Ligestillingsudvalget 2017-18
LIU Alm.del Bilag 122
Offentligt
1933562_0001.png
UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til be-
skæftigelse mv
1
.
(Styrket fokus på forbuddet mod seksuel chikane samt forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager om seksuel
chikane)
§1
I lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv., jf. lovbekendtgørel-
se nr. 645 af 8. juni 2011, som ændret ved § 13 i lov nr. 553 af 18. juni 2012 og senest ved lov nr.
217 af 5. marts 2013, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 4
indsættes som
stk. 2:
”Stk.
2.
Lige arbejdsvilkår, jf. stk. 1, omfatter også forbud mod sexchikane, jf. § 1, stk. 4 og
6.”
2.
I
§ 14
indsættes som
stk. 2:
”Stk.
2.
Ved fastsættelsen af godtgørelsen kan det tillægges vægt, at krænkelsen har indebåret en
overtrædelse af § 4, jf. § 1, stk. 4 og 6, om forbud mod sexchikane.”
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 2.
§ 1, nr. 2, finder anvendelse på godtgørelse i sager om overtrædelse af ligebehandlingslovens
forbud mod sexchikane, hvor overtrædelsen har fundet sted efter denne lovs ikrafttræden.
§3
Loven finder ikke anvendelse for Færøerne og Grønland.
1
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af
foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige
har født, eller som ammer (tiende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende 1992,
nr. L 348, side 1, Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og
ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning), EU-Tidende 2006, nr.
L 204, side 23, og Rådets direktiv 2010/18/EU af 8. marts 2010 om den rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er
indgået af UNICE, CEEP og EFS, EU-Tidende 2010, nr. L 68, side 13.
1
LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Udkast til forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven (Styrket fokus på forbuddet mod seksuel chikane samt forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane), som den 31/8-18 er sendt i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
1933562_0002.png
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Indledning
Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Styrket fokus på forbuddet mod seksuel chikane
2.1.1.
Gældende ret
2.1.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser
2.1.3.
Lovforslagets udformning
2.2. Forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane
2.2.1.
Gældende ret
2.2.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser
2.2.3.
Lovforslagets udformning
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Administrative konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer mv.
Sammenfattende skema
1. Indledning
I efteråret 2017 satte #MeToo-bevægelsen et globalt fokus på problemet med seksuel chikane ikke
kun i underholdnings- og mediebrancherne, men også på almindelige arbejdspladser og generelt i
samfundet.
Som et svar på dette fornyede fokus har regeringen i sin Perspektiv- og Handlingsplan for Ligestil-
ling 2018 af 27. februar 2018 blandt flere initiativer, der skal medvirke til at bekæmpe seksuel chi-
kane på arbejdspladsen, tilkendegivet, at man vil hæve godtgørelsesniveauet i sager om seksuel
chikane efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebe-
handlingsloven). Dette lovforslag udmønter initiativet i Perspektiv- og Handlingsplanen.
Regeringen har derudover besluttet, at det vil være hensigtsmæssigt at tydeliggøre det forbud mod
seksuel chikane, som allerede findes i ligebehandlingsloven. Derfor indeholder lovforslaget også en
præcisering af sammenhængen mellem forbuddet mod seksuel chikane og arbejdsgivers pligt at
give lige arbejdsvilkår til mænd og kvinder.
Ligebehandlingslovens definition på seksuel chikane gennemfører definitionen i artikel 2, stk. 1,
litra d, i det omarbejdede ligebehandlingsdirektiv
2
. I den danske oversættelse af direktivet er den
engelske term ”sexual harassment” oversat til ”sexchikane”. I nærværende lovforslag anvendes i
lovbemærkningerne
i stedet termen ”seksuel chikane”, idet det dog understreges, at der alene er tale
om en sproglig opdatering af termen ”sexchikane”, som ikke indebærer indholdsmæssige ændringer
i ligebehandlingslovens definition på sexchikane.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1.
Styrket fokus på forbuddet mod seksuel chikane
2
Direktiv 2006/54/EF.
2
LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Udkast til forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven (Styrket fokus på forbuddet mod seksuel chikane samt forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane), som den 31/8-18 er sendt i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
1933562_0003.png
2.1.1. Gældende ret
Efter ligebehandlingslovens § 1, stk. 4, betragtes sexchikane som forskelsbehandling pga. køn og er
derfor forbudt. En persons afvisning af eller indvilligelse i en sådan adfærd må ikke anvendes som
begrundelse for en beslutning, der vedrører den pågældende.
Efter ligebehandlingslovens § 1, stk. 6, foreligger der sexchikane, når der udvises enhver form for
uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den
virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigen-
de, ydmygende eller ubehageligt klima.
Efter ligebehandlingslovens § 4 skal enhver arbejdsgiver, der beskæftiger mænd og kvinder, be-
handle dem lige for så vidt angår arbejdsvilkår.
Der er delt bevisbyrde i sager om seksuel chikane. Det følger således af ligebehandlingslovens § 16
a, at hvis en person, der anser sig for krænket, jf. ligebehandlingslovens §§ 2-5, § 9 og § 15, stk. 1,
påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller
indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er
blevet krænket.
Der føres generelt ikke mange sager om seksuel chikane efter ligebehandlingsloven. En analyse af
retspraksis i sager om seksuel chikane på arbejdspladsen foretaget af Aalborg Universitet i oktober
2017
3
har ved en gennemgang af data fra perioden 1988-2016 fundet frem til knap 100 afgørelser på
tværs af de civilretlige domstole, Tvistighedsnævnet, Ligebehandlingsnævnet og faglig voldgift.
Af forarbejderne til lov nr. 1385 af 21. december 2005 om ændring af ligebehandlingsloven (Defini-
tioner af forskelsbehandling, chikane og seksuel chikane, ophævelse af lofter for godtgørelse m.v.)
fremgår det, at
”det
indfortolkes i lovens §§ 2-4, at den beskytter mod sexchikane, idet en arbejds-
giver bl.a. ikke må forskelsbehandle en lønmodtager for så vidt angår arbejdsvilkår. Arbejdsvilkår
fortolkes i den sammenhæng således, at bestemmelsen også indebærer en pligt for arbejdsgiveren til
at stille et chikanefrit miljø til rådighed, og arbejdsgiveren er forpligtet til i rimeligt omfang at sikre
sine ansatte mod chikane.”
Det gælder ikke blot krænkelser begået af arbejdsgiveren selv, men også krænkelser begået af andre
ansatte.
Nedenfor er nævnt en række eksempler fra retspraksis.
I en dom fra Sø- og Handelsretten fra 1992
4
fandt retten, at en hovmester havde udøvet seksuel chi-
kane over for en stewardesse i strid med ligebehandlingslovens § 4. Hovmesterens arbejdsgiver, et
rederi, hæftede for godtgørelsen, idet skibsføreren, som var rederiets repræsentant på skibet, var
bekendt med forholdet og havde en omfattende pligt til at beskytte sit personale, som han ikke hav-
de overholdt.
I en dom fra Østre Landsret fra 2006
5
fandt retten, at en arbejdsgiver havde udsat en landbrugselev
for uønsket seksuel adfærd, verbalt og fysisk, og derved havde overtrådt ligebehandlingslovens § 4.
Vestre Landsret har i en sag fra 2015
6
afgjort, at en virksomhedsejer (og arbejdsgiver) var ansvarlig
for en mandlig ansats krænkende handlinger overfor en elev, og at et krav om godtgørelse efter li-
Seksuel chikane på arbejdspladsen
Faglige, politiske og retlige spor, af Anette Borchorst & Lise Rolandsen Agustín,
Aalborg Universitetsforslag.
4
U 1993.331S.
5
Østre Landsrets dom af 3. februar 2006, B-400-05.
3
3
LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Udkast til forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven (Styrket fokus på forbuddet mod seksuel chikane samt forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane), som den 31/8-18 er sendt i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
1933562_0004.png
gebehandlingsloven derfor kunne rettes mod virksomhedsejeren/arbejdsgiveren. Sagen vedrørte
berøringer under en massageøvelse, hvor eleven deltog som model og var afklædt under øvelsen.
Landsretten fandt, at eleven havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formo-
de, at der var udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, jf. ligebehandlingslovens § 16 a. Da
virksomhedsejeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet
krænket, var sagsøger berettiget til en godtgørelse for ulovlig forskelsbehandling på grund af køn,
jf. ligebehandlingslovens § 14, jf. § 4, jf. § 1, stk. 4 og 6.
Kravet om godtgørelse kunne rettes mod virksomhedsejeren som arbejdsgiver for den mandlige
ansatte, der var ansat som leder og uddannelsesansvarlig for eleven, som efter sin uddannelsesaftale
skulle lade behandlinger udføre på egen krop. Landsretten anså ikke den mandlige ansattes handlin-
ger for sådanne abnorme handlinger, som virksomhedsejeren ikke kunne påregne. Den mandlige
ansatte havde derfor ved sine handlinger pådraget virksomhedsejeren ansvar som arbejdsgiver.
Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom.
Praksis om omgangstonen
Der findes flere eksempler på sager, hvor domstolene har lagt vægt på, at der generelt var et vist
”frisprog” eller en uformel omgangsform
på arbejdspladsen, og derfor ikke har fundet, at den udvi-
ste adfærd udgjorde seksuel chikane i strid med ligebehandlingsloven.
I en sag fra Østre Landsret
7
, hvor det var ubestridt, at en inspektør var fremkommet med adskillige
verbale ytringer om seksuelle emner over for en kvindelig ansat, lagde retten til grund, at den kvin-
delige ansatte i den sidste periode af ansættelsesforholdet havde følt disse seksuelle ytringer særde-
les generende og belastende, men lagde samtidig vægt på, at hun ikke tydeligt havde sagt fra over
for inspektøren. Under disse omstændigheder og efter oplysningerne om omgangstonen på arbejds-
pladsen fandtes det ikke godtgjort, at inspektøren burde have indset, at hans adfærd krænkede hen-
de. Landsretten fandt derfor ikke, at ligebehandlingsloven var tilsidesat eller, at den kvindelige an-
satte var krænket på anden retsstridig måde.
I en anden sag om omgangstone, ligeledes fra Øster Landsret
8
, fandt retten ikke, at der var sket en
overtrædelse af ligebehandlingslovens § 4, idet retten lagde vægt på, at brød formet som en penis og
vittigheder med seksuelt indhold ikke havde været af en karakter, at de af den pågældende kvindeli-
ge medarbejder i situationen var blevet eller havde kunnet blive opfattet som seksuel chikane.
Derudover findes der en række sager om seksuel chikane af elever i uddannelsesstillinger. I en sag
fra Tvistighedsnævnet
9
om seksuel chikane af en elev, fandt nævnet, at der alene var grundlag for at
fastslå, at arbejdsgiveren i et par tilfælde har anvendt udtrykket "suttetøs" om eleven, men dette
forhold alene fandtes ikke at kunne karakteriseres som en krænkelse omfattet af ligebehandlingslo-
ven. Eleven var derfor ikke berettiget til at ophæve uddannelsesaftalen.
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Vestre Landsrets dom af 28. januar 2015, B-2116-13.
Østre Landsrets dom af 20. december 2002, B-2524-01.
8
Østre Landsrets dom af 2. december 2003, B-3540-02.
9
Tvistighedsnævnets kendelse af 21. november 2006 (sag 14.2006).
7
6
4
LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Udkast til forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven (Styrket fokus på forbuddet mod seksuel chikane samt forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane), som den 31/8-18 er sendt i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
1933562_0005.png
Regeringen ser med alvor på overtrædelser af forbuddet mod seksuel chikane, og ønsker med æn-
dringen af § 4 samtidig at præcisere, at en ”afslappet” eller ”fri” omgangsform på en arbejdsplads
ikke betyder, at man som medarbejder skal finde sig i en krænkende adfærd, som ville blive anset
for uacceptabel, hvis omgangstonen havde været mere professionel eller restriktiv.
Der er et behov for at tydeliggøre det eksisterende forbud mod seksuel chikane i ligebehandlingslo-
ven ved at styrke koblingen mellem forbuddet mod seksuel chikane i § 1, stk. 4 og 6, og arbejdsgi-
vers pligt efter § 4 til at give mænd og kvinder lige arbejdsvilkår.
I retspraksis er der flere eksempler på, at det, som af nogle medarbejdere er oplevet som en kræn-
kende og/eller seksuelt ladet atmosfære på arbejdspladsen, af andre beskrives som ”sjov og fis”, en
”god og familiær” tone eller ”en fri tone”.
10
I et svar til Retsudvalget i 2010
11
om retspraksis i sager om seksuel chikane tilkendegav den davæ-
rende justitsminister på baggrund af en udtalelse fra Beskæftigelsesministeriet således blandt andet:
”I retspraksis er det ved vurderingen
af, om der foreligger en overtrædelse af ligebehandlingslovens
forbud mod seksuel chikane, lagt vægt på bl.a. krænkelsens grovhed, passivitet fra den krænkede,
chikanørens gode tro, tonen og omgangstonen på arbejdspladsen mv.”
Der er derfor et behov for at sikre, at der ikke ved vurderingen af, om der har fundet seksuel chika-
ne sted i strid med ligebehandlingsloven, lægges vægt på, at der på den pågældende arbejdsplads
generelt er et ”frisprog”, som er seksuelt ladet.
Omgangsformen på en arbejdsplads kan godt være
uformel uden at være seksuelt ladet, og det vil i en arbejdsmæssig sammenhæng ikke være relevant
eller hensigtsmæssigt at udtrykke sig eller opføre sig på en måde, der er seksuelt ladet.
Det bør derfor ikke i vurderingen af, om der har fundet seksuel chikane sted i strid med ligebehand-
lingsloven, tillægges vægt, at der på arbejdspladsen var en særlig fri eller uformel omgangsform.
Omgangstonen på en arbejdsplads er ikke den enkelte medarbejders valg, og den bør derfor ikke
indgå i vurderingen af, om ligebehandlingslovens forbud mod seksuel chikane er overtrådt.
2.1.3. Lovforslagets udformning
Det foreslås på den baggrund at indsætte et stk. 2 i ligebehandlingslovens § 4, hvor det fastslås, at
lige arbejdsvilkår efter stk.1 også omfatter et forbud mod sexchikane, jf. § 1, stk. 4 og 6.
Den foreslåede ændring vil betyde en kodificering af retspraksis, så det fremover direkte fremgår af
ligebehandlingslovens § 4, at retten til lige arbejdsvilkår omfatter forbuddet mod seksuel chikane
som defineret i § 1, stk. 4 og 6.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1 og bemærkningerne hertil.
2.2.
Forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane
2.2.1. Gældende ret
I dansk ret er det et grundlæggende erstatningsretligt princip, at der alene kan ydes erstatning for
skade, hvormed der er lidt et økonomisk tab. Herudover er der i visse tilfælde fastsat regler om
10
11
Tvistighedsnævnets kendelser af 2. juli 2014 (sag 28.2013) og 19. juni 2012 (sag 45.2011).
REU alm del spørgsmål 773, 2009-10.
5
LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Udkast til forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven (Styrket fokus på forbuddet mod seksuel chikane samt forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane), som den 31/8-18 er sendt i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
1933562_0006.png
godtgørelse for ikke-økonomisk skade. En ikke-økonomisk skade er karakteriseret ved, at vurderin-
gen af skaden beror på mere subjektivt prægede kriterier som lidelse, tort, ubehag mv., hvor der
ikke uden videre kan opstilles en objektiv økonomisk målestok for skadens omfang og tabets stør-
relse.
Godtgørelsernes størrelse kan ikke sammenlignes med de beløb, der fastsættes som erstatning for
økonomiske tab, idet disse erstatninger fastsættes på grundlag af dokumenterede opgørelser af det
økonomiske tab, som hændelsen har medført for den skadelidte. Ofte udbetales der både en erstat-
ning for et økonomisk tab, eksempelvis tabt arbejdsfortjeneste eller erhvervsevnetab, og en godtgø-
relse til ofre for forbrydelser.
Godtgørelsesreglerne omfatter bl.a. erstatningsansvarslovens § 3 (godtgørelse for svie og smerte), §
4 (godtgørelse for varigt mén), § 26 (godtgørelse for tort), § 26 a (godtgørelse til efterladte), op-
havsretslovens § 83, ligebehandlingslovens §§ 14-16, retsplejelovens § 639 (ulovlig arrest) og rets-
plejelovens §§ 1018 a - 1018 d (uberettiget strafferetlig forfølgning).
Efter ligebehandlingslovens § 14 kan personer, hvis rettigheder er krænkede ved overtrædelse af §§
2-5, tilkendes en godtgørelse.
Bestemmelsen gennemfører artikel 18 i det omarbejdede ligebehandlingsdirektiv
12
, hvorefter med-
lemsstaterne i deres nationale retsorden skal indføre de nødvendige bestemmelser for at sikre en reel
og effektiv erstatning eller godtgørelse efter medlemsstatens afgørelse for tab og skader, der er på-
ført en person som følge af forskelsbehandling på grundlag af køn, således at det har en præventiv
virkning og står i et rimeligt forhold til det tab, den pågældende har lidt.
Der må ikke nationalt fastsættes et på forhånd fastsat maksimum, medmindre arbejdsgiveren kan
bevise, at den eneste skade, som en ansøger til et job har lidt som følge af forskelsbehandling i di-
rektivets betydning er, at den pågældendes ansøgning ikke er blevet behandlet.
En analyse af retspraksis i sager om seksuel chikane på arbejdspladsen foretaget af Aalborg Univer-
sitet i oktober 2017
13
fandt, at gennemsnittet for godtgørelser i 39 civilretlige sager fra perioden
1989-2015 var på 23.700 kr., hvilket også var det niveau hovedparten af godtgørelserne lå på i be-
gyndelsen af 1990’erne. Gennemsnittet for godtgørelser i seks sager i Tvistighedsnævnet
i perioden
1997-2014 var 23.300 kr. Ligestillingsnævnets ene afgjorte sag gav en godtgørelse på 10.000 kr.
Det samlede billede på tværs af civilretter og nævn er altså, at der over en periode på 33 år stort set
ikke har været nogen stigning i godtgørelsernes niveau. Når man tager prisudviklingen i betragt-
ning, er der tværtimod tale om et fald. Hvis godtgørelserne var fulgt med prisudviklingen, så skulle
niveauet i dag ligge på ca. 40.000 kr. ved uændret købekraft.
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Hensigten med ændringen af ligebehandlingslovens § 14 er at forhøje godtgørelsesniveauerne i sa-
ger om seksuel chikane som udgangspunkt med ca. 1/3 i forhold til det nuværende gennemsnitlige
niveau.
Derfor foreslås det, at der i bestemmelsen gives mulighed for at hæve godtgørelsesniveauet med
henvisning til, at der er sket overtrædelse af ligebehandlingslovens forbud mod seksuel chikane.
Direktiv 2006/54/EF.
Seksuel chikane på arbejdspladsen
Faglige, politiske og retlige spor, af Anette Borchorst & Lise Rolandsen
Agustín, Aalborg Universitetsforslag.
13
12
6
LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Udkast til forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven (Styrket fokus på forbuddet mod seksuel chikane samt forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane), som den 31/8-18 er sendt i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
1933562_0007.png
Forhøjelsen af godtgørelsesniveauet er udtryk for et stærkt politisk ønske om at signalere, at seksuel
chikane er en særlig indgribende form for chikane.
Udover at udmønte regeringens initiativ i Perspektiv- og Handlingsplanen for Ligestilling ligger
forslaget i forlængelse af justitsministerens retfærdighedsudspil, hvorved tortgodtgørelsesniveauer-
ne i alle sager om seksuelle overgreb blev forhøjet med ca. 1/3, og niveauet for tortgodtgørelse i
sager om fuldbyrdet voldtægt blev forhøjet med yderligere 1/3. Lovændringen
14
indebar således, at
f.eks. tortgodtgørelsen for forsøg på voldtægt blev hævet med 1/3 fra et niveau på ca. 30.000-40.000
kr.
Derudover ønsker Beskæftigelsesministeriet at gøre det klart, at domstolene ved udmålingen af
godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 14 i sager om seksuel chikane fremover bør tage hensyn
til lønudviklingen. Dette har til formål at sikre, at godtgørelsesniveauerne ikke stagnerer på 2018-
niveau.
2.2.3. Lovforslagets udformning
Det foreslås på den baggrund at indsætte et stk. 2 i § 14, hvorefter det ved fastsættelsen af godtgø-
relsen kan tillægges vægt, at krænkelsen har indebåret en overtrædelse af § 4, jf. § 1, stk. 4 og 6, om
forbud mod sexchikane.
Tilføjelsen i det nye stk. 2, hvorefter det ved fastsættelsen af godtgørelser kan tillægges vægt, at
krænkelsen har indebåret en overtrædelse af § 4, jf. § 1, stk. 4 og 6, om forbud mod sexchikane,
indebærer, at domstolene ved vurderingen af godtgørelsen i sager om overtrædelse af ligebehand-
lingslovens § 4 kan lægge vægt på, at seksuel chikane er en skærpende omstændighed.
Det foreslås således at godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane forhøjes med 1/3 i forhold
til det nuværende gennemsnitlige godtgørelsesniveau på ca. 25.000 kr.
Domstole og nævn kan ved fremtidige udmålinger af godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 14 i
sager om seksuel chikane altid inddrage den almindelige pris- og lønudvikling i deres beregnin-
ger/overvejelser.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2 og bemærkningerne hertil.
3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige
af betydning.
4. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ikke nogen implementeringskonsekvenser for det offentlige.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
14
Lov nr. 140 af 28. februar 2018.
7
LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Udkast til forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven (Styrket fokus på forbuddet mod seksuel chikane samt forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane), som den 31/8-18 er sendt i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet
af betydning.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Ligebehandlingsloven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli
2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvin-
der i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning).
Af direktivets artikel 18 fremgår, at medlemsstaterne i deres nationale retsorden skal indføre de
nødvendige bestemmelser for at sikre en reel og effektiv erstatning eller godtgørelse efter medlems-
statens afgørelse for tab og skader, der er påført en person som følge af forskelsbehandling på
grundlag af køn, således at det har en præventiv virkning og står i et rimeligt forhold til det tab, den
pågældende har lidt. En sådan erstatning eller godtgørelse kan ikke begrænses til et på forhånd fast-
sat maksimum, medmindre arbejdsgiveren kan bevise, at den eneste skade, som en ansøger til et job
har lidt som følge af forskelsbehandling i dette direktivs betydning er, at den pågældendes ansøg-
ning ikke er blevet behandlet.
De foreslåede ændringer til § 14 om forhøjelse af niveauet for godtgørelse i sager om seksuel chi-
kane har ikke betydning for Danmarks EU-retlige forpligtelser i henhold til direktiv 2006/54/EF.
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 31. august 2018 til den 21. september 2018 været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Advokatrådet, Adoption og Samfund, Akademikernes Centralorganisation (AC), Ankestyrelsen,
Arbejdsløshedskassen ASE, Arbejdsmarkedets TillægsPension (ATP), Business Danmark, Central-
organisationernes Fællesudvalg (CFU), Danske A-kasser, Datatilsynet, Det Faglige Hus, Dansk
Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Artistforbund, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), Dansk Jour-
nalistforbund (DJ), Dansk Kvindesamfund, Dansk Skuespillerforbund, Dansk Socialrådgiverfor-
ening, Danske Advokater, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, Finanssektorens Ar-
bejdsgiverforening (FA), Frie Funktionærer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd
(FTF), Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), Håndværksrådet, Ingeniørforenin-
gen (IDA), Institut for Menneskerettigheder (IMR), Kommunale Tjenestemænd og Overenskomst-
ansatte (KTO), KL, Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Kvin-
8
LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Udkast til forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven (Styrket fokus på forbuddet mod seksuel chikane samt forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane), som den 31/8-18 er sendt i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
1933562_0009.png
derådet, KVINFO, Landsforeningen Spædbarnsdød, Landsorganisationen i Danmark (LO), Leder-
ne, Producentforeningen og Sundhedskartellet.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser /
mindreudgifter (hvis ja, angiv om-
fang)
Staten: Ingen
Kommunerne: Ingen
Regionerne: Ingen
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Negative konsekvenser /
merudgifter (hvis ja, angiv omfang)
Staten: Ingen
Kommunerne: Ingen
Regionerne: Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen.
Ingen.
Ingen.
Forholdet til EU-retten
Ligebehandlingsloven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for
og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv
(omarbejdning).
Af direktivets artikel 18 fremgår, at medlemsstaterne i deres nationale retsorden
skal indføre de nødvendige bestemmelser for at sikre en reel og effektiv erstatning
eller godtgørelse efter medlemsstatens afgørelse for tab og skader, der er påført en
person som følge af forskelsbehandling på grundlag af køn, således at det har en
præventiv virkning og står i et rimeligt forhold til det tab, den pågældende har lidt.
En sådan erstatning eller godtgørelse kan ikke begrænses til et på forhånd fastsat
maksimum, medmindre arbejdsgiveren kan bevise, at den eneste skade, som en
ansøger til et job har lidt som følge af forskelsbehandling i dette direktivs betyd-
ning er, at den pågældendes ansøgning ikke er blevet behandlet.
De foreslåede ændringer til § 14 om forhøjelse af niveauet for godtgørelse i sager
om seksuel chikane har ikke betydning for Danmarks EU-retlige forpligtelser i
henhold til direktiv 2006/54/EF.
JA
NEJ
X
Er i strid med de fem princip-
per for implementering af
erhvervsrettet EU-regulering
/Går videre end minimumskrav
i EU-regulering (sæt X)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
9
LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Udkast til forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven (Styrket fokus på forbuddet mod seksuel chikane samt forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane), som den 31/8-18 er sendt i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
1933562_0010.png
Til § 1
Til nr. 1.
Det følger af ligebehandlingsloven § 4, at enhver arbejdsgiver, der beskæftiger mænd og kvinder,
skal behandle dem lige for så vidt angår arbejdsvilkår. Dette gælder også ved afskedigelse.
Reglerne om ligebehandling for så vidt angår arbejdsvilkår i § 4 udspringer af ligebehandlingsdirek-
tivets artikel 5, som nu findes i det omarbejdede kønsligestillingsdirektiv artikel 14, stk.1, litra c
15
.
§ 4 i ligebehandlingsloven gælder som udgangspunkt arbejdsvilkår af enhver art. Ved arbejdsvilkår
forstås det samlede sæt af forhold, medarbejderne på en arbejdsplads er underlagt, og kan bestå af
en lang række delelementer såsom fx arbejdstid, lønvilkår og personalegoder. Arbejdsgiveren kan
som et led i ledelsesretten ensidigt fastsætte vilkårene for arbejdet, dog med respekt for de overens-
komstmæssige eller individuelt aftalte arbejdsvilkår. Ligeledes er det en generel pligt efter lovens §
4, at arbejdsgiveren udøver ledelsesretten på en kønsneutral måde.
Forbuddet mod seksuel chikane i ligebehandlingslovens § 1, stk. 4, indfortolkes i retspraksis i lo-
vens § 4. Efter retspraksis anses en arbejdsgiver således at være forpligtet til i rimeligt omfang at
sikre sine ansatte mod seksuel chikane. Det gælder ikke blot krænkelser begået af arbejdsgiveren
selv, men efter omstændighederne også krænkelser begået af andre ansatte. Ligebehandlingslovens
§ 4, anses i praksis for overtrådt, når en ansat udsættes for seksuelle krænkelser i arbejdssituationen,
således som seksuel chikane er defineret i lovens § 1, stk. 6. Det fremgår heraf, at der foreligger
sexchikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med sek-
suelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at
skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.
Definitionen af sexchikane i stk. 6 er udviklet via henstillinger mv., jf. Ministerrådets resolution af
29. maj 1990 om beskyttelse af kvinder og mænds værdighed på arbejdspladsen samt EU-
Kommissionens henstilling 92/131/EØF af 27. november 1991 om beskyttelse af kvinder og mænds
værdighed på arbejdspladsen. Med definitionen i ligebehandlingsdirektivet, nu det omarbejdede
kønsligestillingsdirektiv art. 2, stk. 1, litra c og d
16
, angives det eksplicit i EU-retten, at seksuel chi-
kane er i strid med ligebehandlingsprincippet.
Sexchikane defineres i EU-retten og i ligebehandlingslovens § 1, stk. 6,
som ”enhver form for uøn-
sket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virk-
ning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende,
ydmygende eller ubehageligt klima”.
Der findes flere eksempler på sager, hvor domstolene har lagt vægt på, at der generelt var et vist
”frisprog” eller en uformel
omgangsform på arbejdspladsen, og derfor ikke har fundet, at den udvi-
ste adfærd udgjorde seksuel chikane i strid med ligebehandlingsloven.
Det foreslås, at der i ligebehandlingslovens § 4 indsættes et nyt stk. 2, hvoraf det fremgår, at lige
arbejdsvilkår, jf. § 4, stk. 1, også omfatter et forbud mod sexchikane jf. § 1, stk. 4 og 6.
15
16
Direktiv 2006/54/EF.
Direktiv 2006/54/EF.
10
LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Udkast til forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven (Styrket fokus på forbuddet mod seksuel chikane samt forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane), som den 31/8-18 er sendt i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
1933562_0011.png
Formålet med indsættelsen af et nyt stykke i bestemmelsen er, at det eksplicit fremgår af bestem-
melsen, at kravet om, at arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige for så vidt angår arbejds-
vilkår, også omfatter et forbud mod seksuel chikane. Med den foreslåede ændring tydeliggøres for-
buddet mod seksuel chikane. Desuden styrkes koblingen mellem forbuddet mod seksuel chikane i §
1, stk. 4 og 6, og arbejdsgivers pligt efter § 4 til at give mænd og kvinder lige arbejdsvilkår.
Det er hensigten, at der ved vurderingen af, om der har fundet seksuel chikane sted i strid med lige-
behandlingsloven, ikke bør lægges vægt på, at der på den pågældende arbejdsplads generelt er et
”frisprog”, som er seksuelt ladet.
Omgangsformen på en arbejdsplads kan godt være uformel uden at være seksuelt ladet og det vil i
en arbejdsmæssig sammenhæng ikke være relevant eller hensigtsmæssigt at udtrykke sig eller opfø-
re sig på en måde, der er seksuelt ladet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 2.
Ligebehandlingslovens § 14 indeholder en regel om godtgørelse. Det følger af § 14 i loven, at der
kan tilkendes en godtgørelse til personer, hvis rettigheder er krænkede ved overtrædelse af lovens
§§ 2-5 om ligebehandling af mænd og kvinder på arbejdsmarkedet.
Det indebærer blandt andet, at såfremt en arbejdsgiver i en ansættelsessituation ikke behandler
mænd og kvinder lige, jf. lovens § 2, som forbyder arbejdsgivere at forskelsbehandle på grund af
køn ved ansættelse mv., vil arbejdsgiveren kunne pålægges at betale den forurettede en godtgørelse,
jf. § 14.
Reglerne om godtgørelse i § 14 udspringer af ligebehandlingsdirektivets artikel 6, stk. 1, som nu
findes i det omarbejdede kønsligestillingsdirektiv artikel 18
17
, hvoraf det fremgår, at medlemssta-
terne i deres nationale retsorden skal indføre de nødvendige bestemmelser for at sikre en reel og
effektiv erstatning eller godtgørelse efter medlemsstatens afgørelse for tab og skader, der er påført
en person som følge af forskelsbehandling på grundlag af køn, således at det har en præventiv virk-
ning og står i et rimeligt forhold til det tab, den pågældende har lidt. En sådan erstatning eller godt-
gørelse kan ikke begrænses til et på forhånd fastsat maksimum, medmindre arbejdsgiveren kan be-
vise, at den eneste skade, som en ansøger til et job har lidt som følge af forskelsbehandling i direk-
tivets betydning er, at den pågældendes ansøgning ikke er blevet behandlet.
På den baggrund indeholder lovens § 14 ikke noget maksimum for godtgørelsens størrelse.
Ligebehandlingsloven indeholder desuden et forbud mod sexchikane. Efter lovens § 1, stk. 4, be-
tragtes sexchikane som forskelsbehandling pga. køn og er derfor forbudt. En persons afvisning af
eller indvilligelse i en sådan adfærd må ikke anvendes som begrundelse for en beslutning, der ved-
rører den pågældende.
Det fremgår af lovens § 1, stk. 6, at der foreligger sexchikane, når der udvises enhver form for uøn-
sket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virk-
17
Direktiv 2006/54/EF.
11
LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Udkast til forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven (Styrket fokus på forbuddet mod seksuel chikane samt forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane), som den 31/8-18 er sendt i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
ning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende,
ydmygende eller ubehageligt klima.
Efter lovens § 4 skal enhver arbejdsgiver, der beskæftiger mænd og kvinder, behandle dem lige for
så vidt angår arbejdsvilkår. Forbuddet mod seksuel chikane indfortolkes i retspraksis i ligebehand-
lingslovens § 4. Det indebærer, at der i sager om seksuel chikane efter lovens § 4 om arbejdsgivers
pligt til at behandle mænd og kvinder lige for så vidt angår arbejdsvilkår kan tilkendes godtgørelse
efter lovens § 14.
Det foreslås, at der i § 14 indsættes et nyt stk. 2, hvorefter der gives mulighed for, at det ved fast-
læggelsen af godtgørelse i sager om seksuel chikane kan tillægges vægt, at krænkelsen har indebå-
ret en overtrædelse af lovens § 4, jf. § 1, stk. 4 og 6, om forbud mod seksuel chikane.
Forslaget indebærer, at godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane kan hæves med henvisning
til, at der er sket overtrædelse af ligebehandlingslovens forbud mod seksuel chikane.
Formålet med den foreslåede ændring af § 14 er at understøtte det eksisterende forbud mod seksuel
chikane i ligebehandlingsloven og sende et tydeligt signal til domstole og nævn om, at seksuel chi-
kane er en særligt indgribende form for chikane. Ændringen ligger således i forlængelse af styrkede
kobling mellem forbuddet mod seksuel chikane i § 1, stk. 4 og 6, og arbejdsgivers pligt efter § 4 til
at give mænd og kvinder lige arbejdsvilkår.
Hensigten med indsættelsen af det nye stykke er, at godtgørelsesniveauerne i sager om seksuel chi-
kane skal forhøjes med 1/3 i forhold til det nuværende gennemsnitlige godtgørelsesniveau på ca.
25.000 kr.
Ved forhøjelsen af godtgørelsen med 1/3 i forhold til det nuværende gennemsnitlige godtgørelses-
niveau på ca. 25.000 kr. tages der højde for, at det gennemsnitlige niveau for godtgørelser i sager
om seksuel chikane ikke har fulgt med pris- og lønudviklingen.
Derudover forudsættes det, at der ved tilkendelse af godtgørelser efter ligebehandlingsloven § 14 i
sager om seksuel chikane fremover tages hensyn til den almindelige lønudvikling, jf. principperne i
erstatningsansvarslovens § 15. Herved sikres det, at godtgørelsesniveauerne ikke stagnerer.
Forslaget vil have som konsekvens, at der i sager om seksuel chikane vil kunne blive tildelt højere
godtgørelser end i sager om anden form for chikane efter ligebehandlingsloven. Det kan endvidere
potentielt medføre, at godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane kan blive skævvredet i for-
hold til øvrige sager efter forskelsbehandlingsloven, funktionærloven mv.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i de almindelige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets § 1, nr. 2, finder anvendelse på godtgørelse i sager om overtræ-
delse af ligebehandlingslovens forbud mod seksuel chikane, hvor overtrædelsen har fundet sted
efter lovens ikrafttræden.
12
LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Udkast til forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven (Styrket fokus på forbuddet mod seksuel chikane samt forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane), som den 31/8-18 er sendt i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
Det betyder, at lovforslagets § 1, nr. 2, ikke finder anvendelse på sager om overtrædelse af ligebe-
handlingslovens forbud mod seksuel chikane, hvor overtrædelsen har fundet sted før lovens ikraft-
træden, selvom sagen rejses og afgøres efter lovens ikrafttræden.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det fremgår af ligebehandlingslovens § 21, at
denne ikke gælder for Færøerne og Grønland.
13
LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Udkast til forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven (Styrket fokus på forbuddet mod seksuel chikane samt forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane), som den 31/8-18 er sendt i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
1933562_0014.png
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende ret
Lovforslaget
§1
I lov om ligebehandling af mænd og kvinder
med hensyn til beskæftigelse mv., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 645 af 8. juni 2011, som ændret
bl.a. ved § 13 i lov nr. 553 af 18. juni 2012 og
senest ved lov nr. 217 af 5. marts 2013, foreta-
ges følgende ændringer:
1.
I
§ 4
indsættes som
stk. 2:
”Stk.
2.
Lige arbejdsvilkår, jf. stk. 1, omfatter
også forbud mod sexchikane, jf. § 1, stk. 4 og
6.”
2.
I
§ 14
indsættes som
stk. 2:
”Stk.
2.
Ved fastsættelsen af godtgørelsen kan
det tillægges vægt, at krænkelsen har indebåret
en overtrædelse af § 4, jf. § 1, stk. 4 og 6, om
forbud mod sexchikane.”
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 2.
§ 1, nr. 2, finder anvendelse på godtgø-
relse i sager om overtrædelse af ligebehand-
lingslovens forbud mod sexchikane, hvor over-
trædelsen har fundet sted efter denne lovs ikraft-
træden.
§ 4.
Enhver arbejdsgiver, der beskæftiger mænd
og kvinder, skal behandle dem lige for så vidt
angår arbejdsvilkår. Dette gælder også ved af-
skedigelse.
§ 14.
Personer, hvis rettigheder er krænkede ved
overtrædelse af §§ 2-5, kan tilkendes en godtgø-
relse.
14