Aktstykke nr.
66
Folketinget 2017-18
66
Udenrigsministeriet.
København, den 4. februar 2018.
a.
Udenrigsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at der som led i udmønt-
ningen af satspuljen for 2018 overføres:
– 0,5 mio. kr. til § 14.69.14. Driftsstøtte til brugerorganisationer mv. med henblik på at udmønte
projekttilskud til foreningen Sabaah.
– 0,5 mio. kr. til § 16.11.11. Sundhedsstyrelsen til en styrket forebyggende indsats i forhold til
LGBTI-personer med udgangspunkt i almen praksis.
Udgiften i 2018 på 1,0 mio. kr. afholdes af de på finansloven opførte midler under § 06.11.16.
Fremme af kønsligestilling blandt mænd og kvinder.
Som led i Aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Det Radi-
kale Venstre og Socialistisk Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2018 af den 10. november
2017 er der afsat en ramme på 25 mio. kr. i alt i 2018-2021 til initiativer, der kan fremme tryghed,
trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer. Midlerne er opført på § 06.11.16.31. Initiativer til
fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer.
Satspuljekredsen og ministeren for ligestilling indgik den 11. januar 2018 aftale om udmøntningen
af rammen. Der er aftalt 12 konkrete initiativer, som vil indgå i en samlet handlingsplan, der offent-
liggøres i 2018. Nærværende aktstykke omfatter midler afsat til initiativer i 2018, der udmøntes på
andre ministerområder end Udenrigsministeriet.
Projekttilskud til Sabaah
Foreningen Sabaah arbejder for at forbedre vilkårene for LGBT-personer med etnisk minoritets-
baggrund. Støtten har til formål at udvide og styrke foreningens rådgivning og oplysning, herunder
med en social- og psykologfaglig kompetence, så minoritetsetniske LGBTI-personer samt deres på-
rørende har adgang til rådgivning.
Der ydes projekttilskud på 0,5 mio. kr. i 2018. Tilskuddet administreres af Udlændinge- og Integra-
tionsministeriet, og midlerne foreslås derfor overført til ny underkonto § 14.69.14.80. Sabaah, hvor-
fra tilskuddet ydes. I 2019-2021 ydes et årligt projekttilskud på 0,8 mio. kr. til Sabaah, som overføres
til kontoen i forbindelse med finansloven for 2019.
b.
AS001753