Ligestillingsudvalget 2017-18
LIU Alm.del Bilag 2
Offentligt
Bagsiden af historien om den velintegrerede thailænder
Af leder af Pro Vest, Vibeke Nielsen, Sjællandsgade 98 B st.tv., 7000 Fredericia
Og formand for Pro Vest og fhv. formand for Retsudvalget, Karina Lorentzen, Sindalvej 4, 6000 Kolding
Historien om thailændere i Danmark er en succeshistorie - i hvert fald på overfladen. Modsat så mange
andre grupper af indvandrerkvinder, klarer de thailandske kvinder sig tilsyneladende bedre end mændene: I
2014 var således 63,9% af kvinderne i arbejde, mens det kun gjaldt lidt over halvdelen af mændene. Men
under alle omstændigheder er det specielt i forhold til andre nationaliteter, at kvinderne som gruppe udgør
85 procent af de herboende thailændere.
Kratter man lidt i glansbilledet af den tilsyneladende gode integration, er der også en anden og mørk side af
historien, som vi i Pro Vest møder.
Pro Vest - det er os, der banker på dørene til et stigende antal bordeller
–
og også et stigende antal
thaibordeller - i Syddanmark. Det er os, der tager ud i en verden af usle, små, huse med blinkende, røde
”ope
-skilte”,
vold, gæld, e so hed og fattige kvi der, der sælger sig selv for at overleve,
med et tilbud om
hjælp. Her er der masser af thailændere, og det er vores indtryk, at de bliver flere og flere.
De thailandske sexklinikker fungerer ofte som samlingssted for herboende thailændere, så der kommer
også mange som ikke er i prostitution, men fælles for dem og sexarbejderne er, at de har store personlige
problemer. Vejen ind i prostitution er derfor kort og nærliggende. Det stigende antal thaimassageklinikker,
vidner i hvert fald om det. Så vi har en klar formodning om, at den høje erhvervsfrekvens kan hænge
sammen med, at en del af de kvinder, som indgår i statistikken, er kvinder, der er registrerede som
selvstændige indenfor thaimassage og prostitution.
Det at vi i offentligheden
ikke hører o ”proble er” ed thailæ dere betyder
ikke, at der ikke er
problemer
–
og man kan ikke tage det for givet at
”no news”
er det samme som uproblematisk integration.
Vores erfaring fra 14 års opsøgende arbejde blandt udenlandske sexarbejdere er derimod, at der er behov
for et helt særligt kombineret tilbud om hjælp til thailandske sexarbejdere og øvrige herboende thailandske
kvinder.
Ægteskab er adgangsbilletten
Der er mange årsager til, at vi finder thailænderne i sexmiljøet. Nogle er menneskehandlede, nogle er her
illegalt og håber at de kan forbedre deres livssituation eller tjene til at forsørge børn og familien hjemme i
Thailand. Andre igen har eller har fået ophold her gennem et ægteskab, hvad enten det er indgået af
kærlighed eller ulovligt og proforma.
En almindelig vej ind i Danmark er nemlig via et ægteskab med en dansk mand. Proformaægteskaber er
ikke ualmindelige og indgås ofte med det formål at leve af sexarbejde. Det er ordninger med kontante
modydelser, som kvinderne må finde økonomi til. Tit med en betydelig gæld til følge, da de ofte også har
betalt kontakter i Thailand for at hjælpe dem med at komme til Danmark.
For nylig mødte vi Pi
, so betalte e
å edlig ”afgift” på 4.000 kro er til si da ske ” a d” for at lade
ægteskabet fortsætte efter et samlivsbrud. Det giver sig selv, at når hun oven i det skal lægge halvdelen af
indtægterne til bordelejeren, ja så er der ikke meget til overs, så hun kan forbedre sin livssituation eller
hjælpe familien i Thailand.
1
 LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 2: Henvendelse af 12/9-17 fra Pro Vest om projekt for thailandske sexarbejdere
Desværre ender mange dansk-thailandske ægteskaber ulykkeligt. Skilsmisseraten er så høj som 65%, og
som fraskilte står kvinderne ofte uden de store muligheder. Mange er komme hertil på et tidspunkt, hvor
der ikke var krav om sprogundervisning og tilknytning til arbejdsmarkedet. Kvinderne har gået alene
derhjemme og taler og forstår dårligt dansk. Som følge heraf kender de sjældent deres rettigheder eller
basale ting som NemID og E-boks. Sexarbejde er derfor en nærliggende løsning, når man som de
thailandske kvinder, har en kulturel baggrund, hvor de er vant til at skulle klare sig selv.
Kvindernes manglende kendskab til det danske system, resulterer ofte i, de ikke får betalt skat og moms af
deres små indtægter fra prostitution. I stedet står de tilbage med en tårnhøj skattegæld, en lukket
virksomhed og dermed heller ingen indtægt.
Tanken om at bede det offentlige om hjælp er ikke bare fjern, den er nærmest ikke-eksisterende.
Et betændt miljø med særlige udfordringer
Det thailandske sexmiljø er i særklasse betændt. Kvinderne lever ofte i en subkultur med spil, misbrug,
ludomani, lån til ågerrenter og hvor mafialignende metoder tages i brug, når gælden skal inddrives. At
kvinderne
sa tidig ”lever på e ste ” øko o isk gør aturligvis ku o dt værre.
Det er tale om en yderst
sundhedsskadelig situation, som ikke alene påvirker kvindernes trivsel, men også deres børns. Til forskel fra
andre migrantsexarbejdere har mange af de thailandske kvinder børn fra danske ægteskaber.
Lad os med to eksempler vise, hvad det er vi ser i vores arbejde:
I et tilfælde mødte vi en thailandsk kvinde - som med drømmen om at åben sit eget sted - havde lånt
150.000 kroner på det private marked. Gælden steg hurtigt til 800.000 kroner, og både kvinden og hendes
mand blev truet af rockerlignende typer til at låne penge af familien og banken. På et tidspunkt var kvinden
så bange, at hun rejste ud af landet. Uden Pro Vests hjælp til at anmelde, er det ikke sikkert, at kvinden var
blevet hjulpet, eller at det store kriminelle netværk med flere ofre for åger og trusler, var blevet optrævlet.
En anden gang stødte vi tilfældigt på en kvinde, der havde hørt om Pro Vest fra andre thailændere, og
derfor turde betro sig til os. Hun kendte hverken sine rettigheder eller mulighederne for hjælp, men vi fik
henvist hende til et krisecenter, så hun kunne forlade sin voldelige mand. Havde vi ikke været på
opsøgende arbejde på lige netop hendes klinik, havde hun sikkert stadig været overladt til tæv fra sin
voldelige mand.
Behov for et særligt tilbud
Alle disse problemstillinger
–
den høje grad af marginalisering, dårlig integration, børn der mistrives, et dybt
kriminelt miljø og manglende tillid til myndighederne peger, efter vores opfattelse på, at der er behov for
en særlig indsats rettet mod de thailændere, som er faldet ud af samfundet og har ramt bunden.
Vi har så mange gode eksempler på, at med den rette støtte, formår kvinderne at vende deres situation.
Meget ofte skal der så lidt til, fordi kvinderne som udgangspunkt er stærke kvinder, der har truffet en
beslutning om, at forlade alt det de kender, for at skabe en anden tilværelse ikke bare for dem selv, men
også familien i Thailand.
Pro Vest har desværre ikke i dag de nødvendige ressourcer til at kunne yde kvinderne den hjælp, som de
har brug for, da vi er pålagt at koncentrere vores indsats om potentielle ofre for menneskehandel.
2
 LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 2: Henvendelse af 12/9-17 fra Pro Vest om projekt for thailandske sexarbejdere
Kvinderne kontakter os dog stadig med deres problemer, og vi forsøger så godt vi kan at henvise dem til
andre steder, men vi må ofte konstatere, at de ikke når videre.
Vi har tidligere modtaget midler til et tre-årigt repatrieringsprojekt, hvor de kvinder, der ønskede det, fik
den nødvendige støtte til at vende tilbage til Thailand. Vi støttede både i processen med ansøgningen og
også efter de var kommet hjem. Ordningen var en stor succes. Mange fik viden om muligheden for at
repatriere, andre valgte at tage skridtet og nok så vigtigt fik andre igen grundigt overvejet deres situation
og endte med at være mere integrationsparate.
Pro Vest har således oparbejdet en stor viden om de thailandske sexarbejdere og det thailandske miljø i
Danmark. Og ikke mindst vidner de mange henvendelser vi får fra thailændere om, at de har den fornødne
tillid til at vi kan hjælpe. På den baggrund har vi i flere omgange afsøgt mulighederne for gennem private
fonde og Socialstyrelsens pulje at lave et tilbud til dem. Indtil videre uden held.
Vi håber derfor, at Folketinget dette efterår vil prioritere at afsætte 1,5 millioner sådan at Pro Vest med
vores ben i såvel det thailandske sexmiljø, som med adgang til herboende thailændere kan få mulighed for
at etablere et to-årigt pilotprojekt. Projektet skal tilbyde de herboende thailandske kvinderne
danskundervisning, kendskab til nødvendige redskaber for at begå sig i det danske samfund, støtte til
personlige problemer og etablering af kontakt til offentlige myndigheder med henblik på at komme i
arbejde og få en indtægt, sådan at de ikke er afhængige af at optage lån på obskure vilkår. Vi ved at mange
af kvinderne
–
specielt de som er kommet lidt op i årene - mistrives i Danmark og gerne med hjælp vil
vende tilbage til Thailand. Vi ser derfor også fortsat et behov for at kunne støtte med repatriering.
3