Udenrigsministeriet
Folketingets Ligestillingsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018 - 25893
LIGE
25. september 2018
Med satspuljeaftalen for 2017 blev der bl.a. afsat 7,1 mio. kr. til en
rettighedskampagne, som løber til og med 2020. Kampagnens
overordnede formål er at fremme ligestilling og mindske negativ social
kontrol i etniske minoritetsmiljøer.
Den 26. september vil jeg sammen med udlændinge- og
integrationsministeren officielt lancere kampagnen, der består af en debat-
og oplysningsindsats, som skal give viden om rettigheder og ligestilling til
mænd og kvinder, unge, nyankommne og herboende fra etniske
minoritetsmiljøer.
Interesserede kommuner, sprogskoler, boligsociale tilbud mv. kan booke
et gratis undervisningsforløb. Tilbuddet består af et basismodul og 4 mere
målrettede moduler. I undervisningen adresseres bl.a. temaer om, hvordan
kvinder og mænd er ligestillet i det offentlige rum, på arbejdsmarkedet,
økonomisk, rettigheder i ægteskabet, børneopdragelse i Danmark, unges
ret til at træffe egne beslutninger og negativ social kontrol samt også svære
emner som myten om mødommen, vold og genopdragelsesrejser mv.
Der er til at undervise etableret et korps af undervisere, der har erfaring
med målgruppen, samt undervisere der kan agere rollemodeller for
målgruppen. I undervisningen indgår en række film, som både fortæller
om rettigheder og viser dilemmaer og eksempler. Derudover får
kursisterne et kursushæfte med fakta om ligestilling og rettigheder med
hjem. Hæftet kan bruges som opslagsværk og findes på 6 forskellige sprog.
Materialet kan findes på hjemmesiden:
http://ret-til-ligestilling.dk
Venlig hilsen
Eva Kjer Hansen