LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 33: "Evaluering af den danske model for en mere ligelig kønssammensætning i bestyrelser i statslige institutioner og virksomheder - evalueringen er udarbejdet af Rambøll Management Consulting på opdrag fra Ligestillingsafdelingen i Udenrigsministeriet, fra ministeren for fiskeri og ligestilling

Ligestillingsudvalget 2017-18
LIU Alm.del Bilag 33
Offentligt

Til

Ligestillingsafdelingen, Udenrigsministeriet

Dokumenttype

Rapport

Dato

Oktober 2017

EVALUERING AF DEN DANSKE

MODEL FOR EN MERE LIGELIG

KØNSSAMMENSÆTNING I BE-

STYRELSER I STATSLIGE INSTI-

TUTIONER OG VIRKSOMHEDER

RAPPORT

LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 33: "Evaluering af den danske model for en mere ligelig kønssammensætning i bestyrelser i statslige institutioner og virksomheder - evalueringen er udarbejdet af Rambøll Management Consulting på opdrag fra Ligestillingsafdelingen i Udenrigsministeriet, fra ministeren for fiskeri og ligestilling

EVALUERING AF DEN DANSKE MODEL FOR EN MERE

LIGELIG KØNSSAMMENSÆTNING I BESTYRELSER I

STATSLIGE INSTITUTIONER OG VIRKSOMHEDER

INDHOLD

1.1

1.2

2.1

2.2

2.3

3.1

3.2

4.1

4.2

4.3

4.4

5.1

5.2

6.1

7.1

7.2

Bilag

Opsummering af hovedkonklusioner

Baggrund og evalueringens formål

Evalueringens hovedkonklusioner

Indledning

Baggrund for evalueringen

Indhold i lovgivningen, herunder regler og rammer for

indrapportering

Læsevejledning

Data og metode

Overblik over og kort beskrivelse af datakilder

Evalueringens metodiske tilgang

Udviklingen i kønssammensætningen i statslige

institutioner og virksomheders bestyrelse

Beskrivelse af udviklingen i kønssammensætningen 2012-

2016

Analyse af udviklingen i kønssammensætningen opdelt på

10-procentintervaller

Analyse af udvikling i kønssammensætning opdelt på

virksomhedsstørrelse

Særskilt om ligelig kønsfordeling i bestyrelser i statslige

aktieselskaber

Udviklingen i efterlevelse af reglerne om måltal om

ligelig kønsfordeling

Generel udvikling i måltal fra 2013-2016

Analyse af spredning i institutioner/virksomheders opstillede

måltal

Udviklingen i efterlevelse af regler om politikker om

ligelig kønsfordeling i de øvrige ledelsesniveauer

Analyse af udviklingen i efterlevelse af reglerne om politikker

vedr. ligelig kønsfordeling

Vurdering af ordningen vedr. regler om ligelig

kønsfordeling og perspektivering

Statslige institutioner og virksomheders egne vurderinger af

arbejdet med ordningen

Præsentation og analyse af de kvalitative interviews med

interessenter

I: Elektronisk indberetningsskema

II: Supplerende spørgeskema

III: Interviewguide

IV: Kønssammensætning angivet i 10-procentintervaller

Rambøll

Olof Palmes Allé 20

DK-8200 Aarhus N

T +45 5161 1000

F +45 5161 1001

www.ramboll.dk

Rapport

OPSUMMERING AF HOVEDKONKLUSIONER

I dette kapitel præsenteres en opsummering af hovedkonklusionerne i en evaluering af reglerne i

ligestillingslovens § 11 om måltal og politikker for den kønsmæssige sammensætning i ledelsen i

statslige institutioner og virksomheder. Evalueringen er gennemført af Rambøll Management

Consulting (herefter Rambøll) på opdrag fra Ligestillingsafdelingen i Udenrigsministeriet i perio-

den maj 2017 til september 2017. Nærværende evaluering omhandler de statslige institutioner

og virksomheder, der som led i den danske model for en mere lige kønssammensætning, er for-

pligtet til at arbejde for en ligelig kønssammensætning i bestyrelser og ledelse. Parallelt hermed

gennemfører Erhvervsstyrelsen en evaluering af den danske model for en mere ligelig kønssam-

mensætning blandt private virksomheder, som er reguleret i selskabsloven m.m.

1.1

Baggrund og evalueringens formål

Folketinget vedtog i december 2012 lovgivning om måltal og politikker for den kønsmæssige

sammensætning af ledelsen i de største private virksomheder og alle statslige institutioner og

virksomheder med et kollektivt ledelsesorgan. Lovgivningen er i denne rapport benævnt som

den

danske model for en mere ligelig kønssammensætning i bestyrelser.

Lovgivningen trådte i kraft den 1. april 2013, og forpligtiger de største danske private virksom-

heder samt alle statslige institutioner og virksomheder til at opstille måltal for andelen af det

underrepræsenterede køn i deres øverste ledelsesorgan og udarbejde en politik for andelen af det

underrepræsenterede køn i ledelsen generelt. I denne rapport bruges betegnelsen

bestyrelse

om et kollektivt ledelsesorgan.

Formålet med lovgivningen er at fremme en mere ligelig kønssammensætning af ledelsen i be-

styrelser samt i institutionerne og virksomhedernes øvrige ledelse.

Erhvervsministeriet er ansvarlig for lovgivningen vedrørende de private virksomheder, som er

reguleret i selskabsloven og årsregnskabsloven. Ligestillingsafdelingen under minister for fiskeri

og ligestilling i Udenrigsministeriet er ansvarlig for lovgivningen vedrørende de statslige instituti-

oner og virksomheder, som er reguleret i ligestillingslovens § 11 med tilhørende bekendtgørelse

nr. 114 om måltal i bestyrelser mv.

I henhold til BEK nr. 114 om måltal i bestyrelser mv. betragtes en kønsfordeling som ligelig, når

hvert køn er repræsenteret med en andel på mindst 40 pct. Det fremgår endvidere af bekendtgø-

relsen, at en afbalanceret kønsfordeling er, når hvert køn er repræsenteret med mindst 33 pct.

Samlet omfatter lovgivningen vedr. statslige institutioner og virksomheder ca. (1.200) statslige

virksomheder og institutioner.

Denne evaluering vedrører de statslige institutioner og virksomheder, der er omfattet af den dan-

ske model for en mere ligelig kønssammensætning i bestyrelser. Med afsæt i ovenstående, er

evalueringens formål følgende:



At gøre status for de statslige institutioner og virksomheders arbejde med at opstille mål-

tal for det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og udarbejde politikker for kønssam-

mensætningen i de øvrige ledelsesniveauer

At vurdere, om reglerne har bidraget til en mere ligelig kønssammensætning i statslige

institutioner og virksomheder

Der er en undtagelse, hvor det bliver omtalt som det øverste ledelsesorgan. Det vedrører en mindre spørgeskema omhandlende

institutioner/ virksomheders oplevelse og erfaringer med reglerne. Her bliver der spurgt ind til det øverste ledelsesorgan, og derfor er

det valgt at anvende dette udtryk, når der refereres til spørgeskemaets resultater.

”BEK nr. 114 af 30/01/2014 bekendtgørelse om måltal i bestyrelser mv. og politik for de øvrige ledelsesniveauer i statslige institutio-

ner og virksomheder for at fremme

en ligelig kønssammensætning.”

Rapport



At belyse de statslige institutioner og virksomheders erfaringer og oplevelse af reglerne.

I 2017 har 1.197 statslige institutioner og virksomheder været forpligtet til at indberette om mål-

tal og politikker for den kønsmæssige sammensætning i bestyrelsen i 2016. Af disse har 1.144

indberettet, svarende til en svarprocent på 96. Langt hovedparten af de indberettende institutio-

ner hører under Undervisningsministeriet, svarende til 94 pct. af det samlede antal indberettende

institutioner. De øvrige institutioner og virksomheder fordeler sig på 13 forskellige ministerområ-

der. Derfor præsenteres resultaterne af evalueringen både samlet set og særskilt for Under-

visningsministeriet og de øvrige ressortområder.

1.2

Evalueringens hovedkonklusioner

Overordnet set viser evalueringen, at kønssammensætningen i bestyrelser gennemsnitligt er

meget tæt på ligelig fordelt, og har været det i hele perioden fra 2012 til 2016. Samtidig er ande-

len af kvinder i bestyrelser steget med 1,5 pct. point i perioden fra 2012 til 2016. Således er den

gennemsnitlige andel kvinder i bestyrelser gået fra at udgøre ca. 39,4 pct. i 2012, som udgør

evalueringens baseline, til ca. 40,9 pct. i 2016.

Godt halvdelen af de indberettende statslige institutioner og virksomheder (i alt 583) svarende til

51 pct. har i forvejen en ligelig kønssammensætning i deres bestyrelse, og er dermed ikke for-

pligtet til at opstille måltal. Ses der på udviklingen fra 2013-2016 er der tale om en stigning på i

alt 4 pct. point i perioden, idet andelen af statslige institutioner og virksomheder med en ligelig

kønssammensætning i bestyrelsen var på 47 pct. i 2013.

Samtidig indikerer evalueringen, at der er en mere ligelig kønssammensætning i bestyrelser i

mindre virksomheder (under 50 ansatte) sammenlignet med større virksomheder (mindst 50

ansatte). Ser vi på udviklingen, viser evalueringen, at der blandt de større virksomheder har

været en stigning i andelen af kvinder i bestyrelse på ca. 2 pct. point fra 36 pct. i 2014 til 38 pct.

i 2016. Til sammenligning har andelen af kvinder i bestyrelser i mindre institutioner/ virksomhe-

der ligget stabilt på 42 pct. i hele perioden.

Blandt de 560 institutioner og virksomheder, som ikke har en ligelig kønssammensætning i be-

styrelsen, viser evalueringen, at 85 pct. opstiller måltal i 2016. Samtidig viser evalueringen, at

denne andel er steget i perioden fra 2014 (79 pct.) til 2016 (85 pct.). Inden da faldt andelen af

virksomheder, der opstiller måltal i perioden fra 2013 til 2014, fra ca. 86 pct. til 79 pct.

En opdeling af de samlede resultater på Undervisningsministeriet og de øvrige ressortområder

viser endvidere, at der er store forskelle på fastsættelse af måltal på tværs af de to. Således

opstiller ca. 81 pct. af Undervisningsministeriets institutioner et måltal i 2014 og 87 pct. i 2016.

For de øvrige ressortområder er der markant færre institutioner/virksomheder, der opstiller mål-

tal for det underrepræsenterede køn i samme periode. I 2014 udgjorde denne andel således ca.

60 pct., mens den i 2016 var 64 pct.

Blandt de statslige institutioner og virksomheder, der ikke har en ligelig kønssammensætning og

har mindst 50 ansatte, oplyser 54 pct. i 2016, at de har en politik for kønssammensætningen i de

øvrige ledelsesniveauer. Ses der på udviklingen i perioden 2014-2016, kan der ikke drages enty-

dige konklusioner. Fra 2014 til 2015 steg andelen af statslige institutioner/virksomheder med en

politik til fremme af en ligelig kønssammensætning med 3 pct.-point fra 58 pct. til 61 pct., mens

andelen faldt fra ca. 61 pct. i 2015 til ca. 54 pct. i 2016, svarende til et fald på omkring 7 pct.

point.

De statslige institutioner og virksomheder er i 2016 blevet bedt om at vurdere reglerne med af-

sæt i et mindre spørgeskema. Analysen af institutionerne/virksomhedernes besvarelser indikerer,

at langt hovedparten af institutionerne/virksomhederne angiver, at de generelt ikke vurderer, at

reglerne har haft en positiv betydning for kønssammensætningen i den øverste ledelse. 25 pct.

Rapport

vurderer, at reglerne

i nogen grad, i høj grad

eller

i meget høj grad,

har haft en positiv betydning

for kønssammensætningen i den øverste ledelse. Det skal til vurderingen af spørgeskemaunder-

søgelsens resultater dog bemærkes, at ca. halvdelen af de adspurgte virksomheder og institutio-

ner i forvejen har en ligelig kønssammensætning i deres ledelse, og dermed i forvejen lever op til

lovens krav.

Interessenter, der er interviewet som led i evalueringen, peger endvidere på, at der i forvejen

har været fokus på at arbejde med en mere ligelig kønssammensætning. Desuden udtrykker

flere, at det i højere grad er velvilje fra ledelsen på institutioner/virksomheder, der kan drive en

mere ligelig kønssammensætning frem for regelsættet. Afslutningsvis pointeres det af interessen-

terne, at det er kompetencerne hos bestyrelseskandidater frem for køn, der i sidste ende er afgø-

rende.

I spørgeskemaundersøgelsen er der stillet særskilte spørgsmål til institutionerne/ virksomheder-

nes vurdering af forpligtigelsen til at opstille måltal og udarbejde politikker. I forhold til forpligtel-

sen til at opstille og afrapportere måltal vurderer 65 pct., at det

slet ikke

eller

i ringe grad

har

medført, at institutionen/virksomhedens ledelse har arbejdet mere aktivt med at få en ligelig

kønssammensætning i deres bestyrelse. Ud af disse har ca. 47 pct. allerede en ligelig kønsforde-

ling i deres bestyrelse, hvilket kan have betydning for vurderingen af reglernes effekt. I forhold til

forpligtigelsen til at udarbejde en politik angiver 61 pct., at det enten

slet ikke

eller kun

i ringe

grad

har haft en positiv betydning.

Lovgivningen om måltal og politikker vurderes generelt set af interessenterne som værende med

til at skabe en øget opmærksomhed og bevidsthed om kønssammensætningen i det øverste le-

delsesorgan. Det vurderes imidlertid i begrænset omfang at have en

direkte

positiv betydning for

kønssammensætningen. Indberetningen af måltal og politikker vurderes af interessenter til at

være en rutinepræget opgave, som er med til at skabe refleksion mindst én gang om året over

kønssammensætningen på institutioner/virksomheder. Der er især tre forhold, som fremhæves

hos interviewpersoner i relation til indberetningen:

Tidsperspektiv:

Bestyrelsesmedlemmer udskiftes ikke særlig ofte. Derfor kan det være

svært løbende at påvirke sammensætningen, og indberetningen fra år til år bliver oftest

den samme. Det kan derfor også være vanskeligt at se de store ændringer i løbet af eva-

lueringens 4-årige periode.

Ekstern udpegelse:

Flere oplever, at de ikke har nogen direkte indflydelse på kønssam-

mensætningen i bestyrelsen, da disse oftest udpeges af eksterne interessenter (eksem-

pelvis faglige organisationer, kommuner mv.). I relation hertil påpeges, at det kan være

svært at opstille realistiske måltal og begrunde, hvorfor det opstillede måltal ikke er ind-

friet.

Formålet med indberetningen:

Interviewpersonerne angiver, at det kan være hensigts-

mæssigt at have et måltal at blive vurderet/forpligtet i forhold til. Men samtidig fremhæ-

ver de, at det kan være svært at se, hvordan indberetningen kan bruges mere målrettet

og aktivt, da der ikke er konsekvenser ved manglede indfrielse af måltal.

Sammenfatning af opmærksomhedspunkter

Evalueringens resultater giver anledning til at rejse et par opmærksomhedspunkter, som op-

summeres herunder:



Målgruppe:

mange statslige institutioner og virksomheder påpeger, at det er svært at op-

stille måltal, da de ikke har direkte indflydelse på, hvem der bliver valgt. Dermed ender

Rapport

de med at opstille måltal på vegne af andre. I forlængelse heraf kan det være relevant at

vurdere, om der er behov for justering af målgruppen for indberetningen.



Tidsfaktor:

en bestyrelse er oftest valgt for en fireårig periode. Blandt institutioner og

virksomheder pointeres det, at samme indberetning foretages fire år i træk, idet der in-

gen ændringer sker i perioden. Dette kan anses for en administrativ byrde med begræn-

set udbytte.

Institutionen/ virksomhedens størrelse:

en gennemgang af fritekstfelter viser, at flere in-

stitutioner/ virksomheder angiver, at deres størrelse ikke er tilstrækkelig stor til, at indbe-

retningen er meningsfuld for dem. Det kunne give anledning til at overveje om alle insti-

tutioner/ virksomheder, skal være forpligtede til eksempelvis at opstille måltal.

Formålet med indberetningen:

det påpeges af de interviewede interessenter, at det ikke

er tydeligt, hvordan indberetningen bliver anvendt i en mere strategisk og udviklingsori-

enteret kontekst. Formålet med indberetningen og den efterfølgende anvendelse kan med

fordel tydeliggøres således, at den kan bruges mere aktivt.

Den tekniske side:

en gennemgang af fritekstfelter for opstilling af måltal og udarbejdelse

af politikker indikerer, at institutioner/ virksomheder bliver bedt om at besvare disse

spørgsmål til trods for, at de

har

en ligelig kønssammensætning. Denne udfordring er af

teknisk karakter og kan fx løses ved, at institutioner/ virksomheder kun får stillet de rette

spørgsmål gennem et filter i indberetningsskemaet.



Rapport

INDLEDNING

I dette kapitel beskrives kort den lovgivningsmæssige kontekst for den danske model for en mere

ligelig kønssammensætning i bestyrelser i statslige institutioner og virksomheder. Kapitlet beskri-

ver indledningsvis baggrunden og genstandsfeltet for evalueringen, herunder opstilles formål og

undersøgelsesspørgsmål for evalueringen. Afslutningsvis beskrives kort indholdet i lovgivningen,

herunder regler og rammer for indrapportering.

2.1

Baggrund for evalueringen

Folketinget vedtog i december 2012 en ændring af ligestillingslovens § 11 om måltal og politikker

for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen i statslige institutioner og virksomheder med

et kollektivt ledelsesorgan. Lovændringen medførte krav til, at alle statslige virksomheder og

institutioner med et kollektivt ledelsesorgan skulle opstille måltal for det underrepræsenterede

køn i det øverste ledelsesorgan og udarbejde en politik til fremme af en ligelig kønsfordeling i de

øvrige ledelsesniveauer. I denne rapport bruges betegnelsen

bestyrelse

om et kollektivt ledelses-

organ.

Formålet med lovgivningen er at fremme en mere ligelig kønssammensætning i bestyrelser såvel

som i institutionen/virksomhedens øvrige ledelse.

Det fremgår af bemærkningerne til loven,

at ”Regeringen

vil følge udviklingen og foretage en

løbende vurdering af, hvorvidt der er tilstrækkelig fremdrift på området. Der gennemføres endvi-

dere en evaluering af lovforslaget efter 3-4 år med henblik på at se, om der er sket reelle frem-

skridt i udviklingen af andelen af kvinder i virksomhedernes og institutionernes bestyrelser, her-

under om der er behov for en revision af lovforslaget.”

På opdrag fra Ligestillingsafdelingen i Udenrigsministeriet gennemfører Rambøll Management

Consulting en evaluering af reglerne i ligestillingslovens § 11. Evalueringen er gennemført i peri-

oden maj-september 2017. Nærværende evaluering omhandler de statslige institutioner og virk-

somheder, der som led i den danske model for en mere lige kønssammensætning, er forpligtet til

at arbejde for en ligelig sammensætning i bestyrelser og ledelse. Parallelt hermed gennemfører

Erhvervsstyrelsen en evaluering af den danske model for en mere ligelig kønssammensætning

blandt private virksomheder, som er reguleret i selskabsloven m.m.

Evalueringen skal belyse, hvorvidt de gennemførte ændringer har haft den tilsigtede effekt. Eva-

lueringens formål fremgår af boksen nedenfor.

Boks 2-1: Evalueringens formål



At gøre status for de statslige institutioner og virksomheders arbejde med

at opstille

måltal

for det underrepræsenterede køn i bestyrelsen

At gøre status for de statslige institutioner og virksomheders

arbejde med at udar-

bejde politikker

for kønssammensætning i de øvrige ledelsesniveauer

At belyse de statslige institutioner og virksomhedernes

erfaringer med og oplevelse

af reglerne

At vurdere, om reglerne har

bidraget til en mere ligelig kønssammensætning

statslige institutioner og virksomheder.

Rapport

2.2

Indhold i lovgivningen, herunder regler og rammer for indrapportering

I det følgende gennemgås indhold i lovgivningen. Ligeledes indeholder afsnittet en beskrivelse af,

hvilke institutioner og virksomheder der er omfattet af loven.

Regler om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn

Loven angiver, at

”Bestyrelser

og andre kollektive ledelsesorganer i institutioner og virksomheder

inden for den statslige forvaltning bør have en ligelig sammensætning af kvinder og mænd.”

Konkret opstiller ligestillingsloven krav om, at:



alle statslige institutioner og virksomheder med et kollektivt ledelsesorgan, som ikke har

en ligelig kønssammensætning i bestyrelsen, skal opstille måltal for det underrepræsen-

terede køn i bestyrelsen.

alle statslige institutioner og virksomheder, som ikke har en ligelig kønssammensætning

og har mindst 50 ansatte, tillige skal udarbejde en politik til fremme af en ligelig køns-

sammensætning i de øvrige ledelsesniveauer.

alle statslige institutioner og virksomheder årligt skal indberette om måltal og politikker

mv. til ligestillingsministeren.



I henhold til årsregnskabsloven er der hjemmel til at sanktionere, hvis der ikke rapporteres om

måltal og politikker, for så vidt angår de omfattede private virksomheder. Der findes ikke en til-

svarende hjemmel til at sanktionere manglende indberetning om opstilling af måltal mv. for så

vidt angår statslige institutioner og virksomheder.

Hvem er omfattet af lovkravet?

Af bekendtgørelse om måltal i bestyrelser mv. og politik for de øvrige ledelsesniveauer i statslige

institutioner og virksomheder for at fremme en ligelig kønsmæssig sammensætning § 1 stk. 1

fremgår det, at følgende er omfattet af lovkravet:

1. Institutioner og virksomheder inden for den statslige forvaltning

2. Institutioner og virksomheder, som ikke er omfattet af den statslige forvaltning, men hvis

udgifter overvejende (dvs. mindst 60-70 pct.) dækkes af statslige midler

3. Institutioner og virksomheder, som ikke er omfattet af den statslige forvaltning, men som

staten ejer den overvejende andel (dvs. mindst 60-70 pct.) af.

Institutioner og virksomheder indenfor den statslige forvaltning (punkt 1 ovenfor) bør have en

ligelig kønssammensætning i bestyrelsen

–

forstået som hvert køn repræsenteret ved minimum

40 pct.

Institutioner og virksomheder, der falder indenfor punkt 2 og 3 ovenfor, bør i henhold til be-

kendtgørelsens § 1 stk. 3 have en afbalanceret kønssammensætning i bestyrelsen

–

forstået som

hvert køn repræsenteret ved minimum 33 pct. I forlængelse heraf skal det bemærkes, at de

statslige aktieselskaber er omfattet af to regelsæt med hensyn til forpligtelsen til at opstille mål-

tal og udarbejde politik. Det ene regelsæt relaterer sig til selskabsloven, mens det andet regelsæt

relaterer sig til ligestillingslovens § 11, stk. 2. Som følge heraf kan de statslige selskaber vælge,

hvorvidt de vil arbejde mod en ligelig kønssammensætning (dvs. hvert køn er repræsenteret med

minimum 40 pct.), jf. selskabslovens regler eller en afbalanceret kønssammensætning (dvs.

hvert køn er repræsenteret med minimum 33 pct.), jf. ligestillingslovens § 11, stk. 2.

Rapport

Indberetning af måltal og politik

De statslige institutioner og virksomheder som er omfattet af lovkravet skal indberette deres

måltal og politikker via et elektronisk indberetningssystem. Derudover skal de også indberette

institutionen/ virksomhedens kønsmæssige sammensætning i bestyrelsen. Indberetning skal ske

senest fem måneder efter regnskabsårets afslutning. Statslige aktieselskaber er i udgangspunkt

reguleret i selskabsloven, og indberetning af måltal og politik skal ske i henhold til årsregnskabs-

lovens § 99 b. Hvis selskabet har en ligelig kønsfordeling i bestyrelsen mv. og/ eller i de øvrige

ledelsesniveauer, skal dette fremgå i årsrapporten.

2.3

Læsevejledning



kapitel 3

beskrives evalueringens datagrundlag og den metodiske tilgang

kapitel 4

præsenteres udviklingen i kønssammensætningen fra 2012 til 2016

kapitel 5

er en beskrivelse af udviklingen i efterlevelse af regler om måltal

kapitel 6

gennemgås udviklingen i efterlevelse af regler om politikker

kapitel 7

præsenteres de statslige institutioner/virksomheders oplevelser og erfaring

med de nye regler

Bilag I, bilag II

bilag III

indeholder supplerende beskrivelse af datagrundlaget

Bilag IV

indeholder supplerende tabeller.

Rapport

DATA OG METODE

Kapitlet indeholder en beskrivelse af data og metode, som evalueringen bygger på. Indlednings-

vis præsenteres datagrundlaget og datakilder, som evalueringen tager udgangspunkt i. Herefter

beskrives evalueringens metodiske tilgang, herunder metodiske opmærksomhedspunkter.

3.1

Overblik over og kort beskrivelse af datakilder

Analysen tager udgangspunkt i de statslige institutioner og virksomheders årlige indberetning til

Ligestillingsafdelingen i Udenrigsministeriet. De 10 statslige aktieselskaber har indberettet via

deres årsrapport i henhold til årsregnskabslovens § 99b. Datagrundlaget er stillet til rådighed for

Rambøll af Ligestillingsafdelingen i Udenrigsministeriet.

De statslige institutioner og virksomheder har via det elektroniske indberetningssystem indberet-

tet følgende oplysninger:

Boks 3-1: Indrapporterings elementer



Kønssammensætning i bestyrelsen året før indberetningsåret:

antal mænd og kvinder

Kønssammensætning i bestyrelsen for indberetningsåret:

antal mænd og kvinder

Opstillet måltal for det underrepræsenterede køn i bestyrelsen:

antal og pct.

Forventet årstal for indfrielse af måltallet:

årstal

Virksomhedens størrelse:

under/over 50 ansatte

Politik for kønssammensætningen i de øvrige ledelsesorganer:

ja/ nej

Det fulde indhold af indberetningsskemaet fremgår af bilag I.

Som et supplement til indberetningen for 2017, har Ligestillingsafdelingen i Udenrigsministeriet

gennemført en mindre spørgeskemaundersøgelse vedr. institutioner og virksomheders erfaringer

med og oplevelser af reglerne. Det har været frivilligt at deltage i undersøgelsen. Spørgeskemaet

er udsendt til alle indberetningsforpligtede statslige institutioner og virksomheder, svarende til i

alt 1.197 institutioner og virksomheder. Heraf har 737 deltaget, hvilket giver en svarprocent på

ca. 62 pct. I spørgeskemaundersøgelsen indgik følgende tre spørgsmål:

Boks 3-2: Spørgeskemaundersøgelse



Har forpligtelsen til at opstille og afrapportere måltal resulteret i, at institutionens le-

delse arbejder mere aktivt med at få en ligelig kønssammensætning i det øverste le-

delsesorgan?

Har forpligtelsen til at udarbejde politikker, hvis man har over 50 ansatte, resulteret i,

at institutionens ledelse arbejder mere aktivt med at få flere kvinder ind i de øvrige le-

delsesniveauer i virksomheden?

Vurderer I generelt, at reglerne om måltal og politikker har haft en positiv betydning

for kønssammensætningen i institutionens øverste ledelse?



Det fulde indhold af spørgeskemaet fremgår af bilag II.

Ud over de kvantitative data har Rambøll gennemført interviews med fem udvalgte interessenter,

med det formål at afdække deres oplevelser og erfaringer med regelsættet fra 2012. Interview-

guiden er vedlagt og fremgår af bilag III.

Rapport

3.2

Evalueringens metodiske tilgang

Indeværende afsnit beskriver kort evalueringens metodiske tilgang, herunder opmærksomheds-

punkter. I tabellen nedenfor præsenteres antal indberettende institutioner og virksomheder samt

svarprocent for analyseperioden 2013-2016. Svarprocenten har generelt ligget på et højt niveau,

svarende til omtrent 90 pct. I 2016 ses den højeste svarprocent på 96 pct. Derudover fremgår

det af tabellen, at institutioner under Undervisningsministeriets ressort udgør langt hovedparten

af de indberettende institutioner og virksomheder i samtlige år.

Tabel 3-1: Overblik over antal indberettende institutioner og virksomheder samt svarprocent, 2013-2016

Antal indberetnings-

forpligtede

Antal indberetnin-

ger

Svarprocent

Antal (pct.) fra

UVM*

2013

2014

2015

2016

1.206

1.179

1.194

1.197

1.100

1.117

1.054

1.144

91 pct.

95 pct.

88 pct.

96 pct.

1.038 (94 pct.)

1.048 (94 pct.)

986 (94 pct.)

1.072 (94 pct.)

Note: *UVM er anvendt som forkortelse for Undervisningsministeriet.

Af de 1.197 forpligtede statslige institutioner og virksomheder i 2016 har 1.144 indberettet deres

måltal og politikker. Fordeling af antal indberettende institutioner og virksomheder på ressortom-

råder er vist i nedstående tabel.

Tabel 3-2: Indberettende statslige institutioner og virksomheder, opdelt på ressortområder

Ressortområde

Beskæftigelsesministeriet

Børne- og Socialministeriet

Energi-, Forsynings- og Klimamini-

steriet

Erhvervsministeriet

Finansministeriet

Forsvarsministeriet

Justitsministeriet

Kulturministeriet

Miljø- og Fødevareministeriet

Transport-, Bygnings- og Boligmi-

nisteriet

Uddannelses- og Forskningsmini-

steriet

Udenrigsministeriet

Undervisningsministeriet

Økonomi- og Indenrigsministeriet

I alt

Antal indberettende

institutioner

Andel

1073

1.144

0,1%

0,5%

0,2%

0,5%

0,2%

0,1%

0,3%

0,2%

0,1%

3,4%

0,3%

93,8%

0,3%

Med 1.073 institutioner tegner Undervisningsministeriet sig for hovedparten af de indberettende

institutioner, svarende til 94 pct. De øvrige 71 institutioner fordeler sig på 13 ministerier med

hovedvægten på Uddannelses- og Forskningsministeriet, der har 39 institutioner, der skal indbe-

rette om måltal.

Af Tabel 3-3 fremgår det, hvordan Undervisningsministeriets institutioner fordeler sig på instituti-

onstyper. Som det ses er hovedparten af de indberettende institutioner (tilsammen 69 pct.)

fri-

skoler, private grundskoler og efterskoler.

Rapport

Tabel 3-3: Indberettende institutioner under Undervisningsministeriet, opdelt på institutionstype

Ressortområde

Efterskoler

Erhvervsskoler m.v.

Frie fagskoler

Friskoler og private grundskoler

Gymnasier og HF-kurser

Produktionsskoler

Voksenuddannelsescentre

Andet

I alt

Antal indberettende

institutioner

Andel

232

509

129

1.073

21,6%

7,8%

0,9%

47,4%

12,0%

7,5%

2,2%

05%

På baggrund af fordelingen af indberettende institutioner på ressortområder præsenteres resulta-

terne både samlet set og særskilt for Undervisningsministeriet og de øvrige ressortområder.

Ud over de statslige institutioner og virksomheder indgår de statslige aktieselskaber også i evalu-

eringen. Disse skal ikke indberette måltal og politikker via det elektroniske indberetningssystem,

som det er tilfældet med de statslige institutioner og virksomheder. Data for de statslige aktiesel-

skaber er stillet til rådighed af Erhvervsstyrelsen for Ligestillingsafdelingen. Resultater for de

statslige aktieselskaber behandles separat i analysen.

Med hensyn til fortolkning af resultater er det væsentligt at fremhæve to centrale begreber, der

relaterer sig til kønssammensætning:



Ligelig kønssammensætning:

Såfremt hvert køn er repræsenteret med minimum 40.

pct.

Afbalanceret kønssammensætning:

Såfremt hvert køn er repræsenteret med mini-

mum 33 pct.

Der er foretaget en række mindre justeringer i opgørelsesmetoden sammenlignet med de tidlige-

re offentliggjorte rapporter om måltal og politikker, hvilket slår ud i mindre afvigelser i resulta-

terne.

Disse omtales herunder:



Evalueringen tager udgangspunkt i de aktuelle indberetninger for de enkelte år frem for

at tage udgangspunkt i bagudrettede tal. Dette giver et mere præcist situationsbillede.

I forbindelse med indberetningen har nogle institutioner/virksomheder kun angivet mål-

tallet som antal og ikke som andel. De tidligere offentliggjorte rapporter om måltal og po-

litikker har taget udgangspunkt i den oplyste andel og har dermed ikke medtaget de in-

stitutioner/virksomheder, der kun har oplyst antal. Dette er justeret i indeværende eva-

lueringen, hvor det opstillede måltal er beregnet som en andel med udgangspunkt i det

oplyste antal.

Som en sidste bemærkning skal det nævnes, at oplysninger om virksomhedsstørrelse (under/

over 50 ansatte) ikke er tilgængelige for 2012 og 2013. Konsekvensen heraf er, at ikke alle re-

sultater kan sammenlignes med 2012- og 2013-tal.

Rapport

UDVIKLINGEN I KØNSSAMMENSÆTNINGEN I STATSLI-

GE INSTITUTIONER OG VIRKSOMHEDERS BESTYRELSE

Kapitel 4 har til formål at give status på udviklingen i kønssammensætningen i statslige instituti-

oner og virksomheders bestyrelser. Indledningsvis beskrives den generelle udvikling i kønssam-

mensætning i perioden 2012-2016. Herefter præsenteres resultaterne på et mere detaljeret ni-

veau, hvor udviklingen er opdelt på 10-procentintervaller. Desuden præsenteres resultaterne

opdelt på virksomhedsstørrelse med henholdsvis under 50 ansatte eller mindst 50 ansatte. Af-

slutningsvis præsenteres resultaterne for de statslige aktieselskaber.

4.1

Beskrivelse af udviklingen i kønssammensætningen 2012-2016

Indeværende afsnit præsenterer den generelle udvikling i kønsfordelingen. Som nævnt i afsnit

3.2 udgør enheder under Undervisningsministeriet langt størstedelen af de indberettende enhe-

der, hvorfor resultaterne både præsenteres samlet set og opdelt på Undervisningsministeriet og

øvrige ressortområder.

Allerede før reglerne trådte i kraft i april 2013 var der stort set en ligelig kønssammensætning i

bestyrelser i statslige institutioner og virksomheder. Det fremgår af Figur 4-2, der viser den gen-

nemsnitlige kønssammensætning i bestyrelserne fra 2012 til 2016. Ligelig kønssammensætning

kan observeres i hele perioden, hvor den kvindelige andel i gennemsnittet ligger på omkring 40

pct. Den gennemsnitlige andel af kvinder i bestyrelser er steget med 1,5 pct. point fra 2012 til

2016

. Således fremgår det, at andelen af kvinder er steget fra ca. 39,4 pct. i år 2012 til 40,9

pct. i år 2016.

Figur 4-1: Udvikling i den gennemsnitlige andel kvinder i bestyrelserne, alle ressortområder

0,3

39,4%

39,7%

0,2

39,9%

0,5

40,4%

0,5

40,9%

1,5

2012

2013

2014

2015

2016

Note: Udviklingen i figuren er angivet i pct. point.

Note: 2012: n=1.073, 2013: n=1.100, 2014: n=1.117, 2015: n=1.054, 2016: n=1.143

Figur 4-2 viser udviklingen i det gennemsnitlige antal mænd og kvinder i bestyrelsen i perioden

2012-2016. Det gennemsnitlige antal mænd og kvinder har ligget nogenlunde konstant i perio-

den. I 2012 var der i gennemsnit ca. 2,8 kvinder og ca. 4,3 mænd. I 2016 var der lidt flere kvin-

der, nemlig ca. 2,9 kvinder og lidt færre mænd, 4,2 mænd.

I de tidligere opgørelser indgår virksomheder med 0 kvinder og 0 mænd i bestyrelsen med en 50-50 fordeling. Dette er justeret i år,

således at institutioner/virksomheder med ingen bestyrelsesmedlemmer ikke indgår i opgørelsen af resultater. Det drejer sig om et lille

antal virksomheder på omkring 22.

Rapport

Figur 4-2: Udvikling i det gennemsnitlige antal kvinder og mænd i bestyrelserne, alle ressortområder

Kvinder

4,3

4,4

4,3

Mænd

4,2

2,8

2,9

2,8

2,9

2012

2013

2014

2015

2016

Note: 2012: n=1.073, 2013: n=1.100, 2014: n=1.117, 2015: n=1.054, 2016: n=1.143

Opdelingen af de samlede resultater på Undervisningsministeriet og de øvrige ressortområder

viser endvidere, at det samlede billede beskrevet ovenfor er stærkt præget af udviklingen i Un-

dervisningsministeriet, jf. Figur 4-3. Det gennemsnitlige antal kvinder i bestyrelserne er steget

fra ca. 2,7 kvinder i 2012 til ca. 2,9 kvinder i 2016. Blandt mænd er det gennemsnitlige antal

faldet fra ca. 4,2 mænd i 2012 til ca. 4,1 mænd i 2016.

Figur 4-3: Udvikling i det gennemsnitlige antal kvinder og mænd i bestyrelserne, UVM

80%

Kvinder

4,2

40%

39%

40%

41%

4,3

4,2

61%

4,1

60%

59%

Mænd

Kvinder

Mænd

2,7

2,9

2,8

2,9

20%

2012

2013

2014

2015

2016

2012

2013

2014

2015

2016

Note: 2012: n=1.012, 2013: n=1.038, 2014: n=1.048, 2015: n=986, 2016: n=1.072

Blandt de indberettende institutioner/virksomheder på de øvrige ressortområder er kønssam-

mensætningen i bestyrelser mere ulig fordelt. I 2012 er der i gennemsnit 2,9 kvinder og 6,0

mænd i bestyrelserne. Det gennemsnitlige antal kvinder forbliver relativt konstant i perioden, og

ligger tilnærmelsesvis på niveau med Undervisningsministeriets tal.

Der er noget større forskelle på antal mænd på tværs af Undervisningsministeriet og de øvrige

ressortområder. Således var der i gennemsnit 6,0 mænd i 2012 på de øvrige ressortområder,

mens bestyrelserne i Undervisningsministeriets institutioner/virksomheder i gennemsnittet be-

stod af 4,2 mænd. Forskellen er blevet mere udlignet over tid, men der er dog fortsat flere mænd

i bestyrelserne på de øvrige ressortområder end for Undervisningsministeriet. Det skal bemær-

kes, at de øvrige ressortområder kun omfatter ca. 70 institutioner.

Rapport

Figur 4-4: Udvikling i det gennemsnitlige antal kvinder og mænd i bestyrelserne, øvrige ressortområder

6,0

80%

Kvinder

5,0

Mænd

5,0

67%

60%

Kvinder

67%

63%

64%

Mænd

65%

4,9

40%

2,9

3,0

2,9

20%

33%

37%

36%

35%

2012

2013

2014

2015

2016

2012

2013

2014

2015

2016

Note: 2012: n=61, 2013: n=62, 2014: n=69, 2015: n=68, 2016: n=71

4.2

Analyse af udviklingen i kønssammensætningen opdelt på 10-procentintervaller

Det gennemsnitlige antal kvinder og mænd i statslige bestyrelser, som er beskrevet i afsnit 4.1

ovenfor, indfanger ikke de variationer i kønssammensætningen, der forekommer mellem de en-

kelte institutioner. I dette afsnit nuanceres kønssammensætningen ved at opdele institutionernes

kønssammensætning i 10-procentintervaller.

Figur 4-5 viser institutionernes andel af kvinder i bestyrelser over tid opdelt på 10-procent-

intervaller. Således angiver figuren, hvor stor en andel af institutionerne/ virksomhederne som

eksempelvis har 20-29 pct. kvinder i bestyrelsen i et pågældende år, samt hvordan udviklingen

har været siden 2012.

Som det fremgår af figuren, dækker det gennemsnitlige resultat over en stor spredning. Der er

således bestyrelser, hvor kvinderne udgør 0-9 pct., men også bestyrelser hvor kvinderne udgør

91-100 pct., om end det er et meget begrænset antal. Lidt over halvdelen af de statslige institu-

tioner/virksomheder (51 pct.) svarende til 583 institutioner/virksomheder lever op til kravet om

en ligelig kønssammensætning. Sammenlignet med 50 pct. i 2015 er der tale om en lille stigning

på 1 pct. point.

Derudover fremgår det for 2016, at den ulige kønssammensætning blandt ca. 40 pct. af de stats-

lige institutioner skyldes en underrepræsentation af kvinder, mens den for ca. 10 pct. skyldes en

underrepræsentation af mænd. Hovedparten af de indberettende statslige institutioner, der har

en underrepræsentation af mænd er uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriets

ressort. Der kan iagttages samme tendens for de foregående år.

Af figuren fremgår det ligeledes, at en forholdsvis stor andel af institutioner/ virksomheder har en

andel kvinder på mellem 20-39 pct. Dette er gældende med begrænsede forskelle for hele perio-

den 2012 til 2016.

Hvad angår opdeling af resultater på Undervisningsministeriet og de øvrige ressortområder, har

Undervisningsministeriet flest institutioner med en høj andel kvinder i bestyrelser. De ovenover

omtalte konklusioner gælder derfor også for Undervisningsministeriet.

For de øvrige ressortområder ses der samlet set en stigning i andelen af virksomheder med en

ligelig kønssammensætning på 2 pct. point fra 2015 til 2016. I 2016 ses der et lille fald i andelen

af institutioner/ virksomheder, der har 40-50 pct. kvinder i bestyrelser sammenlignet med de

andre år. Omvendt stiger andelen af virksomheder med 51-60 fordeling en anelse.

Rapport

For en detaljeret overblik over fordelingen på 10-procentintervaller for hhv. Undervisningsmini-

steriet og øvrige ressortområder, henvises til bilag IV.

Figur 4-5: Kvindelig andel i bestyrelser, alle ressortområder, angivet i 10-procentintervaller

40%

30%

20%

10%

2012 (n=64)

2013 (n=70)

2014 (n=54)

2015 (n=54)

2016 (n=52)

2012 (n=92)

2013 (n=85)

2014 (n=82)

2015 (n=75)

2016 (n=77)

2012 (n=213)

2013 (n=197)

2014 (n=214)

2015 (n=207)

2016 (n=212)

2012 (n=95)

2013 (n=116)

2014 (n=114)

2015 (n=90)

2016 (n=105)

2012 (n=338)

2013 (n=358)

2014 (n=364)

2015 (n=339)

2016 (n=375)

2012 (n=170)

2013 (n=166)

2014 (n=178)

2015 (n=186)

2016 (n=208)

2012 (n=29)

2013 (n=30)

2014 (n=53)

2015 (n=25)

2016 (n=33)

2012 (n=53)

2013 (n=61)

2014 (n=40)

2015 (n=59)

2016 (n=65)

2012 (n=15)

2013 (n=11)

2014 (n=13)

2015 (n=14)

2016 (n=10)

2012 (n=4)

2013 (n=6)

2014 (n=5)

2015 (n=5)

2016 (n=6)

0-9

10-19

20-29

30-39

40-50

51-60

61-70

71-80

81-90

91-100

Note: 2012: n=1.073, 2013: n=1.100, 2014: n=1.117, 2015: n=1.054, 2016: n=1.143

Ligestillingsafdelingen har ovenfor og i de årlige rapporter om måltal og politikker på statens

område anvendt

metoden med at ”runde op”

til 40 pct. i forbindelse med beregningerne af de

statslige institutioner og virksomheders kønssammensætning i bestyrelserne. Det betyder, at i

tilfælde med fire bestyrelsesmedlemmer er det først regnet for en ligelig kønssammensætning,

når der er to af hvert køn.

Erhvervsstyrelsen har i 2016 opdateret/præciseret deres vejledning over for de private virksom-

heder ift., hvornår der kan siges at foreligge en såkaldt ligelig kønsfordeling. Således skal virk-

somhederne fra 2016 blot have den procentsats, der er tættest på 40 pct. uden at overskride de

40 pct. for at opfylde lovens krav om en ligelig kønssammensætning.

Anvendes Erhvervsstyrelsens opgørelsesmetode tilnærmelsesvis, skal intervallerne 30-39 pct. og

61-70 pct. medregnes som værende ligelig kønssammensætning. Med denne opgørelsesmetode

lever 61-64 pct. af de statslige institutioner/ virksomheder op til kravet om en ligelig kønssam-

mensætning i bestyrelsen i perioden 2013-2016. For 2016 drejer det sig om 63 pct.

4.3

Analyse af udvikling i kønssammensætning opdelt på virksomhedsstørrelse

Dette afsnit har til formål at belyse, hvorvidt kønssammensætningen varierer på tværs af virk-

somhedsstørrelse. Analysen baserer sig på perioden 2014-2016, da det i 2012 og 2013 ikke var

oplyst, hvorvidt institutionen/virksomheden havde under 50 eller mindst 50 ansatte. Alle statslige

institutioner og virksomheder med mindst 50 ansatte skal ifølge ligestillingslovens § 11, stk. 4,

udarbejde en politik for at fremme en ligelig kønssammensætning i de øvrige ledelsesniveauer.

Figur 4-6 viser den gennemsnitlige andel kvinder i institutionerne/virksomheders bestyrelser

opdelt på virksomhedsstørrelse. Som tidligere nævnt betragtes kønssammensætningen som lige-

lig, hvis hvert køn er repræsenteret med en andel på minimum 40 pct. Omvendt betragtes køns-

sammensætningen som afbalanceret, hvis hvert køn er repræsenteret med minimum 33 pct.

Alle statslige institutioner og virksomheder har i gennemsnittet enten en ligelig eller afbalanceret

kønssammensætning, med en tendens til at de større statslige institutioner og virksomheder med

mindst 50 ansatte placerer sig tættere på en afbalanceret kønssammensætning. Som det frem-

Rapport

går af figuren, har de mindre virksomheder med under 50 ansatte omvendt en højere andel kvin-

der i deres bestyrelse. Andelen har stort set ligget uændret på omkring 42 pct. over alle år.

Blandt de større virksomheder stiger den gennemsnitlige andel med ca. 2 pct. point fra 2014 til

2016. Forskellen mellem de mindre og større virksomheder ligger på ca. 6 pct. point i 2014 og

2015, mens den er ca. 4 pct. point i 2016.

Figur 4-6: Kønssammensætning i bestyrelser, kvindelig andel, alle ressortområder

60%

Under 50 ansatte

Mindst 50 ansatte

41,6%

40%

36,2%

42,3%

36,1%

42,0%

38,3%

20%

2014

2015

2016

Note: Under 50 ansatte - 2014: n=758, 2015: n=701, 2016: n=779; Mindst 50 ansatte - 2014: n=348,

2015: n=331, 2016: n=355

I det følgende opdeles den samlede udvikling på tværs af virksomhedsstørrelse yderligere på

ressortområder, og der ses nærmere på Undervisningsministeriet og de øvrige ressortområder.

Generelt ses en positiv udvikling over tid mod en mere ligelig kønssammensætning i bestyrelser

både for Undervisningsministeriets institutioner og virksomheder samt for institutioner og virk-

somheder under de øvrige ressortområder.

Udviklingen i institutioner under Undervisningsministeriet følger generelt den samlede gennem-

snitlige udvikling, som blev omtalt ovenfor. Blandt de større institutioner ser vi en stigning i an-

delen af kvinder på ca. 3 pct. point fra 2014 til 2016. Den gennemsnitlige andel kvinder stiger

således fra ca. 36 pct. i 2014 til ca. 39 pct. i 2016. Det fremgår af figur 4-7. Blandt institutioner

med under 50 ansatte er der en ligelig kønssammensætning over tid, hvor andelen af kvinder

ligger omkring 42 pct.

For øvrige ressortområder ser udviklingen i kønssammensætningen blandt mindre og større insti-

tutioner/virksomheder anderledes ud. Blandt institutioner og virksomheder med under 50 ansatte

stiger andelen af kvinder med ca. 4 pct. point fra 2014 til 2016. Det fremgår af Figur 4-7. Om-

vendt ses der et fald på omkring ca. 4 pct. point i andelen af kvinder i bestyrelser i de større

virksomheder, hvor andelen falder fra ca. 38 pct. i 2014 til ca. 34 pct. i 2016. Det skal bemær-

kes, at den beskrevne udvikling for institutioner og virksomheder under øvrige ressortområder

vedrører en forholdsvis lille gruppe institutioner og virksomheder.

Rapport

Figur 4-7: Kvindelig andel i bestyrelser,

opdelt på størrelse, UVM

Figur 4-8: Kvindelig andel i bestyrelser,

opdelt på størrelse, øvrige ressortområder

60%

Under 50 ansatte

Mindst 50 ansatte

60%

Under 50 ansatte

Mindst 50 ansatte

41,8%

40%

35,9%

42,6%

36,1%

42,1%

39,0%

40%

38,1%

34,3%

34,7% 35,8%

38,5%

33,9%

20%

2014

2015

2016

2014

2015

2016

Note: UVM: Under 50 ansatte - 2014: n=738, 2015: n=683, 2016: n=759; Mindst 50 ansatte - 2014: n=300,

2015: n=284, 2016: n=306; Øvrige ressortområder: Under 50 ansatte - 2014: n=20, 2015: n=20, 2016:

n=21; Mindst 50 ansatte - 2014: n=48, 2015: n=46, 2016: n=49

4.4

Særskilt om ligelig kønsfordeling i bestyrelser i statslige aktieselskaber

De statslige aktieselskaber skal ikke indberette måltal og politikker via det elektroniske indberet-

ningssystem. Deres indberetning af måltal og politikker foretages i henhold til årsregnskabslo-

vens § 99 b.

Indeværende afsnit belyser kønsfordelingen i de statslige aktieselskaber. I beskrivelsen indgår i

alt 10 statslige aktieselskaber, som svarer til den opgørelse, der er modtaget fra Erhvervsstyrel-

sen. Der er taget udgangspunkt i aktieselskabernes årsrapporter for 2016. Den indrapporterede

kønssammensætning for 2016 fremgår af Tabel 4-1.

Det gennemsnitlige antal kvinder i bestyrelsen i de 10 statslige aktieselskaber er 1,6 kvinder,

svarende til ca. 31 pct. Mænd udgør de resterende ca. 69 pct. i gennemsnit, som dækker over et

gennemsnitligt antal mænd på 3,2 mænd.

Tabel 4-1: Kønssammensætning i de statslige aktieselskaber, 2016

Kvinder

Antal

Bornholmstrafikken Holding A/S

Dansk Jagtforsikring A/S

Danske Spil A/S

Det Danske Klasselotteri A/S

DONG Energy A/S

Statens Ejendomssalg A/S

Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S

Sund og Bælt Holding A/S

TV2/Danmark A/S

Vestjysk Bank A/S

Gennemsnit

Kilde: Aktieselskabernes årsrapporter for 2016.

1,6

Andel

33%

50%

38%

40%

33%

50%

17%

31,1%

Antal

3,2

Mænd

Andel

67%

100%

50%

63%

60%

100%

67%

50%

83%

68,9%

7 ud af 10 aktieselskaber lever op til reglerne om en ligelig kønssammensætningen i bestyrelsen.

Omvendt betyder det, at tre aktieselskaber ikke har en ligelig kønssammensætning og er dermed

Rapport

forpligtet til at opstille måltal for det underrepræsenterede køn. Blandt disse har to opstillet mål-

tal på hhv. 40 og 30 pct.

5 ud af 10 aktieselskaber har mindst 50 ansatte og er forpligtet til at udarbejde en politik for det

underrepræsenterede køn i virksomhedens øvrige ledelsesniveauer. Alle 5 angiver, at de har en

politik. Et aktieselskab har mindst 50 ansatte og er ikke forpligtet til at have en politik, da de i

forvejen har en ligelig kønssammensætning i de øvrige ledelsesniveauer.

Rapport

UDVIKLINGEN I EFTERLEVELSE AF REGLERNE OM

MÅLTAL OM LIGELIG KØNSFORDELING

Ifølge ligestillingslovens § 11 er alle statslige institutioner og virksomheder, der ikke har en lige-

lig kønssammensætning i deres bestyrelser, forpligtet til at opstille måltal for det underrepræsen-

terede køn. Dette kapitel ser nærmere på udviklingen i efterlevelse af regler om måltal.

5.1

Generel udvikling i måltal fra 2013-2016

Andelen af statslige institutioner og virksomheder, der ikke har en ligelig kønssammensætning,

og som dermed er forpligtet til at opstille måltal, har været faldende i perioden 2013-2016, fra

52 pct. i 2013 til 49 pct. i 2016. Det fremgår af figur 5-1.

Ses der på hvor stor en andel af de forpligtede statslige institutioner og virksomheder, der har

sat måltal, kan det konstateres, at tallet er svingende i perioden 2013-2016. Fra 2013 til 2014

ses et fald i andelen af de forpligtede institutioner/virksomheder, der har opstillet et måltal fra 86

pct. til 79 pct., jf. Figur 5-1.

Derefter vender udviklingen og andelen af statslige institutioner/ virksomheder, der opstiller mål-

tal stiger støt frem til 2016. Således har 85 pct. af de forpligtede institutioner/virksomheder op-

stillet måltal for det underrepræsenterede køn i 2016. Omvendt peger analysen på, at antallet af

forpligtede institutioner/virksomheder, der ikke har opstillet måltal for det underrepræsenterede

køn, er faldet fra ca. 21 pct. i 2014 til 15 pct. i 2016, svarende til ca. 6 pct.point.

Figur 5-1: Andel statslige institutioner uden en ligelig kønssammensætning, der har opstillet måltal

100%

86%

80%

79%

82%

85%

60%

53%

52%

51%

50%

49%

40%

20%

2012

2013

2014

2015

2016

Andel med ulig kønssammensætning

Andel der har opstillet måltal

Note: 2012: n=565, 2013: n=576, 2014: n=575, 2015: n=529, 2016: n=560

Ses der nærmere på gruppen af de forpligtede institutioner/virksomheder, der ikke har opstillet

måltal for det underrepræsenterede køn, udgør Undervisningsministeriets enheder størstedelen.

Opdeles de samlede resultater for andelen af de forpligtede institutioner/virksomheder under

Undervisningsministeriet og de øvrige ressortområder, observeres store forskelle på tværs af

disse to.

For det første fremgår det, at andelen af de forpligtede institutioner/virksomheder under Under-

visningsministeriet som har opstillet måltal i perioden 2013-2016 generelt ligger på et højere

niveau. Omvendt er det en betydelig lavere andel institutioner/virksomheder fra øvrige ressort-

områder, der har opstillet måltal. Det gælder eksempelvis kun ca. 64 pct. af institutionerne fra

andre ressortområder i 2016 mod ca. 87 pct. af institutionerne under Undervisningsministeriet.

Rapport

For det andet har andelen af institutioner/virksomheder, der har opstillet måltal, været støt sti-

gende for Undervisningsministeriets ressort i den betragtede periode. For andre ressortområder

ses en stigning fra 2014 til 2015, hvorefter udviklingen er uændret fra 2015 til 2016.

Figur 5-2: Andel forpligtede institutioner/virksomheder, der har opstillet måltal, opdelt på ressortområ-

100%

81%

80%

60%

64%

83%

87%

UVM

Øvrige

40%

20%

2014

2015

2016

Note: UVM: 2014: n=432, 2015: n=413, 2016: n=454; Øvrige ressortområder: 2014: n=24, 2015: n=21,

2016: n=23

5.2

Analyse af spredning i institutioner/virksomheders opstillede måltal

Langt størstedelen af de statslige institutioner og virksomheder opstiller et måltal i intervallet 40-

50 pct. Det gælder hele perioden 2013-2016. Dette fremgår af figuren nedenfor. I 2016 er der en

højere andel af institutioner og virksomheder, der har opstillet måltal for det underrepræsentere-

de køn i interval 51-60 pct. end i de foregående år. Tilsvarende ses et fald i andelen af virksom-

heder, der opstiller måltal mellem 40 og 50 pct. Således har 209 institutioner/virksomheder i

2016, svarende til 44 pct., sat måltal for det underrepræsenterede køn i intervallet 40-50 pct. I

2014 og 2015 var der omkring hhv. 68 pct. og 69 pct. af institutionerne/virksomhederne, der

opstillede måltal i intervallet 40-50 pct. Omvendt ses det, at en forholdsvis stor andel, ca. 25 pct.

(i 2016), har sat måltallet i intervallet 51-60 pct. Dette er en betydelig stigning sammenlignet

med de forudgående år (hvor andelen i intervallet 51-60 kun lå på omkring ca. 1 pct. i hhv. 2014

og 2015).

Det næst hyppigste måltal som institutioner/ virksomheder fastsætter, ligger mellem 30-39 pct.

Rapport

Figur 5-3: Fordeling af opstillede måltal for det underrepræsenterede køn, alle ressortområder

80%

60%

40%

20%

2013 (n=7)

2014 (n=4)

2015 (n=5)

2016 (n=5)

2013 (n=8)

2014 (n=9)

2015 (n=6)

2016 (n=7)

2013 (n=42)

2014 (n=41)

2015 (n=31)

2016 (n=48)

2013 (n=96)

2014 (n=82)

2015 (n=84)

2016 (n=78)

2013 (n=317)

2014 (n=312)

2015 (n=300)

2016 (n=209)

2013 (n=3)

2014 (n=4)

2015 (n=6)

2016 (n=120)

2013 (n=0)

2014 (n=0)

2015 (n=0)

2016 (n=6)

2013 (n=1)

2014 (n=0)

2015 (n=0)

2016 (n=1)

2013 (n=0)

2014 (n=0)

2015 (n=0)

2016 (n=0)

2013 (n=4)

2014 (n=4)

2015 (n=2)

2016 (n=3)

0-9

10-19

20-29

30-39

40-50

51-60

61-70

71-80

81-90

91-100

Note: 2013: n=478, 2014: n=456, 2015: n=434, 2016: n=477

Blandt institutioner under Undervisningsministeriets ressortområde observeres tilsvarende kon-

klusioner, som for ressortområderne samlet set. De opstillede måltal fordeler sig ligeledes på

tværs af alle intervaller, og der er institutioner og virksomheder, der opstiller måltal i yderkan-

terne, om end det drejer sig om et begrænset antal. Heri adskiller de sig fra de øvrige ressortom-

råder, hvor måltal primært er fokuseret omkring midten. Det fremgår af figur 5-4 og figur 5-5

nedenfor.

Figur 5-4: Fordeling af opstillede måltal for det underrepræsenterede køn, UVM

80%

60%

40%

20%

2013 (n=7)

2014 (n=4)

2015 (n=5)

2016 (n=5)

2013 (n=8)

2014 (n=8)

2015 (n=5)

2016 (n=7)

2013 (n=39)

2014 (n=38)

2015 (n=29)

2016 (n=43)

2013 (n=92)

2014 (n=77)

2015 (n=83)

2016 (n=76)

2013 (n=304)

2014 (n=297)

2015 (n=283)

2016 (n=198)

2013 (n=3)

2014 (n=4)

2015 (n=6)

2016 (n=115)

2013 (n=0)

2014 (n=0)

2015 (n=0)

2016 (n=6)

2013 (n=1)

2014 (n=0)

2015 (n=0)

2016 (n=1)

2013 (n=0)

2014 (n=0)

2015 (n=0)

2016 (n=0)

2013 (n=4)

2014 (n=4)

2015 (n=2)

2016 (n=3)

0-9

10-19

20-29

30-39

40-50

51-60

61-70

71-80

81-90

91-100

Note: 2013: n=458, 2014: n=432, 2015: n=413, 2016: n=454

For de øvrige ressortområder fremgår det også, at langt størstedelen af institutionerne/virksom-

hederne har opstillet et måltal, der ligger mellem 40 og 50 pct. i perioden 2013-2016. For 2016

ses endvidere en stigning i antallet af institutioner/virksomheder med måltal i intervallet 51-60

pct. Det skal bemærkes, at der er tale om en lille gruppe på 5 institutioner /virksomheder.

Rapport

Note: 2013: n=20, 2014: n=24, 2015: n=21, 2016: n=23

Figur 5-5: Fordeling af opstillede måltal for det underrepræsenterede køn, øvrige ressortområder

20%

40%

60%

80%

2013 (n=0)

2014 (n=0)

2015 (n=0)

2016 (n=0)

2013 (n=0)

2014 (n=1)

2015 (n=1)

2016 (n=0)

2013 (n=3)

2014 (n=3)

2015 (n=2)

2016 (n=5)

2013 (n=4)

2014 (n=5)

2015 (n=1)

2016 (n=2)

2013 (n=13)

2014 (n=15)

2015 (n=17)

2016 (n=11)

2013 (n=0)

2014 (n=0)

2015 (n=0)

2016 (n=5)

2013 (n=0)

2014 (n=0)

2015 (n=0)

2016 (n=0)

2013 (n=0)

2014 (n=0)

2015 (n=0)

2016 (n=0)

2013 (n=0)

2014 (n=0)

2015 (n=0)

2016 (n=0)

2013 (n=0)

2014 (n=0)

2015 (n=0)

2016 (n=0)

0-9

10-19

20-29

30-39

40-50

51-60

61-70

71-80

81-90

91-100

Rapport

UDVIKLINGEN I EFTERLEVELSE AF REGLER OM POLI-

TIKKER OM LIGELIG KØNSFORDELING I DE ØVRIGE LE-

DELSESNIVEAUER

Ifølge ligestillingslovens § 11 skal alle statslige institutioner og virksomheder med 50 ansatte

eller flere udarbejde en politik for at øge antallet af det underrepræsenterede køn i deres øvrige

ledelsesniveauer. Dette kapitel beskriver udviklingen i efterlevelse af reglerne om udarbejdelse af

politikker.

6.1

Analyse af udviklingen i efterlevelse af reglerne om politikker vedr. ligelig kønsforde-

ling

Ser vi på udviklingen i perioden 2014-2016, kan der ikke drages entydige konklusioner med hen-

syn til udviklingen i efterlevelse af reglerne om udarbejdelse af politikker. Figur 6-1 indeholder en

oversigt over, hvor stor en andel forpligtede institutioner/virksomheder, der har udarbejdet en

politik for det underrepræsenterede køn i perioden 2014-2016. År 2013 fremgår ikke af figuren,

da det for 2013 ikke er muligt at identificere, hvor mange institutioner/virksomheder der har

været forpligtet til at udarbejde politikker for det underrepræsenterede køn. Dette skyldes mang-

lende oplysning om virksomhedsstørrelse, dvs. om virksomheden har under 50 eller mindst 50

ansatte.

Som det fremgår af Figur 6-1, er der fra 2014 til 2015 en positiv udvikling i forhold til andelen af

de forpligtede institutioner/virksomheder, der har udarbejdet en politik for ligelig kønssammen-

sætning. Således er der ca. 3 pct. point flere institutioner/virksomheder, der har udarbejdet en

politik. Omvendt ser vi et fald på 7 pct. point fra 2015 til 2016. I 2015 er der ca. 61 pct. af de

forpligtede virksomheder, der har udarbejdet en politik for ligelig kønssammensætning. I 2016 er

den tilsvarende andel ca. 54 pct., hvilket svaret til et fald på omkring 7 pct. point.

Figur 6-1: Udvikling i efterlevelse af reglerne om politikker, alle områder, 2014-2016

80%

Har en politik

Har ikke en politik

57,8%

61,1%

54,2%

42,2%

45,8%

38,9%

60%

40%

20%

2014

2015

2016

Note: 2014: n=256, 2015: n=275, 2016: n=271

I 2013 har 276 ud af 1.101 institutioner/virksomheder angivet, at de har udarbejdet en politik for kønssammensætning i de øvrige

ledelsesniveauer. Heraf er 91 pct. enheder under Undervisningsministeriet, mens de resterende 9 pct. er fra de øvrige ressortområder.

I årsrapporten for 2013 vurderes det, at ca. 60-70 pct. af de 1101 indberettende institutioner/virksomheder har under 50 ansatte og

dermed ikke er forpligtede til at udarbejde en politik for kønssammensætningen.

I 2016 angiver 355 institutioner/virksomheder, at de har mindst 50 ansatte. Blandt disse har 84 angiver i friteksten, at de i forvejen

har en ligelig kønsfordeling i de øvrige ledelsesniveauer. Derved er 271 institutioner/virksomheder i 2016 forpligtet til at udarbejde

politikker. For lignende oplysninger vedr. 2014 og 2015 henvises til hovedrapporterne om måltal og politikker for de pågældende år.

Rapport

Opdeles de samlede resultater på Undervisningsministeriet og øvrige ressortområder, ses følgen-

de tendenser. Blandt Undervisningsministeriets institutioner har andelen, der har udarbejdet en

politik været svingende i perioden 2014-2016. Omvendt ser vi en stigning i andelen af forpligtede

institutioner/ virksomheder fra øvrige ressortområder, der har udarbejdet en politik.

Af Figur 6-2 fremgår det, at andelen af institutioner/virksomheder under Undervisningsministeri-

et, der har udarbejdet en politik for ligelig kønssammensætning, falder fra ca. 61 pct. i 2015 til

ca. 52 pct. i 2016. I 2016 er der tilnærmelsesvis lige mange institutioner/virksomheder, der har

udarbejdet en politik, og der ikke har udarbejdet en politik. Blandt de øvrige ressortområder har

andelen af institutioner/virksomheder, der har udarbejdet en politik, været stigende fra 2014 til

2016, hvor den største stigning har været fra 2015 til 2016. I denne periode er der således tale

om en stigning på ca. 7 pct.point.

Figur 6-2: Udvikling i efterlevelse af reglerne om

politikker, UVM, 2014-2016

Figur 6-3: Udvikling i efterlevelse af reglerne

om politikker, øvrige, 2014-2016

80%

60,5%

60%

61,0%

Har en politik

Har ikke en politik

80%

61,7%

Har en politik

Har ikke en politik

68,3%

51,7%

39,5%

39,0%

60%

48,3%

57,3%

42,7%

40%

38,3%

31,7%

20%

2014

2015

2016

2014

2015

2016

Note: 2014: n=218, 2015: n=228, 2016: n=230

Note: 2014: n=38, 2015: n=47, 2016: n=41

Rapport

VURDERING AF ORDNINGEN VEDR. REGLER OM LIGELIG

KØNSFORDELING OG PERSPEKTIVERING

I dette kapitel præsenteres de statslige institutioner og virksomheders vurderinger af og erfarin-

ger med de regler, der trådte i kraft i 2013. Indledningsvis beskrives resultater fra et mindre

spørgeskema, som er gennemført blandt de indberetningsforpligtede institutioner/virksomheder i

2016 (udsendt af Ligestillingsafdelingen i Udenrigsministeriet). Herefter sammenfattes de centra-

le pointer fra kvalitative interviews, der er gennemført med 5 statslige institutioner med henblik

på at belyse deres oplevelser og erfaringer med reglerne.

7.1

Statslige institutioner og virksomheders egne vurderinger af arbejdet med ordningen

Som et supplement til det elektroniske indberetningsskema i 2016 har de statslige institutioner

og virksomheder haft mulighed for at besvare et mindre spørgeskema. Formålet med spørge-

skemaet har været at afdække institutionerne/virksomhedernes overordnede erfaringer med og

oplevelser af de nye regler. Det var frivilligt at besvare spørgeskemaet. Ud af de 1.144 indberet-

tende institutioner/virksomheder har 737 svaret, hvilket giver en svarprocent på ca. 65 pct.

Institutionerne/virksomhederne er blevet bedt om at vurdere, hvorvidt reglerne om måltal og

politikker generelt har haft en positiv betydning for kønssammensætningen i institutionen/ virk-

somhedens øverste ledelse. Overordnet set angiver hovedparten af institutioner/virksomhederne,

at reglerne kun i begrænset omfang har haft en positiv betydning. Således svarer ca. 50 pct.

”slet

ikke”, mens 25 pct. svarer

”i

ringe grad”.

Der ses umiddelbart tre mulige forklaringer herpå.

For det første kan det indikere, at institutionerne/virksomhederne i forvejen har arbejdet

aktivt for at få en ligelig kønssammensætning i det øverste ledelsesorgan.

For det andet kunne det være et udtryk for, at disse institutioner/virksomheder i forvejen

har en ligelig kønssammensætning. I nedstående figur er andelen, der i forvejen har en

ligelig kønssammensætning, skraveret. Eksempelvis har 50 pct. svaret, at reglerne slet

ikke har haft positiv betydning for kønssammensætningen i bestyrelsen, jf. figur 7-1.

Blandt disse har 48 pct. allerede en ligelig kønssammensætning.

For det tredje kan det skyldes, at institutionerne/virksomhederne ikke anser det for væ-

rende centralt, da kompetencerne eksempelvis kan vægtes højere end køn.

Figur 7-1: Vurderer I generelt, at reglerne om måltal og politikker har haft en positiv betydning for køns-

sammensætningen i institutionens øverste ledelse?

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Slet ikke

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Vurdering

Ligelig kønssammensætning

Note: I figuren indgår 703 besvarelser.

Rapport

Ses der mere specifikt på institutionerne/virksomhedernes vurdering af reglen om at opstille mål-

tal, svarer en overvægt af disse (65 pct.), at forpligtigelsen

”i

ringe grad” eller

”slet

ikke” har

resulteret i, at de arbejder mere aktivt med at få en ligelig kønsfordeling i deres bestyrelse.

Blandt

dem der har angivet ”slet ikke”

har 42 pct. i forvejen en ligelig kønssammensætning. Det

fremgår af figur 7-2.

Figur 7-2: Har forpligtelsen til at opstille og afrapportere om måltal resulteret i, at institutionens ledelse

arbejder mere aktivt med at få en ligelig kønssammensætning i det øverste ledelsesorgan?

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Slet ikke

10%

20%

30%

40%

50%

Vurdering

Ligelig kønssammensætning

Note: I figuren indgår 737 besvarelser.

Ses der mere specifikt på, hvorvidt reglerne om, at der skal udarbejdes politikker, har resulteret

i, at ledelsen har arbejdet mere aktivt med at få flere kvinder ind i de øvrige ledelsesniveauer, er

der en overvægt af institutioner/virksomheder (61 pct.), som angiver

”i

ringe grad” eller

”slet

ikke”. Blandt dem,

der har angivet ”slet ikke”, har ca. 52 pct. en ligelig kønssammensætning i

det øverste ledelsesorgan. Ca. en tredjedel svarer

”i

nogen grad”, mens ca. syv pct. svarer

”i

meget høj” eller

”i

høj grad”, jf. figur 7-3.

Figur 7-3: Har forpligtelsen til at udarbejde politikker, hvis man har over 50 ansatte, resulteret i, at insti-

tutionens ledelse arbejder mere aktivt med at få flere kvinder ind i de øvrige ledelsesniveauer i virksom-

heden?

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Slet ikke

10%

20%

30%

40%

50%

Vurdering

Ligelig kønssammensætning

Note: I figuren indgår 243 besvarelser. Kun virksomheder med over 50 ansatte er medtaget.

Rapport

7.2

Præsentation og analyse af de kvalitative interviews med interessenter

For at kunne anskueliggøre og sandsynliggøre mulige påvirkninger af udviklingstender i køns-

sammensætningen i statslige institutioner og virksomheder har Rambøll gennemført 5 kvalitative

interviews med statslige institutioner. Disse er med til at belyse institutionerne/virksomhedernes

oplevelser og erfaringer med de nye regler. De generelle oplevelser og erfaringer på tværs af de

5 udvalgte institutioner peger overordnet set i samme retning.

For det første bliver det i interviewene understreget, at det fortsat er kompetencer frem for køn,

der er afgørende. Dette er i overensstemmelse med lovgivningen. Samtidig bliver dette svar nu-

anceret ved, at interessenterne fremhæver, hvis valget står mellem to lige kompetente ansat-

te/bestyrelsesmedlemmer, er der fokus på at udvælge det underrepræsenterede køn.

For det andet påpeges det, at ordningen

i sig selv

ikke har ført til en mere ligelig kønssammen-

sætning i bestyrelser og det øvre ledelsesniveau. Alle er enige om, at ordningen har været med

til at skabe opmærksomhed på ligelig kønssammensætning og øge bevidstheden om dette. Det

giver anledning til, i hvert fald mindst én gang om året, at se sig selv

’kritisk efter i sømmene’.

De fleste har i forvejen haft fokus på en ligelig kønssammensætning, og det kommer derfor ikke

som noget nyt for dem.

Det forhold, der påpeges som værende afgørende i forhold til en ligelig kønssammensætning på

institutionen, er, at der er en velvilje til at gøre en indsats på området blandt ledelsen. Der skal

være opbakning til at sætte fokus på kønssammensætning i form af eksempelvis prioritering af

initiativer, der kan fremme en ligelig kønssammensætning.

Indberetningen af måltal og politikker anses som en rutinepræget opgave, og det opleves derfor

ikke som en administrativ byrde. Til gengæld fremhæves det, at det kan være svært at se formå-

let med indberetningen. Der er ikke synlighed om, hvad indberetningen konkret kan bruges til i

relation til udviklingsarbejdet hen imod en mere ligelig kønssammensætning. Så koblingen mel-

lem dokumentation og en evt. ændret praksis er ikke tydelig.

Desuden pointeres, at fraværet af konsekvenser ved manglende målopfyldelse skaber endnu

større usikkerhed om, hvordan indberetningen kan bruges mere målrettet til at arbejde med lige-

lig kønssammensætning. Derudover sættes der spørgsmålstegn ved den passive tilgang, hvor

institutioner/virksomheder bliver bedt om at opstille et måltal, da dette ikke kan stå alene. Der er

derfor mere brug for en aktiv handling, hvis det skal have et liv på institutioner-

ne/virksomhederne.

Repræsentanter for de interviewede institutioner fremhæver to udfordringer i relation til indbe-

retningen:



Den ene udfordring relaterer sig til tidsperspektivet. Det er poster, som ikke skiftes ofte,

og derfor kan der godt gå noget tid, før det dels er muligt at påvirke kønssammensæt-

ning og dels at se en udvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig dette for øje, når man se

på udviklingen i kønssammensætningen fire år efter lovens ikrafttræden.

Derudover er der flere, der påpeger, at deres bestyrelse udpeges eksternt, hvilket gør, at

de ikke har en direkte indflydelse på kønssammensætningen. Deres opgave består derfor

i at indstille, hvem de skal pege på, men de har ingen direkte indflydelse på, hvem der

bliver valgt. Derfor peges der på, at det kan være svært at opstille realistiske måltal og

et realistisk tidspunkt for indfrielse af målene. I relation hertil nævnes det, at det kan

være svært at forklare/begrunde, hvorfor de opstillede mål ikke er indfriet.



Rapport

BILAG I: ELEKTRONISK INDBERETNINGSSKEMA

Rapport

BILAG II: SUPPLERENDE SPØRGESKEMA

Rapport

BILAG III: INTERVIEWGUIDE

Navn:

Institution:

Tidspunkt for interview:

Interviewer:

1. Navn og stilling

2. Arbejder institutionens ledelse aktivt med at fastholde og/eller fremme en ligelig

kønssammensætning i deres bestyrelse og øvrig ledelse?

Hvis ja

- hvordan arbejder I med området, herunder om der har været en positiv udvikling over

tid?

Hvis nej

- hvorfor ikke? Har I planer om det i fremtiden?

3. Vurderer du/I, at reglerne om måltal og politikker haft en positiv betydning for insti-

tutionens arbejde med at fastholde og/eller opnå en ligelig kønssammensætning i be-

styrelse og øvrig ledelse?

Hvis ja

- på hvilken måde?

Hvis nej

- hvorfor ikke? Har I allerede har en ligelig kønssammensætning

–

både i bestyrelsen

og øvrig ledelse?

3. Kan du fortælle lidt omkring jeres konkrete erfaringer med reglerne? Har det ek-

sempelvis været administrativt besværligt at udfylde? Eller har du/I andre bemærk-

ninger, vi skal tage med videre?

Rapport

Nedstående to figurer viser kønssammensætning angivet i 10-procentintervaller for hhv. Under-

visningsministeriet og øvrige ressortområder.

Note: 2012: n=61, 2013: n=62, 2014: n=69, 2015: n=68, 2016: n=71

Note: 2012: n=1.012, 2013: n=1.038, 2014: n=1.048, 2015: n=986, 2016: n=1.072

Figur IV-2: Kvindelig andel i bestyrelser, øvrige ressortområder, angivet i 10-procentintervaller

Figur IV-1: Kvindelig andel i bestyrelser, UVM, angivet i 10-procentintervaller

BILAG IV: KØNSSAMMENSÆTNING ANGIVET I 10-

PROCENTINTERVALLER

10%

20%

30%

40%

10%

20%

30%

40%

2012 (n=4)

2013 (n=4)

2014 (n=4)

2015 (n=7)

2016 (n=8)

2012 (n=6)

2013 (n=6)

2014 (n=6)

2015 (n=6)

2016 (n=4)

2012 (n=12)

2013 (n=12)

2014 (n=8)

2015 (n=6)

2016 (n=8)

2012 (n=14)

2013 (n=13)

2014 (n=17)

2015 (n=12)

2016 (n=15)

2012 (n=21)

2013 (n=23)

2014 (n=25)

2015 (n=28)

2016 (n=27)

2012 (n=4)

2013 (n=3)

2014 (n=4)

2015 (n=7)

2016 (n=8)

2012 (n=0)

2013 (n=1)

2014 (n=3)

2015 (n=1)

2016 (n=0)

2012 (n=0)

2013 (n=0)

2014 (n=1)

2015 (n=1)

2016 (n=1)

2012 (n=0)

2013 (n=0)

2014 (n=1)

2015 (n=0)

2016 (n=0)

2012 (n=0)

2013 (n=0)

2014 (n=0)

2015 (n=0)

2016 (n=0)

2012 (n=60)

2013 (n=66)

2014 (n=50)

2015 (n=47)

2016 (n=44)

2012 (n=86)

2013 (n=79)

2014 (n=76)

2015 (n=69)

2016 (n=73)

2012 (n=201)

2013 (n=185)

2014 (n=206)

2015 (n=201)

2016 (n=204)

2012 (n=81)

2013 (n=103)

2014 (n=97)

2015 (n=78)

2016 (n=90)

2012 (n=317)

2013 (n=335)

2014 (n=339)

2015 (n=311)

2016 (n=348)

2012 (n=166)

2013 (n=163)

2014 (n=174)

2015 (n=179)

2016 (n=200)

2012 (n=29)

2013 (n=29)

2014 (n=50)

2015 (n=24)

2016 (n=33)

2012 (n=53)

2013 (n=61)

2014 (n=39)

2015 (n=58)

2016 (n=64)

2012 (n=15)

2013 (n=11)

2014 (n=12)

2015 (n=14)

2016 (n=10)

2012 (n=4)

2013 (n=6)

2014 (n=5)

2015 (n=5)

2016 (n=6)

0-9

10-19

20-29

30-39

40-50

51-60

61-70

71-80

81-90

91-100

10-19

20-29

30-39

40-50

51-60

61-70

71-80

81-90

91-100