Ligestillingsudvalget 2017-18
LIU Alm.del Bilag 123
Offentligt
1933845_0001.png
Dansk Stalking Center
Udvikling og forankring af en professionel indsats over for stalkingudsatte i hele Danmark i
perioden 2019-2022.
Behov
Hvert år udsættes over 100.000 personer for stalking – 2/3 kvinder og 1/3 mænd. Hertil
kommer ca 60.000 hjemmeboende børn, der indirekte bliver udsat. Stalking karakteriseres
som et systematisk mønster af uønsket kontakt og henvendelser uden for hjemmets fire
vægge – ofte efter en brudt relation – og forekommer i alle samfundslag. Stalking kan have
voldsomme psykiske konsekvenser i form af angst, posttraumatisk stress og egentlig
sygdomsudvikling. Stalking kan også bane vejen for sammenbrud af familielivet, arbejdslivet
og fritidslivet og dermed ramme evnen til at fungere som selvforsørgende borger.
Ubehandlet, har stalkingens effekter store samfundsmæssige omkostninger i relation til
sygdom, mistet arbejdsressourcer og tabt arbejdsfortjeneste. Der er således behov for at
sikre en specificeret, effektiv og forebyggende indsats mod stalking - og konsekvenser heraf.
Indsats
Dansk Stalking Center har siden 2015 med støtte fra staten – Justitsministeriet,
Ligestillingsministeriet, Offerfonden og Puljen til Frivilligt Socialt Arbejde (PUF) – samt OAK
Foundation opbygget en professionel organisation, der har høstet værdifulde erfaringer fra
både den fagprofessionelle behandling og den lokale visitation og hjælp til stalkingudsatte
Fagprofessionel behandling
Denne indsats, der pt. gennemføres i København og Aarhus, er under stadig udvikling og
omfatter central førstegangsrådgivning udført af frivillige rådgivere samt egentlige
rådgivnings- og behandlingstilbud i form af psyko-social rådgivning, psykologbehandling
samt social og juridisk rådgivning.
Visitation
Et lokalt samarbejdsprojekt med Esbjerg Lokalpoliti, Esbjerg Kommune har vist, at nøglen til
at styrke den forebyggende indsats og hjælp til stalkingudsatte – er etablering af en
tværsektoriel samarbejdsmodel, faglig kvalificering af relevante medarbejdere, samt
politiets opkaldscentral som typisk har den første kontakt og en kommunal modtageenhed -
der påtager sig ansvaret for den videre visitering. (Se evt. bilag 1)
Effekt
I perioden 2015 og frem til juni 2018 har centret haft 3000 telefoniske rådgivninger, hvoraf
507 personer er henvist til specialiseret psykologbehandling samt social og juridisk
rådgivning.
Indgangs- og udgangstests viser, at behandlingen har en klar effekt. Ved indgangen til
behandling har 75 % af de udsatte symptomer på stærkt forøget angst og depression. Efter
afsluttet behandling ses en betydelig reduktion på 30 % af niveauet for angst og depression
og en tydelig forbedring af den funktionsnedsættelse på centrale livsområder (familie,
arbejde, socialt liv), som typisk er en følge af stalkingen. (Se evt. bilag 1). Resultaterne viser,
at 21 % har fået det så godt, at de ikke længere har behandlingskrævende funktions-
nedsættelse i forhold til arbejdslivet. Det betyder, at behandlingen også hjælper de udsatte
Vestergade 12, 1. & 2. Sal 1456 København K – Ryesgade 29, 4.sal 8000 Aarhus C
Tlf: 60567374 Mail: [email protected] Web: danskstalkingcenter.dk
LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Henvendelse af 3/9-18 fra Dansk Stalking Center om deres foretræde for udvalget den 5/9-18 og om at stalking er et alvorligt problem
1933845_0002.png
til at kunne fastholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet, ved at eliminere de mentale og
psykologiske konsekvenser.
Arbejdet med at behandle 40 stalkere har vist sig at have 100 % effekt, idet samtlige har
indstillet deres stalking efter endt behandling. Centret følger flere stalkere efter afsluttet
behandling. Der arbejdes på at få behandlingens langtidseffekt evalueret.
Enhedsprisen pr. behandling er kr. 21.750. Det betyder, at man for en bevilling på 1 million
kroner kan hjælpe godt 45 personer berørt af stalking til at kunne fungere igen.
Finansiering af fagprofessionel behandlings- og videnscenter
Finansiering af behandlings- og videnscentret vil sikre behandling til flere personer berørt
af stalking, og sikre kontinuerlig metodeudvikling og evidensbaseret effektmåling, samt
forskning, vidensudvikling og oplysning om stalking. Prisen for finansiering vil være:
Behandlingscenter inkl. dokumentationsressourcer pr. år:
6.3 mio
Videnscenter, inkl. udviklings-, videns-, og oplysningsenhed pr. år:
1.7 mio
Finansiering af etablering af landsdækkende visitations- og samarbejdsmodel
Finansiering og etablering af visitations- og samarbejdsmodel i én politikreds og mindst 2 –
3 af kredsens største kommuner, vil omfatte faglig kvalificering (undervisning) til mindst
275 fagpersoner, og stalkingudsatte vil få hurtig og effektiv hjælp. Modellen vil have et stort
forebyggende potentiale overfor personlige og samfundsmæssige omkostninger. Prisen vil
være:
Pr. politikreds og tilhørende kommuner:
1.35 mio
For etablering i tre kredse på et år:
2.7 mio
(Se i budget i bilag 2)
Samlede udgifter
Personer Pr. enhed I alt pr. år
2019 3 politikredse
2.7 mio
Finansiering delvis - DSC delvis fondsdækket 250
5.7 mio
8.4 mio
2020 3 politikredse
2.7 mio
Finansiering delvis - DSC delvis fondsdækket 310
6.9 mio
9.6 mio
2021 3 politikredse
2.7 mio
Finansiering DSC – fuld dækning
370
8.0 mio
10.7 mio
2022 3 politikredse
2.7 mio
Finansiering DSC - fuld dækning
370
8.0 mio
10.7 mio
I alt
Total
1300
39,4 mio 39,4 mio
Afslutning
Fra og med 2022 vil stalkingudsatte i hele landet møde:
fagpersoner der kan håndtere stalkingsager som sagsbehandlere, lærere, politi o.l.
en imødekommende politicentral, der kan håndtere stalkingproblemet og visitere
den udsatte videre til kommunen
en kommunal enhed, der yder vejledning om tilbud i distriktspsykiatrien,
jobformidlingen m.v.
Dansk Stalking Center i København og Aarhus, der tilbyder evidensbaseret
professionel behandling til stalkingudsatte – og stalkere
en generelt højere bevidsthed i samfundet om stalkingproblemets omfang og alvor
Vestergade 12, 1. & 2. Sal 1456 København K – Ryesgade 29, 4.sal 8000 Aarhus C
Tlf: 60567374 Mail: [email protected] Web: danskstalkingcenter.dk