LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer 2018-2021, fra ministeren for fiskeri og ligestilling

Ligestillingsudvalget 2017-18
LIU Alm.del Bilag 101
Offentligt

Handlingsplan til

fremme af tryghed, trivsel

og lige muligheder for

LGBTI-personer

UDENRIGSMINISTERIET 2018–2021

JUNI 2018

LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer 2018-2021, fra ministeren for fiskeri og ligestilling

HANDLINGSPLAN TIL FREMME AF TRYGHED, TRIVSEL OG LIGE MULIGHEDER FOR LGBTI-PERSONER

LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer 2018-2021, fra ministeren for fiskeri og ligestilling

HANDLINGSPLAN TIL FREMME AF TRYGHED, TRIVSEL OG LIGE MULIGHEDER FOR LGBTI-PERSONER

Indhold

Forord

Rammer og koordination

Rådgivning, netværk og støtte

Fremme af åbenhed og inklusion på arbejdsmarkedet

Bekæmpelse af fordomme blandt unge og fremme af åbenhed i uddannelse

Bekæmpelse af homofobi og transfobi i det offentlig rum, sport og idræt

Styrke viden og rådgivning i sundhedsvæsenet og ældreplejen

Internationalt ansvar og samarbejde

LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer 2018-2021, fra ministeren for fiskeri og ligestilling

HANDLINGSPLAN TIL FREMME AF TRYGHED, TRIVSEL OG LIGE MULIGHEDER FOR LGBTI-PERSONER

LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer 2018-2021, fra ministeren for fiskeri og ligestilling

HANDLINGSPLAN TIL FREMME AF TRYGHED, TRIVSEL OG LIGE MULIGHEDER FOR LGBTI-PERSONER

Forord

Regeringen ønsker, at Danmark er et samfund med

frihed for den enkelte, og hvor alle behandles lige

uanset køn, seksuel orientering eller kønsidentitet.

I mere end 70 lande er homoseksualitet stadig en

forbrydelse. Det er for os helt uforståeligt.

Som dansk regering har vi ikke kun en pligt

til, men også et meget klart ønske om entydigt at

markere, hvor vi står i det her spørgsmål. Vi skal

ikke acceptere, at lesbiskes, bøssers, biseksuelles,

transkønnedes eller interkønnedes (LGBTI) rettig-

heder krænkes. Hverken ude i verden eller hjemme.

Regeringen står på frisindets og frihedens side.

Og nej, det handler ikke om, hvad ”folk laver i sove-

værelset”. For ja, det er nu en gang en privat sag.

En handlingsplan med fokus på lige muligheder,

tryghed og trivsel for LGBTI-personer handler om,

at et mindretal i samfundet skal kunne leve deres

liv, som de ønsker, i tryghed med den kæreste, ægte-

fælle og børn, og med det kropsudtryk eller køn-

skarakteristika, de nu en gang har eller ønsker at

have. Uden at frygte for flertallets reaktion. Uden at

frygte fordømmelse, eksklusion eller overgreb. Men

derimod være trygge ved at gå på gaden, komme

i idrætsklubber og ved åbent at fortælle i frokost-

pausen, hvordan eller med hvem de tilbringer deres

fritid, og hvem de holder af.

Som regering har vi derfor besluttet ikke kun

at sætte fokus på, om lande ude i verden gør det

godt nok. Vi vil også kigge på, om vi selv gør det

godt nok. Derfor har vi taget initiativ til – som den

første regering i Danmark – at etablere en koordi-

nerende funktion hos ligestillingsministeren, så vi

sikrer koordination af indsatsen, deling af viden og

erfaringer. Og ikke mindst sikrer virkeliggørelsen af

denne handlingsplan. En handlingsplan, der sigter

mod hele tiden at gøre det bedre.

Vi har som land altid været med til at gå forrest

og tage nye skridt i den rigtige retning. 1. januar

2017 rykkede Danmark WHOs diagnosekoder for

transkønnede fra kapitlet om psykiske sygdomme

til et neutralt afsnit. Danmark var det første land i

verden til at træffe den beslutning – og det var ikke

et øjeblik for tidligt.

Men vi vil videre, og med handlingsplanen er

det målet at mindske LGBTI-personers oplevelse af

mistrivsel, frygt for at holde i hånd på gaden, verbal

chikane eller fysiske overgreb, selvmordsforsøg,

manglende lyst til åbenhed på arbejdsmarkedet og

fordomme blandt andre unge i skolen, på uddan-

nelsen eller i idrætslivet.

Vi er derfor glade for, at vi sammen med de

øvrige satspuljepartier kunne afsætte 25 mio. kr.

fra satspuljen 2018 til at finansiere hovedparten af

initiativerne i denne handlingsplan. Initiativerne

sætter bredt ind i forhold til hele LGBTI-gruppen,

men fokuserer også snævert på nogle af de mest

udsatte grupper; transkønnede og LGBTI-personer

med etnisk minoritetsbaggrund.

For regeringen er lige muligheder uanset køn,

seksuel orientering eller kønsidentitet en præmis,

alle skal acceptere – en præmis der ikke kan gradbø-

jes efter kultur, tradition eller religion hverken ude

i verden eller herhjemme. Frihed, ligeværd og lige

muligheder er vores fælles værdier. Og der bør ikke

være tvivl om, at vi er mennesker først – alt andet

derefter.

Minister for fiskeri og ligestilling

Eva Kjer Hansen

Udenrigsminister

Anders Samuelsen

Justitsminister

Søren Pape Poulsen

Erhvervsminister

Brian Mikkelsen

Økonomi- og indenrigsminister

Simon Emil Ammitzbøll-Bille

Udviklingsminister

Ulla Tørnæs

Beskæftigelsesminister

Troels Lund Poulsen

Udlændinge- og integrationsminister

Inger Støjberg

Sundhedsminister

Ellen Trane Nørby

Børne- og socialminister

Mai Mercado

Undervisningsminister

Merete Riisager

Kulturminister

Mette Bock

Uddannelses- og forskningsminister

Tommy Ahlers

LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer 2018-2021, fra ministeren for fiskeri og ligestilling

HANDLINGSPLAN TIL FREMME AF TRYGHED, TRIVSEL OG LIGE MULIGHEDER FOR LGBTI-PERSONER

En dansk

regnbuefamilie

er samlet til

familiefoto.

LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer 2018-2021, fra ministeren for fiskeri og ligestilling

HANDLINGSPLAN TIL FREMME AF TRYGHED, TRIVSEL OG LIGE MULIGHEDER FOR LGBTI-PERSONER

Rammer og

koordination

Lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og

interkønnede har historisk oplevet en løbende

udvikling og forbedring af deres rettigheder i

Danmark. Fra den spæde start med afkriminalise-

ring af homoseksualitet i 1933 til at være det første

land i verden til at give mulighed for at indgå

registreret partnerskab i 1989, og accelererende i de

seneste år med retten til at indgå ægteskab, stifte

familie som par af samme køn og styrkede rettighe-

der og muligheder for transkønnede. Med rettighe-

derne er også fulgt en stigende social og kulturel

accept af LGBTI-personer i det danske samfund. I

dag er friheden til at vælge sin partner og til at leve

åbent om sin seksuelle orientering og kønsidentitet

grundlæggende i det danske samfund.

Mange LGBTI-personer i Danmark er ressour-

cestærke mennesker, som lever deres liv frit, med

børn, arbejde og et aktivt fritidsliv. Men data og

undersøgelser tyder på, at LGBTI-personer i højere

grad er i risiko for udsathed og mistrivsel end den

øvrige del af befolkningen. LGBT-personer1 har

således bl.a. oftere generende smerter eller ubehag,

føler sig oftere stressede, drikker mere og forsøger

tre gange så ofte at begå selvmord sammenlignet

med resten af den danske befolkning.

Ser man på ILGA Europes Rainbow Index, der

siden 2009 har målt på rettigheder og politiske

initiativer i forhold til LGBTI-personer i alle de

europæiske lande, ligger Danmark generelt højt.

Samtidig har Danmark altid internationalt været

en stærk stemme for rettigheder og lige muligheder

for alle uanset seksuel orientering og kønsidentitet,

også når rettighederne sættes under pres i verden

omkring os. Men de globale udfordringer må ikke

blive en sovepude for en ambitiøs national indsats.

Det er regeringens vision, at: ”Alle skal have lige

muligheder for at deltage i samfundet og udfolde

deres potentialer og talenter. Alles ressourcer skal i

spil, og ingen skal opleve diskrimination på grund

af køn, seksuel orientering eller kønsidentitet.”

Regeringen fremlægger med denne handlings-

plan en lang række initiativer, der sætter bredt ind

over for de udfordringer LGBTI-personer kan møde

i Danmark og globalt. 12 initiativer er besluttet af

satspuljepartierne og finansieret af satspuljen for

2018 med 25 mio. kr. Handlingsplan udgør ram-

men om indsatsen for at øge trygheden og trivslen

for og give lige muligheder til LGBTI-personer i

perioden 2018-2021.

Initiativerne har fokus på at øge rådgivningen,

netværksmulighederne og støtten til LGBTI-grup-

pen bredt set og konkret på at styrke støtten til

minoritetsetniske LGBTI-personer, på at fremme

åbenhed og inklusion på arbejdsmarkedet, på at

bekæmpe fordomme blandt unge, i uddannelsessy-

stemet og i sport og idræt. Desuden er der fokus på

at styrke viden, rådgivning og støtte i sundhedsvæs-

net og ældreplejen og endelig i forhold til at forbed-

re forholdene for LGBTI-personer globalt.

Indsatsen skal være helhedsorienteret og går på

tværs af mange forskellige ministerier, ligesom der

er behov for mere generel viden på området. Derfor

iværksættes også en række tværgående indsatser og

initiativer, der understøtter visionen.

Når der skrives LGBT-per-

soner og ikke LGBTI-personer,

så skyldes det, at de undersø-

gelser, den følgende tekst

refererer, ikke omfatter

interkøn. Derfor anvendes

LGBT-personer og ikke

LGBTI-personer.

Hvad betyder LGBTI*

Bøsse bruges i betydningen homoseksuel

mand, lesbisk i betydningen homoseksuel

kvinde. Biseksuel bruges i betydningen personer,

som er seksuelt, romantisk og/eller følelses-

mæssigt tiltrukket af både kvinder og mænd.

Transkønnede bruges i betydningen personer,

hvis kønsidentitet eller kønsudtryk i større eller

mindre grad ikke er i overensstemmelse med

det køn, de blev tildelt ved fødslen. Interkøn

bruges i betydningen personer født med en

kønsanatomi, reproduktive organer og/eller

kromosomelle mønstre, der ikke passer klart på

den typiske definition af hankøn eller hunkøn.

* LGBTI er engelsk og betyder: Lesbian, Gay, Bisexual,

Transgender and Intersex.

LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer 2018-2021, fra ministeren for fiskeri og ligestilling

HANDLINGSPLAN TIL FREMME AF TRYGHED, TRIVSEL OG LIGE MULIGHEDER FOR LGBTI-PERSONER

De samlede indsatser og initiativer i handlingsplanen

Rådgivning, netværk og støtte:

• Ansøgningspulje til rådgivning,

støtte og netværksmuligheder*

• Projektstøtte til Sabaah*

• LGBTI-personer på asylcentre

• Undersøgelse af udfordringer og

stigma i forhold til at springe ud

• Indsatser til bekæmpelse af vold

i homoseksuelle parforhold*

• Undersøgelse af interkønnedes

levevilkår

Fremme af åbenhed og inklusi-

on på arbejdsmarkedet:

• Dialog med virksomheder og

organisationer om åbenhed og

inklusion af LGBTI-personer på

arbejdspladsen

• Kampagne der skal fremme

åbenhed og inklusion af

LGBTI-personer på arbejdsmar-

kedet*

• Undersøgelse af barrierer for

åbenhed på arbejdspladsen

• Indarbejdelse af LGBTI-perspekti-

ver i arbejdsmarkedsforskning

• Indarbejdelse af LGBTI-eksempel

i Arbejdstilsynets vejledning om

mobning og seksuel chikane

Bekæmpelse af fordomme blandt

unge og fremme af åbenhed i

uddannelse:

• Ansøgningspulje til bekæmpelse

af fordomme*

• Evaluering af sundheds- og seksual-

undervisning og familiekundskab

• Forundersøgelse af monitorering

af LGBTI-elevers trivsel

• Inspirations- og vejledningsmate-

riale til skoler og ungdomsud-

dannelsesinstitutioner

• Drøftelse af LGBTI-området på de

videregående uddannelsesinsti-

tutioner

• Seksualundervisningen i lærerud-

dannelsen

Bekæmpelse af homofobi og

transfobi i det offentlige rum,

sport og idræt:

• Undersøgelse af barrierer for

LGBTI-personer i idrætsforenin-

ger og omfanget af homo- og

transfobi*

• Nedsættelse af arbejdsgruppe

og udvikling af idrættens fælles

strategi*

• Iværksættelse af initiativer i

udvalgte idrætsgrene*

• WorldPride og EuroGames i

2021

• Udvidelse af Offerundersøgel-

sens spørgeskema

Styrke viden og rådgivning i

sundhedsvæsenet og ældreplejen:

• Styrket sundhedsindsats i almen

praksis målrettet LGBTI-personer*

• Informationsmateriale til pleje-

og aktivitetspersonale på ældre-

området vedrørende ældre

LGBTI-personer*

• Etablering af videnscenter på

transområdet*

• Øget informationsindsats i

relation til transkønnede*

• Pilotprojekt om supplerende

rådgivning af transkønnede*

• Informationsmateriale målrettet

forældre til børn med variation i

kønskarakteristika*

• Konference om variation i

kønskarakteristika

• Gennemgang af proces for

udvælgelse af bloddonorer

Internationalt ansvar og

samarbejde:

• Dansk medlemskab af Equal

Rights Coalition (ERC)

• Dansk bidrag til Global Philan-

thropy Projects (GPP) Global

Resources Report

• Fortsat aktiv dansk indsats for

medlemskab af UN LGBTI Core

Group

• IDAHO Forum

• Samarbejde i Nordisk Minister-

råd

• Opfordring til flagning med

regnbueflag på lokale repræsen-

tationer

Tværgående initiativer:

• Koordinerende funktion

• Tværministeriel arbejdsgruppe

• Gennemgang af lovgivning på tværs af områder

• Styrket dialog med og samarbejde på tværs af civilsamfundet

• Undersøgelse af LGBTI-personers trivsel og levevilkår*

• Videns- og erfaringsopsamling

* Initiativerne er finansieret af satspuljen 2018. Satspuljepartiernes aftale omfatter 12 initiativer, men indgår i oversigten som 15 initiativer.

LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer 2018-2021, fra ministeren for fiskeri og ligestilling

HANDLINGSPLAN TIL FREMME AF TRYGHED, TRIVSEL OG LIGE MULIGHEDER FOR LGBTI-PERSONER

Tværgående initiativer:

Koordinerende funktion:

Regeringen besluttede i

2017 at give ligestillingsministeren det koordine-

rende ansvar for LGBTI-indsatsen på tværs af

ministerområder. Med rollen følger ansvaret for at

sikre en koordineret indsats på området. Der er

afsat 3 mio. kr. årligt i perioden 2018-2021 til den

koordinerende funktion. De respektive ministerier

varetager som hidtil alle opgaver på LGBTI-områ-

det inden for eget ressort og har dermed fortsat

ansvaret for disse opgaver.

Tværministeriel arbejdsgruppe skal sikre koordi-

nation, videndeling mv.:

For at understøtte ligestil-

lingsministerens koordinerende ansvar for områ-

det er der nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe.

Det overordnede formål med arbejdsgruppen er at

sikre videndeling, koordinere og yderligere styrke

indsatsen på tværs af ministerier for at fremme lige

muligheder og frihed for den enkelte uanset seksuel

orientering og kønsidentitet samt modvirke diskri-

mination og homofobi.

Gennemgang af lovgivning på tværs af områder:

Som en del af den tværministerielle arbejdsgruppes

opgaver iværksættes i 2018 en gennemgang af

lovgivningen på tværs af ressortområder med

henblik på at vurdere, om der eventuelt er behov

for justeringer af eksisterende lovgivning eller ny

lovgivning, herunder bl.a. undersøge, om der bør

åbnes for juridisk kønsskifte for transkønnede børn

og unge under 18 år.

Styrket dialog med og samarbejde på tværs af

civilsamfundet:

Der tages initiativ til at etablere et

forum, der mødes ca. to gange årligt med henblik

på at styrke dialogen med civilsamfundet og samar-

bejdet på tværs af NGO’er og organisationer på

LGBTI-området.

Undersøgelse af LGBTI-personers trivsel og leve-

vilkår:

Der gennemføres i 2021 en trivsels- og

levevilkårsundersøgelse blandt LGBTI-personer.

Undersøgelsen vil se på trivsel, sundhed, levevilkår

for LGBTI-personer i Danmark samt chikane,

fordomme og oplevede begrænsninger.

Undersøgelsen skal bl.a. bidrage til, at udviklingen i

levevilkår kan sammenlignes med tidligere lignen-

de danske undersøgelser. Initiativet er finansieret af

satspuljen 2018.

Videns- og erfaringsopsamling:

Modtagere af

midler under ansøgningspuljen samt modtagere af

projekttilskud forpligtes som en del af projekterne

til at evaluere deres indsatser. Evalueringerne

samles i en videns- og erfaringsopsamling, der skal

sætte fokus på opnåede resultater samt effekter og

opnået ny viden inden for LGBTI-området. Opsam-

lingen udarbejdes med inddragelse af den tværmi-

nisterielle arbejdsgruppe samt andre relevante

interessenter.

Den tværministerielle arbejdsgruppe

på LGBTI-området

Regeringen har nedsat en tværministeriel

arbejdsgruppe, som har til formål at koordine-

re og yderligere styrke indsatsen for at frem-

me lige muligheder og frihed for den enkelte

uanset seksuel orientering og kønsidentitet

samt modvirke diskrimination og homofobi.

Arbejdsgruppen har som led heri bl.a. til

opgave at sikre udveksling af nyeste viden og

erfaring fra både nationale og internationale

fora, at koordinere eksisterende og nye

initiativer mellem ministerierne samt at

gennemgå lovgivningen på området.

Arbejdsgruppen består af Udenrigsministeriet,

Sundheds- og Ældreministeriet, Kulturministe-

riet, Beskæftigelsesministeriet, Undervisnings-

ministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet,

Udlændinge- og Integrationsministeriet,

Uddannelses- og Forskningsministeriet,

Justitsministeriet, Børne- og Socialministeriet

og Erhvervsministeriet. Udenrigsministeriet er

formand for arbejdsgruppen.

LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer 2018-2021, fra ministeren for fiskeri og ligestilling

HANDLINGSPLAN TIL FREMME AF TRYGHED, TRIVSEL OG LIGE MULIGHEDER FOR LGBTI-PERSONER

LGBTI-rettigheder i Danmark

gennem årene

1866

Dødsstraf for homoseksualitet erstat-

tes med ”forbedringshusarbejde”.

1976

1933

Homoseksualitet

afkriminaliseres.

1968

Justitsministeren fastholder, at

politiet skal gribe ind, hvis to

mænd danser sammen. Danse-

forbuddet ophæves i 1973.

Der indføres samme

seksuelle lavalder på 15 år

for homoseksuelle for-

hold som for heterosek-

suelle – hidtil har det

været strafbart at have et

seksuelt forhold med en

person af samme køn

under 18 år.

1981

Sundhedsstyrelsen fjerner homo-

seksualitet fra den danske liste

over sindssygdomme.

1986

Folketinget vedtager lov, som ligestil-

ler samlevende personer af samme

køn med ægtefæller, hvad angår

arveafgift.

1987

Forskelsbehandling og diskrimination

på grund af seksuel orientering forby-

des, jf. lov om forbud mod forskelsbe-

handling på grund af race m.v., som

forbyder diskrimination i forhold til

adgang og udskænkning på baggrund af

race, hudfarve, nationale eller etniske

oprindelse, tro og seksuel orientering.

1989

Folketinget vedtager lov om registre-

ret partnerskab. Loven er den første

af sin art i verden, og det danske

registrerede partnerskab danner

forbillede for arbejdet i andre lande.

1996

Folketinget vedtager lov om

forbud mod direkte eller

indirekte forskelsbehandling

på arbejdsmarkedet på grund

af seksuel orientering (samt

race, hudfarve, religion eller

tro, politisk anskuelse, alder,

handicap eller national, social

eller etnisk oprindelse).

Kilde: Fra år 1866-2014 lgbt.dk og retsinformation.dk, fra 2016-2017 oplysninger fra Sundhedsministeriet og Undervisningsministeriet.

LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer 2018-2021, fra ministeren for fiskeri og ligestilling

HANDLINGSPLAN TIL FREMME AF TRYGHED, TRIVSEL OG LIGE MULIGHEDER FOR LGBTI-PERSONER

2009

2006

1999

Danmark bliver det første land i

verden, der anerkender to juridi-

ske forældre af samme køn, da regi-

strerede partnere får adgang til

stedbarnsadoption.

Lesbiske får ret til kunstig

befrugtning på offentlige

sygehuse på lige fod med

andre kvinder.

Morens registrerede partner

får adgang til stedbarnsadopti-

on allerede ved fødslen og skal

ikke vente tre måneder som

hidtil.

2010

Homoseksuelle kan ansøge om at

adoptere på lige fod med hetero-

seksuelle.

2012

Homoseksuelle par kan indgå

ægteskab og blive kirkelig viet

på lige fod med heteroseksuelle

par.

2013

Folketinget ændrer børneloven, så det ikke

længere er nødvendigt at stedbarnsadopte-

re sit barn for at blive juridisk forælder, og

det bliver muligt, at en mand, en kvinde og

hendes kvindelige partner sammen kan

indgå en aftale om, hvorvidt det skal være

manden eller partneren, der juridisk kan

anerkende forældreskabet til et barn,

manden og kvinden får med hinanden.

Flygtningenævnet beslutter, at LGBT-perso-

ner, der får asyl i Danmark, skal anses som

flygtninge i flygtningekonventionens

forstand og dermed få konventionsstatus

frem for beskyttelsesstatus.

2014

Som det første land i Europa og det

tredje land i verden bliver det muligt at

få juridisk kønsskifte alene ved at

erklære, at man oplever at tilhøre det

andet køn.

2016

EU vedtager de første rådskon-

klusioner om LGBT-personers

ligestilling og rettigheder.

Danmark tilslutter sig UNE-

SCO’s

Call for Action,

en erklæ-

ring mod vold og mobning på

grund af seksuel orientering

eller kønsidentitet i uddannel-

sessystemet.

2017

1. januar 2017 rykkede Danmark

WHOs diagnosekoder for trans-

kønnede fra diagnosekapitlet om

psykiske sygdomme til et ikke-

stigmatiserende afsnit.

LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer 2018-2021, fra ministeren for fiskeri og ligestilling

HANDLINGSPLAN TIL FREMME AF TRYGHED, TRIVSEL OG LIGE MULIGHEDER FOR LGBTI-PERSONER

Hver tirsdag aften kan

man ringe til Ungdom-

stelefonen i LGBT+Ung-

dom under LGBT

Danmark. Frivillige

sidder klar og besvarer

opkaldene i lokaler i

Nygade i København.

LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer 2018-2021, fra ministeren for fiskeri og ligestilling

HANDLINGSPLAN TIL FREMME AF TRYGHED, TRIVSEL OG LIGE MULIGHEDER FOR LGBTI-PERSONER

Rådgivning,

netværk og støtte

Mange LGBTI-personer er ressourcestærke

mennesker med karriere og familieliv. Alligevel

viser undersøgelser, at LGBTI-personer er i risiko

for at være udsatte inden for en række områder i

forhold til resten af befolkningen. Styrket

rådgivning, netværk og støtte skal medvirke til at

mindske udsathed, isolation og mistrivsel.

De undersøgelser, der

refereres til i handlingspla-

nen, omfatter ikke interkøn.

Derfor anvendes LGBT-perso-

ner og ikke LGBTI-personer.

Undersøgelser viser, at LGBT-personer

er i risiko

for udsathed og trives dårligere inden for en række

områder i forhold til den øvrige del af befolkning-

en. Bl.a. føler LGBT-personer sig oftere stressede, har

oftere generende smerter eller ubehag samt drikker

og ryger mere end den øvrige del af befolkningen.

Selvmordstanker er mere end dobbelt så udbredt

blandt LGBT-personer som blandt den øvrige

danske befolkning, og faktiske selvmordsforsøg

forekommer ca. tre gange så ofte blandt LGBT-per-

soner.

Overvejelser om eller afprøvning af ens seksuel-

le orientering eller kønsidentitet kan være forbun-

det med ensomhed og en usikkerhed på omver-

dens reaktioner. Det gælder for unge, der tidligt

har tanker og overvejelser om at have en anden

seksuel orientering eller kønsidentitet end venner

og klassekammerater. Men også voksne, som først

møder eller udlever tankerne om en anden seksuel

orientering eller kønsidentitet senere i livet. Det

kan være svært at forestille sig, hvordan fremtiden

kan se ud, særligt hvis der ikke er nogen at snakke

med eller spejle sig i.

Minoritetsetniske LGBTI-personer udgør

en gruppe, der er i særlig risiko for mistrivsel

og diskrimination. Undersøgelser på området

viser, at der er særlige udfordringer med accept

af LGBTI-personers rettigheder og muligheder

i etniske minoritetsmiljøer. Dette forstærkes

yderligere, når minoritetsetniske LGBTI-personer

kommer fra miljøer og familier præget af rygter

Fakta

• LGBT-gruppen har generelt en mindre

hensigtsmæssig sundhedsadfærd end

den øvrige befolkning i forhold til ryg-

ning, alkohol, hash og andre illegale

stoffer.

• LGBT-personer føler sig oftere stressede og

har oftere langvarig sygdom end den øvrige

del af befolkningen.

• Selvmordstanker er mere end dobbelt så

udbredte blandt LGBT-personer som blandt

den øvrige danske befolkning.

• Faktiske selvmordsforsøg forekommer

omkring tre gange så ofte blandt LGBT-per-

soner (8,3 pct. over for 2,6 pct. for mænd

og 11,8 pct. over for 4,2 pct. for kvinder).

• Hver tredje nydanske LGBT-person (33 pct.),

har overvejet at begå selvmord inden for

det seneste år, mens det gælder for 19 pct.

af de øvrige LGBT-personer.

• 13 pct. af nydanske LGBT-personer har

været udsat for vold og 18 pct. for

voldstrusler fra deres familie. 15 pct. nydan-

ske LGBT-personer har oplevet pres for at

blive gift mod deres vilje.

• Biseksuelle kvinder angiver oftere at være

udsat for fysisk partnervold samt for

seksuelle overgreb end heteroseksuelle

kvinder.

Kilder:

LGBT-sundhed – Helbred og trivsel blandt lesbiske, bøsser,

biseksuelle og transpersoner, Statens Institut for Folke-

sundhed, 2015.

Self reported sexual and psychosocial health among non

heterosexual Danes, Christian Graugaard m.fl., Scandinavi-

an Journal of Public Health, 2015.

Lige og Ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønne-

des levevilkår, CASA, 2009.

Nydanske LGBT-personers levevilkår”, Als Research, 2015.

Statens Institut for Folkesundhed, 2018.

LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer 2018-2021, fra ministeren for fiskeri og ligestilling

HANDLINGSPLAN TIL FREMME AF TRYGHED, TRIVSEL OG LIGE MULIGHEDER FOR LGBTI-PERSONER

Den 14. april 2018

fejrede foreningen

Sabaah sin 12 års

fødselsdag. Sabaah

arbejder for at forbedre

vilkårene for LGBT+

personer med anden

etnisk baggrund end

dansk.

og stærkt traditionelle familiemønstre og normer.

Konsekvensen kan være, at de minoritetsetniske

LGBTI-personer mødes af stærk social kontrol,

tvang, pres, vold eller trusler om vold fra familien

eller det omkringliggende samfunds side.

Tal for forekomsten af vold over for bøsser,

lesbiske og biseksuelle i parforhold foreligger for

første gang i den seneste Sundheds- og sygelig-

hedsundersøgelse (SUSY, 2017). Undersøgelsen

tyder bl.a. på, at biseksuelle kvinder oftere end

heteroseksuelle oplever fysisk partnervold og

seksuelle overgreb.

For at modvirke udfordringerne og øge LGBTI-

personers trivsel er der behov for styrket rådgiv-

ning, netværk og støtte. Det sker bl.a. med udgangs-

punkt i de NGO’er på området, som allerede i

dag udfører en stor indsats i forhold til at fremme

tryghed og trivsel blandt LGBTI-personer.

Cases

Cafe Aura:

I efteråret 2017 igangsatte LGBT Danmark et landsdækkende initiativ kaldet ”Cafe Aura” målrettet unge,

der bryder med normer for køn og seksuel orientering. I projektet etableres fysiske mødesteder i

forskellige byer i Danmark, hvor LGBT-unge kan møde ligesindede og udvide deres netværk med unge,

der har samme erfaringer som dem selv. Målet er at reducere og forebygge ensomhed og psykisk

mistrivsel hos de unge ved at styrke deres egne ressourcer og livsmestring via fællesskab og inklusion.

Sabaahs cafeer:

Sabaah afholder netværkscafe i København hver tirsdag og i Aarhus to gange om måneden for minori-

tetsetniske LGBTI-personer. Endvidere afholder Sabaah en cafe for minoritetsetniske LBT-kvinder et

sted i København to gange om måneden på en hemmelig adresse. Cafeen henvender sig bl.a. til de

kvinder, der ikke har mulighed for at deltage i aftentimerne, eller som ikke føler sig tilpas i et rum med

en overvægt af mænd.

LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer 2018-2021, fra ministeren for fiskeri og ligestilling

HANDLINGSPLAN TIL FREMME AF TRYGHED, TRIVSEL OG LIGE MULIGHEDER FOR LGBTI-PERSONER

Indsatser

Ansøgningspulje til rådgivning, støtte og

netværksmuligheder:

Der udmøntes i 2018 en

ansøgningspulje målrettet frivillige foreninger,

organisationer og NGO’er. Rådgivning, støtte og

netværksmuligheder til LGBTI-personer udgør det

ene tema for puljen, herunder at også LGBTI-perso-

ner uden for storbyerne får støtte, rådgivning og

netværksmuligheder. Ansøgningspuljen skal bl.a.

bidrage til større trivsel, mindre ensomhed og

isolation og til, at færre LGBTI-personer oplever

selvmordstanker og faktiske selvmordsforsøg.

Initiativet er finansieret af satspuljen 2018.

Projektstøtte til Sabaah:

Udlændinge- og

Integrationsministeriet yder i 2018-2021 projekt-

støtte til foreningen Sabaah, som arbejder for at

forbedre vilkårene for lesbiske, bøsser, biseksuelle

og transkønnede med etnisk minoritetsbaggrund.

Støtten har til formål at udvide og styrke forening-

ens rådgivning og oplysning, så flere minoritetset-

niske LGBT-personer samt deres pårørende får

adgang til rådgivning. Initiativet er finansieret af

satspuljen 2018.

LGBTI-personer på asylcentre:

Det igangværende

arbejde med fokus på LGBTI-personer i asylsyste-

met videreudvikles og systematiseres. Der udarbej-

des en vejledning til alle asylcentre om, hvordan

centrene kan imødekomme særlige behov hos

LGBTI-asylansøgere, samt hvordan gruppens behov

kan prioriteres ved indkvartering. Endvidere indgås

faste samarbejdsaftaler med LGBT Asylum, som

omfatter, at LGBT Asylum orienteres, når et asyl-

center får viden om, at en asylansøger er LGBTI-per-

son, hvis denne samtykker hertil, med henblik på at

bistå og støtte asylansøgeren.

Undersøgelse af udfordringer og stigma i forhold

til at ”springe ud”:

Der iværksættes en undersøgel-

se af de forskellige udfordringer og stigma, der kan

være forbundet med at stå frem og være åben

omkring ens seksuelle orientering eller kønsidenti-

tet. Undersøgelsen skal bidrage med ny viden og

bidrage til at aftabuisere området.

Indsatser til bekæmpelse af vold i homoseksuelle

parforhold:

I foråret 2018 forelå der i SUSY-under-

søgelsen for første gang data om forekomsten af

vold over for bøsser, lesbiske og biseksuelle i parfor-

hold. På baggrund af undersøgelsen iværksættes

dialog med interessenterne på området om iværk-

sættelsen af relevante tiltag i 2020-2021, fx videns-

opbygning, informationsmateriale mv. Initiativet er

finansieret af satspuljen 2018.

Undersøgelse af interkønnedes levevilkår:

Der

gennemføres en kvalitativ undersøgelse, som skal

give viden om levevilkår, livssituation, behov og

udfordringer blandt interkønnede. Undersøgelsen

skal være et supplement til den lægefaglige viden og

tilbud til interkønnede og give viden om interkøn-

nedes trivsel i relation til fx uddannelse og beskæf-

tigelse, adgang til information og støtte, udfordrin-

ger i mødet med omverdenen mv.

LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer 2018-2021, fra ministeren for fiskeri og ligestilling

HANDLINGSPLAN TIL FREMME AF TRYGHED, TRIVSEL OG LIGE MULIGHEDER FOR LGBTI-PERSONER

Kamilla arbejder

som pedel på

Rudersdal

Lilleskole.

Skoleleder

Vipper Maria

Matthiesen

holder stigen.

LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer 2018-2021, fra ministeren for fiskeri og ligestilling

HANDLINGSPLAN TIL FREMME AF TRYGHED, TRIVSEL OG LIGE MULIGHEDER FOR LGBTI-PERSONER

Fremme af åbenhed

og inklusion på

arbejdsmarkedet

Seksuel orientering eller kønsidentitet må ikke

være en barriere for, at den enkelte kan deltage

på arbejdsmarkedet og udfolde sit potentiale

frit. Alle skal trygt kunne være åbne over for

ledere og kollegaer om privat- og familieliv samt

kønsidentitet.

Mange LGBTI-personer oplever, at det er svært at

være åben om sin seksuelle orientering eller kønsi-

dentitet – eller blot at være ”sig selv” på arbejds-

pladsen. Det kan påvirke den enkeltes trivsel ikke at

kunne deltage, når kollegaerne rundt om frokost-

bordet taler om familie- og fritidsliv.

Når medarbejdere ikke trives, er sygefravæ-

ret ofte højere, personaleomsætningen højere

og produktiviteten lavere. Mangfoldighed er en

ressource, som kan bidrage til virksomheders

udvikling, og vækst. Det handler om at udfolde og

drage nytte af medarbejderes forskellighed til gavn

for både den enkelte medarbejder og forretnin-

gen. Medarbejdere, der trives, er mere produktive.

En rummelig og inkluderende arbejdspladskultur

med respekt for den enkelte medarbejder - uanset

seksuel orientering eller kønsidentitet - sikrer et

godt arbejdsliv for medarbejderne og øger pro-

duktiviteten til gavn for virksomhederne.

Samtidig kan et fokus på mangfoldighed også

styrke virksomheders omdømme som en attraktiv

arbejdsplads. Det kan bidrage til at tiltrække og

fastholde medarbejdere fra både ind- og udland.

Ved at afspejle, favne og vægte mangfoldighed kan

Fakta

• 40 pct. af LGBT-personer er i lav grad eller

slet ikke åbne om deres seksualitet eller

kønsidentitet på arbejdspladsen.

• De yngre aldersgrupper er generelt mere

åbne om deres seksuelle orientering og

kønsidentitet på arbejdspladsen end de

ældre. 65 pct. af de 18-29 årige er i høj grad

eller nogen grad åbne om deres seksuelle

orientering og kønsidentitet på deres

arbejdsplads. Blandt LGBT-personer over 50

år er kun 37 pct. åbne om deres seksuelle

orientering og kønsidentitet på deres

arbejdsplads.

• 9 pct. har følt sig diskrimineret på baggrund

af seksualitet eller kønsidentitet på arbejds-

pladsen. Af dem angiver 60 pct., at det har

været med ubehagelige hentydninger eller

vittigheder.

• Mere end hver tredje dansker har oplevet,

at der tales nedsættende om LGBT-perso-

ner på deres arbejdsplads.

• 11 pct. af danske LGBT-personer har følt sig

diskrimeret på arbejdspladsen inden for

det seneste år. EU-gennemsnittet er 19 pct.

Generelt er transkønnede mere udsatte for

diskrimination end homo- og biseksuelle.

Måling af LGBT-personers oplevelse af åbenhed på

arbejdsmarkedet, Epinion for LO, FTF og AC, 2016.

Analyse Danmark for Fagbladet 3F, 2017.

EU LGBT survey, FRA – Fundamental Rights Agency, 2014.

LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer 2018-2021, fra ministeren for fiskeri og ligestilling

HANDLINGSPLAN TIL FREMME AF TRYGHED, TRIVSEL OG LIGE MULIGHEDER FOR LGBTI-PERSONER

en virksomhed styrke sit brand som arbejdsplads.

Det er derfor også i virksomhedernes interesse, at

LGBTI-personer kan være trygge ved at være åbne

om deres seksuelle orientering eller kønsidentitet på

arbejdspladsen. Ved at begrænse barrierer for åben-

hed sættes alle talenter i spil på arbejdsmarkedet.

Der er behov for at sætte ind med initiativer,

der fremmer social inklusion og reducerer dis-

krimination samt skabe et arbejdsmiljø med lige

muligheder for alle uanset seksuel orientering

eller kønsidentitet. Initiativerne skal gennemføres

i samarbejde med frivillige foreninger, virksomhe-

der, arbejdsgiverorganisationer og faglige orga-

nisationer med henblik på at skabe ejerskab om

initiativerne og effekt ude på arbejdspladserne.

Cases

Danske virksomheder arbejder for inklusion og ikke-diskrimination af LGBTI-medarbejdere

En række danske virksomheder arbejder målrettet med inklusion og ikke-diskrimination af LGBTI-med-

arbejdere. Virksomheder som IBM, IKEA og Microsoft har en LGBT-virksomhedspolitik og støtter aktivt

op om netværk mellem LGBT-medarbejdere i virksomhederne. Virksomhederne er sammen med 430

andre virksomheder, offentlige institutioner og private og selvstændige fra hele Danmark en del af ”The

Danish LGBT Business Network”. Derudover deltager en lang række virksomheder i den årlige Copenha-

gen Pride, og mere end 50 virksomheder sponsorerer årligt Priden.

Empatisk Arbejdsmarked

LGBT Danmark tilbyder programmet ”Empatisk Arbejdsmarked” til virksomheder, organisationer og

uddannelsesinstitutioner. Med programmet bekæmpes social eksklusion og diskriminering af

LGBTI-medarbejdere og -ledere. Programmet består bl.a. af kurser, rådgivning og undervisning for

virksomheder, uddannelsesinstitutioner og fagbevægelsen, så LGBT-personer bedre bliver inkluderet

på arbejdsmarkedet. Formålet er at nedbryde myter og forebygge diskrimination og forskelsbehand-

ling samt at øge trivsel for alle medarbejdere.

Industriens hus illumini-

eret under priden 2017. I

alt deltog 38 virksomhe-

der i paraden det år,

mens 62 erhvervsspon-

sorater støttede op om

Copenhagen Pride

økonomisk eller på

anden vis. (kilde:

Copenhagen Pride)

LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer 2018-2021, fra ministeren for fiskeri og ligestilling

HANDLINGSPLAN TIL FREMME AF TRYGHED, TRIVSEL OG LIGE MULIGHEDER FOR LGBTI-PERSONER

Indsatser

Dialog med erhvervslivet om åbenhed og inklusi-

on af LGBTI-personer på arbejdspladsen:

Der

indledes dialog med virksomheder, arbejdsgiveror-

ganisationer og faglige organisationer om åbenhed

og inklusion på arbejdspladserne. Dialogen skal

bidrage til videndeling og udveksling af gode erfa-

ringer. Samtidig skal dialogen danne baggrund for

udviklingen af en kampagne på området.

Kampagne om åbenhed og inklusion af LGBTI-

personer på arbejdsmarkedet:

Der gennemføres

en kampagne i 2020 og 2021 i samarbejde med

frivillige foreninger, virksomheder, arbejdsgiveror-

ganisationer og faglige organisationer. Kampagnen

vil blandt andet have fokus på at udbrede fakta,

succesfulde praksisser, rollemodeller, konkrete

erfaringer til virksomheder og organisationer. Med

kampagnen vil virksomheder og organisationer gå

sammen om at nedbryde tabuer, øge åbenhed og

inklusion på arbejdsmarkedet og i samfundet gene-

relt. Initiativet er finansieret af satspuljen 2018.

Undersøgelse af barrierer for åbenhed på arbejds-

pladsen:

Der igangsættes i 2018 en uddybende

undersøgelse af barrierer for åbenhed på arbejds-

pladsen mv. Undersøgelsen skal bidrage med ny

viden på området og danne grundlag for dialogen

med erhvervslivet og kampagnen.

Indarbejdelse af LGBTI-perspektiver i arbejdsmar-

kedsforskning:

Beskæftigelsesministeriet vil gå i

dialog med Det Nationale Forskningscenter for

Arbejdsmiljø (NFA) om muligheden for, at under-

søgelsen ”Arbejdsmiljø og Helbred” i 2020 inklude-

rer LGBTI-identiteter som en relevant identitets-

markør.

Indarbejdelse af LGBTI-eksempel i Arbejdstilsy-

nets vejledning om mobning og seksuel chikane:

Arbejdstilsynet vil i vejledning om mobning og

seksuel chikane nævne, at krænkelser eksempelvis

kan forekomme på grund af seksuel orientering og

kønsidentitet.

LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer 2018-2021, fra ministeren for fiskeri og ligestilling

HANDLINGSPLAN TIL FREMME AF TRYGHED, TRIVSEL OG LIGE MULIGHEDER FOR LGBTI-PERSONER

To deltagere i priden i

København, som

holdes hvert år i

august. Den første

københavnske pride

fandt sted i 1996 i juni

måned.

LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer 2018-2021, fra ministeren for fiskeri og ligestilling

HANDLINGSPLAN TIL FREMME AF TRYGHED, TRIVSEL OG LIGE MULIGHEDER FOR LGBTI-PERSONER

Bekæmpelse af

fordomme blandt

unge og fremme af

åbenhed i uddannelse

Mange LGBTI-personer har oplevet at mistrives

i skolen og har mødt udfordringer i forhold til at

være åbne om deres seksuelle orientering eller

kønsidentitet. Der skal sættes tidligt ind i forhold

til at bekæmpe fordomme blandt unge og

fremme LGBTI-personers tryghed ved at kunne

være åbne i forhold til klasse- eller studiekam-

merater.

Skole- og uddannelsessystemet skal understøtte, at

alle børn og unge trives uanset seksuel orientering

og kønsidentitet. Ser man på, hvordan LGBTI-per-

soner trives i deres skoletid, viser internationale

undersøgelser imidlertid, at mange LGBTI-personer

har oplevet psykisk vold, eksklusion eller mobning

i skolen. Konsekvensen kan være, at unge LGBTI-

personer ikke er åbne om deres seksualitet og

kønsidentitet, ligesom det kan påvirke deres trivsel

negativt og dermed deres læringsparathed i under-

visningen og uddannelsesmuligheder senere hen.

En UNESCO-undersøgelse peger desuden på, at

skolen er det sted, hvor flest LGBT-personer oplever

fordomme og diskrimination sammenlignet med

familie, omgangskreds og nærområde.

En af vejene til at understøtte åbenhed og

bekæmpe fordomme blandt børn og unge er at give

eleverne en større forståelse for forskellighed og

variationer i forhold til køn, krop og seksualitet – og

derigennem skabe en bredere vifte af normer og

idealer. Det er emner, som eleverne i dag præsente-

res for i sundheds- og seksualundervisningen.

Ledelsen på skolerne, lærerne og andet pædago-

giske personale skal have viden og redskaber, som

klæder dem på til at møde og støtte LGBTI-elever

samt til at give klammekammeraterne en bedre

Fakta

• 64 pct. af danske LGBT-personer har ople-

vet negative kommentarer eller opførsel i

skolen pga. deres seksuelle orientering eller

kønsidentitet.

• 63 pct. af danske LGBT-personer skjulte ofte

eller altid deres seksuelle orientering eller

kønsidentitet, da de gik i skole.

• 84 pct. af danskere har oplevet negative

kommentarer eller lignende over for en

skolekammerat, som blev opfattet som

LGBT-person.

• Der ses i gruppen af LGBT-personer selv-

mordsforsøg helt ned under 12-års alderen,

hvor der i den heteroseksuelle kontrolgrup-

pe ikke er nogen, der har forsøgt selvmord i

så tidlig en alder.

• En rapport udarbejdet af UNESCO i 2016

viser, at LGBT-elever i højere grad end

heteroseksuelle udsættes for fysisk eller

psykisk vold i forbindelse med deres

skolegang. Blandt de medvirkende mand-

lige norske homoseksuelle følte 48 pct. sig

mobbet i skolen mod 7 pct. af de hetero-

seksuelle elever.

• 24 pct. af nydanskere støtter et forbud mod

sex mellem to personer af samme køn.

• 29 pct. af nydanskere er modstandere af at

tillade kønsskifteoperationer.

Kilder: UNESCO (2016) – Out in the open. Education sector

responses to violence based on sexual orientation and

gender identity/expression.

EU LGBT survey, FRA – Fundamental Rights Agency, 2014

Lige og Ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønne-

des levevilkår, CASA, 2009.

Als Research (2015) – Nydanske LGBT-personers levevilkår

LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer 2018-2021, fra ministeren for fiskeri og ligestilling

HANDLINGSPLAN TIL FREMME AF TRYGHED, TRIVSEL OG LIGE MULIGHEDER FOR LGBTI-PERSONER

forståelse af, hvad det vil sige at være LGBTI-per-

son. Det skal være med til at skabe en kultur, hvor

LGBTI-elever kan være trygge ved at være åbne om

deres seksuelle orientering eller kønsidentitet.

Der er behov for at forebygge og reducere mob-

ning, mistrivsel og diskrimination relateret til køn,

krop og seksualitet blandt unge.

Bestyrelsen i foreningen

Sabaah forbereder årets

generalforsamling. Med-

lemskabet af foreningen

er hemmeligt. Sabaah

arbejder for at forbedre

vilkårene for LGBT+

personer med anden

etnisk baggrund end

dansk.

Cases

UNESCO’s call for action:

Danmark tilsluttede sig i 2016 UNESCO’s Call for Action på undervisningsområdet, som blandt andet opfordrer til, at landene

monitorerer vold og mobning i skoler, at de udvikler politikker til forebyggelse og håndtering af vold og diskrimination, både

nationalt, lokalt og på skolerne, og at de udvikler undervisningsmiljøer med fokus på inklusion og trivsel for alle. Danmark har i

forlængelse heraf og som en del af regeringens aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning igangsat initiativer for at

imødegå mobning og vold mod unge LGBTI-personer.

Normstormerne:

Aarhus Kommune og Københavns Kommune samarbejder med LGBT+Ungdom, AIDS-Fondet og Sex & Samfund om tilbuddet

”Normstormerne”, som tilbydes 7. til 10. klasser i Aarhus og Københavns Kommune. Et besøg af Normstormerne har til formål at

mindske mobning og mistrivsel relateret til køn og seksualitet. Normstormernes tilbud giver eleverne mulighed for at arbejde med

en mere nuanceret forståelse af køn og seksualitet og selv være med til at udvikle konkrete redskaber til at modarbejde mobning

og diskrimination, så klassen bliver et tryggere sted for alle, uanset kønsidentitet, kønsudtryk og seksuel orientering.

Destination Trivsel:

I et samarbejde med Aalborg, Aarhus, Holstebro og Københavns kommune, Danmarks skolelederforening, Danske skoleelever og

Skole og Forældre har Sex & Samfund udviklet indsatsen ”Destination Trivsel”, der har som mål at fremme trivsel samt forebygge

mobning, mistrivsel og diskrimination relateret til køn, krop og seksualitet. Projektet sætter fokus på, hvordan der på den enkelte

skole kan arbejdes med undervisningsindsatser og udvikling af en trivselsfremmende skolekultur baseret på anerkendelse og

mangfoldighed. Destination Trivsel tilbyder blandt andet konkrete læringsforløb om normer, køn, krop, relationer og seksualitet til

alle klassetrin i skolen.

LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer 2018-2021, fra ministeren for fiskeri og ligestilling

HANDLINGSPLAN TIL FREMME AF TRYGHED, TRIVSEL OG LIGE MULIGHEDER FOR LGBTI-PERSONER

Indsatser

Ansøgningspulje til bekæmpelse af fordomme:

Der udmøntes i 2018 en ansøgningspulje målrettet

frivillige foreninger, organisationer og NGO’er.

Bekæmpelse af fordomme udgør det ene tema for

puljen. Ansøgningspuljen skal bl.a. bidrage til at

mindske fordomme i befolkningen generelt i

forhold til LGBTI-personer, men der kan eksempel-

vis fokuseres på aktiviteter og oplysning i klubber,

foreninger samt skolen og ungdomsuddannelser

med henblik på at bekæmpe fordomme tidligt.

Initiativet er finansieret af satspuljen 2018.

Evaluering af sundheds- og seksualundervisning

og familiekundskab:

Undervisningsministeriet vil

gennemføre en evaluering af det obligatoriske

emne sundheds- og seksualundervisning og fami-

liekundskab i folkeskolen og på de frie grundskoler.

Emnet skal blandt andet bidrage til elevernes

forståelse af normer og idealer for køn, krop og

seksualitet, og hvordan forståelsen påvirkes af det

samfund, man lever i. Formålet med evalueringen

er at følge op på, om undervisningen i emnet kan

styrkes. Evaluering iværksættes første halvår 2018,

og resultaterne forventes at ligge klar ultimo 2018.

Forundersøgelse af monitorering af LGBTI-elevers

trivsel:

Undervisningsministeriet vil som opfølg-

ning på tilslutningen til UNESCO’s Call for Action

igangsætte en forundersøgelse af, hvordan LGBTI-

elevers trivsel i uddannelsessystemet kan monitore-

res for på længere sigt at sikre viden om trivsel for

denne målgruppe, og hvor der bør sættes ind over

for eventuel mistrivsel. Viden om LGBTI-elevers

trivsel skal endvidere bidrage til at opfylde folke-

skolereformens nationale mål om, at alle elevers

trivsel skal styrkes.

Inspirations- og vejledningsmateriale til skoler og

ungdomsuddannelsesinstitutioner:

Der udarbej-

des inspirations- og vejledningsmateriale til skoler

og ungdomsuddannelsesinstitutioner om, hvilke

udfordringer fx unge homoseksuelle, transkønnede

eller børn og unge af homoseksuelle forældre kan

møde, og hvordan ledelse, lærere og pædagogisk

personale kan understøtte deres trivsel og fremme

åbenhed og forståelse blandt klassekammerater.

Materialet skal have særligt fokus på at understøtte

skoler og institutioner, hvor der kan være mindre

accept af LGBTI-personer fx som følge af en høj

andel af elever med anden etnisk baggrund. Mate-

rialet udarbejdes i sammenhæng med film og

materialer udviklet med tilskud fra udlodningsmid-

ler fra Undervisningsministeriet i 2017.

Drøftelse af LGBTI-området på de videregående

uddannelsesinstitutioner:

Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet vil drøfte LGBTI-området med

ledelserne for de videregående uddannelsesinstitu-

tioner med henblik på at udveksle erfaringer og

initiativer på området. Drøftelsen skal afdække

eventuelle udfordringer, herunder om der er grund-

lag for en opfølgende indsats.

Seksualundervisningen i læreruddannelsen:

Når

den igangværende evaluering af læreruddannelsen

er afsluttet ultimo 2018, vil der blive taget stilling

til, om der eventuelt skal igangsættes initiativer i

forhold til seksualundervisning på læreruddannel-

sen. Evalueringen vil blandt andet belyse, hvordan

professionshøjskolerne tilrettelægger de frivillige

kurser, herunder ”Sundheds- og seksualundervis-

ning og familiekundskab.

LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer 2018-2021, fra ministeren for fiskeri og ligestilling

HANDLINGSPLAN TIL FREMME AF TRYGHED, TRIVSEL OG LIGE MULIGHEDER FOR LGBTI-PERSONER

Pan Idræts kvindehold i

fodbold snører skoene

før udekamp på

banerne ved Kløver-

marken på Amager. I Pan

Idræt er medlemmerne

primært homoseksuelle.

Pan Idræt er en del af et

omfattende globalt

sportsnetværk for

LGBT-personer.

LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer 2018-2021, fra ministeren for fiskeri og ligestilling

HANDLINGSPLAN TIL FREMME AF TRYGHED, TRIVSEL OG LIGE MULIGHEDER FOR LGBTI-PERSONER

Bekæmpelse af

homofobi og transfobi

i det offentlig rum,

sport og idræt

LGBTI-personer skal have de samme mulig-

heder som andre mennesker for at bevæge sig

frit i det offentlige rum og for at være aktive i

forenings- og idrætslivet. Barrierer, som reelt

forhindrer lige vilkår for deltagelse, skal

nedbrydes.

LGBTI-personer skal – ligesom alle andre menne-

sker – kunne bevæge sig trygt og frit i det offentlige

rum uden frygt for trusler, chikane eller overgreb.

Mange oplever imidlertid stadig diskrimination og

fordomme på grund af deres seksuelle orientering

eller kønsidentitet. Nogle LGBTI-personer undlader

af den grund fx at færdes på bestemte steder eller at

holde i hånd med en partner af samme køn.

Det offentlige rum skal være en arena for social

interaktion mellem alle slags mennesker, hvor

man kommer hinanden ved, og hvor man kan

møde mennesker, der ikke nødvendigvis ligner én

selv. Det gælder fx i fodboldklubben, når man går

til spejder eller engagerer sig i en ungdomsorgani-

sation.

Danske idrætsforeninger skal fx være åbne for

alle, men alligevel kan LGBTI-personer opleve

barrierer, som reelt forhindrer, at de har samme

vilkår og muligheder som andre mennesker for at

deltage og trives i sports- og idrætsmiljøer.

Særligt i mere udprægede maskuline idrætsmil-

jøer, hvor fysikken og det maskuline fremhæves

som en afgørende kvalitet, man efterstræber og

dyrker, kan der være en særlig negativ jargon

over for LGBTI-personer. Det kan medføre, at

LGBTI-personer enten mistrives eller helt undla-

der at opsøge idrætsforeningerne på trods af, at

man har et ønske om at dyrke en given idrætsgren.

Fakta

• 31 pct. af danske LGBT-personer har følt sig

diskrimineret eller chikaneret på grund af

deres seksuelle orientering.

• 49 pct. af danske LGBT-personer undgår

offentligt at holde i hånd med en partner af

samme køn af frygt for overfald, trusler

eller chikane.

• Mere end 50 pct. af danske transkønnede

undgår steder af frygt for overfald, trusler

eller chikane.

• Antallet af registrerede hadforbrydelser er

steget med 38,4 pct. fra 2015 til 2016.

Racistisk motiverede hadforbrydelser var

den mest udbredte motivkategori i 2016

(140 sager). Herefter fulgte religiøst motive-

rede hadforbrydelser (88 sager) og hadfor-

brydelser motiveret af offerets seksuelle

orientering (45 sager).

• Der findes ikke en dansk undersøgelse af

homofobi og transfobi i sport, men en

undersøgelse fra 2015, der dækker USA,

Storbritannien, Australien, Canada, Irland og

New Zealand, viser, at 73 pct. af de adspurg-

te ikke mener, at ungdomsholdsport er

sikkert for homo- og biseksuelle. Kun 1 pct.

mener, at homo- og biseksuelle er fuld-

kommen accepteret i sportskulturen, mens

46 pct. mener, at de ikke er accepteret

overhovedet eller kun lidt.

LGBT survey, FRA – Fundamental Rights Agency, 2014

Rigspolitiets årsrapport vedrørende hadforbrydelser, 2016

Out on the fields, Erik Denison og Alistair Kitchen, 2015

LGBT-sundhed – Helbred og trivsel blandt lesbiske, bøsser,

biseksuelle og transpersoner, Statens Institut for Folke-

sundhed, 2015.

LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer 2018-2021, fra ministeren for fiskeri og ligestilling

HANDLINGSPLAN TIL FREMME AF TRYGHED, TRIVSEL OG LIGE MULIGHEDER FOR LGBTI-PERSONER

I 2021 afholdes World-

Pride og EuroGames i

København. Dette mega

event går ved navnet

Happy Copenhagen.

Der er behov for at bekæmpe fordomme og

sikre et trygt offentligt rum generelt og inden for

sport og idræt, så LGBTI-personer kan færdes frit,

deltage på lige fod med andre og være åbne om

deres seksuelle orientering og kønsidentitet.

Cases

WorldPride og EuroGames til Danmark i 2021

Regeringen lavede i 2017 støtteerklæringer til Copenhagen Pride og Pan Idræts bestræbelser på at få WorldPride og sportseventen,

EuroGames, til København i 2021 via projektorganisationen Happy Copenhagen. København er efterfølgende blevet tildelt vært-

skabet for både WorldPride og EuroGames under overskriften Happy Copenhagen. Det er første gang, de to arrangementer afhol-

des samtidig i samme by, og arrangementet forventes at tiltrække mere end en halv million mennesker.

Kampagne mod homofobi i Dansk fodbold:

Spillerforeningen, DBU, Divisionsforeningen og Amnesty International gennemførte i

2017 en fælles kampagne mod homofobi i dansk fodbold. Afstandtagen til homofobi i sporten blev bl.a. markeret af spillerne med

regnbuefarvede anførerbind og regnbuefarvede flag ved indmarch i kampe i Alka Superligaen.

Rigspolitiets indsats til bekæmpelse af hadforbrydelser:

I 2015 intensiverede Rigspolitiet indsatsen til bekæmpelse af hadfor-

brydelser ved bl.a. at etablere en monitoreringsordning på området, hvortil der årligt udarbejdes en rapport, der beskriver antallet

og typen af anmeldte hadforbrydelser i Danmark. Kategorien ”Seksuelt orienterede hadforbrydelser” er en fast del af rapporten.

Monitoreringsordningen bidrager til at skabe større opmærksomhed om forebyggelse og bekæmpelse af hadforbrydelser. Rigspoli-

tiet har endvidere iværksat en dialogindsats med en række væsentlige interessenter på området, herunder bl.a. Institut for Menne-

skerettigheder og LGBTI-organisationer, for at etablere et tættere og løbende samarbejde, hvor politiet kan få inputs til fremtidige

tiltag bl.a. til at bekæmpe hadforbrydelser mod LGBTI-personer. Dialogen har også til formål at skabe større tillid mellem politiet og

udsatte minoritetsgrupper, således at flere ofre for hadforbrydelser anmelder disse sager til politiet.

LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer 2018-2021, fra ministeren for fiskeri og ligestilling

HANDLINGSPLAN TIL FREMME AF TRYGHED, TRIVSEL OG LIGE MULIGHEDER FOR LGBTI-PERSONER

Indsatser

Undersøgelse af barrierer for LGBTI-personer i

idrætsforeninger og omfanget af homo- og trans-

fobi:

Kulturministeriet vil i 2019 gennemføre en

undersøgelse af omfanget af oplevede barrierer for

LGBTI-personer i de danske idrætsforeninger og

omfanget af homo- og transfobi i disse miljøer.

Undersøgelsen skal danne vidensgrundlag for

udviklingen af idrættens fælles strategi på området

og efterfølgende iværksættelse af initiativer på

området. Initiativet er finansieret af satspuljen 2018.

Nedsættelse af arbejdsgruppe og udvikling af

idrættens fælles strategi:

Der nedsættes en arbejds-

gruppe under Kulturministeriet, som skal udvikle

en fælles strategi for idrætten om, hvordan man

forbedrer LGBTI-personers trivsel, tryghed og lige

muligheder i idrætsforeningerne. Arbejdsgruppen

vil bestå af interessenter på området i form af fx

Idrættens Analyseinstitut, DIF, DGI, DBU, Spillerfor-

eningen, Dommerforeningen, fanklubbernes

forening, PAN idræt, LGBT Danmark, Amnesty

International, Sex og Samfund. Initiativet er finan-

sieret af satspuljen 2018.

Iværksættelse af initiativer i udvalgte idræts-

grene:

Med afsæt i arbejdsgruppens anbefalinger

og idrættens fælles strategi på området vil Kultur-

ministeriet i 2020 og 2021 igangsætte en række

initiativer i form af kampagner og aktiviteter inden

for udvalgte idrætsgrene, som skal forbedre

LGBTI-personers trivsel, tryghed og lige muligheder

i de danske idrætsforeninger og samtidig bekæmpe

homo- og transfobi. Initiativet er finansieret af

satspuljen 2018.

WorldPride og EuroGames i 2021:

Afholdelsen af

WorldPride og Eurogames i 2021 finder sted samti-

dig med Kulturministeriets udrulning af kampag-

ner og aktiviteter, som skal forbedre LGBTI-perso-

ners trivsel, tryghed og lige muligheder i de danske

idrætsforeninger. Kulturministeriet vil derfor indgå

i dialog med Happy Copenhagen og organisatio-

nerne bag, herunder Copenhagen Pride og Pan

Idræt, med henblik på at sammentænke begiven-

hederne med ministeriets initiativ til gavn for alle

LGBTI-personer.

Udvidelse af Offerundersøgelsens spørgeskema:

Justitsministeriet udvider spørgeskemaet til brug

for Offerundersøgelsen med et spørgsmål, der i

videre omfang belyser motiver for voldshandlinger

mod LGBTI-personer.

LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer 2018-2021, fra ministeren for fiskeri og ligestilling

HANDLINGSPLAN TIL FREMME AF TRYGHED, TRIVSEL OG LIGE MULIGHEDER FOR LGBTI-PERSONER

Jørgen, bagerst, bor på

plejehjemmet Slottet

og er kæreste med

Benny. Plejehjemmet

Slottet på Nørrebro har

en Regnbueprofil. Det

betyder, at der er

specielt fokus på

LGBT-personer.

LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer 2018-2021, fra ministeren for fiskeri og ligestilling

HANDLINGSPLAN TIL FREMME AF TRYGHED, TRIVSEL OG LIGE MULIGHEDER FOR LGBTI-PERSONER

Styrke viden og rådgivning

i sundhedsvæsenet og

ældreplejen

Lige adgang til sundhed og behandling er helt

grundlæggende for det enkelte menneskes

livskvalitet. Fysisk og psykisk trivsel er en

forudsætning for, at man kan udfolde sig og tage

del i samfundet, gennemføre en uddannelse og

varetage et arbejde.

Sammenlignet med den øvrige befolkning er

LGBT-personers

sundhedstilstand generelt dårlige-

re, hvilket bl.a. skyldes sundhedsadfærd i forhold til

rygning og alkoholforbrug. Endvidere er der en

højere forekomst af kræft, selvmord og selvmords-

forsøg.

Undersøgelser peger samtidig på, at LGBTI-per-

soner kan opleve at blive mødt med fordomme

og manglende forståelse i sundhedsvæsenet. Det

kan påvirke den enkeltes livskvalitet negativt.

Uden den rette viden kan det være en udfordring

at håndtere blandt sundheds-, pleje- og aktivitets-

personale på områderne for både ældre og yngre.

Udvikling af viden og opsamling af erfaringer

er vigtige elementer i patientbehandling generelt,

men gør sig særligt gældende for relativt sjældent

forekommende forhold som fx transkønnethed.

Samtidig er det afgørende, at transkønnede og

interkønnede samt deres pårørende får den rette

information om de forskellige udrednings- og

behandlingsforløb på sundhedsområdet.

Lige adgang til sundhed for alle er grundlæg-

gende i det danske samfund. Derfor bør sund-

hedsvæsenet være opmærksomme på de særlige

sundhedsmæssige risici og udfordringer blandt

LGBTI-personer, så det enkelte menneske ikke

oplever, at seksuel orientering, kønsidentitet eller

kønskarakteristika er en barriere for at leve et

sundt og godt liv.

Der er behov for at sætte bredt ind med initiati-

ver, der understøtter forskning og videnspredning

med henblik på at aflive myter og sikre et for-

domsfrit møde mellem sundhedsvæsnet, ældre-

Når der skrives LGBT-per-

soner og ikke LGBTI-personer,

så skyldes det, at de undersø-

gelser, den følgende tekst

refererer ikke omfatter

interkøn. Derfor anvendes

LGBT-personer og ikke

LGBTI-personer.

Fakta

• Omkring hver femte blandt lesbiske, bøs-

ser, biseksuelle og transkønnede ryger hver

dag, mens dette kun gør sig gældende for

16 pct. af den øvrige befolkning.

• LGBT-personer ryger mere hash end den

øvrige befolkning. Særligt biseksuelle

kvinder – her ryger 25 pct. hash, mod 5 pct.

heteroseksuelle kvinder.

• 16 procent af bøsser overskrider højrisiko-

grænsen for indtag af alkohol (21 genstan-

de om ugen), hvorimod det er 9 pct. af

heteroseksuelle mænd. For transkønnede

er andelen, der ugentlig drikker over 17,5

genstande, 17 pct.

• Et dansk studie fra 2013 viser, at der for

kvinder gift med kvinder ses en overdøde-

lighed af selvmord og kræft. For mænd der

er gift med mænd ses en overdødelighed

af aids-relaterede sygdomme og selvmord.

• Transkønnede har et markant dårligere

selvvurderet helbred end de øvrige grup-

per, ligesom en stor andel også har et

dårligt mentalt helbred og lider af stress.

Det gælder i særdeleshed de unge

transkønnede under 35 år.

LGBT-sundhed – Helbred og trivsel blandt lesbiske, bøsser,

biseksuelle og transpersoner, Statens Institut for Folke-

sundhed, 2015.

Self reported sexual and psychosocial health among non

heterosexual Danes, Christian Graugaard m.fl., Scandinavi-

an Journal of Public Health, 2015.

Lige og Ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønne-

des levevilkår, CASA, 2009.

plejen og LGBTI-personer. Det skal understøttes

af styrket viden, forskning, rådgivning og informa-

tionsmateriale om at leve som transkønnet eller

interkønnet.

LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer 2018-2021, fra ministeren for fiskeri og ligestilling

HANDLINGSPLAN TIL FREMME AF TRYGHED, TRIVSEL OG LIGE MULIGHEDER FOR LGBTI-PERSONER

Cases

Flytning af diagnosekoder for transkønnede og øgede muligheder for behandling

Danmark besluttede som det første land i verden at rykke WHOs diagnosekoder for transkønnede fra

diagnosekapitlet om psykiske sygdomme til et ikke-stigmatiserende afsnit. Det skete den 1. januar

2017. Sundhedsstyrelsens nye specialeplan fra 2017 gør det muligt for transkønnede at modtage den

indledende diagnostik samt opstart af behandling i Region Nordjylland. Dette øger antallet af tilbud,

også geografisk, til transkønnede.

Sundhedsstyrelsen nye vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold

Sundhedsstyrelsen udgav i september 2017 en ny vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidenti-

tetsforhold. Den nye vejledning understreger, at sundhedspersonale skal udvise respekt og forståelse

for den enkelte transkønnede. Endvidere fremgår det af vejledningen, at en psykiatrisk udredning ikke

er en generel betingelse for sundhedsfaglig behandling ved kønsidentitetsforhold og kun skal foreta-

ges, når det er relevant og ud fra en konkret og individuel faglig vurdering. De relevante organisationer

på området er løbende blevet inddraget i udarbejdelsen af vejledningen.

Specialiseret tilbud til børn og unge med kønsidentitetsforhold

Gennem det specialiserede tilbud til børn og unge er det muligt for børn og unge at komme i behand-

ling med medicin, der udsætter puberteten (også kaldet stophormon), når de har nået tanner stadie 2

eller højere. Man kan begynde på hormoner til det køn, man identificerer sig med (såkaldte krydshor-

moner), når effekten af stophormonerne er vurderet. Dette forudsætter en aktuel og grundig faglig og

individuel vurdering under hensyntagen til den enkeltes præferencer og forhold. Behandlingsforløbene

foregår i et team af eksperter fra Sexologisk Klinik, Rigshospitalet, Børne-Unge Psykiatrisk Klinik og

Bispebjerg Hospital.

Lovforslag om ændring af kastrationsreglerne

Den 1. januar 2018 trådte nye ændringer til sundhedsloven i kraft, der skal bidrage til, at transkønnede

personer mødes med værdighed og respekt i sundhedsvæsenet. Terminologien i sundhedsloven er

derfor blevet ændret således, at man ved kastration i forbindelse med kønsskifte ikke længere skal

have stillet diagnosen transseksualitet, men i stedet skal opfylde kravet om at være transkønnet.

Samtidig fjernes kravet om, at Sundhedsstyrelsen skal give tilladelse til kastration som led i kønsskifte,

og beslutningen overlades i stedet til den ansvarlige læge sammen med patienten, idet de er nærmest

til at vurdere, om betingelserne for kastration er opfyldt.

Tanners stadier bruges til

at vurdere pubertetsudvik-

ling. Begyndende pubertet

markeres med brystudvikling

hos piger (Tanner stadium 2)

og testikelforstørrelse hos

drenge (Tanner stadium 2).

Henriette Kristensen holder

foredrag om det at skifte køn

i foreningen TID (Transperson

i Danmark ).

LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer 2018-2021, fra ministeren for fiskeri og ligestilling

HANDLINGSPLAN TIL FREMME AF TRYGHED, TRIVSEL OG LIGE MULIGHEDER FOR LGBTI-PERSONER

Indsatser

Styrket sundhedsindsats i almen praksis målret-

tet LGBTI-personer:

Der igangsættes en indsats, der

har som mål at sikre en styrket forebyggende

indsats med udgangspunkt i almen praksis. Almen

praksis skal klædes bedre på til at møde LGBTI-per-

soner med fordomsfrihed og tolerance samt have

større viden om sundhedsudfordringer blandt

LGBTI-personer, fx mental sundhed herunder øget

risiko for selvmord, seksuelt overførbare infektio-

ner, hepatitis, rygning, alkohol og kræft. Derudover

igangsættes en informationsindsats målrettet

LGBTI-personer, som skal opfordre LGBTI-personer

til at være fordomsfri og åbne over for deres alment

praktiserende læge om deres seksualitet, da lægen

på den måde kan yde den bedste og mest relevante

hjælp og behandling til den enkelte patient. Initia-

tivet er finansieret af satspuljen 2018.

Informationsmateriale til pleje- og aktivitets-

personale på ældreområdet vedrørende ældre

LGBTI-personer:

Der udarbejdes informationsma-

teriale, der skal understøtte pleje- og aktivitetsper-

sonale i mødet med ældre LGBTI-personer. Dette

med henblik på at øge LGBTI-personers sundhed

og sikre dem en god og værdig alderdom med

respekt for deres seksuelle orientering og kønsiden-

titet. Materialet skal understøtte en fordomsfri og

tolerant dialog mellem pleje- og aktivitetspersonale

og LGBTI-personer. Tidligere erfaringer og relevan-

te aktører inddrages i udarbejdelsen af inspirations-

materialet. Initiativet er finansieret af satspuljen 2018.

Etablering af videnscenter på transområdet:

Der

etableres et videnscenter i sundhedsvæsnet, som

skal udvikle viden og fastholde erfaringer på trans-

området. Videnscenteret, som vil være murstens-

løst, får en bestyrelse sammensat af de to centre på

området i henholdsvis Region Hovedstaden og

Region Nordjylland. Den daglige drift varetages af

en forskningsleder og et sekretariat. Hertil kan

knyttes forskere og ph.d.-studerende fra de involve-

rede afdelinger, etableres databaser og forsknings-

protokoller m.v., ligesom centeret kan arrangere

kurser og konferencer m.v. Initiativet er finansieret

af satspuljen 2018.

Øget informationsindsats i relation til transkøn-

nede:

Der igangsættes en øget informationsindsats

i sundhedsvæsnet, herunder brugerinddragelse og

aktiviteter, der fremmer dialog og åbenhed omkring

behandlingstilbud, informationsmøder til brugere

og pårørende samt indsatser rettet mod relevante

personalegrupper som skolelærere og sundheds-

personale. Der gennemføres dialogmøder mellem

sygehusene og brugerorganisationer mv. og lignen-

de initiativer, som har til formål at imødekomme

brugerorganisationernes ønske om større transpa-

rens og medindflydelse på området. Initiativet er

finansieret af satspuljen 2018.

Pilotprojekt om supplerende rådgivning af

transkønnede:

Der igangsættes et pilotprojekt,

hvor transkønnede kan modtage supplerende

rådgivning, der er uafhængig af den øvrige udred-

ning og behandling. Rådgivningsinitiativet iværk-

sættes i tilknytning til det eksisterende tilbud, der

varetages i Region Hovedstaden og Region Nordjyl-

land. Rådgivningen varetages af psykologer og social-

rådgivere og har til formål blandt andet at sikre

psykologisk og social støtte i den transkønnedes

transistionsforløb eller ved behov for hjælp til afkla-

ring vedrørende kønsidentitet fx hen imod et køns-

skifte. Initiativet er finansieret af satspuljen 2018.

Informationsmateriale målrettet forældre til børn

født med variation i kønskarakteristika:

Der

udarbejdes informationsmateriale målrettet foræl-

dre til børn, der bliver født med variation i køns-

karakteristika. Informationsmaterialet, der vil have

Sundhedsstyrelsen som afsender, skal tage udgangs-

punkt i, hvordan forældrene bedst informeres

omkring det lægefaglige samt de dilemmaer og

udfordringer, der er forbundet med variationen i

deres barns kønskarakteristika. Materialet vil tage

udgangspunkt i den overordnede faglige vejled-

ning, der er under udarbejdelse af regionerne og det

faglige selskab. Materialet bliver udarbejdet med

inddragelse af relevante interessenter. Initiativet er

finansieret af satspuljen 2018.

Konference om variation i kønskarakteristika:

For at skabe øget åbenhed, viden og dialog omkring

variation i kønskarakteristika vil Sundhedsstyrelsen

i andet halvår af 2018 afholde en sundhedsfaglig

konference. For at sikre, at relevante fagfolk og interes-

senter deltager, vil invitationen blive sendt bredt ud.

Gennemgang af proces for udvælgelse af bloddo-

norer:

Der er behov for større fokus på udvælgelsen af

bloddonorer, så den bliver mindre stereotyp og mere

fokuseret på risikoadfærd. Der er derfor iværksat en

gennemgang af blodbankernes proces for vurdering

af donorers egnethed, herunder spørgeskemaerne til

potentielle bloddonorer og generel praksis.

LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer 2018-2021, fra ministeren for fiskeri og ligestilling

HANDLINGSPLAN TIL FREMME AF TRYGHED, TRIVSEL OG LIGE MULIGHEDER FOR LGBTI-PERSONER

I mange lande er det

vanskeligt at afholde

pride. Billedet her er fra

Baltic Pride i Vilnius i

2013.

LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer 2018-2021, fra ministeren for fiskeri og ligestilling

HANDLINGSPLAN TIL FREMME AF TRYGHED, TRIVSEL OG LIGE MULIGHEDER FOR LGBTI-PERSONER

Internationalt

ansvar og

samarbejde

ILGA Europe (2017): State