LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: L 115 - Forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for blufærdighedskrænkelse og digitale sexkrænkelser)

Ligestillingsudvalget 2017-18
LIU Alm.del Bilag 30
Offentligt

Lovforslag nr.

L 115

Folketinget 2017-18

Fremsat den 6. december 2017 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)

Forslag

til

Lov om ændring af straffeloven

(Skærpelse af straffen for blufærdighedskrænkelse og digitale sexkrænkelser)

§1

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 9. august

2017, foretages følgende ændringer:

§ 232

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Ved fastsættelse af straffen skal der lægges vægt

på den særlige krænkelse, der er forbundet med lovovertræ-

delsen.«

§ 264 d

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Foreligger der under hensyn til oplysningernes el-

ler videregivelsens karakter og omfang eller antallet af be-

rørte personer særligt skærpende omstændigheder, kan straf-

fen stige til fængsel indtil 2 år.«

§2

Loven træder i kraft den 1. marts 2018.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

AA010417

Justitsmin., j.nr. 2017-731-0019

LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: L 115 - Forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for blufærdighedskrænkelse og digitale sexkrænkelser)

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Skærpelse af bødestraffen for blufærdigheds-

krænkelse

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Lovforslagets udformning

2.2. Skærpelse af straffen for videregivelse af oplysnin-

ger om private forhold mv.

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Straffelovrådets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det

offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

2.1.1. Gældende ret

Blufærdighedskrænkelse i form af blotteri kan være en

stærkt krænkende oplevelse for den forurettede, navnlig hvis

der er tale om et barn.

Justitsministeriet finder, at det nuværende bødeniveau i sag-

er om blotteri er for lavt og dermed ikke i tilstrækkelig grad

afspejler den krænkelse af offeret, der finder sted. Efter Ju-

stitsministeriets opfattelse er der derfor behov for at skærpe

bødeniveauet for blotteri.

Lovforslaget har på den baggrund til formål at skærpe bøde-

straffen for blotteri. Det forudsættes i den forbindelse, at der

generelt sker en fordobling af bødeniveauet for blotteri i for-

hold til i dag, således at bødestraffen i højere grad afspejler

den krænkelse af offeret, der er forbundet med blotteri. For

at sikre sammenhæng på området forudsættes det endvidere,

at der også i de tilfælde, hvor gerningsmanden idømmes bø-

destraf for andre former for blufærdighedskrænkelse end

blotteri, generelt sker en fordobling af bødestraffen i forhold

til i dag.

Digitale sexkrænkelser i form af deling af billeder eller vi-

deoer med et seksuelt eller pornografisk indhold uden sam-

tykke fra den afbildede udgør en alvorlig krænkelse af pri-

vatlivets fred, som kan efterlade offeret med varige ar på

sjælen.

2.1.1.1.

Efter straffelovens § 232 straffes den, som ved uan-

stændigt forhold krænker blufærdigheden, med bøde eller

fængsel indtil 2 år eller, hvis forholdet er begået over for et

barn under 15 år, med bøde eller fængsel indtil 4 år.

Bestemmelsen fik sin nuværende ordlyd ved lov nr. 633 af

12. juni 2013, hvor straffelovens § 232 blev forenklet og

sprogligt moderniseret.

Udtrykket ”uanstændigt forhold” sigter mod handlinger,

som har relation til seksuelle forhold og er af en vis grov-

hed.

Bestemmelsen fungerer som en generalklausul, der kan brin-

ges i anvendelse på enhver seksuel handling af en vis grove-

re karakter, som ikke er omfattet af de øvrige bestemmelser

i straffelovens kapitel 24 om seksualforbrydelser, men som

dog af domstolene findes at burde kunne mødes med straf.

Ved lov nr. 633 af 12. juni 2013 blev den tidligere straffe-

ramme på bøde eller fængsel indtil 4 år opdelt i en normal-

strafferamme på bøde eller fængsel indtil 2 år og en skærpet

strafferamme, som omfatter forhold begået over for et barn

under 15 år, på bøde eller fængsel indtil 4 år. Med ændrin-

gen af strafferammen blev der ikke tilsigtet nogen ændring i

strafudmålingen.

Regeringen ser med stor alvor på den udvikling, der er set i

relation til denne kriminalitetstype. Regeringen præsentere-

de derfor i begyndelsen af 2017 udspillet ”Skærpet indsats

mod digitale sexkrænkelser”, der sætter ind med en bred vif-

te af initiativer i kampen mod digitale sexkrænkelser.

Lovforslaget har på den baggrund endvidere til formål at

skærpe straffen for overtrædelse af straffelovens § 264 d,

herunder for digitale sexkrænkelser, når overtrædelsen er

begået under særligt skærpende omstændigheder. Forslaget

indgår i det nævnte udspil mod digitale sexkrænkelser.

Denne del af lovforslaget bygger på Straffelovrådets be-

tænkning nr. 1563/2017 om freds- og ærekrænkelser (heref-

ter ”betænkningen”).

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Skærpelse af bødestraffen for blufærdighedskræn-

kelse

LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: L 115 - Forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for blufærdighedskrænkelse og digitale sexkrænkelser)

2.1.1.2.

De oftest forekommende former for blufærdigheds-

krænkelse er beføling og blotteri. Befølinger straffes typisk

med fængsel, mens blotteri som udgangspunkt straffes med

bødestraf i førstegangstilfælde, jf. nærmere nedenfor.

Rigsadvokaten har i foråret 2017 undersøgt strafniveauet i

sager om blotteri.

Rigsadvokatens gennemgang viste, at blufærdighedskræn-

kelse i form af blotteri i førstegangstilfælde som udgangs-

punkt straffes med en bøde, som normalt ligger i niveauet

2.000-3.000 kr. Hvis der foreligger skærpende omstændig-

heder, kan der fastsættes en højere bøde. Dette kan f.eks.

være tilfældet, hvis den forurettede er et barn, eller hvis der

er flere forurettede eller flere forhold til samtidig pådøm-

melse. Hvis gerningsmanden f.eks. tidligere er straffet for

blotteri, vil der ofte blive nedlagt påstand om frihedsstraf.

Rigsadvokaten har på baggrund af gennemgangen af strafni-

veauet udarbejdet retningslinjer for anklagemyndighedens

strafpåstand i sager om blotteri. Det fremgår af disse ret-

ningslinjer, at der i sager om blotteri i førstegangstilfælde

som udgangspunkt skal nedlægges påstand om en bøde på

2.000-3.000 kr., og hvis der foreligger skærpende omstæn-

digheder, f.eks. hvis den forurettede er et barn, skal der ned-

lægges påstand om en skærpet bøde på 3.000-4.000 kr.

2.1.2. Lovforslagets udformning

Blufærdighedskrænkelse i form af blotteri kan være en

stærkt krænkende oplevelse for den forurettede, navnlig hvis

denne er et barn.

Justitsministeriet finder, at det nuværende bødeniveau i sag-

er om blotteri er for lavt og dermed ikke i tilstrækkelig grad

afspejler den krænkelse af offeret, der finder sted. Efter Ju-

stitsministeriets opfattelse er der derfor behov for at skærpe

bødeniveauet for blotteri.

Det foreslås derfor, at der indsættes en ny bestemmelse i

straffelovens § 232, hvor det præciseres, at der ved fastsæt-

telse af straffen skal lægges vægt på den særlige krænkelse,

der er forbundet med lovovertrædelsen.

Med lovforslaget forudsættes det, at der generelt sker en for-

dobling af bødeniveauet for blotteri i forhold til i dag, såle-

des at bødestraffen i højere grad afspejler den krænkelse af

offeret, der er forbundet med overtrædelsen. Det betyder ek-

sempelvis, at udgangspunktet for strafudmålingen i et første-

gangstilfælde af blotteri, hvor der ikke foreligger skærpende

omstændigheder, vil være en bøde på omkring 5.000 kr. Det

betyder også, at udgangspunktet for strafudmålingen i et

førstegangstilfælde af blotteri, hvor der foreligger skærpen-

de omstændigheder – f.eks. hvor krænkelsen er sket over for

et barn – men hvor der ikke er grundlag for frihedsstraf, vil

være en bøde på omkring 7.500 kr.

Som nævnt under pkt. 2.1.1.2 ovenfor, straffes blotteri som

udgangspunkt med bøde i førstegangstilfælde. Der kan være

tilfælde, hvor andre former for blufærdighedskrænkelse end

blotteri også straffes med bødestraf. For at sikre sammen-

hæng på området forudsættes det, at der også i de tilfælde,

hvor gerningsmanden idømmes bødestraf for andre former

for blufærdighedskrænkelse end blotteri, generelt sker en

fordobling af bødestraffen i forhold til i dag.

Det bemærkes, at fastsættelse af straffen fortsat vil bero på

domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af

samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafni-

veau vil derfor kunne fraviges i op- og nedadgående retning,

hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller for-

mildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler

om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Der er med lovforslaget ikke tilsigtet nogen ændring i straf-

udmålingsniveauet ved anvendelse af frihedsstraf, eller i de

forhold, der i almindelighed anses som skærpende eller for-

mildende omstændigheder. Der er med lovforslaget endvi-

dere ikke tilsigtet nogen ændring i bestemmelsens anvendel-

sesområde.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 (forslaget til straffe-

lovens § 232, stk. 2), og bemærkningerne hertil.

2.2. Skærpelse af straffen for videregivelse af oplysnin-

ger om private forhold mv.

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1.

Straffelovens § 264 d kriminaliserer den, der uberet-

tiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en

andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågæl-

dende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges

unddraget offentligheden. Bestemmelsen finder også anven-

delse, hvor meddelelsen eller billedet vedrører en afdød per-

son.

Beskyttelsen efter 1. led angår ”private forhold”. Herunder

hører bl.a. interne familieforhold, seksualforbindelser, syg-

dom, stof- eller spiritusmisbrug, selvmord og selvmordsfor-

søg. Oplysninger om uddannelse, erhverv og arbejde vil der-

imod normalt ikke angå private forhold. Oplysninger om, at

en person har begået et strafbart forhold, falder antagelig

uden for beskyttelsen, hvorimod oplysninger om, at den på-

gældende har været offer for en forbrydelse, afhængig af det

strafbare forholds karakter, kan falde inden for beskyttelsen.

LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: L 115 - Forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for blufærdighedskrænkelse og digitale sexkrænkelser)

Beskyttelsen gælder i forhold til både rigtige og urigtige op-

lysninger om de pågældende private forhold.

Det er som udgangspunkt karakteren af meddelelsen eller

billedet, der er afgørende for, om offentliggørelse er beretti-

get, men stedet og omstændighederne omkring en fotografe-

ring kan også have betydning.

Beskyttelsen efter 2. led angår billeder af den pågældende

under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddra-

get offentligheden. Dette led skal efter forarbejderne og rets-

praksis fortolkes snævert og omfatter i almindelighed ikke

billeder af personer, der færdes nøgne på et frit tilgængeligt

sted (uanset om stedet er øde, og fotograferingen er sket på

lang afstand). Omfattet er derimod eksempelvis billeder af

ofre for ulykker.

Beskyttelsen angår identificerbare enkeltpersoner. Afdøde

beskyttes også uden nogen bestemt tidsgrænse, idet det be-

ror på en konkret afvejning, hvor langt beskyttelsen stræk-

kes i tidsmæssig henseende.

Beskyttelsen antages også at omfatte foreningers private for-

hold.

Bestemmelsen kriminaliserer videregivelse, hvilket omfatter

videregivelse i enhver form og både privat og offentlig vide-

regivelse. Den blotte forevisning af billeder er ikke omfattet,

medmindre forevisningen indebærer, at der videregives en

meddelelse vedrørende en andens private forhold.

Efter bestemmelsen skal videregivelsen være uberettiget.

Heri ligger, at ikke enhver handling, der er omfattet af ger-

ningsindholdet, vil være strafbar.

Der kan generelt gives samtykke til de handlinger, der er

omfattet af § 264 d, hvorefter handlingen ikke er uberettiget.

Det er som udgangspunkt den, der har rådigheden over det

pågældende forhold, der i givet fald kan give samtykke.

Overtrædelse af § 264 d er undergivet privat påtale eller be-

tinget offentlig påtale, jf. straffelovens § 275.

2.2.1.2.

”Digitale sexkrænkelser” eller ”hævnporno” er ikke

nærmere defineret i hverken straffeloven eller retspraksis.

Begreberne sigter imidlertid normalt til situationer, hvor der

sker deling eller offentliggørelse – ofte via internettet eller

mms – af nøgenbilleder, herunder billeder eller videoer med

et seksuelt/pornografisk indhold, uden samtykke fra den af-

bildede person.

Der kan være tale om billeder eller videoer, der er optaget af

den pågældende selv eller med dennes samtykke, men hvor

der ikke foreligger samtykke til videregivelse eller i hvert

fald ikke til videregivelse til den kreds, som det er sket. Der

kan imidlertid også være tale om billeder eller videoer, der

er optaget uden samtykke og eventuelt skjult. Endelig kan

der også være tale om billeder eller videoer, der er billedma-

nipuleret, så de er blevet pornografiske, men hvor det oprin-

delige billede eller den oprindelig video, som den afbildede

eller filmede person eventuelt har givet samtykke til videre-

givelse af, ikke var det, jf. i den forbindelse TfK 2013.627

Ø. Videregivelse af sådanne billeder eller videoer kan i nog-

le tilfælde udgøre et alvorligt brud på den intimsfære, der er

baggrund for, at den anden person er i besiddelse af billedet.

Videregivelse af nøgenbilleder, herunder billeder eller vi-

deoer med et seksuelt/pornografisk indhold, af identificerba-

re personer over 18 år uden samtykke udgør i almindelighed

en overtrædelse af straffelovens § 264 d om uberettiget vi-

deregivelse af meddelelser og billeder vedrørende en andens

private forhold. Der vil også efter omstændighederne være

tale om en overtrædelse af straffelovens § 232 om blufær-

dighedskrænkelse i forhold til den afbildede, jf. herved pkt.

6.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 141

om seksualforbrydelser fremsat den 6. februar 2013.

For så vidt angår pornografiske billeder og videoer af perso-

ner under 18 år, herunder fiktive pornografiske afbildninger,

der fremstår tilnærmelsesvis som billeder og videoer af per-

soner under 18 år, gælder, at videregivelse straffes efter

straffelovens § 235, stk. 1, om udbredelse af børnepornogra-

fi.

Der henvises i øvrigt til betænkningen side 97-103.

2.2.1.3.

Strafferammen i straffelovens § 264 d er bøde eller

fængsel indtil 6 måneder.

Straffen for overtrædelse af straffelovens § 264 d fastsættes

af domstolene på baggrund af en konkret vurdering af samt-

lige omstændigheder i den enkelte sag. Som følge af de for-

skelligartede forhold, der omfattes af bestemmelsen, varierer

de konkret udmålte straffe for overtrædelse af bestemmel-

sen.

Det fremgår af betænkningens side 103, at der i 2011 til

2015 blev afgjort 106 straffesager, hvor straffelovens § 264

d var hovedforholdet. Der blev i lidt under halvdelen af sag-

erne straffet med fængsel, heraf blev otte sager afgjort med

ubetinget fængsel.

Det bemærkes, at det fremgår af Rigsadvokatens Meddelelse

af 5. maj 2017 om digitale sexkrænkelser, at udgangspunktet

for strafpåstanden er fængsel, men at den konkrete strafpå-

stand skal afhænge af sagens nærmere omstændigheder. Det

fremgår endvidere, at der – når der er tale om, at et eller

LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: L 115 - Forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for blufærdighedskrænkelse og digitale sexkrænkelser)

nogle få nøgenbilleder deles f.eks. via internettet – skal tag-

es udgangspunkt i en strafpåstand på fængsel i 30-40 dage.

Er der tale om mange billeder, er karakteren af billederne

grovere, eller er videregivelsen sket i et større omfang, skal

der nedlægges påstand om en skærpet straf, ligesom der

undtagelsesvist kan nedlægges påstand om en lavere straf,

f.eks. hvis tiltalte er under 18 år, og der er tale om videregi-

velse af et enkelt billede, som ikke har en grov karakter, til

en eller få personer.

2.2.2. Straffelovrådets overvejelser

2.2.2.1.

Straffelovrådet har overvejet, om der er behov for

ændringer af gerningsindholdet i § 264 d med henblik på en

bedre beskyttelse imod digitale sexkrænkelser.

Det er imidlertid Straffelovrådets vurdering, at straffelovens

§§ 232 og 264 d på en hensigtsmæssig måde kriminaliserer

sådanne forhold, herunder både som en seksuel krænkelse

og en krænkelse af privatlivets fred. Rådet fandt endvidere

ikke behov for at indsætte en særskilt bestemmelse i straffe-

loven herom.

2.2.2.2.

Straffelovrådet har endvidere overvejet, om der er

behov for at forhøje strafmaksimum i straffelovens § 264 d

for at kunne udmåle passende straffe, hvor videregivelse af

oplysninger eller billeder vedrørende private forhold sker til

en stor kreds, eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende

omstændigheder.

Straffelovrådet finder således, at videregivelse af oplysnin-

ger om andres private forhold på internettet generelt kan in-

debære privatlivskrænkelser af en alvor, som ikke tidligere

er set. Oplysninger på internettet kan spredes meget vidt og

meget hurtigt og kan i praksis være vanskelige og i visse til-

fælde næsten umulige at få slettet igen. Der er dermed en

større risiko for store skadevirkninger og mere vedvarende

krænkelser, end der f.eks. er ved krænkelser gennem trykte

aviser, tidsskrifter, bøger, tv eller radio, og den samlede ef-

fekt af dette kan være foruroligende stor.

Straffelovrådet finder på denne baggrund, at der bør være

mulighed for i tilfælde af særligt skærpende omstændighe-

der af videregivelse af oplysninger om andres private for-

hold at idømme en højere straf end fængsel i 6 måneder. Rå-

det finder således, at straffen for særligt grove overtrædelser

af § 264 d bør kunne stige til fængsel i 2 år. Rådet lægger

herved bl.a. vægt på, at strafferammen for blufærdigheds-

krænkelse efter § 232 (af personer over 15 år) er bøde eller

fængsel indtil 2 år.

Straffelovrådet foreslår på denne baggrund en ny skærpet si-

destrafferamme for overtrædelser af § 264 d, når der under

hensyn til oplysningernes eller videregivelsens karakter og

omfang eller antallet af berørte personer er tale om særligt

skærpende omstændigheder. Den skærpede sidestrafferam-

me vil f.eks. kunne finde anvendelse på udbredelse i en stør-

re kreds via internettet, herunder på sociale medier.

2.2.2.3.

Straffelovrådets overvejelser om en skærpet side-

strafferamme har bl.a. baggrund i den seneste tids udvikling

i relation til digitale sexkrænkelser, herunder navnlig når

billederne eller videoerne videregives på internettet. Sådan-

ne krænkelser bør give anledning til overvejelser om straf-

skærpelse for på den måde at understrege alvoren af hand-

lingerne. Selv om der kan ligge mange forskellige motiver

bag en digital sexkrænkelse – lige fra videregivelse ud fra et

hævnmotiv til blot ubetænksomhed – vil det i alle tilfælde

kunne være særdeles ydmygende for de forurettede, ligesom

det i mange tilfælde vil have vidtrækkende psykologiske

konsekvenser for disse. Det er således også Straffelovrådets

hensigt, at den skærpede sidestrafferamme vil finde anven-

delse på mere alvorlige tilfælde af denne type kriminalitet,

herunder hvor gerningsmanden har videregivet billeder eller

videoer af særlig krænkende karakter, i et stort omfang, på

internettet eller af et stort antal forurettede.

Digitale sexkrænkelser er typisk også omfattet af § 232 om

blufærdighedskrænkelse, der har et strafmaksimum på 2 års

fængsel. Idet § 232 omfatter en bred vifte af krænkelser af

en vis grovere karakter, herunder visse berøringer af seksuel

karakter, er det imidlertid Straffelovrådets vurdering, at

straffen for digitale sexkrænkelser efter gældende retsprak-

sis som udgangspunkt må forventes at blive udmålt som en

frihedsstraf i den lavere ende af strafferammen i § 232.

Det er på baggrund af den meget betydelige krænkelse, som

digitale sexkrænkelser kan indebære, Straffelovrådets opfat-

telse, at det kan give anledning til tvivl om, hvorvidt de

straffe, der efter gældende praksis udmåles i sager om digi-

tale sexkrænkelser efter §§ 232 og 264 d, i de groveste til-

fælde i tilstrækkeligt omfang afspejler forbrydelsens grov-

hed, når de sammenlignes med strafniveauet for andre kræn-

kelser. Straffelovrådet er i øvrigt opmærksom på, at sager

om digitale sexkrænkelser er et anklagerfagligt fokusområde

i retspraksis i 2017, herunder at der er fokus på korrekt tilta-

lerejsning, og at Rigsadvokaten på den baggrund forventer,

at anklagemyndighedens strafpåstand og domstolenes straf-

fastsættelse vil afspejle forbrydelsens karakter og grovhed,

herunder at der både er tale om en krænkelse af seksuel ka-

rakter og om videregivelse af private billeder eller videoer.

For de fleste mennesker udgør nøgenbilleder, herunder bille-

der og videoer af den pågældende i seksuelle situationer, no-

get meget privat og intimt. Udbredelse af fotografisk materi-

ale i form af nøgenbilleder og lignende mod den afbildedes

vilje må således antages som udgangspunkt at blive opfattet

som særdeles indgribende og krænkende af den afbildede.

Det gælder særligt, hvis materialet er udbredt i en bred kreds

eksempelvis via internettet, hvor den krænkedes mulighed

LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: L 115 - Forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for blufærdighedskrænkelse og digitale sexkrænkelser)

for at fjerne materialet er stærkt begrænset, og hvor der der-

for er tale om en vedvarende krænkelse. Efter Straffelovrå-

dets opfattelse bør grove digitale sexkrænkelser således an-

ses som meget alvorlige privatlivskrænkelser, der omfattes

af den foreslåede § 264 d, stk. 2, og af § 232. Straffelovrådet

forudsætter således også, at der for sådanne grove krænkel-

ser vil være grundlag for at udmåle straffe, som ligger noget

højere end den straf, der må forventes at blive udmålt efter

de gældende bestemmelser i §§ 232 og 264 d. Hensigten

med rådets forslag er således, at der skal udmåles straffe på

et niveau, som afspejler forbrydelsens karakter og grovhed,

herunder at der både er tale om en krænkelse af seksuel ka-

rakter og af privatlivets fred, og som er egnede til at virke

afskrækkende på potentielle gerningsmænd.

Der henvises i øvrigt til betænkningens side 104-109.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Justitsministeriet er enig i Straffelovrådets overvejelser og

forslag om en skærpet sidestrafferamme i straffelovens §

264 d. Det foreslås på den baggrund at indsætte et stk. 2 i §

264 d med et strafmaksimum på fængsel indtil 2 år, som

skal omfatte overtrædelser af bestemmelsen begået under

særligt skærpende omstændigheder, herunder grovere sager

om digitale sexkrænkelser.

Dette indebærer bl.a., at sager, hvor gerningsmanden har vi-

deregivet nøgenbilleder eller -videoer, og dette materiale en-

ten har haft en særlig krænkende karakter, er udbredt i et

stort omfang, herunder på internettet, er udbredt i et stort an-

tal eller består af et stort antal forurettede, omfattes af den

foreslåede sidestrafferamme i stk. 2.

Derimod vil videregivelse af nogle få billeder i en mindre

kreds – uanset at videregivelsen sker via internettet – ikke

blive omfattet af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, og så-

danne tilfælde vil således fortsat skulle bedømmes efter den

gældende bestemmelse i § 264 d med et strafmaksimum på

fængsel indtil 6 måneder. Det gælder dog ikke, hvis der er

tale om et særligt krænkende billede, f.eks. fordi det er af

seksuel eller pornografisk karakter.

Der lægges i forlængelse heraf op til, at der sker en forhøjel-

se af straffen for de overtrædelser af § 264 d, der efter for-

slaget omfattes af den foreslåede stk. 2. Det forudsættes i

den forbindelse, at der skal ske en gennemgående forhøjelse

af straffen med en tredjedel i forhold til den straf, der i dag

ville blive fastsat af domstolene. På baggrund af den varia-

tion, som de forskelligartede sager om overtrædelse af straf-

felovens § 264 d, herunder digitale sexkrænkelser, har, er

det ikke muligt at angive et bestemt strafniveau. Som ek-

sempel kan dog nævnes, at der med forslaget lægges op til,

at en sag om en digital sexkrænkelse i form af udbredelse af

et eller få nøgenbilleder på internettet i en større kreds af

personer vil skulle straffes med mindst 60 dages fængsel.

Den konkrete fastsættelse af straffen vil fortsat bero på dom-

stolenes vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstæn-

digheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straf-

fens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Der er med lovforslaget ikke tilsigtet nogen ændring i an-

vendelsesområdet for straffelovens § 264 d.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 (forslaget til straffe-

lovens § 264 d, stk. 2), og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekven-

ser for regioner og kommuner af betydning.

Lovforslaget vurderes at have begrænsede økonomiske kon-

sekvenser for staten.

Det skønnes, at den del af lovforslaget, der vedrører straffe-

lovens § 264 d, medfører meromkostninger for det offentli-

ge på ca. 2 mio. kr. årligt. I regeringens forslag til finanslov

for 2018 er der afsat en pulje på 65 mio. kr. årligt til straf-

skærpelser, der bl.a. vil skulle anvendes til at dække udgif-

terne til gennemførelse af denne del af lovforslaget.

Det vurderes, at den del af lovforslaget, der vedrører fordob-

ling af bødestraffen for blotteri, ikke medfører merudgifter

eller merindtægter for det offentlige af betydning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-

gerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: L 115 - Forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for blufærdighedskrænkelse og digitale sexkrænkelser)

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag vedrørende skærpelse af straffen for

blufærdighedskrænkelse har i perioden fra den 2. oktober

2017 til den 30. oktober 2017 været sendt i høring hos føl-

gende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatrådet, Amnesty International, Børne- og Ungdoms-

psykiatrisk Selskab, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd,

Børns Vilkår, Copenhagen Business School, Juridisk Insti-

tut, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den

Danske Dommerforening, Det Etiske Råd, Det Kriminal-

præventive Råd, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-

styrelsen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Gadejuristen,

Hjælp Voldsofre, Institut for Menneskerettigheder, Joan-Sø-

strene, Justitia, KL, Københavns Universitet, Det Juridiske

Fakultet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsfor-

eningen KRIM, Landsorganisationen mod seksuelle over-

greb, Offerrådgivningerne i Danmark, Politiforbundet, Red

Barnet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet,

samtlige byretter, Seksualpolitisk Forum, Syddansk Univer-

sitet, Juridisk Institut, Sø- og Handelsretten , Vestre Lands-

ret, Østre Landsret, Aalborg Universitet, Juridisk Institut og

Aarhus Universitet, Juridisk Institut.

Straffelovrådets betænkning nr. 1563/2017 om freds- og

ærekrænkelser, som lovforslaget bygger på, har i perioden 1.

maj 2017 til 26. juni 2017 været sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer mv.:

Advokatrådet, Amnesty International, Børnerådet, Børnesa-

gens Fællesråd, Børns Vilkår, Danmarks Medie- og Journa-

listhøjskole, Danske Advokater, Dansk Anti-Stalking Fore-

ning, Danske Medier, Dansk Erhverv, Dansk Industri,

Dansk Journalistforbund, Dansk Kvindesamfund, Dansk

PEN, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Regioner, Da-

tatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Hel-

sinki-Komité for Menneskerettigheder, Det Kriminalpræ-

ventive Råd, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolssty-

relsen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Institut for

Menneskerettigheder, Joan-Søstrene, Justitia, KL, Kvinderå-

det, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisa-

tionen af Kvindekrisecentre (LOKK), Offerrådgivningerne i

Danmark, Politiforbundet, Red Barnet, Retspolitisk Fore-

ning, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Samtlige byretter, Seksu-

alpolitisk Forum, Trykkefrihedsselskabet, Vestre Landsret

og Østre Landsret.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Ingen af betydning

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis

ja, angiv omfang)

Lovforslaget skønnes at medføre merud-

gifter for det offentlige på i alt ca. 2 mio.

kr. årligt fra 2018 og frem.

Ingen

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Administrative konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Overimplementering af EU-retli-

ge minimumsforpligtelser (sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

NEJ

LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: L 115 - Forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for blufærdighedskrænkelse og digitale sexkrænkelser)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter straffelovens § 232 straffes den, som ved uanstændigt

forhold krænker blufærdigheden, med bøde eller fængsel

indtil 2 år eller, hvis forholdet er begået over for et barn

under 15 år, med bøde eller fængsel indtil 4 år.

Det foreslås med den nye bestemmelse i straffelovens § 232,

stk. 2,

præciseret, at der ved fastsættelse af straffen skal læg-

ges vægt på den særlige krænkelse, der er forbundet med

lovovertrædelsen.

Det forudsættes, at der med den foreslåede ændring generelt

sker en fordobling af bødeniveauet for blotteri i forhold til i

dag, således at bødestraffen i højere grad afspejler den kræn-

kelse af offeret, der er forbundet med overtrædelsen. Det be-

tyder, at udgangspunktet for strafudmålingen i et første-

gangstilfælde af blotteri, hvor der ikke foreligger skærpende

omstændigheder, vil være en bøde på omkring 5.000 kr., og

at udgangspunktet for strafudmålingen i et førstegangstilfæl-

de af blotteri, hvor der foreligger skærpende omstændighe-

der – f.eks. hvor krænkelsen er sket over for et barn – men

hvor der ikke er grundlag for frihedsstraf, vil være en bøde

på omkring 7.500 kr.

Det forudsættes samtidig, at der også i de tilfælde, hvor ger-

ningsmanden idømmes bødestraf for andre former for blu-

færdighedskrænkelse end blotteri, sker en fordobling af bø-

destraffen i forhold til i dag.

Det bemærkes, at fastsættelse af straffen fortsat vil bero på

domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af

samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafni-

veau vil derfor kunne fraviges i op- og nedadgående retning,

hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller for-

mildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler

om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Der er med lovforslaget ikke tilsigtet nogen ændring i straf-

udmålingsniveauet ved anvendelse af frihedsstraf eller i de

forhold, der i almindelighed anses som skærpende eller for-

mildende omstændigheder. Der er med lovforslaget endvi-

dere ikke tilsigtet nogen ændring i bestemmelsens anvendel-

sesområde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 2

Efter straffelovens § 264 d straffes den, der uberettiget vide-

regiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens pri-

vate forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under

omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget of-

fentligheden, med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Be-

stemmelsen finder også anvendelse, hvor meddelelsen eller

billedet vedrører en afdød person.

Forslaget til § 264 d,

stk. 2,

indebærer en skærpet sidestraf-

feramme, hvorefter det bliver muligt at straffe overtrædelser

af § 264 d med fængsel i indtil 2 år, når der under hensyn til

oplysningernes eller videregivelsens karakter og omfang el-

ler antallet af berørte personer foreligger særligt skærpende

omstændigheder.

Uberettiget udbredelse af oplysninger om en andens private

forhold til en større kreds på internettet vil ikke nødvendig-

vis i sig selv betyde, at et sådant forhold skal henføres under

den foreslåede sidestrafferamme i stk. 2. I almindelighed vil

en sådan henførelse afhænge af karakteren af de oplysninger

eller billeder, som videregives. Henførelse til det foreslåede

stk. 2 vil f.eks. kunne ske, hvis forholdet vedrører oplysnin-

ger om eller billeder af seksuel karakter, eller hvis videregi-

velsen er sket med økonomisk vinding for øje eller med sær-

ligt skademotiv eller lignende. Det kan dog ikke udelukkes,

at videregivelse af oplysninger, der ikke har en sådan karak-

ter, alene på grund af en meget omfattende udbredelse ek-

sempelvis på internettet vil kunne være så krænkende, at der

alene af den grund foreligger sådanne særligt skærpende

omstændigheder, at forholdet bør henføres under den fore-

slåede skærpede sidestrafferamme i stk. 2.

Forslaget vil ofte være relevant i forhold til digitale sex-

krænkelser, herunder i forhold til grovere tilfælde af denne

type kriminalitet, navnlig hvor gerningsmanden har videre-

givet et eller flere billeder eller videoer af særlig krænkende

karakter, hvor det er udbredt i et stort omfang, herunder på

internettet, hvor der er udbredt et stort antal billeder eller vi-

deoer, eller hvor sagen vedrører et stort antal forurettede.

Der vil f.eks. være tale om billeder eller videoer af særlig

krænkende karakter, der skal henføres til det foreslåede stk.

2, hvis det har pornografisk karakter, herunder hvis der fore-

går en seksuel aktivitet, uanset om en eller flere personer er

afbildet. Omvendt vil billeder af en person, der poserer nø-

gen, fortsat i almindelighed skulle henføres til § 264, stk. 1.

Forslaget til stk. 2 vil endvidere i almindelighed omfatte til-

fælde, hvor et enkelt nøgenbillede gøres offentligt tilgænge-

lig på internettet. Gøres billedet ikke offentligt tilgængeligt

på internettet, men er delingen målrettet den afbildedes nær-

meste eller daglige omgangskreds, herunder kolleger, skole-

eller uddannelseskammerater eller familie, vil denne målret-

tede deling i sig selv kunne føre til, at der foreligger særligt

LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: L 115 - Forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for blufærdighedskrænkelse og digitale sexkrænkelser)

skærpende omstændigheder. Omvendt vil deling af billedet i

en mere snæver kreds skulle henføres til § 264 d, stk. 1.

Der vil også kunne tænkes tilfælde, hvor oplysningerne ikke

har seksuel karakter, men vedrører andre forhold af privat

karakter, f.eks. sygdom, politiske og økonomiske forhold,

herunder insolvens, hvis uberettigede videregivelse – even-

tuelt med økonomisk vinding for øje eller andet skademotiv

– vil kunne have betydelige skadevirkninger for den foruret-

tede. Også i sådanne tilfælde vil der kunne foreligge sådan

særligt skærpende omstændigheder, at straffastsættelsen bør

ske efter den skærpede strafferamme i forslaget til § 264 d,

stk. 2.

Det er med forslaget forudsat, at der skal ske en forhøjelse

af straffen med en tredjedel i forhold til den straf for over-

trædelse af straffelovens § 264 d, der ellers ville blive fastsat

af domstolene. Dette indebærer eksempelvis, at en sag om

en digital sexkrænkelse i form af udbredelse af et eller få

nøgenbilleder på internettet i en større kreds af personer vil

skulle straffes med mindst 60 dages fængsel.

Forslaget vil også gælde, selv om sager om digitale sex-

krænkelser i forvejen kan straffes med indtil 2 års fængsel,

jf. straffelovens § 232.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-

krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-

heder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens

fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Den skærpede strafferamme forudsættes anvendt ved særligt

grove overtrædelser af straffelovens § 264 d, uanset om den

konkret forskyldte straf fastsættes til mindre end fængsel i 6

måneder. Ændringen er dog kun tilsigtet at skulle finde an-

vendelse på visse overtrædelser, der også i dag ville føre til

udmåling af en fængselsstraf.

Ved efterforskning af forhold, der kan henføres til den fore-

slåede § 264 d, stk. 2, vil der – når betingelserne i øvrigt er

opfyldt – kunne anvendes de straffeprocessuelle tvangsind-

greb, som kræver et strafmaksimum på mindst 1 år og 6 må-

neders fængsel, eksempelvis varetægtsfængsling efter rets-

plejelovens § 762, stk. 1, medmindre lovovertrædelsen kan

ventes at ville medføre straf af bøde eller fængsel i højst 30

dage, jf. retsplejelovens § 762, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2018.

Loven finder anvendelse på forhold, der er begået efter lo-

vens ikrafttræden, jf. straffelovens § 3, stk. 1.

Til § 3

Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyl-

dighed og fastslår, at loven ikke gælder for Færøerne og

Grønland.

Færøerne har pr. 1. marts 2010 overtaget lovgivningskom-

petencen på det strafferetlige område. For Grønland gælder

en særlig kriminallov. Der er derfor ikke foreslået hjemmel

til at sætte lovforslaget i kraft for Færøerne og Grønland.

LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: L 115 - Forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for blufærdighedskrænkelse og digitale sexkrænkelser)

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 9. august

2017, foretages følgende ændringer:

§ 232.

…

§ 232

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Ved fastsættelse af straffen skal der lægges vægt på

den særlige krænkelse, der er forbundet med lovovertrædel-

sen.«

§ 264 d.

…

§ 264 d

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Foreligger der under hensyn til oplysningernes eller

videregivelsens karakter og omfang eller antallet af berørte

personer særligt skærpende omstændigheder, kan straffen

stige til fængsel indtil 2 år.«

§2

Loven træder i kraft den 1. marts 2018.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.