UDVALGSSEKRETARIATET
NOTAT 2 OM BERAMMELSESTID FOR OG VARIGHED AF SAMRÅD
5. oktober 2017
Ref.: 13-000609-31
Præsidiet drøftede på sit møde den 18. september 2017 dette notats
opgørelser over samråds berammelsestid og varighed m.v.
Efterfølgende har Udvalget for Forretningsordenen ligeledes drøftet notatet på
sit møde den 2. oktober 2017.
Baggrund
Udvalget for Forretningsordenen afgav den 6. maj 2015 Beretning om
opfølgning på Præsidiets konference om arbejdet i Folketingets udvalg
(beretning nr. 12, 2015-16).
Af beretningens afsnit 8, som handler om samråd, fremgår det bl.a., at
Præsidiet vil se på måder at afholde samråd på for at sikre aktualiteten og i den
forbindelse løbende at holde øje med:
hvor lang tid, der går, fra samrådsspørgsmål stilles, til samråd afholdes
hvor lang tid de enkelte samråd tager
i hvilket omfang udvalget medvirker til en eventuel udsættelse af
samråd.
KV, JN, PM
For at kunne levere de ønskede oplysninger har Folketingssekretariatet siden
den 14. marts 2016 foretaget en række registreringer for samrådsspørgsmål.
De registrerede data har gjort det muligt at beregne den gennemsnitlige
berammelsestid for samråd, den gennemsnitlige varighed af samrådene i de
enkelte udvalg og endelig i - overordnede kategorier - at fremstille årsagerne
til, at samråd er afholdt senere end 3 uger efter, at samrådsspørgsmålene er
stillet.
Præsidiet fik på præsidieseminaret den 26. september 2016 forelagt resultatet
af registreringerne af samråds berammelsestid og varighed m.v. for perioden
14. marts 2016 til og med den 24. juni 2016. Der henvises til notat om
berammelsestid for og varighed af samråd af 15. september 2016. Dette notat
blev - sammen med notater om andre parlamentariske problemstillinger - sendt
1/13