Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del Bilag 52
Offentligt
1824930_0001.png
Til Kulturudvalget
Jylland, den 27. november 2017
Kære kulturudvalgsmedlem, kære medie- og kulturordførere
Lad os sammen bygge videre på de film- og mediekraftcentre vi har i Vestdanmark.
Gennem de regionale filmfonde, Den Vestdanske Filmpulje og FilmFyn, har vi blandt andet
med jeres støtte og ikke mindst kommunale midler startet en bevægelse mod et film-Danmark
i bedre balance.
Tv-serier, spillefilm og dokumentarfilm har trukket kulturproduktion og public service mod
vest. Det folkelige krav, der udløste fortsættelsen af TV 2-serien ’Norskov’, står som et aktuelt
eksempel på den stærke stolthed, der knytter sig til regionale filmfortællinger.
De nuværende film- og medieaftaler rummer en regional dimension med 7 + 2,5 millioner over
4 år til de regionale filmfonde. Et lille hjørne sammenlignet med det milliardbudget staten har
til området samlet set.
Den kommende medieaftale er en mulighed for at overføre public service-midler til
Vestdanmark for at styrke dansk film inden for både dokumentar og fiktion – ikke mindst
danskproduceret fiktion, der står højt på listen hos mange.
Det opfordre vi til sker med afsæt i de regionale filmfonde, der allerede har bidraget til et film-
Danmark i bedre balance. Den Vestdanske Filmpulje og FilmFyn kommer med et fælles oplæg
til de kommende forhandlinger, hvor vi foreslår et årligt tilskud på 15 mio. kr. til hver af de to
fonde i aftaleperioden 2019-2022. Midlerne vil matche de kommunale tilskud.
Med midlerne vil vi fremme og støtte film, tv-serier og dokumentarfilm, vi kan fastholde
produktioner i Danmark og bidrage afgørende til udviklingen af produktionsmiljøerne i
Vestdanmark.
Gennem de regionale filmfonde er der sket en opblomstring af film og tv-serier med historier
fortalt fra vores dele af landet. Det skaber gode kulturelle oplevelser, synlighed, lokal stolthed
og identifikation, og det fremmer udviklingen af lokale arbejdspladser i filmbranchen og andre
erhverv. Ikke mindst har vi fået syn for, hvordan regional filmproduktion er med til at
reflektere mangfoldigheden af kulturinteresser i det danske samfund.
KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 52: Henvendelse af 27/11-17 fra Den Vestdanske Filmpulje vedr. den kommende medieaftale
1824930_0002.png