Ministeren
Styrket indsats til flygtninge- og indvandrerkvinder længst fra arbejdsmarkedet
I finansloven for 2018 er der på FL 14.69.10.10. afsat 2,0 mio. kr. årligt til en styr-
ket indsats til flygtninge og indvandrerkvinder længst fra arbejdsmarkedet. På
kontoen var der tidligere afsat en øremærket bevilling til KVINFO's mentornet-
værk. Som jeg oplyste i besvarelsen af LIU samrådsspørgsmål K den 10. maj 2017
og i besvarelsen af LIU samrådsspørgsmål L den 7. juni 2017, ønsker jeg at priori-
tere indsatsen over for de flygtninge- og indvandrerkvinder uden uddannelse og
med ingen eller begrænset erhvervserfaring i forhold til det danske arbejdsmar-
ked. Finanslovskontoens formål er ændret i overensstemmelse hermed.
Bevillingen for 2018 udmøntes som en ansøgningspulje, hvor civilsamfundsaktører
kan søge om støtte til udvikling, afprøvning eller udbredelse af mentorordninger
til kvinder med flygtninge- eller indvandrerbaggrund, der er langt fra arbejdsmar-
kedet. Der er afsat midler til evaluering af puljen.
Puljens formål er at bringe etniske minoritetskvinder uden uddannelse og med
ingen eller begrænset erhvervserfaring tættere på arbejdsmarkedet via en fokuse-
ret indsats, der tager afsæt i de centrale udfordringer, som hindrer kvinderne i at
komme i ordinær beskæftigelse. Udfordringerne kan bl.a. omfatte manglende
danskkundskaber eller isolation og manglende kendskab til det danske samfund,
hvilket kan medføre social marginalisering og ringere selvstændighed for kvinder-
ne og dårligere forudsætninger for deres børns integration.
Jeg vedlægger til orientering den puljevejledning, som Styrelsen for International
Rekruttering og Integration, der administrerer puljen, vil offentliggøre på
www.uim.dk den 26. februar 2018.
26. februar 2018
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2017 - 16957
368649
Med venlig hilsen
Inger Støjberg
Side
1/1