Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del Bilag 42
Offentligt
1819490_0001.png
Notat
16. november 2017
Notat om hjemmelsspørgsmål
i relation til EU’s tiltrædelse til
Europarådets konvention om manipulation af idrætskonkurrencer
Problemstilling
Under samråd i Kulturudvalget den 15. november 2017 forud for rådsmøde på
Uddannelse, Ungdom, Kultur og Sport den 20.-21. november 2017, har Søren
Søndergaard (EL) spurgt, hvorfor et enkelt land kan blokere for EU’s tiltrædelse til
Europarådets konvention om manipulation af idrætskonkurrencer, når Danmark i
en anden forhandling ikke kan blokere for ”oprindelseslandsprincippet”.
Baggrund
Forslag vedr. Europarådets konvention kræver reelt enstemmighed.
Kommissionens to forslag til Rådets afgørelse vedrører EU’s
tiltrædelse til
Europarådets konvention om manipulation af idrætskonkurrencer (herefter
”konventionen”).
Kommissionen har i forslagene lagt vægt på, at konventionen dækker områder,
hvor den almindelige lovgivningsprocedure finder anvendelse
1
. Proceduren for
indgåelse af aftalen følger af artikel 218 i Traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde (TEUF), hvoraf det bl.a. fremgår, at Rådet som udgangspunkt
træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Medlemsstaterne har på baggrund af Rådets Juridiske Tjenestes vurdering lagt
vægt på, at den fulde gennemførelse af de internationale forpligtelser, som følger af
konventionen, retligt og faktisk kun er muligt, såfremt alle medlemsstaterne
deltager. Rådet Juridiske Tjeneste anbefaler, at alle medlemsstaterne giver tilsagn
om at påtage sig de forpligtelser, der følger af konventionen.
Vurderingen fra Rådets Juridiske Tjeneste bygger på, at konventionen er en aftale,
der er omfattet af bestemmelserne om delt kompetence mellem Unionen og
medlemsstaterne
–
dvs. en såkaldt blandet aftale. I tilfældet med konventionen er
der tale om kompetencer, der er uløseligt forbundne.
Fsva.
forslag til Rådets afgørelser om tiltrædelse på vegne af Den Europæiske Union af Europarådets konvention om
manipulation af idrætskonkurrencer for så vidt angår anliggender, som vedrører materiel strafferet og retligt
samarbejde i straffesager,
har kommissionen lagt op til, at afgørelserne træffes med hjemmel i artikel 82, stk. 1 og 83,
stk. 1, sammenholdt med artikel 218 i TEUF.
Rådets Juridiske Tjeneste har ikke udfordret forslagets hjemmelsgrundlag.
Fsva.
forslag til Rådets afgørelser om tiltrædelse på vegne af Den Europæiske Union af Europarådets konvention om
manipulation af idrætskonkurrencer for så vidt angår anliggender, som ikke vedrører materiel strafferet og retligt
samarbejde i straffesager,
har kommissionen lagt op til, at afgørelserne træffes med hjemmel i artikel 114 og 165
sammenholdt med artikel 218 i TEUF.
Rådets Juridiske Tjeneste har dog vurderet, at afgørelsen skal træffes med hjemmel i artikel 165, stk. 2, sidste afsnit,
og stk. 3, i TEUF.
1
Dok. nr. 17/02662-8
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 42: Notat om hjemmelsspørgsmål i relation til EU´s tiltrædelse til Europarådets konvention om manipulation af idrætskonkurrencer, fra kulturministeren
1819490_0002.png
Side 2
Rådets Juridiske Tjeneste har med afsæt i EU-Domstolens dom om hybride
retsakter
2
bl.a. bemærket, at forhandling, undertegnelse, indgåelse og opfyldelse af
en blandet aftale er underlagt princippet om loyalt samarbejde, kravet om enhed i
Unionens internationale repræsentation og det grundlæggende princip om
kompetencedeling.
Rådets Juridiske Tjeneste har endvidere bemærket, at det i princippet er
nødvendigt, at alle medlemsstater deltager i en blandet aftale, med mindre der
foreligger nogle objektive omstændigheder vedrørende indholdet af aftalen, der kan
begrunde begrænset deltagelse, nemlig når:
formålet med og anvendelsesområdet for en blandet aftale er begrænset til et
bestemt geografisk område,
Unionen og medlemsstaterne kan handle på samme tid, på egen hånd og
parallelt med henblik på at opfylde en international aftale som følge af
Unionens og medlemsstaternes parallelle kompetencer inden for et bestemt
område,
spørgsmål, der henhører under Unionens kompetence, og de, der henhører
under medlemsstaternes kompetence, er ikke uløseligt forbundet, og
gennemførelsen af aftalen forudsætter ikke en fælles og samordnet indsats fra
Unionens og alle dens medlemsstaters side.
Det er vurderingen fra Rådets Juridiske Tjeneste, at ingen af de tre objektive
omstændigheder gør sig gældende i relation til Europarådets konvention om
manipulation af idrætskonkurrencer.
Ophavsretsdirektivet og broadcasterforordningen kræver kvalificeret flertal.
Både
ophavsretsdirektivet
og
broadcasterforordningen
er udarbejdet med hjemmel i
artikel 114 (der bl.a. handler om det indre markeds oprettelse og funktion) i TEUF.
Afgørelser efter artikel 114 træffes efter den almindelige lovgivningsprocedure. Det
betyder, at Rådet træffer afgørelse med
kvalificeret flertal.
For at der kan opnås kvalificeret flertal skal to kriterier være opfyldt:
55 % af landene skal stemme for forslaget
–
dvs. 16 ud af de nuværende 28
lande.
Disse lande skal repræsentere mindst 65 % af EU´s samlede befolkning.
Et
blokerende mindretal
skal bestå af mindst fire lande, som tilsammen
repræsenterer mere end 35 % af EU’s befolkning.
2
Dom af 28. april 2015, Kommissionen mod Rådet ("hybride retsakter"), C-28/12, EU:C:2015:282,