DEN KLASSISKE TEGNESKOLE
Kære
Lene Dammand Lund, Sanne Kofoed Olsen, Billedkunstnernes Forbund, Kunstnersamfundet, Mette Bock, Mogens Jensen, Alex
Ahrendtsen, Zenia Stampe, Rasmus Nordqvist, Dorte Nørbo, Naser Khader, Carl Christian Ebbesen, Niko Grünfeld og Thomas
Berndt.
Orientering om unge uddannelsessøgendes tegnekundskaber
Jeg kan bekræfte Lykke Andersens undersøgelser af børnetegninger i Politiken, lørdag d. 21. oktober 2017, at både evner samt
interessen for at fordybe sig i tegning, også når man er færdig med gymnasiet, er gået markant tilbage. I dag er det næsten ikke
muligt at have en dagskole i tegning grundet svindene tilslutning. Dette er ikke et særsyn på min skole, men en generel tendens
trods det, at tegning skaber vores omgivelsers visuelle grundlag og er en vigtig forudsætning for at opretholde og videregive en
høj kultur, baseret på menneskets perception. Alt er stort set tegnet før det er dannet.
Jeg har erfaret, at der blandt mine eleverer en lyst til at lære at tegne, men nu en tydelig mangel på erfaring i at tegning.
Spørgsmålet er hvorfor tegning er gået fra at være noget helt basalt fra børneårene til, at der ikke længere er forudsætning for
at kunne tegne. Jeg formoder at det kan være følgende årsager:
Grundskolen og gymnasiet
Måske er det manglende tegnekundskaber hos lærerne i grundskolerne. Det samme gør sig måske også gældende i gymnasiet,
hvor billedkunstfaget gennem flere reformer er gået fra at være et skabende fag til at være et kunsthistorisk fag. Tegning er et
fagområde der skal erfares og praktiseres.
Kan man være professionelt naiv?
På Kunstakademiets billedkunstskoler anses tegning ikke for at være et grundlæggende medie. Det er blevet idealiseret at bryde
med normerne, som en undervisningsform, og der ses bort fra de færdigheder, både praktisk og intellektuelt, som samfundet er
bygget på.
Billedkunstskolerne står i dag tilbage med grene uden en stamme (læs: substans). Det er talent, der har ansvar for egen læring
uden faglig forberedelse og en bred akademisk ballast.
En tidligere uskreven regel var, at hvis et talent ikke kunne overkomme en vis formel skoling var det ikke stærkt nok. Det er en
ensporet opfattelse, at nyskabelse kommer af en slags faglig jomfruelighed - det uberørte talent. Kreativitet er 90% hårdt
arbejde med et materiale/medie samt 10% talent.
Manglende kendskab til tegnekunsten afskærer de studerende fra en vurdering af deres egne værker i en historisk kontekst. Det
er hovmodigt at fjerne tegning som det grundlæggende medie. En fejltagelse der først ses på den lange bane. Der er ikke tegnet
gennem århundreder for ingenting. Der har mig bekendt ikke været tegneundervisning på Kunstakademiets billedkunstskoler de
sidste 37 år. Billedkunstuddannelsen er blevet til en uddannelse med et begrænset perspektiv, med for lille opmærksomhed på
om de studerende kan klare sig i samfundet.
Konsekvenserne af manglende tegnekundskaber ses i Københavns indre by. Der tegnes ny arkitektur uden aflæsning af
betydningen af arkitekturen og dens interaktion med omgivelserne. Det er en slags Las Vegas tendenser uden for skala, hvor det
sensationelle foretrækkes uden hensyn til eksisterende byggeri.
Der mangler opmærksomhed og signal fra de videregående visuelle uddannelser om tegnekunstens betydning.
Det er væsentligt at der informeres om, hvad der kræves for at gennemføre en længere varig kunstnerisk uddannelse. Det ville i
høj grad løfte niveauet at eleverne fik et visuelt studiegrundlag, hvor talentet kunne afprøves.