandskabet for Europarå-

det vært for en konference om rettigheder og lige muligheder

for LGBTI-personer i relation til privat- og familielivet. Kon-

ferencen sætter fokus på emner som fx ægteskab, adoption,

medmoderskab mv. Konferencen afholdes i marts i samar-

bejde mellem det danske formandskab og den danske delega-

tion i Europarådets parlamentariske forsamling.

Evaluering af sundheds- og seksualundervisning og

familiekundskab:

Undervisningsministeriet vil gennemføre

en evaluering af det obligatoriske emne sundheds- og seksu-

alundervisning og familiekundskab i folkeskolen og på de frie

grundskoler. Emnet skal blandt andet bidrage til elevernes

forståelse af normer og idealer for køn, krop og seksualitet,

og hvordan forståelsen påvirkes af det samfund, man lever i.

Formålet med evalueringen er at følge op på, om undervisnin-

gen i emnet kan styrkes.

Dansk indsats for fremme af LGBTI-rettigheder glo-

balt:

Udenrigsministeriet arbejder aktivt med at fremme

LGBTI-rettigheder globalt. Det sker blandt andet bilateralt

gennem de danske ambassader og repræsentationer, som

følger udviklingen på LGBTI-området på landeniveau tæt, og

som gennem dialog med partnerlande og lokale og interna-

tionale civilsamfundsorganisationer arbejder for at fremme

LGBTI-personers rettigheder og vilkår. Der arbejdes også for

at fremme LGBTI-rettigheder i multilateralt regi, herunder i

FN’s 3. udvalg, FN’s menneskerettighedsråd, OSCE og Euro-

parådet, og Danmark fortsætter sit aktive engagement i det

europæiske samarbejde på LGBTI-området.

C ASES:

Diversity at Work – Best Practice

Dansk Industri har i 2016 lavet pjecen ”Diversity at Work – Best Practice på LGBT-området”, der

forklarer, hvorfor det er vigtigt, at virksomheder fokuserer på LGBT-mangfoldighed, og hvordan

det kan bidrage til bedre produktivitet, innovation og employer branding. LGBT Danmark tilbyder

desuden programmet ”Empatisk Arbejdsmarked” til virksomheder, organisationer og uddannelses-

institutioner. Med programmet bekæmpes social eksklusion og diskriminering af LGBT+ medarbej-

dere og –ledere.

Ny lovgivning vedrørende transkønnede

Den 1. januar 2018 trådte nye ændringer til sundhedsloven i kraft, der skal bidrage til, at transkøn-

nede personer mødes med værdighed og respekt i sundhedsvæsenet. Lovændringerne blev vedta-

get i forlængelse af, at Danmark som det første land i verden besluttede at flytte diagnosekoden for

transkønnethed fra kapitlet om psykiske lidelser til et afsnit, der ikke opfattes som diskriminerende

eller stigmatiserende. Terminologien i sundhedsloven er derfor blevet ændret således, at man ved

kastration i forbindelse med kønsskifte ikke længere skal have stillet diagnosen transseksualitet,

men i stedet skal opfylde kravet om at være transkønnet. Samtidig fjernes kravet om, at Sundheds-

styrelsen skal give tilladelse til kastration som led i kønsskifte, og beslutningen overlades i stedet

til den ansvarlige læge sammen med patienten, idet de er nærmest til at vurdere, om betingelserne

for kastration er opfyldt.

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2018

Global ligestillingsindsats

Globalt er kvinder og pigers rettigheder og muligheder i samfundet blevet styrket

gennem de seneste år. Men der er fortsat lang vej, før alle verdens kvinder og piger

har ret at bestemme over egen krop, deres liv og lige muligheder i samfundet.

Aktiv dansk indsats for kvinders

rettigheder og ligestilling globalt

FN’s 17 verdensmål danner rammen for den globale

udviklingsindsats frem til 2030. Med mål 5 om ligestil-

ling er der globalt en politisk vilje til at styrke ligestil-

lingsindsatsen. Den danske handlingsplan sætter ram-

men for opfølgningen på verdensmålene på tværs af

det danske samfund.

Trods den globale politiske vilje til at fremme ligestil-

ling og de seneste års fremskridt blandt andet i forhold

til pigers skolegang, er udfordringerne fortsat mar-

kante. Især i udviklingslandene er der alt for mange

kvinder, der udsættes for diskrimination og vold, og

kvinder som fastholdes i traditionelle mønstre uden at

kunne realisere deres potentialer.

Fakta

• Globalt bliver 15 millioner piger årligt gift, inden de er

fyldt 18 år. Det er 28 piger i minuttet.

• Det skønnes, at 2 millioner piger hvert år bliver gra-

vide, før de er fyldt 15 år.

• I store dele af Afrika og Asien er mere end 75 procent

af de kvinder, der arbejder, beskæftigede uden for

det formelle arbejdsmarked.

• Undersøgelser viser, at øget ligestilling og kvinders

aktive deltagelse på arbejdsmarkedet kan øge ver-

dens BNP.

UNICEF (2014)

Ending Child Marriage: Progress and Prospects.

UNFPA (2015)

Girlhood, Not Motherhood: Preventing Adolescent

Pregnancy.

UN Women (2015)

Progress of the World’s Women 20152016.

McKinsey Global Institute (2015)

The Power of Parity: How Ad

vancing Women’s Equality Can Add $12 Trillion To Global Growth.

Udviklingsbistanden som løftestang

for ligestilling

Den danske indsats er rettet mod at sikre lige rettig-

heder og kvinders empowerment. Der er et særligt

fokus på at fremme kvinders seksuelle og reproduktive

sundhed og rettigheder. Det er afgørende for udviklin-

gen, at kvinder og piger har ret til at bestemme over

deres egen krop og ret til at vælge, hvem de vil have

børn med, og hvor mange de vil have, samt at vold mod

kvinder bekæmpes. Samtidig er det vigtigt at arbejde

målrettet med at sikre lige muligheder for deltagelse i

det offentlige rum, på arbejdsmarkedet, i uddannelse

og i beslutningsprocesser.

Danmark vil internationalt fortsætte med at presse

på for at skabe yderligere fremdrift for ligestillingen

globalt – primært i regi af Nordisk Ministerråd, EU,

Europarådet og FN samt gennem udviklingsbistanden.

Samtidig kan Danmark lære af andre landes erfaringer.

Global ligestillingsindsats •

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2018

INDSAT SER:

Dansk formandskab for Europarådet:

Ligestilling er et

ud af fem prioriterede områder under det danske formand-

skab af Europarådet, som løber frem til maj. Danmark vil

være vært for en international konference i København, hvor

Europarådets nye ligestillingsstrategi lanceres. På konferen-

cen sættes der blandt andet fokus på kvinder i ledelse, køns-

stereotyper samt kvindelige migranter og flygtninge, og der

inkluderes et mandeperspektiv. Der vil endvidere i april blive

afholdt en dansk-islandsk ”Barbershop event” i Strasbourg,

hvor der er fokus på mænd og ligestilling, og i FN i marts af-

holdes der en side event med fokus på sexisme.

FN's Kvindekommissions samling - kvinders lige mu-

ligheder i landdistrikter:

Danmark vil arbejde aktivt for

at sikre fremskridt i forhold til kvinders seksuelle og repro-

duktive sundhed og rettigheder samt kvinders økonomiske

uafhængighed, adgang til uddannelse og jobs. Danmark vil

være vært for en række side events, deltage i bilaterale møder

og forhandlinger.

Danmarks nationale handlingsplan for implemente-

ring af FN’s sikkerhedsresolution 1325 om Kvinder,

Fred og Sikkerhed:

Handlingsplanen har til formål at bi-

drage til at fremme fredelige, fremgangsrige og retfærdige

samfund med mere ligestilling efter krig og konflikt. Den dan-

ske indsats sker ved en kombination af humanitære, militære

og civile engagementer samt gennem udviklingssamarbej-

det. Inden for de geografiske og tematiske områder foreligger

der forskellige strategiske målsætninger for ligestilling.

EU’s ligestillingstemaer:

De bulgarske og østrigske

formandskaber vil sætte særligt fokus på kvinder og digi-

talisering, herunder blandt unge. Det europæiske ligestil-

lingsinstitut EIGE udarbejder som led i dette en rapport om

unge, ligestilling og digitalisering. Der arbejdes videre med

Kommissionens forslag til den europæiske søjle for sociale

rettigheder, heri indgår et forslag til ”work life balance-direk-

tiv” med blandt andet forslag om øremærket orlov til fædre.

Regeringen støtter ligestilling på arbejdsmarkedet og i fami-

lierne, men ønsker ikke øremærket orlov til fædre.

Fokus på ligestilling og kvinders rettigheder i udvik-

lingsbistanden:

Fremme af ligestilling mellem kønnene er

et gennemgående element i alle aktiviteter i udviklingsbi-

standen, der bygger på flerårige strategier og handlingspla-

ner. Danmark arbejder i sin udviklingsbistand tværgående

med ligestillingsindsatser i prioritetslandene, i Mellemøsten

og Nordafrika og inden for rammerne af naboskabsprogram-

met og i internationale organisationer. I danskfinansierede

humanitære indsatser indgår ligeledes ligestillings- og kvin-

derettighedsperspektiver med fokus på kvinder og pigers

særlige sårbarhed i humanitære kriser.

Nordisk Ministerråd:

Det nordiske samarbejde vil under

svensk formandskab blandt andet sætte fokus på at fremme

mænds engagement i ligestillingsarbejdet med en interna-

tional konference om mænd og ligestilling, herunder også

mænds vold mod kvinder, samt fokus på ligestilling og ar-

bejdsmarkedet.

N Ø GL E TA L :

Teenagefødsler (fødsler

pr 1.000 kvinder i

alderen 15-19 år)

59,3

52,7

48,5

46,5

Kilde: UN DESA (2017)

World Popu

lation Prospects.

1990-1995

1995-2000

2000-2005

2005-2010

2010-2015

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2018

Status på initiativerne fra

Perspektiv- og handlingsplan 2017

INDSAT SOMR ÅDE

Rettigheder og frihed for den enkelte

Bedre udnyttelse af ressourcer og talenter

Global ligestillingsindsats

I alt

Antal

initiativer

Gennemført

Igangsat

Ikke

gennemført

Ikke

gennemført

INDSAT SOMR ÅDER

Rettigheder og frihed for den enkelte

National handlingsplan om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol

Ungdomstopmøde om ligestilling og social kontrol

Oplysning om rettigheder og ligestilling i etniske minoritetsmiljøer

Styrket indsats mod digitale sexkrænkelser

Undersøgelse af unges opfattelse af køn, krop og seksualitet

Samlet indsats mod vold i nære relationer og ny national enhed

Styrket oplysning og viden om vold i nære relationer

Styrkelse af det kommunale beredskab mod stalking

Styrke fokus på LGBTI-personer i uddannelsessystemet

Opbakning til Happy Copenhagen i 2021

Styrket indsats mod menneskehandel

Bedre udnyttelse af ressourcer og talenter

Opfølgning på anbefalinger fra Udvalg for ligestilling i dagtilbud og uddannelse

Styrket it-interesse blandt piger

Kampagne om fædres brug af orlov

Ændring af barselsdagpengeregler til selvstændige

Evaluering af “den danske model for en mere ligelig kønsfordeling i bestyrelser”

Indberetning af ligestillingsredegørelser

Udvikling af talentbarometer

Vejledning om digital kommunikation til begge forældre

Undersøgelse af udbetalingsreglerne for børn- og ungeydelser

Undersøgelse af muligheden for momsfritagelse af fertilitetsbehandlinger

Styrket indsats særskilt til mænd med senfølger efter seksuelle overgreb i

barndommen

HPV-vaccination til unge mænd der er tiltrukket af mænd

Opdatering af de faglige anbefalinger for rehabilitering og palliation

Handlingsplan for det Europæiske Forskningsrum

Global ligestillingsindsats

Styrkelse af kvinders økonomiske muligheder globalt

Et styrket europæisk fokus på ligestilling på arbejdsmarkedet og i uddannelse

Barbershop konferencer om ligestilling

Formandskab for Europarådet

Aktiv opfølgning på FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG’erne),

herunder mål 5 om ligestilling

Styrkelse af kvinders rettigheder og bekæmpelse af sexisme

Gennemført

Igangsat

MINISTER FOR LIGESTILLING

UM.DK /LIGESTILLING