Bilag 3 / Eksperthøring Nycirkusuddannelsen
Debat: Nycirkus-uddannelse har stort potentiale
september 2017
(Foto: /ritzau/Jacob Ehrbahn)
DEBAT: Nycirkus-uddannelsen skal have sin bevilling forlænget – og sin
status ændret fra forsøgsuddannelse til blivende. Ellers vil vi som samfund
spilde det økonomiske, publikumsmæssige og æstetiske potentiale,
kunstformen rummer, skriver 12 kulturaktører.
Historier fra kunsten og kulturens verden handler ofte om de alvorlige udfordringer, som både
udøvere og den givne branches repræsentanter står over for.
Det drejer sig ofte om digitaliseringen, der i større eller mindre grad har reduceret en række
væsentlige indtægtskilder. For mange er svigtende publikumstal en fortløbende udfordring. Og
endelig sker det også, at tiderne simpelthen skifter, hvormed en given kunstform ganske enkelt
ikke længere er så vedkommende, som den var engang.
Tænk, hvis der fandtes en kunstform, der både økonomisk, publikumsmæssigt og æstetisk kunne
udgøre den positive modfortælling til alle de nedslående historier.
Det gør der: Nycirkus. Det er stadig en relativt ny scenekunstform på dansk grund, men den er ved
at vinde solidt fodfæste.
Stor efterspørgsel – især blandt de unge
I sæsonen 2015-2016 var næsten hver tiende scenekunstforestlling i Danmark nycirkus.
Forestillingerne tiltrak over 135.000 publikummer, svarende til knap fem procent af alle
teaterpublikummer i sæsonen. Særligt de unge under 25 år er blevet grebet af nycirkus, og omtrent
en ud af ti unge teatergængere så en nycirkusforestilling – mod blot en ud af tyve, der så en ballet-
eller danseforestilling.
I perioden fra 2014-2016 har 5.000 elever og 400 lærere endvidere modtaget nycirkus-
undervisning, takket være 18 forskellige kommuner, der har sat nycirkus på dagsordenen med
projektet ’Nycirkus på skoleskemaet’.
I Aarhus har cirkustræning gennem en årrække været brugt som inklusionsaktivitet i socialt
belastede områder, og i Odense – hvor børnecirkusforeningen Cirkus Flik Flak har haft til huse i
mange år – åbnede der i 2016 et produktions hus for professionalle nycirkuskompagnier.
Et altafgørende parameter for den voksende danske nycirkussucces skal findes i det faktum, at vi