Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del Bilag 73
Offentligt
1838760_0001.png
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 73: Henvendelse af 19/12-17 fra Interessenetværket Specialmedierne vedr. holdninger og ønsker til et nyt medieforlig og mediestøttesystem
1838760_0002.png
Interessenetværket for Specialmediernes input til nyt medieforlig- og
støtte
Dette baggrundspapir indeholder Interessenetværket for
Specialmediernes inputs til et nyt medieforlig og mediestøttesystem.
Interessenetværket for Specialmedierne
input:
1.
Afskaf det firkantede ejerskabskriterium –
det koster under 10 mio. kr. årligt og vil sikre
flere seriøse stemmer i demokratiet.
Udviklingen går i retning af nichemedier.
Derfor bør indholdskriteriet opblødes og
tilføje fx forskning og teknologi, og at
medier derefter blot skal efterleve to ud af
fire kriterier.
Public service puljen skal udvides markant–
både i økonomi og så skrevne medier
omfattes.
Generelle holdning
Specialmedierne opfordrer til at afskaffe den ulige konkurrence
mellem statslige medier og momsfrie dagblade på den ene side og
specialmedier på den anden. Det kommende medieforlig bør – i lyset
af en rivende teknologisk udvikling – bidrage til at skabe lige vilkår for
de indbyrdes konkurrerende medieformer.
3.
2.
Lempet ejerskabskriterie
I dag må en organisation højst eje to tredjedele af et medie (Mediestøttelovens §3, stk. 4) Det er
uhensigtsmæssigt, fordi det kan forhindre udvikling og udbredelse af vigtige samfundsmedier, ligesom det
stiller sammenlignelige medier forskelligt - kun som følge af ejerforhold. Vi opfordrer til, at politikerne
afskaffer ejerskabskriteriet. Årligt vil det skønsmæssigt koste samfundet under 10 mio. kr.
1
– og for dette
beløb vil man få flere demokratioplysende medier samt en mere retfærdig støtteordning. Fordi man er en
organisation, der fremmer bestemte formål, har erfaringen vist, at man sagtens kan udgive seriøse,
uafhængige medier, der udgiver vigtigt stof om samfundsudviklingen og som vinder fagets egne
hæderspriser.
For at sikre armslængde mellem udgiver (ejer) og mediet kan vi anbefale en tilføjelse til mediestøttelovens, §3,
et nyt punkt 4, der erstatter det gamle punkt 4. Tilføjelsen kunne hedde:
” hvis det udgives af en organisation,
har et udgivelsesgrundlag, der sikrer, at mediet er redigeres uafhængigt af ejerne.”
1
Demokratistøtte Fremtidens offentlige mediestøtte (2011: 105-114)
https://slks.dk/fileadmin/publikationer/Rapporter/Demokratistoette.pdf
1
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 73: Henvendelse af 19/12-17 fra Interessenetværket Specialmedierne vedr. holdninger og ønsker til et nyt medieforlig og mediestøttesystem
1838760_0003.png
Opblødning af kravet om kultur i indholdskriterierne
I dag skal støtteberettigede medier ifølge lovens §3, stk. 7 i det redaktionelle stof primært behandle politiske,
samfundsrelaterede og kulturelle temaer. Det er efter Specialmediernes opfattelse for bredt et krav i en tid,
hvor den teknologiske udvikling af brugerinteresserne kalder på nichemedier med særligt fokus. Vi opfordrer
derfor til at man at indføre et ekstra kriterie om forskning og teknologi. Foruden dette opfordrer vi også til at
det redaktionelle stof kun skal dække minimum to af de fire kriterier, så ordlyden bliver:
”i det redaktionelle
stof behandles minimum to emner indenfor politiske, samfundsrelaterede, kulturelle og/eller forsknings og
teknologiske temaer.”
Det vil ikke føre til en skov af nye støtteberettigede medier, men forebygge de nuværende, kunstige
krumspring, hvor f.eks. forsknings- og tekniske medier af høj kvalitet tvinges til at tilføje kulturelt stof, selv om
det ikke efterspørges af læserne. Det er vurderingen, at en sådan ændring på kort sigt ikke vil føre til et
væsentligt øget træk på mediestøtten.
At public service-puljen ændres, så flere skrevne medier kan byde ind på opgaver fra statslige medier.
Der er bred enighed om at Public Service-puljen skal udvides markant, så flere private medier og producenter
kan få adgang til offentlig støtte til demokratioplysende stof, der ikke alene ville kunne blive fremstillet på rent
kommercielle vilkår. Specialmedierne lægger stor vægt på denne modernisering og anbefaler:
1.
2.
3.
At Puljen øges signifikant og midlerne tages eventuelt fra licensmidlerne/DR-budgettet.
Såvel tv, radio som skrevne projekter kan søge.
At Public Service-puljen som nævnt udvides markant og deles i to:
a.
Filmpuljen: Administreres af Filminstituttet, formål stort set som i dag. Budget som i dag -
under halvdelen af den samlede budgetramme.
b.
Mediepuljen: Administreres af Medienævnet (og udgør den største del af den samlede pulje),
skal kunne søges til større projekter (ad 1-3 år) inden for faktaindhold/journalistisk
demokratioplysning - platformsuafhængigt, dvs. kan være skrift, radio og tv/video. Skal have
et medie knyttet til sig, enten ansøgers eget eller en mediepartner. Medie defineres som
være omfattet af Loven om mediestøtte (hovedpuljen).
4.
Af puljen anvendes mindst 70 pct. på indhold, der er faktabaseret og omhandler politiske,
samfundsmæssige og/eller kulturelle emner. En mindre del kan anvendes til dansk drama og anden
fiktion.
2
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 73: Henvendelse af 19/12-17 fra Interessenetværket Specialmedierne vedr. holdninger og ønsker til et nyt medieforlig og mediestøttesystem
1838760_0004.png
5.
Projekter støttes normalt med op til 65 pct., men kan i enkelte tilfælde næsten fuldfinansieres af den
offentlige støtte, især når de retter sig mod børn og unge.
6.
Projekter skal have et medie tilknyttet til sig – ansøgers eget eller en samarbejdspartner. Mediet kan
være tv, radio, internet eller print, hvorved platformsneutraliteten fremmes.
Det giver ingen mening i public service-definitionen at skelne mellem tv, radio og det skrevne ord. Tekst kan
naturligvis være lige så demokratioplysende som billeder og lyd – ja, ofte mere relevant for argumenterne i
folkestyret.
En omlægning af public service-puljen med markant flere ressourcer og en opdeling til en Filmpulje og en
Mediepulje, vil balancere styrken mellem statslige og private medier, og den vil fremme pluralismen og
udbredelsen af skrevne, internetbaserede medier, som teknologisk er på vej frem, og som brugerne, især
unge, efterspørger. Samtidig vil det betyde en markant forhøjelse ift. demokratioplysning.
Andre forslag
Forslag
1.
Bladpuljen: Støtte på
minimum samme
niveau
Forklaring
Bladpuljen, der ved det seneste medieforlig blev reduceret til 20 mio. kr., er
en væsentlig forudsætning for mange udgivelsen af en række blade, der
udgives af ideelle og almennyttige foreninger. Post Nord afskaffelse af
adresseløse forsendelser 2018, vil betyde en meget kraftig forøgelse af
distributionsudgifterne for disse blade – og derfor er distributionsstøtten
fortsat af stor betydning.
2.
Bladpulje: Kunne
søge innovationspulje
i forbindelse med
fremtidig digital
udgivelse
Der bør enten afsættes en pulje til støtte til digitalisering af blade i Bladpuljen
– eller også skal disse kunne søge udviklingsmidler fra innovationspuljen, selv
om de ikke opfylder de gældende regler. Vælges den sidste løsning, bør
puljen øges.
3.
Innovationspuljerne:
Ikke forbrugte midler
overføres til
kommende år
Vi anbefaler, at eventuelle ikke-forbrugte midler i innovationspuljerne
overføres til næste finansår, hvilket giver øget fleksibilitet. Det betyder også,
at tilbageførte midler fra projekter, som ikke gennemføres, bliver i
ordningen.
3
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 73: Henvendelse af 19/12-17 fra Interessenetværket Specialmedierne vedr. holdninger og ønsker til et nyt medieforlig og mediestøttesystem
1838760_0005.png
Forslag til erstatning af ejerskabskriteriet
Vi er hos Specialmedierne helt enige i, at mediestøtten er til for at sikre en stærk publicisme i Danmark og
derfor målrettes medier, der bidrager til samfundsdebatten med selvstændig, upartisk journalistisk indhold. Vi
mener også, at betingelserne skal hindre, at støtten går til politisk kommunikation, der har til formål at påvirke
den offentlige debat i en bestemt politisk retning.
Vi er imidlertid ikke enige i, at Ejerskabskriteriet er den rigtige vej til at undgå dette, idet der findes
organisationsejede medier, der fungerer uafhængigt af politiske interesser hos ejeren. Mange af disse medier
har en væsentlig demokratisk rolle at spille i mediebilledet, idet de bidrager med dyb viden på
samfundsvæsentlige områder, som behandles på professionel journalistisk vis med relevans langt ud over
medlemsskaren hos den ejende organisation. Omvendt kan man sagtens forestille sig delte ejerskaber, hvor
mediet stadig er stærkt styret af politiske interesser.
De organisationsejede medier, der ikke fungerer frit eller som alene henvender sig til en begrænset
målgruppe, mener vi i høj grad sorteres fra i de øvrige betingelser for opnåelse af tilskud for nyhedsmedier (§3,
stk. 2) Bl.a. kravet om selvstændigt medie med ansv. redaktør (stk.2,1), kravet om henvendelse til en bred
kreds af brugere (Stk. 2,3), kravet om redaktionelt indhold inden for et bredt emneområde (Stk.2, 6) og kravet
om redaktionelt fokus på politiske, samfundsrelaterede og kulturelle emner (stk. 2,7)
Vi foreslår derfor, at ejerskabskriteriet tages ud af betingelserne. Som en ekstra sikring mod brug af
mediestøtten til politisk eller organisatorisk styret kommunikationsarbejde, foreslår vi, at man i stedet
arbejder med et kriterie om et udgivelsesgrundlag, der sikrer, at mediet redigeres uafhængigt af ejerne. Årligt
1
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 73: Henvendelse af 19/12-17 fra Interessenetværket Specialmedierne vedr. holdninger og ønsker til et nyt medieforlig og mediestøttesystem
1838760_0006.png
vil det skønsmæssigt koste samfundet under 10 mio. kr.
1
– og for dette beløb vil man få flere
demokratioplysende medier samt en mere retfærdig støtteordning.
I dette udgivelsesgrundlag kan der stilles krav om følgende:
•
Mediet ledes af den ansvarshavende chefredaktør, som træffer den endelige beslutning om mediets
indhold. (jvf. Medieansvarsloven kapitel 2, stk. 2)
•
Den ansvarshavende redaktør må ikke være ansat direkte under eller referere til foreningens-
/organisationens politisk valgte ledere.
•
•
•
Redaktionen fungerer uafhængigt af politiske og organisatoriske interesser
Mediets leder skrives af medlemmer af redaktionen under chefredaktørens ansvar
Mediets indhold redigeres ud fra journalistiske kriterier og med modtagerfokus frem for
afsenderfokus
•
•
Mediet kan rette et kritisk lys indad i organisationen.
Indhold fra organisationen og dennes politikere markeres tydeligt som sådan, og tæller ikke som
redaktionelt indhold.
•
Mediet lever i øvrigt op til Medieansvarsloven
1
Demokratistøtte Fremtidens offentlige mediestøtte (2011: 105-114)
https://slks.dk/fileadmin/publikationer/Rapporter/Demokratistoette.pdf
2
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 73: Henvendelse af 19/12-17 fra Interessenetværket Specialmedierne vedr. holdninger og ønsker til et nyt medieforlig og mediestøttesystem
1838760_0007.png
Puljen til fritstående netmedier
De fritstående netmedier opfordrer til, at puljen til fritstående netmedier sættes op til indtil
videre 15 mio. kr. årligt fra de nuværende 6 mio. kr.
De fritstående netmedier, der i 2018 må dele puljen på 6 mio. kr., er: Altinget, Avisen.dk
(herunder Ugebrevet A4), Føjeton, Globalnyt, Magasinet F5, Netavisen Pio, Version2, Danwatch,
Zetland og Økonomisk Ugebrev.
Til sammenligning modtager Kristeligt Dagblad og Information hvert år uændret henholdsvis 29
og 25,5 mio. kr. fra deres pulje. Omsætningsmæssigt er Kristeligt Dagblad, Information og Altinget
omtrent lige store (120 mio. kr./år).
Stigende udbredelse og faldende støtteprocent
Altinget har de seneste år oplevet kraftig trafikvækst og øget udbredelse, blandt andet med det
daglige, gratis nyhedsbrev om dansk og europæisk politik, som alle politisk interesserede har
mulighed for at modtage gratis.
Tabellen nedenfor viser i faktiske tal udviklingen i Altingets trafik samt udbredelsen af Altingets
daglige, gratis nyhedsbrev i antal daglige modtagere. Dette ses i forhold til mediestøtte-
procenten, siden den nuværende lov om mediestøtte trådte i kraft 1. januar 2014.
Søjlediagrammet viser samme udvikling, men i indekstal med 2014 som basisår.
Der er alene anført støtteprocenten fra den såkaldte
Supplementspulje for fritstående
netmedier,
der siden lovens ikrafttrædelse har haft et loft på 6 mio. kr. til deling mellem alle
fritstående netmedier. Dette til trods for, at de i perioden er vokset kraftigt hver især og i samlet
antal, heraf den faldende støtteprocent, som tabel og diagram illustrerer.
Sidevisninger
Nyhedsbrevsmodtagere
Mediestøtteprocent
5.090.260
18.880
23 %
10.705.982
40.200
21 %
12.561.362
50.060
17 %
24.008.845
68.504
16 %
12 %
500
450
400
350
300
250
200
150
100
50
0
Sidevisninger - indeks
Nyhedsbrevsmodtagere - indeks
Mediestøtte - indeks
2014
2015
2016
2017
2018*
2014
100
100
100
2015
210
213
92
2016
247
265
75
2017
472
363
69
*Støtte for 2018 er ikke endeligt fordelt. Støtteprocenten er derfor beregnet på baggrund af den foreløbige fordeling og under forudsætning af,
at eventuelle klager ikke får medhold og dermed del i Supplementspuljen.